17.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/5

1.

Denne sag drejer sig om et så godt som verdensomspændende kartel på markederne for undervandskabler og undergrundskabler, hvori deltog følgende virksomheder: Nexans (2); Prysmian og dets tidligere moderselskaber, Pirelli og Goldman Sachs (3); JPS og dets joint venture-moderselskaber Hitachi og Sumitomo (4); Viscas og dets joint venture-moderselskaber Furukawa og Fujikura (5); ABB (6); Brugg (7); Silec, dets nuværende moderselskab General Cable og dets forgænger og tidligere moderselskab Safran (8); EXSYM og dets joint venture-moderselskaber Showa og Mitsubishi (9); LS Cable (10); Taihan (11); og NKT (12) (under ét betegnet »afgørelsens adressater«).

2.

Undersøgelsesproceduren blev indledt efter en anmodning om bødefritagelse, som ABB indgav den 17. oktober 2008 på grundlag af samarbejdsmeddelelsen (13). ABB fik indrømmet betinget bødefritagelse den 22. december 2008. Kommissionen foretog uvarslede kontrolundersøgelser hos Nexans og Prysmian i dagene fra 28. januar til 3. februar 2009. Henholdsvis den 2. februar 2009 og den 20. april 2009 anmodede JPS (sammen med sine moderselskaber, Sumitomo og Hitachi) og Mitsubishi om bødenedsættelse efter samarbejdsmeddelelsen. Den 29. juni 2011 meddelte Kommissionen Mitsubishi, at den havde draget den foreløbige konklusion, at Mitsubishi ikke havde bidraget med oplysninger og materiale, der repræsenterede en betydelig merværdi i forhold til det materiale, Kommissionen allerede var i besiddelse af.

3.

Prysmian og Nexans indbragte Kommissionens beslutninger om iværksættelse af kontrolundersøgelser for Retten. Ved domme af 14. november 2012 (14) statuerede Retten, at Kommissionen forud for vedtagelsen af beslutningerne om kontrolundersøgelser kun havde rimelig grund til at beordre en kontrolundersøgelse iværksat for så vidt angår undersøiske og underjordiske højspændingskabler samt dertil hørende udstyr. Retten annullerede derfor kontrolundersøgelsesbeslutningerne angående Nexans og Prysmian i det omfang, hvor de omfattede andre elkabler end undersøiske og underjordiske højspændingskabler samt dertil hørende udstyr. Den 15. marts 2013 appellerede Nexans Rettens dom i sag T-135/09 (15). Appelsagen verserer stadig.

4.

Kommissionen fremsendte den 30. juni 2011 en klagepunktsmeddelelse til afgørelsens adressater samt en yderligere part (under ét »klagepunktsadressaterne«).

5.

Kommissionen hævdede, at i perioden fra 18. februar 1999 til 28. januar 2009 havde klagepunktsadressaterne deltaget i aftaler og samordnet praksis, der havde til formål at dele markeder og kunder mellem sig og holde priserne på undervands- og undergrundskabler på et kunstigt højt niveau. Ifølge Kommissionens foreløbige vurdering havde de europæiske og asiatiske producenter aftalt ikke at konkurrere på hverandres hjemmemarkeder, og de europæiske producenter havde aftalt område- og kundedeling for projekter inden for EØS. Dette blev anset for at udgøre én samlet og vedvarende overtrædelse af artikel 101 i TEUF og EØS-aftalens artikel 53.

6.

I juli 2011 fik klagepunktsadressaterne indsigt i sagens akter på en aktindsigts-DVD (16) samt i de udtalelser, der var blevet afgivet i forbindelse med ansøgningerne om straflempelse, i Konkurrencegeneraldirektoratets lokaler.

7.

Konkurrencegeneraldirektoratet modtog anmodninger om yderligere aktindsigt fra LS Cable, Goldman Sachs, Nexans og nkt.

8.

