Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (omarbejdning) /* COM/2014/0323 final - 2014/0168 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. I forbindelse med Borgernes Europa
lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle EU-lovgivningen for at gøre den
klarere og lettere tilgængelig for almindelige borgere, således at de får nye
muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder, som EU-lovgivningen giver
dem. Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række
bestemmelser, som er blevet ændret gentagne gange, ofte ganske væsentligt,
stadig ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt og dels i
senere ændringsretsakter. Det er således nødvendigt at foretage omfattende
undersøgelser af mange forskellige dokumenter, der skal sammenholdes, før det
kan fastslås, hvilke regler der gælder. Som følge heraf er det af afgørende betydning, at
bestemmelser, der ofte er blevet ændret, kodificeres, hvis EU-lovgivningen skal
være klar og gennemsigtig. 2. Den 1. april 1987 besluttede
Kommissionen[1]
derfor at pålægge sine medarbejdere at kodificere alle retsakter senest
efter den tiende ændring af dem, idet den understregede, at dette er et
minimumskrav, og at tjenestegrenene skal bestræbe sig på at kodificere de
tekster, de var ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at
EU-reglerne er klare og lette at forstå. 3. Dette blev bekræftet i
formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh (december 1992)[2], hvori det
understreges, at en kodifikation er vigtig, fordi den giver sikkerhed
med hensyn til, hvilke retsforskrifter der gælder vedrørende et bestemt
spørgsmål på et bestemt tidspunkt. Kodifikationen skal foretages under fuldstændig
overholdelse af den normale procedure for vedtagelse af Unionens retsakter. 4. Formålet med dette forslag er at
foretage en kodifikation af Rådets forordning (EF) nr. 625/2009 af 7. juli 2009
om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande[3]. Den nye forordning
træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i den[4], men det ændrer ikke
indholdet af de retsakter, der kodificeres. Samtidig er det nødvendigt at
slette visse tredjelande fra bilag I til forordning (EF) nr. 625/2009,
at rette en fejl i retsakten om ændring heraf og at ophæve forordning (EF)
nr. 427/2003. Af disse årsager fremsættes forslaget i form af en
omarbejdning. 5. Forslaget til omarbejdning er
udarbejdet på grundlag af en foreløbig konsolidering på 22 officielle
sprog af forordning (EF) nr. 625/2009 og retsakten om ændring heraf,
som er foretaget af Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer ved hjælp
af et edb-system. Hvor artiklerne har fået nye numre, vises sammenhængen
mellem de gamle og de nye numre i en tabel i bilag IV til den omarbejdede
forordning. ê 625/2009
(tilpasset) 2014/0168 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles Ö ordninger Õ for indførsel fra
visse tredjelande (omarbejdning) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Ö Den Europæiske
Unions Funktionsmåde Õ, særlig artikel Ö 207, stk.
2 Õ, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[5], efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: ò ny (1) Rådets
forordning (EF) nr. 625/2009[6]
er blevet ændret væsentligt[7].
Da der skal foretages yderligere ændringer,
bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes. ê 625/2009 betragtning
2 (2) Den fælles handelspolitik bør
bygge på ensartede principper. ê 625/2009
betragtning 5 (tilpasset) (3) Ö Ensartede Õ regler for import
bør Ö sikres Õ ved, at der i videst
muligt omfang og under hensyn til de særlige forhold i de pågældende
tredjelandes økonomiske system fastsættes regler, der svarer til bestemmelserne
i den fælles ordning for de øvrige tredjelande. ê 625/2009
betragtning 6 (tilpasset) (4) Ö Fælles
ordninger Õ for indførsel finder
også anvendelse på kul- og stålvarer, dog med forbehold af eventuelle
foranstaltninger til gennemførelse af en aftale vedrørende specifikt disse
varer. ê 625/2009
betragtning 7 (tilpasset) (5) Liberaliseringen af importen,
dvs. afskaffelse af samtlige kvantitative restriktioner, bør derfor danne
grundlaget for Ö EU-bestemmelserne Õ. ê 625/2009
betragtning 8 (6) For så vidt angår visse varer
bør Kommissionen undersøge importvilkårene og -udviklingen, de forskellige
økonomiske og handelsmæssige forhold, samt hvilke forholdsregler der eventuelt
bør træffes. ê 625/2009
betragtning 9 (tilpasset) (7) Det kan for disse varer vise
sig nødvendigt at indføre Ö EU-tilsyn Õ med en del af denne
import. ê 625/2009
betragtning 10 (tilpasset) (8) Det påhviler Kommissionen
under hensyn til de bestående internationale forpligtelser at træffe afgørelse
