Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i AVS-EU-Ministerrådet til revisionen af bilag III til Cotonouaftalen /* COM/2014/0364 final - 2014/0184 (NLE) */
BEGRUNDELSE I "Dagsordenen for forandring"[1] nævnes det, at inklusiv
og bæredygtig økonomisk vækst er afgørende for, at fattigdom kan bekæmpes på
lang sigt. En sådan økonomisk vækst kræver et gunstigt erhvervsklima, en
forbedret lokal konkurrenceevne og nye former for samarbejde med den private
sektor via finansielle instrumenter, der enten allerede eksisterer, eller som
skal indføres. På det fjerde forum på højt niveau om
bistandseffektivitet i Busan blev der opfordret til en mere direkte inddragelse
af den private sektor med henblik på at fremme innovation, skabe indtægter og
beskæftigelse, støtte SMV'er og iværksættere, mobilisere nationale ressourcer
og videreudvikle innovative finansielle mekanismer. Ovenstående har været vejledende for de fælles
drøftelser om støtte til udvikling af den private sektor, som bør afspejle sig
i programmeringen og gennemførelsen af den 11. Europæiske Udviklingsfond ("EUF").
Disse aspekter og den internationale udvikling,
navnlig hvad angår det store antal aktører og midler, som gør, at man er i
stand til at yde effektiv støtte til den private sektor, betyder at
programmerne gennemføres via organisationer, som har vist evne til på
omkostningseffektiv vis at levere ekspertise af høj kvalitet. På dette grundlag vedrører ændringen af Bilag
III til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika,
Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets
medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000[2] ("Cotonouaftalen"),
senest ændret i Ouagadougou i Burkina Faso den 22. juni 2010[3], udeladelsen af
henvisninger til Centret for Virksomhedsudvikling ("CVU"). Kommissionen foreslår, at Rådet for Den
Europæiske Union vedtager den vedlagte afgørelse. 2014/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union
skal indtage i AVS-EU-Ministerrådet til revisionen af bilag III til
Cotonouaftalen RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under
henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel
209, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 9, under
henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den
ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet
og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, der blev
undertegnet den 23. juni 2000[4]
i Cotonou ("Cotonouaftalen") og revideret i Ouagadougou i Burkina
Faso den 22. juni 2010[5],
under
henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og ud
fra følgende betragtninger: (1) Ifølge artikel 100 i Cotonouaftalen kan bilag Ia, Ib, II, III, IV og VI til Cotonouaftalen revideres, revurderes
og/eller ændres af AVS-EU-Ministerrådet på basis af en henstilling fra
AVS-EU-Udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering. (2) På det fjerde forum på højt
niveau om bistandseffektivitet i Busan blev der opfordret til en mere direkte
inddragelse af den private sektor med henblik på at fremme innovation, skabe
indtægter og beskæftigelse, støtte SMV'er og iværksættere, mobilisere nationale
ressourcer og videreudvikle innovative finansielle mekanismer. (3) Disse aspekter og den internationale
udvikling, navnlig hvad angår det store antal aktører og midler, som gør, at
man er i stand til at yde effektiv støtte til den private sektor, betyder at
programmerne gennemføres via organisationer, som har vist deres evne til på
omkostningseffektiv vis at levere ekspertise af høj kvalitet. (4) Den ændring af bilag III, der vedrører udeladelse af henvisningerne til
Centret for Virksomhedsudvikling ("CVU"). VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 1. Den holdning, som Unionen
skal indtage i AVS-EU-Ministerrådet til revisionen af bilag III til Cotonouaftalen, er fastlagt på grundlag af udkastet til
AVS-EU-Ministerrådets afgørelse, der er vedlagt denne afgørelse. 2. Unionens repræsentanter i
AVS-EU-Ministerrådet kan tiltræde mindre ændringer i udkastet til afgørelsen,