Jeg fik forelagt tre anmodninger om yderligere aktindsigt fra Goldman Sachs, som Konkurrencegeneraldirektoratet havde afvist. Der var tale om dele af Prysmians svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 20. oktober 2009 samt visse dokumenter vedlagt dette svar. Jeg godtog to af disse anmodninger fuldt ud og en del af den tredje anmodning. Efter at have godtaget en af anmodningerne beordrede jeg ved en afgørelse efter artikel 8 i afgørelse 2011/695/EU, at Goldman Sachs skulle gives indsigt i Prysmians svar på et af spørgsmålene i anmodningen om oplysninger af 20. oktober 2009.

9.

I oktober 2011 modtog jeg en anmodning fra Nexans, der bl.a. ønskede indsigt i dokumenter, som Kommissionen havde modtaget fra den spanske konkurrencestyrelse efter en kontrolundersøgelse, som denne havde foretaget i elkabelindustrien i Spanien. Nexans var i besiddelse af en afgørelse fra den spanske konkurrencestyrelse, hvoraf det fremgik, at det beslaglagte materiale var blevet fremsendt til Kommissionen. Nexans havde ikke fundet noget sådant materiale i Kommissionens sagsakter og hævdede derfor, at disse sagsakter var ufuldstændige. Konkurrencegeneraldirektoratet afviste Nexans' anmodning med den begrundelse, at materialet fra de spanske konkurrencemyndigheder (det »spanske materiale«) ikke indgik i sagens akter, da det ikke indeholdt nogen oplysninger af relevans for undersøgelserne i sag AT.39610.

10.

Jeg fandt, at det spanske materiale indgik som en del af Kommissionens sagsakter i sag AT.39610, og at klagepunktsadressaterne derfor burde gives indsigt i det. Ifølge punkt 8 i meddelelsen om aktindsigt (17) består Kommissionens sagsakter af samtlige dokumenter, som »Kommissionens generaldirektorat for konkurrence har fremskaffet, udarbejdet og/eller samlet i løbet af dens undersøgelse«. Kommissionen havde fremskaffet det spanske materiale efter en anmodning til de spanske konkurrencemyndigheder fremsat i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 1/2003 (18) i forbindelse med undersøgelserne i sag AT.39610.

11.

På grund af den store mængde sagsakter besluttede Konkurrencegeneraldirektoratet, at man i første omgang ville give klagepunktsadressaternes eksterne advokater adgang til de uredigerede dokumenter, således at de kunne udvælge det materiale, der var relevant for deres klienters forsvar. Derefter skulle klagepunktsadressaterne have udleveret ikkefortrolige udgaver af de udvalgte dokumenter. Denne procedure, hvor kun de eksterne advokater fik adgang, varede fra november 2011 til januar 2012, og der blev udvalgt over 1 300 dokumenter. I februar 2012 fik klagepunktsadressaterne udleveret ikkefortrolige udgaver af de udvalgte dokumenter og fremsatte på grundlag heraf deres skriftlige bemærkninger i sagen i perioden fra februar til april 2012.

12.

Nogle af klagepunktsadressaterne anmodede om yderligere indsigt i det spanske materiale. Konkurrencegeneraldirektoratet efterkom næsten alle anmodningerne. Jeg fik kun forelagt en anmodning fra Prysmian, som jeg delvis godtog.

13.

I juli 2012 blev de eksterne advokater, som havde haft adgang til de uredigerede versioner af det spanske materiale, anmodet om enten at destruere dette materiale og enhver kopi eller udskrift af det eller returnere det til Kommissionen. Advokaterne blev også underrettet om, at dette materiale ville forblive i Kommissionens sagsakter, og at de kunne anmode om yderligere gennemsyn på et senere stadie, hvis de fandt det nødvendigt for forsvaret af deres klient.

14.

Efter anmodning gav Konkurrencegeneraldirektoratet nogle moderselskaber, datterselskaber og jointventurepartnere adgang til dele af de andres svar på klagepunktsmeddelelsen (Prysmian og Pirelli, Prysmian og Goldman Sachs, Mitsubishi og Showa/EXSYM) i relation til spørgsmålet om moderselskabets ansvar (19). De fik desuden lejlighed til at fremsætte skriftlige bemærkninger.