om de beskyttelsesforanstaltninger, der er nødvendige af hensyn til Ö Unionens Õ interesser. ê 625/2009
betragtning 11 (tilpasset) (9) Det kan vise sig, at det er
mere hensigtsmæssigt at anvende tilsyns- eller
beskyttelsesforanstaltninger, der er begrænset til en eller flere af Ö Unionens Õ regioner, end
foranstaltninger, der gælder i hele Ö Unionen Õ. Disse
foranstaltninger bør dog kun tillades, hvis der ikke foreligger alternative
løsninger, og skal være rent undtagelsesvise. Det skal sikres, at disse
foranstaltninger bliver midlertidige og griber mindst muligt ind i det indre
marked. ê 625/2009
betragtning 12 (tilpasset) (10) Ved gennemførelsen af Ö EU-tilsyn Õ bør de pågældende
varer kun kunne overgå til fri omsætning mod forelæggelse af et
tilsynsdokument, der opfylder ensartede kriterier. Dette dokument bør på simpel
begæring fra importørens side inden for en vis frist udstedes af
medlemsstaternes myndigheder, uden at dette dog giver importøren nogen ret til
indførsel. Det bør således kun anvendes, indtil der foretages ændring i
importordningen. ê 625/2009
betragtning 13 (tilpasset) (11) Af hensyn til god
administrativ praksis og i Ö EU-virksomhedernes Õ interesse bør
tilsynsdokumentets indhold og udformning så vidt muligt afstemmes efter de
formularer til importlicenser, der er omhandlet i Kommissionens
forordning (EF) nr. 738/94[8],
Kommissionens forordning (EF) nr. 3168/94[9]
og Kommissionens forordning (EF) nr. 3169/94[10],
med angivelse af tilsynsdokumentets tekniske kendetegn. ê 625/2009
betragtning 14 (tilpasset) (12) Det er i Ö Unionens Õ interesse, at
medlemsstaterne og Kommissionen i videst muligt omfang udveksler resultaterne
af Ö EU-tilsynet Õ. ê 625/2009
betragtning 15 (13) Det er nødvendigt at fastsætte
præcise kriterier for vurderingen af eventuel skade og at indføre en
undersøgelsesprocedure, uden at dette dog udelukker, at Kommissionen i hastende
tilfælde selv kan træffe de fornødne foranstaltninger. ê 625/2009
betragtning 16 (14) Der bør med henblik herpå fastsættes
detaljerede bestemmelser om iværksættelse af undersøgelser, om den nødvendige
kontrol og efterprøvning, om høring af de berørte parter, om behandling af de
modtagne oplysninger og om kriterierne for vurdering af skaden. ê 625/2009 betragtning
17 (tilpasset) (15) Denne forordnings bestemmelser
vedrørende undersøgelser berører hverken Ö EU-reglerne Õ eller de nationale
regler om tavshedspligt. ê 625/2009
betragtning 18 (16) Det er ligeledes nødvendigt at
fastsætte tidsfrister for, hvornår der kan iværksættes undersøgelser, og
hvornår der eventuelt kan træffes foranstaltninger, så det sikres, at
afgørelser herom træffes hurtigt med henblik på at øge retssikkerheden for de
berørte økonomiske beslutningstagere. ê 625/2009
betragtning 19 (tilpasset) (17) Af hensyn til ensartede regler
for Ö indførsel Õ bør de formaliteter,
som importørerne skal opfylde, Ö være
enkle Õ og gøres identiske,
uanset hvor varerne fortoldes. Det er derfor hensigtsmæssigt, at eventuelle
formaliteter opfyldes ved hjælp af formularer, som er i overensstemmelse med
den model, der findes i bilaget til denne forordning. ê 625/2009
betragtning 20 (tilpasset) (18) De tilsynsdokumenter, der
udstedes inden for rammerne af Ö Unionens Õ tilsynsordninger,
bør have gyldighed i hele Ö Unionen Õ, uanset i hvilken
medlemsstat de udstedes. ê 625/2009
betragtning 21 (tilpasset) (19) De
tekstilvarer, der henhører under Rådets forordning (EØF) nr. 517/94[11], er både på Ö EU-plan Õ og på internationalt
plan underlagt en særskilt behandling. De bør derfor udelukkes fuldstændigt fra
denne forordnings anvendelsesområde. ò ny (20) Beføjelsen til at ændre listen over
tredjelande i bilag I til forordning (EF) nr. 625/2009 var omfattet
af Rådets forordning (EF) nr. 427/2003[12]. Da bestemmelserne i afsnit I i forordning (EF) nr. 427/2003
om varespecifik overgangsbeskyttelsesordning udløb den 11. december 2013 og
bestemmelserne i samme forordnings afsnit II nu er bortfaldet, er det af
sammenhængs-, klarheds- og rationaliseringshensyn nødvendigt at indsætte samme
forordnings artikel 14a og 14b i nærværende forordning. Forordning (EF)
nr. 427/2003 bør derfor ophæves. ê 37/2014
art. 1 og bilaget, nr. 9 (tilpasset) (21) Kommissionen bør tillægges
beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for ændring af bilag I til denne
forordning i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at fjerne
lande fra listen over trejdelande indeholdt i dette bilag, når de bliver
medlemmer af Ö World Trade
Organisation Õ (WTO). ê 37/2014
art. 1 og bilaget, nr. 20 (22) Gennemførelsen af denne
forordning kræver ensartede betingelser for vedtagelse af midlertidige og
