Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (kodifikation) /* COM/2014/0534 final - 2014/0246 (NLE) */
BEGRUNDELSE 1. I forbindelse med Borgernes Europa
lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle EU-lovgivningen for at gøre den
klarere og lettere tilgængelig for almindelige borgere, således at de får nye
muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder, som EU-lovgivningen giver
dem. Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række
bestemmelser, som er blevet ændret gentagne gange, ofte ganske væsentligt,
stadig ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt og dels i
senere ændringsretsakter. Det er således nødvendigt at foretage omfattende
undersøgelser af mange forskellige dokumenter, der skal sammenholdes, før det
kan fastslås, hvilke regler der gælder. Som følge heraf er det af afgørende betydning, at bestemmelser, der ofte er
blevet ændret, kodificeres, hvis EU-lovgivningen skal være klar og
gennemsigtig. 2. Den 1. april 1987 besluttede
Kommissionen[1] derfor at pålægge sine medarbejdere at kodificere alle
retsakter senest efter den tiende ændring af dem, idet den
understregede, at dette er et
minimumskrav, og at tjenestegrenene skal bestræbe sig på at kodificere de
tekster, de var ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at
EU-reglerne er klare og lette at forstå. 3. Dette blev bekræftet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i
Edinburgh (december 1992)[2], hvori det understreges, at en kodifikation er vigtig, fordi
den giver sikkerhed med hensyn til, hvilke retsforskrifter der gælder
vedrørende et bestemt spørgsmål på et
bestemt tidspunkt. Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af den normale procedure for
vedtagelse af Unionens retsakter. Eftersom der ved kodifikation ikke må
foretages nogen ændringer af indholdet i de kodificerede retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en
interinstitutionel aftale af 20. december 1994 fastsat, at der kan anvendes en
hasteprocedure til hurtig vedtagelse af de kodificerede retsakter. 4. Formålet med dette forslag er at
foretage en kodifikation af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts
1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten
om Den Europæiske unions funktionsmåde[3]. Den
nye forordning træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i den[4]. Forslaget
ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en
sammenskrivning af dem, og der foretages kun de formelle ændringer, der
er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen. 5. Forslaget til kodifikation er
udarbejdet på grundlag af en foreløbig konsolidering på 22
officielle sprog af forordning (EF) nr. 659/1999 og retsakterne om ændring
heraf, som er foretaget af Kontoret
for Den Europæiske Unions Publikationer ved hjælp af et edb-system. Hvor
artiklerne har fået nye numre, vises
sammenhængen mellem de gamle og de nye numre i en tabel i bilag II til den
kodificerede forordning. ê 734/2013 Art.
1, nr. 1 2014/0246 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af regler for anvendelsen af
artikel 108 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (kodifikation) (EØS-relevant tekst) ê 659/1999
(tilpasset) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten Ö om Den
Europæiske Unions funktionsmåde Õ, særlig artikel 109
heraf, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra
Europa-Parlamentet[5], under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[6],
og ud fra følgende betragtninger: ê (1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999[7] er blevet ændret
væsentligt ved flere lejligheder[8].
Forordningen bør af klarheds- og rationaliserings-hensyn kodificeres. ê 659/1999
betragtning 1 (tilpasset) (2) Med forbehold af særlige
procedureregler fastsat ved forordninger inden for bestemte sektorer, bør
nærværende forordning gælde for støtte inden for alle sektorer; med henblik på
anvendelsen af traktatens artikel Ö 93 Õ og Ö 107 Õ i traktaten Ö om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) Õ har Kommissionen i henhold til traktatens artikel Ö 108 Õ særlige beføjelser
til at Ö afgøre Õ , om en statsstøtte
er forenelig med det Ö indre Õ marked, når den
undersøger eksisterende støtte, når den træffer Ö afgørelser Õ om nye eller ændrede
støtteforanstaltninger, og når den træffer foranstaltninger vedrørende
manglende overholdelse af dens Ö afgørlser Õ eller
anmeldelseskravet. ê 734/2013
betragtning 1 (tilpasset) (3) Som led i det Ö moderniserede
system Õ af
statsstøttereglerne, som skal bidrage til såvel gennemførelsen af Europa 2020-strategien
for vækst[9]
som til budget-konsolideringen, bør der sikres en effektiv og ensartet
anvendelse af artikel 107 i Ö TEUF Õ i hele Unionen. Med
forordning (EF) nr. 659/1999 blev Kommissionens hidtidige praksis Ö kodificeret Õ og styrket for at
øge retssikkerheden og støtte udviklingen af statsstøttepolitikken under åbne
forhold. ê 659/1999
betragtning 4 (tilpasset) (4) For at sikre retssikkerheden Ö bør Õ omstændighederne, hvorunder
støtten skal betragtes som eksisterende støtte Ö defineres Õ. Fuldførelsen og
udbygningen af det indre marked er en gradvis proces, der afspejles i den
stadige udvikling af statsstøttepolitikken; som følge af denne udvikling kan
visse foranstaltninger, som ikke blev anset for statsstøtte, da de blev
indført, senere være blevet til statsstøtte. ê 659/1999
betragtning 5 (tilpasset) (5) I overensstemmelse med artikel
Ö 108 Õ, stk. 3, i Ö TEUF Õ skal alle påtænkte
nye støtteforanstaltninger anmeldes til Kommissionen, og de må ikke
gennemføres, før Kommissionen har givet tilladelse hertil. ê 659/1999
betragtning 6 (tilpasset) (6) I overensstemmelse med
artikel Ö 4, stk. 3 i Õ traktaten Ö om Den
Europæiske Union (TEU) Õ skal medlemsstaterne
samarbejde med Kommissionen og give den alle oplysninger, som er nødvendige,
for at den kan opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning. ê 659/1999
betragtning 7 (tilpasset) (7) Den frist, inden for hvilken
Kommissionen skal afslutte den foreløbige undersøgelse af anmeldte støtteforanstaltninger,
bør fastsættes til to måneder fra modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse
eller fra modtagelsen af en behørigt begrundet erklæring fra den pågældende
medlemsstat om, at den anser anmeldelsen for at være fuldstændig, fordi de
yderligere oplysninger, som Kommissionen kræver, ikke er til rådighed eller
allerede er givet; af hensyn til retssikkerheden bør denne undersøgelse
afsluttes med en Ö afgørelse Õ. ê 659/1999
betragtning 8 (tilpasset) (8) I alle tilfælde, hvor
Kommissionen efter den foreløbige undersøgelse ikke kan konstatere, at en
støtteforanstaltning er forenelig med det Ö indre Õ marked, indledes den
formelle undersøgelsesprocedure, for at Kommissionen kan få mulighed for at
indsamle alle de oplysninger, den behøver for at kunne vurdere støttens
forenelighed, og for at interesserede parter kan få mulighed for at fremsætte
deres bemærkninger; interesserede parters rettigheder kan bedst sikres
inden for rammerne af den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel
Ö 108 Õ stk. 2, i Ö TEUF Õ. ê 734/2013
betragtning 2 (9) Vurderingen af alle anmeldte
eller ulovlige statsstøtteforanstaltningers forenelighed med det indre marked
henhører i henhold til artikel 108 i TEUF under Kommissionens enekompetence, og
det bør derfor sikres, at Kommissionen med henblik på statsstøttereglernes
håndhævelse har beføjelse til at anmode om alle nødvendige markedsoplysninger
fra enhver medlemsstat, virksomhed eller sammenslutning af virksomheder, når
den er i tvivl om, hvorvidt den pågældende foranstaltning er forenelig med
EU-reglerne, og derfor har indledt den formelle undersøgelsesprocedure.
