Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2014/C 153/06)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer  (2)

»JAMBON DE VENDEE«

EF-Nr.: FR-PGI-0005-01135 — 30.7.2013

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Betegnelse

»Jambon de Vendée«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Klasse 1.2: Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Jambon de Vendée« fremstilles udelukkende af fersk svineskinke uden skank

Den hele »Jambon de Vendée«-skinke er uden ben og har en regelmæssig rektangulær form med afrundede kanter. Overfladen er lysebrun, idet den er dækket af en krydderiblanding.

Skærefladen er rød med hvide fedtstriber. Farven er lys som råt kød. Skiverne er brune i kanten, hvilket skyldes krydderierne.

»Jambon de Vendée« har en blød, mør og saftig tekstur.

»Jambon de Vendée« har en frugtagtig duft af brændevin og de krydderier, den er gnedet med (kanel, peber, timian, laurbær...), samt en let saltet smag. Skinken har en meget kompleks og fin aroma, der kommer fuldt ud til udtryk, og en mild aroma fra fedtets proteolyse og iltning.

Vandindholdet af det fedtfri produkt (HPD) i »Jambon de Vendée« er under 76 %.

Produktets samlede sukkerindhold (lactose, dextrose, saccharose og glucose) er under 1 %.

Den færdige hele skinke vejer mellem 4,5 og 7,5 kg.

»Jambon de Vendée« sælges som hel, halv eller kvart skinke eller i portioner, skiver, terninger eller strimler.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Kødet stammer udelukkende fra fersk, ikke-dybfrosset kød fra slagtesvin, og den afkølede slagtekrops vægt ligger på mellem 80 og 95 kg.

Den tid, der medgår til slagtning, udskæring og udbening af skinkerne, skal være så kort som muligt og må ikke overstige seks dage.

De ferske skinker, der anvendes til fremstillingen af »Jambon de Vendée«, har følgende egenskaber:

Andre råvarer, der anvendes i fremstillingen af »Jambon de Vendée«:

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

—

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle trin i fremstillingen af »Jambon de Vendée« fra modtagelse af de ferske skinker til afsendelse af færdigvarerne inden udskæring og emballering finder sted i det geografiske område.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

»Jambon de Vendée« sælges som hel, halv eller kvart skinke eller i skiver af forskellig tykkelse og i terninger eller strimler.

Skinken kan vakuumpakkes eller pakkes i modificeret atmosfære.

Temperaturen i de lokaler, hvor udskæringen og/eller emballeringen finder sted, er højst 12 °C.

3.7.   Specifikke mærkningsregler

Ud over de mærkningsregler, der gælder for charcuterivarer i almindelighed, angives følgende på mærkningen:

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Det geografiske område for »Jambon de Vendée« er et sammenhængende geografisk område, der opfylder en række kriterier knyttet til det naturlige miljø, viden om fremstillingsmetoder, fremstillingspraksis og den traditionelle anvendelse og til den geografiske betegnelses store anseelse.

Det geografiske område for den beskyttede geografiske betegnelse »Jambon de Vendée« omfatter:

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.   Det geografiske områdes egenart

Naturbestemte faktorer

Klimaet i det geografiske område for »Jambon de Vendée«, der grænser op til Atlanterhavet, er et kystklima. Klimaet er generelt mildt og fugtigt om efteråret og om vinteren. Der er i gennemsnit kun 40 frostdage om året, og nedbørsmængderne er hyppige, men begrænsede.

Jordbunden i det geografiske område, der har udviklet sig på de hårde syreholdige klipper i Massif Armoricain, danner et skovbeklædt landskab kendetegnet ved et kuperet terræn, de mange hegn, et landbrug baseret på alle former for opdræt og et stort antal små delvis selvforsynende isolerede bedrifter.

Menneskelige faktorer

Det geografiske område for »Jambon de Vendée« adskiller sig fra de tilstødende områder ved de mange forskelligartede salterier i hele området, navnlig i landdistrikterne, der er karakteriseret ved en traditionel landbrugskultur, hvor overleverede færdigheder fortsat beherskes. Der er en veletableret svineproduktion i området, der råder over saltbassiner, og saltede varer og skinke har længe spillet en vigtig rolle i fødevaresortimentet i Vendée.

En særlig viden

Det første specifikke trin i fremstillingen af »Jambon de Vendée«, der kræver særlig ekspertise, er udbeningen, en ikke særlig udbredt praksis inden for fremstilling af råskinker. For »Jambon de Vendée« foretages denne udbening i hånden ved hjælp af en metode kaldet »de l'os coulé«, hvor udbeningen af lårbenet foretages uden at åbne skinken. Efter afpudsning gnides skinkerne i hånden med tørt salt. Herefter gnides skinkerne med brændevin og en blanding af krydderier og aromastoffer. Skinkerne emballeres herefter straks i et klæde, således at alkoholen og krydderierne er i stadig kontakt med kødet under hele modningen. Modningen af »Jambon de Vendée« er også en særlig fase og består af afdrypning efterfulgt af mekanisk presning mellem to brædder. Disse to faser varer i mindst 28 dage. Derefter tørres skinkerne i mindst fem dage. Denne tørring kan forlænges. Den samlede fremstillingstid må dog ikke overstige 80 dage. Skinken røges ikke.

