BEGRUNDELSE

1.           Baggrund for forslaget

· Begrundelse og formål

Fiskeriet efter torsk, sild og brisling i Østersøen er omfattende. Videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES[1]) har vist, at den nuværende udnyttelsesgrad for nogle af disse bestande ikke kan forenes med målet om maksimalt bæredygtigt udbytte. Allerede i 2007 blev der indført en forvaltningsplan for torsk i Østersøen[2], hvorimod bestandene af sild og brisling endnu ikke er omfattet af en sådan plan. Dette er til hinder for en bæredygtig forvaltning af disse fiskerier og betyder, at de fiskere, der fisker efter disse bestande, ikke råder over stabile fiskerimuligheder.

Ud over at udgøre grundlaget for fangstsektoren er torsk, sild og brisling desuden vigtige elementer i Østersøens økosystem, og der er således et tæt biologisk samspil mellem de tre arter. Torsk driver rov på sild og brisling, hvilket betyder, at størrelsen af torskebestanden har indvirkning på størrelsen af henholdsvis silde- og brislingebestandene og omvendt. Det tyder ifølge videnskabelige analyser på, at det biologiske samspil i og mellem disse arter i Østersøen kan betyde, at det måske kan være bæredygtigt med et større fiskeritryk end det, der i øjeblikket anbefales. Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF)[3] har anbefalet[4], at der foretages flere videnskabelige undersøgelser for at klarlægge risikoen ved at fiske med et større fiskeritryk.

Miljøforholdene i Østersøen har en meget stor indflydelse på reproduktionen af fiskebestandene i området. Torsk i den østlige del af Østersøen gyder kun på dybe områder, hvor saltkoncentrationen er tilstrækkelig høj til, at æggene kan befrugtes og at de befrugtede æg kan flyde. Den begrænsede tilstrømning af havvand fra Nordsøen har betydet, at indholdet af ilt i disse dybe saltholdige vande har været faldende siden midten af 1980'erne, og torskene har derfor kun kunnet reproducere sig i de sydlige gydeområder. Hvis der var en omfattende tilstrømning af vand fra Nordsøen til Østersøen, kunne det føre til en langt større rekruttering af torsk, end der er set i de seneste år. Når det gælder brisling, er rekrutteringen tæt forbundet med temperaturen, idet rekrutteringen af ungfisk er større ved højere temperaturer. Det betyder f.eks., at to på hinanden følgende hårde vintre kan have alvorlige konsekvenser for brislingebestanden.

Eftersom det biologiske samspil mellem torsk, sild og brisling og selve havmiljøet har en meget stor indflydelse på disse tre østersøbestande, bør udnyttelsesgraden og -mønstrene for disse bestande kunne tilpasses i takt med, at der tilvejebringes større videnskabelig viden om dette samspil og ændringerne i miljøforholdene. En sådan tilpasning vil også være i overensstemmelse med den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning. Det første skridt i retning af denne form for tilpasningsorienteret forvaltning er at opstille én samlet forvaltningsplan for samtlige relevante bestande. Planen skal basere sig på målene for fiskeridødelighed angivet i intervaller for hver bestand, som skal udgøre grundlaget for fastsættelsen af de årlige TAC'er for de pågældende bestande. Tilpasningen vil komme til at bestå i en ajourføring af fiskeridødeligheden og referencepunkterne for de enkelte bestandes størrelse, hvis der findes videnskabelig dokumentation for, at dette er hensigtsmæssigt.

Formålet med forslaget er at fastlægge en forvaltningsplan for bestandene af torsk, sild og brisling i Østersøen. Hensigten med planen er, at den skal sikre en bæredygtig udnyttelse af disse bestande og tilvejebringe stabile fiskerimuligheder, idet det sikres, at forvaltningen er baseret på den seneste videnskabelige viden om samspillet i og mellem disse bestande og med andre aspekter af økosystemet og miljøet. Planens specifikke mål er at sikre, at bestandene af torsk, sild og brisling i Østersøen udnyttes i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte og den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning. Derfor bør disse bestande fiskes på niveauer, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte.

Fiskeriet efter torsk og pelagiske arter kan involvere bifangster af fladfisk, bl.a. rødspætter, skrubber, pighvar og slethvar. Udnyttelsen af torskebestandene og de pelagiske bestande bør ikke bringe bæredygtigheden i fare for fladfisk i Østersøen.

Forvaltningsplanen skal gælde for alle EU-fiskerfartøjer i Østersøen uanset deres samlede længde, da det er i overensstemmelse med bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik og på linje med fartøjernes indflydelse på de berørte bestande. 

· Generel baggrund

1.           Torskebestandene i henholdsvis den østlige og den vestlige del af Østersøen betragtes som to særskilte bestande. Der findes en række forskellige sildebestande i Østersøen, og den største af dem findes i den østlige del af havområdet. Der findes desuden mindre bestande i Det Botniske Hav, Den Botniske Bugt, Rigabugten og den vestlige del af Østersøen. Sidstnævnte bestand gyder i den vestlige del af Østersøen, hvorefter den vandrer ind i Skagerrak og den østlige del af Nordsøen for at søge føde. Her blandes bestanden med nordsøsildebestanden og fanges i et blandet fiskeri. Der findes kun én brislingebestand i Østersøen.

