Offentliggørelse af en ansøgning om ændring i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2)

Beskrivelsen af ostemassen specificeres med henblik på bedre at beskrive produktets egenskaber.

Fedtindholdet i tørstoffet er sænket fra 45 % til 40 %. Det skyldes de konstaterede ændringer i mælkens fedtindhold alt efter gedernes græsningsforhold. Da der anvendes mælk hver dag, kan ostens fedtindhold således variere kraftigt. Der blev ikke tidligere taget behørigt højde for denne variabel.

En del af kommunen Annecy-le-Vieux er kommet med i det geografiske område. I forlængelse af en erhvervsdrivendes ansøgning om optagelse i området blev skemaet over kriterier for afgrænsning, der blev oprettet i forbindelse med den oprindelige definition af det geografiske område, ajourført. Det ekspertudvalg, der fik til opgave at undersøge denne afgrænsning, konkluderede, at en del af kommunen Annecy-le-Vieux opfylder kriterierne.

De kendetegn, der beskriver det geografiske område, flyttes til og omformuleres i kapitlet »Elementer, der underbygger tilknytningen til det geografiske område«.

De erhvervsdrivendes indberetningsforpligtelser præciseres. Disse ændringer er en konsekvens af reformen af systemet for kontrol med oprindelsesbetegnelser, der blev indført ved lovbekendtgørelse nr. 2006-1547 af 7. december 2006 om udnyttelse af landbrugs- og skovbrugsprodukter samt fødevarer og havprodukter. Der er bl.a. indført regler om identifikation af de erhvervsdrivende med henblik på godkendelse af deres evne til at opfylde kravene i varespecifikationen for det mærke, som de ønsker at bruge, samt om de erklæringer, der er nødvendige for at kende og følge op på de produkter, der skal markedsføres med en oprindelsesbetegnelse, og de erklæringer, der vedrører dyrenes foder.

Derudover er der tilføjet en bestemmelse om produktkontrol med henblik på at undersøge produktkvaliteten for enden af produktionskæden.

Det præciseres, at det identifikationsmærke, der sættes på ostene, er rundt.

Definitionen af »besætning« præciseres med udgangspunkt i den nationale tekst, som hører til den tidligere registrerede varespecifikation: »Ved besætning forstås inden for rammerne af denne varespecifikation hele gedebesætningen bestående af lakterende geder, goldgeder, gedekid og bukke.«

En skrivefejl ved kopieringen af den nationale tekst rettes, idet bestemmelsen om, at 80 % af dyrene skal være af alperacen, gælder hele besætningen og ikke kun gederne.

Den anvendte gederace præciseres. Da alperacen består af flere fænotyper, der strækker sig fra gulbrune over sortbrogede til sorte geder, har denne ændring til formål at oplyse de erhvervsdrivende om, hvilke fænotyper der kan anvendes. I daglig tale betegnes disse fænotyper bortset fra den gulbrune som »Chèvres des Savoie«.

For at lette kontrolarbejdet præciseres metoden til beregning af loftet for den gennemsnitlige produktion pr. lakterende ged med udgangspunkt i den nationale tekst, som hører til den tidligere registrerede varespecifikation.

Betingelserne for gødningsspredning på de parceller, hvor gedefoderet produceres, præciseres, da tilførslen af organisk materiale kan ændre sammensætningen af græsengenes flora, og reguleringen heraf gør det således muligt at bevare en naturlig og mangfoldig flora og at bevare tilknytningen til det geografiske område.

»De eneste tilladte former for organisk gødning stammer fra området for den beskyttede oprindelsesbetegnelse Chevrotin og består af kompost, husdyrgødning, gylle, ajle (af landbrugsoprindelse) og organisk gødning, som ikke er af landbrugsoprindelse, såsom spildevandsslam (eller underprodukter heraf) og grønt affald.

Al spredning af organisk gødning, som ikke er af landbrugsoprindelse, skal ledsages af en analyse af hvert enkelt parti (lastbil, tank osv.) for de i lovgivningen fastsatte patogene kim, tungmetaller og organiske sporstoffer.