endelige beskyttelsesforanstaltninger og for indførelse af forudgående
tilsynsforanstaltninger. Disse foranstaltninger bør vedtages af Kommissionen i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 182/2011. (23) Rådgivningsproceduren bør
anvendes til vedtagelse af tilsynsforanstaltninger og midlertidige
foranstaltninger i betragtning af sådanne foranstaltningers virkninger og den
heraf følgende logik i forhold til vedtagelsen af de endelige
beskyttelsesforanstaltninger. Hvis en forsinkelse i indførelsen af
foranstaltninger ville forårsage skader, der kan være svære at udbedre, er det
nødvendigt, at Kommissionen har beføjelse til at indføre øjeblikkeligt gældende
midlertidige foranstaltninger. ò ny (24) Da
forordning (EF) nr. 625/2009 blev ændret, blev artikel 18, stk. 2, andet
afsnit, ved en fejl slettet. Denne bestemmelse bør genindsættes. (25) Da
Armenien, Rusland, Tadsjikistan og Vietnam er blevet medlemmer af WTO, bør
disse trejdelande slettes fra bilag I til forordning (EF) nr. 625/2009 ved
anvendelsen af en delegeret retsakt fra Kommissionen. Af klarheds- og
rationaliseringshensyn er disse lande ikke opført på listen over tredjelande,
som nu er opført i bilag I til nærværende forordning — ê 625/2009
(tilpasset) VEDTAGET DENNE FORORDNING: KAPITEL I ALMINDELIGE PRINCIPPER Artikel 1 1. Denne forordning gælder for indførsel af
varer, som har oprindelse i de i bilag I omhandlede lande, med undtagelse af
tekstilvarer omfattet af forordning (EF) nr. 517/94. 2. Indførsel i Ö Unionen Õ af de i stk. 1
omhandlede varer er fri og således ikke undergivet kvantitative restriktioner,
med forbehold af de foranstaltninger, der kan træffes i henhold til kapitel V. KAPITEL II Ö EU- Õ PROCEDURE FOR
UNDERRETNING OG KONSULTATION Artikel 2 Såfremt udviklingen i indførslerne gør det
nødvendigt at anvende tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger,
underretter medlemsstaterne Kommissionen herom. Denne underretning skal omfatte
tilgængeligt bevismateriale, der fastlægges på grundlag af de kriterier, der er
defineret i artikel 6. Kommissionen sender straks alle medlemsstaterne disse
oplysninger. KAPITEL III Ö EU- Õ PROCEDURE FOR
UNDERSØGELSE Artikel 3 ê 37/2014 art. 1
og bilaget, nr. 20, litra 3) 1. Bliver det
klart for Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at
berettige indledningen af en undersøgelse, skal Kommissionen senest en måned
efter datoen for modtagelsen af en underretning fra en medlemsstat indlede en
undersøgelse og offentliggøre en meddelelse herom i Den Europæiske Unions
Tidende. Denne meddelelse skal indeholde: ê 625/2009 a) et sammendrag af de modtagne
oplysninger og et krav om, at alle relevante oplysninger skal meddeles
Kommissionen b) en frist for de berørte parter til
skriftligt at give deres mening til kende og forelægge oplysninger, hvis der
skal tages hensyn hertil under undersøgelsen c) en frist, inden for hvilken de
berørte parter kan anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen i
overensstemmelse med stk. 4. Kommissionen indleder undersøgelsen i
samarbejde med medlemsstaterne. ê 37/2014
art. 1 og bilaget, nr. 20, litra 3) Kommissionen fremsender oplysninger til
medlemsstaterne vedrørende dens analyse af oplysningerne normalt inden 21 dage
fra datoen, hvor oplysningerne tilsendes Kommissionen. 2. Kommissionen indhenter alle nødvendige
oplysninger, og såfremt den skønner det hensigtsmæssigt, undersøger og
efterprøver den disse oplysninger hos importører, handlende, repræsentanter,
producenter samt erhvervssammenslutninger og -organisationer. ê 625/2009
(tilpasset) Kommissionen bistås i denne opgave af
personale fra den medlemsstat, på hvis område undersøgelserne finder sted,
såfremt den pågældende medlemsstat har fremsat ønske derom. De berørte parter, som har rettet henvendelse
i overensstemmelse med stk. 1, første afsnit, har ligesom repræsentanter for
eksportlandet adgang til alle de oplysninger, der er stillet til rådighed for
Kommissionen som led i undersøgelsen, bortset fra interne dokumenter, der er
udarbejdet af Ö Unionens Õ eller
medlemsstaternes myndigheder, for så vidt disse oplysninger har betydning for
beskyttelsen af de pågældendes interesser, de ikke er fortrolige efter
betydningen i artikel 5, og Kommissionen anvender dem i undersøgelsen. Med
henblik herpå indgiver parterne en skriftlig anmodning til Kommissionen med
oplysning om, hvilket materiale de ønsker. 3. Medlemsstaterne giver Kommissionen, på
dennes anmodning og ifølge bestemmelser, som denne fastsætter, alle de oplysninger,
som de råder over, vedrørende udviklingen på markedet for den vare, der er
omfattet af undersøgelsen. 4. Kommissionen kan høre de berørte parter.