2.           De to østersøtorskebestande er i øjeblikket omfattet af en forvaltningsplan2, og forvaltningsforanstaltningerne for fiskeriet efter disse bestande omfatter bl.a. fastsættelse af årlige TAC'er, begrænsninger af fiskeriindsatsen og tekniske foranstaltninger, bl.a. mindstemaskestørrelser, regler om fangstsammensætning, mindstemål for fisk, der landes, og område-/sæsonlukninger. Forvaltningen af fiskeriet efter sild og brisling omfatter årlige TAC'er og tekniske foranstaltninger, herunder regler om maskestørrelse og fangsternes sammensætning.

3.           Ifølge ICES foreligger der ikke tilstrækkelige data om den lille sildebestand i Den Botniske Bugt, og det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at fremlægge en fuldstændig vurdering af bestandens tilstand som grundlag for fangstrådgivning. Derfor indeholder planen ikke fangstregler for denne bestand. Eftersom denne sildebestand er forholdsvis lille og fiskeriet efter den er begrænset, er det ikke rimeligt at fastsætte en særskilt TAC for denne bestand. Der fastsættes i stedet regler om, at fangster fra denne bestand skal tælles som en del af en kombineret TAC for sild i Det Botniske Hav/Den Botniske Bugt.

4.           Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik fastsætter reglerne for den fælles fiskeripolitik, herunder bestemmelserne om flerårige planer og fastsættelse af landingsforpligtelse for bestande, der er omfattet af TAC'er, med virkning fra den 1. januar 2014. Forordningens artikel 9 og 10 opstiller principperne for, målene med og reglerne for indholdet af de flerårige planer. Ifølge artikel 15 finder landingsforpligtelsen i Østersøen anvendelse fra 2015 for fiskeri efter pelagiske arter og laks samt arter, som karakteriserer det pågældende fiskeri, og fra den 1. januar 2017 for alle andre arter, der er underlagt TAC'er.

5.           Målene for maksimalt bæredygtigt udbytte er angivet i intervaller som tilrådet af ICES. Intervallerne gør det muligt at forvalte de pågældende bestande med udgangspunkt i det maksimale bæredygtige udbytte og vil give plads til at foretage tilpasninger, hvis der er ny videnskabelig dokumentation herfor, samtidig med at der opretholdes en stor forudsigelighed. Disse mål suppleres med beskyttelsesforanstaltninger, som udløses på basis af et bevarelsesreferencepunkt. Referencepunkterne for de berørte bestande angives i gydebiomasse, og er baseret på ICES' seneste benchmarkundersøgelse. Hvis der ikke findes rådgivning om gydebiomassen, udløses beskyttelsesforanstaltningerne, hvis rådgivningen viser, at en bestand er truet. 

6.           I overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 indeholder forvaltningsplanen en forpligtelse til at lande alle fangster af sild, torsk, brisling og rødspætte ved silde-, torske- og brislingefiskeri i Østersøen for at bidrage til gennemførelsen af forbuddet mod udsmid, undtagen i tilfælde hvor der er bevis for en høj overlevelsesrate. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal medlemsstaterne tildele TAC'erne til fartøjer, der fører deres flag, under hensyntagen til den sandsynlige fangstsammensætning og forpligtelsen til at lande alle fangster. For at nå dette mål kan medlemsstaterne vedtage nationale foranstaltninger, f.eks. tilbageholde en vis reserve fra den nationale TAC, der er til rådighed, eller udveksle kvoter med andre medlemsstater.

7.           Planen omfatter ikke årlige begrænsninger i fiskeriindsatsen, hvilket er i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning fra STECF4.

8.           I overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse med sigte på at nå målene i en flerårig forvaltningsplan fremsætte fælles henstillinger, bl.a. til at træffe bestemte foranstaltninger, hvis Kommissionen har fået tildelt beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter. Derfor oprettes der et regionalt samarbejde med henblik på at vedtage tekniske foranstaltninger, bestemmelser vedrørende landingsforpligtelsen og særlige bevarelsesforanstaltninger for bifangster i forbindelse med fiskeriet efter de berørte bestande.

9.           I overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks overordnede mål om bevarelse af fiskeressourcerne, herunder særlig artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013, som stiller krav om opstilling af flerårige planer, er planens hovedelementer følgende:

– fastsættelse af mål og målsatser (opnåelse af en fiskeridødelighed, som er i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte)

– fastsættelse af bevarelsesreferencepunkter angivet i gydebiomasse og indførelse af særlige bevarelsesforanstaltninger

– fastsættelse af bestemmelser vedrørende landingsforpligtelsen

– indførelse af rammer for tekniske foranstaltninger

– indførelse af periodisk evaluering af planen med udgangspunkt i den videnskabelige rådgivning.

· Gældende EU-bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 204/585/EF[5] fastsætter de generelle bestemmelser for fiskeripolitikken og præciserer de situationer, hvor Rådet skal vedtage flerårige planer.

Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 779/97 fastsætter betingelserne for bæredygtig udnyttelse af torskebestandene i Østersøen.

Rådets forordning (EF) nr. 2187/05 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om ændring af forordning (EF) nr. 1434/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98 fastsætter de tekniske bevarelsesforanstaltninger i Østersøen, dvs. regler om fangstsammensætning, mindstemaskestørrelse, mindstemål for fisk, der landes og område-/sæsonlukninger for laksefiskeriet. Nævnte forordning indeholder også et forbud mod at anvende drivgarn i Østersøen.

I Rådets årlige forordninger om fastsættelse af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Østersøen fastsættes TAC-niveauerne for de elevante bestande (torsk, sild og brisling) og rødspætte (f.eks. for 2014 i Rådets forordning (EU) nr. 1180/2013 af 19. november 2013 om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen).