15.

I den forbindelse modtog jeg en anmodning fra Goldman Sachs om indsigt i tre bilag til Prysmians svar på klagepunktsmeddelelsen, der indeholdt referater af bestyrelsesmøder i Prysmian. Efter gennemsyn af indholdet af disse bilag konkluderede jeg, at to af dem indeholdt passager, der kunne være diskulperende for Goldman Sachs. For at sikre, at de potentielt diskulperende passager blev læst i deres rette sammenhæng, besluttede jeg, at Goldman Sachs skulle have indsigt i hele indholdet af disse to bilag, hvilket samtidig også gav Kommissionen mulighed for eventuelt at lægge dem til grund i sin afgørelse. Da Prysmian gjorde indsigelse mod dette, vedtog jeg en afgørelse efter artikel 8 i afgørelse 2011/695/EU om, at Goldman Sachs skulle gives indsigt i disse bilag.

16.

Jeg modtog desuden anmodninger fra Nexans og nkt om indsigt i diskulperende oplysninger i de andre parters svar på klagepunktsmeddelelsen. Jeg drøftede disse anmodninger med Konkurrencegeneraldirektoratet, som den 16. maj og den 1. juni 2012 gav de ovennævnte parter indsigt i potentielt diskulperende oplysninger i svarene fra ABB, JPS/Sumitomo/Hitachi, LS Cable, EXSYM og Viscas. Ved brev af 1. juni 2012 underrettede Konkurrencegeneraldirektoratet desuden klagepunktsadressaterne om visse faktuelle småfejl i klagepunktsmeddelelsen, som man havde opdaget efter en gennemgang af svarene, hvilket bevirkede, at der ikke var behov for at give indsigt i de dele af disse svar, der påpegede disse fejl. Klagepunktsadressaterne fik lejlighed til at fremsætte enten mundtlige bemærkninger hertil under høringen eller skriftlige bemærkninger efter høringen.

17.

Kommissionen havde sat fristen for besvarelse af klagepunktsmeddelelsen til 10 uger, og fristen skulle således udløbe i september. Næsten alle klagepunktsadressaterne anmodede om at få fristen forlænget. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 10 i den på det tidspunkt gældende afgørelse 2001/462/EF (20) blev disse anmodninger behandlet direkte af mig.

18.

I lyset af, at fristen strakte sig over sommerferien, forlængede jeg den med tre uger. Det er almindelig praksis at forlænge fristen for besvarelse af en klagepunktsmeddelelse, hvis hele eller en del af august måned indgår her (21).

19.

For visse asiatiske klagepunktsadressaters vedkommende forlængede jeg fristen med yderligere en uge i betragtning af, at de med henblik på udarbejdelsen af deres svar var nødt til at få oversat de vigtigste dokumenter og desuden måtte bruge tolke i kommunikationen med deres eksterne advokater. Desuden foretog jeg andre fristforlængelser, bl.a. fordi en klagepunktsadressat havde brug for mere tid til at hente og gendanne historiske data efter en udskiftning af virksomhedens IT-system, mens en anden havde problemer med, at den juridiske medarbejder, der hidtil havde stået for sagen, havde forladt virksomheden, og endvidere for at tage hensyn til den tid, der for nogle klagepunktsadressaters vedkommende var gået med den tekniske udskiftning af aktindsigts-DVD'en (22).

20.

Efter disse fristforlængelser udløb fristerne for besvarelse af klagepunktsmeddelelsen således mellem ultimo september og medio november 2011.

21.

Som nævnt ovenfor (23), fik klagepunktsadressaterne lejlighed til at fremsætte yderligere skriftlige bemærkninger i februar og marts 2012 for at supplere eller ændre deres første svar på klagepunktsmeddelelsen efter at have fået indsigt i det spanske materiale.