Disse parter skal høres, hvis de skriftligt har anmodet herom inden for den
frist, der er fastsat i den meddelelse, som er offentliggjort i Den
Europæiske Unions Tidende, og hvis de godtgør, at de faktisk vil kunne
blive berørt af resultatet af undersøgelserne, samt at der er særlige årsager
til at høre dem mundtligt. 5. Såfremt oplysningerne ikke gives inden for
den frist, der er fastsat i denne forordning eller af Kommissionen i henhold
til denne forordning, eller undersøgelsen hindres i væsentlig grad, kan der
drages konklusioner på grundlag af de disponible oplysninger. Hvis Kommissionen
finder, at en involveret part eller en tredjepart har indgivet falske eller
vildledende oplysninger, kan den se bort fra dem og bruge de oplysninger, den
råder over. ê 37/2014
art. 1 og bilaget, nr. 20, litra 3) 6. Såfremt Kommissionen finder, at der ikke
foreligger tilstrækkelige beviser til at indlede en undersøgelse, underretter
den medlemsstaterne om sin afgørelse inden en måned efter datoen for modtagelse
af medlemsstaternes oplysninger. ê 625/2009
(tilpasset) è1 37/2014 art. 1 og bilaget,
nr. 20, litra 4) Artikel 4 1. Når undersøgelsen er afsluttet, forelægger
Kommissionen en rapport om resultaterne heraf for udvalget. è1 2.
Finder Kommissionen senest ni måneder efter indledningen af undersøgelsen, at
EU-tilsyn eller -beskyttelse ikke er nødvendigt, afsluttes undersøgelsen inden
for en måned. Kommissionen afslutter undersøgelsen efter rådgivningsproceduren
i artikel 22, stk. 2. ç Beslutningen om at
afslutte undersøgelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende
sammen med de væsentligste konklusioner af undersøgelsen og en kortfattet
begrundelse for beslutningen. 3. Finder Kommissionen det nødvendigt at
træffe foranstaltninger med henblik på Ö EU-tilsyn Õ eller -beskyttelse,
træffer den de i kapitel IV og V omhandlede afgørelser senest ni måneder, efter
at undersøgelsen er blevet iværksat. Denne frist kan undtagelsesvis forlænges
med højst to måneder. I så fald offentliggør Kommissionen en meddelelse i Den
Europæiske Unions Tidende om, hvor meget fristen er forlænget og en
kortfattet begrundelse herfor. 4. Bestemmelserne i dette kapitel er ikke til
hinder for, at der til enhver tid kan træffes tilsynsforanstaltninger i henhold
til artikel 7 til 12 eller, såfremt en kritisk situation kræver øjeblikkelig
indgriben, da enhver forsinkelse vil forvolde en vanskeligt genoprettelig
skade, beskyttelsesforanstaltninger i henhold til artikel 13, 14 og 15. Kommissionen træffer øjeblikkelig sådanne
undersøgelsesforanstaltninger, som den fortsat finder nødvendige. Resultaterne
af undersøgelsen danner grundlag for en eventuel revision af de trufne
foranstaltninger. Artikel 5 1. De oplysninger, der modtages i medfør af
denne forordning, må kun anvendes til det formål, hvortil de er indhentet. ê 37/2014
art. 1 og bilaget, nr. 20, litra 5) 2. Kommissionen og medlemsstaterne, herunder
personer i deres tjeneste, må ikke videregive oplysninger, som de har modtaget
i henhold til denne forordning, og som ifølge deres natur er fortrolige eller
er meddelt fortroligt, medmindre den part, der har givet oplysningerne,
udtrykkeligt har givet tilladelse dertil. ê 625/2009
(tilpasset) 3. Enhver anmodning om fortrolig behandling
skal angive årsagerne til, at oplysningerne bør behandles fortroligt. Viser det sig imidlertid, at en anmodning om
fortrolig behandling er ubegrundet, og vil den, der har givet oplysningerne,
ikke offentliggøre dem eller give tilladelse til, at de videregives generelt
eller i form af et sammendrag, kan der ses bort fra de pågældende oplysninger. 4. Under alle omstændigheder betragtes
oplysninger som fortrolige, såfremt videregivelsen af dem vil kunne have
betydelige negative følger for den, der har afgivet oplysningerne, eller som er
ophavsmand til dem. 5. Stk. 1 til 4 er ikke til hinder for, at Ö Unionens Õ myndigheder tager
hensyn til generelle oplysninger og navnlig begrundelserne for de afgørelser,
der er truffet i henhold til denne forordning. Disse myndigheder tager
imidlertid hensyn til de berørte parters berettigede interesse i, at deres
forretningshemmeligheder ikke røbes. Artikel 6 1.