Kommissionen bør navnlig gøre brug af denne beføjelse i sager, hvor det viser
sig at være nødvendigt med en kompleks og grundig vurdering. Kommissionen bør,
når den tager stilling til, om der skal gøres brug af denne beføjelse, tage
behørigt hensyn til varigheden af den foreløbige undersøgelse. ê 734/2013
betragtning 3 (10) Med henblik på vurderingen af
en støtteforanstaltnings forenelighed efter indledningen af den formelle
undersøgelsesprocedure og navnlig i forbindelse med teknisk komplicerede sager,
der kræver en grundig vurdering, bør Kommissionen ved simpel begæring eller ved
afgørelse kunne afkræve enhver medlemsstat, virksomhed eller sammenslutning af
virksomheder alle markedsoplysninger, der er nødvendige for, at den kan
afslutte sin vurdering, hvis de oplysninger, som den pågældende medlemsstat har
afgivet under den foreløbige undersøgelse, ikke er tilstrækkelige, idet den
tager behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet, navnlig for små og
mellemstore virksomheder. ê 734/2013 betragtning
4 (11) I betragtning af det særlige
forhold, der består mellem støttemodtagere og den pågældende medlemsstat, bør
Kommissionen kun kunne begære oplysninger fra en støttemodtager med den
pågældende medlemsstats samtykke. Det, at modtageren af den pågældende
støtteforanstaltning afgiver oplysninger, udgør ikke et retsgrundlag for
bilaterale forhandlinger mellem Kommissionen og den pågældende modtager. ê 734/2013
betragtning 5 (12) Kommissionen bør udvælge
modtagerne af begæringer om oplysninger på grundlag af objektive kriterier, der
fastsættes fra sag til sag, idet den, når begæringen rettes til et udvalg af
virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, sikrer, at udvalget af
respondenter er repræsentativt inden for hver kategori. De ønskede oplysninger
bør navnlig omfatte faktuelle selskabs- og markedsoplysninger og faktabaserede
analyser af, hvordan markedet fungerer. ê 734/2013
betragtning 6 (13) Kommissionen, der tager
initiativet til proceduren, bør være ansvarlig for at kontrollere dels
medlemsstaternes, virksomhedernes eller virksomhedssammenslutningernes
videregivelse af oplysninger dels den påståede fortrolige karakter af de
oplysninger, der skal videregives. ê 734/2013
betragtning 7 (14) For at kunne sikre, at enhver
virksomhed eller sammenslutning af virksomheder efterkommer begæringer om
oplysninger, bør Kommissionen efter behov kunne pålægge sanktioner i form af
rimelige bøder og tvangsbøder. Ved fastsættelsen af bøders og tvangsbøders størrelse
bør Kommissionen tage behørigt hensyn til proportionalitets- og
rimelighedsprincippet, navnlig for små og mellemstore virksomheder. De parter,
der anmodes om at afgive oplysninger, har visse rettigheder, som bør beskyttes
ved at give dem mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden det eventuelt
besluttes at pålægge dem bøder eller tvangsbøder. Den Europæiske Unions Domstol
bør have fuld prøvelsesret vedrørende sådanne bøder og tvangsbøder, jf. artikel
261 i TEUF. ê 734/2013
betragtning 8 (15) Under behørig hensyntagen til
proportionalitets- og rimelighedsprincippet bør Kommissionen kunne nedsætte
tvangsbøderne eller helt give afkald på dem, når modtagerne af begæringer om
oplysninger afgiver de ønskede oplysninger, også selv om det sker efter
fristens udløb. ê 734/2013
betragtning 9 (tilpasset) (16) Medlemsstaterne kan ikke
pålægges bøder og tvangsbøder, da de i henhold til artikel Ö 4, stk. 3, i TEU Õ har pligt til at
samarbejde loyalt med Kommissionen og give Kommissionen alle de oplysninger,
som den har behov for med henblik på at varetage sine opgaver i henhold til Ö denne Õ forordning. ê 659/1999 betragtning
9 (tilpasset) (17) Kommissionen
bør, efter at have taget stilling til de interesserede parters bemærkninger,
afslutte sin undersøgelse med en Ö afgørelse Õ, så snart eventuelle
tvivlsspørgsmål er ryddet af vejen; hvis undersøgelsen ikke er afsluttet efter
en periode på 18 måneder fra procedurens indledning, bør den pågældende
medlemsstat dog have mulighed for at anmode om en Ö afgørelse Õ, som Kommissionen
skal træffe inden for to måneder. ê 734/2013
betragtning 10 (18) Med henblik på at beskytte den
pågældende medlemsstats ret til et forsvar bør den modtage kopi af de
begæringer om oplysninger, der sendes til andre medlemsstater, virksomheder
eller sammenslutninger af virksomheder, og have mulighed for at kommentere de
modtagne bemærkninger Den bør også underrettes om, hvilke virksomheder og
sammenslutninger af virksomheder, der er begæret oplysninger fra, medmindre
disse enheder har godtgjort, at de har en legitim interesse i, at deres
identitet beskyttes. ê 734/2013
betragtning 11 (19) Kommissionen bør tage behørigt
hensyn til virksomhedernes legitime interesse i at beskytte deres
forretningshemmeligheder. Den bør i en afgørelse ikke kunne anvende fortrolige
oplysninger fra respondenter, som ikke kan aggregeres eller på anden måde
anonymiseres, medmindre den på forhånd har fået deres tilladelse til at
videregive oplysningerne til den pågældende medlemsstat. ê 734/2013
betragtning 12 (tilpasset) (20) For de tilfælde, hvor
oplysninger, der er markeret som fortrolige, ikke synes at være undergivet
tavshedspligt, er det hensigtsmæssigt at Ö have Õ en mekanisme Ö klar Õ, der giver
Kommissionen mulighed for at afgøre, i hvilket omfang sådanne oplysninger kan
videregives. I enhver sådan afgørelse om at afvise krav om fortrolig behandling
bør der anføres en frist, ved hvis udløb oplysningerne videregives, således at
respondenten har mulighed for at påberåbe sig den juridiske beskyttelse, han
har adgang til, herunder enhver foreløbig forholdsregel. ê 659/1999 betragtning
10 (tilpasset) (21) for at sikre, at Ö statsstøttereglerne Õ anvendes korrekt og
effektivt, bør Kommissionen have mulighed for at ophæve en Ö afgørelse Õ, der var baseret på
urigtige oplysninger. ê 659/1999 betragtning
11 (tilpasset) (22) For at sikre, at artikel Ö 108 Õ i Ö TEUF Õ overholdes, herunder
især anmeldelsespligten og standstill-klausulen i stk. 3 i samme artikel, bør
Kommissionen undersøge alle tilfælde af ulovlig støtte; af hensyn til
gennemsigtigheden og retssikkerheden bør der fastlægges regler for, hvilke
procedurer der skal følges i sådanne tilfælde; når en medlemsstat ikke har
overholdt anmeldelsespligten eller standstill-klausulen, bør Kommissionen ikke
være bundet af tidsfrister. ê 734/2013
betragtning 13 (tilpasset) (23) Kommissionen bør på eget
initiativ kunne undersøge oplysninger om ulovlig støtte fra enhver kilde med
henblik på at sikre overholdelsen af artikel 108 i TEUF og navnlig
anmeldelseskravet og standstillklausulen i artikel 108, stk. 3, i TEUF og
vurdere støttens forenelighed med det indre marked. ê 659/1999 betragtning
12 (tilpasset) (24) I tilfælde af ulovlig støtte
bør Kommissionen have ret til at indhente alle nødvendige oplysninger, som
sætter den i stand til at træffe en Ö afgørelse Õ og eventuelt
omgående genskabe normale konkurrencevilkår. Kommissionen bør derfor have
mulighed for at træffe foreløbige foranstaltninger over for den pågældende
medlemsstat, disse foreløbige foranstaltninger kan tage form af påbud om
oplysninger, påbud om indstilling og påbud om tilbagebetaling; overholdes et
påbud om oplysninger ikke, bør Kommissionen have mulighed for at Ö træffe en afgørelse Õ på grundlag af de
foreliggende oplysninger, og i tilfælde af manglende overholdelse af påbud om
indstilling eller tilbagebetaling bør den have mulighed for at indbringe sagen
direkte for Domstolen i overensstemmelse med artikel Ö 108 Õ, stk. 2, andet
afsnit i Ö TEUF Õ. ê 659/1999 betragtning
13 (tilpasset) (25) I tilfælde af ulovlig støtte,
som er uforenelig med det Ö indre Õ marked, skal den effektive
konkurrence genetableres; til det formål er det nødvendigt, at støtten, inklusive
renter, omgående tilbagebetales; tilbagebetalingen bør ske i overensstemmelse
med procedurerne i national ret; anvendelsen af disse procedurer må ikke - ved
at forhindre en omgående og effektiv gennemførelse af Kommissionens Ö afgørelse Õ - være til hinder
for en genskabelse af normale konkurrencevilkår med henblik herpå bør
medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
Kommissionens Ö afgørelse Õ fungerer efter
hensigten. ê 659/1999 betragtning
14 (tilpasset) (26) Af hensyn til retssikkerheden
bør der Ö indføres Õ en forældelsesfrist
på ti år for ulovlig støtte, således at der ikke kan påbydes tilbagebetaling
efter udløbet af denne frist. ê 734/2013 betragtning
16 (tilpasset) (27) Det er af hensyn til
retssikkerheden hensigtsmæssigt at Ö indføre Õ forældelsesfrister
for pålæg og fuldbyrdelse af bøder og tvangsbøder. ê 659/1999 betragtning
15 (tilpasset) (28) Misbrug af støtte kan påvirke
det indre markeds funktion på samme måde som ulovlig støtte og bør derfor
behandles efter samme procedure Ö . I Õ modsætning til
ulovlig støtte er støtte, der eventuelt er misbrugt, støtte, som tidligere er
godkendt af Kommissionen; Kommissionen bør derfor ikke kunne anvende et påbud
om tilbagebetaling i forbindelse med misbrug af støtte. ê 659/1999 betragtning
17 (tilpasset) (29) I henhold til artikel Ö 108 Õ, stk. 1, i Ö TEUF Õ, skal Kommissionen
sammen med medlemsstaterne foretage en løbende undersøgelse af alle
eksisterende støtteordninger; af hensyn til gennemsigtigheden og
retssikkerheden bør samarbejdet i henhold til denne artikel præciseres. ê 659/1999 betragtning
18 (tilpasset) (30) for at sikre, at eksisterende
støtteordninger er forenelige med det Ö indre Õ marked, og i medfør
af artikel Ö 108 Õ, stk. 1, i Ö TEUF Õ, foreslår
Kommissionen passende foranstaltninger, når en eksisterende støtteordning ikke
eller ikke længere er forenelig med det Ö indre Õ marked, og indleder
proceduren i artikel Ö 108 Õ, stk. 2, i Ö TEUF Õ, hvis den pågældende
medlemsstat nægter at gennemføre forslaget. ê 659/1999 betragtning
16 (tilpasset) (31) Det er hensigtsmæssigt i
forordningen at Ö fastsætte Õ alle de muligheder,
som tredjeparter har for at forsvare deres interesser i sager om statsstøtte. ê 734/2013
betragtning 14 (tilpasset) (32) Ö Klager er en
vigtig informationskilde til afsløring af overtrædelser af EU-reglerne om
statsstøtte Õ. For Ö at sikre Õ kvaliteten af de
klager, der indgives til Kommissionen og samtidig Ö sikre Õ gennemsigtigheden og
retssikkerheden er det hensigtsmæssigt at fastlægge, hvilke betingelser en
klage bør opfylde for at sikre, at Kommissionen råder over oplysninger om en
påstået ulovlig støtte, og Ö at Õ der kan indledes en
foreløbig undersøgelse. Klager, der ikke opfylder disse betingelser, bør
behandles som generelle markedsoplysninger og bør ikke nødvendigvis føre til
undersøgelser, der iværksættes på eget initiativ. ê 734/2013
betragtning 15 (tilpasset) (33) Klagere bør pålægges at
godtgøre, at de er interesserede parter som omhandlet i artikel 108,
stk. 2, i TEUF og artikel 1, litra h), i denne forordning. De bør også pålægges
at afgive visse oplysninger i en form, som Kommissionen bør have beføjelse til
at Ö fastsætte Õ i en
gennemførelsesbestemmelse. For ikke at fjerne incitamentet for potentielle
klagere bør gennemførelsesbestemmelsen tage hensyn til, at de krav, der stilles
til interesserede parter i forbindelse med indgivelse af en klage, ikke bør
være byrdefulde. ê 734/2013
betragtning 17 (tilpasset) (34) For at sikre, at Kommissionen
behandler ensartede spørgsmål på en konsekvent måde i hele det indre
marked, er det hensigtsmæssigt at Ö fastsætte Õ et specifikt
retsgrundlag, der giver den mulighed for at undersøge erhvervssektorer eller
visse støtteinstrumenter i flere medlemsstater. Af hensyn til
proportionaliteten og i betragtning af den store administrative byrde, som
sådanne undersøgelser medfører, bør der kun udføres sektorundersøgelser, hvis
der ud fra de tilgængelige oplysninger er en begrundet mistanke om, at
statsstøtteforanstaltninger rettet til en bestemt sektor kan begrænse eller
fordreje konkurrencen væsentligt på det indre marked i flere medlemsstater,
eller at eksisterende støtteforanstaltninger rettet til en bestemt sektor i
flere medlemsstater ikke eller ikke længere er forenelige med det indre marked.