Denne viden er fortsat kun udbredt i departementet Vendée og i egnene omkring Nantes og Cholet, selv om produktet blev opført i »Code des Usages de la Charcuterie« i slutningen af 1980'erne. Det geografiske område omfatter alle de kendte producenter, der fortsat fremstiller »Jambon de Vendée«-skinken i overensstemmelse med den fastlagte praksis på dette område.

5.2.   Produktets egenart

»Jambon de Vendée«-skinkens rektangulære form og afrundede kanter samt den ensartede brune farve, der skyldes krydderierne, adskiller den fra andre tørrede skinker. Skærefladen er lyserød, og skiverne er mørke i kanten, hvilket skyldes, at skinken gnides med krydderier.

Med hensyn til de organoleptiske egenskaber har »Jambon de Vendée« en frugtagtig duft, der skyldes tilsætningen af brændevin, og en meget kompleks aroma, der skyldes den indgnedne krydderiblanding.

Skinken har en blød og mør konsistens. Aromaen fra fedtets proteolyse og iltning er meget mild sammenlignet med de fleste andre råskinker. Den er ikke røget i modsætning til de fleste andre råskinker, der er tørret i kort tid. Skinken har en let saltet smag.

Da konsistensen ikke er særlig fast, og skinken således ikke egner sig til at blive skåret i tynde skiver, er »Jambon de Vendée« traditionelt blevet spist i tykke skiver, der ristes. Denne anvendelse er stadig meget udbredt i dag de fleste steder i det geografiske område, selv om skinken nu også sælges fintskåret.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

»Jambon de Vendée«-skinkens tilknytning til det geografiske område er baseret på produktets særlige egenskaber, der er knyttet til den viden, som anvendes af skinkeproducenterne i det geografiske område, og til skinkens solide omdømme.

De særlige egenskaber er knyttet til den nedarvede viden om fremstilling af skinke, der er blevet tilpasset forholdene.

Producenterne har udviklet deres viden på grundlag af forudsætningerne i det geografiske område, der har haft en betydelig indvirkning på fremstillingen af denne skinke, som har en kort fremstillingstid for at undgå problemer med tørring og holdbarhed. De milde vintre og den hyppige nedbør har tvunget producenterne til at udvikle alternative strategier for at sikre skinkens holdbarhed.

Opdrætterne i det geografiske område har således indført en metode til udbening af skinkerne, idet benet er en potentiel infektionskilde på grund af mikroorganismer, og skinkerne gnides med en blanding af krydderier og brændevin. Udbeningen af skinken gør det samtidig muligt at gnide saltet helt ind i skinken.

Idet skinken har en kort fremstillingstid, har skinkeproducenterne indført en metode til presning af skinken mellem to træbrædder for at fremskynde afdrypningen af saft og forkorte tørringstiden.

»Jambon de Vendée« har bevaret sin bløde og møre konsistens den lyserøde farve på grund af den korte tørring og den nedarvede traditionelle fremstillingsmetode. Den karakteristiske smag, der skyldes indgnidningen med brændevin og krydderier, adskiller den klart fra andre råskinker.

»Jambon de Vendée« har en let saltet smag, idet den håndsaltes med nøje afmålte doser.

Forbrugerefterspørgslen har været stigende siden 1960'erne og 1970'erne. Denne efterspørgsel fra forbrugerne, der lægger vægt på tradition, men stiller større krav, har sat kraftigt skub i udviklingen af håndværksmæssige fødevarevirksomheder, navnlig inden for charcuteri, og har bidraget til at definere det nuværende produkts egenskaber, navnlig den fine aroma og det lave saltindhold.

Omdømmet knyttet til betegnelsen »Jambon de Vendée«

Betegnelsen »Jambon de Vendée« for dette produkt blev registreret i midten af 1970'erne, og produktet udviklede sig i løbet af de efterfølgende årtier.

Skinken var oprindeligt et gårdprodukt beregnet til eget forbrug eller det lokale marked. Derfor dukker de første skriftlige overleveringer om »Jambon de Vendée«-skinken først op i anden halvdel af det 19. århundrede. Herefter omtales den rå skinke fra Vendée, saltet med havsalt, aromatiseret med urter og brændevin, tørret i kort tid, i en række bøger.

I 1970'erne og 1980'erne vandt produktet almen udbredelse på markedet under varebetegnelsen »Jambon de Vendée«. Ud over omtalen i forskellige bøger om gastronomi i Vendée blev produktet defineret i 1982 i den første udgave af »Encyclopédie de la Charcuterie«, der blev trykt på forlaget Soussane og redigeret af Jean-Claude Frentz.

Afholdelsen af den første konkurrence om den ægte »Jambon de Vendée« i Pouzauges i 1989 fik stor medieomtale. Herefter fik »Jambon de Vendée«-skinken hurtigt et godt omdømme i Frankrig, der rakte ud over de regionale grænser.

I en undersøgelse fra AC Nielsen-panelet fra 2003 kommer skinken ind på en tredjeplads blandt tørrede skinker, der sælges i selvbetjeningsbutikker i Frankrig, både i mængde og værdi.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006 (3))

https://www.inao.gouv.fr/fichier/CDCIGPJambondeVendeeV1.pdf

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012

(3)  Se fodnote 2.