Undersøgelsen af importvilkårene og -udviklingen samt af den deraf
følgende alvorlige skade eller fare for alvorlig skade for Ö EU-producenterne Õ omfatter bl.a.
følgende faktorer: a) omfanget af indførslen, navnlig hvis
denne er steget betydeligt enten i absolutte tal eller i forhold til
produktionen eller forbruget i Ö Unionen Õ b) importpriserne, navnlig hvis der
tilbydes en betydelig lavere pris i forhold til prisen for en tilsvarende vare
i Ö Unionen Õ c) følgevirkningerne heraf for Ö EU-producenterne Õ af tilsvarende eller
direkte konkurrerende varer vurderet på baggrund af tendenserne i visse
økonomiske faktorer såsom: –
produktion –
kapacitetsudnyttelse –
lagre –
salg –
markedsandel –
priser (dvs. udøvelse af pristryk eller hindring af
prisstigninger, som ellers ville have fundet sted) –
fortjeneste –
forrentning af investeret kapital –
likviditet –
beskæftigelse. 2. I forbindelse med undersøgelsen tager
Kommissionen hensyn til det særlige økonomiske system i de lande, der er nævnt
i bilag I. 3. Hvis der
påberåbes fare for alvorlig skade, skal Kommissionen endvidere undersøge, om
det er sandsynligt, at en bestemt situation udvikler sig til en faktisk skade.
Der kan i den forbindelse tages hensyn til faktorer som: a) stigningstakten i udførslen til Ö Unionen Õ b) oprindelses- eller
eksportlandets allerede bestående eksportkapacitet eller en sådan kapacitet,
der vil kunne udnyttes inden for en overskuelig fremtid, samt sandsynligheden
for, at den deraf følgende udførsel vil gå til Ö Unionen Õ. KAPITEL IV TILSYNSFORANSTALTNINGER Artikel 7 1. Såfremt det
af hensyn til Ö Unionens Õ interesser er
nødvendigt, kan Kommissionen på anmodning af en medlemsstat eller på eget
initiativ træffe afgørelse om: a) at underkaste visse indførsler et
efterfølgende Ö EU-tilsyn Õ efter de regler,
Kommissionen fastsætter b) for at kontrollere udviklingen at
underkaste visse indførsler et forudgående Ö EU-tilsyn Õ efter artikel 8. ê 37/2014
Art. 1 og bilag, nr. 20, litra 6) 2. Afgørelser i henhold til stk. 1 træffes af
Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 22, stk. 2. ê 625/2009
(tilpasset) 3. Tilsynsforanstaltningernes gyldighedsperiode
er begrænset. Medmindre andet fastsættes, udløber den ved slutningen af andet
halvår efter det halvår, i løbet af hvilket foranstaltningerne blev truffet. Artikel 8 1. Varer, der er underlagt forudgående Ö EU- Õ tilsyn, må kun
bringes i fri omsætning mod forelæggelse af et tilsynsdokument. Dette dokument
udstedes omkostningsfrit af den af medlemsstaterne udpegede kompetente
myndighed for alle ønskede mængder inden for en frist på højst fem arbejdsdage,
efter at den kompetente nationale myndighed har modtaget en ansøgning fra en Ö EU-importør Õ, uanset hvor i Ö Unionen Õ denne er etableret.
