ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om personlige værnemidler /* SWD/2014/0119 final */
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS
TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om personlige værnemidler Ansvarsfraskrivelse: Dette resumé forpligter kun de tjenestegrene i Kommissionen, der har
været involveret i udarbejdelsen, og foregriber på ingen måde den endelige
udformning af en eventuel senere afgørelse truffet af Kommissionen. 1. Problemformulering Selv om direktiv 89/686/EØF om personlige
værnemidler (PV) fungerer tilfredsstillende, er medlemsstaterne og andre
berørte parter generelt enige om, at der er behov for visse forbedringer. Dette
indebærer ikke nogen væsentlige ændringer. På baggrund af erfaringerne med
direktivets funktion, bidragene til den offentlige høring (2011) og resultatet
af konsekvensanalysen (2010) er det dog nødvendigt at se nærmere på følgende
spørgsmål: –
tilpasning af PV-direktivet til de nye retlige
rammer –
udvidelse af produktdækningen i PV-direktivet –
tilføjelse af visse typer PV på listen over produkter,
der er underlagt den strengeste overensstemmelsesvurderingsprocedure –
ændring af tre væsentlige sundheds- og
sikkerhedskrav samt –
ændring af kravene til det tekniske dossier,
gyldigheden og indholdet af EF-typeafprøvningsattesten og EF-overensstemmelseserklæringen. Problem 1: Tilpasning af PV-direktivet til
de nye retlige rammer Mange af de generelle problemer, som
identificeres i afgørelsen om de nye retlige rammer, er ligeledes blevet
konstateret i forbindelse med gennemførelsen af PV-direktivet (PV, som er bragt
i omsætning uden tilstrækkelig overholdelse af beskyttelseskravene, problemer
med kvaliteten af de tjenester, der leveres af visse bemyndigede organer,
forskellig praksis i medlemsstaterne for så vidt angår evaluering og
overvågning af de bemyndigede organer). En række fabrikanter har også problemer
med komplekse og undertiden inkonsekvente retlige rammer. Tilpasningen af PV-direktivet til de nye
retlige rammer opfylder det politiske tilsagn i artikel 2 i afgørelse nr.
768/2008 om de nye retlige rammer. I konsekvensanalyserapporten om
tilpasningspakken er de forskellige muligheder for at implementere afgørelsen
om de nye retlige rammer allerede blevet undersøgt. Da mulighederne er nøjagtig
de samme for PV-direktivet, vil disse aspekter ikke blive undersøgt i denne
konsekvensanalyserapport. Problem 2: Udvidelse af produktdækningen i
PV-direktivet Der findes
produkter på markedet, som beskytter brugeren og falder ind under definitionen
i PV-direktivet, men som ikke er omfattet af dette direktiv. Disse produkter er
således ikke underlagt sikkerheds- og sundhedskravene for PV, hvilket betyder,
at beskyttelsesniveauet for disse produkter er lavere end for PV. Forbrugeren
kan foranlediges til at tro, at han/hun er beskyttet mod en særlig risiko, uden
at dette faktisk er tilfældet. Produkter til beskyttelse mod varme, fugtighed
og vand, der er udformet til privat brug, er udtrykkeligt udelukket fra
direktivet. Denne type produkter beregnet til professionel brug er
imidlertid omfattet. Produkter, der falder uden for anvendelsesområdet, giver
anledning til sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer. I en medlemsstat er der
på landsbasis konstateret 150 000 tilfælde af brandskader i hjemmet i
løbet af et år. Halvdelen af disse forbrændinger sker på hænderne. Situationen giver
også anledning til problemer for markedsovervågningsmyndighederne. Sondringen
mellem professionel og privat brug bør ikke spille nogen rolle i forbindelse
med markedsføringen af (identiske) produkter. Markedsovervågningsmyndighederne
gør regelmæssigt opmærksom på behovet for at afhjælpe denne situation. Problem 3: Tilføjelse af visse typer PV på
listen over produkter, der er underlagt den strengeste
overensstemmelsesvurderingsprocedure I direktivet er PV klassificeret i tre
kategorier, der er omfattet af forskellige
overensstemmelsesvurderingsprocedurer. Definitionerne af kategori I og III er
ledsaget af lister med en beskrivelse af de PV, der er omfattet af disse
kategorier. Erfaringerne har vist, at der findes PV
svarende til definitionen af kategori III, dvs. værnemidler til beskyttelse mod
alvorlige risici, som ikke er medtaget på listen over PV, der er underlagt den
strengeste overensstemmelsesvurderingsprocedure (PV i kategori III). Som følge
heraf er der ingen regelmæssig kontrol af produktionsprocessen for disse PV.