Det er tilladt at sprede organisk gødning, som ikke er af landbrugsoprindelse, på bedriftens areal, men med øjeblikkelig nedgravning og under overholdelse af gældende lovgivning vedrørende særlige begrænsninger (datoer, beskyttede områder osv.), mængder osv.«

De aktiviteter, der skal finde sted på bedriften (mælkeproducenten), præciseres og flyttes til punktet »Fremstilling« fra kapitlet »Beskrivelse af produktionsmetoden« i varespecifikationen.

Bestemmelsen om de faciliteter, hvor »Chevrotin« fremstilles, ændres med henblik på at gøre det klart, hvordan faciliteter, der anvender mælk fra andre dyrearter til andre produktioner, drives.

Sætningen »Denne enkle afkøling af mælken gør det således muligt at fremme naturlige gærstoffer og undgå udviklingen af psykoaktiv flora« udgår, da der er tale om en oplysning og ikke om et kontrolpunkt.

For at lette kontrolarbejdet præciseres det, at den bedrift, hvis mælk helt eller delvist anvendes til fremstilling af »Chevrotin«, skal overholde alle de betingelser for mælkeproduktion, der er fastsat i varespecifikationen.

En tidligere skrivefejl ved kopieringen af den nationale tekst rettes med udgangspunkt i den nationale tekst, som hører til den tidligere registrerede varespecifikation:

Temperaturintervallet for tilsætning af løbe ændres (30-38 °C i stedet for 32-36 °C ved tilsætning af løbe, idet dette interval opretholdes under hele koaguleringen).

Sammensætningen af mælkesyrekulturerne er angivet med henblik på at sikre, at de udvalgte kulturer respekterer den specifikke flora og lader Chevrotin-ostens særpræg komme til udtryk.

Definitionen af lærredet til formning af osten er ændret. Lærredet kan være af bomuld og ikke kun af hør. Der er tale om en tilføjelse til den oprindelige formulering, hvor der udelukkende nævnes hør, eftersom bomuld ligeledes har vist sig at være egnet til denne proces.

Underlaget til modning er ikke længere udelukkende begrænset til plader af gran. Sammenslutningen har konstateret, at det også er muligt at anvende andre underlag end træ, så snart tørringsfasen, hvor underlaget obligatorisk skal være granplader, er afsluttet. Det er nemlig i denne fase, at træet spiller sin rolle som vandregulator og underlag for modningsfloraen. Det har i praksis vist sig, at andre typer underlag, som er enklere at bruge, ikke ændrer ostens særpræg, når de først anvendes i modningsfasen. De forsøg, som forskellige erhvervsdrivende har udført på andre underlag (tremmehylder), har vist, at kvaliteten opretholdes (ingen problemer med for meget vand eller fastgroet flora). Disse mere inerte underlag har vist sig at være praktiske i forbindelse med håndteringen af uønsket kim i kollektive modningsfaciliteter, da de er nemme at gøre rent.

Forpligtelsen til at mærke ostene med »appellation d'origine contrôlée« udgår og erstattes af en forpligtelse til at påsætte EU's symbol vedrørende den beskyttede oprindelsesbetegnelse med henblik på at sikre læsbarhed og synergi i formidlingen af produkter, der er registreret med en beskyttet oprindelsesbetegnelse. Ostene kan også mærkes med betegnelsen »appellation d'origine protégée«.

Forpligtelsen til at påsætte INAO's logo udgår som følge af udviklingen i den nationale lovgivning.

I overensstemmelse med den nationale reform af systemet for kontrol med førnævnte beskyttede oprindelsesbetegnelser er der tilføjet en oversigt over de vigtigste kontrolpunkter og den relevante evalueringsmetode.

Bestemmelserne om emballering ændres ikke (den hele ost emballeres i en enkeltpakning, der bl.a. omfatter en falsk bund af gran). Ændringen vedrører det tidspunkt, efter hvilket ostene kan emballeres (fra og med den 15. modningsdag og ikke »når modningen er afsluttet«, som det fremgår af kapitel 2 i den registrerede varespecifikation).

Denne fremgangsmåde gør det muligt at sikre produktets integritet efter modningsfasen. Den har faktisk en positiv indvirkning på konsistensen, da emballagen fungerer som en »mikrokælder« og dermed er med til at give osten en blødere konsistens, da den sikrer, at osten ikke tørrer ud, og fremmer proteolysen. Denne fremgangsmåde gør det ligeledes muligt at styre forekomsten af fejl (f.eks. sorte pletter, der kan opstå sidst i modningsfasen på oste, der ligger ubeskyttet på en træplade eller tremmehylde) eller skader på skorpen (revner, deformering).

