24.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/46

Ordfører:

Stefano MALLIA

Medordfører:

Cristian PÎRVULESCU

1.1.

EØSU glæder sig over Kommissionens »europæiske dagsorden for migration«, som efter udvalgets mening afspejler en ny forståelse for, at det er nødvendigt at håndtere migration på europæisk plan, og det opfordrer medlemsstaterne til sammen at støtte gennemførelsen af denne dagsorden.

1.2.

Den umiddelbare udfordring for EU består i at få den nuværende kaotiske situation under kontrol og sikre, at mennesker, der søger international beskyttelse, behandles ordentligt. EØSU bakker op om en øjeblikkelig oprettelse af »hotspots«, der skal støtte lande, der oplever en massetilstrømning af migranter, og insisterer på, at de skal have stillet de nødvendige ressourcer og den nødvendige bistand til rådighed.

1.3.

Den nuværende situation kræver efter udvalgets mening, at EU etablerer et egentligt fælles europæisk asylsystem baseret på harmoniserede procedurer i hele EU. Dette omfatter en ensartet asylstatus og gensidig anerkendelse af asylafgørelser, fælles ansvar og indsats, når det gælder omfordeling og genbosætning, og en revision af Dublinforordningen. Det er nødvendigt med stabile og solidariske systemer til byrdefordeling, frem for alt en permanent, retfærdig og forpligtende fordelingsnøgle, der sikrer, at de, der søger beskyttelse, spredes på alle EU-lande. Det er endvidere nødvendigt med langsigtede løsninger i tilfælde af fortsat eller fornyet masseindvandring i fremtiden.

1.4.

EU har en aldrende befolkning og står over for en mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvilket vil kunne afbødes gennem migration. Det bør imidlertid have en mere effektiv indvandringspolitik. EU bør udforme en omfattende politik for lovlig migration, der har til formål at gøre modtagelsen af nyankomne så gennemsigtig, forudsigelig og retfærdig som muligt. Det må samtidig erkendes, at indvandring ikke er det eneste svar på manglende arbejdskraft og demografiske udfordringer, og at medlemsstaterne kan overveje andre mere hensigtsmæssige løsninger.

1.5.

Integration af migranter og flygtninge udgør en meget stor udfordring, som EU og dets medlemsstater er nødt til at tage op ved at etablere solide integrationsordninger. EØSU mener, at omkostningerne ved manglende integration i høj grad overstiger omkostningerne ved integration. Udvalget mener på baggrund af sit mangeårige engagement i det europæiske integrations-/migrationsforum, at integration skal være en tovejsproces, hvor arbejdsmarkedets parter, de lokale myndigheder og civilsamfundet alle spiller en vigtig rolle. Der bør gives prioritet til adgang til arbejdsmarkedet og mere specifikt til anerkendelse af kvalifikationer og faglig og sproglig uddannelse. Der bør især lægges vægt på integration af kvinder.

1.6.

EU skal sikre sine ydre grænser. I betragtning af den aktuelle komplekse sikkerhedssituation er der i højere grad brug for en europæisk end en national indsats, hvilket kan medføre, at visse nationale kompetencer på dette område skal deles.

1.7.

Alle EU's eksterne politikker skal strømlines og sigte på at hjælpe oprindelseslandene med at opnå et rimeligt niveau af sikkerhed, stabilitet og velstand. EØSU er fuldstændig klar over, at dette er et langsigtet mål, der er forbundet med betydelige problemer.

1.8.

Det er nødvendigt at styrke samarbejdet om tilbagetagelse for at sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af tilbagesendelsesdirektivet.

1.9.

Civilsamfundet spiller en central rolle i håndteringen af migrationskrisen, f.eks. ved at yde den nødvendige første bistand til migranter ved deres ankomst og ved at organisere den efterfølgende integration af dem i samfundet og på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at regeringerne, de lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationerne arbejder hen imod at skabe en kulturel og social konsensus blandt de europæiske lande om, at det er vigtigt og fordelagtigt at investere i indvandreres integration i samfundet og på arbejdsmarkedet.

1.10.

EØSU opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at øge den økonomiske og materielle støtte til de nationale NGO'er og civilsamfundsorganisationer.

