Forslag til RÅDETS FORORDNING om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde /* COM/2014/0697 final - 2014/0330 (NLE) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Rådet har bemyndiget Europa-Kommissionen til
på Den Europæiske Unions vegne at føre forhandlinger om fornyelse af
fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap
Verde. Disse forhandlinger mundede ud i, at der blev paraferet et udkast til en
ny protokol den 28. august 2014. Den nye protokol dækker en periode på 4 år
regnet fra datoen for den midlertidige anvendelse, jf. artikel 15, dvs. fra
datoen for protokollens undertegnelse. Aftaleprotokollens vigtigste mål er at skabe
fiskerimuligheder for EU-fartøjerne i Republikken Kap Verdes farvande i
overensstemmelse med den bedste videnskabelige rådgivning og henstillingerne
fra Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i
Atlanterhavet (i det følgende benævnt "ICCAT") og, hvor det er
relevant, inden for grænserne af det disponible overskud. Kommissionen har
bl.a. baseret sin forhandlingsposition på resultaterne af en efterfølgende
evaluering af den foregående protokol foretaget af eksterne eksperter. Hovedformålet er at styrke samarbejdet mellem
Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde med henblik på at skabe en
partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og
ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Republikken Kap Verdes fiskerizone
i begge parters interesse. I protokollen er der fastsat fiskerimuligheder
for følgende fiskerikategorier: – 28 notfartøjer til tunfiskeri – 30 langlinefartøjer med flydeline – 13 stangfartøjer til tunfiskeri. Det bør fastlægges, hvordan disse
fiskerimuligheder skal fordeles mellem medlemsstaterne. Kommissionen foreslår
på dette grundlag, at Rådet vedtager forordningen. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER De interesserede parter er blevet hørt i
forbindelse med evalueringen af protokollen for perioden 2011-2014.
Medlemsstaternes eksperter er også blevet hørt på de tekniske møder. Det er på
baggrund af disse høringer konkluderet, at det er af interesse at opretholde en
fiskeriprotokol med Republikken Kap Verde. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF
FORSLAGET Den foreliggende procedure er iværksat
sideløbende med procedurerne for Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen
om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er
omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og
Republikken Kap Verde, og Rådets afgørelse om godkendelse af undertegnelsen og
den midlertidige anvendelse af selve protokollen. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Den årlige finansielle modydelse beløber sig
til 550 000 EUR for de 2 første år og 500 000 EUR for de 2
sidste år på grundlag af a) en referencemængde på 5 000 ton til et årligt
beløb for adgang på 275 000 EUR i de 2 første år og 250 000 EUR i de
2 sidste år og b) støtte til udvikling af fiskerisektorpolitikken i Republikken
Kap Verde, som beløber sig til 275 000 EUR pr. år for de 2 første år
og 250 000 EUR pr. år for de 2 sidste år. En sådan støtte opfylder
Republikken Kap Verdes nationale fiskeripolitiks mål og navnlig Republikken Kap
Verdes behov for at bekæmpe ulovligt fiskeri. 2014/0330 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fordeling af fiskerimuligheder i henhold
til protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle
modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske
Union og Republikken Kap Verde RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen og ud fra følgende betragtninger: (1) Den 19. december 2006 vedtog
Rådet forordning (EF) nr. 2027/2006 om indgåelse af en
fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap
Verde[1]. (2) En ny protokol til
partnerskabsaftalen blev paraferet den 28. august 2014. Denne nye protokol
giver EU-fartøjer mulighed for at fiske i den fiskerizone, der hører under
Republikken Kap Verdes jurisdiktion. (3) Den [...] vedtog Rådet
afgørelse 2014/.../EU[2]
om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den nye protokol. (4) Det bør fastlægges, hvordan
fiskerimulighederne skal fordeles mellem medlemsstaterne både i den periode,
hvor protokollen anvendes foreløbigt, og i protokollens samlede
gyldighedsperiode. (5) I henhold til artikel 10,
stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008[3]
underretter Kommissionen de pågældende medlemsstater, hvis det viser sig, at de
fiskerimuligheder, som Unionen har fået tildelt i henhold til den nye protokol,
ikke udnyttes fuldt ud. Modtages der ikke noget svar inden udløbet af en frist,
som fastsættes af Rådet, betragtes det som en bekræftelse af, at den pågældende
medlemsstats fartøjer ikke udnytter deres fiskerimuligheder fuldt ud i den
pågældende periode. Nævnte frist bør fastsættes af Rådet. (6) For at EU-fartøjerne kan
fortsætte deres fiskeri, er det i artikel 15 i den nye protokol fastsat, at protokollen
kan anvendes midlertidigt fra datoen fra undertegnelsen. Denne forordning bør
derfor finde anvendelse fra samme dato — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 (1)
De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen
om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er
omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og
Republikken Kap Verde, fordeles mellem medlemsstaterne som følger: (a)
notfartøjer til tunfiskeri: Spanien || 16 fartøjer Frankrig || 12 fartøjer (b)
langlinefartøjer med flydeline: Spanien || 23 fartøjer Portugal || 7 fartøjer (c)
stangfartøjer til tunfiskeri: Spanien || 7 fartøjer Frankrig || 4 fartøjer Portugal || 2 fartøjer (2)
Forordning (EF) nr. 1006/2008 finder anvendelse,
jf. dog fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og
Republikken Kap Verde. (3)
Hvis fiskerimulighederne, der er fastsat i
protokollen, ikke opbruges med ansøgningerne om fiskeritilladelse fra de
medlemsstater, der er nævnt i punkt 1, kan Kommissionen tage ansøgninger om
fiskeritilladelse fra andre medlemsstater i betragtning, jf. artikel 10 i
Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008. (4)
Den frist, som medlemsstaterne har til at bekræfte,
at de ikke fuldt ud udnytter fiskerimulighederne i henhold til artikel 10, stk.
1, i forordning (EF) nr. 1006/2008, fastsættes til 10 hverdage fra den dato,
hvor Kommissionen meddeler dem, at fiskerimulighederne ikke er udnyttet fuldt
ud. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft dagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra datoen for undertegnelsen af
protokollen. Denne
forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver
medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne Formand [1] EUT L 414 af 19.12.2006, s. 1. [2] EUT L [...] af [...], s.[...]. [3] Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september
2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og
tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande, om ændring af forordning (EØF) nr.
2847/93 og (EF) nr. 1627/94 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 3317/94 (EUT
L 286 af 29.10.2008, s. 33).