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 fastsætter de generelle kontrolkrav for fiskeriet samt de specifikke krav til flerårige planer.

· Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Forslaget og dets mål er i overensstemmelse med EU's politikker, navnlig miljø-, social-, markeds- og handelspolitikkerne.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

· Høring af interesserede parter

Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil

Eftersom det er erhvervsfiskeriet, der har den største interesse i Østersøens bestande af torsk, sild, brisling og fladfisk, har høringen hovedsagelig været centreret omkring Det Regionale Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC) og fiskeriforvaltningerne i medlemsstaterne omkring Østersøen. BSAC består af repræsentanter for fiskerisektoren og andre interessegrupper, der er berørt af den fælles fiskeripolitik. Fiskerisektoren omfatter fiskeriforeninger, producentorganisationer, forarbejdningsvirksomheder og markedssammenslutninger. De øvrige interessegrupper tæller ikke-statslige miljøorganisationer, forbrugere, kvindenetværk og repræsentanter for lystfiskere, sportsfiskere og subsistensfiskere.

Høringen om og udarbejdelsen af dette initiativ fulgte den faste GD-Mare-procedure for udarbejdelse og evaluering af langsigtede forvaltningsplaner. Proceduren omfatter to faser. Den første fase er en retrospektiv evaluering, hvor resultaterne af en eksisterende forvaltningsplan gennemgås. Om nødvendigt følger derefter en fremadrettet evaluering, hvor man gennemgår eventuelle nye flerårige planer og deres potentielle virkninger. I hver fase afholdes der en række møder i ekspertgrupperne under Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). Disse møder har til formål at præcisere det kommissorium, som GD-Mare har givet disse grupper. Repræsentanter for de regionale rådgivende råd og medlemsstaterne, som kan bidrage med input eller har spørgsmål, som de finder relevante, har lov til at deltage i disse møder. I dette tilfælde blev også BSAC og medlemsstaterne hørt om specifikke elementer i planen efter afslutningen af evalueringsproceduren i STECF.

Relevante videnskabelige områder/eksperter

Som nævnt ovenfor har eksperterne i STECF bistået med rådgivning under hele evalueringsforløbet. Det omfatter input fra fiskeribiologer og fra eksperter på andre fagområder, bl.a. økonomi og samfundsvidenskab. Desuden bidrog ICES med videnskabelig rådgivning.

Sammendrag af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem

Efter en fremadrettet evaluering med henblik på en ny forvaltningsplan for de pelagiske bestande[6], FISH/200 og en retrospektiv[7] og fremadrettet[8] evaluering af den nuværende plan for torsk i Østersøen blev det i juni 2011 besluttet at gå over til flerartsforvaltningsplaner for bestandene af torsk, sild og brisling i Østersøen. Denne beslutning blev truffet sammen med medlemsstaterne og de interesserede parter på et møde i det regionale forum BALTFISH. Den blev derefter formaliseret på samlingen i Fiskerirådet i oktober 2011[9]. Beslutningen blev truffet som følge af det kommende krav i den nye fiskeripolitik om, at forvaltningsplanerne så vidt muligt skulle omfatte flere arter.

Beslutningen om at indføre flerartsforvaltningsplaner for bestandene i Østersøen betød, at der skulle afholdes en ny række STECF-møder. For at skabe et grundlag for en fremadrettet evaluering arrangerede GD-Mare en række ekspertmøder, hvoraf de fleste blev holdt i fællesskab med STECF og ICES. Alle møderne var åbne for interesserede parter, og medlemmerne af BSAC deltog i dem alle. Møderne blev afholdt som følger:

Et undersøgende møde i STECF's ekspertgruppe vedrørende flerårige forvaltningsplaner den 28. november til 2. december 2011 i Edinburgh, Det Forenede Kongerige[10].

ICES-workshop om "Integrated/Multispecies Advice for Baltic Fisheries" den 6. til 8. marts 2012 i Charlottenlund, Danmark[11].

Møde i STECF's ekspertgruppe vedrørende flerårige forvaltningsplaner den 26. til 30. marts 2012 i Rostock, Tyskland[12].

Efter ovennævnte møder anbefalede STECF en forvaltningsplan med udgangspunkt i de aktuelle mål om maksimalt bæredygtigt udbytte for de enkelte arter, da det vil sikre et højt udbytte på lang sigt med minimale konsekvenser for bestandene. Kort sagt vil denne plan leve op til kriteriet om maksimalt bæredygtigt udbytte. Det blev også bemærket, at en flerartstilgang kunne give højere mål for fiskeridødeligheden for visse bestande, men at det ville kræve flere videnskabelige undersøgelser at vurdere risiciene ved en sådan tilgang. I lyset af disse anbefalinger blev der udarbejdet et arbejdsdokument, som præsenterer de to muligheder og deres konsekvenser. Det blev drøftet med medlemsstaterne på et møde i BALTFISH og med BSAC i midten af juni 2012.

Efter vedtagelsen af forordningen om reformen af fiskeripolitikken i 2013 og offentliggørelsen af den endelige rapport fra taskforcen vedrørende flerårige planer, som blev oprettet af Europa-Parlamentet og Rådet i april 2014[13], blev der afholdt flere høringer med de interesserede parter i BSAC og med medlemsstaternes forvaltninger i BALTFISH. Dette fandt sted mellem marts og juni 2014.