1.11.

De nødvendige finansielle midler skal tilvejebringes gennem en fælles kraftanstrengelse fra hele det internationale samfund. Det er vigtigt at slå fast, at medlemsstaternes udgifter i forbindelse med modtagelse og integration af asylansøgere eller flygtninge ikke er nogen varig eller strukturel udgift og derfor heller ikke kan indregnes i det strukturelle budgetunderskud. Tilvejebringelsen af de nødvendige midler må ikke gå ud over eksisterende midler til sociale formål i EU. Det ville sætte opbakningen i dele af befolkningen over styr.

2.1.

Den 13. maj 2015 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse om en europæisk dagsorden for migration. Meddelelsen og de efterfølgende forslag til gennemførelsen heraf blev dernæst drøftet af forskellige rådssammensætninger mellem juni og oktober. EØSU bifalder Kommissionens meddelelse, eftersom den er omfattende og ligeledes fokuserer på væsentlige spørgsmål.

2.2.

De initiativer, der foreslås i dagsordenen, skal fortsat gennemføres, og de fleste medlemsstater er efterhånden ved at indse, at en effektiv håndtering af migrationsproblematikken kun kan opnås gennem en fælles indsats baseret på principperne om solidaritet og fælles ansvar. En effektiv indsats forudsætter mobilisering af flere midler fra EU's budget samt større bidrag fra medlemsstaterne. Det er vigtigt at slå fast, at medlemsstaternes udgifter i forbindelse med modtagelse og integration af asylansøgere eller flygtninge ikke er nogen varig eller strukturel udgift og derfor heller ikke kan indregnes i det strukturelle budgetunderskud.

2.3.

Hvad angår finansiering, har EU tredoblet støtten til de fælles Frontexoperationer Poseidon og Triton. Sideløbende med denne forøgelse er flere medlemsstater i færd med at indsætte forskelligt materiel (skibe og luftfartøjer) på området. Kommissionen har desuden bevilget 1,8 mia. EUR fra EU-budgettet til oprettelse af Nødtrustfonden for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika, mobiliseret 60 mio. EUR til nødfinansiering til de medlemsstater, der befinder sig i frontlinjen, foreslået en genbosættelsesordning til 50 mio. EUR og frigjort 30 mio. EUR til et regionalt udviklings- og beskyttelsesprogram.

2.4.

EU's ledere har givet tilsagn om at øge ressourcerne til Frontex, Europol og EASO med henblik på at styrke EU's ydre grænser, idet der lægges særlig vægt på »hotspots«, for at sikre identifikation og registrering af migranter samt optagelse af deres fingeraftryk. Finansiel støtte fra EU er imidlertid nødvendig for at sikre, at de såkaldte hotspots fungerer effektivt og når deres mål.

2.5.

På møder i Rådet i juli og september nåede man til enighed om at omfordele 160 000 migranter fra Grækenland og Italien og genbosætte yderligere 22 000 personer, der har behov for international beskyttelse. En vellykket gennemførelse af disse beslutninger, der først lige er begyndt, har afgørende betydning for, om EU’s fremtidige migrationspolitik bliver en succes.

2.6.

Den 23. september 2015 vedtog Kommissionen 40 afgørelser om overtrædelse mod en række medlemsstater, som ikke har omsat lovgivningen om etablering af det fælles europæiske asylsystem. EØSU glæder sig over disse afgørelser, men udtrykker stor bekymring over, at Kommissionen var nødt til at anvende denne mekanisme til at tvinge medlemsstaterne til at omsætte EU-lovgivningen på dette vigtige område korrekt.

2.7.

På den internationale front vil en række beslutninger eventuelt kunne føre til en forbedring af den generelle situation. Disse vedrører bl.a. en forhøjelse af EU's budgetmidler for at give flygtninge øjeblikkelig nødhjælp, styrkelse af dialogen og samarbejdet med lande uden for EU, herunder Libanon, Jordan og Tyrkiet og kandidatlande i det vestlige Balkan, samt øgning af den humanitære bistand i 2016 og oprettelse af Nødtrustfonden for Afrika. Tilvejebringelsen af de nødvendige midler må ikke gå ud over eksisterende midler til sociale formål i EU. Det ville sætte opbakningen i dele af befolkningen over styr. EØSU glæder sig over Det Europæiske Råds godkendelse den 23. september 2015 af den fælles handlingsplan med Tyrkiet som led i en omfattende dagsorden for samarbejde, der er baseret på fælles ansvar, gensidige forpligtelser og resultater.

