24.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/42

Ordfører:

Petru Sorin DANDEA

Medordfører:

Paulo BARROS VALE

1.1.

Bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning har de seneste år ligget både medlemsstaterne og Kommissionen stærkt på sinde. Den handlingsplan for oprettelse af et fair og effektivt system for selskabsbeskatning, som Kommissionen har fremlagt, udgør en vigtig milepæl i indsatsen for at trænge dette skadelige fænomen tilbage. EØSU glæder sig over fremlæggelsen af planen og udtrykker sin støtte til Kommissionens indsats for at bekæmpe denne adfærd, som er med til at udhule medlemsstaternes skattegrundlag og opmuntre til illoyal konkurrence.

1.2.

Som EØSU allerede tidligere har givet udtryk for (1), går udvalget ind for indførelsen af et fælles konsolideret grundlag for selskabsbeskatning (FKSSG), som er obligatorisk for virksomheder, der driver forretning på tværs af landegrænserne. Et frivilligt FKSSG vil ikke være effektivt, da selskaber, som overfører overskud med henblik på at betale mindre i skat, formentlig vil afvise at deltage heri.

1.3.

EØSU opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i fremtiden at overveje at udvide FKSSG til alle virksomheder med henblik på at undgå, at der eksisterer to forskellige beskatningsordninger side om side. Inden FKSSG udvides til at gælde for alle virksomheder, skal der gennemføres en grundig konsekvensanalyse, især med henblik på at fastlægge konsekvenserne af en sådan udvidelse for mikro- og små virksomheder, der er aktive lokalt.

1.4.

EØSU anbefaler Kommissionen, at den ved udarbejdelsen af dette udkast til et direktiv sikrer sig, at definitioner og begreber, som skal være gældende for det fælles grundlag for selskabsbeskatning, er klare og tydelige. Præcise definitioner er nemlig en forudsætning, hvis man skal sikre, at gennemførelsen i medlemsstaterne forløber, som den skal, og undgå, at der opstår store forskelle på medlemsstatsniveau, som vil kunne reducere lovtekstens effektivitet betydeligt.

1.5.

EØSU mener ikke, at den ordning for grænseoverskridende modregning af underskud, som Kommissionen ønsker at iværksætte, indtil FKSSG er fuldt konsolideret, bør berøre medlemsstaternes ret til at beskatte overskud fra en aktivitet, der er udført på deres område.

1.6.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen som bilag til meddelelsen har offentliggjort en liste over usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Udvalget minder desuden om det forslag, det har fremsat i tidligere udtalelser, nemlig at EU's lovgivning bør omfatte sanktioner over for virksomheder, der fortsætter med at styre deres forretning fra skattely og dermed undgår at betale skatter i henhold til skatteordningerne i de medlemsstater, hvor de udfører deres virksomhed.

1.7.

EØSU anbefaler, at Kommissionen efter vedtagelsen af FKSSG-direktivet og indførelsen af konsolideringsmekanismen gennemfører en analyse af konsekvenserne af de nye regler. Hvis denne viser, at antallet af overførsler af overskud til medlemsstater, som har lavere skattesatser, ikke er blevet mindre, foreslår EØSU, at der træffes yderligere passende retlige foranstaltninger.

1.8.

I forbindelse med revisionsproceduren for mandatet for platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet opfordrer EØSU Kommissionen til også at overveje at lade repræsentanter for de europæiske arbejdsmarkedsparter indgå i platformen, da de vil kunne yde et vigtigt bidrag til platformens arbejde.

2.1.

Den 17. juni 2015 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (2), hvori den fremlagde en handlingsplan for indførelse af et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union. Denne følger op på pakken om gennemsigtighed på skatteområdet, som Kommissionen fremlagde i marts, og som også indeholdt et udkast til et direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om forhåndsgodkendte grænseoverskridende skatteafgørelser.

2.2.

Handlingsplanen fokuserer på fire målsætninger, som har til formål at fremme en ny tilgang til erhvervsbeskatning i EU, nemlig: forbindelsen mellem beskatning og det sted, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, skal genetableres; det skal sikres, at medlemsstaterne kan taksere erhvervsaktiviteter i deres jurisdiktioner korrekt; der skal skabes et konkurrencedygtigt og vækstfremmende selskabsskattemiljø i EU, så der skabes et mere modstandsdygtigt erhvervsliv, hvilket er i tråd med henstillingerne under det europæiske semester; det indre marked skal beskyttes, og der skal sikres en stærk EU-tilgang til eksterne selskabsskattespørgsmål, herunder foranstaltninger til gennemførelse af OECD's projekt til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS).

2.3.