Offentliggørelse af ekspertrådgivningen

Rapporterne fra alle relevante møder i STECF's ekspertgrupper findes på STECF's websted på følgende adresse: https://stecf.jrc.ec.europa.eu/.

De interesserede parter har under hele høringsprocessen været aktivt involveret i alle faserne i udviklingen af initiativet.

· Konsekvensanalyse

· Der blev foretaget en udførlig konsekvensanalyse inden udarbejdelsen af den flerårige plan. Her blev der set på tre muligheder med udgangspunkt i biologiske, miljømæssige og økonomisk-sociale aspekter. Planen er udarbejdet på basis af den mulighed, der viste de mest positive virkninger. Ved at sikre mere bæredygtigt fiskeri efter de relevante bestande med henblik på maksimalt bæredygtigt udbytte inden 2015 skabes der biologiske og miljømæssige fordele. Den eventuelle reduktion af den samlede fiskeriindsats vil sandsynligvis også medføre en reduktion af fartøjernes emissioner.

· Hvad angår de økonomisk-sociale virkninger, vil udarbejdelsen af en forvaltningsplan for silde- og brislingebestandene danne et systemisk grundlag for at fastsætte de årlige TAC'er, så fangsterne i den pelagiske sektor bliver mere forudsigelige, og det dermed bliver lettere at planlægge fiskeriaktiviteterne, og der sikres støre forsyningssikkerhed. Det vil også øge den økonomiske værdi, eftersom forvaltningsplanerne normalt er en betingelse for at indhente godkendelse fra f.eks. Marine Stewardship Council (MSC). Fisk, der fanges under en sådan godkendelse, kan tiltrække højere priser på markedet.

· En nedsættelse af fiskerimulighederne kan medføre færre indtægter for fiskerne og forarbejdningsindustrien og kan påvirke forbrugerne negativt på kort sigt, men en genoprettelse af fiskebestandene vil derimod sikre langsigtede fordele med hensyn til profit og bæredygtigt fiskeri. Midlertidige kvotenedsættelser medfører desuden ofte stigende priser for den pågældende bestand.

· En ophævelse af ordningen for fiskeriindsatsen og kravene om kun at fiske i bestemte områder vil forenkle den retlige ramme og mindske den administrative byrde for medlemsstaterne og erhvervslivet.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

· Retsgrundlag

Artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

· Nærhedsprincippet

Bestemmelserne i forslaget vedrører bevarelsen af havets biologiske ressourcer, som er foranstaltninger, der falder ind under EU's enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

· Proportionalitetsprincippet

De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, eftersom de er hensigtsmæssige og nødvendige, og der ikke findes andre mindre restriktive foranstaltninger til at opnå de ønskede politiske mål.

· Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslået reguleringsmiddel: Europa-Parlamentets og Rådets forordning.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Ingen virkninger for budgettet.

2014/0285 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestanden i Østersøen og fiskeri af disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[14],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,[15]

efter fremsendelse af forslaget til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982[16], hvori Unionen er kontraherende part, indeholder bevarelsesforpligtelser, herunder forpligtelsen til at bevare populationer af befiskede arter på eller genopbygge dem til det niveau, som giver det maksimalt bæredygtige udbytte.

(2)       På verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 forpligtede Unionen og dens medlemsstater sig til at tage skridt til at modvirke den fortsatte nedgang i mange fiskebestande. Det er derfor nødvendigt at tilpasse udnyttelsesgraderne for torsk, sild og brisling i Østersøen for at sikre en udnyttelse af disse bestande, der genopretter og opretholder bestandene over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte. 

(3)       Den fælles fiskeripolitik skal bidrage til at beskytte havmiljøet, til en bæredygtig forvaltning af alle kommercielt udnyttede arter og især til at opnå en god miljøtilstand senest i 2020, jf. artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF[17].

(4)       Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsætter reglerne for den fælles fiskeripolitik i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser. Den fælles fiskeripolitik tager bl.a. sigte på at sikre miljømæssigt bæredygtigt fiskeri og akvakultur på lang sigt og en fiskeriforvaltning, der er baseret på en forsigtighedsbaseret og en økosystembaseret tilgang.

(5)       Ifølge de seneste videnskabelige anbefalinger fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) overstiger udnyttelsen af torske- og brislingebestandene samt nogle af sildebestandene det niveau, der kan sikre maksimalt bæredygtigt udbytte.

(6)       Siden 2007[18] har der fandtes en forvaltningsplan for torsk, hvorimod bestandene af sild og brisling endnu ikke er omfattet af en sådan plan. Eftersom torskebestandene og de pelagiske bestande indgår i et tæt biologisk samspil, kan størrelsen af torskebestanden have indvirkning på størrelsen af henholdsvis silde- og brislingebestandene og omvendt. Medlemsstaterne og interessenterne på området har desuden givet udtryk for deres støtte til, at der opstilles og gennemføres en forvaltningsplan for de vigtigste østersøbestande.

(7)       Den flerårige plan, der opstilles i denne forordning, bør i overensstemmelse med artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013 være baseret på videnskabelig, teknisk og økonomisk rådgivning og indeholde objektive og kvantificerbare mål med klare tidsplaner, bevarelsesreferencepunkter og forholdsregler.

(8)       Der bør opstilles en flerartsforvaltningsplan, som tager højde for samspillet mellem torske-, silde- og brislingebestandene og tilgodeser arterne af de bifangster, der opstår ved fiskeri efter disse bestande, nærmere betegnet østersøbestandene af rødspætte, slethvar, skrubber og pighvar. Denne plan bør tage sigte på at opnå og opretholde maksimale bæredygtige udbytter af de pågældende bestande.