3.1.1.

Begrebet intelligente grænser er velkomment og burde for længst være blevet taget i brug. Den største udfordring i forbindelse med stærkere og mere intelligente grænser er at sikre, at migranternes menneskerettigheder overholdes. Endvidere bør princippet om non-refoulement ikke undermineres, også selv om dette kan blive en udfordring, eftersom sondringen mellem flygtninge og økonomiske migranter ikke altid er klar og tydelig. Intelligente grænser skal være fuldt ud i tråd med de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

3.1.2.

Schengenaftalen er en af hjørnestenene i EU og har mere end symbolsk betydning for den europæiske integration. Den er en af de mest håndgribelige rettigheder, som de europæiske borgere nyder godt af og giver sidstnævnte mulighed for virkelig at leve i et EU uden grænser. EØSU ser gerne, at Schengenordningen hurtigst muligt kommer til at fungere normalt igen, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre alt for at forhindre et permanent sammenbrud af systemet.

3.1.3.

Man er indtil videre blevet enig om at omfordele 160 000 flygtninge i EU. En hurtig gennemførelse af denne aftale ville gøre det muligt at indsamle en stor mængde erfaringer, som kan være nyttige ved udarbejdelsen af langsigtede løsninger i tilfælde af fortsat eller fornyet masseindvandring. EØSU mener, at der er behov for en mere ambitiøs indsats. Den globale folkevandring kommer ikke til at aftage i mange år fremover.

3.1.4.

Det er i alle medlemsstaters interesse, at der indføres et stabilt og solidarisk system for løsninger i tilfælde af fortsat eller fornyet masseindvandring. Som umiddelbar foranstaltning skal der indføres et permanent, retfærdigt og forpligtende system til byrdefordeling, der sikrer, at de, der søger beskyttelse, spredes på alle EU-lande. Dette skal understøttes af en permanent fordelingsnøgle, der tager højde for en række kriterier, såsom størrelsen af et lands økonomi og areal, BNP, jobmuligheder og mangel på kvalificeret arbejdskraft samt eksistensen af nationale og etniske lokalsamfund og mindretal i modtagerlandet. En sådan fordelingsnøgle bør regelmæssigt tages op til revision. Der bør ligeledes tages hensyn til asylansøgernes præferencer, så længe de er knyttet til overvejelser, som vil lette integrationen (f.eks. sprogkundskaber, familiebånd i landet osv.). Dette vil forhåbentlig gøre en ende på de gentagne møder præget af uoverensstemmelser, der har fundet sted i Rådet, og som har plettet EU's omdømme.

3.1.5.

EØSU glæder sig over forslaget om at aktivere civilbeskyttelsesmekanismen og indsætte migrationsstøtteenheder og hurtige grænseindsatshold for at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere nødsituationer.

3.1.6.

Udvalget glæder sig også over den øgede EU-finansiering af Frontex, EASO og Europol for 2015 og stigningen på 600 mio. EUR til de tre agenturer i 2016 med henblik på at hjælpe de hårdest ramte lande. Denne indsats skal suppleres med en effektiv tilbagesendelsespolitik. På nuværende tidspunkt er kun ca. 38 % af de personer, som ikke vurderes at have behov for beskyttelse, blevet sendt tilbage til deres hjemland.

3.1.7.

EU skal i stigende grad koble bistanden til udviklingslande sammen med interne reformer samt fremme et effektivt samarbejde om migration, især lovlig migration (herunder midlertidige flytninger/visa) og tilbagesendelse. Det er imidlertid vigtigt, at EU-medlemsstaterne overholder deres tilsagn om at allokere 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI) til udviklingsbistand.

3.1.8.

EØSU bifalder forslaget om at øge den diplomatiske indsats med henblik på at inddrage oprindelses- og transitlandene i en fælles indsats for at håndtere situationen. Det første skridt i denne retning var topmødet om migration i Valletta den 11.—12. november 2015.

