30.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 291/1

1.

I artikel 101, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forbydes aftaler mellem virksomheder, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen på det indre marked. EU-domstolen har præciseret, at den bestemmelse ikke gælder, når aftalens virkning for handelen mellem medlemsstater eller for konkurrencen ikke er mærkbar (1).

2.

Domstolen har også præciseret, at en aftale, som kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen på det indre marked, efter sin art og uanset aftalens faktiske følger udgør en mærkbar begrænsning af konkurrencen (2). Denne meddelelse omfatter derfor ikke aftaler, som har til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen på det indre marked.

3.

I denne meddelelse angiver Kommissionen ved brug af markedsandelstærskler de omstændigheder, under hvilke den anser aftaler, der kan have til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen på det indre marked, for ikke mærkbart at begrænse konkurrencen i henhold til traktatens artikel 101. Denne negative definition af »mærkbarhed« indebærer ikke, at aftaler mellem virksomheder, som overskrider tærskelværdierne i denne meddelelse, begrænser konkurrencen mærkbart. Sådanne aftaler kan stadig blot påvirke konkurrencen ubetydeligt og derfor muligvis ikke være forbudte i medfør af traktatens artikel 101, stk. 1 (3).

4.

Der kan også være aftaler, som ikke er omfattet af traktatens artikel 101, stk. 1, fordi de ikke kan påvirke handelen mellem medlemsstater mærkbart. Denne meddelelse angiver ikke, hvad der udgør en mærkbar påvirkning af handelen mellem medlemsstaterne. Der findes vejledning herom i Kommissionens meddelelse om påvirkning af handelen (4), hvori Kommissionen ved hjælp af en kombination af en markedsandelstærskel på 5 % og en omsætningstærskel på 40 mio. EUR fastsætter kvantitative regler for hvilke aftaler, der i princippet ikke kan påvirke handelen mellem medlemsstater mærkbart (5). Sådanne aftaler er normalt ikke omfattet af traktatens artikel 101, stk. 1, selv hvis de har til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen.

5.

I sager, der er omfattet af denne meddelelse, vil Kommissionen hverken efter klage eller på eget initiativ indlede en procedure. Når Kommissionen har indledt en procedure, men virksomheder kan påvise, at de i god tro har antaget, at de markedsandele, der er nævnt i punkt 8, 9, 10 og 11, ikke var overskredet, vil Kommissionen heller ikke pålægge bøder. Selv om denne meddelelse ikke er bindende for medlemsstaternes domstole og konkurrencemyndigheder, tilsigter den at vejlede disse i forbindelse med deres anvendelse af traktatens artikel 101 (6).

6.

Principperne i denne meddelelse gælder også for vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og for samordnet praksis.

7.

Denne meddelelse foregriber ikke EU-Domstolens fortolkning af traktatens artikel 101.

8.

Kommissionen er af den opfattelse, at aftaler mellem virksomheder, som kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som kan have til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen på det indre marked, ikke mærkbart begrænser konkurrencen som omhandlet i traktatens artikel 101, stk. 1:

9.

I tilfælde, hvor det er vanskeligt at klassificere en aftale som værende enten en aftale mellem konkurrenter eller en aftale mellem ikke-konkurrenter, gælder tærskelværdien på 10 %.

10.

Når konkurrencen på et relevant marked er begrænset af den samlede virkning af aftaler om salg af varer eller tjenesteydelser indgået mellem forskellige leverandører eller distributører (kumulativ markedsafskærmning som følge af parallelle netværk af aftaler med lignende virkninger på markedet), sænkes tærskelværdierne i punkt 8 og 9 til 5 % for såvel aftaler mellem konkurrenter som for aftaler mellem ikke-konkurrenter. Individuelle leverandører eller distributører med en markedsandel, der ikke overstiger 5 %, kan i almindelighed ikke antages at bidrage væsentligt til en kumulativ afskærmende virkning (8). En kumulativ afskærmende virkning er usandsynlig, såfremt mindre end 30 % af det relevante marked er dækket af parallelle (netværk af) aftaler med lignende virkninger.

11.

Kommissionen er desuden af den opfattelse, at aftaler ikke begrænser konkurrencen mærkbart, hvis parternes markedsandele ikke overstiger tærskelværdierne på henholdsvis 10 %, 15 % og 5 %, der er fastsat i punkt 8, 9 og 10, i to kalenderår i træk med mere end to procentpoint.

12.

For at kunne beregne markedsandelen er det nødvendigt at afgrænse det relevante marked. Det relevante marked består af det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked. Ved afgrænsningen af det relevante marked bør der tages hensyn til meddelelsen om afgrænsning af det relevante marked (9). Markedsandelene beregnes på grundlag af værdibaserede salgsdata eller, hvor det er relevant, værdibaserede indkøbsdata. Hvis værdibaserede data ikke er tilgængelige, kan vurderingen foretages på grundlag af anden pålidelig markedsinformation, herunder volumenbaserede data.

13.

Under hensyn til Domstolens præcisering som omhandlet i punkt 2 omfatter denne meddelelse ikke aftaler, der har til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Kommissionen vil således ikke anvende markedsandelstærsklerne i punkt 8, 9, 10 og 11 på sådanne aftaler (10). F.eks., hvad angår aftaler mellem konkurrenter, vil Kommissionen ikke anvende principperne i denne meddelelse på navnlig aftaler, der indeholder begrænsninger, som direkte eller indirekte har til formål: a) at fastsætte priser for salg af produkter til tredjemand, b) at begrænse produktion eller salg eller c) at dele markeder eller kunder. Ligeledes vil Kommissionen heller ikke anvende markedsandelstærsklerne på aftaler, som indeholder nogen af de begrænsninger, der er opført som alvorlige begrænsninger (»hardcore«-begrænsninger) i en af Kommissionens nuværende eller fremtidige gruppefritagelsesforordninger (11), og som Kommissionen betragter som generelt at have til formål at begrænse konkurrencen.

14.

Markedsandelstærsklerne (de »sikre havne«) i punkt 8, 9, 10 og 11 er særligt relevante for kategorier af aftaler, der ikke er omfattet af en af Kommissionens gruppefritagelsesforordninger (12). Disse »sikre havne« er også relevante for aftaler, der er omfattet af en af Kommissionens gruppefritagelsesforordninger i det omfang, disse aftaler indeholder begrænsninger, der falder uden for en gruppefritagelsesforordning, det vil sige en begrænsning, der ikke er opført som en alvorlig begrænsning (en »hardcore«-begrænsning), men som dog alligevel ikke er omfattet af Kommissionens gruppefritagelsesforordning (13).

15.

I denne meddelelse omfatter udtrykkene »virksomhed«, »aftalepart«, »distributør« og »leverandør« tillige disses respektive forbundne virksomheder.

16.

I denne forordning forstås ved »forbundne virksomheder«:

17.

Hvad angår punkt 16, litra e), fordeles markedsandelene for de virksomheder, der kontrolleres i fællesskab, ligeligt mellem de virksomheder, som har de rettigheder eller beføjelser, der er nævnt under punkt 16, litra a).