(9)       Fiskeri efter torskebestande og pelagiske bestande bør ikke true bæredygtigheden af de bestande, der tages som bifangst, dvs. østersøbestandene af rødspætte, slethvar, skrubber og pighvar. Planen bør derfor også tage sigte på at holde bestandene af disse bifangstarter over det biomasseniveau, der svarer til en forsigtighedsbaseret tilgang.

(10)     I betragtning af den landingsforpligtelse, der ved artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 blev indført for alle arter underlagt fangstbegrænsninger (TAC's), bør planen desuden tage sigte på at bidrage til gennemførelsen af landingsforpligtelsen for torsk, sild, brisling og rødspætte.

(11)     Ifølge artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastlægges på grundlag af målene i den flerårige plan.

(12)     Disse mål bør derfor fastsættes på basis af videnskabelig rådgivning og i forhold til fiskeridødelighed[19].

(13)     Det er nødvendigt at fastsætte bevarelsesreferencepunkter for yderligere beskyttelsesforanstaltninger, når størrelsen af en bestand er reduceret til et kritisk niveau, der udgør en alvorlig trussel. Sådanne bevarelsesreferencepunkter bør baseres på det mindsteniveau for en bestands gydebiomasse, der svarer til fuld reproduktionsevne. Hvis bestanden reduceres til under dette mindsteniveau for gydebiomasse, bør der træffes foranstaltninger til afhjælpning heraf.

(14)     For bestande, der hentes som bifangst, bør der i mangel af videnskabelig dokumentation for sådanne mindsteniveauer for gydebiomasse træffes specifikke bevarelsesforanstaltninger, når en bestand ifølge videnskabelig rådgivning er truet.

(15)     Fisk, der fanges ved fiskeri med bundgarn, tejner og kurve, har en høj overlevelsesrate på grund af disse fangstredskaber, der ifølge resultaterne af forsøgsfiskeri ikke skader fiskene. Udover de undtagelser fra landingsforpligtelsen, der er fastsat i artikel 15, stk. 4, litra a) til c), bør torsk, sild, rødspætte og brisling derfor fritages for forpligtelsen til at lande disse fangster.

(16)     Med henblik på opfyldelse af den landingsforpligtelse, der er fastast i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør planen indeholde andre forvaltningsforanstaltninger som omhandlet i forordningens artikel 15, stk. 4, litra a) til c).  Disse foranstaltninger bør fastlægges i delegerede retsakter.

(17)     Inden for rammerne af planen bør der også i form af delegerede retsakter vedtages visse ledsagende tekniske foranstaltninger, der kan bidrage til at virkeliggøre planens målsætninger, især hvad angår beskyttelse af ungfisk eller gydefisk. Indtil der er vedtaget en revision af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005[20], bør det desuden fastsættes, at sådanne foranstaltninger kan fravige visse ikkevæsentlige bestemmelser i nævnte forordning, når det er nødvendigt for virkeliggørelsen af planens mål.

(18)     Med henblik på en hurtig og formålstjenlig tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, for at sikre fleksibilitet og åbne mulighed for udvikling af visse foranstaltninger bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på supplering af denne forordning med bestemmelser om afhjælpende foranstaltninger for rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar, gennemførelsen af landingsforpligtelsen og tekniske foranstaltninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen foretager relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(19)     I henhold til artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 gælder, at hvis Kommissionen har fået tillagt beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om visse af de i planen fastlagte bevarelsesforanstaltninger, bør medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i østersøfiskeriet have mulighed for at fremsætte fælles henstillinger om disse bevarelsesforanstaltninger, således at det sikres, at udformningen af disse foranstaltninger tilgodeser de særlige forhold, der gør sig gældende for Østersøen og fiskeri i Østersøen.  Fristen for fremsættelse af sådanne henstillinger bør fastsættes i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i ovennævnte forordning. 

(20)     For at sikreoverholdelsen af bestemmelserne i denne forordning bør der indføres specifikke kontrolforanstaltninger ud over dem, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009[21].

(21)     Da Østersøen er et forholdsvis lille fiskeriområde præget af især mindre fartøjer, der foretager kortere fangstrejser, bør kravet om forhåndsmeddelelse i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1224/2009 udvides til at omfatte alle fartøjer med en længde overalt på 8 meter eller derover, og disse forhåndsmeddelelser bør indgives mindst en time før det forventede tidspunkt for ankomst i havn. Under hensyntagen til de virkninger, fangstrejser med fangst af meget små mængder fisk har for de pågældende bestande, og de administrative byrder forbundet med forhåndsmeddelelser herom, bør der dog kun kræves forhåndsmeddelelse for fartøjer, der medfører mindst 300 kg torsk eller to tons pelagiske bestande om bord.

(22)     For torsk, sild og brisling bør der fastsættes tærskelværdier for størrelsen af de fangster, som et fiskerfartøj skal lande i en udpeget havn eller et sted tæt på kysten, jf. artikel 43 i forordning (EF) nr. 1224/2009. Medlemsstaterne bør ved udpegelsen af disse havne eller kystnære steder anvende kriterierne i nævnte forordnings artikel 43, stk. 5, på en sådan måde, at der er sikkerhed for en effektiv kontrol med de af denne forordning omfattede bestande.

