52014PC0340

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for så vidt angår etablering af en kontrolansvarlig for processuelle garantier /* COM/2014/0340 final - 2014/0173 (COD) */


BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Begrundelse og formål

Forslaget har til formål yderligere at styrke de eksisterende processuelle garantier for alle personer, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (i det efterfølgende benævnt "berørte personer") undersøger, og at tage hensyn til den særlige måde, hvorpå medlemmerne af EU's institutioner er valgt eller udpeget, og deres særlige forpligtelser, som kan begrunde særlige bestemmelser, der har til formål at sikre, at de institutioner, som de hører under, fungerer korrekt. Derfor bør forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), ændres.

Disse mål skal nås ved at oprette en kontrolansvarlig for processuelle garantier, som får to opgaver:

· at behandle klager indgivet af personer, der er genstand for undersøgelse, om overtrædelse af deres processuelle garantier

· at give OLAF tilladelse til at gennemføre visse undersøgelsesforanstaltninger over for medlemmer af EU's institutioner.

Generel baggrund

I 2013 vedtog institutionerne efter mange års intensive forhandlinger en ny retlig ramme for OLAF-undersøgelser. Det resulterede i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af OLAF, som trådte i kraft den 1. oktober 2013. Forordningen medførte væsentlige ændringer i OLAF's organisation og undersøgelsesprocedurer, navnlig med hensyn til at styrke forvaltningen af OLAF samt af de processuelle garantier for personer, der er berørt af OLAF's undersøgelser. Disse ændringer er ved at blive gennemført.

I juli 2013 vedtog Kommissionen sit forslag om en europæisk anklagemyndighed, som omfatter en række retssikkerhedsgarantier på EU-plan. Sammen med dette forslag vedtog Kommissionen en meddelelse om bedre styring af OLAF og styrkelse af de processuelle garantier i forbindelse med kontorets undersøgelser (COM(2013) 533 final). Der blev i meddelelsen efterlyst en flertrinsmodel, der ledsager oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed og yderligere foranstaltninger til at styrke forvaltningen af OLAF og af de processuelle garantier i alle undersøgelser, også før oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

Gældende foranstaltninger på det område, som forslaget vedrører

Forslaget har til formål at ændre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af OLAF. Der findes andre retsakter om beskyttelse af EU's finansielle interesser:

– Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder

– Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser

– Den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

2.           Resultaterne af konsekvensanalysen

Analyse af virkningerne

Forslaget ledsages af et arbejdsdokument (konsekvensanalyse), hvori der ses nærmere på flere mulige scenarier som et middel til at nå de politiske mål for dette initiativ. Disse politiske mål er at sikre den højest mulige grad af beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for EU's borgere og samtidig opretholde den højest mulige beskyttelse af EU's finansielle interesser og EU-institutionernes omdømme. Analysen ser på virkningerne af de enkelte muligheder, hvad angår deres effektivitet med hensyn til at opfylde de politiske mål, deres finansielle omkostninger og deres indflydelse på den institutionelle ramme samt de berørte parters accept af dem.

I denne konsekvensanalyse blev det konstateret, at de politiske mål mest effektivt kan nås ved at udnævne en ekstern kontrolansvarlig for processuelle garantier, som skal behandle klager og give tilladelse til visse undersøgelsesforanstaltninger vedrørende institutionernes medlemmer. Dette ville med en acceptabel budgetudgift gøre det muligt at styrke de processuelle garantier, samtidig med at behovet for en effektiv beskyttelse af EU's finansielle interesser opfyldes.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Resumé af forslaget

Ifølge forslaget bør der udnævnes en kontrolansvarlig for processuelle garantier, som skal have til opgave at behandle klager indgivet af personer, der er berørt af OLAF's undersøgelser om eventuelle krænkelser af deres processuelle garantier. Den kontrolansvarlige vil ligeledes blive ansvarlig for at give tilladelse til visse undersøgelsesforanstaltninger vedrørende medlemmer af EU-institutionerne.

Ved behandlingen af en klage undersøger den kontrolansvarlige, om de processuelle garantier, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, er overholdt. F.eks. undersøger han, om fristen for indkaldelse af relevante personer til en samtale er overholdt, uden dog at tage stilling til, hvorvidt og hvordan denne samtale skal gennemføres. Han lytter til begge parter, inden han afgiver en ikke-bindende henstilling til generaldirektøren for OLAF. Hvis generaldirektøren vælger at undlade at følge den kontrolansvarliges henstilling, bør han angive årsagerne hertil i en meddelelse, der vedlægges den endelige undersøgelsesrapport, der indgives til de nationale myndigheder, eller i givet fald til de relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer. I betragtning af arten af de opgaver, som den kontrolansvarlige vil blive pålagt, bør stillingen besættes med en person, der besidder ekspertise inden for grundlæggende rettigheder og strafferet, og som kan udnævnes til et juridisk embede i mindst én medlemsstat eller ved en EU's retsinstanser. Han bør være i stand til at udføre sine opgaver i fuld uafhængighed og inden for den frist, der er fastsat i denne forordning.

