Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om tilladelse til Republikken Estland til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 26, stk. 1, litra a), og artikel 168 og 168a i Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem /* COM/2014/0622 final - 2014/0288 (NLE) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET I henhold til artikel 395, stk. 1, i direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
(herefter "momsdirektivet") kan Rådet med enstemmighed på forslag af
Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at indføre særlige
foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i nævnte direktiv, for at
forenkle momsopkrævningen eller for at undgå visse former for momsunddragelse
eller momsundgåelse. Ved brev registreret af Kommissionen den
26. maj 2014 anmodede Estland om tilladelse til at anvende en
foranstaltning, der fraviger de generelle principper om fradragsret for
indgående moms i forbindelse med personbiler. I overensstemmelse med
momsdirektivets artikel 395, stk. 2, underrettede Kommissionen ved
brev af 11. juni 2014 de øvrige medlemsstater om Estlands anmodning. Ved brev
af 12. juni 2014 underrettede Kommissionen Estland om, at den var i besiddelse
af alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for at kunne vurdere
anmodningen. Generel baggrund Ifølge artikel 168 og 168a i momsdirektivet
kan en afgiftspligtig person fradrage den moms, der skal betales af
erhvervelser, der er foretaget i forbindelse med vedkommendes afgiftspligtige
transaktioner. Ifølge artikel 26, stk. 1, litra a), i samme direktiv
sidestilles anvendelse af en vare, der indgår i en virksomheds aktiver, til
privat brug med levering af ydelser mod vederlag, hvis momsen på varerne har
kunnet fradrages. Denne ordning giver mulighed for at inddrive oprindeligt
fradraget moms i forbindelse med privat brug. Ordningen er vanskelig at anvende, når det
drejer sig om personbiler, navnlig fordi det er vanskeligt at fastsætte grænsen
mellem privat og erhvervsmæssig brug. Hvis der føres regnskaber, indebærer de
en ekstra byrde for både virksomheden og forvaltningen, når de skal føres og
kontrolleres, hvilket også er tilfældet, selvom Estland gør brug af den
mulighed, der er omhandlet i artikel 168a i momsdirektivet, for at begrænse
fradraget for udgifter i forbindelse med erhvervskøretøjer til det omfang, i
hvilket afgiftspligtige person faktisk anvender disse til erhvervsmæssige
formål. Derfor har Estland anmodet om tilladelse til
at begrænse fradragsretten til en fast procentdel og til gengæld fritage den
erhvervsdrivende for at svare moms af privat brug. Det har den fordel, at
ordningen forenkles for alle de involverede, og samtidig forhindrer det
momsunddragelse eller momsundgåelse som følge af ukorrekt regnskabsføring. Af de oplysninger, som Estland har indgivet,
fremgår det, at erhvervskøretøjer i gennemsnit anvendes til privat brug
50 % af tiden. Den procentuelle begrænsning bør derfor fastsættes til
50 %. Den nye ordning vil finde anvendelse på alle
personbiler, der har højst otte siddepladser foruden førerens og en totalvægt
på højst 3 500 kg, som ikke udelukkende anvendes til
erhvervsmæssige formål. Personbiler, der anvendes til særlige formål, vil dog
være udelukket fra begrænsningen på fradragsretten og vil blive behandlet efter
de normale regler: biler, der er erhvervet med henblik på videresalg, leje
eller leasing, biler til person- eller varetransport (f.eks. taxaer) og biler,
der benyttes til køretimer. Fravigelsen bør ikke gælde længere end til den
31. december 2017, således at det kan vurderes, om begrænsningen på 50 %
fortsat er en korrekt afspejling af den generelle fordeling mellem
erhvervsmæssig og privat brug. En eventuel anmodning om forlængelse skal
ledsages af en rapport, der indeholder en redegørelse for den anvendte
procentsats, og som skal indgives til Kommissionen senest den 31. marts
2017. Gældende foranstaltninger på det område,
som forslaget vedrører Lignende fravigelser i forbindelse med
fradragsretten er blevet indrømmet andre medlemsstater. I artikel 176 i momsdirektivet er det fastsat,
at Rådet fastsætter de udgifter, der ikke giver ret til fradrag af momsen.