(23)     Der bør indføjes bestemmelser om Kommissionens regelmæssige evaluering af anvendelsen af denne forordning og dens virkninger, jf. artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Denne evaluering bør tage hensyn til og baseres på ICES' benchmarkevaluering af de relevante bestande.  

(24)     I overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør der forud for planens udarbejdelse foretages en konsekvensanalyse af dens forventelige økonomiske og samfundsmæssige virkninger[22].

(25)     Rent tidsmæssigt forventes det maksimalt bæredygtige udbytte af de relevante bestande at være nået inden udgangen af 2015.  Dette udbytte bør derefter fastholdes.

(26)     Da der ikke findes nogen fiskeriindsatsordning, er det nødvendigt at ophæve de særlige regler om fiskeritilladelser og udskiftning af fartøjer og maskiner, der gælder for Rigabugten. Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 bør derfor ændres.

(27)     Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007[23] bør ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Ved denne forordning opstilles der en flerårig plan (i det følgende benævnt "plan") for følgende bestande (i det følgende benævnt "de relevante bestande") i Østersøen og fiskeriet efter disse bestande:

a) torsk (Gadus morhua) i ICES-underafsnit 22-24 (torskebestanden i den vestlige del af Østersøen)

b) torsk (Gadus morhua) i ICES-underafsnit 25-32 (torskebestanden i den østlige del af Østersøen)

c) sild (Clupea harengus) i ICES-underafsnit 25, 26, 27, 28.2, 29 og 32 (sildebestanden i den centrale del af Østersøen)

d) sild (Clupea harengus) i ICES-underafsnit 28.1 (sildebestanden i Rigabugten)

e) sild (Clupea harengus) i ICES-underafsnit 30 (sildebestanden i Det Botniske Hav)

f) sild (Clupea harengus) i ICES-underafsnit 31 (sildebestanden i Den Botniske Bugt)

g) sild (Clupea harengus) i ICES-afsnit III a og ICES-underafsnit 22-24 (sildebestanden i den vestlige del af Østersøen)

h) brisling (Sprattus sprattus) i ICES-underafsnit 22-32.

2. Planen finder også anvendelse på rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar i ICES‑underafsnit 22-32, der hentes ved fiskeri efter de ovennævnte bestande.

Artikel 2

Definitioner

Ved anvendelsen af denne forordning gælder, udover definitionerne i artikel 4 i Europa‑Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1380/2013, artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005, følgende definitioner:

a) "pelagiske bestande": de bestande, der er nævnt i artikel 1, litra c) til h), eller enhver kombination af disse

b) "bundgarn": store net, forankrede eller fastgjorte til pæle eller til tider flydende, åbne på overfladen og udstyret med forskellige typer anordninger, der sluser fiskene ind i rusen og holder dem fast, sædvanligvis delt op i rum, der er lukket på bunden med net

c) "tejner og kurve": små fælder i form af bure eller kurve af forskellige materialer, der er beregnet til at fange krebsdyr eller fisk, og som sættes på havbunden enkeltvis eller i rækker forbundet ved hjælp af tove (bøjeliner) til bøjer på overfladen, der viser deres position, og som har én eller flere åbninger eller indgange

d) "berørte medlemsstater": Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Letland, Litauen, Polen og Sverige.

KAPITEL II MÅLSÆTNINGER OG MÅL

Artikel 3

Målsætninger

1. Planen tager sigte på at bidrage til de mål for den fælles fiskeripolitik, der er fastlagt i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013, i særdeleshed:

a)           opnåelse og opretholdelse af maksimalt bæredygtigt udbytte af de relevante bestande og

b)           bevarelse af rødspætte-, slethvar-, skrubbe- og pighvarbestandene i overensstemmelse med den forsigtighedsbaserede tilgang.

2. Planen skal bidrage til gennemførelsen af den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for de relevante bestande og for rødspætte.

Artikel 4

Mål

1. Målniveauet for fiskeridødelighed skal være nået inden udgangen af 2015 og derefter opretholdes for de relevante bestande inden for følgende intervaller:

Bestand || Fiskeridødelighed

Torsk i den vestlige del af Østersøen || 0,23-0,29

Torsk i den østlige del af Østersøen || 0,41-0,51

Sild i den centrale del af Østersøen || 0,23-0,29

Sild i Rigabugten || 0,32-0,39

Sild i Det Botniske Hav || 0,13-0,17

Sild i Den Botniske Bugt || ikke fastsat

Sild i den vestlige del af Østersøen || 0,25-0,31

Østersøbrisling || 0,26-0,32

2. Fiskerimulighederne skal stemme overens med de i stk. 1 fastsatte mål, jf. artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

KAPITEL III BEVARELSESREFERENCEPUNKTER

Artikel 5

Mindsteniveauer for gydebiomasse

1. For hver af de relevante bestande gælder følgende referencebevarelsespunkter udtrykt i det mindsteniveau for gydebiomassen, der svarer til fuld reproduktionsevne: 

              Bestand ||               Minimumsgydebiomasse (i tons)