Handlingsplanen indeholder en række foranstaltninger, som skal fremme gennemførelsen af målsætningerne, og som består i at indføre et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG), sikre en effektiv beskatning, der hvor overskuddene bliver skabt, indføre yderligere foranstaltninger for et bedre skattemiljø for erhvervslivet, skabe yderligere fremskridt med hensyn til gennemsigtighed på skatteområdet samt udnytte EU's koordineringsværktøjer på skatteområdet bedre.

2.4.

Kommissionen ønsker endvidere at behandle spørgsmålet om medlemsstater, der giver skattefradrag i forbindelse med patentboksordninger. Den ønsker at sikre, at der ikke skabes forvridninger i det indre marked, og leder samtidig de pågældende medlemsstater i retning af en ny tilgang. Hvis Kommissionen konstaterer, at medlemsstaterne ikke anvender den nye tilgang systematisk, vil den iværksætte bindende lovgivningsmæssige foranstaltninger.

2.5.

Kommissionen fortsætter sit samarbejde med de øvrige internationale partnere og fremhæver vigtigheden af at gennemføre OECD's BEPS-handlingsplan, som burde føre til lige konkurrencevilkår for beskatning af multinationale virksomheder, også i udviklingslande.

3.1.

Hensigten med Kommissionens plan er at bekæmpe det skadelige fænomen med overførsel af overskud, som ofte anvendes af virksomheder, der udfører grænseoverskridende aktiviteter, og som overfører deres overskud til lande eller områder, hvor skattesatsen er meget lav, eller hvor der slet ikke opkræves skat, og dermed bidrager til udhulingen af skattegrundlaget i medlemsstaterne og driver disse til at forhøje andre afgifter og skatter, hvorved de gode skatteyderes (fysiske personers såvel som SMV'ers) skattebyrde øges. EØSU glæder sig over fremlæggelsen af handlingsplanen og støtter Kommissionens kamp mod nævnte fænomen.

3.2.

Kommissionens centrale forslag i planen er at indføre et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG), som er obligatorisk. I det direktivforslag, som Kommissionen fremlagde i 2011, foresloges et frivilligt FKSSG. På daværende tidspunkt afgav EØSU en udtalelse indeholdende en række væsentlige forslag vedrørende FKSSG (3), som udvalget stadig er fortaler for.

3.3.

Kommissionen mener, det er nødvendigt at gøre FKSSG bindende, da de multinationale selskaber, som anvender aggressiv skatteplanlægning, ikke vil anvende det, hvis det bliver ved at være frivilligt. EØSU er enig i forslaget om at gøre FKSSG obligatorisk og anbefaler Kommissionen at undersøge muligheden for, at det fremover vil kunne komme til at gælde alle virksomheder, for at undgå, at medlemsstaterne anvender to forskellige selskabsskattegrundlag.

3.4.

På baggrund af høringer af medlemsstaterne foreslår Kommissionen, at man først opretter det fælles grundlag, og at konsolideringen først sker på et senere tidspunkt. Da aggressiv skatteplanlægning i høj grad undergraver konkurrencen i hele det indre marked og fører til betragtelige indtægtstab for medlemsstaterne, anbefaler EØSU, at tidsplanen for gennemførelsen fremrykkes.

3.5.

Det ville således være hensigtsmæssigt at fremlægge direktivforslaget næste år. EØSU anbefaler Kommissionen, at den ved udarbejdelsen af dette udkast til et direktiv sikrer sig, at definitioner og begreber, som skal være gældende for det fælles grundlag for selskabsbeskatning, er klare og tydelige. Præcise definitioner er nemlig en forudsætning, hvis man skal sikre, at gennemførelsen i medlemsstaterne forløber, som den skal, og undgå, at der opstår store forskelle på medlemsstatsniveau, som vil kunne reducere lovtekstens effektivitet betydeligt.

3.6.

Kommissionen foreslår, at direktivforslaget kommer til at indeholde mulighed for grænseoverskridende modregning af underskud, indtil konsolideringen indføres på et senere tidspunkt. Eftersom konsolideringen udgør den vigtigste økonomiske fordel ved FKSSG, ville det have været bedre, hvis den var blevet indført allerede fra begyndelsen. På grund af vanskelighederne med at nå frem til en politisk aftale om dette spørgsmål, tilslutter EØSU sig imidlertid den foreslåede mekanisme. Under henvisning til både Europa-Parlamentets og medlemsstaternes krav om, at der skal være mulighed for at beskatte overskud, der hvor det er optjent, mener EØSU ikke, at denne modregningsmekanisme på urimelig vis bør indskrænke medlemsstaternes ret til at beskatte overskud fra en aktivitet, der er udført på deres område.