Sådanne undersøgelser vil sætte Kommissionen i stand til at håndtere
horisontale statsstøttespørgsmål på en effektiv og gennemsigtig måde og på
forhånd danne sig et helhedsbillede af den pågældende sektor. ê 659/1999 betragtning
19 (tilpasset) (35) For at give Kommissionen
mulighed for effektivt at kontrollere, om dens Ö afgørelser Õ overholdes, og for
at lette samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne med det formål
at foretage en løbende undersøgelse af de støtteordninger, der findes i
medlemsstaterne, jf. artikel Ö 108 Õ, stk. 1, i Ö TEUF Õ, er det nødvendigt,
at en generel indberetningspligt med hensyn til alle eksisterende
støtteordninger fastlægges. ê 659/1999 betragtning
20 (tilpasset) (36) Er Kommissionen i alvorlig
tvivl om, hvorvidt dens Ö afgørelser Õ overholdes, bør den
have yderligere instrumenter til rådighed, der sætter den i stand til at
indhente de nødvendige oplysninger med henblik på at kontrollere, om dens Ö afgørelser Õ overholdes,
kontrolbesøg på stedet er et hensigtsmæssigt og nyttigt instrument til dette
formål, især i eventuelle tilfælde af misbrug. Kommissionen Ö bør Õ derfor bemyndiges
til at aflægge kontrolbesøg på stedet og Ö bør i givet
fald Õ samarbejde med de
kompetente myndigheder i en medlemsstat, hvis en virksomhed modsætter sig et
sådant besøg. ê 734/2013
betragtning 18 (37) Hvis statsstøttereglerne skal
anvendes på en konsekvent måde, forudsætter det, at der træffes
foranstaltninger til etablering af et samarbejde mellem medlemsstaternes
domstole og Kommissionen. Et sådant samarbejde er relevant for alle domstole i
medlemsstaterne, som anvender artikel 107, stk. 1, og artikel 108 i TEUF. De nationale
domstole bør især have mulighed for at anmode Kommissionen om oplysninger eller
om en udtalelse vedrørende aspekter af statsstøttereglernes anvendelse.
Kommissionen bør desuden have mulighed for at fremsætte skriftlige eller mundtlige
bemærkninger til domstole, der behandler sager om anvendelse af artikel 107,
stk. 1, eller artikel 108 i TEUF. Når Kommissionen bistår de nationale domstole
på dette område, bør den handle i overensstemmelse med sin pligt til at
forsvare den offentlige interesse. ê 734/2013
betragtning 19 (38) Disse bemærkninger og
udtalelser fra Kommissionen bør ikke berøre artikel 267 i TEUF og bør ikke
være juridisk bindende for de nationale domstole. De bør fremsættes inden for
rammerne af de nationale retsplejeregler og national praksis, bl.a. vedrørende
beskyttelsen af parternes rettigheder, med fuld respekt for de nationale
domstoles uafhængighed. Kommissionen bør kun fremsætte bemærkninger på eget
initiativ i sager, der er vigtige for en konsekvent anvendelse af artikel 107,
stk. 1, eller artikel 108 i TEUF, navnlig i sager, der er af væsentlig
betydning for håndhævelsen eller videreudviklingen af Unionens retspraksis i
forbindelse med statsstøtte. ê 659/1999 betragtning
21 (tilpasset) (39) Af hensyn til
gennemsigtigheden og retssikkerheden bør Kommissionens Ö afgørelser Õ stilles til rådighed
for offentligheden, samtidig med at princippet om, at Ö afgørelser Õ i statsstøttesager
er rettet til den pågældende medlemsstat, bevares; det er derfor nødvendigt at
offentliggøre alle Ö afgørelser Õ, som kan berøre de
interesserede parters interesser, enten i deres helhed eller i form af
resuméer, eller at stille kopier af sådanne Ö afgørelser Õ til rådighed for
interesserede parter, hvis de ikke er offentliggjort eller ikke er
offentliggjort i deres helhed. ê 734/2013
betragtning 20 (tilpasset) (40) Når Kommissionen offentliggør
sine afgørelser, bør den overholde reglerne om tavshedspligt, herunder
beskyttelse af alle fortrolige oplysninger og personoplysninger, jf. artikel
339 i TEUF. ê 734/2013
betragtning 21 (tilpasset) (41) Kommissionen bør i tæt
samarbejde med Det Rådgivende Udvalg være i stand til at udstede
gennemførelsesbestemmelser om de nærmere regler for Ö procedurerne i
henhold Õ til denne forordning
Ö — Õ ê 659/1999 (tilpasset) Ö VEDTAGET DENNE Õ FORORDNING: KAPITEL I GENERELT Artikel 1 Definitioner I denne forordning forstås ved: a) »støtte« enhver foranstaltning, der
opfylder alle kriterierne i artikel Ö 107 Õ, stk. 1 i Ö TEUF Õ b) »eksisterende støtte«: ê 517/2013 Art.
1, stk. 1, litra d) og bilag nr. 4 (tilpasset) i) med forbehold af artikel 144 og 172 i
akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, til punkt 3 og
tillæg Ö til Õ Bilag IV Ö i Õ Akten vedrørende
Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns,
Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, til punkt 2 og 3, litra
b) og tillægget til Bilag V til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens
tiltrædelse og punkt 2 og 3, litra b), og tillægget til Bilag IV i akten
vedrørende Kroatiens tiltrædelse enhver form for støtte, der eksisterede inden Ö TEUF’s Õ ikrafttræden i de
pågældende medlemsstater, dvs. støtteordninger og individuel støtte, som var
trådt i kraft før og er blevet fortsat efter Ö TEUF’s Õ ikrafttræden Ö i de pågældende
medlemsstater Õ ê 659/1999 ii) godkendt støtte, dvs. støtteordninger og
individuel støtte, som er godkendt af Kommissionen eller Rådet ê 659/1999
(tilpasset) iii) støtte, som anses for at være godkendt i
henhold til artikel 4, stk. 6, i Ö forordning (EF)
nr. 659/1999 eller i henhold til artikel 4, stk. 6, i nærværende forordning,
eller før forordningen (EF) nr. 659/1999 Õ, men efter denne
procedure iv) støtte, som anses for eksisterende støtte
i henhold til artikel Ö 17 i nærværende
forordning Õ v) støtte, som anses for at være en
eksisterende støtte, fordi det kan godtgøres, at der ikke var tale om støtte,
da den blev indført, men at den blev en støtte på grund af udviklingen Ö af det indre
marked Õ, uden at
medlemsstaten havde foretaget nogen ændringer. Når visse foranstaltninger
bliver en støtte som følge af en liberalisering af en aktivitet ved Ö EU-lovgivning Õ, betragtes sådanne
foranstaltninger ikke som eksisterende støtte efter den dato, der er fastsat
for liberaliseringen c) »ny støtte« enhver støtte, dvs.
