31.1.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 28/2

Rådets konklusioner om den globale dimension af europæisk videregående uddannelse

2014/C 28/03

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

Med Bolognaerklæringen af 19. juni 1999 blev der iværksat en mellemstatslig proces med henblik på at skabe et europæisk område for videregående uddannelse, hvilket støttes aktivt af Den Europæiske Union, og ministrene for videregående uddannelse fra de deltagende lande, der mødtes i Bukarest i april 2012, vedtog mobilitetsstrategien 2020 for bedre uddannelse i det europæiske område for videregående uddannelse som en integreret del af bestræbelserne på at fremme internationaliseringen af videregående uddannelse (1).

I Rådets direktiv 2004/114/EF (2) af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste anerkendes det, at et af Fællesskabets mål med hensyn til uddannelse er at gøre Europa som helhed til et af verdens førende ekspertisecentre for studier og erhvervsuddannelse.

Rådets direktiv 2005/71/EF (3) af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning har et lignende mål, nemlig at gøre Fællesskabet mere attraktivt for forskere fra hele verden og styrke EU's position som internationalt forskningscentrum.

I den internationale strategi, der blev vedtaget af Bolognaministrene på mødet i London i maj 2007 (4), understregedes det, at det europæiske område for videregående uddannelse skal være åbent og attraktivt for andre dele af verden, og at samarbejdet og den politiske dialog om videregående uddannelse med lande uden for Europa skal styrkes.

I Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet understregedes betydningen af at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at modernisere videregående uddannelse via et tæt samspil med Bolognaprocessen, navnlig med hensyn til kvalitetssikring, anerkendelse, mobilitet og gennemsigtighedsinstrumenter.

6.	I Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der blev vedtaget i juni 2010 (5), fastsattes det specifikke mål at forbedre uddannelsesniveauerne, navnlig ved at øge andelen af unge, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 % inden 2020.

I Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om internationalisering af videregående uddannelse (6) understregedes det, at internationale samarbejdsprogrammer og politisk dialog med tredjelande om videregående uddannelse ikke alene gør det muligt for viden at cirkulere friere, men også bidrager til at øge den europæiske videregående uddannelses kvalitet og internationale omdømme, til at fremme forskning og innovation, til at anspore til mobilitet og interkulturel dialog samt til at fremme international udvikling i overensstemmelse med målene for EU's eksterne politik.

I Rådets konklusioner af 28.-29. november 2011 om en standard for læringsmobilitet (7) blev der etableret en standard i henhold til hvilken et EU-gennemsnit på mindst 20 % af de personer, der har bestået en videregående uddannelse, bør have gennemført et studie- eller praktikophold relateret til videregående uddannelse (herunder udstationeringer) i udlandet inden 2020.

I Rådets konklusioner af 28.-29. november 2011 om modernisering af videregående uddannelser blev der set med tilfredshed på Kommissionens hensigt om at udvikle en international videregående uddannelsesstrategi i EU, der sigter mod at øge international kontakt og synlighed samt indgå i et samarbejde med partnere med henblik på at styrke relationer og forstærke kapacitetsopbygning i sektoren for videregående uddannelse,

OG SOM HENVISER TIL FØLGENDE:

På formandskabets konference om de europæiske videregående uddannelser over for resten af verden den 5.-6. september 2013 i Vilnius blev det understreget, at det er nødvendigt for medlemsstaterne og de højere uddannelsesinstitutioner at udvikle omfattende internationaliseringsstrategier, der

—	fremmer europæisk videregående uddannelses kvalitet og konkurrenceevne

—	går ud over mobilitet og i stigende grad fokuserer på den globale dimension i udformningen og indholdet af studieordninger og undervisnings- og læringsprocesser (betegnes ofte som »internationalisering i hjemlandet«)

—	når en mere forskelligartet vifte og et større antal af studerende ved at kombinere nye digitale ressourcer med mere traditionelle undervisnings- og læringsformer og samtidig sikre en høj kvalitet

—	styrker udviklingssamarbejde gennem strategiske partnerskaber og kapacitetsopbygning,

NOTERER SIG MED INTERESSE

—	meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om de europæiske videregående uddannelser over for resten af verden (8), og

—	meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Åbning af uddannelsessektoren: Innovativ undervisning og læring for alle ved hjælp af nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer (9).