Denne nye klageprocedure berører ikke nogen af de andre eksisterende klageprocedurer, som f.eks. proceduren i EU's tjenestemandsvedtægt eller proceduren hos Den Europæiske Ombudsmand eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Den kontrolansvarlige vil også være omfattet af kravene i forordning (EF) nr. 45/2001 om databeskyttelse, navnlig artikel 2, 4, 25 og 26.

Med hensyn til anvendelsen af visse undersøgelsesforanstaltninger over for medlemmer af EU-institutionerne foreslås der en ny foranstaltning, hvor generaldirektøren for OLAF skal anmode om den kontrolansvarliges tilladelse, hvis OLAF agter at foretage inspektion af disse personers kontorer. Dette omfatter, at der tages kopier af dokumenter eller andre former for lagrede oplysninger, der findes på deres kontorer. Dette krav er inspireret af forslaget om en europæisk anklagemyndighed, eftersom denne skal have en tilsvarende tilladelse fra de kompetente retlige myndigheder i medlemsstaterne. Dette sker for at afspejle den særlige måde, hvorpå medlemmerne af EU-institutionerne er blevet udnævnt eller valgt, samt deres særlige ansvarsområder og status, som kan begrunde særlige bestemmelser, der skal sikre, at de institutioner, som de hører under, fungerer korrekt.

Retsgrundlag

Forslaget er baseret på artikel 325 i TEUF om bekæmpelse af svig.

Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Dette forslag indvirker ikke på medlemsstaternes beføjelser og ansvar for bekæmpelse af svig, der skader EU's finansielle interesser. Det vedrører kun OLAF's undersøgelser, som i øjeblikket er fastlagt i en EU-forordning. Hertil kommer, at ovennævnte foranstaltninger er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at nå de foreslåede mål, hvilket er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

De budgetmæssige virkninger af dette forslag drejer sig hovedsageligt om menneskelige ressourcer. Det kræver, at der udnævnes en kontrolansvarlig for processuelle garantier og medlemmer af dennes sekretariat. Det forventes, at den kontrolansvarlige får status som særlig rådgiver og aflønnes på AD15-niveau, hvilket forekommer at være den mest passende status i betragtning af de forventede opgaver. Med hensyn til embedsperioden på fem år udstedes de underliggende kontrakter i dette tilfælde af administrative årsager i henhold til artikel 123, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte. Betingelserne i henhold til artikel 123, stk. 2, anses for at være opfyldt gennem ansættelsesproceduren. Den kontrolansvarlige kommer til at arbejde på deltid (25 procent det første år og 50 procent derefter) og vil blive bistået af et sekretariat, der til at begynde med består af to personer i ansættelsesgruppen for administratorer og en sekretariatsassistent i ansættelsesgruppen assistenter/sekretærer, men som kan udvides eller reduceres alt efter arbejdsbyrden. Den kontrolansvarlige får også en stedfortræder, som får samme status og er i samme lønklasse som den kontrolansvarlige, og som skal kunne handle, hvis den kontrolansvarlige ikke er tilgængelig. Af administrative grunde knyttes de alle til Kommissionen, samtidig med at de nyder godt af de særlige garantier, der sikrer, at de er fuldt uafhængige i udøvelsen af deres funktioner.

2014/0173 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for så vidt angår etablering af en kontrolansvarlig for processuelle garantier

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 325,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til Revisionsrettens udtalelse[1],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       EU-institutionerne og medlemsstaterne lægger stor vægt på beskyttelsen af Den Europæiske Unions finansielle interesser og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder for borgerne. De processuelle garantier for personer, der er berørt af OLAF's administrative undersøgelser, bør styrkes, uden at OLAF hindres i at udøve sine beføjelser og varetage sine opgaver.

(2)       Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 medførte væsentlige ændringer i OLAF's undersøgelsesaktiviteter, navnlig for så vidt angår præcisering af OLAF's undersøgelsesprocedurer, styrkelse af de processuelle garantier for personer, der er berørt af OLAF's undersøgelser, og præcisering af Overvågningsudvalgets generelle kontrolbeføjelser.