Derfor føres der på visse områder ingen kontrol med kvaliteten af de
fremstillede PV, og disse PV giver dermed ikke samme sikkerhedsniveau. Det drejer sig om følgende PV: redningsveste,
skud- og knivsikre PV og PV til beskyttelse mod snitsår fra håndholdte
kædesave, til beskyttelse mod højtryksskæring og til beskyttelse mod støj. Problem 4: Ændring af tre væsentlige
sundheds- og sikkerhedskrav Erfaringer med de væsentlige sundheds- og
sikkerhedskrav har vist, at tre af kravene omfatter ugennemførlige eller uklare
elementer: krav 3.1.3: til beskyttelse mod
mekaniske vibrationer krav 3.5: til beskyttelse mod
støjgener krav 3.9.1: til beskyttelse mod
ikke-ioniserende stråling. For så vidt angår disse punkter indeholder
direktivet krav, der enten er ugennemførlige eller uklare for brugeren, eller
som har vist sig umulige at efterkomme. Fabrikanterne står over for krav, der
er kendt for at være ugennemførlige. Brugerne er berørt, fordi oplysningerne i
forbindelse med de pågældende PV er utilstrækkelige, kan være irrelevante og
give anledning til forvirring. Problem 5: Ændring af kravene til det
tekniske dossier, gyldigheden og indholdet af EF-typeafprøvningsattesten og
EF-overensstemmelseserklæringen Markedsovervågningsmyndighederne er nødt til
at leve med, at kravene vedrørende ovennævnte dokumenter giver utilstrækkelige
resultater. Deres arbejde hindres på grund af uklare eller ineffektive krav i
direktivet vedrørende disse dokumenter, selv om dokumenternes kvalitet og
fuldstændighed er afgørende for vurderingen af de pågældende PV's
overensstemmelse. Fabrikanterne har heller ikke en klar forståelse af deres
ansvarsområder. Visse krav til dokumenterne afspejler ikke ændringerne af de
harmoniserede standarder, som er foretaget i tidens løb, hvorved det risikeres,
at de pågældende PV ikke opfylder bestemmelserne i direktivet. Endvidere hævder
myndighederne, at der er problemer med indsamlingen af de dokumenter, der
kræves for at vurdere de pågældende PV. Behov for offentlig indgriben EU-foranstaltninger på dette område er baseret
på artikel 114 i TEUF. De aspekter, der behandles i den forbindelse, er
allerede reguleret ved PV-direktivet. Denne lovgivning tager imidlertid ikke
effektivt højde for de konstaterede problemstillinger. Den gennemførte
undersøgelse og konklusionerne vedrørende de undersøgte løsningsmodeller har
vist, at problemerne vil fortsætte, så længe direktivet ikke revideres. 2. Analyse af nærhedsprincippet For at det indre marked kan fungere korrekt og
effektivt, kræves der fælles regler for udformning og markedsføring af PV med
henblik på både at sikre den frie bevægelighed og beskytte forbrugernes sundhed
og sikkerhed. Foranstaltninger truffet på nationalt plan for
at afhjælpe problemerne kan hindre den frie bevægelighed for PV. Alle ændringer
af anvendelsesområde, procedurer eller krav skal gennemføres på EU-plan for at
undgå forvridninger på EU-markedet. I lyset af den voksende internationalisering
af samhandelen er antallet af grænseoverskridende sager konstant stigende.