uden at der kræves yderligere afgørelser i Rådet for den Europæiske Union. Artikel 2 AVS-EU-Ministerrådets
afgørelse offentliggøres efter vedtagelsen i Den Europæiske Unions
Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne Formand [1] COM(2011) 637 "Meddelelse fra Kommissionen til
Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget: "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En
dagsorden for forandring" [2] EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. [3] EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3. [4] EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. [5] EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3. BILAG til Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske
Union skal indtage i AVS-EU-Ministerrådet til revisionen af bilag III til
Cotonouaftalen
BILAG
Udkast
til
AVS-EU-MINISTERRÅDETS
AFGØRELSE
om
revisionen af bilag III til Cotonouaftalen
AVS-EU-MINISTERRÅDET
HAR — under
henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den
ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet
og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, der blev
undertegnet den 23. juni 2000[1]
i Cotonou ("Cotonouaftalen") og revideret i Ouagadougou i Burkina
Faso den 22. juni 2010[2],
særlig
artikel 100, og ud
fra følgende betragtninger: (1)
Ifølge
artikel 100 i Cotonouaftalen kan bilag Ia, Ib, II, III, IV og VI revideres, revurderes
og/eller ændres af AVS-EU-Ministerrådet på basis af en henstilling fra
AVS-EU-Udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering. (2)
På det fjerde forum
på højt niveau om bistandseffektivitet i Busan opfordrede parterne til Cotonouaftalen til en
mere direkte inddragelse af den private sektor med henblik på at fremme
innovation, skabe indtægter og beskæftigelse, støtte SMV'er og iværksættere,
mobilisere nationale ressourcer og videreudvikle innovative finansielle
mekanismer. (3)
Disse aspekter og
den internationale udvikling, navnlig hvad angår det store antal aktører og
midler, som gør, at man er i stand til at yde effektiv støtte til den private
sektor, betyder at programmerne gennemføres via organisationer, som har vist
evne til på omkostningseffektiv vis at levere ekspertise af høj kvalitet. (4)
Ændringerne af
bilag III vedrører udeladelsen af henvisningerne til Centret for
Virksomhedsudvikling ("CVU") — VEDTAGET
DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 I
bilag III til Cotonouaftalen foretages følgende
ændringer: 1. I bilag III affattes
overskriften således: "Institutionel
støtte" 2. Artikel 1 affattes
således: "Samarbejdet
skal støtte de institutionelle mekanismer, der fremmer udviklingen af landbruget
og landdistrikter. I denne sammenhæng bidrager samarbejdet til at styrke og
udbygge rollen for Det Tekniske Center for Samarbejde på Landbrugsområdet og i
Landdistrikterne ("TCL")
i udviklingen af AVS-staternes institutionelle kapacitet, navnlig vedrørende
informationsstyring, for at forbedre adgangen til teknologier, der øger
produktiviteten og kommercialiseringen inden for landbruget,
fødevaresikkerheden og udviklingen af landdistrikterne." 3. Artikel 3 erstatter
artikel 2. Artikel 2 Påbegyndelsen af lukningen af Centret for
Virksomhedsudvikling ("CVU") reguleres ved denne afgørelse på
følgende måde: 1. AVS-EU-Ministerrådet giver
bestyrelsen for CVU mandat til at træffe alle passende foranstaltninger for at påbegynde
lukningen af CVU, under tilsyn af AVS-EU-Ambassadørudvalget. 2. Proceduren ved lukningen skal
være afsluttet senest den 31.december 2016. 3. Lukningen af CVU og alle tilknyttede
udgifter finansieres af den 11. Europæiske Udviklingsfond. Artikel 3 Denne
afgørelse vedtages på AVS-EU-Ministerrådets møde.
Denne
afgørelse træder i kraft ved vedtagelsen. Udfærdiget
i […], den […]. På Rådet for Den Europæiske Unions vegne || På AVS-EU-Ministerrådets vegne Formand || Formand [1] EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. [2] EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.