(3)       I sin meddelelse COM(2013) 533 af 17. juli 2013 om bedre styring af OLAF og styrkelse af de processuelle garantier i forbindelse med kontorets undersøgelser har Kommissionen fremsat forslag til yderligere at styrke de processuelle garantier for personer, der er berørt af OLAF's administrative undersøgelser, også før oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed, om hvilken Kommissionen har fremsat forslag[2].

(4)       I sin udtalelse nr. 2/2013 fra december 2013 gav OLAF's Overvågningsudvalg udtryk for den opfattelse, at de retsmidler, der tilbydes de personer, der er berørt af OLAF's undersøgelser, mod potentiel tilsidesættelse af deres rettigheder og processuelle garantier bør styrkes, og at der bør fastsættes en gennemsigtig og effektiv klageprocedure internt i OLAF.

(5)       For at sikre et konsekvent højt niveau for beskyttelsen af de processuelle garantier bør alle, der berøres af OLAF's undersøgelser, tilbydes bedre retsmidler mod potentielle tilsidesættelser af deres rettigheder. Der bør derfor udnævnes en ekstern kontrolansvarlig for processuelle garantier, der er uafhængig af OLAF, og som får til opgave at kontrollere, at OLAF overholder de processuelle garantier vedrørende personer, der er berørt af OLAF's undersøgelser, som fastsat i artikel 9 i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

(6)       For at behandle klager i tide og fremme en effektiv beskyttelse af retten til forsvar skal klager vedrørende varsels- eller tidsfrister, der er fastsat i forordningen, såsom fristen for indkaldelse til en samtale, indgives inden udløbet af den almindelige frist, der er fastsat i forordningen.

(7)       Den kontrolansvarlige bør rekrutteres uden for EU-institutionerne. Af administrative grunde bør den kontrolansvarlige ikke desto mindre knyttes til Kommissionen og samtidig nyde godt af tilstrækkelige garantier til at sikre ham fuld uafhængighed. Efter aftale med den kontrolansvarlige bør Kommissionen stille støttepersonale til rådighed. I indkaldelsen af ansøgninger til stillingen bør betingelser og udvælgelseskriterier vedrørende stillingen specificeres. Stillingen omfatter funktioner, der normalt overdrages til personer, der udpeges til retslige funktioner, og ansøgerne skal være personer, der er i stand til at udføre opgaverne fuldstændig uafhængigt og inden for de frister, der er fastsat i denne forordning.

(8)       Den kontrolansvarliges mandat bør fastsættes således, at det ikke berører allerede eksisterende klagemekanismer. Hvis en EU-tjenestemand eller anden EU-ansat indgiver klage til den kontrolansvarlige, mens en klage vedrørende samme spørgsmål behandles i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 90a, bør generaldirektøren afvente henstillingen fra den kontrolansvarlige, inden der træffes afgørelse i henhold til. De i artikel 90a omhandlede tidsfrister finder anvendelse.

(9)       For at undgå unødvendige klageprocedurer bør OLAF straks underrettes af den kontrolansvarlige, når en klage indgives, og gives mulighed for at afhjælpe problemet eller forklare, hvorfor kontoret ikke kan efterkomme klagerens anmodning.

(10)     Den kontrolansvarlige bør behandle klagen efter en hurtig og kontradiktorisk procedure, som i princippet ikke bør vare længere end femten arbejdsdage, og samtidig konstatere lovligheden af den pågældende undersøgelsesforanstaltning. Den kontrolansvarlige bør imidlertid respektere OLAF's skønsbeføjelser, hvad angår gennemførelsen af den igangværende undersøgelse, da dette ellers kan udgøre en trussel mod OLAF's uafhængighed. For at den kontrolansvarlige kan udøve sin funktion, bør OLAF meddele ham alle oplysninger, der er relevante for klagen. Den kontrolansvarlige bør give klageren og kontoret mulighed for at fremsætte bemærkninger til de spørgsmål, der forelægges ham. Med henblik på at overholde sin forpligtelse til at gennemføre undersøgelsen uden afbrydelser bør OLAF ikke forhindres i at fortsætte undersøgelsen, mens en klage er ved at blive behandlet. Behandlingen af klagen bør ikke unødigt forsinke OLAF's undersøgelse og procedurer.

(11)     I procedurerne for OLAF's undersøgelser bør den særlige karakter af EU-institutionernes medlemmers status, der er defineret i traktaten om Den Europæiske Union, anerkendes og afspejles i særlige bestemmelser med henblik på at sikre, at de institutioner, som de hører under, fungerer korrekt. Det politiske mandat, den uafhængige status, de særlige ansvarsområder og/eller de særlige procedurer for valg eller udnævnelse af medlemmerne af EU-institutionerne adskiller dem, ikke individuelt, men funktionelt, fra andre personer, der er berørte af OLAF's undersøgelser. OLAF's personales inspektion af EU-institutionernes medlemmers kontor med henblik på at kopiere dokumenter eller andre data bør derfor underlægges krav om forudgående tilladelse fra den kontrolansvarlige. Denne bør foretage en objektiv vurdering af lovligheden af de undersøgelsesforanstaltninger, som OLAF agter at foretage, og af, om de samme mål kan nås med mindre indgribende midler.