Koordinerede foranstaltninger på EU-plan vil langt bedre kunne bidrage til, at
de opstillede mål nås, og vil især gøre markedsovervågningen mere effektiv. Det
er således mere hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger på EU-plan. 3. Mål De overordnede mål for dette initiativ er at
sikre et bedre sundheds- og sikkerhedsbeskyttelsesniveau for brugere af PV,
skabe lige konkurrencevilkår for sektorens erhvervsdrivende og forenkle de
europæiske lovgivningsmæssige rammer for så vidt angår PV. De mere specifikke og operationelle politiske
mål fremgår af figur 1 nedenfor. Figur 1: Specifikke og operationelle
politiske mål GENERELLE MÅL || SPECIFIKKE MÅL || OPERATIONELLE MÅL Sikre et bedre sundheds- og sikkerhedsbeskyttelsesniveau for brugere af PV || Sikre produkter af høj kvalitet, der beskytter mod alvorlige risici, herunder høj produktionskvalitet Sikre, at overensstemmelsesvurderinger foretaget af bemyndigede organer er pålidelige og af høj kvalitet Sikre produkternes sporbarhed || Fjerne uoverensstemmelser på listen over produkter, der er underlagt den strengeste overensstemmelsesvurderingsprocedure Fastlægge fælles kriterier for vurdering, overvågning og kontrol af bemyndigede organer, som skal gælde konsekvent i hele EU Skabe lige konkurrencevilkår for PV-sektorens erhvervsdrivende || Sikre sammenhæng i overensstemmelsesvurderingstjenester udført af bemyndigede organer Forbedre markedsovervågningsmekanismer og -redskaber || Præcisere kravene til EF-typeafprøvningsattester Forenkle og præcisere kravene til det tekniske dossier Kræve, at hvert produkt er ledsaget af en EF-overensstemmelseserklæring Forenkle det europæiske lovgivningsmæssige rammer for så vidt angår PV || Sikre konsekvent anvendelse af lovgivningen Sikre, at kravene er praktisk gennemførlige || Præcisere direktivets anvendelsesområde Forenkle de gældende overensstemmelsesvurderingsprocedurer Præcisere kravene i BILAG II 4. Politiske løsningsmodeller Der er overvejet tre alternative politiske
løsningsmodeller for hvert enkelt problem, dvs. –
"status quo" som basismulighed –
"blød lovgivning" som
ikke-lovgivningsmæssigt alternativ, der består i at udstede en i fællesskab
vedtaget fortolkning af anvendelsen af PV-direktivet, samt –
"lovgivningsmæssig foranstaltning", der
omfatter en ændring af retsakten. Konsekvensanalysen af ovennævnte politiske
løsningsmodeller blev foretaget særskilt for hvert af de områder, hvor der kan
ske forbedringer. 5. Konsekvensanalyse Den kvalitative analyse viste for samtlige
problemområder, at den lovgivningsmæssige løsningsmodel er at foretrække.
Eftersom alle de beskrevne problemer er af forskriftsmæssig art, vil kun den
lovgivningsmæssige løsningsmodel resultere i klarhed og retssikkerhed. Trods
det forhold, at omkostningerne ved den lovgivningsmæssige løsningsmodel er
højere sammenlignet med den bløde lovgivningstilgang, medfører den
lovgivningsmæssige løsningsmodel større fordele og større retssikkerhed. De tilgængelige kvantitative oplysninger om PV
og PV-markedet er ikke tilstrækkeligt nøjagtige og detaljerede til at give et
klart billede af markedet og forholdet mellem de forskellige PV og
lovbestemmelserne. Europa-Kommissionens tjenestegrene har bestilt to
undersøgelser og har indsamlet yderligere oplysninger for at bidrage med så