ANERKENDER, AT

videregående uddannelse har en nøglerolle at spille i forbindelse med udvikling af engagerede, tilfredse og velartikulerede borgere og er en stærk drivkraft for intelligente, bæredygtige og inklusive samfund samt økonomisk vækst. Enkeltpersoners internationale mobilitet og inddragelsen af et globalt perspektiv i programmer for videregående uddannelse kan bidrage yderligere til denne udvikling

styrken ved Europas systemer for videregående uddannelse ligger i leveringen af uddannelse og forskning af høj kvalitet, i dets institutioners diversitet og i dets støtte til samarbejde på områder, hvor det tilfører merværdi, såsom programmer for fælles og dobbelte grader, skoler og studier på ph.d.-niveau og internationale partnerskaber

videregående uddannelse såvel som videregående erhvervsuddannelse under de nuværende økonomiske omstændigheder har en afgørende rolle at spille i forbindelse med styrkelse af Europas kapacitet inden for forskning og innovation og tilvejebringelse af de højt uddannede menneskelige ressourcer, der er en forudsætning for at skabe beskæftigelse, økonomisk vækst og velstand

4.	kandidatkompetencer ikke altid svarer til de skiftende behov på arbejdsmarkedet og i samfundet, og offentlige og private arbejdsgivere beretter om et misforhold mellem udbud og efterspørgsel og om vanskeligheder med at finde egnede ansøgere, der kan opfylde den videnbaserede økonomis behov

5.	befolkningens aldring i EU vil kunne få store konsekvenser i de kommende årtier, da de konstant lave fødselstal risikerer at forværre problemet med manglen på kandidatkvalifikationer for europæiske arbejdsgivere

6.	ligesom kilder til viden og innovation har højere uddannelsesinstitutioner også et socialt ansvar for at bidrage til menneskelig udvikling og det fælles bedste, både i en national kontekst og i resten af verden

ER AF DEN OPFATTELSE, AT

den aktive inddragelse af internationalt personale, forskere og studerende i europæiske højere uddannelsesinstitutioner, ydelsen af finansiel og organisatorisk støtte til såvel de studerendes som personalets internationale mobilitet samt øgede bestræbelser på at internationalisere studieordninger kan bidrage til, at studerende tilegner sig kompetencer, der er relevante for det globale arbejdsmarked

medlemsstaterne og de europæiske højere uddannelsesinstitutioner har — med støtte fra EU — gjort betydelige fremskridt med hensyn til at udvikle mekanismer for grænseoverskridende kvalitetssikring og anerkendelse af kvalifikationer inden for rammerne af Bolognaprocessen gennem netværk såsom ENIC/NARIC og tiltag såsom programmerne Erasmus Mundus- og Tempus

den globale fremgang i åbne undervisningsressourcer, åbne undervisningsprogrammer og det store antal åbne onlinekurser (MOOC'er) er en international udvikling, der kan få stor betydning for systemerne for videregående uddannelse og åbne muligheder for innovative former for globalt samarbejde på tværs af grænserne