(12)     Forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af personer i forbindelse med EU-institutioners og -organers behandling af personoplysninger finder anvendelse på behandling af personoplysninger med henblik på denne forordning.

(13)     Denne forordning begrænser ikke medlemsstaternes beføjelser til og ansvar for at træffe foranstaltninger til at bekæmpe svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Overdragelsen af opgaven med at foretage undersøgelser og udstedelse af forudgående tilladelser til OLAF til en uafhængig kontrolansvarlig er fuldt ud i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at styrke bekæmpelsen af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Den Europæiske Unions finansielle interesser —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EU) nr. 883/2013

I forordning (EF) nr. 883/2013 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 2 tilføjes følgende stykke efter stk. 7:

"8 "medlem af en EU-institution": et medlem af Europa-Parlamentet, et medlem af Det Europæiske Råd, en repræsentant for en medlemsstat på ministerniveau i Rådet, et medlem af Kommissionen, et medlem af Den Europæiske Unions Domstol, et medlem af Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd og et medlem af Revisionsretten."

2) I artikel 9, stk. 2, fjerde afsnit, indsættes som andet punktum:

"Den pågældende skal dog oplyses om sine rettigheder i begyndelsen af indhentningen af erklæringerne, navnlig retten til at blive bistået af en person efter eget valg."

3) Efter artikel 9 indsættes som artikel 9 a, 9b og 9c:

"Artikel 9a

Den kontrolansvarlige for processuelle garantier

1.           Enhver, der er berørt af en undersøgelse, som kontoret foretager, har ret til at indgive en klage til den kontrolansvarlige for processuelle garantier (i det følgende benævnt "den kontrolansvarlige") med hensyn til kontorets overholdelse af de processuelle garantier i artikel 9.

2.           Klager kan indgives senest en måned efter, at klageren bliver bekendt med de relevante faktiske omstændigheder, der udgør den påståede tilsidesættelse af hans processuelle garantier. Der kan ikke indgives klager senere end en måned efter undersøgelsens afslutning. Klager vedrørende den i artikel 9, stk. 2, og artikel 9, stk. 4, omhandlede varselsfrist, skal indgives inden udløbet af den varselsfrist, der er fastsat i disse bestemmelser.

3.           Når den kontrolansvarlige modtager en klage, underretter han straks kontorets generaldirektør og give kontoret mulighed for at løse det problem, som klageren har påpeget, inden for 15 arbejdsdage.

4.           Kontoret fremsender alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at fremsætte en henstilling, til den kontrolansvarlige, jf. dog nærværende forordnings artikel 10 i.

5.           Den kontrolansvarlige afgiver en henstilling vedrørende klagen senest en måned efter meddelelsen fra kontoret om de relevante foranstaltninger til at afhjælpe problemet eller fra udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 9a, stk. 3. Henstillingen forelægges kontoret og videresendes til klageren. I særlige tilfælde, som er behørigt begrundet i et brev til generaldirektøren, kan den kontrolansvarlige træffe afgørelse om at udvide fristen for afgivelse af henstillingen med yderligere 15 dage. En manglende henstilling fra den kontrolansvarlige inden for tidsfristen i dette stykke betragtes som en lukning af klagesagen uden afsigelse af en henstilling.

6.           Den kontrolansvarlige behandler klagen i en kontradiktorisk procedure uden at blande sig i gennemførelsen af den igangværende undersøgelse. Efter vidnernes samtykke kan den kontrolansvarlige anmode dem om at afgive skriftlige eller mundtlige forklaringer, som han anser for relevante ved fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder.

7.           Generaldirektøren er ikke forpligtet til at følge den kontrolansvarliges henstilling vedrørende emnet. Hvis han beslutter ikke at følge henstillingen, meddeler han klageren og den kontrolansvarlige de vigtigste grunde til denne beslutning, for så vidt som den ikke berører den igangværende undersøgelse, jf. dog artikel 7, stk. 5. Han skal anføre begrundelsen for ikke at følge den kontrolansvarliges anbefaling i et begrundet notat, der vedlægges den endelige undersøgelsesrapport.