fuldstændige kvantitative oplysninger som muligt. Vurderingen af hver af de foreslåede ændringer
er baseret på omkostninger og fordele, hvor sidstnævnte omfatter
sundhedsmæssige fordele, samt en forbedring af retssikkerheden. I følgende afsnit redegøres
for resultatet af den dybtgående analyse af den lovgivningsmæssige
løsningsmodel for hvert problem. Produktdækning Ændringen vil få en positiv indvirkning på konkurrenceneutraliteten,
fordi selvattestering bliver obligatorisk. Samfundsmæssige konsekvenser: En fordel ved ændringen er, at produktmærkningen og brugerinformationen
bliver tydeligere for så vidt angår den påtænkte anvendelse af de pågældende PV
og indholdet af de anvendte materialer. Det generelle informationsniveau
forbedres således. Fabrikanter såvel som markedsovervågningsmyndigheder
forventer, at mængden af produkter, der ikke sikrer et tilstrækkeligt
beskyttelsesniveau, vil falde med 20-50 %. Der forelå ingen oplysninger til
vurdering af konsekvenserne af at medtage ovnhandsker som PV. I en medlemsstat er der på landsbasis konstateret
150 000 tilfælde af brandskader i hjemmet i løbet af et år. Halvdelen
af disse forbrændinger sker på hænderne. Økonomiske konsekvenser: Virkningerne for så vidt angår omkostningerne ved overholdelse af
bestemmelserne og administration pr. produkt er små. Disse omkostninger kan
anslås til nogle få hundrede euro pr. fremstillet PV-serie og vil således have begrænset
indvirkning på enhedsomkostningerne. Hvis produktionsstandarderne bringes op på
højeste niveau for så vidt angår den grundlæggende sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse,
kan dette medføre en stigning på 10-20 % i produktionsomkostninger for nogle af
segmenterne på det samlede handskemarked. Denne stigning i omkostningerne ville
hovedsageligt berøre de fabrikanter, der endnu ikke opfylder de væsentlige
krav. Produkter, der ikke sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, kan i
øjeblikket nå ud på markedet uden en klar angivelse af deres kvalitet, hvilket
forringer de lige konkurrencevilkår. Med ændringen ville sådanne oplysninger
kunne spores i fremtiden, hvilket vil forbedre betingelserne for en fair og
gennemsigtig konkurrence. Overensstemmelsesvurdering Samfundsmæssige konsekvenser: Ændringen kan bidrage til at forbedre overensstemmelsen for så vidt
angår ovennævnte typer PV gennem indførelse af årlig kontrol. Dette giver
ekstra garantier for produktkvalitet. Gennem årlig kontrol sikres mere
ensartede produkter og en mere ensartet produktion og overensstemmelse med de
væsentlige krav til PV og de relevante produktstandarder. Andelen af PV med et
utilstrækkeligt beskyttelsesniveau vil blive reduceret. Reduktionens størrelse
afhænger af typen af PV og varierer mellem 10-50 %. Økonomiske konsekvenser: Et flertal af respondenterne i den offentlige høring forventer enten
meget beskedne eller slet ingen omkostninger ved administration og overholdelse
af bestemmelserne. Nogle respondenter forventer højere omkostninger. Den
største virkning vil være behovet for årlig kontrol med produktionsprocessen.
Hvis der allerede er indført et kvalitetskontrolsystem, vil der være tale om
engangsomkostninger til justering af kontrolsystemet for PV i kategori III. Derudover kan omkostningerne for størstedelen af de
berørte PV fordeles på en stor produktionsmængde, således at omkostningerne pr.