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (3)

Osten »Chevrotin« fremstilles udelukkende af fuldfed råmælk fra geder, har en cylindrisk form med en diameter på 9-12 cm og en højde på 3-4,5 cm og vejer mellem 250 og 350 g.

Det er en presset, uopvarmet ost med vasket skorpe, som efter modning helt eller delvist dækkes af et fint hvidt skum, som primært består af geotrichum. Osten indeholder mindst 40 g fedt pr. 100 g ost efter fuldstændig tørring og har en tørstofvægt på ikke under 45 g pr. 100 g ost.

»Chevrotin« emballeres i en enkeltpakning, som bl.a. omfatter en falsk bund i form af en skåret granplade.

Ostemassen er lind og kan have en fastere midte og små huller. Osten er cremefarvet, letsaltet og har en smag af ged.

Den mælk, der anvendes til fremstillingen af »Chevrotin«, kommer fra besætninger bestående af mindst 80 % dyr af alperacen, herunder dyr tilhørende den såkaldte »chèvre des Savoie-race«, som er registreret af Institut de l'Elevage under programmet for beskyttede gederacer.

Udgangspunktet for dette foder er i mindst fem måneder den vegetation, som gederne indtager på græsgangene i produktionsområdet.

Kun de foderstoffer, der fremgår af nedenstående liste, er tilladt til fodring af hele besætningen:

Foder produceret i området skal udgøre mindst 70 % af besætningens samlede foder målt i tørstof. Mængden af tilskudsfoder til lakterende geder er begrænset til 300 g pr. liter produceret mælk.

Ved anvendelse af tørret foder er mængden af tilskudsfoder og tørret foder begrænset til 500 g pr. liter produceret mælk.

Dyrenes foder må alene indeholde planter, biprodukter og tilskudsfoder, der ikke stammer fra genetisk modificerede produkter.

Der må ikke plantes genetisk modificerede afgrøder på en bedrifts areal, når denne producerer mælk, som forarbejdes under oprindelsesbetegnelsen »Chevrotin«. Dette forbud gælder alle plantearter, der kan gives som foder til bedriftens dyr, og alle arter, der kan kontaminere disse. Tolerancetærsklen er i overensstemmelse med gældende lovgivning og gælder hver enkelt bestanddel af foderet.

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Mælkeproduktionen og ostens fremstilling og modning skal foregå i det geografiske område.

For at beskytte osten og bevare dens afgørende egenskaber både med hensyn til skorpe, konsistens og duft emballeres »Chevrotin« som en hel ost. Emballeringen i en egnet emballage omfatter tilstedeværelsen af en falsk bund af grantræ på mindst en af ostens sider. Osten emballeres i det geografiske område.

Alle oste med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Chevrotin« sælges med en etiket, hvorpå er angivet oprindelsesbetegnelsen.

Oprindelsesbetegnelsen er skrevet med en skrift, der er mindst 20 % større end al anden skrift på etiketten.

Et rundt, gennemsigtigt kaseinmærke angiver oprindelsesbetegnelsen og producentens identifikationsnummer. Det anbringes på en af ostens sider under fremstillingen.

Etiketten skal omfatte EU's BOB-logo. Den kan ligeledes omfatte betegnelsen »appellation d'origine protégée« (beskyttet oprindelsesbetegnelse).