støtteordninger og individuel støtte, som ikke er eksisterende støtte, herunder
ændringer i eksisterende støtte d) »støtteordning« enhver retsakt, på
grundlag af hvilken der uden yderligere gennemførelsesforanstaltninger kan ydes
individuel støtte til virksomheder, som inden for denne retsakt defineres
generelt og abstrakt, og enhver retsakt på grundlag af hvilken støtte, der ikke
er knyttet til et specifikt projekt, kan ydes til en eller flere virksomheder,
uden at tidsrummet eller beløbet er nærmere fastsat e) »individuel støtte« støtte, der ikke
ydes på grundlag af en støtteordning, og anmeldelsespligtige støttetildelinger
på grundlag af en støtteordning f) »ulovlig støtte« ny støtte, der er
gennemført i strid med Ö artikel 108,
stk. 3, i TEUF Õ g) »misbrug af støtte« støtte, som
støttemodtageren har anvendt i strid med en Ö afgørelse Õ vedtaget efter
artikel 4, stk. 3, eller artikel 7, stk. 3 eller 4, i Ö forordningen
(EF) nr. 659/1999 eller artikel 4, stk. 3, eller artikel 9, stk. 3 eller 4 Õ i nærværende
forordning h) »interesserede parter« alle medlemsstater
og personer, virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, hvis
interesser måtte være berørt af den tildelte støtte, herunder navnlig
støttemodtageren, konkurrerende virksomheder og erhvervsorganisationer. KAPITEL II PROCEDURE VEDRØRENDE ANMELDT STØTTE Artikel 2 Anmeldelse af ny støtte 1. Medmindre andet er fastsat i forordninger
udstedt i medfør af artikel Ö 109 Õ i Ö TEUF Õ eller i medfør af
andre relevante bestemmelser i traktaten, skal planer om at yde ny støtte
anmeldes i tilstrækkelig god tid til Kommissionen af den pågældende
medlemsstat. Kommissionen underretter straks den pågældende medlemsstat, når
den modtager en anmeldelse. 2. I en anmeldelse skal den pågældende
medlemsstat give alle nødvendige oplysninger, så Kommissionen bliver i stand
til at Ö træffe en
afgørelse Õ efter artikel 4 og Ö 9 Õ , i det følgende
benævnt »fuldstændig anmeldelse«. Artikel 3 Standstill-klausul Støtte, som skal anmeldes i medfør af artikel
2, stk. 1, må ikke gennemføres, før Kommissionen har vedtaget eller anses for
at have Ö træffet en
afgørelse Õ, hvori den godkender
en sådan støtte. Artikel 4 Foreløbig
undersøgelse af anmeldelsen og Kommissionens Ö afgørelser Õ 1. Kommissionen
undersøger anmeldelsen straks ved modtagelsen. Ö Med forbehold
af artikel 10, vedtager Kommissionen en afgørelse Õ efter stk. 2, 3 eller
4 Ö i nærværende
artikel Õ. 2. Konstaterer Kommissionen efter en foreløbig
undersøgelse, at en anmeldt foranstaltning ikke udgør støtte, fastslår den
dette ved Ö afgørelse Õ. 3. Konstaterer Kommissionen efter en foreløbig
undersøgelse, at en anmeldt foranstaltning ikke giver anledning til tvivl om,
at den er forenelig med Ö det indre
marked, for så vidt den falder inden for anvendelsesområdet for artikel
107, stk. 1, i TEUF, træffer den afgørelse om Õ, at foranstaltningen
er forenelig med Ö det indre
marked, Õ i det følgende
benævnt »Ö afgørelse Õ om ikke at gøre
indsigelse«. I Ö afgørelsen Õ anføres, hvilken
undtagelse i Ö TEUF Õ, der er anvendt. 4. Konstaterer Kommissionen efter en foreløbig
undersøgelse, at en anmeldt foranstaltning giver anledning til tvivl om,
hvorvidt den er forenelig med Ö det indre
marked træffer den afgørelse Õ om at indlede
proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF (i det følgende benævnt » Ö afgørelse Õ om at indlede den
formelle undersøgelsesprocedure«). 5. De Ö afgørelser Õ, der er omhandlet i
stk. 2, 3 og 4, skal vedtages inden to måneder. Fristen løber fra dagen efter
modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse. Anmeldelsen betragtes som
fuldstændig, hvis Kommissionen ikke inden for to måneder fra modtagelsen af
anmeldelsen eller fra modtagelsen af eventuelle ønskede supplerende oplysninger
anmoder om yderligere oplysninger. Fristen kan forlænges efter aftale mellem
Kommissionen og den pågældende medlemsstat. Kommissionen kan eventuelt
fastsætte kortere frister. 6. Har Kommissionen ikke Ö truffet en
afgørelse Õ i henhold til stk.
2, 3 eller 4 inden for fristen i stk. 5, anses støtten for at være godkendt af
Kommissionen. Den pågældende medlemsstat kan derefter gennemføre de pågældende
foranstaltninger efter i forvejen at have givet Kommissionen meddelelse herom,
medmindre Kommissionen Ö træffer en
afgørelse Õ i henhold til denne
artikel inden for en frist på 15 arbejdsdage efter modtagelsen af meddelelsen. Artikel 5 ê 734/2013 Art.
1, nr. 2 Begæring
om oplysninger fremsat til den anmeldende medlemsstat ê 659/1999 1. Mener
Kommissionen, at oplysninger, som den pågældende medlemsstat har indsendt i
forbindelse med en foranstaltning, der er anmeldt efter artikel 2, er
ufuldstændig, anmoder den om alle nødvendige yderligere oplysninger. Hvis en
medlemsstat efterkommer en sådan anmodning, underretter Kommissionen
medlemsstaten om modtagelsen af svaret. 2. Hvis den pågældende medlemsstat ikke
meddeler de krævede oplysninger inden udløbet af den af Kommissionen fastsatte
frist, eller hvis oplysningerne er ufuldstændige, sender Kommissionen en
rykkerskrivelse, hvori den giver en passende yderligere frist, inden for
hvilken oplysningerne skal meddeles. 3. Anmeldelsen anses for at være trukket
tilbage, hvis de krævede oplysninger ikke meddeles inden for den fastsatte
frist, medmindre enten denne frist er blevet forlænget inden udløbet af den
efter aftale mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat, eller den
pågældende medlemsstat inden for den fastsatte frist i en behørigt begrundet
anmodning meddeler Kommissionen, at den anser anmeldelsen for at være
fuldstændig, fordi de krævede oplysninger ikke findes eller allerede er meddelt.
I så fald løber fristen i artikel 4, stk. 5, fra dagen efter modtagelsen af
erklæringen. Hvis anmeldelsen anses for at være trukket tilbage, underretter
Kommissionen medlemsstaten herom. ê 659/1999 (tilpasset) Artikel 6 Formel undersøgelsesprocedure 1. Ö Afgørelsen Õ om at indlede den
formelle undersøgelsesprocedure skal sammenfatte de relevante faktiske og
retlige spørgsmål, indeholde en foreløbig vurdering fra Kommissionens side med
hensyn til støttekarakteren af den påtænkte foranstaltning og anføre, om der er
tvivl om, hvorvidt den er forenelig med det Ö indre Õ marked. I Ö afgørelsen Õ skal den pågældende
medlemsstat og andre interesserede parter opfordres til at fremsætte
bemærkninger inden for en nærmere fastsat frist, der normalt ikke må overstige
en måned. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen forlænge denne frist. 2. De modtagne bemærkninger videregives
til den pågældende medlemsstat. Hvis en interesseret part kræver det under
henvisning til risiko for skade, må dens identitet ikke meddeles den pågældende
medlemsstat. Den pågældende medlemsstat kan besvare de fremsatte bemærkninger
inden for en nærmere fastsat frist, der normalt ikke må overstige en måned. I
behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen forlænge denne frist. ê 734/2013 Art.
1, nr. 3 Artikel 7 Begæring om oplysninger fremsat til
andre kilder 1. Efter indledningen af den formelle
undersøgelsesprocedure, jf. artikel 6, og navnlig i forbindelse med teknisk
komplicerede sager, der kræver en grundig vurdering, kan Kommissionen, hvis de
oplysninger, som den pågældende medlemsstat har afgivet under den foreløbige
undersøgelse, ikke er tilstrækkelige, afkræve en anden medlemsstat, en
virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder alle de markedsoplysninger,
der er nødvendige for, at Kommissionen kan afslutte sin vurdering af den
pågældende foranstaltning, idet den tager behørigt hensyn til
proportionalitetsprincippet, navnlig for små og mellemstore virksomheder. 2. Kommissionen må kun begære oplysninger: a) der vedrører formelle undersøgelser,
som Kommissionen har betegnet som ineffektive til dato, og b) der vedrører støttemodtagerne,
såfremt den pågældende medlemsstat giver sit samtykke til begæringen. 3. Virksomheder eller sammenslutninger af
virksomheder, der afgiver oplysninger efter en begæring fra Kommissionen om
markedsoplysninger i henhold til stk. 6 og 7, skal afgive deres svar samtidigt
til Kommissionen og den pågældende medlemsstat, for så vidt de forelagte
dokumenter ikke indeholder oplysninger, der er fortrolige i forhold til den
pågældende medlemsstat. Kommissionen styrer og overvåger
videregivelsen af oplysninger mellem de berørte medlemsstater, virksomheder
eller sammenslutninger af virksomheder og kontrollerer den påståede fortrolige
karakter af de videregivne oplysninger. 4. Kommissionen må kun begære
oplysninger, som medlemsstaten, virksomheden eller sammenslutningen af
virksomheder eller en medlemsstat, som er berørt af begæringen, er i besiddelse
af. 5. Medlemsstaterne afgiver oplysningerne på
grundlag af en simpel begæring og inden for en af Kommissionen fastsat frist,
der normalt ikke bør overstige en måned. Hvis en medlemsstat ikke afgiver de
ønskede oplysninger inden udløbet af fristen, eller hvis oplysningerne er
ufuldstændige, sender Kommissionen en rykkerskrivelse. 6. Kommissionen kan ved simpel begæring anmode
en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder om at afgive oplysninger.