Indtil dette er sket, kan medlemsstaterne opretholde alle de undtagelser, som
var gældende i henhold til deres nationale lovgivning
pr. 1. januar 1979. Der findes derfor en række "stand still"-bestemmelser,
som begrænser fradragsretten for så vidt angår personbiler. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Høring af interesserede parter Ikke relevant. Ekspertbistand Der har ikke været behov for ekstern
ekspertbistand. Konsekvensanalyse Forslaget sigter for det første mod at
forenkle momsopkrævningen i forbindelse med personbiler, der delvis anvendes
til ikke-erhvervsmæssige formål, og har derfor en potentiel positiv virkning.
Samtidig forhindres momsunddragelse som følge af ukorrekt regnskabsføring. Da fravigelsen er af begrænset omfang og
varighed, vil virkningen under alle omstændigheder være begrænset. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF
FORSLAGET Resumé af forslaget Tilladelse til Estland til at begrænse
fradragsretten til 50 % af momsen på udgifter i forbindelse med
personbiler, der ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Hvis
fradragsretten er begrænset, fritages den afgiftspligtige person fra at svare
moms af den private anvendelse af personbilen. Retsgrundlag Momsdirektivets artikel 395. Nærhedsprincippet I betragtning af den bestemmelse i
momsdirektivet, som forslaget bygger på, henhører forslaget under EU's
enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse. Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet af følgende grunde. Afgørelsen vedrører en tilladelse, der
indrømmes en medlemsstat på dennes egen anmodning og udgør ikke en
forpligtelse. På grund af fravigelsens begrænsede
anvendelsesområde står den særlige foranstaltning i rimeligt forhold til det
tilstræbte mål. Valg af reguleringsform I henhold til artikel 395 i momsdirektivet er
en fravigelse af de fælles momsregler kun mulig, hvis Rådet med enstemmighed på
forslag af Kommissionen giver tilladelse til det. Endvidere er en rådsafgørelse
det mest egnede reguleringsmiddel, da den kan rettes til de enkelte
medlemsstater. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Forslaget har ingen virkning på EU's budget. 5. FAKULTATIVE ELEMENTER Forslaget indeholder en udløbsklausul. 2014/0288 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om tilladelse til Republikken Estland til at
anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 26, stk. 1, litra a), og
artikel 168 og 168a i Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem[1], særlig artikel 395,
stk. 1, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved brev registreret i
Kommissionen den 26. maj 2014 anmodede Estland om tilladelse til at
fravige bestemmelserne i direktiv 2006/112/EF vedrørende retten til at fradrage
indgående moms i forbindelse med personbiler. (2) Kommissionen underrettede ved
brev af 11. juni 2014 de øvrige medlemsstater om Estlands anmodning. Ved
brev af 12. juni 2014 underrettede Kommissionen Estland om, at den var i besiddelse
af alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for at kunne vurdere
anmodningen. (3) Artikel 168 og 168a i
direktiv 2006/112/EF fastsætter, at en afgiftspligtig person har ret til at
fradrage moms på levering af varer og ydelser, som vedkommende har modtaget til
anvendelse i forbindelse med sine afgiftspligtige transaktioner. Artikel 26,
stk. 1, litra a), i samme direktiv indeholder et krav om at angive moms, når en
virksomheds aktiver anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. (4) Det er ofte meget vanskeligt
nøjagtigt at identificere ikke-erhvervsmæssige formål, og selv når det er
muligt, er mekanismen til at gøre det ofte besværlig. Ifølge anmodningen om
tilladelse bør momsbeløbet for udgifter, der kan fradrages for personbiler, der
ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål, med visse undtagelser
fastsættes til en fast procentsats. På grundlag af de foreliggende oplysninger