Abondance, Alex, Allèves, Arâches, Aviernoz, Bellevaux, Bernex, Boëge, Bogève, Bluffy, Bonnevaux, Brizon, Burdignin, Chamonix-Mont-Blanc, Châtel, Chevenoz, Chevaline, Combloux, Cons-Sainte-Colombe, Cordon, Demi-Quartier, Dingy-Saint-Clair, Domancy, Doussard, Entremont, Entrevernes, Essert-Romand, Faverges, Giez, Habère-Lullin, Habère-Poche, La Balme-de-Thuy, La Baume, La Chapelle-d'Abondance, La Chapelle-Saint-Maurice, La Clusaz, La Côte-d'Arbroz, La Forclaz, La Rivière-Enverse, La Tour, La Vernaz, Lathuile, Le Biot, Le Bouchet, Le Grand-Bornand, Le Petit-Bornand-les-Glières, Le Reposoir, Les Clefs, Les Contamines-Montjoie, Les Gets, Les Houches, Les Villards-sur-Thônes, Leschaux, Lullin, Magland, Manigod, Marlens, Megève, Mégevette, Mieussy, Montmin, Montriond, Mont-Saxonnex, Morillon, Morzine, Nancy-sur-Cluses, Nâves-Parmelan, Novel, Onnion, Passy, Praz-sur-Arly, Reyvroz, Sallanches, Samoëns, Saxel, Serraval, Servoz, Seythenex, Seytroux, Sixt-Fer-à-Cheval, Saint-André-de-Boëge, Saint-Eustache, Saint-Ferréol, Saint-Gervais-les-Bains, Saint-Jean-d'Aulps, Saint-Jean-de-Sixt, Saint-Jean-de-Tholomé, Saint-Jeoire, Saint-Laurent, Saint-Sigismond, Saint-Sixt, Talloires, Taninges, Thollon-les-Mémises, Thônes, Thorens-Glières, Vacheresse, Vailly, Vallorcine, Verchaix, Villard-sur-Boëge, Villaz, Ville-en-Sallaz, Viuz-en-Sallaz.

Annecy-le-Vieux, Ayze, Duingt, Gruffy, La Roche-sur-Foron, Lugrin, Marignier, Marnaz, Perrignier, Scionzier, Saint-Jorioz, Viuz-la-Chiésaz.

Aillon-le-Jeune, Aillon-le-Vieux, Allondaz, Arith, Bellecombe-en-Bauges, Cléry, Cohennoz, Crest-Volland, Doucy-en-Bauges, École-en-Bauges, Flumet, Jarsy, La Compôte, La Giettaz, La Motte-en-Bauges, La Thuile, Le Châtelard, Le Noyer, Les Déserts, Lescheraines, Notre-Dame-de-Bellecombe, Puygros, Saint-François-de-Sales, Saint-Nicolas-la-Chapelle, Sainte-Reine, Thoiry, Ugine.

Hauteluce, Le Montcel, Marthod, Mercury, Montailleur, Plancherine, Saint-Jean-d'Arvey, Saint-Jean-de-la-Porte, Saint-Offenge-Dessus, Thénésol, Verrens-Arvey, Villard-sur-Doron.

Det geografiske område dækker bjergområdet i departementet Haute-Savoie, der består af de tre bjergmassiver Chablais, Mont-Blanc og Aravis, samt bjergmassivet Bauges i departementet Savoie. Det er kendetegnet ved:

Betegnelsens geografiske område er kendetegnet ved selektive klimatiske forhold og biotopernes mangfoldighed. Floraen og vegetationen er således original og mangfoldig.

Floraens originalitet kommer til udtryk ved en stor forekomst (i lav højde, dér, hvor bjergklimaet begynder) og derefter dominans (over 1 500 m) af særlige arter (blandt de hyppigt forekommende græsplanter: Poa alpina, Festuca violacea) og af slægter og familier, der kun findes få af på de omkringliggende sletter (f.eks. ensianfamilien).

De bjerggræsgange, der ligger i det område, hvor »Chevrotin« produceres, er med hensyn til de forskellige plantearter kendetegnet ved knapheden på visse græsplanter, der er dominerende i lavlandet under intensive forhold, navnlig Lolium perenne (højdebetinget), og ved den korrelative overflod af visse dikotyledoner, Géranium silvaticum og Chaerophyllium hirsutum.

Den største mangfoldighed finder man på de højt beliggende græsarealer, bl.a. som følge af kontrasterne i jordbundsforholdene. Jorderne varierer stærkt, afhængig af nedbør, klipper, vandløb og klippesidernes skråningsgrader, og kan altså variere stærkt på samme bjerg.

Det betyder, at besætningerne ofte inden for samme græsningsparcel støder på en række forskellige miljøer og plantearter, både kalkyndende og kalkskyende planter, der trives i tørt og vådt klima.

Klimaet og det geologiske miljø giver tilsammen det geografiske område et stort foderpotentiale, som har haft stor betydning for den regionale økonomi, der primært er baseret på landbrugssystemer rettet mod græsning, opdræt og især mælkeproduktion.