              Torsk i den vestlige del af Østersøen ||               36 400

              Torsk i den østlige del af Østersøen ||               88 200

              Sild i den centrale del af Østersøen ||               600 000

              Sild i Rigabugten ||               Ikke fastsat

              Sild i Det Botniske Hav ||               Ikke fastsat

              Sild i Den Botniske Bugt ||               Ikke fastsat

              Sild i den vestlige del af Østersøen ||               110 000

              Østersøbrisling ||               570 000

2. Hvis gydebiomassen for en af disse i et givet år ligger under de i stk. 1 fastsatte mindsteniveauer, træffes der passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af den pågældende bestand til forsigtighedsniveauet. Uanset artikel 4, stk. 2, fastsættes fiskerimulighederne i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 på et lavere niveau, end hvad de i artikel 4, stk. 1, fastsatte målintervaller for fiskeridødelighed vil resultere i.  Disse afhjælpende foranstaltninger kan i givet fald omfatte lovgivningsforslag fra Kommissionen og hasteforanstaltninger vedtaget af Kommissionen efter artikel 12 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

KAPITEL IV

SÆRLIGE BEVARELSESFORANSTALTNINGER FOR RØDSPÆTTE, SKRUBBE, PIGHVAR OG SLETHVAR

Artikel 6

Foranstaltninger i tilfælde af trusler mod rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar

1. Hvis bevarelsen af rødspætte-, skrubbe-, pighvar- eller slethvarbestandene i Østersøen ifølge videnskabelig rådgivning er truet, tillægges Kommissionen beføjelse til i henhold til artikel 15 at vedtage delegerede retsakter om særlige foranstaltninger til bevarelse af den truede bestand, som kan tage sigte på:

a)       tilpasning af fiskerikapaciteten og fiskeriindsatsen

b)       tekniske foranstaltninger, bl.a. angående

(1) fangstredskaber, især med hensyn til maskestørrelse, trådtykkelse, redskabets størrelse

(2) brug af fangstredskaber, især med hensyn til sættetid og -dybde

(3) forbud mod eller restriktioner for fiskeri i bestemte områder

(4) forbud mod eller restriktioner for fiskeri i bestemte perioder

(5) mindstereferencestørrelser for bevarelse af bestanden.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal tage sigte på at virkeliggøre målene i artikel 3, stk. 1, litra b), og være baseret på videnskabelig rådgivning.

3. De berørte medlemsstater kan fremsætte fælles henstillinger efter artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 om konkrete bevarelsesforanstaltninger som omhandlet i stk. 1.

KAPITEL V

LANDINGSFORPLIGTELSE

Artikel 7

Undtagelsesbestemmelse for bundgarn, tejner og kurve.

Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 gælder landingsforpligtelsen ikke for de relevante bestande og for rødspætte, når der fiskes med bundgarn, tejner og kurve.

Artikel 8

Gennemførelse af landingsforpligtelsen

1.         Kommissionen tillægges beføjelse til i henhold til artikel 15 at vedtage delegerede retsakter om:

a) listen over arter, som ikke må befiskes og er fritaget landingsforpligtelsen, jf. artikel 15, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013

b) fritagelse af arter med videnskabeligt dokumenterede høje overlevelsesrater for den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013, under hensyn til fangstredskaberne, fiskerimetoderne og økosystemet 

c) fangster omfattet af de minimis-undtagelser, jf. artikel 15, stk. 4, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal tage sigte på at virkeliggøre målene i artikel 3, stk. 2, og være baseret på videnskabelig rådgivning, når den findes. De minimis-undtagelserne skal stemme overens med artikel 15, stk. 5, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013.

3. De berørte medlemsstater kan fremsætte fælles henstillinger efter artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 om konkrete foranstaltninger som omhandlet i stk. 1.

KAPITEL VI TEKNISKE FORANSTALTNINGER

Artikel 9

Vedtagelse af tekniske foranstaltninger

1. Kommissionen tillægges beføjelser til i henhold til artikel 15 at vedtage delegerede retsakter om følgende tekniske foranstaltninger:

a) specifikationer for fangstredskaber og regler for deres anvendelse

b) specifikationer for ændringer af fangstredskaber eller tilbehør hertil

c) begrænsninger i eller forbud mod brugen af visse fangstredskaber eller fiskeriaktiviteter i bestemte områder eller perioder

d) minimumsreferencestørrelser for bevarelse af enhver af de af denne forordning omfattede bestande.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal tage sigte på at virkeliggøre målene i artikel 3 og især på beskyttelse af ungfisk og gydefisk.  

3. De i stk. 1 omhandlede delegerede retsakter kan, når det er nødvendigt for virkeliggørelsen af de i stk. 2 nævnte mål, fravige følgende bestemmelser i forordning (EF) nr. 2187/2005:

a) de specifikationer for målarter og maskestørrelser, der er fastsat i bilag II og III, og hvortil der henvises i artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 2187/2005 

b) bestemmelserne i artikel 5, stk. 2, 3 og 4, samt artikel 6 om udformning af og specifikationer for aktive redskaber samt brugen heraf

c) bestemmelserne i artikel 8 om udformning af og specifikationer for passive redskaber samt deres anvendelse

d) bestemmelserne i artikel 16 om koordinaterne for de forbudte områder samt de perioder, hvor der gælder restriktioner 

e) bestemmelserne i artikel 18 a, stk. 1, om restriktioner for fiskeri efter bestemte bestande i bestemte geografiske områder og perioder samt de nærmere tekniske bestemmelser herom i artikel 18 a, stk. 2

f) forbuddet i artikel 22 mod trawlfiskeri i Rigabugen.

4. De berørte medlemsstater kan fremsætte fælles henstillinger efter artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 om konkrete foranstaltninger som omhandlet i stk. 1.

KAPITEL VII REGIONALISERING

Artikel 10

Regionalt samarbejde

1. Artikel 18, stk. 1 til 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder anvendelse på de i dette kapitel omhandlede foranstaltninger.