Denne ansøgning anses for modtaget af den kompetente myndighed senest tre
arbejdsdage efter indgivelsen, medmindre andet bevises. 2. Tilsynsdokumentet udfærdiges på en
formular, der svarer til modellen i bilag II. Medmindre andet
fastsættes i afgørelsen om indførelse af tilsyn, skal importørens ansøgning om
tilsynsdokument kun indeholde følgende oplysninger: a) ansøgerens navn og fuldstændige
adresse (herunder telefon- og telefaxnummer og eventuelt
identifikationsnummer hos de kompetente nationale myndigheder) og ansøgerens
momsregistreringsnummer, hvis vedkommende er momspligtig b) i givet fald klarerens eller
ansøgerens eventuelle repræsentants navn og fuldstændige adresse (herunder
telefon- og telefaxnummer) c) varebeskrivelse med angivelse af: –
varernes handelsbetegnelse –
deres kode i den kombinerede nomenklatur –
deres oprindelsesland og afsendelsesland d) de angivne mængder, udtrykt i kg og
efter omstændighederne i enhver anden relevant supplerende enhed (par, stk.
osv.) e) varernes cif-værdi i euro ved Ö Unionens Õ grænse f) følgende erklæring, dateret og
underskrevet af ansøgeren, idet ansøgerens navn også skal være anført med store
bogstaver (versalskrift): »Undertegnede bekræfter herved, at de i denne
ansøgning afgivne oplysninger er rigtige og afgivet i god tro, og at jeg er
etableret i Ö Unionen Õ.« 3. Tilsynsdokumentet er gyldigt i hele Ö Unionen Õ, uanset i hvilken
medlemsstat det er udstedt. 4. Hvis enhedsprisen ved den pågældende
forretning er mindre end 5 % højere end den i tilsynsdokumentet angivne
pris, eller de til indførsel frembudte varers værdi eller mængde overstiger den
i tilsynsdokumentet angivne værdi eller mængde med mindre end 5 % i alt,
er dette dog ikke til hinder for, at en vare overgår til fri omsætning.
Kommissionen kan efter at have gjort sig bekendt med de i udvalget fremkomne
synspunkter og under hensyn til varernes beskaffenhed og de øvrige nærmere
enkeltheder i forbindelse med de pågældende forretninger fastsætte en anden
procentsats, som dog normalt ikke må overstige 10 %. 5. Tilsynsdokumenter kan kun anvendes, så
længe importliberaliseringsordningen er i kraft for de pågældende forretninger.
De kan under ingen omstændigheder anvendes efter udløbet af den periode, der er
fastlagt samtidig med indførelsen af tilsynet, efter samme procedure og under
hensyn til varernes beskaffenhed og de øvrige nærmere enkeltheder i forbindelse
med disse forretninger. 6. Såfremt den i henhold til artikel 7 trufne
afgørelse indeholder bestemmelse herom, skal oprindelsesstatus for varer under Ö EU-tilsyn Õ dokumenteres med et
oprindelsescertifikat. Dette stykke berører ikke andre bestemmelser vedrørende
forelæggelse af et sådant certifikat. 7. Såfremt en vare, der er underlagt
forudgående Ö EU-tilsyn Õ, er genstand for en
regional beskyttelsesforanstaltning i en medlemsstat, kan den importtilladelse,
der gives af denne medlemsstat, træde i stedet for tilsynsdokumentet. 8. Både formularerne til tilsynsdokumenterne
og uddrag deraf udfærdiges i to eksemplarer, hvoraf det ene, som benævnes
»original til modtageren« og har nummer 1, udleveres til ansøgeren, og det
andet, som benævnes »eksemplar til den kompetente myndighed« og har nummer 2,
opbevares af den myndighed, som har udstedt dokumentet. Til administrativt brug
kan den kompetente myndighed tilføje yderligere eksemplarer til formular nr. 2. 9. Formularerne trykkes på hvidt, træfrit og
skrivefast papir, med en vægt på mellem 55 og 65 gram pr. m2.
Formatet er 210 mm × 297 mm. Linjeafstanden er 4,24 mm (en sjettedel tomme).
Opstillingen af formularen overholdes nøje. Eksemplar nr. 1, som er det
egentlige tilsynsdokument, er desuden på begge sider forsynet med et
guillochetryk i gult, som vil afsløre enhver mekanisk eller kemisk
forfalskning. 10. Medlemsstaterne varetager trykningen af
formularerne. Disse kan også trykkes af trykkerier, som er godkendt af den
medlemsstat, hvori de befinder sig. I sidstnævnte tilfælde henvises der til
godkendelsen på hver formular. Hver formular forsynes med trykkeriets navn og
adresse eller med et symbol, der gør det muligt at identificere det. Artikel 9 Såfremt det af
hensyn til Ö Unionens Õ interesser er
nødvendigt, kan Kommissionen på anmodning af en medlemsstat eller på eget
initiativ, hvis der er risiko for, at den i artikel 13, stk. 1,
omhandlede situation opstår: –
begrænse anvendelsesperioden for det
tilsynsdokument, der eventuelt kræves ê 37/2014
art. 1 og bilaget, nr. 20, litra 7) –
lade udstedelsen af dette dokument være underlagt
visse betingelser og undtagelsesvis kravet om indføjelse af en
tilbagekaldelsesklausul. ê 37/2014
art. 1 og bilaget, nr. 20, litra 8) Artikel 10 Er indførsel af en vare ikke underlagt
forudgående EU-tilsyn, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter
efter rådgivningsproceduren i artikel 22, stk. 2, og efter artikel 15 indføre
et tilsyn, der er begrænset til indførsel til en eller flere af Unionens
regioner. ê 625/2009
(tilpasset) Artikel 11 1. Varer, der er underlagt regionalt tilsyn,
må kun bringes i fri omsætning i den pågældende region mod forelæggelse af et
tilsynsdokument. Dette dokument udstedes omkostningsfrit af den kompetente
myndighed, som de(n) pågældende medlemsstat(er) har udpeget, for alle ønskede
mængder inden for en frist på højst fem arbejdsdage, efter at den kompetente
nationale myndighed har modtaget en ansøgning fra en Ö EU-importør Õ, uanset hvor i Ö Unionen Õ denne er etableret.