OPFORDRER PÅ DENNE BAGGRUND MEDLEMSSTATERNE TIL I GIVET FALD AT SAMARBEJDE MED DE HØJERE UDDANNELSESINSTITUTIONER, IDET DE TAGER BEHØRIGT HENSYN TIL DISSES AUTONOMI MED HENBLIK PÅ:

i samråd med de relevante interessenter at følge en omfattende strategisk tilgang hen imod internationalisering inden for tre hovedområder:

a)	mobilitet blandt studerende og personale

b)	internationalisering af studieordninger og digital læring

c)	strategisk samarbejde, partnerskaber og kapacitetsopbygning

at fremme tovejsbaserede internationale grader og mobilitet i forbindelse med enkeltkurser for studerende og skabe muligheder for mobilitet blandt personale mellem Europa og tredjelande, herunder ved:

i)	at sikre, at internationaliseringsstrategierne omfatter en stærk mobilitetskomponent for studerende, forskere og personale og understøttes af en kvalitetsramme, som bl.a. kan indeholde vejledning og rådgivning

ii)

at oprette tovejsbaserede mobilitetsordninger af gensidig interesse med tredjelande, så der sikres en fornuftig balance mellem fysisk og virtuel mobilitet samt mellem ind- og udgående mobilitet, som spænder over en lang række emner og i givet fald er målrettet mod områder med mangel på kvalifikationer

iii)	at støtte anerkendelsen af meritter, grader, kvalifikationer og kompetencer, som internationalt mobile studerende, forskere og personale har opnået i udlandet i overensstemmelse med national lovgivning og praksis

iv)	at sikre øget fokus på læringsresultater og sammenhæng med europæiske gennemsigtighedsværktøjer som f.eks. det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem, tillægget til eksamensbeviser samt den europæiske referenceramme for kvalifikationer, og med kvalitetssikringsordninger og

v)	at fremskynde fremskridtene med den foreslåede omarbejdning af direktiverne om indrejse- og opholdsbetingelser for statsborgere fra tredjelande med henblik på forskning og studier

at fremme internationalisering i hjemlandet og digital læring for at sikre, at størstedelen af de europæiske studerende, der ikke deltager i aktiviteter med fysisk mobilitet, også kan udvikle internationale kompetencer, herunder ved:

i)	at sikre tilrådighedsstillelse af faciliteter af høj kvalitet og tjenester for studerende på området for videregående uddannelse, der har relevans for de studerendes behov

ii)

at gøre effektiv brug af den erfaring og de kompetencer, som personalet ved højere uddannelsesinstitutioner har opnået internationalt, og tilskynde dem til at medvirke til udarbejdelsen af internationalt orienterede studieordninger af høj kvalitet til fordel for ikkemobile såvel som mobile studerende

iii)

at øge studerendes, forskeres og personalets muligheder for at udvikle deres sprogkompetencer, navnlig gennem undervisning i værtssproget for personer, der følger kurser, som ikke er på deres modersmål, for at maksimere fordelene ved den sproglige mangfoldighed i Europa og den sociale integration af studerende, forskere og personale i deres værtsland

iv)

at tilbyde udvidede muligheder for internationalt samarbejde via onlinelæring og undersøge brugen af informations- og kommunikationsteknologier og åbne undervisningsressourcer gennem nye formidlingsformer for at udvide undervisningsadgangen, internationalisere studieordningerne og bane vejen for nye former for partnerskaber

at fremme oprettelsen af partnerskaber såvel i som uden for Europa for at styrke den institutionelle kapacitet inden for uddannelse, forskning og innovation, herunder ved:

i)	at udarbejde studieordninger, der stimulerer iværksætterånd og innovation og fremmer udvikling af overførbare kvalifikationer, og skabe internationale uddannelsesmuligheder gennem tæt samarbejde med arbejdsgivere i og uden for EU

ii)	at fremme fokus på den enkelte højere uddannelsesinstitutions særlige styrker og prioriteter med henblik på at sikre effektiv og virkningsfuld anvendelse af offentlige investeringer

iii)	at tackle de resterende hindringer for udviklingen og gennemførelsen af programmer for fælles, dobbelte og flere uddannelser og forbedre bestemmelserne om kvalitetssikring og anerkendelse på tværs af grænserne

iv)	at tilskynde til sammenhæng mellem medlemsstaternes internationaliseringsstrategier og EU's politikker for udviklingssamarbejde under hensyn til principperne om lige muligheder og partnerlandenes ejerskab og de højere uddannelsesinstitutioners behov

v)	at trække på erfaringerne hos studerende, forskere og personale fra tredjelande som ambassadører for samarbejde med højere uddannelsesinstitutioner i disse lande

vi)

at tilskynde de højere uddannelsesinstitutioner til at udvikle deres egne omfattende internationaliseringsstrategier, anerkende, at internationalisering har en tværgående karakter, der berører alle områder af universitetslivet, herunder forskning, undervisning, ledelse, administration og tjenester og støtte dem i deres bestræbelser