22.

Nogle af klagepunktsadressaterne anmodede om at få forlænget fristen for besvarelse af klagepunktsmeddelelsen, indtil de var færdige med at gennemgå det spanske materiale (24). Jeg afviste disse anmodninger af flere grunde. For det første fordi nogle af dem allerede havde indsendt deres svar på klagepunktsmeddelelsen på det tidspunkt, hvor de fremsatte deres anmodning, og hvis de adressater, som endnu ikke havde indsendt deres svar, fik forlænget fristen, kunne det give problemer med ulige behandling. For det andet havde Nexans først sent i fristforløbet henledt min opmærksomhed på det spanske materiale (25). For det tredje blev klagepunktsadressaternes kontradiktoriske rettigheder i fuldt omfang sikret ved, at de efter at have fået indsigt i det spanske materiale havde mulighed for at fremsætte yderligere bemærkninger, bl.a. i form af ændringer af deres første svar på klagepunktsmeddelelsen (26). For det fjerde havde denne tilgang den fordel, at den begrænsede de forsinkelser af sagsbehandlingen, som den yderligere aktindsigt gav anledning til, eftersom Kommissionens sagsbehandlere hurtigere kunne komme i gang med at gennemgå svarene på klagepunktsmeddelelsen. Desuden kunne det spanske materiale ikke forventes at føre til nogen radikal ændring af klagepunktsadressaternes forsvar, og alle de yderligere bemærkninger, der blev fremsat, stemte da også overens med de argumenter, klagepunktsadressaterne havde fremført i deres første svar på klagepunktsmeddelelsen. Og endelig måtte det antages at ville tage en del tid at tilrettelægge adgangen til det spanske materiale, eftersom det var ganske omfattende.

23.

Brugg, som har hjemsted i den tysktalende kanton Aargau i Schweiz, anmodede om at måtte svare på tysk på klagepunktsmeddelelsen, som virksomheden havde modtaget på engelsk. Konkurrencegeneraldirektoratet accepterede Bruggs ønske. I den forbindelse bemærkede jeg, at ifølge Konkurrencegeneraldirektoratets procedurehåndbog bør alle henvendelser til virksomheder med hjemsted uden for EØS ske på et EU-sprog, som de forstår, og i håndbogen hedder det desuden, at »[p]articular care should be taken when notifying decisions to Swiss undertakings, as one of three languages may be used, depending on the Canton in which the undertaking is established.«  (27) På baggrund af denne udtrykkelige passus i procedurehåndbogen påpegede jeg over for Konkurrencegeneraldirektoratet, at enhver fremtidig afgørelse burde rettes til Brugg på tysk.

24.

Den mundtlige høring varede 6 dage, fra den 11. til den 18. juni 2012. Alle klagepunktsadressaterne deltog, med undtagelse af Furukawa (28).

25.

Efter den mundtlige høring foretog Konkurrencegeneraldirektoratet yderligere undersøgelser til afklaring af spørgsmålet om moderselskabernes ansvar. Det fremsendte i forbindelse hermed anmodninger om oplysninger til Prysmian og Goldman Sachs; Fujikura, Furukawa og Viscas; Mitsubishi, Showa og EXSYM. Inden for hver virksomhedskoncern gav Konkurrencegeneraldirektoratet de enkelte koncernvirksomheder indsigt i de andres svar på anmodningerne om oplysninger, ligesom de fik mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger. Konkurrencegeneraldirektoratet gav desuden Goldman Sachs indsigt i de skriftlige bemærkninger fra Prysmian og mulighed for at fremsætte bemærkninger til dem.

26.