Når Kommissionen sender en simpel begæring om oplysninger til en virksomhed
eller en sammenslutning af virksomheder, anfører den retsgrundlaget og formålet
med begæringen, præciserer, hvilke oplysninger der kræves, og fastsætter en
rimelig frist, inden for hvilken oplysningerne skal afgives. Den henviser
desuden til de bøder, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og som pålægges ved
afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger. 7. Kommissionen kan ved afgørelse afkræve en
virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder oplysninger. Når
Kommissionen ved afgørelse pålægger en virksomhed eller en sammenslutning af
virksomheder at afgive oplysninger, anfører den retsgrundlaget og formålet med
begæringen, og præciserer, hvilke oplysninger der kræves, og fastsætter en
rimelig frist, inden for hvilken oplysningerne skal afgives. Den henviser
desuden til de bøder, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og henviser til
eller pålægger de tvangsbøder, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, alt efter
hvad der er relevant. Den henviser derudover til den ret, som virksomheden
eller sammenslutningen af virksomheder har til at få afgørelsen prøvet ved Den
Europæiske Unions Domstol. 8. Ved fremsættelse af en begæring i henhold
til stk. 1 eller 6 eller vedtagelse af en afgørelse i henhold til stk. 7 skal
Kommissionen endvidere samtidigt give den pågældende medlemsstat en kopi heraf.
Kommissionen angiver de kriterier, der er lagt til grund for udvælgelsen af
modtagerne af begæringen eller afgørelsen. 9. Virksomhedernes indehavere eller disses
repræsentanter eller, hvis der er tale om juridiske personer eller selskaber
eller foreninger uden status som juridisk person, de personer, der ifølge lov
eller vedtægt har beføjelse til at repræsentere dem, afgiver de ønskede
oplysninger på deres vegne. Behørigt befuldmægtigede personer kan afgive de
ønskede oplysninger på deres klienters vegne. Sidstnævnte bærer det fulde
ansvar, såfremt de afgivne oplysninger er urigtige, ufuldstændige eller
vildledende. Artikel 8 Bøder og tvangsbøder 1. Kommissionen kan, hvis det skønnes
nødvendigt og rimeligt, ved afgørelse pålægge virksomheder eller
sammenslutninger af virksomheder bøder på op til 1 % af den samlede
omsætning i det foregående regnskabsår, hvis de forsætligt eller ved grov uagtsomhed: a) afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger som svar på en begæring fremsat i henhold til artikel 7, stk. 6 b) afgiver urigtige, ufuldstændige
eller vildledende oplysninger som svar på en afgørelse vedtaget i henhold til
artikel 7, stk. 7, eller ikke afgiver oplysningerne inden for den fastsatte
frist. 2. Kommissionen kan ved afgørelse pålægge
virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder tvangsbøder, såfremt en
virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder ikke afgiver fuldstændige og
rigtige oplysninger som begæret af Kommissionen ved en afgørelse vedtaget i
henhold til artikel 7, stk. 7. Tvangsbøderne må ikke overstige 5 % af
den pågældende virksomheds eller sammenslutnings gennemsnitlige daglige
omsætning i det foregående regnskabsår for hver arbejdsdag, fristen
overskrides, beregnet fra det tidspunkt, der er fastsat i afgørelsen, indtil
den afgiver fuldstændige og rigtige oplysninger som begæret af Kommissionen. 3. Ved fastsættelsen af bødens eller
tvangsbødens størrelse tages der hensyn til overtrædelsens art, grovhed og
varighed under behørig hensyntagen til proportionalitets- og
rimelighedsprincippet, navnlig for små og mellemstore virksomheder. 4. Når virksomhederne eller sammenslutningerne
af virksomheder har efterkommet den forpligtelse, til hvis opfyldelse
tvangsbøden er pålagt, kan Kommissionen fastsætte tvangsbødens endelige
størrelse til et mindre beløb end det, den oprindelige afgørelse om at pålægge
tvangsbøder ville føre til. Kommissionen kan også give afkald på en tvangsbøde. 5. Inden Kommissionen træffe en afgørelse i
henhold til stk. 1 eller 2, fastsætter den en sidste frist på to uger for
modtagelsen af de manglende markedsoplysninger fra de pågældende virksomheder
eller sammenslutninger af virksomheder og giver også dem mulighed for at
fremsætte bemærkninger. 6. Den Europæiske Unions Domstol har fuld
prøvelsesret, jf. artikel 261 i TEUF, vedrørende de bøder eller tvangsbøder,
som Kommissionen pålægger. Den kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pålagte
bøde eller tvangsbøde. ê 659/1999
(tilpasset) Artikel 9 Kommissionens
Ö afgørelser Õ om at afslutte
den formelle undersøgelsesprocedure 1. Den
formelle undersøgelsesprocedure afsluttes ved afgørelse i overensstemmelse med
stk. 2-5, jf. dog artikel 10. 2. Finder Kommissionen, at den anmeldte
foranstaltning, eventuelt efter at den pågældende medlemsstat har foretaget
ændringer, ikke udgør støtte, fastslår den dette ved Ö afgørelse Õ. 3. Finder Kommissionen, at tvivlen om,
hvorvidt den anmeldte foranstaltning er forenelig med det Ö indre Õ marked, eventuelt
efter at den pågældende medlemsstat har foretaget ændringer, er fjernet, Ö træffer den en
afgørelse Õ, hvorved den
erklærer støtten for forenelig med det Ö indre Õ marked, i det
følgende benævnt »positiv Ö afgørelse Õ«. I Ö afgørelsen Õ anføres, hvilken
undtagelse i Ö TEUF Õ der er anvendt. 4. Kommissionen kan til en positiv Ö afgørelse Õ knytte betingelser,
hvorved støtte anses for at være forenelig med det Ö indre Õ marked, og påbud,
hvorved den kan overvåge, om Ö afgørelsen Õ overholdes, i det
følgende benævnt »betinget Ö afgggørelse Õ«. 5. Finder Kommissionen, at den anmeldte støtte
ikke er forenelig med det Ö indre Õ marked, Ö træffer den
afgørelse om Õ, at støtten ikke må
gennemføres, i det følgende benævnt »negativ Ö afgørelse Õ«. 6. Beslutningerne efter stk. 2 Ö til Õ 5 skal vedtages, så
snart den tvivl, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, er fjernet. Kommissionen
bestræber sig så vidt muligt på at træffe en Ö afgørelse Õ inden for en periode
på 18 måneder fra indledningen af proceduren. Fristen kan forlænges efter
aftale mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat. 7. Når den i stk. 6 nævnte frist er udløbet,
og hvis den pågældende medlemsstat anmoder herom, Ö træffer
Kommissionen en Õafgørelse inden for
to måneder på grundlag af de oplysninger, som den har til sin rådighed. Hvis de
meddelte oplysninger ikke er tilstrækkelige til at godtgøre, at støtten er
forenelig med fællesmarkedet, Ö træffer Õ Kommissionen
eventuelt en negativ Ö afgørelse Õ. ê 734/2013 Art.
1, nr. 4 (tilpasset) 8. Inden Kommissionen Ö træffer Õ en afgørelse i
henhold til stk. 2-5, gives den pågældende medlemsstat mulighed for inden for
en frist, der normalt ikke må overstige en måned, at fremsætte bemærkninger til
de oplysninger, som Kommissionen har modtaget, og som er blevet givet til den
pågældende medlemsstat i medfør af artikel 7, stk. 3. 9. Kommissionen må i en afgørelse vedtaget i
henhold til stk. 2-5 ikke anvende fortrolige oplysninger fra respondenter, som
ikke kan aggregeres eller på anden måde anonymiseres, medmindre den har fået
deres tilladelse til at videregive oplysningerne til den pågældende
medlemsstat. Kommissionen kan vedtage en begrundet afgørelse, som meddeles den
pågældende virksomhed eller sammenslutning af virksomheder, og hvori den
fastslår, at de oplysninger, som respondenten har markeret som fortrolige, ikke
er undergivet beskyttelse, og fastsætter en frist, ved hvis udløb oplysningerne
offentliggøres. Fristen skal være mindst en måned. 10. Kommissionen tager behørigt hensyn til
virksomhedernes legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder
og andre fortrolige oplysninger. En virksomhed eller en sammenslutning af
virksomheder, som afgiver oplysninger i henhold til artikel 7, og som ikke er
begunstiget af den pågældende statsstøtteforanstaltning, kan under henvisning
til risikoen for skade kræve, at dens identitet ikke meddeles den pågældende
medlemsstat. ê 659/1999
(tilpasset) Artikel 10 Tilbagetrækning af en anmeldelse 1. Den pågældende medlemsstat kan trække
anmeldelsen som omhandlet i artikel 2 tilbage i god tid, inden Kommissionen har
Ö truffet en
afgørelse Õ efter artikel 4
eller 9. 2. Har Kommissionen indledt den formelle
undersøgelsesprocedure, afslutter Kommissionen den. Artikel 11 Ophævelse af en Ö afgørelse Õ Efter at have givet den pågældende medlemsstat
lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger kan Kommissionen ophæve en Ö afgørelse Õ vedtaget efter
artikel 4, stk. 2 eller 3, og artikel 9, stk. 2, 3 eller 4, hvis den var
baseret på urigtige oplysninger, som blev indsendt under proceduren, og som var
af afgørende betydning for beslutningen. Inden Kommissionen ophæver en
afgørelse og træffer en ny afgørelse, indleder den den formelle
undersøgelsesprocedure efter artikel 4, stk. 4. Artikel 6, 9 og 12, artikel 13,
stk. 1, og artikel 15, 16 og 17 finder tilsvarende anvendelse. KAPITEL III PROCEDURE VEDRØRENDE ULOVLIG STØTTE Artikel 12 Undersøgelse, begæring om oplysninger
og påbud om oplysninger ê 734/2013 Art.