HILSER DET VELKOMMEN, AT KOMMISSIONEN AGTER

at støtte medlemsstaternes og de højere uddannelsesinstitutioners bestræbelser på at følge omfattende strategiske tilgange til internationalisering og udnytte mulighederne for internationalt samarbejde inden for højere uddannelse som led i programmerne Erasmus+ og Horisont 2020, herunder gennem:

i)	øget finansiel støtte gennem Erasmus+ til mobilitet for lærende og personale til og fra tredjelande og gennem Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne i Horisont 2020 til mobilitet for forskere til og fra tredjelande

ii)

støtte til internationale konsortier af højere uddannelsesinstitutioner til udvikling af fælles kandidat- og doktorgrader ved hjælp af henholdsvis Erasmus+ og Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter og mulighed for, at studerende og ph.d.-studerende kan nyde godt af stipendier og forskningsstipendier på højt plan

iii)	støtte til strategiske partnerskaber for samarbejde og innovation inden for videregående uddannelse, herunder kapacitetsopbyggende partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner i EU og tredjelande

i samarbejde med medlemsstaterne at gøre en indsats for at øge tiltrækningskraften og styrke diversiteten af europæisk videregående uddannelse i verden, herunder ved

i)	at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden, fremme kvalitetssikringsordninger på tværs af grænserne og sammenligneligheden af kvalifikationer, merit og anerkendelsesordninger gennem internationalt samarbejde og dialog

ii)	forbedre kvaliteten af akademisk mobilitet gennem et forstærket Erasmuscharter for videregående uddannelse, herunder gennem retningslinjer for højere uddannelsesinstitutioner til selvevaluering og overvågning

iii)	at fremme, hvor det er relevant og med respekt for de højere uddannelsesinstitutioners autonomi, gennemførelsen af U-Multirank, det nye flerdimensionelle og internationale gennemsigtighedsværktøj, der har til formål at øge sammenligneligheden mellem højere uddannelsesinstitutioner

iv)

at støtte samarbejdet mellem medlemsstaterne og blandt nationale interessefremmende agenturer og sammenslutninger af tidligere studerende ved at udveksle oplysninger, iværksætte og koordinere fælles aktioner for at markedsføre Europa som et studie- og forskningssted af høj kvalitet, f.eks. på messer for studerende og gennem udarbejdelse af fælles opmærksomhedsskabende tiltag

at fremme samarbejde inden for videregående uddannelse med henblik på innovation og udvikling mellem EU og dets globale partnere, herunder ved:

i)	at indlede bilaterale og multilaterale politikdialoger med centrale internationale partnere i overensstemmelse med EU's eksterne politikker

ii)	at fremme Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og dets videns- og innovationsfællesskaber som omdrejningspunkter for det internationale samarbejde inden for innovation, forskning og videregående uddannelse med henblik på at løse samfundsmæssige udfordringer

iii)	at støtte og forbedre evidensbaseret politikudformning inden for international uddannelse gennem forskning, indsamling og analyse af statistikker samt dialog med eksperter.

(1) Bukarestkommunikéet af 27. april 2012, s. 3.

(2) EUT L 375 af 23.12.2004, s. 12.

(3) EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15.

(4) Det europæiske område for videregående uddannelse i en global kontekst.

(5) EUCO 13/10.

(6) EUT C 135 af 26.5.2010, s. 12.

(7) EUT C 372 af 20.12.2011, s. 31.

(8) 12453/13.

(9) 14116/13 + ADD 1.