I maj 2013 anmodede Nexans på ny om indsigt i potentielt diskulperende oplysninger i de andre parters svar på klagepunktsmeddelelsen (29). Efter Konkurrencegeneraldirektoratets afvisning af denne anmodning henvendte Nexans sig til mig. Efter at jeg havde grebet ind, gav Konkurrencegeneraldirektoratet Nexans indsigt i en ikkefortrolig version af et bilag til en anden adressats svar på klagepunktsmeddelelsen. Dette bilag indeholdt en beediget erklæring fra en medarbejder i denne virksomhed, hvor kontakter med Nexans blev omtalt. Jeg oplyste derefter Nexans, at jeg ikke havde grund til at tro, at der var andre oplysninger i svarene på klagepunktsmeddelelsen, som Nexan ifølge retspraksis på dette område burde gives indsigt i (30).

27.

I maj 2013 gav Konkurrencegeneraldirektoratet desuden Goldman Sachs indsigt i de supplerende bemærkninger, som Prysmian havde fremsat i marts 2012 efter at have fået indsigt i det spanske materiale (31).

28.

I september 2013 fremsendte Konkurrencegeneraldirektoratet sagsfremstillingsmeddelelser til Fujikura, Furukawa, Goldman Sachs, Mitsubishi og Showa, hvori den underrettede dem om, hvilke oplysninger og hvilket bevismateriale den agtede at lægge til grund i sin afgørelsen i relation til spørgsmålet om moderselskabernes ansvar, og gav dem en frist på to uger til at fremsætte skriftlige bemærkninger hertil.

29.

Konkurrencegeneraldirektoratet forlængede denne frist med tre dage for Mitsubishi, som derefter anmodede mig om at forlænge den med yderligere ni dage. Jeg besluttede at forlænge fristen med to dage under hensyntagen til, at den frist, Mitsubishi havde fået til at besvare sagsfremstillingsmeddelelsen, overlappede med datoen for virksomhedens statusmøde med Kommissionen.

30.

I sit svar på sagsfremstillingsmeddelelsen gjorde Mitsubishi gældende, at virksomheden selv med de forlængelser, den havde opnået, ikke havde fået tid nok til at besvare sagsfremstillingsmeddelelsen og derfor ikke havde kunnet udøve sine kontradiktoriske rettigheder effektivt. Efter en gennemgang af Mitsubishis svar har jeg ikke fundet nogen indikation på, at Mitsubishi ikke var i stand til at udøve sine rettigheder effektivt. Tværtimod forekommer Mitsubishis svar på sagsfremstillingsmeddelelsen at indeholde en indgående analyse af det bevismateriale, der var vedlagt sagsfremstillingsmeddelelsen.

31.

I sit svar på sagsfremstillingsmeddelelsen hævdede Goldman Sachs, at virksomhedens ret til at forsvare sig var blevet tilsidesat, fordi det først var efter den mundtlige høring, dvs. i maj 2013, at Kommissionen gav den indsigt i de supplerende bemærkninger, Prysmian i marts 2012 havde fremsat angående det spanske materiale (32). Jeg finder ikke, at Goldman Sachs var ude af stand til at udøve sine rettigheder effektivt, fordi virksomheden først efter den mundtlige høring fik adgang til Prysmians bemærkninger fra marts 2012. Goldman Sachs har haft rig lejlighed til at fremsætte skriftlige bemærkninger til Prysmians bemærkninger under sagsbehandlingen. Og efter den mundtlige høring fremsatte Goldman Sachs da også skriftlige bemærkninger i juni og september 2013.

32.

Efter at have hørt klagepunktsadressaterne såvel mundtligt som skriftligt, besluttede Kommissionen at opgive sagen mod en af parterne (33). For tre klagepunktsadressaters vedkommende afkortede den overtrædelsens varighed med henholdsvis ca. 1 år og 9 måneder, 1 år og 10 måneder samt 2 år.

33.

I overensstemmelse med artikel 16 i afgørelse 2011/695/EU har jeg undersøgt, om afgørelsesudkastet udelukkende hviler på klagepunkter, som parterne har haft lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger til, hvilket jeg har konkluderet er tilfældet.

34.

Som helhed har jeg konkluderet, at alle parter har kunnet udøve deres procedurerettigheder effektivt i denne sag.