1, nr. 5 1. Kommissionen kan på eget initiativ
undersøge oplysninger om påstået ulovlig støtte fra enhver kilde, jf. dog
artikel 24. Kommissionen undersøger straks enhver klage,
som indgives af en interesseret part i henhold til artikel 24, stk. 2, og
sikrer, at den pågældende medlemsstat holdes fuldt og regelmæssigt underrettet
om undersøgelsens forløb og resultater. 2. Om
nødvendigt fremsætter Kommissionen en begæring om oplysninger over for
den pågældende medlemsstat. Artikel 2, stk. 2, og artikel 5, stk. 1 og 2,
finder tilsvarende anvendelse. Efter
indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure kan Kommissionen også
begære oplysninger af en anden medlemsstat, en virksomhed eller en
sammenslutning af virksomheder i overensstemmelse med artikel 7 og 8, der
finder tilsvarende anvendelse. ê 659/1999
(tilpasset) 3. Hvis den pågældende medlemsstat på trods af
en rykkerskrivelse efter artikel 5, stk. 2, ikke meddeler de krævede
oplysninger inden udløbet af den af Kommissionen fastsat frist, eller hvis
oplysningerne er ufuldstændige, fremsætter Kommissionen krav om oplysningerne
i form af Ö afgørelse Õ, i det følgende
benævnt »påbud om oplysninger«. Ö Afgørelsen Õ skal angive, hvilke
oplysninger der kræves, og fastsætte en passende frist for deres afgivelse. Artikel 13 Påbud om indstilling af
støtteforanstaltninger eller foreløbig tilbagebetaling af støtte 1. Efter at have givet den pågældende
medlemsstat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger kan Kommissionen Ö træffe en
afgørelse Õ, hvori den påbyder
medlemsstaten at indstille eventuelle ulovlige støtteforanstaltninger, indtil
Kommissionen har Ö truffet en
afgørelse Õ om, hvorvidt støtten
er forenelig med det Ö indre Õ marked, i det
følgende benævnt »påbud om indstilling«. 2. Efter at have givet den pågældende
medlemsstat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger kan Kommissionen Ö træffe en
afgørelse Õ, hvori den påbyder
medlemsstaten foreløbigt at kræve eventuel ulovlig støtte tilbagebetalt, indtil
Kommissionen har Ö truffet en
afgørelse Õ om, hvorvidt støtten
er forenelig med det Ö indre Õ marked, i det
følgende benævnt »påbud om tilbagebetaling«, hvis Ö alle de Õ følgende kriterier
er opfyldt: a) der er ifølge en fastlagt praksis
ikke tvivl om den pågældende foranstaltnings karakter af støtte b) der må handles hurtigt c) der er alvorlig risiko for
omfattende og uoprettelig skade for en konkurrent. Tilbagebetalingen skal ske efter proceduren i
artikel 16, stk. 2 og 3. Når støtten er tilbagebetalt, Ö træffer
Kommissionen en afgørelse Õ inden for de
frister, der gælder for anmeldt støtte. Kommissionen kan bemyndige medlemsstaten til
at lade tilbagebetalingen af støtten ledsage af udbetaling af en redningsstøtte
til den pågældende virksomhed. Dette stykke gælder kun ulovlig støtte, der er
udbetalt efter ikrafttræden af forordning Ö (EF)
nr. 659/1999 Õ. Artikel 14 Manglende overholdelse af en Ö afgørelse Õ om et påbud Retter medlemsstaten sig ikke efter en Ö afgørelse Õ om påbud om
indstilling eller om tilbagebetaling, kan Kommissionen, samtidig med at den
undersøger sagens fakta på grundlag af de foreliggende oplysninger, indbringe
sagen direkte for Ö Den Europæiske
Unions Õ Domstol og anmode
om, at den manglende overholdelse af påbuddet erklæres for en overtrædelse af Ö TEUF Õ. Artikel 15 Kommissionens Ö afgørelser Õ 1. Undersøgelsen af en eventuel ulovlig
støtteforanstaltning resulterer i en Ö afgørelse
truffet Õ efter artikel 4,
stk. 2, 3 eller 4. I tilfælde af Ö en afgørelse Õ om at indlede den
formelle undersøgelsesprocedure afsluttes proceduren ved en Ö afgørelse
truffet Õ efter artikel 9. Overholder
medlemsstaten ikke et påbud om oplysninger, Ö træffes
afgørelsen Õ på grundlag af de
foreliggende oplysninger. 2. I tilfælde af en eventuel ulovlig
støtteforanstaltning og med forbehold af artikel 13, stk. 2, er Kommissionen
ikke bundet af den tidsfrist, der er anført i artikel 4, stk. 5, artikel 9,
stk. 6, og artikel 9, stk. 7. 3. Artikel 11 finder tilsvarende anvendelse. Artikel 16 Tilbagebetaling af støtte 1. I negative Ö afgørelser Õ om ulovlig støtte
bestemmer Kommissionen, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle
nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra
støttemodtageren, i det følgende benævnt »Ö afgørelse Õ om tilbagebetaling«.
Kommissionen kræver ikke tilbagebetaling af støtten, hvis det vil være i
modstrid med et generelt princip i Ö EU-lovgivningen Õ. 2. Den støtte, der skal tilbagebetales i
medfør af en Ö afgørelse Õ om tilbagebetaling,
skal indeholde renter beregnet på grundlag af en passende sats, der fastsættes
af Kommissionen. Renterne betales fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte
var til støttemodtagerens rådighed, og indtil den tilbagebetales. 3. Med forbehold af eventuel kendelse fra
Domstolen efter Ö TEUF’s Õ artikel Ö 278 Õ skal
tilbagebetalingen ske omgående og i overensstemmelse med gældende procedurer i
den pågældende medlemsstats nationale ret, forudsat at disse giver mulighed for
omgående og effektiv gennemførelse af Kommissionens Ö afgørelse Õ. Til det formål og i
tilfælde af søgsmål ved de nationale domstole træffer de pågældende
medlemsstater alle nødvendige foranstaltninger, som er til rådighed i deres
respektive retssystemer, herunder også foreløbige foranstaltninger, dog med
forbehold af Ö EU-lovgivningen Õ. ê 734/2013 Art.
1, nr. 6 KAPITEL IV FORÆLDELSESFRISTER ê 659/1999 Artikel 17 ê 734/2013 Art.
1, nr. 7 Forældelsesfrist for krav om
tilbagebetaling af støtte ê 659/1999 1. Kommissionens beføjelser til at kræve
tilbagebetaling af støtte forældes efter ti år. ê 659/1999
(tilpasset) 2. Forældelsesfristen løber fra det
tidspunkt, hvor den ulovlige støtte tilkendes støttemodtageren, enten som
individuel støtte eller under en støtteordning. Enhver foranstaltning, der
træffes af Kommissionen eller af en medlemsstat efter opfordring fra
Kommissionen angående den ulovlige støtte, afbryder denne frist. Efter hver
afbrydelse begynder forældelsesfristen forfra. Forældelsesfristen suspenderes i
det tidsrum, hvor Kommissionens Ö afgørelse Õ er genstand for en
verserende sag for Ö Den Europæiske
Unions Õ Domstol. ê 659/1999 3. Enhver støtte, for hvilken
forældelsesfristen er udløbet, anses for at være eksisterende støtte. ê 734/2013 Art.
1, nr. 8 Artikel 18 Forældelsesfrist for pålæg af bøder og
tvangsbøder 1. De beføjelser, som Kommissionen har i
henhold til artikel 8, forældes efter tre år. 2. Den i stk. 1 fastsatte frist regnes fra den
dag, hvor den i artikel 8 omhandlede overtrædelse fandt sted. Ved vedvarende
eller gentagne overtrædelser regnes fristen dog først fra den dag, hvor
overtrædelsen er ophørt. 3. Enhver foranstaltning, som Kommissionen
træffer med henblik på undersøgelsen eller proceduren i forbindelse med en i
artikel 8 omhandlet overtrædelse, afbryder forældelsesfristen for pålæggelse
af bøder eller tvangsbøder med virkning fra det tidspunkt, hvor
foranstaltningen blev meddelt den pågældende virksomhed eller sammenslutning af
virksomheder. 4. Forældelsesfristen løber på ny efter hver
afbrydelse. Forældelsesfristen udløber dog senest den dag, hvor der er forløbet
en periode på seks år, uden at Kommissionen har pålagt en bøde eller
tvangsbøde. Denne periode forlænges med den tid, hvor forældelsesfristen har
været suspenderet i henhold til stk. 5. 5. Forældelsesfristen for pålæggelse af bøder
eller tvangsbøder suspenderes, så længe Kommissionens afgørelse verserer for
Den Europæiske Unions Domstol. Artikel 19 Forældelsesfrister for
tvangsfuldbyrdelse af bøder og tvangsbøder 1. Kommissionens beføjelse til at
tvangsfuldbyrde afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 8, forældes
efter fem år. 2. Den i stk. 1 fastsatte forældelsesfrist
regnes fra den dag, hvor den i henhold til artikel 8 vedtagne afgørelse bliver
endelig. 3. Den i stk. 1 omhandlede forældelsesfrist
afbrydes ved: a) meddelelse af en afgørelse om
ændring af bødens eller tvangsbødens oprindelige størrelse eller om afvisning
af en anmodning om en sådan ændring b) ethvert skridt, der tages af en
medlemsstat på Kommissionens anmodning eller af Kommissionen med henblik på
tvangsinddrivelse af bøden eller tvangsbøden. 4. Forældelsesfristen løber på ny efter hver
afbrydelse. 5. Den i stk. 1 fastsatte forældelsesfrist
suspenderes, så længe a) respondenten indrømmes betalingshenstand b) tvangsinddrivelsen er suspenderet i
henhold til en afgørelse fra Den Europæiske Unions Domstol. ê 659/1999 KAPITEL V PROCEDURE VEDRØRENDE MISBRUG AF STØTTE ê 734/2013 Art.
1, nr. 9 (tilpasset) Artikel 20 Misbrug af støtte I tilfælde af misbrug af støtte kan
Kommissionen indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 4, stk.