Denne ansøgning anses for modtaget af den kompetente nationale myndighed senest
tre arbejdsdage efter indgivelsen, medmindre andet bevises. Tilsynsdokumenterne
kan kun anvendes, så længe importliberaliseringsordningen er i kraft for de
pågældende forretninger. 2. Artikel 8, stk. 2, finder anvendelse. Artikel 12 1. Såfremt der
er indført Ö EU-tilsyn Õ eller regionalt
tilsyn underretter medlemsstaterne inden for de første ti dage af hver måned
Kommissionen om følgende: a) ved forudgående tilsyn: de mængder
og de på grundlag af cif-priserne beregnede beløb, for hvilke der i den
foregående periode er udstedt tilsynsdokumenter b) i alle tilfælde: de indførsler, som
har fundet sted i perioden forud for den i litra a) nævnte periode. Oplysningerne fra medlemsstaterne opdeles på
varer og lande. Der kan træffes andre bestemmelser samtidig
med indførelsen af tilsyn og efter samme procedure. 2. Hvis varernes beskaffenhed eller særlige
omstændigheder gør det nødvendigt, kan Kommissionen på anmodning af en
medlemsstat eller på eget initiativ ændre hyppigheden for afgivelse af
oplysninger. 3. Kommissionen underretter medlemsstaterne
herom. KAPITEL V BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER Artikel 13 1. Såfremt en vare indføres i Ö Unionen Õ i så stærkt øgede
mængder eller på sådanne vilkår, at det forvolder eller truer med at forvolde
alvorlig skade for Ö EU-producenter Õ af tilsvarende eller
direkte konkurrerende varer, kan Kommissionen, for at beskytte Ö Unionens Õ interesser, på
anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ ændre importbestemmelserne
for den pågældende vare således, at den kun kan overgå til fri omsætning mod
forlæggelse af en importtilladelse, der udstedes efter retningslinjer og inden
for rammer, som Kommissionen fastlægger. ê 37/2014
art. 1 og bilaget, nr. 20, litra 9) 2. Medlemsstaterne underrettes øjeblikkelig om
de trufne foranstaltninger, som straks finder anvendelse. ê 625/2009
(tilpasset) 3. De i denne artikel nævnte foranstaltninger
finder anvendelse på alle varer, der overgår til fri omsætning efter
foranstaltningernes ikrafttræden. De kan efter artikel 15 begrænses til en
eller flere af Ö Unionens Õ regioner. Disse foranstaltninger er dog ikke til hinder
for, at varer, der er undervejs til Ö Unionen Õ, overgår til fri
omsætning, hvis det ikke er muligt at ændre deres bestemmelsessted, og at
varer, som i henhold til artikel 8 og 11 kun kan overgå til fri omsætning mod
forelæggelse af et tilsynsdokument, faktisk ledsages af et sådant dokument. ê 37/2014
art. 1 og bilaget, nr. 20, litra 9) 4. Såfremt Kommissionens indgriben sker på
anmodning af en medlemsstat, skal Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i
artikel 22, stk. 3, eller i hastende tilfælde artikel 22, stk. 4, tage
stilling senest fem arbejdsdage efter datoen for modtagelse af anmodningen. ê 625/2009 Artikel 14 ê 37/2014 art. 1
og bilaget, nr. 20, litra 10) 1. Kommissionen kan navnlig i de tilfælde, der
er omhandlet i artikel 13, stk. 1, træffe passende beskyttelsesforanstaltninger
efter undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 3. ê 625/2009 (tilpasset) 2. I så fald finder artikel 13, stk. 3,
anvendelse. Artikel 15 Hvis det især på grundlag af de i artikel 6 i
denne forordning omhandlede faktorer konstateres, at betingelserne for at
træffe de i kapitel IV og artikel 13 fastsatte foranstaltninger er til stede i
en eller flere regioner i Ö Unionen Õ, kan Kommissionen
efter at have undersøgt alternative løsninger undtagelsesvis tillade
tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger, der er begrænset til denne
region eller disse regioner, hvis den finder, at foranstaltninger på dette
niveau er mere velegnede end foranstaltninger, der gælder i hele Ö Unionen Õ. Foranstaltningerne skal være midlertidige og
forstyrre det indre marked mindst muligt. De træffes efter bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 og 13. ê 37/2014
art. 1 og bilaget, nr. 20, litra 11) Artikel 16 1. I det
tidsrum, i hvilket der anvendes tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger i
overensstemmelse med kapitel IV og V, kan Kommissionen enten på anmodning af en
medlemsstat eller på eget initiativ: a) gennemgå virkningerne af den
pågældende foranstaltning b) undersøge, om det fortsat er
nødvendigt at opretholde foranstaltningen. Hvis Kommissionen finder, at det fortsat er
nødvendigt at opretholde foranstaltningen, underretter den medlemsstaterne
herom. 2. Skønner Kommissionen, at eventuelle
tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger, jf. kapitel IV og V, bør