3.1.9.

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at EU i lige så høj grad skal lytte til sine partnere, som det skal tale med dem, og at det skal behandle dem som partnere. Der findes stadig mange forkerte og forskellige opfattelser i forholdet mellem EU og dets partnere i Afrika og Mellemøsten med hensyn til, hvilke mål der skal nås, og hvordan man skal nå dem.

3.1.10.

EØSU glæder sig over EU’s tilsagn om at fortsætte det tætte samarbejde med internationale organisationer som UNHCR, UNDP, IOM og Røde Kors. Udvalget noterer sig imidlertid, at mange EU-medlemsstater ikke opfylder deres forpligtelser. Et godt eksempel herpå er den ringe støtte til Verdensfødevareprogrammet.

3.1.11.

EØSU glæder sig desuden over Kommissionens forslag om at øge den humanitære bistand med 300 mio. EUR i 2016 for at opfylde flygtningenes basale behov.

3.1.12.

Udvalget støtter princippet om gensidig anerkendelse af asylafgørelser. I henhold til EUF-traktatens artikel 78 bør EU udforme en fælles politik for international beskyttelse, som omfatter en »ensartet asylstatus…, der gælder i hele Unionen«. Hvis en sådan asylstatus, som gælder for hele EU, ikke kan bevilges af ét EU-organ, er det eneste alternativ gensidig anerkendelse af nationale afgørelser.

3.1.13.

EØSU støtter fuldt ud Kommissionens løfte om at fremsætte forslag til en revision af Dublinforordningen inden marts 2016. Det støtter også Kommissionens tilsagn om at fremlægge en ny pakke om lovlig migration på samme tid, herunder et revideret direktiv om det blå kort.

3.1.14.

Beskyttelsen af EU's ydre grænser bør være en fælles opgave, hvor medlemsstaterne samler fysiske og intellektuelle ressourcer.

3.1.15.

EØSU støtter fuldt ud en øjeblikkelig oprettelse af hotspots, der dog skal være fuldt bemandede og have alle de ressourcer, der er nødvendige for at kunne fungere effektivt. I lande som Italien og Grækenland, hvor migranter ankommer hver dag i tusindtal, kan man kun forhindre et totalt kaos, hvis man samler betydelige økonomiske og fysiske ressourcer.

3.1.16.

EØSU deler UNHCR’s dybe betænkeligheder med hensyn til registrerings- og udvælgelsesprocedurerne i landenes hotspots ved indvandrernes ankomst til EU’s grænser.

3.2.1.

EU kan kun reducere migrationsstrømmene til et håndterbart niveau, hvis det på en effektiv måde søger efter løsninger på de mange problemer, som oprindelseslandene kæmper med. Det langsigtede mål om at opnå stabilitet, fred og velstand kræver en hidtil uset indsats, ikke blot fra Europa, men fra hele det internationale samfund. EU skal bestræbe sig på at styrke den internationale indsats, navnlig gennem FN.

3.2.2.

Det er nødvendigt at udvide EU's institutionelle tilstedeværelse i centrale oprindelses- og transitlande ved at oprette specifikke migrationscentre, som enten midlertidigt eller permanent skal behandle asylansøgninger. Der er behov for mere fokus og bistand i lande som Algeriet, Marokko, Mali, Libyen, Libanon og Tyrkiet.

3.2.3.

EØSU mener, at et af dagsordenens vigtigste mål bør være at iværksætte en EU-migrationspolitik, som muliggør lovlig migration og samtidig fremmer en effektiv integration af migranter. Udvalget afventer de første lovgivningsmæssige og politiske forslag inden for disse områder og er klar til at støtte Kommissionen i dens arbejde med at udarbejde disse forslag.

3.2.4.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at overholde og aktivt implementere Genèvekonventionen fra 1951 og til at modstå presset med hensyn til at reducere omfanget af den beskyttelse og den service, der ydes flygtninge.

3.2.5.

EØSU bakker op om en fælles asylpolitik baseret på forenklede, fælles procedurer. En sådan politik skal også baseres på en fælles definition af flygtninges status og af de rettigheder, der er knyttet til denne status, for at undgå, at flygtninge søger til lande med den »bedste behandling«.