4, jf. dog artikel 28. Artikel 6- 9, artikel 11 og 12, artikel 13, stk. 1,
og artikel 14-17 finder tilsvarende anvendelse. ê 659/1999
(tilpasset) KAPITEL VI PROCEDURE VEDRØRENDE EKSISTERENDE
STØTTEORDNINGER Artikel 21 Samarbejde efter traktatens artikel
108, stk. 1 i Ö TEUF Õ 1. Kommissionen indhenter alle nødvendige
oplysninger hos den pågældende medlemsstat med henblik på revision i samarbejde
med medlemsstaten om eksisterende støtteordninger i henhold til Ö TEUF Õ, artikel 108, stk.
1. 2. Finder Kommissionen, at en eksisterende
støtteordning ikke eller ikke længere er forenelig med det Ö indre Õ marked, underretter
den den pågældende medlemsstat om sin foreløbige undersøgelse og giver den
pågældende medlemsstat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger inden for
en frist på en måned. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen forlænge
denne frist. Artikel 22 Forslag om passende foranstaltninger Finder Kommissionen på baggrund af de
oplysninger, medlemsstaten har indsendt i henhold til artikel 21, at den
eksisterende støtteordning ikke eller ikke længere er forenelig med det Ö indre Õ marked, fremsætter
den en henstilling, hvori den foreslår den pågældende medlemsstat passende
foranstaltninger. Henstillingen kan navnlig gå ud på at: a) ændre støtteordningen i realiteten, Ö eller Õ b) indføre proceduremæssige krav, Ö eller Õ c) ophæve støtteordningen. Artikel 23 Juridiske konsekvenser af et forslag
om passende foranstaltninger 1. Hvis den pågældende medlemsstat accepterer
de foreslåede foranstaltninger og underretter Kommissionen herom, tager
Kommissionen dette til efterretning og underretter medlemsstaten herom.
Medlemsstaten er bundet af sin beslutning om at acceptere at gennemføre de
passende foranstaltninger. 2. Hvis den pågældende medlemsstat ikke
accepterer de foreslåede foranstaltninger, og Kommissionen under hensyntagen
til den pågældende medlemsstats argumenter stadig er af den opfattelse, at de
passende foranstaltninger er nødvendige, indleder den proceduren efter artikel
4, stk. 4. Artikel 6, 9 og 11 finder tilsvarende anvendelse. KAPITEL VII INTERESSEREDE PARTER Artikel 24 De interesserede parters rettigheder 1. Alle interesserede parter kan ifølge
artikel 6 fremsætte bemærkninger, efter at Kommissionen har Ö truffet
afgørelse om Õ at indlede den
formelle undersøgelsesprocedure. Alle de interesserede parter, der har fremsat
sådanne bemærkninger, og modtagerne af individuel støtte vil få tilsendt en
kopi af den Ö afgørelse Õ, Kommissionen
vedtager i medfør af artikel 9. ê 734/2013 Art.
1, nr. 10 (tilpasset) 2. Alle interesserede parter kan indgive en
klage for at underrette Kommissionen om påstået ulovlig støtte eller om påstået
misbrug af støtte. Den interesserede part skal i den forbindelse behørigt
udfylde en formular, som er Ö fastsat Õ i en
gennemførelsesbestemmelse, jf. artikel 33, og skal angive obligatoriske
oplysninger, der anmodes om deri. ê 734/2013 Art.
1, nr. 10 Hvis Kommissionen vurderer, at den
interesserede part ikke har overholdt den obligatoriske klageformular, eller at
de faktiske og retlige omstændigheder, som den interesserede part beskriver,
ikke giver et tilstrækkeligt grundlag til efter en indledende undersøgelse at
kunne påvise, at der foreligger ulovlig støtte eller misbrug af støtte,
underretter Kommissionen den interesserede part herom og opfordrer den til at
fremsætte bemærkninger inden for en fastsat frist, der normalt ikke må
overstige en måned. Hvis den interesserede part ikke har fremsat sine
bemærkninger inden for den fastsatte frist, anses klagen for at være trukket
tilbage. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat, når en klage
anses for at være trukket tilbage. Kommissionen sender klageren en kopi af enhver
afgørelse i en sag, der vedrører klagens indhold. ê 659/1999
(tilpasset) 3. Alle interesserede parter modtager efter
anmodning en kopi af enhver Ö afgørelse truffet Õ efter artikel 4, 9,
artikel 12, stk. 3, og artikel 13. ê 734/2013 Art.
1, nr. 11 KAPITEL VIII UNDERSØGELSER AF ERHVERVSSEKTORER OG
STØTTEINSTRUMENTER Artikel 25 Undersøgelser af erhvervssektorer og
støtteinstrumenter 1. Hvis der ud fra de tilgængelige
oplysninger er en begrundet mistanke om, at statsstøtteforanstaltninger rettet
til en bestemt sektor eller baseret på et bestemt støtteinstrument kan begrænse
eller fordreje konkurrencen væsentligt på det indre marked i flere
medlemsstater, eller at eksisterende støtteforanstaltninger rettet til en
bestemt sektor i flere medlemsstater ikke eller ikke længere er forenelige med
det indre marked, kan Kommissionen undersøge denne erhvervssektor eller brugen
af det pågældende støtteinstrument i forskellige medlemsstater. I forbindelse
med undersøgelsen kan Kommissionen anmode medlemsstaterne og/eller de
pågældende virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder om at afgive de
nødvendige oplysninger med henblik på anvendelsen af artikel 107 og 108 i TEUF,
idet den tager behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet. Kommissionen begrunder undersøgelsen og valget
af modtagerne i alle anmodninger om oplysninger i henhold til denne artikel. Kommissionen offentliggør en rapport om
resultaterne af sin undersøgelse af bestemte erhvervssektorer eller bestemte
støtteinstrumenter i forskellige medlemsstater og opfordrer medlemsstaterne og
enhver berørt virksomhed eller sammenslutning af virksomheder til at fremsætte
bemærkninger. 2. Oplysninger, der indhentes fra
sektorundersøgelser, kan benyttes inden for rammerne af denne forordnings
procedurer. 3. Artikel 5, 7 og 8 finder tilsvarende
anvendelse. ê 659/1999
(tilpasset) KAPITEL IX OVERVÅGNING Artikel 26 Årlige rapporter 1. Medlemsstaterne indsender årlige rapporter
til Kommissionen om alle eksisterende støtteordninger, for hvilke der ikke
gælder nogen særlig indberetningspligt i henhold til en betinget Ö afgørelse Õ vedtaget efter
artikel 9, stk. 4. 2. Hvis den pågældende medlemsstat på trods af
en rykkerskrivelse undlader at indsende en årlig rapport, kan Kommissionen
træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 22 med hensyn til den
pågældende støtteordning. Artikel 27 Kontrol på stedet 1. Hvis Kommissionen er i alvorlig tvivl om,
hvorvidt Ö afgørelser Õ om ikke at gøre
indsigelse, positive Ö afgørelser Õ, eller betingede Ö afgørelser Õ vedrørende individuel
støtte overholdes, skal den pågældende medlemsstat efter at have haft lejlighed
til at fremsætte sine bemærkninger tillade Kommissionen at aflægge kontrolbesøg
på stedet. 2. Kommissionens repræsentanter har med
henblik på at kontrollere overholdelsen af Ö afgørelsen Õ beføjelse til: a) at få adgang til den pågældende
virksomheds lokaler og grunde b) at kræve mundtlige forklaringer på
stedet c) at kontrollere bøger og andre
forretningspapirer samt tage afskrifter eller anmode om afskrifter. Kommissionen kan om nødvendigt bistås af
uafhængige eksperter. 3. Kommissionen skal med passende varsel give
den pågældende medlemsstat skriftlig underretning om kontrolbesøget på stedet
og om de dertil bemyndigede repræsentanters og eksperters identitet. Har
medlemsstaten behørigt begrundede indvendinger imod Kommissionens valg af
eksperter, udpeges eksperterne efter aftale med medlemsstaten. De tjenestemænd
i Kommissionen og de eksperter, der er bemyndiget til at gennemføre kontrollen på
stedet, skal fremvise en skriftlig fuldmagt, hvori genstanden for og formålet
med besøget er nærmere angivet. 4. Repræsentanter for myndighederne i den
medlemsstat, inden for hvis område kontrolbesøget skal aflægges, kan bistå ved
gennemførelsen af kontrolbesøget. 5. Kommissionen skal forelægge medlemsstaten
en kopi af enhver rapport, der er udarbejdet på baggrund af kontrolbesøget. 6. Modsætter en virksomhed sig et
kontrolbesøg, der er påbudt ved en Ö afgørelse Õ truffet af Kommissionen
i henhold til denne artikel, yder den pågældende medlemsstat Kommissionens
bemyndigede repræsentanter og eksperter den fornødne støtte til løsning af
deres opgaver. Artikel 28 Manglende overholdelse af Ö afgørelser Õ og domme 1. Retter den pågældende medlemsstat sig
ikke efter betingede eller negative Ö afgørelser Õ , navnlig i sager,
der henvises til i artikel 16, kan Kommissionen indbringe sagen direkte
for Ö Den Europæiske
Unions Õ Domstol i
overensstemmelse med Ö TEUF’s Õ artikel Ö 108 Õ , stk. 2. 2. Finder Kommissionen, at den pågældende
medlemsstat ikke har efterkommet en dom af Ö Den Europæiske
Unions Õ Domstol, kan den forfølge sagen i
overensstemmelse med traktatens artikel Ö 260 Õ. ê 734/2013 Art.
1, nr. 12 KAPITEL X SAMARBEJDE MED NATIONALE DOMSTOLE Artikel 29 Samarbejde med nationale domstole 1. Med henblik på anvendelsen af artikel
107, stk. 1, og artikel 108 i TEUF kan medlemsstaternes domstole anmode
Kommissionen om oplysninger, som den har til sin rådighed, eller om en
udtalelse om spørgsmål vedrørende statsstøttereglernes anvendelse. 2. Hvis hensynet til den konsekvente
anvendelse af artikel 107, stk. 1, eller artikel 108 i TEUF kræver det,
kan Kommissionen på eget initiativ fremsætte skriftlige bemærkninger til
medlemsstaternes domstole, der har ansvar for anvendelse af statsstøttereglerne.
Med tilladelse fra den pågældende domstol kan den også fremsætte mundtlige
bemærkninger. Kommissionen underretter den pågældende
medlemsstat om sin hensigt om at fremsætte bemærkninger, inden den fremsætter
dem formelt. Udelukkende med henblik på udarbejdelsen af
sine bemærkninger kan Kommissionen anmode medlemsstatens relevante domstol om
at tilsende den de dokumenter, som domstolen har til sin rådighed, og som er
nødvendige med henblik på Kommissionens vurdering af spørgsmålet. ê 659/1999 KAPITEL XI FÆLLES BESTEMMELSER Artikel 30 Tavshedspligt Kommissionen og medlemsstaterne, Kommissionens
og medlemsstaternes bemyndigede repræsentanter samt uafhængige eksperter
udpeget af Kommissionen må ikke give oplysninger om forhold, som er undergivet
tavshedspligt, og som de får kendskab til i medfør af denne forordning. ê 734/2013 Art.
1, nr. 13 Artikel 31 Afgørelsers adressater 1. Afgørelserne vedtaget i henhold til artikel
7, stk. 7, artikel 8, stk. 1 og 2, og artikel 9, stk. 9, rettes til den
pågældende virksomhed eller sammenslutning af virksomheder. Kommissionen
meddeler straks afgørelsen til adressaten, og giver adressaten mulighed for at
meddele Kommissionen, hvilke oplysninger den anser for at være undergivet tavshedspligt. 2. Alle andre afgørelser vedtaget af
Kommissionen i henhold til kapitel II, III, V, VI og IX rettes til den
pågældende medlemsstat. Kommissionen meddeler straks disse afgørelser til den
pågældende medlemsstat og giver denne medlemsstat mulighed for at meddele
Kommissionen, hvilke oplysninger den anser for at være undergivet
tavshedspligt. ê 659/1999
(tilpasset) Artikel 32 Offentliggørelse af Ö afgørelser Õ 1. Kommissionen offentliggør et resumé af de Ö afgørelser Õ, den vedtager i
henhold til artikel 4, stk. 2 og 3, og artikel 22 sammenholdt med artikel
23, stk. 1, i Ö Den Europæiske Unions Õ Tidende. I meddelelsen om resuméet gøres der opmærksom på, at det er muligt at
få en kopi af Ö afgørelsen Õ i dens autentiske
sprogudgave(r). 2. Kommissionen offentliggør de Ö afgørelser Õ , den vedtager i
henhold til artikel 4, stk. 4, i deres autentiske sprogudgave i Ö Den
Europæiske Unions Õ Tidende. Såfremt Den Europæiske
Unions Tidende er offentliggjort på et andet sprog end den
autentiske sprogudgave, Ö skal Õ den autentiske
sprogudgave blive ledsaget af et dækkende resumé på sproget for den pågældende
udgave af Den Europæiske Unions Tidende. ê 659/19999 og 734/2013
Art. 1, nr. 14 tilpasset (tilpasset) 3. Kommissionen offentliggør de Ö afgørelser Õ , den vedtager i
henhold til Ö artikel 8, stk.
1 og 2 og Õ artikel 9, i Ö Den
Europæiske Unions Õ Tidende. ê 659/1999
(tilpasset) 4. I forbindelse med artikel 4, stk. 6, og
artikel 10, stk. 2, offentliggøres der en kort meddelelse i Ö Den
Europæiske Unions Õ Tidende. 5. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed,
offentliggør Ö afgørelser Õ efter Ö TEUF’s Õ artikel 108, stk. 2,
tredje afsnit, i Ö Den Europæiske Unions Õ Tidende. ê 734/2013 Art.
1, nr. 15 Artikel 33 Gennemførelsesbestemmelser Kommissionen tillægges beføjelse til at
vedtage gennemførelsesbestemmelser efter proceduren i artikel 35 vedrørende: a) form, indhold og andre enkeltheder i
forbindelser med anmeldelser b) form, indhold og andre enkeltheder i
forbindelser med årlige rapporter c) form, indhold og andre enkeltheder i
forbindelser med klager indgivet i henhold til artikel 12, stk. 1, og artikel
24, stk. 2 d) enkeltheder om frister og beregning
af frister og e) den i artikel 16, stk. 2, omhandlede
rentesats. ê 659/1999 Artikel 34 Høring af udvalget for statsstøtte 1. Kommissionen skal, før den vedtager
gennemførelsesbestemmelser i henhold til artikel 33 høre det Rådgivende Udvalg
for Statsstøtte nedsat i henhold til Rådets forordning (EU) nr. […/…][10] (i det følgende
benævnt »udvalget«). 2. Udvalget høres på et møde indkaldt af
Kommissionen. De udkast og dokumenter, der skal drøftes, vedlægges
mødeindkaldelsen. Mødet finder sted tidligst to måneder efter, at
mødeindkaldelsen er sendt. Denne frist kan forkortes i hastende tilfælde. 3. Kommissionens repræsentant forelægger
udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver
en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte
under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, i givet fald ved
afstemning. ê 659/1999
(tilpasset) 4. Udtalelsen optages i mødeprotokollen;
derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres
i mødeprotokollen. Udvalget kan anbefale, at udtalelsen offentliggøres i Ö Den
Europæiske Unions Õ Tidende. ê 659/1999 5. Kommissionen tager størst muligt hensyn til
udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvordan den har taget hensyn
til dets udtalelse. ê 659/1999
(tilpasset) Artikel 35 Ophævelse Forordning (EF) nr. 659/1999 ophæves. Henvisninger til den ophævede forordning Ö skal betragtes Õ som henvisninger til
nærværende forordning og skal Ö læses i
overensstemmelse med Õ sammenligningstabellen
i bilag II. ê 659/1999 Artikel 36 Ikrafttræden ê 659/1999
(tilpasset) Denne
forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Ö Den Europæiske
Unions Õ Tidende. ê 659/1999 Denne
forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver
medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. Rådet Formanden [1] KOM(87) 868 PV. [2] Se bilag 3 til del A i konklusionerne. [3] Opført i lovgivningsprogrammet for 2014. [4] Se bilag I til dette forslag. [5] EFT C [...] af [...], s. [...]. [6] EFT C [...] af [...], s. [...]. [7] Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om
fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1). [8] Se bilag I. [9] Meddelelse fra Kommissionen "Europa 2020: En
strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" af 3. marts 2010
(KOM (2010) 2020 endelig). [10] Rådets forordning (EU) nr. […/…] af […] om anvendelse af
artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
på visse kategorier af horisontal statsstøtte EFT L [...] af [...], s.
[...]. é BILAG I Ophævet
forordning med oversigt over ændringer Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 || (EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1) || || Punkt 5, stk. 6 i Bilag II til Tiltrædelsesakten af 2003 || || Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 || (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1) || Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 || (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 1) || Rådets forordning (EU) nr. 734/2013 || (EUT L 204 af 31.7.2013, s. 15) _____________ BILAG
II Sammenligningstabel Forordning (EF) nr. 659/1999 || Nærværende forordning Artikel 1 til 6 || Artikel 1 til 6 Artikel 6a || Artikel 7 Artikel 6b || Artikel 8 Artikel 7 || Artikel 9 Artikel 8 || Artikel 10 Artikel 9 || Artikel 11 Artikel 10 || Artikel 12 Artikel 11, stk. 1 || Artikel 13, stk. 1 Artikel 11, stk. 2, første afsnit, indledning || Artikel 13, stk. 2, første afsnit, indledning Artikel 11, stk. 2, første afsnit, første led || Artikel 13, stk. 2, første afsnit, litra a) Artikel 11, stk. 2, første afsnit, andet led || Artikel 13, stk. 2, første afsnit, litra b) Artikel 11, stk. 2, første afsnit, tredje led || Artikel 13, stk. 2, første afsnit, litra c) Artikel 11, stk. 2, andet, tredje og fjerde afsnit || Artikel 13, stk. 2, andet, tredje og fjerde afsnit Artikel 12 || Artikel 14 Artikel 13 || Artikel 15 Artikel 14 || Artikel 16 Artikel 15 || Artikel 17 Artikel 15a || Artikel 18 Artikel 15b || Artikel 19 Artikel 16 || Artikel 20 Artikel 17 || Artikel 21 Artikel 18 || Artikel 22 Artikel 19 || Artikel 23 Artikel 20 || Artikel 24 Artikel 20a || Artikel 25 Artikel 21 || Artikel 26 Artikel 22 || Artikel 27 Artikel 23 || Artikel 28 Artikel 23a || Artikel 29 Artikel 24 || Artikel 30 Artikel 25 || Artikel 31 Artikel 26, stk. 1 og 2 || Artikel 32, stk. 1 og 2 Artikel 26, stk. 2a || Artikel 32, stk. 3 Artikel 26, stk. 3 || Artikel 32, stk. 3 Artikel 26, stk. 4 || Artikel 32, stk. 4 Artikel 26, stk. 5 || Artikel 32, stk. 5 Artikel 27 || Artikel 33 Artikel 28 || - Artikel 29 || Artikel 34 - || Artikel 35 Artikel 30 || Artikel 36 - || Bilag I - || Bilag II _____________