8.           Generaldirektøren kan med angivelse af en frist anmode om en udtalelse fra den kontrolansvarlige om alle spørgsmål i forbindelse med overholdelsen af de processuelle garantier i sit mandat, herunder beslutningen om at udsætte underretningen af den berørte person, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3.

9.           (Hvis der er indgivet klage til generaldirektøren af en EU-tjenestemand eller anden ansat i overensstemmelse med vedtægtens artikel 90a, og tjenestemanden eller den ansatte har indgivet en klage til den kontrolansvarlige vedrørende samme spørgsmål, skal generaldirektøren afvente henstillingen fra den kontrolansvarlige, inden der tages stilling til klagen, jf. dog tidsfristerne i tjenestemandsvedtægtens artikel 90a.)

Artikel 9b

Forudgående tilladelse til visse undersøgelsesforanstaltninger

1.           Med forbehold for OLAF's uafhængighed med hensyn til at foretage den igangværende undersøgelse indhenter generaldirektøren først den kontrolansvarliges godkendelse, når kontoret har til hensigt at gøre brug af sin beføjelse til at foretage inspektion af en EU-institutions medlemmers kontorer i en EU-institutions lokaler under en intern undersøgelse eller til at tage kopier af dokumenter eller datamedier, der måtte befinde sig i dette kontor, uanset arten af det medium, hvor dataene er lagret. Til dette formål fremsender kontoret alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at vurdere anmodningen om tilladelse. Denne procedure skal betragtes som fortrolig, og den kontrolansvarlige må ikke videregive oplysninger, der vedrører den.

2.           Den kontrolansvarlige foretager i forbindelse med sin beslutning om at tillade ovennævnte undersøgelsesforanstaltninger eller ej, foretager en objektiv vurdering af, om de er lovlige, og undersøger, om de samme mål kan nås med mindre indgribende undersøgelsesforanstaltninger. Den kontrolansvarlige besvarer anmodningen om en tilladelse straks og senest 48 timer efter modtagelsen af anmodningen. Et manglende svar fra den kontrolansvarlige inden fristens udløb betragtes som en tilladelse.

3.           I behørigt begrundede hastende tilfælde kan kontoret anmode om, at den i stk. 2 omhandlede tidsfrist afkortes til 24 timer efter aftale med den kontrolansvarlige. Fristen kan også forlænges til højst 72 timer efter behørigt begrundet anmodning fra den kontrolansvarlige.

Artikel 9c

Den kontrolansvarliges udnævnelse og status

1.           Den kontrolansvarlige og dennes stedfortræder udnævnes efter fælles aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen for en periode på fem år, der ikke kan forlænges. Ved mandatets udløb fortsætter de på deres poster, indtil deres efterfølgere er udnævnt.

Efter indkaldelsen af ansøgninger i Den Europæiske Unions Tidende udarbejder Kommissionen en liste over passende kvalificerede kandidater til den kontrolansvarliges og dennes stedfortræders poster, efter at Overvågningsudvalget har afgivet en positiv udtalelse om udvælgelsesproceduren.

Afgørelsen om at udnævne den kontrolansvarlige og dennes stedfortræder bør også omfatte en reserveliste over mulige kandidater, der kan afløse den kontrolansvarlige for den resterende del af dennes mandatperiode i tilfælde af fratrædelse, dødsfald, permanent invaliditet eller afskedigelse.

Den kontrolansvarlige og dennes stedfortræder tilknyttes Kommissionen administrativt. Deres sekretariatsopgaver varetages af Kommissionen i tæt samråd med den kontrolansvarlige.

2.           Den kontrolansvarlige og dennes stedfortræder udøver deres funktioner i fuld uafhængighed og skal hverken søge eller modtage instrukser fra andre i forbindelse med udførelsen af deres hverv. De må ikke varetage funktioner i kontoret. Ved udøvelsen af deres funktioner skal de tage hensyn til behovet for en effektiv anvendelse af reglerne om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser og bekæmpelse af svig, der er fastsat i EU-lovgivningen.

3.           Hvis den kontrolansvarlige eller dennes stedfortræder ikke længere opfylder betingelserne for udøvelse af deres hverv, eller hvis de findes skyldige i alvorligt embedsmisbrug, kan Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ved fælles aftale fratage dem deres hverv.