3.2.6.

Systemet for information om oprindelseslande (COI) skal videreudvikles. Asylansøgninger fra borgere, der kommer fra de samme lande og formentlig står i den samme situation, har ofte forskelligt udfald. Det eksisterende system bør være tilstrækkeligt fleksibelt og pålideligt til at undersøge og behandle udviklingen i oprindelseslandene i realtid. Samarbejdet mellem medlemsstaternes sikkerhedstjenester bør løbende forbedres, da de er vigtige informationskilder.

3.2.7.

Der bør gives større prioritet til organisering af lovlig migration og visumpolitik, digitalisering af processen, anerkendelse af kvalifikationer og mobilitet i uddannelsesøjemed.

3.2.8.

EU bør i højere grad inddrages i forvaltningen af tilbagesendelser og støtten til reintegrationsforanstaltninger. Pilotprojektet vedrørende tilbagesendelse til Pakistan og Bangladesh er ikke særlig relevant i den nuværende krisesituation. EØSU anbefaler på det kraftigste, at der planlægges og gennemføres lignende projekter med passende finansiering og institutionel støtte.

3.2.9.

Det kan hjælpe at øge grænsekontrollen i transitlandene, styrke patruljeringen af kysterne og ødelægge menneskesmuglernes fartøjer, men det er ikke den eneste mulighed for at løse problemet på en bæredygtig måde. EU vil først være på rette spor, når det har anlagt en overordnet tilgang, der udnytter dets forskellige instrumenter og betydelige ressourcer bedre.

3.3.1.

Civilsamfundet spiller en afgørende rolle i håndteringen af migrationskrisen. Civilsamfundsaktører kan yde en vigtig hjælp ved at give migranterne den nødvendige første bistand ved deres ankomst. Civilsamfundet kan imidlertid komme til at spille en endnu vigtigere rolle med hensyn til den langsigtede indsats, der er nødvendig for at integrere migranter i samfundet. Civilsamfundet kan træffe de mellemfolkelige foranstaltninger, der har så afgørende en betydning på alle stadier af modtagelsen og behandlingen af flygtninge.

3.3.2.

EØSU roser den solidaritet, som dele af civilsamfundet og privatpersoner, der frivilligt har hjulpet asylansøgere, har udvist. Denne positive og spontane reaktion er imidlertid ikke tilstrækkelig til effektivt at kunne tage udfordringerne op. EØSU opfordrer medlemsstaterne til at anerkende og have forståelse for den rolle, som civilsamfundet spiller, og til at øge deres støtte til nationale NGO'er og civilsamfundet med henblik på at sikre en mere struktureret og effektiv indsats. Medlemsstaternes regeringer har et særligt ansvar for at identificere og skabe forbindelse med civilsamfundsaktørerne i deres respektive lande og for at øge deres bistand med henblik på at styrke aktørernes kapacitet.

3.3.3.

EØSU anbefaler desuden, at Kommissionen bestræber sig på at give medlemsstaterne flere midler inden for rammerne af deres partnerskabsaftaler vedrørende strukturfonde for at kanalisere flere ESF- og EFRU-midler hen imod forvaltningen af migrationsstrømme og integrationsindsatsen. NGO'er og organisationer, der arbejder i felten, bør være de primære modtagere af sådanne midler, der bør tildeles ud over de midler, der for øjeblikket stilles til rådighed af Asyl-, Migrations- Og Integrationsfonden.

3.3.4.

EØSU henleder opmærksomheden på, at Det Europæiske Migrationsforum afløser Det Europæiske Integrationsforum, som blev oprettet i 2009 af EØSU og Kommissionen. Forummet er en platform for dialog mellem EU-institutionerne og civilsamfundet inden for områderne indvandring, asyl og integration af migranter.

4.1.

EØSU finder det vigtigt og særdeles relevant at sikre, at der er et gennemsigtigt, forudsigeligt og retfærdigt system for lovlig migration til EU. Europas befolkning er aldrende og vokser kun med ca. 0,2 % om året, hvilket ligger væsentligt under det niveau, der kræves for at opretholde befolkningstallet. Det anslås, at Europa vil have mistet ca. 30 mio. indbyggere i den arbejdsdygtige alder i 2050, og medmindre der hurtigt gøres en indsats, vil den demografiske forsørgerkvote i de fleste EU-medlemsstater fortsat stige hurtigt, produktiviteten vil falde, virksomheder vil dreje nøglen om, og udgifterne til at opretholde den service, der ydes til især den aldrende befolkning, vil stige væsentligt.