mener de estiske myndigheder, at en fast sats på 50 % er berettiget. For
at undgå dobbeltbeskatning bør kravet om at svare moms af ikke-erhvervsmæssig
brug af personbiler samtidig suspenderes, når disse biler har været omfattet af
en begrænsning. Denne forenklende foranstaltning fjerner behovet for at føre
regnskab over privat brug af erhvervsmæssige køretøjer og forhindrer samtidig
momsunddragelse som følge af ukorrekt regnskabsføring. (5) Begrænsningen af
fradragsretten i henhold til den tilladelse, der anmodes om, bør finde
anvendelse på moms betalt ved erhvervelse, leasing, erhvervelse inden for
Fællesskabet og indførsel af nærmere specificerede personbiler og udgifter i
forbindelse hermed, inklusive indkøb af brændstof. (6) Den tilladelse, der anmodes
om, bør udelukkende finde anvendelse på personbiler med en tilladt totalvægt på
højst 3 500 kg og med højst otte siddepladser foruden førerens,
eftersom enhver ikke-erhvervsmæssig brug af personbiler, der vejer over
3 500 kg eller har mere end otte siddepladser foruden førerens er
ubetydelig på grund af bilernes art eller den type erhverv, de anvendes inden
for. Der bør ligeledes forelægges en udførlig liste over særlige personbiler,
der ikke er omfattet af denne tilladelse, på grundlag af deres særlige
anvendelse. (7) Tilladelsen bør ikke gælde
længere end til den 31. december 2017, således at det er muligt at foretage en
vurdering af nødvendigheden og effektiviteten af fravigelsesforanstaltningen og
den procentuelle fordeling mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug,
den tager udgangspunkt i. (8) Såfremt Estland mener, at det
er nødvendigt at forlænge tilladelsen ud over 2017, bør der sammen med
anmodningen om forlængelse indgives en rapport til Kommissionen, der omfatter
en redegørelse for anvendelsen af den procentuelle begrænsning, senest den 31.
marts 2017. (9) Fravigelsen vil kun i
ubetydelig grad påvirke de samlede indtægter fra afgifter, der opkræves ved det
endelige forbrug, og får ingen negative indvirkninger på Unionens egne
indtægter hidrørende fra moms — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Uanset artikel 168 og 168a i direktiv
2006/112/EF tillades det Estland at begrænse retten til at fradrage moms på
udgifter til personbiler, der ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssige
formål, til 50 %. Artikel 2 Uanset artikel 26, stk. 1, litra a), i
direktiv 2006/112/EF sidestiller Estland ikke ikke-erhvervsmæssig brug af
personbiler, der indgår i aktiverne i en afgiftspligtig persons virksomhed, med
levering af ydelser mod vederlag, når bilen har været omfattet af en
begrænsning af fradragsretten efter artikel 1 i denne afgørelse. Artikel 3 De udgifter, der henvises til i artikel 1,
omfatter erhvervelse, leasing, erhvervelse inden for Fællesskabet og indførsel
af personbiler, der ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål, samt
udgifter til vedligeholdelse, reparation af og brændstof til sådanne biler. Artikel 4 Afgørelsen bør udelukkende finde anvendelse på
personbiler med en tilladt totalvægt på højst 3 500 kg og med højst
otte siddepladser foruden førerens. Artikel 5 a) biler, der er erhvervet med henblik på
videresalg, leje eller leasing b) biler, der anvendes til passagertransport
mod betaling, herunder taxatjenester c) biler, der benyttes til køretimer. Artikel 6 Denne afgørelse udløber den 31. december 2017.
En eventuel anmodning om forlængelse af fravigelsen som omhandlet i denne
afgørelse skal indgives til Kommissionen senest den 30. marts 2017 og skal
ledsages af en rapport, som indeholder en redegørelse for anvendelsen af den
procentsats, der er fastsat i artikel 1. Artikel 7 Denne afgørelse er rettet til Republikken
Estland. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. Formand På
Rådets vegne [1] EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.