4.           Den kontrolansvarlige aflægger årligt beretning om sine aktiviteter til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og kontorets Overvågningsudvalg. Den kontrolansvarlige må i sine rapporter ikke henvise til enkeltsager, der er genstand for undersøgelse, og skal sikre, at undersøgelserne er fortrolige, også efter at de er afsluttede.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft [et år efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                     På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.        Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for så vidt angår etablering af en kontrolansvarlig for processuelle garantier

1.2.        Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[3]

Politisk område: fastsættes senere

1.3.        Forslagets/initiativets art

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[4]

ý Forslaget/initiativet drejer sig om en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Bekæmpelse af svig – artikel 325 i TEUF

1.4.2.     Specifikke mål og berørte ABM-/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr.

7.1.a

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

24.01. Administrative udgifter på politikområdet bekæmpelse af svig

1.4.3.     Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Udnævnelsen af en kontrolansvarlig for processuelle garantier forventes at medføre:

- bedre beskyttelse af de processuelle rettigheder for personer, der er berørt af OLAF-undersøgelser

- bedre overvågning af overholdelsen af de processuelle krav i forbindelse med undersøgelser

- efterfølgende kontrol af overholdelsen af de processuelle garantier for enhver, der er berørt af en OLAF-undersøgelse foretaget af den kontrolansvarlige for processuelle garantier, der undersøger en klage

- forudgående tilladelse fra den kontrolansvarlige til visse undersøgelsesforanstaltninger over for medlemmer af EU-institutionerne (kontrol af lovligheden, og om samme mål kan nås med mindre indgribende midler).

1.4.4.     Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

- den kontrolansvarlige behandler omgående klagerne

- den kontrolansvarlige giver efter anmodning fra OLAF hurtigt tilladelse til inspektion af kontorer og/eller til at tage kopier af EU'-institutionernes medlemmers dokumenter.

1.5.        Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.     Behov, der skal opfyldes på kort eller langt sigt

Udnævnelsen af en kontrolansvarlig for processuelle garantier giver personer, der er berørt af OLAF's interne og eksterne undersøgelser, endnu en klageprocedure mod en potentiel tilsidesættelse af deres processuelle rettigheder. Den vil også forbedre opfattelsen af OLAF's ansvarlighed.

Den kontrolansvarlige giver ligeledes OLAF tilladelse til at gennemføre inspektioner af kontorer og at tage kopi af dokumenter og således tage hensyn til den særlige måde, hvorpå de blev valgt eller udnævnt.

1.5.2.     Merværdien ved en indsats fra EU's side

OLAF er et EU-organ, og derfor bør alle nye kontrolmekanismer placeres på samme niveau. Den kontrolansvarlige for processuelle garantier sikrer den højest mulige beskyttelse af de processuelle rettigheder med mindst mulig indvirkning på OLAF's undersøgelsers varighed og effektivitet. Den kontrolansvarlige kontrollerer ligeledes lovligheden af visse undersøgelsesforanstaltninger vedrørende EU-institutionernes medlemmer, samt om det samme resultat kan opnås med mindre indgribende midler. Denne fremgangsmåde berettiges af EU-institutionernes medlemmers særlige status, den måde, hvorpå de er valgt eller udnævnt, samt deres lovbestemte uafhængighed.

1.5.3.     Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Høringskonsulenten for konkurrenceretssager giver virksomheder, der undersøges, en effektiv måde at klage over eventuelle tilsidesættelser fra Kommissionens side af visse processuelle rettigheder. Den kontrolansvarlige for processuelle garantier giver personer, der er berørt af OLAF's undersøgelser, en klagemekanisme, der er inspireret af den, der findes på konkurrenceområdet, og som er tilpasset de retlige rammer for undersøgelser om bekæmpelse af svig.

Forslag om at etablere en sådan klageprocedure uden for OLAF er allerede tidligere blevet drøftet. Kommissionen introducerede i et tidligere forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1073/2009 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (KOM(2006) 244 endelig), en "høringskonsulent", og i det ændrede forslag (KOM(2011) 135) en "revisionsprocedure". Begge foreslåede funktioner blev udformet med henblik på at sikre hurtig kontrol med overholdelsen af de processuelle rettigheder for personer, der er berørt af OLAF's undersøgelser. Imidlertid blev ingen af de to forslag accepteret af lovgiveren, fordi det var vanskeligt at forene OLAF's høje grad af uafhængighed med behovet for omkostningseffektivitet og -neutralitet.

Kommissionen foreslår nu, at der udnævnes en kontrolansvarlig for processuelle garantier, som bliver uafhængig, men knyttes administrativt til Kommissionen. Den kontrolansvarlige for processuelle garantier garanteres udtrykkeligt fuldstændig uafhængighed af OLAF, Kommissionen og de øvrige EU-institutioner.

I den ændrede OLAF-forordning, der trådte i kraft i oktober 2013, fastsættes en række processuelle rettigheder for personer, der er berørt af OLAF's interne og eksterne undersøgelser, samt for vidner.

1.5.4.     Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om OLAF blev udarbejdet med henblik på at styrke forvaltningen af OLAF og de processuelle rettigheder i forbindelse med interne og eksterne undersøgelser samt udvekslingen af oplysninger mellem OLAF og såvel institutionerne som medlemsstaternes myndigheder. Indførelsen af en kontrolansvarlig supplerer forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 med en uafhængig behandling af klager over de rettigheder, der er omhandlet i denne forordning.

Initiativet er også foreneligt og sammenhængende med forordningen om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (COM(2013) 534 final). Med oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed sker der en betydelig ændring i måden, hvorpå undersøgelser om svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Den Europæiske Unions finansielle interesser, udføres i EU. Når der i fremtiden opstår mistanke om strafbare handlinger, der hører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence, foretages den efterfølgende efterforskning af Den Europæiske Anklagemyndighed som en retsinstans, og ikke, som det er tilfældet i dag, af OLAF, der kun foretager administrative undersøgelser. Denne ændring vil for de personer, der er omfattet af Den Europæiske Anklagemyndigheds undersøgelse, medføre, at de processuelle garantier, der er typiske for en retsinstans, anvendes. Styrkelsen af de processuelle garantier vedrørende personer, der er berørt af en undersøgelse foretaget af OLAF udgør med udnævnelsen af en kontrolansvarlig for de processuelle garantier i en vis grad det indledende skridt i retning af etableringen af Den Europæiske Anklagemyndighed.

1.6.        Varighed og finansielle virkninger

¨ Forslag/initiativ af begrænset varighed

– ¨  Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

– ¨  Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

ý Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.        Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[5]

Fra 2014-budgettet

ý Direkte forvaltning ved Kommissionen

– ý i dens tjenestegrene, inklusive dens personale i EU's delegationer

– ¨  i gennemførelsesorganer

¨ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

¨ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

– ¨ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– ¨ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– ¨Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– ¨ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

– ¨ offentligretlige organer

– ¨ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

– ¨ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

– ¨ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.1.1.     Angiv hyppighed og betingelser.

Den kontrolansvarlige for processuelle garantier bør hvert år aflægge beretning om sine aktiviteter til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Overvågningsudvalget og OLAF.

2.2.        Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.     Konstaterede risici

- den kontrolansvarliges manglende uafhængighed

- en eventuel underbemanding af hans sekretariat.

2.2.2.     Oplysninger om det interne kontrolsystem, der er indført

I betragtning af kravet om uafhængighed bør den kontrolansvarlige være omfattet af Kommissionens 16 interne kontrolstandarder med særlig fokus på databeskyttelse. Han vil i så fald være underlagt Kommissionens interne revisionstjenestes kontrol og vurderinger. Endelig kan Den Europæiske Revisionsret foretage en efterfølgende kontrol.

2.2.3.     Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko

Fastsættes efter en aftale om kontrolsystemet (IAS).

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Der skelnes klart mellem de aktiviteter, den kontrolansvarlige for processuelle garantier udfører, og Overvågningsudvalgets aktiviteter samt mellem de to strukturers sekretariater.

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.        Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

Udgiftsom­råde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer […][Betegnelse………………………………………...……….] || OB/IOB ([6]) || fra EFTA-lande[7] || fra kandidat-lande[8] || fra tredjelan-de || iht. finansforordnin­gens artikel 21, stk. 2, litra b)

|| […][XX.YY.YY.YY] || OB/IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om.

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsom­råde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer […][Betegnelse………………………………………...……….] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat­lande || fra tredjelan­de || iht. finansforordnin­gens artikel 21, stk. 2, litra b)

|| […][XX.YY.YY.YY] || || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

3.2.        Anslåede virkninger for udgifterne

[Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger (det andet dokument i bilaget til denne finansieringsoversigt) og uploades til CISNET med henblik på høring af andre tjenestegrene.]

3.2.1.     Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer || […][Betegnelse………………………………………...……….]

GD: <…….> || || || År N[9] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1) || || || || || || || ||

Betalinger || (2) || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1a) || || || || || || || ||

Betalinger || (2a) || || || || || || || ||

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[10] || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer || || (3) || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT til GD <….> || Forpligtelser || =1+1a +3 || || || || || || || ||

Betalinger || =2+2a +3 || || || || || || || ||

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || ||

Betalinger || (5) || || || || || || || ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <….> i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+6 || || || || || || || ||

Betalinger || =5+6 || || || || || || || ||

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || ||

Betalinger || (5) || || || || || || || ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb) || Forpligtelser || =4+6 || || || || || || || ||

Betalinger || =5+6 || || || || || || || ||

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administration"

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

GD: <…> - fastlægges senere ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 0,198 || 0,396 || 0,396 || 0,396 || 0,396 || 0,396 || 2,178

§ Andre driftsudgifter (særlig rådgiver og stedfortrædende) || 0,045 || 0,090 || 0,090 || 0,090 || 0,090 || 0,090 || 0,495

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0,01 || 0,01 || 0,01 || 0,01 || 0,01 || 0,01 || 0,06

I ALT GD <….> || Bevillinger || 0,253 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 2,733

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,253 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 2,733

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 0,253 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 2,733

Betalinger || 0,253 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 2,733

3.2.2.     Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– ¨  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

RESULTATER

Art[11] || Resul-taternes gnsntl. omkost-ninger || Antal || Om­kost­ninger || Antal || Om­kost­ninger || Antal || Om­kost­ninger || Antal || Om­kost­ninger || Antal || Om­kost­ninger || Antal || Om­kost­ninger || Antal || Om­kost­ninger i alt || Antal i alt || Samlede omkost¬ninger

SPECIFIKT MÅL NR. 1[12] ... || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || || || || || || || || || || || || || || ||

SPECIFIKT MÅL NR. 2 ... || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || || || || || || || || || || || || || || ||

OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || || || || ||

3.2.3.     Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.  Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– ý  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 0,198 || 0,396 || 0,396 || 0,396 || 0,396 || 0,396 || 2,178

Andre driftsudgifter (særlig rådgiver og stedfortrædende) || 0,045 || 0,090 || 0,090 || 0,090 || 0,090 || 0,090 || 0,495

Andre administrationsudgifter || 0,01 || 0,01 || 0,01 || 0,01 || 0,01 || 0,01 || 0,06

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,253 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 2,733

I ALT || 0,253 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 0,496 || 2,733

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Tallene i "Menneskelige ressourcer" svarer til de omkostninger, der er forbundet med ansættelse af 2 medarbejdere i lønklasse AD og 1 medarbejder i lønklasse AST/SC, hvor tallet for det første år er reduceret til halvdelen for at afspejle det reducerede arbejdspres, der forventes i det første år af den kontrolansvarliges embedsperiode.

Tallet i "Andre driftsudgifter" afspejler omkostningerne i forbindelse med den kontrolansvarlige, som ansættes i lønklasse AD 15 som særlig rådgiver og aflønnes efter antallet af effektive arbejdsdage. Linjen omfatter også udgifterne til stedfortræderen, men dette afspejles ikke nødvendigvis særskilt, og det indebærer heller ikke ekstra omkostninger, da denne kun vil blive bedt om at træde i stedet for den kontrolansvarlige, som så ikke vil få løn.

På baggrund af den forventede arbejdsbyrde skønnes den kontrolansvarliges (og dennes stedfortræders) deltidsarbejde at udgøre 25 % af den ordinære månedlige fuldtidsarbejdstid i det første år (5,5 dage pr. måned) og 50 % derefter (11 dage pr. måned).

Der er også afsat 2 dages tjenesterejse pr. måned.

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– ý  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

|| 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 1,5 || 3 || 3 || 3 || 3 || 3

XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || ||

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i årsværk):[13] ||

XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) || || || || || ||

XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne) || || || || || ||

XX 01 04 yy[14] || - i hovedsædet || || || || || ||

- i delegationerne || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE - indirekte forskning) || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE - direkte forskning) || || || || || ||

Andre budgetposter (25 01 02 03) || 0,25 || 0,5 || 0,5 || 0,5 || 0,5 || 0,5

I ALT || 1,75 || 3,5 || 3,5 || 3,5 || 3,5 || 3,5

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektoratet i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Modtagelse og gennemgang af klager vedrørende deres processuelle rettigheder indgivet af personer, der er berørt af OLAF's undersøgelser.

Eksternt personale ||

3.2.4.     Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– ý  Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[15].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5.     Tredjemands bidrag til finansieringen

– ý Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

|| År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt

Angiv organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || ||

3.3.        Anslåede virkninger for indtægterne

– ý  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– ¨         for egne indtægter

– ¨         for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

På budgettets indtægtsside: || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[16]

År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

Artikel …………. || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

[1]               EUT C, s.     .

[2]               COM(2013) 534 final af 17.7.2013.

[3]               ABM: activity-based management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: activity-based budgeting (aktivitetsbaseret budgetopstilling).

[4]               Jf. artikel 54, stk. 2, litra a) eller b), i finansforordningen.

[5]               Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[6]               OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[7]               EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[8]               Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[9]               År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[10]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[11]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[12]             Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål".

[13]             KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter. V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne.

[14]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[15]             Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale (for perioden 2007-2013).

[16]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.