Gennem århundreder har mennesket oprettet et system med agrogræsgange baseret på en græsningsperiode (mindst fem måneder), heraf en del på bjerggræsgange, og en vinterperiode, hvor dyrene bl.a. fodres med hø.

Dette bjergmiljø er det foretrukne opholdssted for alperacen, herunder den såkaldte »chèvre des Savoie«, der i kraft af deres robusthed og mælkekvalitet er særdeles velegnede til udnyttelse af vanskelige forhold og ostefremstilling.

I denne forbindelse har gedeopdræt gennem meget lang tid været en indtægtskilde for familierne i området, som supplerede indtægterne fra kvægopdræt. De fremstillede produkter (mælk, ost, kød) var til privatforbrug.

Allerede i dokumenter fra det 18. århundrede nævnes forekomsten i området af en ost benævnt »Chevrotin«.

De bedste beviser herpå er forpagtningsdokumenterne (en slags lejekontrakter), hvor gårdmanden (en sæterbeboer) meget ofte skulle betale en afgift i form af oste. Blandt disse nævnes »Chevrotin« regelmæssigt.

Denne viden om ostefremstilling er blevet overdraget fra generation til generation (fremstilling med varm mælk enten umiddelbart efter malkning eller efter højst 14 timer ved en temperatur på mindst 10 °C, begrænset opvarmning i beholderen, for-modning og vask).

I gedeostefamilien er »Chevrotin« særlig derved, at den fremstilles ved anvendelse af en teknologi med hurtig koagulering og vasket skorpe.

»Chevrotin« er en presset, uopvarmet ost med vasket skorpe, der fremstilles af fuldfed råmælk fra geder og udelukkende produceres på bedriften.

»Chevrotin« har en fin og tynd, svagt rødlig skorpe, som er helt eller delvist dækket af et fint hvidt skum. Ostemassen er lind og kan have en fastere midte og små huller. Osten er cremefarvet, letsaltet og har en smag af ged.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Det geografiske område ligger i de kalkholdige nordlige foralper og får store mængder nedbør som følge af dets direkte eksponering mod vest. Denne fugtighed fremmer sammen med en relativt moderat højde over havets overflade udviklingen af græseng og skov.

De teknikker, der anvendes til gedeopdræt, og som er rettet mod ekstensiv udnyttelse af naturressourcerne, fremmer denne alpefloras mangfoldighed, som kommer til udtryk i ostens karakteristiske smag.

Det forhold, at der opdrættes kvæg og geder side om side i det geografiske område, er muligvis en forklaring på, at den teknologi, der anvendes til fremstilling af »Chevrotin«, i vid udstrækning ligner den, der anvendes til fremstilling af oste af komælk fra området.

At osten »Chevrotin« udelukkende fremstilles på bedriften af råmælk, som ikke forarbejdes forud for tilsætningen af løbe, gør det muligt at bevare mælkens naturlige flora, navnlig mælkesyrebakteriefloraen og overfladefloraen.

Derudover lader de enkelte producenters viden om de forskellige centrale etaper i fremstillingen (fremstilling med varm mælk enten umiddelbart efter malkning eller efter højst 14 timer ved en temperatur på mindst 10 °C, begrænset opvarmning i beholderen, for-modning og vask) mælkens fysisk-kemiske egenskaber (mineralbalance, bevaring af fedtindholdet) og mælkesyrebakterieflora komme til udtryk.

Mikrofloraen, og især geotrichum candidum, giver ikke blot osten »Chevrotin« dens særlige udseende, men medvirker også i vid udstrækning til ostemassens udvikling. Den har således stor indflydelse på ostenes kvalitet, både med hensyn til ostens udseende, konsistens (lind) og smag. Den er den eneste permanente flora på »Chevrotins« overflade og giver osten den fine hvide skimmel, der kendetegner den. Ostens lave vægt og lille størrelse er ensbetydende med kort modningstid og fin skorpe.

De på hinanden følgende generationer af erhvervsdrivende har — nogle gange empirisk — udvalgt en specifik mikroflora, der er tilpasset både det naturlige miljøs mikroklimatiske forhold og ostefremstillingsteknologien.