enhed ikke stiger nævneværdigt. En af de positive indvirkninger på den
internationale konkurrenceevne er incitamentet til at opnå en ensartet
produktkvalitet og homogenitet i produktionsprocessen, og her har EU's
fabrikanter bedre forudsætninger. Væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav Formålet med de tre ændringer af de væsentlige
sundheds- og sikkerhedskrav er at fjerne aspekter af direktivet, der ikke
bidrager til sundhed og sikkerhed. Generelt burde virkningerne af disse
ændringer være positive. Der kan ikke forventes nogen negative sundheds- og sikkerhedskonsekvenser,
eftersom manglende overholdelse af disse krav ikke kan bevises på nuværende
tidspunkt, og desuden vil fjernelsen af kravene reducere omkostningerne for fabrikanter
og bemyndigede organer, der hidtil har skullet godtgøre, at de opfylder disse
krav. Teknisk dossier, EF-typeafprøvningsattest,
EF-overensstemmelseserklæring Samfundsmæssige konsekvenser: De berørte parter ser en fordel i den foreslåede ændring, som enten
vil gøre det lettere at vurdere PV og gøre deres arbejde mere effektivt eller
mindske antallet af PV, der ikke sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau,
ved at sikre, at ældre PV vurderes mere regelmæssigt. Afhængigt af typen af PV
regner de berørte parter med en reduktion på 1-25 % i antallet af
produkter, der ikke sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Den foreslåede
ændring vil forbedre retssikkerheden. Økonomiske konsekvenser: Omkostningerne ved at foretage ændringerne vil være marginale for så
vidt angår det tekniske dossier, eftersom fabrikanterne allerede har indført
intern produktionskontrol og let kan fremlægge dette dokument. Det samme gælder
for ændringerne vedrørende overensstemmelseserklæringen. For så vidt angår
tidsbegrænsningen i attesternes gyldighed blev der i interviewene ikke sat tal
på de hermed forbundne omkostninger. For at begrænse den ekstra byrde for
fabrikanterne, som er forbundet med udstedelse af nye attester for deres PV,
indeholder forslaget bestemmelser om en forenklet procedure. Omkostningerne
forbundet med fastsættelse af minimumskrav til attestens indhold vil være
ubetydelige, eftersom de bemyndigede organer stort set vil anvende samme
indhold. 6. Sammenligning af
løsningsmodellerne Ud fra sammenligningen af løsningsmodellerne,
baseret på resultatet af vurderingen af løsningsmodeller, konkluderes det for
samtlige problemer, at den lovgivningsmæssige foranstaltning har den mest
positive indvirkning. For så vidt angår den lovgivningsmæssige løsningsmodel
opfyldes de specifikke mål fuldt ud, når det gælder forbedring af sikkerheden
og sundheden, retssikkerheden, sammenhængen i kravene og størst mulig
forbedring af markedsovervågningsarbejdet. 7. Overvågning og evaluering For at forbedre
grundlaget for overvågning og evaluering af PV-lovgivningens effektivitet vil
der blive krævet systematisk rapportering af ulykker med PV inden for rammerne
af de forskellige samarbejdsmekanismer, der allerede er indført. I alle
arbejdsgrupper vedrørende PV med Kommissionens deltagelse vil rapportering om
PV, der ikke sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, og ulykker i
forbindelse hermed blive gjort til et fast punkt på dagsordenen, og
medlemsstaterne, de bemyndigede organer og andre berørte parter vil blive
anmodet om at rapportere. Der vil komme yderligere feedback fra de nye
eller udvidede samarbejds- og informationsudvekslingsmekanismer, som er
fastlagt ved forordning 765/2008 om de nye retlige rammer. Manglende overensstemmelse vil også kunne påvises
gennem de klager, der indgives til Kommissionen. 8. Valg
af retligt instrument I overensstemmelse med Kommissionens politik
om forenkling af de lovgivningsmæssige rammer foreslås det at ændre direktivet
til en forordning. Anvendelsen af en forordning er ikke i strid
med nærhedsprincippet. Denne lovgivning er baseret på artikel 114 i TEUF det
formål at sikre et velfungerende indre marked for PV. For at nå dette mål er
direktiv 89/686/EØF om personlige værnemidler et totalharmoniseringsdirektiv. Medlemsstaterne
må ikke indføre strengere eller supplerende krav i deres nationale lovgivning i
forbindelse med markedsføring af PV. Anvendelsen af forordninger inden for
lovgivningen om det indre marked gør det muligt at undgå risikoen for
overregulering, hvilket også er et ønske fra de berørte parters side. Det giver
også fabrikanterne mulighed for at arbejde direkte med forordningsteksten frem
for at skulle indkredse og analysere 28 gennemførelsesbestemmelser. På dette grundlag konkluderes det, at valget
af en forordning er den mest hensigtsmæssige løsning for alle involverede
parter, da det vil medføre en hurtigere og mere konsekvent anvendelse af den
foreslåede lovgivning og skabe klarere lovgivningsmæssige rammer for de
erhvervsdrivende.