2. De berørte medlemsstater kan fremsætte fælles henstillinger efter artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 inden for følgende frister:

a)         for de i artikel 6, stk. 1, omhandlede foranstaltninger i et givet kalenderår senest den 1. september i det forudgående år

b)         for de i artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, omhandlede foranstaltninger første gang senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden og derefter seks måneder efter hver evaluering af planen i henhold til artikel 14.

KAPITEL VIII KONTROL OG HÅNDHÆVELSE

Artikel 11

Forholdet til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009

Kontrolforanstaltningerne i dette kapitel finder anvendelse som supplement til foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 1224/2009, medmindre andet er fastsat i dette kapitels bestemmelser.

Artikel 12

Forhåndsmeddelelser

1. Uanset artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 finder den deri fastsatte forhåndsmeddelelsespligt anvendelse på førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på 8 meter eller derover og med mindst 300 kg torsk eller to tons pelagiske bestande om bord.

2. Uanset fristen for indgivelse af forhåndsmeddelelsen i artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 skal denne forhåndsmeddelelse indgives mindst en time før den forventede ankomst i havnen. 

Artikel 13

Udpegede havne

For de arter, der er omfattet af den flerårige plan, gælder følgende tærskelværdier udtrykt i levende vægt for de fangster, et fiskerfartøj skal lande i en udpeget havn eller et kystnært sted, jf. artikel 43 i forordning (EF) nr. 1224/2009: 

a) 750 kg torsk

b) 5 tons pelagiske arter.

KAPITEL IX OPFØLGNING

Artikel 14

Evaluering af planen

Kommissionen sikrer, at der seks år efter planens ikrafttræden og derefter hvert sjette år foretages en evaluering af dens indvirkning på de af denne forordning omfattede bestande og fiskeriet efter disse bestande, navnlig for at tage hensyn til udviklingen på det videnskabelige område.    Kommissionen forelægger resultaterne af denne evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet.

KAPITEL X PROCEDUREBESTEMMELSER

Artikel 15

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2. De i artikel 6, 8 og 9 omhandlede delegerede beføjelser tillægges Kommissionen i et ubegrænset tidsrum fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato.

3. De i artikel 6, 8 og 9 omhandlede beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter afgørelsens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende eller på et i afgørelsen anført senere tidspunkt.  Den berører ikke gyldigheden af delegerende retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget efter artikel 6, 8 eller 9 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse imod den inden 2 måneder efter retsaktens meddelelse til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke vil gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

 

KAPITEL XI ÆNDRINGER

Artikel 16

Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005

Artikel 20 og 21 i forordning (EF) nr. 2187/2005 udgår.

KAPITEL XII OPHÆVELSE

Artikel 17

Ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007

Forordning (EF) nr. 1098/2007 ophæves. Henvisninger til den ophævede forordning læses som henvisninger til nærværende forordning.

KAPITEL XIII AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                     På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

[1]               http://www.ices.dk/aboutus/aboutus.asp

[2]               Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 779/97, (EUT L 248 af 22.9.2007).

[3]               Kommissionens afgørelse af 26. august 2005 om oprettelse af en videnskabelig, teknisk og økonomisk komité for fiskeri (2005/629/EF).

[4]               Rapport fra STECF's ekspertgruppemøde om flerartsforvaltningsplaner for Østersøen (STECF-12-06).

[5]               EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.

[6]               MRAG september 2009. "Economic and social impacts of the proposed scenarios for a multi-annual management plan for Baltic pelagic fisheries", FISH/2006/09 — Lot 4.

[7]               Rapport fra undergruppen vedrørende forvaltningsmål og -strategier (STECF,SGMOS, 10-06), del e) "Evaluation of multi-annual plan for Baltic cod".

[8]               Rapport fra STECF's ekspertgruppemøde om "Impact Assessment of Baltic cod multi-annual plans" (STECF 11-05).

[9]               Rådet for den Europæiske Union, dokumentnr. 16684/11 ADD 1, http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/11/st16/st16684-ad01.en11.pdf

[10]             Rapport fra STECF's ekspertgruppemøde om: "Scoping for Impact Assessments for Multi-Annual plans for Baltic Multispecies and cod in the Kattegat, North Sea, West of Scotland and Irish Sea". (STECF-12-05).

[11]             Rapport fra workshoppen "Integrated/Multispecies Advice for Baltic Fisheries" (WKMULTBAL) den 6.–8. marts 2012 i Charlottenlund, Danmark. ICES CM 2012/ACOM:43.

[12]             Rapport fra STECF's ekspertgruppemøde om flerartsforvaltningsplaner for Østersøen (STECF-12-06).

[13]             http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2009_2014/documents/pech/dv/taskfor/taskforce.pdf

[14]             EUT C […] af ]…], s. […].

[15]             EUT C […] af ]…], s. […].

[16]             EFT L 179 af 23.6.1998, s. 3.

[17]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 23)".

[18]             Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 779/97 (EUT L 248 af 22.9.2007).

[19]             ICES' tekniske tjeneste, september 2014.

                http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Advice/2014/Special%20Requests/EU_Fmsy_range_for_Baltic_cod_and_pelagic_stocks.pdf.

[20]             Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om ændring af forordning (EF) nr. 1434/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98 (EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1).

[21]             Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

[22]             Konsekvensanalyse offentliggjort ...

[23]             Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 779/97 (EUT L 248 af 22.9.2007, s. 1).