4.2.

Gennem fælles og organiserede tiltag baseret på solidaritet kan EU gøre den aktuelle situation til en mulighed for at vende den nuværende demografiske udvikling og dens samfundsøkonomiske virkninger. Integration af migranter på arbejdsmarkedet fører til økonomisk vækst og bidrager til deres uafhængighed. Desuden lægger tiltag, der ignorerer integration, byrden med at støtte migranter over på de offentlige tjenester, hvorfor de kan føre til sociale spændinger med betydelige følger.

4.3.

EØSU erkender, at integration i stor udstrækning afhænger af migranternes integration på arbejdsmarkedet. Der er imidlertid en række forhold, der er knyttet til indvandringens indvirkning på arbejdsmarkedet, og som kræver en forklaring. Der er tale om indvandrernes indflydelse på lønniveauet, antallet af job til rådighed, presset på skattesystemet (sundhed og uddannelse) og konsekvenserne af multikulturalismen.

4.4.

EØSU har allerede udarbejdet en sonderende udtalelse (1), der dannede grundlaget for forberedelserne af ministerkonferencen i Zaragoza i 2010 (2), hvor der blev vedtaget en vigtig erklæring om migranters integration på arbejdsmarkedet og udfordringerne for de europæiske og nationale myndigheder og arbejdsmarkedets parter.

4.5.

Undersøgelser viser, at migranter i det store hele bidrager mere til økonomien, end de tager fra den, at deres indvirkning på skattesystemerne er minimal, og at de bidrager til at afhjælpe den manglende befolkningstilvækst i Europa og til at fremme den økonomiske vækst. Virkningerne af migration berører imidlertid ikke alle europæiske regioner på samme måde, og de skal vurderes nøje med hensyn til deres effekt på lokalt plan. Der er desuden en markant forskel på, om der er tale om en organiseret modtagelse af migranter som led i en politik eller om en pludselig bølge af tusindvis af migranter, som ville være vanskelig at håndtere og ville sætte de lokale, regionale og nationale strukturer under pres, som det er set ske i de seneste uger.

4.6.

Migranternes integration på arbejdsmarkedet afhænger af en række faktorer, såsom arbejdsløshedstallet i værtslandene, migranternes kvalifikationer og kvalifikationsniveau, forberedelserne før ankomsten til det nye land, hvad angår sprogkundskaber og formel uddannelse, samt de organisationer og strukturer, der findes i værtslandene til fremme af integrationen af migranter, herunder flygtninge, på arbejdsmarkedet. Det er på disse områder, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle.

4.7.

Der findes imidlertid andre faktorer, som er en hindring for en hurtig integration, som f.eks. anerkendelse af kvalifikationer, bureaukrati, manglende gennemsigtighed, misforståelser i offentligheden, hvad angår migranter, udnyttelse og retslige hindringer i form af forældede love og manglende eller forsinket omsætning af EU-lovgivningen.

4.8.

Fagforeninger og arbejdsgiverforeninger spiller en afgørende rolle i håndteringen af udfordringerne med at integrere indvandrerne på arbejdsmarkedet. EØSU anbefaler, at arbejdsmarkedets parter inddrages fuldt ud i udformningen, udviklingen og gennemførelsen af integrationspolitikken samt i opfølgningen herpå og de tilhørende foranstaltninger på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan.

4.9.

Regeringerne, de lokale og regionale myndigheder og arbejdsmarkedets parter skal samarbejde om at opnå social konsensus om metoder og midler til at integrere migranter i økonomien og samfundet, først og fremmest for at undgå spændinger mellem de forskellige dårligt stillede grupper.

4.10.

Civilsamfundet spiller en afgørende rolle med hensyn til at hjælpe migranter med at få adgang til almen uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse og til at bekæmpe forskelsbehandling i uddannelsessektoren, på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed.