Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Senegal med tilhørende gennemførelsesprotokol /* COM/2014/0519 final - 2014/0239 (NLE) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Rådet har bemyndiget Europa-Kommissionen til
på vegne af Den Europæiske Union at indlede forhandlinger om en fornyelse af
aftalen mellem Republikken Senegals regering og Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab om fiskeri ud for Senegals kyst, som trådte i kraft den 1. juni
1981, og en protokol om fastsættelse af fiskerimulighederne og den finansielle
modydelse. Disse forhandlinger mundede ud i, at der den 25. april 2014 blev
paraferet et udkast til en ny aftale med tilhørende protokol. Den nye aftale
ophæver og erstatter den gældende aftale. Den omfatter en periode på fem år fra
datoen for ikrafttrædelsen og forlænges stiltiende. Den nye protokol omfatter
en periode på fem år fra datoen for den midlertidige anvendelse, jf.
protokollens artikel 12, dvs. datoen for parternes undertegnelse. Det vigtigste formål med den nye aftale er at
skabe et tidssvarende grundlag for et strategisk partnerskab om fiskeri mellem
Den Europæiske Union og Republikken Senegal, som tager hensyn til prioriteterne
i den fælles fiskeripolitik efter reformen og dennes eksterne dimension. Formålet med protokollen er at give
EU-fiskerfartøjer fiskerimuligheder i Senegals farvande inden for grænserne af
det disponible overskud og under hensyntagen til den foreliggende
videnskabelige rådgivning, navnlig fra Komitéen for Fiskeriet i det Østlige
Centrale Atlanterhav (CECAF), og i overensstemmelse med den bedste
videnskabelige rådgivning og henstillingerne fra Den Internationale Kommission
for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT). Kommissionen har
bl.a. baseret sin forhandlingsposition på resultaterne af en undersøgelse af
mulighederne for at indgå en ny aftale med tilhørende protokol, som er
foretaget af eksterne eksperter. Formålet er ligeledes at styrke samarbejdet
mellem Den Europæiske Union og Republikken Senegal med henblik på at udvikle en
politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i
Senegals fiskeriområder i begge parters interesse. I protokollen er der fastsat fiskerimuligheder
for følgende fiskerikategorier: - 28 notfartøjer til tunfiskeri - 8 stangfartøjer - 2 trawlere (som fisker efter
senegalesisk kulmule - en demersal dybvandsfisk). Kommissionen foreslår på dette grundlag, at
Rådet godkender undertegnelsen og den midlertidige anvendelse af denne nye
aftale med tilhørende gennemførelsesprotokol. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER De berørte parter er blevet hørt i forbindelse
med undersøgelsen af mulighederne for at indgå en fiskeripartnerskabsaftale
mellem Den Europæiske Union og Republikken Senegal. Medlemsstaternes eksperter
er også blevet hørt på de tekniske møder. Det er på baggrund af disse høringer
konkluderet, at det er af interesse at forny aftalen om fiskeri og at indgå en
dertil hørende fiskeriprotokol med Republikken Senegal. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF
FORSLAGET Foreliggende procedure er iværksat sideløbende
med procedurerne for Rådets afgørelse om godkendelse af undertegnelsen og den
midlertidige anvendelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri med
tilhørende gennemførelsesprotokol samt Rådets forordning om fordeling af
fiskerimulighederne mellem EU-medlemsstaterne. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Den årlige finansielle modydelse beløber sig
det første år til 1 808 000 EUR, det andet, tredje og fjerde år til 1 738 000
EUR og det femte år til 1 668 000 EUR, baseret på: a) en referencemængde på 14 000 tons tun
og en tilladt fangstmængde på 2 000 tons senegalesisk kulmule, idet
adgangsretten til disse mængder beløber sig til 1 058 000 EUR det første år,
988 000 EUR det andet, tredje og fjerde år og 918 000 EUR det femte år, og b) en finansiel støtte til udvikling af
Republikken Senegals fiskeripolitik på 750 000 EUR om året. Denne støtte
opfylder målene for Republikken Senegals nationale fiskeripolitik hvad angår
støtte til videnskabelige undersøgelser, overvågning og bekæmpelse af ulovligt
fiskeri, samt støtte til ikke-industrielt fiskeri, herunder retablering af
nedbrudte økosystemer med henblik på genopretning af ungfiskepopulationer. 2014/0239 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions
vegne og midlertidig anvendelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri
mellem Den Europæiske Union og Republikken Senegal med tilhørende
gennemførelsesprotokol RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43 sammenholdt med artikel 218,
stk. 5, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Den Europæiske Union og
Republikken Senegal har ført forhandlinger om en partnerskabsaftale om
bæredygtigt fiskeri (i det følgende benævnt "partnerskabsaftalen")
med tilhørende gennemførelsesprotokol, som giver EU-fartøjer fiskerimuligheder
i de farvande, der hører under Republikken Senegals højhedsområde, eller som
fiskerimæssigt hører under landets jurisdiktion. (2) Disse forhandlinger mundede
ud i, at der blev paraferet en protokol den 25. april 2014. (3) Partnerskabsaftalen ophæver
den tidligere aftale mellem Republikken Senegals regering og Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab om fiskeri ud for Senegals kyst, der trådte i kraft den
1. juni 1981. (4) I henhold til artikel 17 i
partnerskabsaftalen og artikel 12 i gennemførelsesprotokollen anvendes disse
midlertidigt fra datoen for undertegnelsen. (5) Partnerskabsaftalen og
gennemførelsesprotokollen bør således undertegnes. (6) For at sikre, at
EU-fartøjerne kan fortsætte fiskeriet, bør partnerskabsaftalen og
gennemførelsesprotokollen anvendes midlertidigt i afventning af, at de
nødvendige procedurer for indgåelsen bliver afsluttet — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Der gives herved bemyndigelse til
undertegnelse på Unionens vegne af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri
mellem Den Europæiske Union og Republikken Senegal med tilhørende
gennemførelsesprotokol med forbehold af aftalens og protokollens indgåelse. Teksten til aftalen og protokollen er knyttet
til denne afgørelse. Artikel 2 Generalsekretariatet for Rådet udarbejder det
relevante fuldmagtsinstrument til undertegnelse af aftalen og protokollen, med
forbehold af deres indgåelse, til den eller de personer, som forhandleren af
aftalen og protokollen har udpeget. Artikel 3 Aftalen
anvendes midlertidigt, jf. dens artikel 17, fra datoen for undertegnelsen
indtil de nødvendige procedurer for dens indgåelse er afsluttet. Artikel 4 Protokollen
anvendes midlertidigt, jf. dens artikel 12, fra datoen for undertegnelsen
indtil de nødvendige procedurer for dens indgåelse er afsluttet. Artikel 5 Denne afgørelse
træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne Formand FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS
RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse 1.2. Berørt(e) politikområde(r) i ABM/ABB-strukturen 1.3. Forslagets/initiativets art 1.4. Mål 1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.6. Varighed og finansielle virkninger 1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering 2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og
uregelmæssigheder 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS
ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og
udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme 3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de
anslåede virkninger for udgifterne 3.2.2. Anslåede virkninger
for aktionsbevillingerne 3.2.3. Anslåede virkninger
for administrationsbevillingerne 3.2.4. Forenelighed med
indeværende flerårige finansielle ramme 3.2.5. Tredjemands bidrag
til finansieringen 3.3. Anslåede virkninger for indtægterne FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS
RAMME 1.1. Forslagets/initiativets
betegnelse Forslag
til Rådets afgørelse om indgåelse af en partnerskabsaftale om bæredygtigt
fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Senegal med tilhørende
gennemførelsesprotokol. 1.2. Berørt(e)
politikområde(r) i ABM/ABB-strukturen[1] 11.
–Maritime anliggender og fiskeri 11.03
Obligatoriske bidrag til regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO) og
andre internationale organisationer og aftaler om bæredygtigt fiskeri. 1.3. Forslagets/initiativets art ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en
forberedende foranstaltning[2] X Forslaget/initiativet
drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens
flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører Forhandlinger
om og indgåelse af aftaler om bæredygtigt fiskeri med tredjelande opfylder det
generelle mål om at give EU-fiskerflåden adgang til fiskeri i områder inden for
tredjelandes eksklusive økonomiske zoner og udvikle et partnerskab med disse
lande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for
EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og
økonomiske aspekter. Med
partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri sikres der ligeledes sammenhæng
mellem principperne for den fælles fiskeripolitik og de forpligtelser, der er
indgået i forbindelse med andre EU-politikker (en bæredygtig udnyttelse af
tredjelandes ressourcer, bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret
fiskeri (IUU-fiskeri), integration af partnerlande i den globale økonomi og en
bedre fiskeriforvaltning både politisk og finansielt). 1.4.2. Specifikke mål og berørte
ABM/ABB-aktiviteter Specifikke mål At
bidrage til et bæredygtigt fiskeri uden for EU's farvande, at fastholde en
europæisk tilstedeværelse i fjernfiskeriet og at beskytte den europæiske
fiskerisektors og forbrugernes interesser ved at forhandle om og indgå
partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri med kyststater i tråd med øvrige
EU-politikker. Berørte ABM/ABB-aktiviteter Maritime
anliggender og fiskeri - indføre en forvaltningsramme for EU-fartøjers fiskeri
i tredjelandes farvande (budgetpost 11.0301). 1.4.3. Forventede resultater og
virkninger Angiv, hvilke
virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen. Med
indgåelse af aftalen skabes der en ramme for et strategisk partnerskab inden
for fiskeriet mellem Den Europæiske Union og Republikken Senegal. Protokollens
indgåelse bidrager til at opretholde EU-fiskerfartøjernes fiskerimuligheder i
Senegals fiskeriområde. Protokollen
medvirker ligeledes til at forbedre forvaltningen og bevarelsen af
fiskeressourcerne i kraft af den finansielle støtte (sektorstøtte) til
gennemførelsen af årlige og flerårige programmer, som partnerlandene vedtager
på nationalt niveau, bl.a. angående kontrol og bekæmpelse af ulovligt fiskeri. 1.4.4. Virknings- og
resultatindikatorer Angiv indikatorerne
til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse. Fiskerimulighedernes
udnyttelsesgrad (procentvis andel af fiskeritilladelser, som udnyttes, i
forhold til de muligheder, protokollen giver) Indsamling
og analyse af fangstdata og analyse af aftalens handelsmæssige værdi Bidrag
til beskæftigelse og merværdi i EU og til stabilisering af EU-markedet
(kumuleret niveau med andre partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri) Antal
tekniske møder og møder i Den Blandede Komité. 1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på
kort eller lang sigt Aftalen
mellem Republikken Senegals regering og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab om
fiskeri ud for Senegals kyst, som trådte i kraft den 1. juni 1981, indgår i de
såkaldte "førstegenerationsfiskeriaftaler" og omfatter derfor ikke de
principper, der blev fastlagt i forbindelse med reformen af den fælles
fiskeripolitik og dennes eksterne dimension (betydningen af videnskabelig
rådgivning, åbenhed, eksklusiv adgang osv.). Det er derfor vigtigt at føre
aftalen ajour. Den sidste protokol til aftalen udløb den 30. juni 2006. Det er
fastsat, at den nye protokol anvendes midlertidigt fra datoen for undertegnelsen.
For ikke at forlænge den periode, hvor der ikke kan fiskes, yderligere,
iværksættes der en procedure med henblik på Rådets vedtagelse af en afgørelse
om undertegnelse og midlertidig anvendelse af protokollen sideløbende med
nærværende procedure. Den
nye protokol giver mulighed for at fastsætte rammerne for EU-flådens
fiskeriaktiviteter i Senegals fiskeriområde, og giver EU-rederne ret til at
søge om tilladelse til at fiske i Senegals farvande. Desuden styrker den nye
protokol samarbejdet mellem EU og Senegal med henblik på at fremme udviklingen
af en bæredygtig fiskeripolitik. Den indeholder bl.a.
bestemmelser om fartøjsovervågning ved hjælp af FOS og elektronisk fremsendelse
af fangstdata. Sektorstøtten styrkes for at bistå Republikken Senegal
med gennemførelsen af landets fiskeristrategi, herunder bekæmpelsen af
IUU-fiskeri. 1.5.2. Merværdien ved en indsats fra
EU's side Hvis
EU ikke indgår den nye aftale med tilhørende protokol, vil der i stedet blive
indgået private aftaler, som ikke sikrer et bæredygtigt fiskeri. Den Europæiske
Union håber ligeledes, at Republikken Senegal i kraft af denne protokol fortsat
vil samarbejde effektivt med EU, bl.a. om bekæmpelse af ulovligt fiskeri. 1.5.3. Erfaringer fra lignende
foranstaltninger En
analyse af historiske fangstniveauer i Sengals farvande og de seneste fangster,
der er taget inden for rammerne af lignende protokoller indgået med andre lande
i regionen, samt de foreliggende videnskabelige evalueringer og udtalelser, har
medført, at parterne har fastsat en referencemængde for tun (14 000 tons
om året) og en tilladt fangstmængde for senegalesisk kulmule (2 000 tons
om året). Sektorstøtten, der er relativt høj, er fastsat under hensyntagen til
prioriteterne i den nationale fiskeristrategi og behovet for at styrke
fiskeriforvaltningskapaciteten i Senegal. 1.5.4. Sammenhæng med andre relevante
instrumenter og eventuel synergivirkning De
midler, der udbetales i medfør af partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri,
udgør fungible indtægter på partnertredjelandets budget. Dog er øremærkning af
en del af disse midler til gennemførelse af foranstaltninger inden for rammerne
af landets sektorpolitik en betingelse for indgåelsen af og opfølgningen på
partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri. Disse finansielle ressourcer kan
forenes med andre finansieringskilder fra andre internationale bidragydere til
gennemførelse af projekter og/eller programmer, der udføres på nationalt plan i
fiskerisektoren. 1.6. Varighed og finansielle
virkninger X Forslag/initiativ af begrænset varighed –
X Forslag/initiativ i kraft fra datoen for
undertegnelsen for en periode på fem år. –
X Finansielle virkninger fra 2014 til 2018 ¨ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed –
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til
ÅÅÅÅ –
derefter gennemførelse i fuldt omfang 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r)[3] Fra 2014-budgettet X Direkte forvaltning ved Kommissionen –
X i dens tjenestegrene inklusive dens personale i
EU-delegationer –
¨ i gennemførelsesorganer ¨ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne ¨ Indirekte forvaltning ved at overlade
budgetgennemførelsesopgaver til: –
¨ tredjelande eller forvaltningsorganer, som tredjelande har udpeget –
¨ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere) –
¨ Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsfond –
¨ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209 –
¨ offentligretlige organer –
¨ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver,
forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier –
¨ privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en
medlemsstat, og som har fået overdraget gennemførelsen af et offentligt-privat
partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier –
¨ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke
aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i
traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante
basisretsakt. – Hvis der angives flere forvaltningsmetoder,
gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger". Bemærkninger 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og
rapportering Angiv hyppighed og
betingelser. Kommissionen
(GD MARE i samarbejde med fiskeriattachéen i Senegal og EU's delegation i
Dakar) sørger for løbende at overvåge gennemførelsen af denne protokol, især
hvad angår operatørernes udnyttelse af fiskerimulighederne og
fangststatistikker. I
henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri skal der desuden
afholdes mindst ét møde hvert år i Den Blandede Komité, hvor Kommissionen mødes
med Republikken Senegal for at drøfte aftalens og protokollens gennemførelse og
eventuelt tilpasse planlægningen og i givet fald den finansielle modydelse. 2.2. Forvaltnings- og
kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici En
fiskeriprotokol er forbundet med visse risici, f.eks. i forbindelse med de
midler, der skal bruges til at finansiere fiskeripolitikken (sekundær
planlægning). 2.2.2. Oplysninger om det interne
kontrolsystem Det
er fastsat, at der skal føres en dialog om planlægningen og gennemførelsen af
den sektorpolitik, der er omhandlet i protokollen. Den fælles analyse af
resultater, der er nævnt i protokollens artikel 4, udgør også en del af disse
kontrolmetoder. I
aftalen og protokollen fastsættes der derudover specifikke
suspensionsklausuler, som anvendes på visse betingelser og under nærmere
bestemte omstændigheder. 2.2.3. Anslåede omkostninger og
fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko 2.3. Foranstaltninger til
forebyggelse af svig og uregelmæssigheder Angiv eksisterende og
påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. Kommissionen
bestræber sig på at holde en løbende politisk dialog og regelmæssige samråd med
Republikken Senegal for at forbedre forvaltningen af aftalen og protokollen og
øge EU's bidrag til en bæredygtig ressourceforvaltning. Under alle
omstændigheder gælder Kommissionens normale budgetmæssige og finansielle regler
og procedurer for alle Kommissionens udbetalinger i henhold til
partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri. Det betyder, at man bl.a. entydigt
kan identificere de bankkonti, som den finansielle modydelse til tredjelandet
indbetales på. I denne protokol fastsættes det i artikel 3, stk. 9, at den
samlede finansielle modydelse skal indbetales på en særlig konto, som
statskassen i Senegal har oprettet til formålet, eller på en depotkonto hos
Senegals statskasse. 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS
ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på
budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme · Eksisterende udgiftsposter på budgettet I samme rækkefølge som udgiftsområderne i
den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer [Betegnelse…] || OB/IOB([4]) || fra EFTA-lande[5] || fra kandidat-lande[6] || fra tredje-lande || iht. finans-forordningens artikel 21, stk. 2, litra b) 2 || 11.03 01 Indføre en forvaltningsramme for EU-fartøjers fiskeri i tredjelandes farvande (fiskeripartnerskabsaftale) || OB || NEJ || NEJ || JA || NEJ · Nye budgetposter, som der er søgt om (ikke relevant) I samme rækkefølge
som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer [Betegnelse…...….] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredje-lande || iht. finans-forordningens artikel 21, stk. 2, litra b) || [XX.YY.YY.YY] || || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ 3.2. Anslåede virkninger for
udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede
virkninger for udgifterne I mio. EUR (3 decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Nummer 2 || Bæredygtig vækst: naturressourcer GD MARE || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || Budgetpostens nummer 11.0301 || Forpligtelser || (1) || 1,808 || 1,738 || 1,738 || 1,738 || 1,668 || || || 8,690 Betalinger || (2) || 1,808 || 1,738 || 1,738 || 1,738 || 1.668 || || || 8,690 Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1a) || || || || || || || || Betalinger || (2 a) || || || || || || || || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[7] || || || || || || || || Budgetpostens nummer 1 1 010401 || || (3) || 0,053 || 0,053 || 0,053 || 0,053 || 0,113 || || || 0,325 Bevillinger I ALT til GD MARE || Forpligtelser || =1+1a +3 || 1,861 || 1,791 || 1,791 || 1,791 || 1,781 || || || 9,015 Betalinger || =2+2a +3 || 1,861 || 1,791 || 1,791 || 1,791 || 1,781 || || || 9,015 Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 1,808 || 1,738 || 1,738 || 1,738 || 1,668 || || || 8,690 Betalinger || (5) || 1,808 || 1,738 || 1,738 || 1,738 || 1.668 || || || 8,690 Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 0,053 || 0,053 || 0,053 || 0,053 || 0,113 || || || 0,325 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 2 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 1,861 || 1,791 || 1,791 || 1,791 || 1,781 || || || 9,015 Betalinger || =5+ 6 || 1,861 || 1,791 || 1,791 || 1,791 || 1,781 || || || 9,015 Hvis flere udgiftsområder påvirkes af
forslaget/initiativet: IKKE RELEVANT Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || || Betalinger || (5) || || || || || || || || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || || || || || || || || Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || || Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 5 || Administration I mio. EUR (3 decimaler) || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT GD: MARE || Menneskelige ressourcer || 0,113 || 0,113 || 0,113 || 0,113 || 0,113 || || || 0,565 Andre administrationsudgifter || 0,006 || 0,006 || 0,006 || 0,006 || 0,006 || || || 0,030 I ALT GD MARE || Bevillinger || 0,119 || 0,119 || 0,119 || 0,119 || 0,119 || || || 0,595 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,119 || 0,119 || 0,119 || 0,119 || 0,119 || || || 0,595 I mio. EUR (3 decimaler) || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere || I ALT Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 1,980 || 1,910 || 1,910 || 1,910 || 1,900 || || || 9,610 Betalinger || 1,980 || 1,910 || 1,910 || 1,910 || 1,900 || || || 9,610 3.2.2. Anslåede virkninger for
aktionsbevillingerne –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger –
X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
aktionsbevillinger som anført herunder: Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler) Der angives mål og resultater ò || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT RESULTATER (output) Type resultater[8] || Resultaternes gnsntl. omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Samlede resultater (antal) || Samlede omkostninger SPECIFIKT MÅL NR. 1[9]… || || || || || || || || || || || || || || || || - fartøjslicenser || t/år || [10] || || 1,058 || || 0,988 || || 0,988 || || 0,988 || || 0,918 || || || || || || 4,940 - sektorstøtte || årligt || 0,750 || || 0,750 || || 0,750 || || 0,750 || || 0,750 || || 0,750 || || || || || || 3,750 || || || || || || || || || || || || || || || || || || Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || 1,808 || || 1,738 || || 1,738 || || 1,738 || || 1,668 || || || || || || 8,690 SPECIFIKT MÅL NR. 2… || || || || || || || || || || || || || || || || - Resultater Virkeliggørelse || || || || || || || || || || || || || || || || || || Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || || || || || || || || || || || || || || || OMKOSTNINGER I ALT || || 1,808 || || 1,738 || || 1,738 || || 1,738 || || 1,668 || || || || || || 8,690 3.2.3. Anslåede virkninger for
administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
administrationsbevillinger –
X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
administrationsbevillinger som anført herunder: I mio. EUR (3
decimaler) || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || 0,113 || 0,113 || 0,113 || 0,113 || 0,113 || || || 0,565 Andre administrationsudgifter || 0,006 || 0,006 || 0,006 || 0,006 || 0,006 || || || 0,030 Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,119 || 0,119 || 0,119 || 0,119 || 0,119 || || || 0,595 Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[11] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || 0,041 || 0,041 || 0,041 || 0,041 || 0,041 || || || 0,205 Andre administrationsudgifter || 0,012 || 0,012 || 0,012 || 0,012 || 0,072 || || || 0,120 Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,053 || 0,053 || 0,053 || 0,053 || 0,113 || || || 0,325 I ALT || 0,172 || 0,172 || 0,172 || 0,172 || 0,232 || || || 0,928 Administrationsudgifterne
vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til
GD’ets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i GD’et, eventuelt
suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i
forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger. 3.2.3.2. Anslået behov for
menneskelige ressourcer –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige
ressourcer –
X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
menneskelige ressourcer som anført herunder: Overslag angives i fuldtidsækvivalenter || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) || || || 11 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 0,95 || 0,95 || 0,95 || 0,95 || 0,95 || XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[12] || || || XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) || || || || || || XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne) || || || || || || 11 01 04 01 [13] || - i hovedsædet || || || || || || - i delegationerne || 0,5 || 0,5 || 0,5 || 0,5 || 0,5 || XX 01 05 02 (KA, V, UNE - indirekte forskning) || || || || || || 10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || I ALT || || || || || XX angiver det
berørte politikområde eller budgetafsnit. Personalebehovet vil blive
dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen,
og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Opgavebeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Administrativ og budgetmæssig gennemførelse af aftalen (licenser, overvågning af fangster, betaling, sektorstøtte), forberedelse af og deltagelse i fælles udvalgsmøder og forhandlinger om den efterfølgende protokol, udarbejdelse og forundersøgelse af retsakter, korrespondance, teknisk og videnskabelig bistand. Sagsbehandler + finansassistent + sekretariat + kontorchef (eller deres stedfortrædere) + videnskabelig og teknisk støtte og indsamling af data for licenser og fangster: 0,95 FTE fordelt som 0,75 x 132 000 EUR pr. år og 0,2 x 70 000 EUR pr. år. Eksternt personale || Tilsyn med gennemførelsen af aftalen og sektorpolitikken. Skønsmæssigt 0,33 FTE x 125 000 EUR pr. år. 3.2.4. Forenelighed med indeværende
flerårige finansielle ramme –
X Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende
flerårige finansielle ramme –
¨ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde
i den flerårige finansielle ramme Der redegøres for omlægningen med angivelse af de
berørte budgetposter og beløbenes størrelse. –
¨ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes,
eller at den flerårige finansielle ramme revideres[14] Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte
udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse. 3.2.5. Tredjemands bidrag til
finansieringen –
Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser
om samfinansiering med tredjemand. –
Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om
samfinansiering, jf. følgende overslag: Bevillinger i mio. EUR (3 decimaler) || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || || Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || || 3.3. Anslåede virkninger for
indtægterne –
X Forslaget/initiativet har ingen finansielle
virkninger for indtægterne –
¨ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger: ¨ for egne indtægter ¨ for diverse indtægter I mio. EUR (3 decimaler) Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[15] År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) Artikel …..... || || || || || || || || For diverse indtægter,
der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes. Det oplyses, hvilken
metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne. [1] ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret
ledelse) – ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning). [2] Jf. artikel 54, stk. 2, litra a) eller b), i
finansforordningen. [3] Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og
henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html [4] OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte
bevillinger. [5] EFTA-lande: Den Europæiske Frihandelssammenslutning. [6] Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle
kandidatlande på Vestbalkan. [7] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidl. BA-poster),
indirekte forskning, direkte forskning. [8] Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal
leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej
osv.). [9] Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke må
...". [10] Tun: pris pr. ton (referencemængde: 14 000 tons om
året): 55 EUR det første år, 50 EUR de følgende tre år og 45 EUR det
sidste år. Kulmule: Samlet pris (tilladt fangstmængde: 2 000 tons om
året): 228 000 EUR om året. [11] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidl. BA-poster),
indirekte forskning, direkte forskning. [12] KA = kontraktansatte, LA = lokalt ansatte, UNE =
udstationerede nationale eksperter, V = vikarer, JED = junioreksperter ved
delegationerne. [13] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne
(tidligere BA-poster). [14] Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale (for
perioden 2007-2013). [15] Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told,
sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra
opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket. Bilag I
PARTNERSKABSAFTALE om bæredygtigt fiskeri mellem Den
Europæiske Union og Republikken Senegal DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende
benævnt "Unionen", og REPUBLIKKEN SENEGAL, i det følgende
benævnt "Senegal", i det følgende benævnt
"parterne", SOM TAGER I BETRAGTNING, at der er et
nært samarbejde mellem Unionen og Senegal, bl.a. som led i Cotonou-aftalen, og
at parterne har et fælles ønske om at udbygge forbindelserne yderligere, SOM ERINDRER OM De Forenede Nationers
havretskonvention af 1982 og aftale om fælles fiskebestande af 1995, SOM ER FAST BESLUTTEDE PÅ at anvende de
afgørelser og henstillinger, der vedtages af de relevante regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer, som parterne er medlemmer af, SOM ER BEVIDSTE OM betydningen af
principperne i FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, der blev vedtaget af
Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO) i 1995, SOM ER FAST BESLUTTEDE PÅ i fælles
interesse at samarbejde om at skabe et ansvarligt fiskeri for at sikre, at
havets biologiske ressourcer bevares på langt sigt og udnyttes bæredygtigt, SOM ER OVERBEVISTE OM, at et sådant
samarbejde bør baseres på, at initiativer og foranstaltninger, hvad enten de
gennemføres i fællesskab eller unilateralt, skal supplere hinanden, være
forenelige med den fastlagte politik og skabe en synergieffekt, SOM ER BESLUTTEDE PÅ, at parterne med
henblik på et sådant samarbejde indleder den dialog, der er nødvendig for at
gennemføre Senegals fiskeripolitik, ved at inddrage civilsamfundet, navnlig de
erhvervsdrivende i fiskerisektoren, SOM ØNSKER at fastsætte nærmere
bestemmelser og vilkår dels for EU-fiskerfartøjers fiskeri i Senegals farvande
dels for EU-støtten til udvikling af et bæredygtigt fiskeri i disse farvande, SOM ER FAST BESLUTTEDE PÅ at udvide det
økonomiske samarbejde inden for fiskeriet og tilknyttede aktiviteter ved at
tilskynde til samarbejde mellem begge parters virksomheder, ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE: Artikel 1 – Definitioner I denne aftale forstås ved: a) "senegalesiske myndigheder":
Senegals fiskeriministerium b) "EU-myndigheder":
Europa-Kommissionen c) "fiskeri": sporing af fisk,
udsætning, sætning, trækning og indhaling af fiskeredskaber, ombordtagning af
fangst, omladning, opbevaring om bord, forarbejdning om bord, overførsel,
anbringelse i bur af fisk, opfedning og landing af fisk og fiskevarer d) "fiskerfartøj": ethvert fartøj,
som er rigget til eller er af den type, der normalt anvendes til fiskeri i
overensstemmelse med Senegals lovgivning e) "EU-fiskerfartøj": et
fiskerfartøj, der fører en EU-medlemsstats flag og er registreret i EU f) "Senegals farvande": de
farvande, der hører under Senegals højhedsområde, eller som fiskerimæssigt
hører under Senegals jurisdiktion g) "aftale": aftalen med
tilhørende protokol, bilag og tillæg h) "force majeure": pludselige,
uforudsigelige og uundgåelige hændelser, som er til fare for eller risikerer at
være til hinder for normal afvikling af fiskeriet i Senegals farvande. Artikel 2 - Genstand Ved denne aftale fastlægges principper, regler
og procedurer for: a) de vilkår, i henhold til hvilke
EU-fiskerfartøjer kan udøve fiskeri i Senegals farvande efter det disponible
overskud b) det økonomiske, finansielle, tekniske og
videnskabelige samarbejde inden for fiskeriet med henblik på at fremme et
bæredygtigt fiskeri i Senegals farvande og at udvikle fiskerisektoren i Senegal c) samarbejdet om fiskerikontrol i Senegals
farvande med henblik på at sikre, at ovennævnte regler og vilkår overholdes, at
foranstaltningerne til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne bliver
effektive, og at ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri bekæmpes. Artikel 3 – Principper 1.
Parterne forpligter sig til at fremme et ansvarligt
fiskeri i Senegals farvande som foreskrevet i FAO's adfærdskodeks for
ansvarligt fiskeri. 2.
Senegal forpligter sig til ikke at indrømme
fartøjer med de samme tekniske specifikationer tilhørende andre udenlandske
flåder, der fisker i disse farvande efter de samme arter som dem, der er
omfattet af denne aftale, mere favorable betingelser end dem, der indrømmes i
henhold til denne aftale. 3.
Parterne forpligter sig til at sørge for, at denne
aftale gennemføres i overensstemmelse med artikel 9 i Cotonou-aftalen om de
væsentlige elementer vedrørende menneskerettighederne, de demokratiske
principper og retsstatsprincippet og det grundlæggende princip om god
regeringsførelse, jf. procedurerne i artikel 8-96. 4.
Parterne forpligter sig til at sørge for, at
aftalen gennemføres efter principperne om god økonomisk og social styring og
under hensyntagen til fiskeressourcernes tilstand. 5.
Erklæringen fra Den Internationale
Arbejdsorganisation (ILO) om grundlæggende principper og rettigheder i
forbindelse med arbejdet gælder automatisk for søfolk påmønstret
EU-fiskerfartøjer. Det drejer sig navnlig om foreningsfrihed, faktisk anerkendelse
af arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger og ikke-forskelsbehandling,
hvad angår beskæftigelse og erhverv. 6.
Parterne rådfører sig med hinanden, inden de
træffer beslutninger, der kan berøre EU-fartøjers aktiviteter i henhold til
aftalen. Artikel 4 – Adgang til Senegals farvande 1.
EU-fiskerfartøjer må kun udøve fiskeri i Senegals
farvande, hvis de har fået udstedt en fiskeritilladelse i henhold til aftalen,
idet fiskeri uden for disse rammer er forbudt. 2.
De senegalesiske myndigheder må kun udstede
fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer i henhold til nærværende aftale, idet
det er forbudt at udstede andre former for tilladelser til nævnte fartøjer,
f.eks. private tilladelser. Artikel 5 – Gældende regler og
gennemførelse 1.
Uanset bestemmelserne i denne aftale er fiskeri i
henhold hertil underlagt den senegalesiske lovgivning. 2.
De senegalesiske myndigheder meddeler
EU-myndighederne eventuelle ændringer af lovgivningen, som har indvirkning på
EU-fiskerfartøjernes aktiviteter. Denne lovgivning gøres gældende over for
EU-fiskerfartøjer fra og med den tresindstyvende dag efter EU-myndighedernes
modtagelse af meddelelsen om ændring. 3.
Senegal forpligter sig til at træffe alle fornødne
forholdsregler til at sikre, at aftalens bestemmelser om fiskerikontrol anvendes
effektivt. EU-fiskerfartøjerne samarbejder med de senegalesiske myndigheder,
der er ansvarlige for sådan kontrol. 4.
Unionen forpligter sig til at træffe alle fornødne
forholdsregler til at sikre, at disse fartøjer overholder aftalens bestemmelser
og de relevante bestemmelser i Senegals lovgivning. 5.
EU-myndighederne meddeler de senegalesiske
myndigheder eventuelle ændringer af lovgivningen, som har indvirkning på
EU-fiskerfartøjers aktiviteter i henhold til aftalen. Artikel 6 – Finansiel modydelse 1.
Unionen betaler Senegal en finansiel modydelse, jf.
aftalen, med henblik på at: a) finansiere en del af de omkostninger,
der er forbundet med EU-fiskerfartøjernes adgang til de senegalesiske
fiskeressourcer, uafhængigt af den del af omkostningerne, som skal betales af
rederne b) via sektorstøtte styrke Senegals
kapacitet til udarbejdelse og gennemførelse af en politik for bæredygtigt
fiskeri. 2.
Den finansielle modydelse til sektorstøtte ydes
uafhængigt af betalingerne til dækning af omkostninger i forbindelse med adgang.
Den fastsættes på grundlag af og er betinget af, at der opstilles mål for
Senegals fiskeripolitik i overensstemmelse med protokollen til aftalen og i
henhold til et årligt og flerårigt gennemførelsesprogram. 3.
Unionens finansielle modydelse betales årligt i
overensstemmelse med protokollen. Beløbet kan ændres i tilfælde af: a) force majeure b) en reduktion af de fiskerimuligheder, som
EU-fiskerfartøjerne har fået tildelt, når det på basis af den bedste
foreliggende videnskabelige rådgivning og af hensyn til forvaltningen af de
pågældende bestande skønnes nødvendigt for at bevare ressourcerne og udnytte
dem bæredygtigt c) en forøgelse af de fiskerimuligheder,
der er tildelt EU-fiskerfartøjerne, hvis det på basis af den bedste
videnskabelige rådgivning skønnes, at ressourcernes tilstand tillader det d) en revurdering af betingelserne for den
finansielle støtte til gennemførelse af fiskeripolitikken, hvis resultaterne af
den årlige og flerårige programmering ifølge parterne berettiger en sådan
revurdering e) suspension af aftalen, jf. artikel 13 f) opsigelse af aftalen, jf. artikel 14. Artikel 7 – Den Blandede Komité 1.
Der nedsættes en blandet komité bestående af
repræsentanter for EU-myndighederne og de senegalesiske myndigheder, som skal
overvåge aftalens anvendelse. Den kan desuden vedtage ændringer til
protokollen, bilagene og tillæggene. 2.
Med hensyn til overvågning består Den Blandede
Komités rolle bl.a. i at: a) overvåge, at aftalen gennemføres,
fortolkes og anvendes korrekt, og navnlig at fastlægge den årlige og flerårige
programmering, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, og at evaluere
programmeringens gennemførelse b) at sikre den nødvendige kontakt i
fiskerispørgsmål af fælles interesse c) fungere som et forum for mindelig
bilæggelse af tvister, som fortolkningen eller anvendelsen af aftalen måtte
give anledning til. 3.
Med hensyn til beslutningstagning består Den
Blandede Komités rolle i at godkende ændringer af protokollen, bilagene og
tillæggene til aftalen vedrørende: a) revurdering af fiskerimulighederne og
dermed størrelsen af den finansielle modydelse b) betingelserne for støtten til
fiskeripolitikken c) betingelserne for EU-fiskerfartøjernes
udøvelse af fiskeri. Beslutninger
træffes ved konsensus og vedlægges mødereferatet som bilag. 4.
Den Blandede Komité udfører sine opgaver i
overensstemmelse med aftalens mål og de relevante regler, der er vedtaget af de
regionale fiskeriforvaltningsorganisationer. 5.
Den Blandede Komité holder møde mindst én gang om
året skiftevis i Senegal og i Unionen eller et andet sted, som parterne er
blevet enige om, og formandskabet varetages af den part, der holder mødet. Den
træder ekstraordinært sammen på anmodning af en af parterne. Artikel 8 - Samarbejde om overvågning og
bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri Parterne forpligter sig til at arbejde tæt
sammen om at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri med henblik
på at opnå et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri. Artikel 9 – Videnskabeligt samarbejde 1.
Parterne tilskynder til videnskabeligt samarbejde
for at sikre en bedre overvågning af de biologiske ressourcers tilstand i
Senegals farvande. 2.
Parterne rådfører sig navnlig med hinanden i en
fælles videnskabelig arbejdsgruppe eller i de relevante internationale
organisationer for at styrke forvaltningen og bevarelsen af de biologiske
ressourcer i Atlanterhavet og for at samarbejde om relevant videnskabelig
forskning. Artikel 10 – Samarbejdet mellem
fiskerierhvervsorganisationer, den private sektor og civilsamfundet 1.
Parterne tilskynder til økonomisk og teknisk
samarbejde i fiskerisektoren og tilknyttede sektorer. De rådfører sig med
hinanden for at fremme og koordinere de forskellige foranstaltninger i den
forbindelse. 2.
Parterne forpligter sig til at fremme udvekslingen
af oplysninger om fangstmetoder, fiskeredskaber, opbevaringsmetoder og metoder
til industriel forarbejdning af fiskevarer. 3.
Parterne bestræber sig på at skabe gunstige vilkår
for udbygning af forbindelserne mellem parternes virksomheder på det tekniske,
økonomiske og handelsmæssige område ved at fremme skabelsen af et gunstigt
miljø for udvikling af erhvervsaktiviteter og investeringer. Parterne
tilskynder i givet fald til, at der oprettes blandede selskaber. Artikel 11 – Geografisk anvendelsesområde Denne aftale
gælder dels for de områder, hvor traktaten om Den Europæiske Union finder
anvendelse, på de betingelser, der er fastlagt i nævnte traktat, dels for
Senegals område. Artikel 12 - Varighed Denne aftale
anvendes i 5 år fra ikrafttrædelsesdatoen. Den fornyes stiltiende, medmindre den
opsiges i henhold til artikel 14. Artikel 13 - Suspension 1.
Gennemførelsen af aftalen kan på initiativ af en af
parterne suspenderes i følgende tilfælde: a) force majeure b) uenighed om, hvordan aftalen skal
fortolkes eller gennemføres c) en parts tilsidesættelse af aftalens
bestemmelser, navnlig artikel 3, stk. 3, om overholdelse af
menneskerettighederne. 2.
Den part, der ønsker at suspendere aftalen, skal
skriftligt meddele den anden part sit ønske om suspension, og suspensionen får
virkning tre måneder efter modtagelsen af meddelelsen. Efter modtagelsen af en
sådan meddelelse skal parterne straks holde samråd med henblik på at løse deres
tvist i mindelighed inden for en frist på tre måneder. Samrådet kan fortsætte,
så snart suspensionen får virkning. Hvis tvisten løses i mindelighed,
genoptages aftalens gennemførelse straks, og den finansielle modydelse, der er
omhandlet i artikel 6, nedsættes forholdsmæssigt og pro rata temporis. Artikel 14 – Opsigelse 1.
Aftalen kan opsiges på initiativ af en af parterne
i følgende tilfælde: a) force majeure b) hvis de relevante bestande ifølge den
bedste, uafhængige og pålidelige videnskabelige rådgivning er nedfisket c) hvis de fiskerimuligheder, der er
tildelt EU-fiskerfartøjerne, ikke udnyttes fuldt ud d) hvis parterne ikke opfylder deres
forpligtelser, når det gælder bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og
ureguleret fiskeri. 2.
Den part, der ønsker at opsige aftalen, skal
skriftligt meddele den anden part sit ønske om opsigelse, og opsigelsen får
virkning seks måneder efter modtagelsen af den skriftlige meddelelse, medmindre
parterne bliver enige om at forlænge fristen.
Efter modtagelsen af en sådan skriftlig opsigelse skal parterne holde samråd
med henblik på at løse deres tvist i mindelighed inden for en frist på seks måneder.
Hvis tvisten løses i mindelighed, genoptages aftalens gennemførelse straks, og
den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 6, nedsættes
forholdsmæssigt og pro rata temporis. Artikel 15 – Ophævelse Aftalen mellem
Republikken Senegals regering og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab om
fiskeri ud for Senegals kyst, der trådte i kraft den 1. juni 1981, ophæves. Artikel 16 – Ikrafttræden Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på
bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk,
lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk,
slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af
disse tekster har samme gyldighed. Den træder i kraft på den dato, hvor parterne
meddeler hinanden, at de nødvendige procedurer til dette formål er afsluttet. Artikel 17 – Midlertidig anvendelse Parternes undertegnelse af aftalen bevirker,
at den anvendes midlertidigt, indtil den træder i kraft. Bilag II PROTOKOL
om gennemførelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den
Europæiske Union og Republikken Senegal Artikel 1
Anvendelsesområde 1.
De fiskerimuligheder, der tildeles
EU-fiskerfartøjer, fastsættes som følger: –
stærkt migrerende arter (arter opført i bilag 1 til
FN's havretskonvention af 1982), bortset fra arter, der er beskyttet af Den
Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet
(ICCAT), eller som ICCAT forbyder fiskeri efter: a) 28 notfartøjer med fryseanlæg til
tunfiskeri b) 8 stangfartøjer –
demersale dybvandsfisk: c) 2 trawlere Dette stykke
anvendes med forbehold af protokollens artikel 5 og 6. 2.
Fiskerimulighederne i stk. 1 må udelukkende
udnyttes i de senegalesiske fiskeriområder, hvis geografiske koordinater er
anført i bilaget. Artikel 2
Varighed Denne protokol og bilaget hertil anvendes i en periode på
5 år fra datoen for dens ikrafttrædelse eller i givet fald datoen for dens
midlertidige anvendelse. Artikel 3
Den finansielle modydelse 1.
Protokollens samlede værdi for den periode, der er
fastsat i artikel 2, beløber sig til 13 930 000 EUR. Fordelingen
sker som følger: 1.1.
et beløb på 8 690 000 EUR som
finansiel modydelse, jf. aftalens artikel 6, fordelt som følger: 1) et årligt beløb på 1 058 000 EUR
det første år som finansiel kompensation for adgang til ressourcerne, 988 000
EUR det andet, tredje og fjerde år og 918 000 EUR det femte år, som indbefatter
et beløb svarende til en referencemængde for stærkt vandrende arter på
14 000 tons om året 2) et særligt beløb på 750 000 EUR
om året i fem år til støtte for gennemførelsen af Senegals fiskeripolitik 1.2.
et beløb på 5 240 000 EUR svarende til de
afgifter, som rederne skønnes at skulle betale for fiskeritilladelser, som
udstedes i henhold til artikel 4 og kapitel II, punkt 3, i aftalen. 2.
Stk. 1 finder anvendelse med forbehold af
protokollens artikel 5, 6, 7 og 8 og aftalens artikel 13 og 14. 3.
Senegal sørger for overvågning af
EU-fiskerfartøjernes aktiviteter i Senegals fiskeriområder for at sikre en
korrekt forvaltning af den referencemængde, der er fastsat i stk. 1.1, nr. 1),
for stærkt vandrende arter, og den samlede tilladte fangstmængde for demersale
arter, der er anført i det specifikationsblad, der er vedføjet som tillæg til
protokollens bilag, idet der tages hensyn til bestandenes tilstand og det disponible
overskud. Senegal underretter EU-myndighederne herom, så snart
EU-fiskerfartøjernes fangster i Senegals fiskeriområder når op på 80 % af
referencemængden eller 80 % af den samlede tilladte fangstmængde for
demersale arter. Unionen underretter medlemsstaterne straks efter modtagelsen
af denne meddelelse. 4.
Når fangsterne når op på 80 % af
referencemængden eller 80 % af den samlede tilladte fangstmængde for
demersale arter, overvåger Senegal månedligt EU-fiskerfartøjernes fangster. Så
snart det elektroniske registrerings- og indberetningssystem (ERS), der er
omhandlet i afdeling 1 i kapitel IV i bilaget til denne protokol, er taget i
brug, skal overvågningen foregå dagligt. Senegal underretter EU-myndighederne,
så snart fiskeriet har nået et sådant omfang, at referencemængden eller den
samlede tilladte fangstmængde for demersale arter er nået. Unionen underretter
ligeledes medlemsstaterne straks efter modtagelsen af denne meddelelse. 5.
Hvis EU-fiskerfartøjernes årlige fangster af stærkt
vandrende arter i Senegals farvande overskrider referencemængden i stk. 1.1,
nr. 1), forhøjes den årlige finansielle modydelse for hvert ton yderligere
fangst med 55 EUR pr. ton i det første år, 50 EUR pr. ton det andet, tredje og
fjerde år og 45 EUR pr. ton det femte år. 6.
Den samlede tilladte fangstmængde for demersale
arter, der er anført i det specifikationsblad, der er vedføjet som tillæg til
protokollens bilag, svarer til den maksimalt tilladte fangst af disse arter.
Hvis de årlige fangster af disse arter overstiger den samlede tilladte
fangstmængde, forhøjes den afgift, der er fastsat i specifikationsbladet, og
som rederne skal betale, for fangster ud over den tilladte mængde, med
50 %. 7.
Det samlede årlige beløb, som Den Europæiske Union
skal betale, kan dog ikke overstige det dobbelte af beløbet i stk. 1.1, nr. 1).
Hvis EU-fiskerfartøjernes fangster overstiger en mængde, der svarer til det
dobbelte af det samlede årlige beløb, betales det skyldige beløb for den
yderligere mængde det følgende år. 8.
Unionen skal betale den finansielle modydelse, der
er omhandlet i stk. 1.1, nr. 1), for EU-fiskerfartøjernes adgang til Senegals
fiskeressourcer senest halvfems (90) dage efter datoen for protokollens
midlertidige anvendelse for det første år og senest på årsdagen for
protokollens undertegnelse i de efterfølgende år. 9.
Den finansielle modydelse i stk. 1.1, nr. 1),
indbetales på en særlig konto, som Senegals statskasse opretter til formålet.
Den finansielle modydelse i stk. 1.1, nr. 2), som er beregnet til sektorstøtte,
stilles til rådighed for Direction des Pêches Maritimes (direktoratet for
havfiskeri) på en depotkonto hos Senegals statskasse. De senegalesiske
myndigheder skal hvert år meddele Europa-Kommissionen oplysningerne om disse
konti. Artikel 4
Sektorstøtte 1.
Den Blandede Komité vedtager senest tre (3) måneder
efter protokollens ikrafttræden eller i givet fald den midlertidige anvendelse
et flerårigt sektorprogram samt gennemførelsesbestemmelserne herfor, navnlig: 1) de årlige og flerårige retningslinjer
for, hvordan den modydelse, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.1, nr. 2),
skal anvendes. 2) de årlige og flerårige mål, der skal nås
for på sigt at skabe et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri under hensyntagen til
prioriteringen i Senegals nationale fiskeripolitik eller andre politikker, der
hænger sammen med eller har indvirkning på skabelsen af et ansvarligt og
bæredygtigt fiskeri, herunder støtte til ikke-industrielt fiskeri, overvågning,
kontrol og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) og
styrkelsen af Senegals videnskabelige kapacitet inden for fiskeriet 3) de nødvendige kriterier og procedurer,
herunder i givet fald budgetmæssige og finansielle indikatorer, for en årlig
evaluering af resultaterne. 2.
Den Blandede Komité fastlægger målene og skønner
effekten af de projekter, der skal gennemføres, med henblik på at godkende
Senegals anvendelse af beløbene for finansiel sektorstøtte. 3.
Hvert år redegør Senegal for, hvilke fremskridt der
er gjort i de projekter, som gennemføres med sektorstøtte, i form af en årlig
rapport om gennemførelsen heraf, som skal gennemgås af Den Blandede Komité.
Inden protokollens udløb skal Senegal ligeledes udarbejde en endelig rapport. 4.
Den del af den finansielle modydelse, der er afsat
til sektorstøtte, skal betales i rater på grundlag af en analyse af resultatet
af gennemførelsen af sektorstøtten og de behov, der er konstateret i løbet af
programperioden. Unionen forbeholder sig ret til helt eller delvis at
suspendere den særlige finansielle modydelse, der er omhandlet i protokollens
artikel 3, stk. 1.1, nr. 2): 4.1.
hvis en evaluering foretaget af Den Blandede Komité
viser, at resultaterne ikke er i tråd med programmeringen 4.2.
hvis den finansielle modydelse ikke anvendes i
overensstemmelse med den godkendte programmering. Betalingen af den finansielle modydelse genoptages
efter samråd og overenskomst mellem parterne, og eller når resultaterne af den
finansielle gennemførelse, der er omhandlet i stk. 4, berettiger det.
Betalingen af den særlige finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 3,
stk. 1.1, nr. 2), kan dog ikke finde sted efter en periode på seks (6) måneder
efter protokollens udløb. 5.
Eventuelle ændringer af det flerårige sektorprogram
skal godkendes af Den Blandede Komité. Artikel 5
Videnskabeligt samarbejde 1.
Parterne forpligter sig til at fremme samarbejdet
om ansvarligt fiskeri i Vestafrika. Parterne forpligter sig til at overholde
samtlige henstillinger og afgørelser vedtaget af Den Internationale Kommission
for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) og til at tage
hensyn til videnskabelige udtalelser fra andre regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer, som f.eks. Organisationen for Fiskeriet i
Det Østlige Centrale Atlanterhav (CECAF). 2.
Parterne forpligter sig til regelmæssigt og efter
behov at afholde møder i den fælles videnskabelige arbejdsgruppe for at drøfte
spørgsmål af videnskabelig karakter vedrørende gennemførelsen af protokollen.
Den Blandede Komité fastlægger mandatet for og sammensætningen af den fælles
videnskabelige arbejdsgruppe og ligeledes, hvilke opgaver den skal udføre. 3.
Den Blandede Komité vedtager på grundlag af
henstillinger og afgørelser truffet af ICCAT og i lyset af de bedste
videnskabelige udtalelser fra f.eks. CECAF og i givet fald konklusionerne af
møderne i den fælles videnskabelige arbejdsgruppe foranstaltninger, der tager
sigte på en bæredygtig udnyttelse af fiskearter omfattet af protokollen, og som
vedrører EU-fiskerfartøjernes aktiviteter. Artikel 6
Revision af fiskerimulighederne 1.
Den Blandede Komité kan revidere de fiskerimuligheder,
der er omhandlet i artikel 1, hvis henstillinger og afgørelser vedtaget af
ICCAT og udtalelser fra CECAF bekræfter, at en sådan revision sikrer en
bæredygtig udnyttelse af de fiskearter, der er omfattet af denne protokol, og
under forudsætning af, at sådanne revisioner valideres af den fælles
videnskabelige arbejdsgruppe. 2.
I så fald revideres den finansielle modydelse, der
er omhandlet i artikel 3, stk. 1.1, nr. 1), forholdsmæssigt og pro rata
temporis. Unionens samlede årlige finansielle modydelse kan dog højst udgøre
det dobbelte af beløbet i artikel 3, stk. 1.1, nr. 1). Artikel 7
Nye fiskerimuligheder og forsøgsfiskeri 1.
Hvis EU-fiskerfartøjerne er interesseret i fiskeri,
der ikke er omhandlet i artikel 1, holder parterne samråd i Den Blandede Komité
om eventuel tilladelse til sådanne nye fiskerier. Den Blandede Komité
fastlægger i så fald betingelserne for disse nye fiskerimuligheder og ændrer om
nødvendigt protokollen og dens bilag. 2.
Tilladelsen til udøvelsen af nye fiskerier gives
under hensyntagen til de bedste videnskabelige udtalelser og i givet fald på
grundlag af resultaterne af videnskabelige analyser, der er valideret af den
fælles videnskabelige arbejdsgruppe, 3.
Efter det samråd, der er omhandlet i stk. 1, kan
Den Blandede Komité tillade forsøgsfiskeri i Senegals fiskeriområder for at
afprøve den tekniske gennemførlighed og økonomiske rentabilitet af nye former
for fiskeri. Med henblik herpå, og hvis Senegal ønsker det, træffer Den
Blandede Komité i hvert enkelt tilfælde beslutning om, hvilke arter
forsøgsfiskeriet skal omfatte, og hvilke betingelser og andre parametre der
skal gælde. Parterne gennemfører forsøgsfiskeriet på de vilkår, som fastlægges
af den fælles videnskabelige arbejdsgruppe. Artikel 8
Ophævelse Gennemførelsen af denne protokol, herunder betalingen af den
finansielle modydelse, kan suspenderes på initiativ af en af parterne i de
tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalens artikel 13. Artikel 9
Opsigelse Protokollen kan opsiges på initiativ af en af parterne i de tilfælde og
på de betingelser, der er fastsat i aftalens artikel 14. Artikel 10
Elektronisk udveksling af oplysninger 1.
Senegal og Unionen forpligter sig til hurtigst
muligt at indføre de nødvendige edb-systemer for elektronisk udveksling af alle
oplysninger og dokumenter i forbindelse med aftalens gennemførelse. 2.
Den elektroniske udgave af et dokument vil under
alle omstændigheder være sidestillet med papirudgaven. 3.
Senegal og Unionen underretter straks hinanden om
eventuelle funktionsfejl i edb-systemerne. Oplysninger og dokumenter i
forbindelse med aftalens gennemførelse erstattes så automatisk af papirudgaver. Artikel 11
Databeskyttelse 1.
Senegal og Unionen forpligter sig til altid at
behandle alle persondata om EU-fartøjer og deres fiskeri, der indsamles som led
i aftalen, med omhu og i overensstemmelse med principperne om fortrolighed og
databeskyttelse. 2.
Parterne sørger for, at kun aggregerede oplysninger
om fiskeri i de senegalesiske farvande offentliggøres, jf. ICCAT's og andre
regionale fiskeriforvaltningsorganisationers bestemmelser på området.
Oplysninger, der kan betragtes som fortrolige, må af de kompetente myndigheder
kun anvendes med henblik aftalens gennemførelse og i forbindelse med
forvaltning, kontrol og overvågning af fiskeriet. Artikel 12
Midlertidig anvendelse Denne protokol med tilhørende bilag og tillæg
anvendes midlertidigt fra datoen for parternes undertegnelse. Artikel 13
Ikrafttræden Denne protokol med tilhørende bilag og tillæg
træder i kraft på den dato, hvor parterne gensidigt meddeler hinanden, at de
nødvendige procedurer til formålet er afsluttet. BILAG
TIL PROTOKOLLEN BETINGELSER
FOR EU-FARTØJERS FISKERI I SENEGALS FISKERIOMRÅDE Kapitel I – Generelle bestemmelser
1.
Udpegelse af kompetente myndigheder Med henblik på
anvendelsen af dette bilag, og medmindre andet er fastsat, forstås ved enhver
henvisning til en ansvarlig myndighed i henholdsvis Den Europæiske Union (EU)
og Republikken Senegal (Senegal) følgende: - for EU:
Europa-Kommissionen, i givet fald via EU-delegationen i Senegal - for Republikken
Senegal: Ministère chargé de la Pêche et des Affaires
maritimes (Senegals ministerium med ansvar for fiskeri og
maritime anliggender). 2.
Ved anvendelsen af dette bilag har
"fiskeritilladelse" samme betydning som "licence"
(licens), der er defineret i Senegals lovgivning. 3.
Fiskeriområder Senegals
fiskeriområder defineres som de senegalesiske farvande, i hvilke Senegal giver
EU-fiskerfartøjer tilladelse til at udøve fiskeri i overensstemmelse med
aftalens artikel 5, stk. 1. 3.1.
De geografiske koordinater for Senegals
fiskeriområder og basislinjerne er angivet i tillæg 4 til dette bilag. 3.2.
De områder, hvor fiskeri og sejlads ifølge den
nationale lovgivning er forbudt, f.eks. nationalparker, beskyttede havområder
og gydepladser, er ligeledes angivet i tillæg 4 til dette bilag. 3.3.
Senegal giver rederne meddelelse om koordinaterne
for fiskeriområderne og de forbudte områder i forbindelse med udstedelsen af
fiskeritilladelsen. 3.4.
Senegal skal mindst to måneder i forvejen meddele
Europa-Kommissionen eventuelle ændringer af disse områder. 4.
Biologiske hvileperioder EU-fiskerfartøjer
med tilladelse til at udøve fiskeri i henhold til denne protokol skal
respektere eventuelle biologiske hvileperioder, der er indført i henhold til
senegalesisk lovgivning. 5.
Udpegelse af en repræsentant EU-fiskerfartøjer,
der planlægger at lande eller omlade fangster i en havn Senegal, skal have en
repræsentant med bopæl i Senegal. 6.
Redernes betaling af afgifter Inden protokollen træder i kraft, giver Senegal EU meddelelse om,
hvilken bankkonto de beløb, som EU-fartøjerne skal betale i henhold til
aftalen, skal indsættes på. Omkostningerne i forbindelse med bankoverførslerne
afholdes af rederne. 7.
Kontaktpersoner Kontaktoplysningerne
for Ministère chargé de la Pêche et des Affaires maritimes (Senegals
ministerium med ansvar for fiskeri og maritime anliggender) og Direction de la
Protection et de la Surveillance des Pêches – DPSP (direktoratet for
fiskeriovervågning) er anført i tillæg 7. Kapitel II – Fiskeritilladelser 1. Betingelser
for opnåelse af fiskeritilladelse – berettigede fartøjer De
fiskeritilladelser, der er omhandlet i aftalens artikel 4, udstedes på
betingelse af, at det pågældende fartøj er registreret i
EU-fiskerfartøjsregisteret, og at alle rederens, førerens eller fartøjets
tidligere forpligtelser som følge af fiskeri i Senegal i henhold til aftalen er
opfyldt. 2. Ansøgning
om fiskeritilladelse 1.
EU’s kompetente myndigheder indgiver elektronisk
senest tyve (20) arbejdsdage før datoen for den ønskede gyldighedsperiodes
begyndelse en ansøgning for hvert fartøj, der ønsker at fiske i henhold til
fiskeripartnerskabsaftalen, til Ministère chargé de la Pêche et des Affaires
maritimes (Senegals ministerium med ansvar for fiskeri og maritime
anliggender), med kopi til EU’s
delegation i Senegal. EU’s
kompetente myndigheder sender originalerne til Direction des Pêches Maritimes – DPM (direktoratet for havfiskeri)
via EU’s delegation. 2.
Ansøgninger indgives til DPM på en formular som
vist i tillæg 1. 3.
Hver ansøgning om fiskeritilladelse ledsages af følgende
dokumenter: –
bevis for betaling af det faste forskud for
tilladelsens gyldighedsperiode –
et farvefoto af fartøjet, set fra siden. 4.
Ved fornyelse af en fiskeritilladelse inden for
rammerne af den gældende protokol skal ansøgningen om fornyelse for et fartøj,
hvis tekniske specifikationer ikke er blevet ændret, blot ledsages af et bevis
for betaling af afgiften. 3. Faste
afgifter/forskud 1.
Afgiften for de demersale arter fremgår af
specifikationsbladet i tillæg 2. Fiskeritilladelserne udstedes efter indbetaling
til de kompetente nationale myndigheder af det forskud, der er angivet i samme
specifikationsblad. 2.
Afgiften for notfartøjer til tunfiskeri og
stangfartøjer, i EUR pr. ton fangst i Senegals fiskeriområder, beregnes som
følger: 55 EUR for det
første anvendelsesår 60 EUR for det
andet og tredje anvendelsesår 65 EUR for det
fjerde anvendelsesår 70 EUR for det
femte anvendelsesår. Fiskeritilladelserne
udstedes efter indbetaling til de kompetente nationale myndigheder af følgende
faste afgifter: - for
notfartøjer til tunfiskeri: - 13 750 EUR
pr. fartøj, svarende til en afgift for 250 tons pr. år for protokollens første
anvendelsesår - 15 000
EUR pr. fartøj, svarende til en afgift for 250 tons pr. år for protokollens
andet og tredje anvendelsesår - 16 250 EUR
pr. fartøj, svarende til en afgift for 250 tons pr. år for protokollens fjerde
anvendelsesår - 17 500 EUR
pr. fartøj, svarende til en afgift for 250 tons pr. år for protokollens femte
anvendelsesår - For stangfartøjer: - 8 250 EUR
pr. fartøj, svarende til en afgift for 150 tons pr. år for protokollens første
anvendelsesår - 9 000
EUR pr. fartøj, svarende til en afgift for 150 tons pr. år for protokollens
andet og tredje anvendelsesår - 9 750 EUR
pr. fartøj, svarende til en afgift for 150 tons pr. år for protokollens fjerde
anvendelsesår - 10 500 EUR
pr. fartøj, svarende til en afgift for 150 tons pr. år for protokollens femte
anvendelsesår. 3.
Den faste afgift omfatter alle nationale og lokale
afgifter undtagen havneafgifter og gebyrer for tjenesteydelser. 4.
Hvis fiskeritilladelsens gyldighedsperiode er på
under et år, f.eks. på grund af en biologisk hvileperiode, tilpasses den faste
afgift efter den gyldighedsperiode, der anmodes om. 4. Udstedelse
af fiskeritilladelser og opstilling af en foreløbig liste over fartøjer med
fiskeritilladelse 1.
Efter modtagelsen af ansøgningerne om
fiskeritilladelse, jf. punkt 2.2 og 2.3, opstiller Senegal inden for en frist
på 5 dage for hver fartøjskategori en foreløbig liste over fartøjer med
fiskeritilladelse. 2.
Denne liste sendes straks til den nationale
fiskerikontrolmyndighed og EU. 3.
EU sender den foreløbige liste til rederen eller
dennes repræsentant. Hvis EU’s kontor er lukket, kan Senegal sende den
foreløbige liste direkte til rederen eller dennes repræsentant med kopi til EU. 4.
Fartøjerne har tilladelse til at fiske, så snart de
er opført på ovennævnte foreløbige liste. I så fald skal de pågældende fartøjer
altid medføre en kopi af den foreløbige liste, indtil de har fået udstedt
fiskeritilladelse. 5.
Fiskeritilladelserne for alle fartøjer udstedes af
DPM senest tyve (20) arbejdsdage efter, at denne myndighed har modtaget alle de
dokumenter, der er omhandlet i punkt 2, nr. 3, til rederne eller deres
repræsentanter via EU’s delegation i Senegal. 6.
For at undgå at skabe forsinkelser for fiskeriet i
området sendes der samtidig en elektronisk kopi af fiskeritilladelsen til
rederne. Denne kopi kan anvendes i en periode på højst 60 dage fra den dato,
hvor fiskeritilladelsen er udstedt. I denne periode sidestilles kopien med
originaldokumentet. 7.
Fiskeritilladelsen skal altid opbevares om bord,
jf. dog denne afdelings punkt 4 og 6. 5. Overdragelse
af fiskeritilladelser 1.
En fiskeritilladelse udstedes for et bestemt fartøj
og kan ikke overdrages. 2.
I tilfælde af påvist force majeure, som f.eks. tab
eller længerevarende oplægning af et fartøj på grund af alvorlige tekniske
skader, erstattes et fartøjs fiskeritilladelse dog på anmodning af EU med en ny
fiskeritilladelse til et andet fartøj af samme kategori, uden at der skal
betales afgift på ny. 3.
I så fald lægges de to fartøjers samlede fangster
til grund ved beregningen af, om der eventuelt skal betales mere i afgift. 4.
For så vidt angår det fartøj, der skal erstattes,
indgiver rederen eller dennes repræsentant den annullerede fiskeritilladelse
til DPM via EU’s delegation i Senegal. 5.
Den nye fiskeritilladelse gælder fra den dato, hvor
den annullerede fiskeritilladelse indgives til DPM. EU’s delegation underrettes
om overdragelsen af fiskeritilladelsen. 6. Fiskeritilladelsers
gyldighedsperiode 1.
Fiskeritilladelser til notfartøjer til tunfiskeri
og stangfartøjer udstedes for et år ad gangen. Fiskeritilladelser til trawlere
til demersalt dybvandsfiskeri udstedes for et kvartal ad gangen. 2.
Fiskeritilladelser kan fornys. 3.
Med henblik på bestemmelse af gyldighedsperiodens
start forstås ved –
et år: i protokollens første anvendelsesår,
perioden fra protokollens ikrafttrædelsesdato og til den 31. december samme år;
derefter hvert hele kalenderår; i protokollens sidste anvendelsesår, perioden
fra den 1. januar til datoen for protokollens udløb. –
kvartal: ved begyndelsen af protokollens
anvendelsesperiode, perioden fra protokollens ikrafttrædelsesdato til datoen
for det følgende kvartals begyndelse, idet et kvartals begyndelsesdato altid er
enten den 1. januar, den 1. april, den 1. juli eller den 1. oktober; derefter
hvert hele kvartal; ved afslutningen af protokollens anvendelsesperiode,
perioden fra slutningen af det sidste hele kvartal til datoen for protokollens
udløb. 7. Hjælpefartøjer 1.
På anmodning af EU giver Senegal tilladelse til, at
EU-fartøjer med fiskeritilladelse benytter hjælpefartøjer. 2.
Sådan hjælp må ikke omfatte hverken
brændstofpåfyldning eller omladning af fangsterne. 3.
Hjælpefartøjerne skal føre en medlemsstats flag og
må ikke være rigget til fiskeri. 4.
Der gælder den samme procedure for indgivelse af
anmodninger om fiskeritilladelse, der er omhandlet i kapitel II, for
hjælpefartøjer, i det omfang disse procedurer gælder for sådanne fartøjer. 5.
Senegal opstiller listen over de hjælpefartøjer,
der har fået udstedt tilladelse, og meddeler den hurtigst muligt til den
nationale fiskerikontrolmyndighed og EU.
Kapitel III – Tekniske
foranstaltninger De
tekniske foranstaltninger, der gælder for trawlere til demersalt
dybvandsfiskeri med fiskeritilladelse med hensyn til fiskeriområde,
fiskeredskaber og bifangster, er fastsat i specifikationsbladet i tillæg 2. Tunfiskerfartøjer
skal efterleve samtlige henstillinger og afgørelser vedtaget af ICCAT.
Kapitel IV – Kontrol,
Overvågning og tilsyn Afdeling 1:
Fangstopgørelsesordning 1. Fiskerilogbog 1.
Føreren af et EU-fartøj, der fisker i henhold til
aftalen, fører en fiskerilogbog som vist i tillæg 3a og 3b til dette bilag for
hver fiskerikategori. 2.
Fiskerilogbogen udfyldes af fartøjsføreren for hver
dag, hvor fartøjet befinder sig i Senegals fiskeriområde. 3.
Fartøjsføreren registrerer hver dag i
fiskerilogbogen fangstmængden for hver art, der er fanget og beholdt om bord,
med angivelse af artens alfa-3-FAO-kode, udtrykt i kilogram levende vægt eller
i givet fald antal fisk. For hver hovedart registrerer fartøjsføreren også
nulfangst. 4.
Fartøjsføreren registrerer også hver dag i
fiskerilogbogen mængden af eventuelt udsmid af hver art, udtrykt i kilogram
levende vægt eller i givet fald antal fisk. 5.
Fiskerilogbogen udfyldes letlæseligt med blokbogstaver
og underskrives af fartøjsføreren. 6.
Fartøjsføreren er ansvarlig for, at de data, der
registreres i fiskerilogbogen, er korrekte. 2. Fangstopgørelse 1.
Fartøjsføreren indberetter fartøjets fangster ved
at sende Senegal sine fiskerilogbøger for den periode, hvor fartøjet har
befundet sig i landets fiskerizone. 2.
Indtil det elektroniske registrerings- og
indberetningssystem, der er omhandlet i denne afdelings punkt 4, tages i brug,
sendes fiskerilogbøgerne således: i.
ved anløb af havn i Senegal afleveres hver original fiskerilogbog til Senegals
lokale repræsentant, som skriftligt bekræfter modtagelsen ii.
ved udsejling af Senegals fiskeriområder uden forudgående anløb af havn i
Senegal sendes den originale fiskerilogbog a) som en skannet elektronisk udgave til
den adresse, som Senegal har oplyst. Senegal anerkender straks modtagelsen pr.
e-mail undtagelsesvis: b) pr. fax til det nummer, som Senegal har
oplyst, eller c) senest 14 dage efter anløb af havn og
under alle omstændigheder senest 45 dage efter udsejling af Senegals
fiskeriområde pr. brev, som sendes til Senegal. 3.
Fartøjsføreren sender en kopi af alle
fiskerilogbøger til EU. Er der tale om tunfartøjer, sender fartøjsføreren
ligeledes en kopi af alle fiskerilogbøger til et af følgende videnskabelige
institutter: i) IRD (Institut de recherche pour le
développement) ii) IEO (Instituto Español de Oceanografía)
eller iii) INIAP (Instituto Nacional de
Investigaçao Agrária y das Pescas)
samt til v) CRODT (Centre de Recherche
Océanographique de Dakar Thiaroye). 4.
Hvis fartøjet vender tilbage til Senegals
fiskeriområde i fiskeritilladelsens gyldighedsperiode, indgives der en ny
fangstopgørelse. 5.
Hvis fangstopgørelsesbestemmelserne ikke
overholdes, kan Senegal suspendere det pågældende fartøjs fiskeritilladelse,
indtil Senegal har modtaget en eventuelt manglende fangstopgørelse, og pålægge
rederen sanktioner efter bestemmelserne i den gældende nationale lovgivning.
Ved gentagne overtrædelser kan Senegal nægte at forny en fiskeritilladelse. 6.
Senegal underretter straks EU om enhver sanktion i
den forbindelse. 3. Kvartalsvis
fangstopgørelse for trawlere Indtil det elektroniske registrerings- og indberetningssystem, der er
omhandlet i denne afdelings punkt 4, tages i brug, meddeler Europa-Kommissionen
Direction des Pêches Maritimes – DPM (direktoratet for havfiskeri) inden
udgangen af hvert kvartal de mængder, der er fanget af trawlere i løbet af det
foregående kvartal, i overensstemmelse med modellen i tillæg 3c til dette
bilag. 4. Overgang
til et elektronisk registrerings- og indberetningssystem (ERS) Parterne er enige om at bane vejen for overgangen til et elektronisk
fangstrapporteringssystem, som er baseret på de specifikke tekniske krav i
tillæg 6. Parterne er enige om at fastlægge fælles bestemmelser med henblik på,
at denne overgang sker så hurtigt som muligt. Senegal underretter EU, så snart
betingelserne for overgangen er opfyldt. Fra den dato, hvor denne oplysning er
fremsendt, fastsætter parterne en frist på to måneder, inden for hvilken
systemet skal gøres fuldt ud operationelt. 5. Opgørelse
over skyldige afgifter for tunfiskerfartøjer 1.
Årlig opgørelse 1.1.
Med henblik på validering sendes der til ovennævnte
videnskabelige institutter en årlig fangstopgørelse, som er baseret på
fiskerilogbøgerne og de oplysninger, som fartøjsføreren har indgivet. 1.2.
Når de er valideret, sendes opgørelserne til DPM,
DPSP og CRODT med henblik på kontrol. 1.3.
Senegal meddeler hurtigst muligt EU resultaterne af
denne kontrol. 1.4.
Hvis der er brug for afklaring af spørgsmål,
henvender EU sig til sine egne videnskabelige institutter og meddeler Senegal resultaterne
af denne afklaring. Oplysningerne sendes elektronisk. 1.5.
Den fælles videnskabelige arbejdsgruppe holder møde
om nødvendigt. 1.6.
Om nødvendigt indledes der yderligere drøftelser om
kontrolprocedurerne, og der holdes i givet fald et møde med deltagelse af
samtlige videnskabelige institutter. 2.
Endelig opgørelse 2.1.
På grundlag af fangstopgørelserne, som er valideret
af ovennævnte videnskabelige institutter og forskningscenter, udarbejder EU for
hvert tunfiskerfartøj en endelig opgørelse over, hvor meget de enkelte fartøjer
skal betale i afgift for deres fiskeri i det foregående kalenderår. 2.2.
EU meddeler den endelige opgørelse til Senegal og
rederen inden den 15. juli i året efter det år, hvor fangsterne har fundet
sted. 2.3.
Hvis den endelige opgørelse lyder på et højere
beløb end den forudbetalte faste afgift for fiskeritilladelsen, betaler rederen
saldoen til Senegal senest den 30. august i det indeværende år. Hvis den
endelige opgørelse lyder på et lavere beløb end den forudbetalte faste afgift,
får rederen ikke penge tilbage. Afdeling 2: Indsejling i og udsejling af Senegals farvande 1. EU-fiskerfartøjer, der fisker i henhold til
denne protokol i Senegals farvande, skal senest seks (6) timer i forvejen
meddele de kompetente myndigheder i Senegal, at de agter at sejle ind i eller
ud af Senegals farvande. 2. Ved meddelelse om indsejling i eller udsejling
af Senegals farvande skal fartøjerne samtidig oplyse deres position, og hvor
store fangster de har taget og beholdt om bord, angivet ved alfa-3-FAO-kode og
udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk, jf. dog punkt 2
i tillæg 6. Disse meddelelser sendes pr. e-mail eller fax til de adresser, der
er angivet i tillæg 7. 3. Et fartøj, der afsløres i at fiske uden at
have meddelt Senegals kompetente myndigheder dette på forhånd, betragtes som et
fartøj uden fiskeritilladelse og vil blive underlagt bestemmelserne i den
nationale lovgivning. 4. Fiskeritilladelsen skal være ledsaget af
oplysninger om de kompetente senegalesiske myndigheders e-mailadresse, telefon-
og telefaxnumre samt radiokaldesignal. Afdeling 3: Omladning og landing 1.
Stangfartøjer skal lande de fangster, de har taget
i Senegals fiskeriområder, i Dakar havn og kan sælge dem til de lokale
virksomheder til den internationale markedspris, der er fastsat på grundlag af
forhandling mellem operatørerne. 2.
EU-fiskerfartøjer, der udøver deres aktiviteter i
henhold til denne protokol i Senegals farvande, og som ønsker at foretage en
omladning i Senegals farvande, skal med tilladelse fra Senegals kompetente
myndigheder gøre dette på reden ud for Dakar havn. 3.
Hvis sådanne fartøjers redere eller deres
repræsentant, ønsker at lande eller omlade, skal de mindst 72 timer i forvejen
meddele Senegals kompetente myndigheder følgende oplysninger: 3.1.
navnene på de fiskerfartøjer, som skal omlade eller
lande en fangst 3.2.
transportfartøjets navn eller navnet på den havn,
hvor landingen skal finde sted 3.3.
mængden af hver art, der skal omlades eller landes 3.4.
datoen for omladningen eller landingen 3.5.
bestemmelsesstedet for de fangster, der omlades
eller landes. 4.
Omladning eller landing betragtes som udsejling af
Senegals farvande. Fartøjerne har derfor pligt til at sende fangstopgørelserne
til Senegals kompetente myndigheder og meddele dem, om de agter at fortsætte
fiskeriet eller at sejle ud af Senegals farvande. 5.
Al omladning eller landing af fangster, der ikke er
nævnt i ovenstående punkter, er forbudt i Senegals farvande. Ved overtrædelse
af denne bestemmelse, kan overtræderen idømmes sanktioner efter gældende
senegalesisk lovgivning. Afdeling 4: Fartøjsovervågningssystemet (FOS) 1. Fartøjspositionsmeldinger
– FOS 1.
EU-fartøjer med fiskeritilladelse skal være
udstyret med et satellitbaseret fartøjsovervågningssystem (FOS), som sikrer
automatisk og løbende transmission hver time af fartøjernes position til
fiskeriovervågningscentret (FOC) i fartøjernes flagstat. 2.
Hver positionsmelding skal i. indeholde: a) fartøjets identifikation b) fartøjets seneste geografiske position (længde,
bredde) med en fejlmargin på under 500 m og et konfidensinterval på 99 % c) dato og klokkeslæt for registrering af
position d) fartøjets fart og kurs ii. opfylde de krav til format, der er
fastsat i tillæg 5 til dette bilag. 3.
Den første position, der registreres efter
indsejling i Senegals fiskerizone identificeres ved koden "ENT". Alle
efterfølgende positioner identificeres ved koden "POS", bortset fra
den første position, der registreres efter udsejling af Senegals fiskerizone,
og som identificeres ved koden "EXI". 4.
Flagstatens FOC er ansvarligt for automatisk
behandling og i givet fald elektronisk transmission af positionsmeldinger.
Positionsmeldingerne registreres på en sikker måde og opbevares i tre år. 2. Fartøjets
fremsendelse af positionsmeldinger i tilfælde af et defekt FOS 1.
Fartøjsføreren sørger for, at fartøjets FOS altid
er fuldt funktionsdygtigt, og at positionsmeldinger sendes på korrekt vis til
flagstatens FOC. 2.
Hvis fartøjets FOS er defekt, skal det repareres
eller udskiftes inden en måned. Efter udløbet af denne frist har fartøjet ikke
længere tilladelse til at fiske i Senegals fiskeriområder. 3.
Fartøjer, der fisker i Senegals fiskeriområder med
defekt FOS, sender deres positionsmeldinger med alle obligatoriske oplysninger
pr. e-mail, via radio eller pr. fax til flagstatens FOC mindst hver fjerde
time, jf. denne afdelings punkt. 1.2, nr. i). 3. Sikker
fremsendelse af positionsmeldinger til Senegal 1.
Flagstatens FOC sender automatisk de pågældende
fartøjers positionsmeldinger til Senegals FOC. Flagstatens og Senegals FOC
udveksler e-mailadresser og giver straks hinanden meddelelse om eventuelle
ændringer. 2.
Fremsendelsen af positionsmeldinger mellem
flagstatens og Senegals FOC sker elektronisk efter et sikkert
kommunikationssystem. 3.
Senegals FOC underretter hurtigst muligt
flagstatens FOC og EU, hvis der ikke længere regelmæssigt modtages
positionsmeldinger for et fartøj med fiskeritilladelse, og det pågældende
fartøj ikke har meddelt, at det er sejlet ud af Senegals fiskeriområde. 4. Funktionsfejl
i kommunikationssystemet 1.
Senegal sørger for, at dets elektroniske udstyr er
kompatibelt med det elektroniske udstyr, som flagstatens FOC anvender, og giver
straks EU meddelelse om eventuelle funktionsfejl i forbindelse med fremsendelse
og modtagelse af positionsmeldinger med henblik på snarest muligt at få løst
det pågældende tekniske problem. 2.
Eventuelle tvister forelægges for Den Blandede
Komité. 3.
Fartøjsføreren betragtes om ansvarlig for enhver
påvist manipulation af fartøjets FOS med henblik på at forstyrre systemets
drift eller forfalske positionsmeldinger. Eventuelle overtrædelser straffes
efter gældende senegalesisk lovgivning. 5. Ændring
af positionsmeldingshyppighed 1.
Ved begrundet mistanke om overtrædelse kan Senegal
sende en anmodning til flagstatens FOC med kopi til EU om i en afgrænset
undersøgelsesperiode at reducere positionsmeldingsintervallet for et fartøj til
en time. 2.
Senegal sender bevismaterialet til flagstatens FOC
og til EU. 3.
Flagstatens FOC sender straks Senegal
positionsmeldingerne efter den reducerede hyppighed. 4.
Når den pågældende undersøgelsesperiode er
afsluttet, underretter Senegal flagstatens FOC og EU om en eventuel opfølgning. 6. FOS-meddelelsens
gyldighed i tilfælde af tvist Det er kun de positionsmeldinger, der er fremsendt
via FOS, der er gyldige i tilfælde af uenighed mellem parterne. Afdeling 5: Observatører 1.
Fiskeriobservation 1.1.
Fartøjer med fiskeritilladelse er omfattet af en
fiskeriobservationsordning, der er en del af aftalen. 1.2.
Når det gælder tunfiskerfartøjer, skal denne
observationsordning være i overensstemmelse med de henstillinger, der er
vedtaget af ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af
Tunfiskebestanden i Atlanterhavet). 2.
Udpegede fartøjer og observatører 2.1.
Samtidig med udstedelsen af fiskeritilladelsen
meddeler Senegal EU og rederen eller dennes repræsentant, hvilke fartøjer der
skal tage en observatør om bord, og hvor længe observatøren skal være om bord
på det enkelte fartøj. 2.2.
Senegal meddeler EU og rederen for det fartøj, der
skal tage en observatør om bord, eller dennes repræsentant navnet på den
observatør, der er udpeget til fartøjet, senest 15 dage før den dato, hvor
observatøren skal tages om bord. Senegal giver straks EU og rederen eller
dennes repræsentant meddelelse om eventuelle ændringer med hensyn til de
udpegede fartøjer eller observatører. 2.3.
Senegal bestræber sig på ikke at udpege
observatører til fartøjer, der allerede har en observatør om bord, eller som
allerede er formelt forpligtet til at tage en observatør om bord i den
pågældende fangstperiode som led i sådanne fartøjers aktiviteter i andre
fiskeriområder end Senegals fiskeriområder. 2.4.
Når det gælder trawlere til demersalt
dybvandsfiskeri, må observatørens tilstedeværelse om bord ikke overstige to
måneder. Observatøren må ikke opholde sig længere om bord, end det er
nødvendigt for at kunne udføre sine opgaver. 3.
Fast finansielt bidrag 3.1.
Når det gælder notfartøjer med fryseanlæg til
tunfiskeri og stangfartøjer, skal rederne i forbindelse med betalingen af den
årlige afgift ligeledes betale DPSP et fast beløb på 400 EUR for hvert
fartøj som bidrag til observatørordningen. 3.2.
Når det gælder trawlere, skal rederne i forbindelse
med den kvartalsvise betaling af afgifter ligeledes betale DPSP et fast beløb
på 100 EUR for hvert fartøj som bidrag til observatørordningen. 4.
Observatørens løn Observatørens løn og
sociale bidrag betales af Senegal. 5.
Betingelser for ombordtagning af
observatører 5.1.
Betingelserne for ombordtagning af observatører,
bl.a. længden af deres ophold om bord, aftales mellem rederen eller dennes
repræsentant og Senegal. 5.2.
Observatøren behandles om bord som officer.
Observatørens logi om bord afhænger dog af fartøjet tekniske struktur. 5.3.
Kost og logi om bord betales af rederen. 5.4.
Fartøjsføreren træffer på sit ansvarsområde alle
nødvendige forholdsregler til at sikre observatørens fysiske sikkerhed og
psykiske velbefindende. 5.5.
Observatøren skal have adgang til alle faciliteter,
der er nødvendige, for at han kan udføre sine opgaver. Observatøren skal have
adgang til kommunikationsmidler, til dokumenter vedrørende fartøjets fiskeri,
bl.a. fiskerilogbog og navigationsbog, og til de dele af fartøjet, der er
direkte knyttet til de observatøropgaver, som vedkommende skal udføre. 6.
Observatørens forpligtelser 6.1.
I den tid, hvor observatøren er om bord, sørger denne
for: 6.2.
at træffe passende foranstaltninger til at undgå at
afbryde eller hindre fiskeriet 6.3.
at behandle materiel og udstyr om bord med respekt 6.4.
at respektere, at alle dokumenter vedrørende
fartøjet er fortrolige. 7.
Ombordtagning og ilandsætning af
observatører 7.1.
Observatøren tages om bord i en havn valgt af
rederen. 7.2.
Rederen eller dennes repræsentant giver senest ti
dage før ombordtagning Senegal meddelelse om, på hvilken dato, hvilket
klokkeslæt og i hvilken havn observatøren tages om bord. Hvis observatøren tages
om bord i et andet land, afholder rederen hans rejseudgifter til
ombordtagningshavnen. 7.3.
Hvis observatøren ikke melder sig om bord senest 12
timer efter den dato og det klokkeslæt, der er fastsat for ombordtagning,
fritages rederen automatisk for forpligtelsen til at tage den pågældende
observatør om bord. Fartøjet kan så frit forlade havnen og begynde at fiske. 7.4.
Hvis observatøren ikke sættes i land i en havn i
Senegal, betaler rederen, hvad det koster for observatøren at komme tilbage til
Senegal så hurtigt som muligt. 8.
Observatørens opgaver Observatøren har til opgave: 8.1.
at observere fartøjets fiskeri 8.2.
at kontrollere fartøjets position under fiskeriet 8.3.
at udtage biologiske prøver som led i et
videnskabeligt program 8.4.
at registrere, hvilke fiskeredskaber der anvendes 8.5.
at kontrollere logbogsoplysningerne om fangsterne i
Senegals farvande 8.6.
at kontrollere bifangstprocenter og anslå udsmid 8.7.
når fartøjet befinder sig i Senegals fiskeriområde,
mindst én gang om ugen via radio, pr. fax eller pr. e-mail at rapportere sine
observationer, herunder mængden af fangster og bifangster om bord. 9.
Observatørens rapport 9.1.
Inden observatøren forlader fartøjet, fremlægger
denne en observationsrapport for fartøjsføreren. Fartøjsføreren har ret til at
anføre eventuelle bemærkninger i observationsrapporten. Rapporten underskrives
af observatøren og fartøjsføreren. Fartøjsføreren får en kopi af
observationsrapporten. 9.2.
Observatøren sender sin rapport til Senegal, der
sender en kopi heraf til EU senest otte arbejdsdage efter observatørens
ilandsætning. Afdeling 6:
Inspektion på havet og i havn 1.
Inspektion på havet 1.1.
Inspektion på havet i Senegals fiskeriområder af
EU-fiskerfartøjer med fiskeritilladelse foretages af fartøjer og kontrollører
fra Senegal, der tydeligt kan identificeres som fiskerikontrolfartøjer og
fiskerikontrollører. 1.2.
Inden de går om bord, giver Senegals kontrollører
EU-fartøjet besked om, at de har besluttet at gennemføre en inspektion.
Inspektion foretages af højst to kontrollører, som skal fremvise id og
legitimation for, at de er kontrollører, inden de foretager inspektion. 1.3.
Senegals kontrollører må ikke opholde sig længere
om bord på EU-fiskerfartøjet, end det er nødvendigt for at løse
inspektionsopgaverne. De foretager inspektion på en sådan måde, at fartøjet og
dets fiskeri og last påvirkes mindst muligt. 1.4.
Senegal kan give tilladelse til, at EU deltager i
inspektion på havet som observatør. 1.5.
Føreren af EU-fiskerfartøjet bistår Senegals
kontrollører med at komme om bord og i deres arbejde. 1.6.
Efter hver afsluttet inspektion udarbejder Senegals
kontrollører en inspektionsrapport. EU-fiskerfartøjets fører har ret til at
anføre eventuelle bemærkninger i inspektionsrapporten. Inspektionsrapporten
underskrives af den kontrollør, som udarbejder rapporten, og af
EU-fiskerfartøjets fører. 1.7.
Senegals kontrollører giver EU-fiskerfartøjets
fører en kopi af inspektionsrapporten, inden de forlader fartøjet. Senegal
sender en kopi af inspektionsrapporten til EU senest otte dage efter
inspektionen. 2.
Inspektion i havn 2.1.
Inspektion i havn af EU-fiskerfartøjer, der i en
havn i Senegal lander eller omlader fangster, der er taget i Senegals
fiskeriområder, foretages af kontrollører, der er bemyndiget hertil. 2.2.
Inspektion foretages af højst to kontrollører, som
skal fremvise id og legitimation for, at de er kontrollører, inden de foretager
inspektion. Senegals kontrollører må ikke opholde sig længere om bord på
EU-fiskerfartøjet, end det er nødvendigt for at løse inspektionsopgaverne, og
de foretager inspektion på en sådan måde, at fartøj, landing eller omladning og
last påvirkes mindst muligt. 2.3.
Senegal kan give EU tilladelse til at deltage som
observatør i inspektionen i havn. 2.4.
Føreren af EU-fiskerfartøjet skal bistå de
senegalesiske kontrollører i deres arbejde. 2.5.
Ved afslutning af hver inspektion udarbejder
Senegals kontrollør en inspektionsrapport. EU-fiskerfartøjets fører har ret til
at anføre eventuelle bemærkninger i inspektionsrapporten. Inspektionsrapporten
underskrives af den kontrollør, som udarbejder rapporten, og af
EU-fiskerfartøjets fører. 2.6.
Senegals kontrollør afleverer en kopi af
inspektionsrapporten til EU-fiskerfartøjets fører efter endt inspektion.
Senegal sender en kopi af inspektionsrapporten til EU senest otte dage efter
inspektionen. Afdeling 7:
Overtrædelse 1.
Behandling af overtrædelser 1.1.
Alle overtrædelser, som et EU-fiskerfartøj med en
fiskeritilladelse, der er udstedt efter bestemmelserne i dette bilag, begår,
registreres i en inspektionsrapport. Denne rapport sendes hurtigst muligt til
EU og til flagstaten. 1.2.
Fartøjsførerens underskrift af inspektionsrapporten
indskrænker ikke rederens ret til at forsvare sig mod den formodede
overtrædelse. 2.
Opbringning af fartøjer –
Informationsmøde 2.1.
Hvis der er hjemmel til det i Senegals lovgivning
for den pågældende overtrædelse, kan et EU-fiskerfartøj, der har begået en overtrædelse,
pålægges at indstille sit fiskeri og, hvis det befinder sig på havet, at anløbe
havnen i Dakar. 2.2.
Senegal underretter inden for højst 24 timer EU om
enhver opbringning af et EU-fiskerfartøj med fiskeritilladelse. Sammen med en
sådan meddelelse fremlægges der bevismateriale for den pågældende overtrædelse. 2.3.
Inden der træffes foranstaltninger over for
fartøjet, fartøjsføreren, besætningen eller lasten, bortset fra
foranstaltninger, der skal sikre beviserne, arrangerer Senegal på anmodning af
EU senest én arbejdsdag efter meddelelsen om fartøjets opbringning et
informationsmøde for at få belyst de forhold, der førte til fartøjets
opbringning, og for at informere om eventuelle følger. Fartøjets flagstat kan
sende en repræsentant til sådanne informationsmøder. 3.
Sanktioner i forbindelse med
overtrædelse – Mæglingsprocedure 3.1.
Sanktionen for overtrædelsen fastsættes af Senegal
efter gældende national lovgivning. 3.2.
Hvis en overtrædelse skal afgøres ved en retlig
procedure, indledes der, inden en sådan procedure iværksættes, og forudsat at
der ikke er begået nogen kriminel handling, en mæglingsprocedure mellem Senegal
og EU for at bestemme sanktionens art og størrelse. Mæglingsproceduren
afsluttes senest tre dage efter meddelelsen om fartøjets opbringning. 3.3.
Repræsentanter for fartøjets flagstat og EU kan
deltage i en sådan mæglingsprocedure. 4.
Retlig procedure - Bankgaranti 4.1.
Hvis mæglingsproceduren slår fejl, og overtrædelsen
indbringes for den ansvarlige retlige myndighed, stiller det overtrædende
fartøjs reder en bankgaranti i en bank udpeget af Senegal på et beløb, der
fastsættes af Senegal, og som skal dække udgifterne i forbindelse med fartøjets
opbringning, den forventede bøde og en eventuel erstatning. Bankgarantien
frigives først, når den retlige procedure er afsluttet. 4.2.
Bankgarantien frigives og betales tilbage til
rederen staks efter domsafsigelsen således: –
a) det fulde beløb, hvis der ikke er idømt nogen
sanktion –
b) saldobeløbet, hvis der idømmes en sanktion i
form af en bøde, der er mindre end den stillede bankgaranti. 4.3.
Senegal meddeler EU resultatet af den retlige
procedure senest otte dage efter domsafsigelse. 5.
Frigivelse af fartøj og besætning Fartøjet og dets besætning kan
forlade havnen, så snart de forpligtelser, der følger af mæglingsproceduren, er
opfyldt, eller så snart der er stillet en bankgaranti. Afdeling 8:
Samarbejde om overvågning ved bekæmpelse af IUU- fiskeri 1.
Mål For at styrke overvågningen
af fiskeri på åbent hav og for at bekæmpe IUU-fiskeri skal EU-fiskerfartøjer
rapportere tilstedeværelsen i Senegals fiskeriområde af fartøjer, som ikke er
opført på den liste over fremmede fartøjer med tilladelse til at fiske i
Senegals farvande, som Senegal har fremsendt. 2.
Procedure 2.1. Hvis føreren af et
EU-fiskerfartøj observerer et andet fiskerfartøj, som eventuelt bedriver
IUU-aktiviteter, bør han indsamle så mange oplysninger som muligt herom. 2.1.
Der skal straks sendes en observationsrapport både
til de senegalesiske myndigheder og til de behørige myndigheder i det
observerende fartøjs flagstat, som videresender dem til Europa-Kommissionen
eller til det organ, som er udpeget af sidstnævnte. 2.2.
Europa-Kommissionen sender disse oplysninger videre
til Senegal. 3.
Gensidighed Senegal skal snarest muligt
sende EU eventuelle observationsrapporter, som det er i besiddelse af
vedrørende fiskerfartøjer, der i Senegals fiskeriområder eventuelt udøver
IUU-fiskeri.
Kapitel V – Påmønstring af
søfolk 1. Redere af EU-fiskerfartøjer, der fisker i henhold til
denne protokol påmønstrer statsborgere fra AVS-landene på følgende vilkår og
inden for de grænser, der er fastsat nedenfor: - når det gælder flåden af notfartøjer til tunfiskeri, skal
mindst 20 % af de søfolk, der påmønstres i tunfangstsæsonen i Senegals
fiskeriområde, være sømænd fra Senegal eller eventuelt AVS-sømænd. - når det gælder flåden af stangfartøjer til tunfiskeri, skal
mindst 20 % af de søfolk, der påmønstres i tunfangstsæsonen i Senegals
fiskeriområde, være sømænd fra Senegal eller eventuelt AVS-sømænd. - når det gælder flåden af trawlere til demersalt dybvandsfiskeri,
skal mindst 20 % af de søfolk, der påmønstres i fangstsæsonen i Senegals
fiskeriområde, være sømænd fra Senegal eller eventuelt AVS-sømænd. 2. Rederne bestræber sig på at påmønstre senegalesiske
sømænd. 3. Erklæringen fra Den Internationale Arbejdsorganisation
(ILO) om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet
gælder automatisk for søfolk påmønstret EU-fiskerfartøjer. Det drejer sig
navnlig om foreningsfrihed, faktisk anerkendelse af arbejdstageres ret til
kollektive forhandlinger og ikke-forskelsbehandling, hvad angår beskæftigelse
og erhverv. 4. Ansættelseskontrakter for søfolk fra Senegal og
AVS-landene, som Agence nationale des Affaires maritimes og de
underskrivende parter får en kopi af, indgås mellem redernes repræsentant(er)
på den ene side og søfolkene og/eller deres fagforeninger eller disses
repræsentanter på den anden side. Disse kontrakter skal sikre, at søfolkene er
medlem den socialsikringsordning, de hører ind under, og som omfatter
livsforsikring, sygeforsikring og ulykkesforsikring i overensstemmelse med
gældende lovgivning. 5. AVS-søfolkenes hyre betales af rederne. Den aftales med
rederne eller disses repræsentanter på den ene side og søfolkene og deres
fagforeninger eller disses repræsentanter på den anden side. Søfolkenes
lønvilkår må ikke være dårligere end dem, der gælder for besætningsmedlemmer i
deres respektive lande, og under ingen omstændigheder dårligere end
ILO-normerne. 6. Enhver sømand, der er påmønstret et EU-fiskerfartøj, skal
melde sig hos føreren af det udpegede fartøj dagen før den foreslåede dato for
hans påmønstring. Møder sømanden ikke op på den dato og det tidspunkt, der er
fastsat for påmønstring, fritages rederen automatisk for forpligtelsen til at
påmønstre den pågældende sømand. Tillæg 1 – Ansøgning om fiskeritilladelse 2 – Specifikationsblad 3 – Model for fiskerilogbogen og
fangstopgørelsen 4 – Geografiske koordinater 5 – Transmission af FOS-meddelelser til
Senegal – FOS-oplysningernes format – positionsmelding 6 – Retningslinjer for anvendelsen af det
elektroniske registrerings- og rapporteringssystem (ERS-systemet) 7 – Kontaktoplysninger for Senegal Tillæg
1 FISKERIAFTALE
MELLEM SENEGAL OG DEN EUROPÆISKE UNION ANSØGNING OM
FISKERITILLADELSE I-
ANSØGER 1. Reders
navn: ..................................................Nationalitet:........................................................................ 2. Reders
adresse:
........................................................................................................................ 3. Navn
på reders sammenslutning eller repræsentant:
..................................................................... 3. Adresse
for reders sammenslutning eller repræsentant:
................................................................ 4. Telefonnummer:
................................................ Fax:
................................... E-mail: …………… 5. Fartøjsførers
navn: ......................................... Nationalitet: .................
E-mail: ………………………… II
- FARTØJ OG FARTØJSIDENTIFIKATION 1. Fartøjets
navn:
............................................................................................................................................... 2. Flagstat:
....................................................................................................................... 3. Havnekendingsbogstaver
og -nummer:
………….................................................................................... 4. Hjemstedshavn:
…………………. MMSI-nr.: ………….…… IMO-Nummer: …….…….… 5. Dato
for erhvervelse af nuværende flag: ........../........./..............
Eventuelt tidligere flag: ………... 6. Byggeår
og -sted: ....../......./.......... i …………........ Radiokaldesignal:
............................... 7. Radiofrekvens:
………….............. Satellittelefonnummer: ……………..…………...…… 8. Byggemateriale: Stål ¨ Træ ¨ Polyester ¨ Andet ¨ ……………………………. III
- FARTØJETS TEKNISKE SPECIFIKATIONER OG UDSTYR 1. Længde
overalt: .................................................. Bredde: ....................................... Dybgang:……….. 2. Bruttotonnage
(GT): .................................. Nettotonnage: ……………….…………… 3. Hovedmotorens
maskineffekt i kW: ....................... Mærke:
................................. Type:
…..................... 4. Fartøjstype:
¨
Notfartøj til tunfiskeri ¨Stangfartøj ¨ Trawler til demersalt
dybvandsfiskeri 5. Fiskeredskaber:
...................................... 6. Fiskeriområder:
……………………………………… 7. Målarter:
………………………………. 8. Havn
udpeget til landinger: ………………………………….……………………… 9. Samlet
besætning:
.................................................................................................................... 10. Metode
til opbevaring om bord: Fersk ¨ Køling ¨ Blandet ¨ Frysning ¨ 11. Indfrysningskapacitet
pr. døgn (tons): ................. Lastrumskapacitet: ............... Antal: ..... 12. FOS-transponder: Fabrikant: …………………… Model:
…………………. Serienummer: ………………… Programversion:
........................................................... Satellitoperatør:
……………….. Undertegnede
bekræfter hermed, at de i denne ansøgning afgivne oplysninger er rigtige og
afgivet i god tro. Udfærdiget
i ..............................................., den
...................................... Ansøgers
underskrift: ................................................................... Tillæg
2 Specifikationsblad
for dybvandsarter (1) Målarter: Senegalesisk kulmule (Merluccius senegalensis og Merluccius polli) (2) Fiskeriområde: De områder, der må fiskes i, er afgrænset som følger[1]: a) vest for 16°53'42"V, mellem Senegals grænse med Mauretanien og 15°40'00"N b) mere end 15 sømil fra referencelinjen, fra 15°40'00''N til 15°15'00''N c) mere end 12 sømil fra referencelinjen, fra 15°15'00''N til 15°00'00''N d) mere end 8 sømil fra referencelinjen, fra 15°00'00"N til 14°32'30"N e) vest for 17°30'00"V, i farvandet mellem 14°32'30"N og 14°04'00"N f) vest for 17°22'00"V, i farvandet mellem 14°04'00" N og Senegals nordlige grænse med Gambia g) vest for 17°35'00"V, i farvandet mellem Senegals sydlige grænse med Gambia og 12°33'00"N h) syd for kompasretning 137° fra punkt P9 (12°33'00''N; 17°35'00''V) indtil skæringspunktet med kompasretning 220° fra Cabo Roxo for at tage hensyn til samarbejds- og forvaltningsaftalen mellem Senegal og Guinea-Bissau. (3) Tilladt fiskeredskab: Klassisk bundtrawl eller trawl til kulmule med en mindstemaskestørrelse på 70 mm. Det er forbudt at anvende midler eller anordninger, der kan blokere netmaskerne eller medføre, at den selektive virkning reduceres. For at undgå slid eller iturivning er det dog tilladt udelukkende på undersiden af bundtrawlets pose at fastgøre slidgarn i form af net eller ethvert andet materiale. Sådanne slidgarn må udelukkende fastgøres langs trawlposens forkant og sider. For oversiden af trawlene er det tilladt at anvende beskyttelsesanordninger, forudsat at de består af et enkelt stykke net af samme materiale som posen, og deres masker i udstrakt tilstand måler mindst 300 mm. Det er forbudt at anvende dobbelttråde, det være sig enkeltvis eller snoet, i trawlposen. (4) Bifangster[2]: 7 % blæksprutter, 7 % krebsdyr og 15 % andre demersale bundfisk. Den procentdel bifangster, der er fastsat ovenfor, beregnes ved afslutningen af hver fangstrejse i forhold til fangstens samlede vægt, jf. den senegalesiske lovgivning. Det er forbudt at beholde om bord, omlade, lande, opbevare og sælge hajer og rokker (Elasmobranchii), der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger som led i Den Europæiske Unions handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer og inden for rammerne af de kompetente regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og regionale fiskeriorganisationer – navnlig hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus), silkehaj (Carcharhinus falciformis), stor hvid haj (Carcharodon carcharias), brugde (Cetorhinus maximus), sildehaj (Lamna nasus), størøjet rævehaj (Alopias superciliosus), havengel (Squatina squatina), almindelig djævlerokke (Manta birostris) og arter af familien hammerhajer (Sphyrnidae). Hvis der utilsigtet fanges hajer og rokker, som ikke må beholdes om bord, må de ikke beskadiges. De slippes straks fri igen. (5) Samlet tilladt fangstmængde/ afgifter: Tilladt fangstmængde: || 2 000 tons om året Afgift: || 90 EUR/ton Afgiften beregnes ved udgangen af hver periode på 3 måneder, som fartøjet har tilladelse til at fiske i, idet fangster taget i denne periode medregnes. Inden der kan udstedes en fiskeritilladelse, betales der for hvert fartøj ved begyndelsen af hver periode på tre måneder, som fartøjet får tilladelse til at fiske i, et forskud på 500 EUR, som trækkes fra den samlede afgift, der skal betales. – Antal fartøjer, der har tilladelse til at fiske || 2 fartøjer – Type fartøjer, der har tilladelse til at fiske || Trawlere til demersalt dybvandsfiskeri – Påmønstring af senegalesiske sømænd eller sømænd fra andre AVS-lande || 20 % af besætningen – Årlig biologisk hvileperiode || Fra den 1. maj til den 30. juni[3] Tillæg
3a Stærkt vandrende arter: Fiskerilogbog – model fastlagt af ICCAT || || || Langline Levende agn Not Trawl Andet || || || || || || || || || || || || || Fartøjets navn: ……………………………………………………………………. || Bruttoregistertonnage: …………………………………………………............................. || UDSEJLING: HJEMKOMST: || Måned || Dag || År || Havn || || || Flagstat: ……………………………………………………………………........................... || Kapacitet – (MT): ……………………………………………........ || || || || || || || || Havnekendingsbogstaver og -nummer: ………………………………………………………………................................... || Fører: ……………………………………………………….... || || || || Reder: ………………………………………………………….......................... || Antal besætningsmedlemmer: ….…………………………………………………........................ || || || || || || || || Adresse: ………………………………………………………………………….... || Rapporteringsdato: ………………………………………………...... || || || || (Rapporteret af): ………………………………………………................................. || Antal havdage: || || Antal fiskedage: Antal sæt: || || Fangstrejse nr.: || || || || || || Dato || Område || Vand-tempera-tur ved over-fladen (ºC) || Fiskerindsats Antal kroge || Capturas (fangster) || Isco usado na pesca (Anvendt agn) || Måned || Dag || Bredde N/S || Længde Ø/V || Atlantisk tun Thunnus thynnus eller maccoyi || Gulfinnet tun Thunnus albacares || (Storøjet tun) Thunnus obesus || (Hvid tun) Thunnus alalunga || (Sværdfisk) Xiphias gladius || (Stribet marlin) (Hvid marlin) Tetraptunus audax eller albidus || (Sort marlin) Makaira indica || (Sejlfisk) Istiophorus albicane eller platypterus || Bugstribet bonit Katsuwonus pelamis || (Blandede fangster) || I alt pr. dag (vægt kun i kg) || Makrelgedde || Blæksprutte || Levende agn || (Andet) || || || || || || || Antal || vægt kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || LANDEDE MÆNGDER (I KG) || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || Bemærkninger || || || || || 1 – Der anvendes ét ark pr. måned og én linje pr. dag. || || 2 - Ved "dag" forstås den dag, hvor langlinen sættes. || 4 - Den nederste linje (landingsvægt) skal først udfyldes ved fangsrejsens afslutning. Det er den faktiske vægt ved landing, der skal anføres. || || || || 3 - ”Område” viser fartøjets position. Afrund minutter og angiv breddegrad og længdegrad. Husk at anføre N/S og Ø/V. || || 5 - Alle oplysninger heri vil blive behandlet strengt fortroligt. || || || Tillæg
3b - Demersale dybvandsarter: Fiskerilogbog – model fastsat af EU (bilag VI til
forordning (EU) nr. 404/2011)[4] Nr............. || EU-FISKERILOGBOG || Dag, måned, time, år, 20, , Afsejling (4) 1-------1 1----------1 1---------1 fra 1-------------------------1 Ankomst (5) 1--------1 1---------1 1----------1 til 1 -------------------------1 Landing (6) 1---------1 1----------1 1----------1 i 1--------1 Fartøjets navn (1) Havnekendingsnummer (2) _______________________________ __________________________ Internationalt radiokaldesignal (IRCS) (1) || Fartøjsførers/fartøjsføreres navn (3) --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------1 Adresse(r) 1----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------1 Fiskeredskab (8) Maskestørrelse (9) Dimension (10) 1------------------1 1-------------------1 1-----------------1 || Ved omladning (7) Dag 1--------1 Måned 1------------------1 1----------1 || Fartøjets navn og eventuelle internationale radiokaldesignal --------------------------------------------- Havnekendingsnummer --------------------------------------------------------- Modtagerfiskerfartøjets nationalitet-------------------------------------- Dato (11) || Antal: fiskedræt // (12) || Fisketid // (13) || Position (14) || Fangst om bord opdelt efter art i kg levende vægt eller antal (15)² || || || Statistisk rektangel || ICES-/ NAFO-/ CECAF-/ GFCM-område || Tredjelands-fiskeriområde || || || || || || || || || || || || Anfør levende vægt pr. enhed for de pågældende arter || Parafering || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || Fiskens præsentationsform (17) Mængde (19) Fiskens præsentationsform (17) Mængde (19) Fiskens præsentationsform (17) Mængde (19) Fiskens præsentationsform (17) Mængde (19) || ICES-/ NAFO-/ CECAF-/ GFCM-område (22) || Tredjelands¬fiskerizone (22) || || || || || || || || || || || || Anslået samlet udsmid (16) Landings-/omladningsopgørelse(*) (18) udtrykt i kg eller en anden enhed svarende til --------------------kg || || || || || || || || || || || || || Underskrift Fartøjsfører/repræsentant II (20) Eventuel repræsentants navn og adresse (21) Eventuel repræsentants navn og adresse (21) || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ■ || || || || (*) Det
ikke relevante overstreges. Tillæg
3c
Tillæg 4 Geografiske koordinater Tilladte fiskeriområder i Senegals farvande og forbudte områder Senegal meddeler koordinaterne for de områder, hvor fiskeri er tilladt,
og for de områder, hvor fiskeri og sejlads er forbudt, inden aftalen træder i
kraft. Tillæg
5 TRANSMISSION
AF FOS-MEDDELELSER TIL SENEGAL FOS-OPLYSNINGERNES
FORMAT - POSITIONSMELDING Data || Kode || Obligatorisk/ Fakultativt || Indhold Registreringsstart || SR || O || Systemdata – angiver, at registreringen starter Modtager || AD || O || Meddelelsesdata – modtagers alfa-3-kode (ISO – 3166) Afsender || FR || O || Meddelelsesdata – modtagers alfa-3-kode (ISO – 3166) Flagstat || FS || O || Meddelelsesdata – flagstatens alfa-3 kode (ISO-3166) Meddelelsestype || TM || O || Meddelelsesdata – meddelelsestype ("ENT", "POS", "EXI") Radiokaldesignal (IRCS) || RC || O || Fartøjsdata – fartøjets internationale radiokaldesignal (IRCS) Den kontraherende parts interne referencenummer || IR || F || Fartøjsdata – den kontraherende parts entydige nummer – alfa-3-kode (ISO-3166) efterfulgt af et nummer Havnekendingsbogstaver og -nummer || XR || O || Fartøjsdata – nummeret på siden af fartøjet (ISO 8859.1) Breddegrad || LT || O || Fartøjspositionsdata – fartøjets position i grader og minutter +/- DD.ddd (WGS84) Længdegrad || LG || O || Fartøjspositionsdata – fartøjets position i grader og minutter +/- DD.ddd (WGS84) Kurs || CO || O || Fartøjets kurs på en 360°-skala Hastighed || SP || O || Fartøjets fart i tiendedele knob Dato || DA || O || Fartøjspositionsdata – dato for registrering af positionen UTC (ÅÅÅÅMMDD) Klokkeslæt || TI || O || Fartøjspositionsdata – klokkeslæt for registrering af positionen UTC (TTMM) Registrering afsluttet || ER || O || Systemdata – angiver, at registreringen er slut Transmission af data struktureres således: De anvendte tegn skal være i overensstemmelse med
ISO-standarden 8859.1. En dobbelt skråstreg (//) og koden "SR" angiver
starten på en meddelelse. Hvert dataelement kendetegnes ved sin kode og
adskilles fra andre dataelementer med en dobbelt skråstreg ("//"). Der anvendes en enkelt skråstreg ("/") som
separator mellem feltkode og data. ER-koden efterfulgt af en dobbelt skråstreg
("//") angiver, at transmissionen er slut. Fakultative dataelementer indføres mellem
registreringsstart og afslutning på registrering. Tillæg
6 Retningslinjer for anvendelsen af det
elektroniske registrerings- og rapporteringssystem (ERS-systemet)
1.
Generelle bestemmelser
(1)
Alle EU-fiskerfartøjer skal være udstyret med et
elektronisk registrerings- og indberetningssystem, i det følgende benævnt
”ERS-system” (ERS – Electronic Reporting System), som er i stand til at
registrere og videresende data vedrørende fartøjets fiskeri (i det følgende
"ERS-data"), så længe det befinder sig i Senegals farvande. (2)
EU-fartøjer, som ikke er udstyret med et
ERS-system, eller hvis ERS-system ikke fungerer, må ikke sejle ind i Senegals
farvande for at udøve fiskeri. (3)
ERS-data skal fremsendes i henhold til de
procedurer, som gælder i fartøjets flagstat, dvs. først til flagstatens
fiskeriovervågningscenter (i det følgende benævnt "FOC"), som
automatisk stiller dem til rådighed for Direction de la Protection et de la
Surveillance des Pêches - DPSP (Senegals direktorat for fiskeriovervågning). (4)
Flagstaten og Senegal skal sikre, at deres
nationale FOC har det nødvendige it-udstyr og software til automatisk
videresendelse af ERS-data i XML-format og skal have en back up-procedure, som
gemmer og lagrer ERS-data i et format, som er læsbart for computere i mindst
tre år. (5)
Til fremsendelsen af ERS-data anvendes de
elektroniske kommunikationsmidler, der forvaltes af Europa-Kommissionen på
Unionens vegne, dvs. Data Exchange Highway (DEH). (6)
Flagstaten og Senegal skal hver især udpege en
ERS-ansvarlig, der skal fungere som kontaktperson. a) De ERS-ansvarlige udpeges for en periode
på mindst seks (6) måneder. b) Flagstatens FOC og Senegals FOC skal,
inden ERS-systemet sættes i drift af leverandøren, udveksle kontaktoplysninger
(navn, adresse, telefonnummer, telexadresse og e-mailadresse) på deres
ERS-ansvarlige. c) Eventuelle ændringer af den
ERS-ansvarliges kontaktoplysninger skal straks meddeles.
2.
Fastlæggelse og fremsendelse af ERS-data
(1)
EU-fiskerfartøjet skal: a) for hver dag, det opholder sig i Senegals
farvande, dagligt sende ERS-data b) registrere for hvert dræt mængden af hver
art, der er fanget og beholdt om bord, som målart eller bifangst, eller som er
smidt ud c) for hver art, der angives i den
fiskeritilladelse, som er udstedt af Sengal, ligeledes indberette nulfangster d) identificere hver art ved hjælp af FAO's
alfa-3-kode e) angive mængden i kilogram levende vægt
eller i givet fald antal fisk f) for hver art registrere i ERS-systemet
de mængder, der omlades og/eller landes g) ved hver indsejling i (meddelelse
"COE") eller udsejling fra (meddelelse "COX") Senegals
farvande i ERS-systemet registrere en særlig meddelelse for hver art, der er
angivet i den fiskeritilladelse, som er udstedt af Senegal, hvoraf det fremgår,
hvilke mængder der findes om bord ved hver indsejling/udsejling h) dagligt og senest kl. 23:59 UTC sende
ERS-data i det format, som er anført i punkt 1, nr. 4), ovenfor, til flagstatens
FOC (2)
Fartøjsføreren har ansvaret for, at de registrerede
og transmitterede ERS-data er nøjagtige. (3)
Flagstatens FOC sender straks automatisk
ERS-dataene til Senegals FOC. (4)
Senegals FOC bekræfter modtagelsen af ERS-dataene
ved hjælp af en tilbagemelding og behandler alle ERS-data som fortrolige.
3.
Svigt i ERS-systemet om bord på fartøjet
og/eller ved fremsendelsen af ERS-data mellem fartøjet og flagstatens FOC
(1)
Flagstaten informerer straks føreren af et fartøj
som fører dens flag, og/eller rederen eller dennes repræsentant, om eventuelle
tekniske fejl i ERS-systemet, der er opstået om bord på det pågældende fartøj
eller i forbindelse med fremsendelsen af ERS-data mellem fartøjet og
flagstatens FOC. (2)
Flagstaten underretter Senegal om den konstaterede
fejl og om, hvilke foranstaltninger, der er truffet for at rette fejlen. (3)
Hvis ERS-systemet svigter om bord på fartøjet, skal
fartøjsføreren og/eller rederen sørge for, at ERS-systemet repareres eller
udskiftes inden for ti dage. Hvis fartøjet gør ophold i en havn inden for disse
ti dage, må det først genoptage fiskeriet i Senegals farvande, når dets
ERS-system er fuldt ud funktionsdygtigt, med mindre Senegal giver tilladelse
hertil. a) Efter svigt i ERS-systemet må
fiskerfartøjet først forlade en havn, når systemet atter fungerer til
flagstatens eller Senegals tilfredshed, eller b) hvis det får flagstatens tilladelse. I
sidstnævnte tilfælde informerer flagstaten Senegal om sin beslutning før
fartøjets afsejling. (4)
EU-fartøjer, der fisker i Senegals farvande med et
defekt ERS-system, skal hver dag inden kl. 23:59 UTC fremsende alle ERS-data
til flagstatens FOC ved hjælp af et andet elektronisk kommunikationsmiddel, der
er til rådighed for Senegals FOC. (5)
ERS-data, som ikke har kunnet stilles til rådighed
for Senegal via ERS-systemet på grund af systemsvigt, overføres af flagstatens
FOC til Senegals FOC i et andet elektronisk format, som parterne aftaler
indbyrdes. Denne alternative overførsel skal betragtes som prioriteret,
eftersom de frister, der normalt gælder, ikke længere kan overholdes. (6)
Hvis Senegals FOC ikke modtager ERS-data fra et
fartøj i tre på hinanden følgende dage, kan Senegal give fartøjet instruks om
omgående at anløbe den havn, som Senegal angiver, med henblik på en
undersøgelse.
4.
Svigt i fiskeriovervågningscentret –
Senegals FOC kan ikke modtage ERS-data
(1)
Hvis et FOC ikke modtager ERS-data, underretter den
ERS-ansvarlige straks den ERS-ansvarlige i det andet FOC, og samarbejder i
givet fald om at få løst problemet. (2)
Flagstagens FOC og Senegals FOC aftaler indbyrdes
inden ERS-systemet tages i drift, hvilke alternative elektroniske
fremsendelsesmetoder, der skal anvendes til videresendelse af ERS-data, hvis
der opstår fejl i FOC, og underretter også straks hinanden om eventuelle
ændringer. (3)
Hvis Senegals FOC meddeler, at der ikke er modtaget
ERS-data, skal flagstatens FOC finde årsagerne til problemet og træffe passende
foranstaltninger for at løse det. Flagstatens FOC underretter Senegals FOC og
EU om, hvilke foranstaltninger der er truffet, og resultatet af disse senest 24
timer efter, at fejlen er opdaget. (4)
Tager det mere end 24 timer at løse problemet,
fremsender flagstagens FOC straks de manglende ERS-data til Senegals FOC ved
hjælp af en af de alternative fremsendelsesmetoder, som er angivet i punkt 3,
nr. 5). (5)
Senegal underretter sine kontrolmyndigheder (SCS),
så disse ikke træffer foranstaltninger mod EU-fartøjer for ikke at have sendt
ERS-data som følge af, at der er opstået en fejl hos et FOC.
5.
Vedligeholdelse hos et FOC
(1)
Planlagte vedligeholdelsesarbejder i et FOC
(vedligeholdelsesprogram) som kan hindre afsendelse og modtagelse af ERS-data,
skal meddeles det andet FOC mindst 72 timer i forvejen og om muligt med
angivelse af dato og varighed. Ved ikke planlagte vedligeholdelsesarbejder skal
disse oplysninger snarest muligt sendes til det andet FOC. (2)
Mens vedligeholdelsesarbejdet står på, kan
tilrådighedsstillelsen af ERS-data udsættes, indtil systemet igen er
operationelt. De pågældende ERS-data stilles herefter omgående til rådighed, så
snart vedligeholdelsesarbejdet er afsluttet. (3)
Hvis vedligeholdelsesarbejdet varer mere end 24
timer, sendes ERS-dataene til det andet FOC via en af de alternative
elektroniske overførselsmetoder, som er angivet i punkt 3, nr. 5). (4)
Senegal underretter sine kompetente
kontrolmyndigheder (SCS), så disse ikke træffer foranstaltninger mod
EU-fartøjer for ikke at have sendt ERS-data på grund af vedligeholdelsesarbejde
i et FOC. Tillæg
7 KONTAKTOPLYSNINGER FOR SENEGAL 1. DPM Adresse: Place du
Tirailleur, 1 rue Joris, BP 289 Dakar E-mail:infos@dpm.sn ; cjpmanel@gmail.com Telefon: + 221
338230137 Fax: + 221
338214758 2. Formular til ansøgning om
fiskeritilladelse Adresse: Place du
Tirailleur, 1 rue Joris, BP 289 Dakar E-mail:infos@dpm.sn ; cjpmanel@gmail.com Telefon: + 221
338230137 Fax: + 221
338214758 3. Direction de la Protection et de la
Surveillance des Pêches (DPSP) et Notification d'Entrée et Sortie Navnet på
fiskeriovervågningscentret (FOC) (kode): Papa Sierra Radiofrekvens VHF: F1
kanal 16 ; F2 kanal 71 HF: F1 5.283 MHZ ; F2 7.3495 MHZ Adresse: E-mail:
crrsdpsp@gmail.com E-mail
(alternativ): surpeche@hotmail.com Telefon: + 221
338602465 Fax: + 221
338603119 4. Centre de Recherche Océanographique de
Dakar Thiaroye (CRODT). Adresse: Pôle de Recherches
de Hann Sis au Laboratoire National d'Elevage et de Recherches vétérinaires
(PRH/LNERV) BP 2241 Dakar E-mail:
massal.fall@gmail.com Telefon: + 221
773339289 / 776483936 Fax: + 221
338328265 [1] Fiskeriområdet kan i givet fald afgrænses af koordinater,
der fastsætter grænserne for det område, der må fiskes i. Senegals myndigheder
meddeler Europa-Kommissionen disse koordinater inden protokollens ikrafttræden. [2] Denne bestemmelse tages op til fornyet overvejelse, når
den har været anvendt i et år. [3] Ligesom de øvrige tekniske bevarelsesforanstaltninger
skal den biologiske hvileperiode evalueres, når protokollen har været anvendt i
et år, og kan på anbefaling af den fælles videnskabelige arbejdsgruppe
eventuelt ændres under hensyntagen til bestandenes tilstand. [4] I bilag X til forordning (EU) nr. 404/2011 præciseres de
instrukser, der gives til førere af EU-fiskerfartøjer med henblik på
registrering af de krævede oplysninger i fiskerilogbogen.