3.7.

Analyser udført af Kommissionen viser, at det forekommer, at virksomheder, der udfører grænseoverskridende aktiviteter, overfører deres overskud til medlemsstater, hvor skattesatsen er lavere. Dette fænomen trives takket være bestemmelserne i den gældende selskabslovgivning (4). Hvis virksomhederne fortsætter denne praksis i hele det indre marked, også efter at konsolideringsmekanismen er blevet indført, mener EØSU, at der bør træffes yderligere passende retlige foranstaltninger.

4.1.

Den aggressive skatteplanlægning, der anvendes af virksomheder, som udøver grænseoverskridende aktiviteter, koster årligt medlemsstaternes budgetter flere hundrede milliarder EUR. EØSU støtter indførelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) og mener, at det bør gøres til en generel standard for beskatning af overskud i EU. Det ville gøre det muligt at forenkle selskabsskatteordningen og undgå en situation, hvor medlemsstaterne er nødt til at anvende FKSSG for virksomheder, der udøver grænseoverskridende aktiviteter, og en anden ordning for de øvrige virksomheder.

4.2.

EØSU anbefaler, at Kommissionen efter vedtagelsen af FKSSG-direktivet og indførelsen af konsolideringsmekanismen gennemfører en analyse af konsekvenserne af de nye regler. Hvis denne viser, at antallet af overførsler af overskud til medlemsstater, som har lavere skattesatser, ikke er blevet mindre, foreslår EØSU, at der træffes yderligere passende retlige foranstaltninger, som vil afskrække de virksomheder, der udøver grænseoverskridende aktiviteter, fra fortsat at overføre deres overskud til medlemsstater med lavere skattesatser.

4.3.

Kommissionen foreslår at regulere udtrykket et selskabs »faste driftssted« bedre. EØSU mener, at beskatning af overskud fra aktiviteter, der udøves på en medlemsstats område, er den eneste mulighed for at fratage et selskab muligheden for under visse omstændigheder på kunstig vis at undgå at have en skattepligtig tilstedeværelse i medlemsstaten. Vedtagelse af OECD's BEPS-projekt vil i høj grad kunne reducere antallet af situationer, hvor virksomheder vil kunne undgå at betale selskabsskat under henvisning til bestemmelserne i gældende EU-lovgivning.

4.4.

Konsolidering er den proces, hvorved overskud og tab i et selskab kan kumuleres for hele EU’s område. EØSU erkender, at når først konsolideringen er blevet vedtaget, så udgør den det vigtigste redskab i kampen mod de komplicerede teknikker med interne afregningspriser, som virksomheder, der udfører grænseoverskridende aktiviteter på EU's område, anvender med henblik på at betale mindre i skat. Udvalget anbefaler dog Kommissionen at huske at beskytte den enkelte medlemsstats ret til at beskatte virksomheders overskud fra aktiviteter, der er udført på medlemsstatens eget territorium.

4.5.

Kommissionens meddelelse indeholder et bilag med en liste over stater og territorier, der er usamarbejdsvillige på skatteområdet. Efter EØSU's opfattelse er der kun tale om et første skridt i kampen mod usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, også kendt som skattely. Udvalget minder desuden om det forslag, det har fremsat i tidligere udtalelser (5), nemlig at EU's lovgivning bør omfatte sanktioner over for virksomheder, der fortsætter med at styre deres forretning fra skattely og dermed undgår at betale skatter i henhold til skatteordningerne i de medlemsstater, hvor de udfører deres virksomhed.

4.6.

Kommissionen anerkender, at de grupper, som har holdt øje med samarbejdet med medlemsstaterne på skatteområdet, har spillet en vigtig rolle. Det drejer sig navnlig om gruppen vedrørende »Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning)« og platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet. EØSU anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne undersøger muligheden for, at bestemmelserne i kodeksen medtages i EU-lovgivningen og dermed bliver bindende.

4.7.

I forbindelse med revisionsproceduren for mandatet for platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet opfordrer udvalget Kommissionen til ikke blot at forlænge platformens mandat ud over 2016, men til også at overveje at lade repræsentanter for de europæiske arbejdsmarkedsparter indgå i platformen, da de vil kunne yde et vigtigt bidrag til platformens arbejde.

4.8.

EØSU anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne fortsætter arbejdet med at forenkle og harmonisere den eksisterende lovramme, både på EU-niveau og nationalt niveau. Denne indsats kan få en positiv effekt på investeringerne på EU-niveau, da den betyder, at der etableres de nødvendige betingelser for en bæredygtig vækst og skabelse af nye arbejdspladser.