tilbagekaldes eller ændres, træffer den afgørelse om ændring eller
tilbagetrækning af foranstaltningerne efter undersøgelsesproceduren i artikel
22, stk. 3. ò ny Vedrører denne
afgørelse regionale tilsynsforanstaltninger, anvendes den fra den sjette dag
efter datoen for dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. ê 625/2009
(tilpasset) KAPITEL VI AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 17 1. Denne forordning er ikke til hinder for
overholdelsen af forpligtelser, som følger af særlige regler, der er fastsat i
aftaler indgået mellem Ö Unionen Õ og tredjelande. 2. Med
forbehold af andre Ö EU-bestemmelser Õ er denne forordning
ikke til hinder for, at medlemsstaterne vedtager eller anvender: a) forbud, kvantitative restriktioner
eller tilsynsforanstaltninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige
sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af
menneskers og dyrs liv og sundhed, bevarelse af planter, beskyttelse af
nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi eller
beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret b) særlige valutabestemmelser c) regler indført i medfør af
internationale aftaler i overensstemmelse med traktaten. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om
foranstaltninger eller formaliteter, der skal indføres eller ændres i henhold
til Ö første
afsnit Õ. I yderst hastende tilfælde underrettes
Kommissionen om de pågældende nationale foranstaltninger eller formaliteter
straks efter deres vedtagelse. ê 37/2014
art. 1 og bilaget, nr. 20, litra 12) Artikel 18 Kommissionen indarbejder oplysninger om
gennemførelsen af denne forordning i sin årlige rapport om anvendelse og
gennemførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentet og
Rådet i medfør af artikel 22a i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009[13]. ê 625/2009
(tilpasset) Artikel 19 1. Denne forordning er ikke til hinder for
anvendelse af de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter, Ö EU-bestemmelser Õ eller deraf afledte
nationale administrative bestemmelser eller de særlige ordninger, der er
vedtaget i henhold til traktatens artikel Ö 352 Õ for varer
fremstillet ved forarbejdning af landbrugsprodukter. Den finder anvendelse i
tilslutning hertil. 2. Artikel 7 til 12 og artikel 16 finder ikke
anvendelse på varer, som er omfattet af de i stk. 1 nævnte ordninger, og
for hvilke Ö EU-ordningen Õ vedrørende samhandelen
med tredjelande kræver forelæggelse af en importlicens eller et andet
importdokument. Artikel 13, 15 og 16 finder ikke anvendelse på
varer, for hvilke der i Ö EU-ordningen Õ vedrørende
samhandelen med tredjelande er fastsat bestemmelser om anvendelse af
kvantitative importrestriktioner. ê 37/2014
art. 1 og bilaget, nr. 9, litra 7) Artikel 20 Kommissionen tillægges beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 vedrørende
ændringer af bilag I for at fjerne lande fra listen over tredjelande indeholdt
i dette bilag, når de bliver medlemmer af WTO. Artikel 21 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede
retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede
retsakter, jf. artikel 20 tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra
den 20. februar 2014. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende
delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden.
Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed,
medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse
senest tre måneder inden udløbet af hver periode. 3. Den i artikel 20 omhandlede delegation
af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller
Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser,
der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen
efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen.
Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret
retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til
artikel 20 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet
har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den
pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. ê 37/2014 art. 1
og bilaget, nr. 20, litra 2) Artikel 22 1. Kommissionen bistås af det udvalg for
beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. […/…][14].
Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes
artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011. 3. Når der henvises til dette stykke, anvendes
artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. 4. Når der henvises til dette stykke, anvendes
artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5. ê 625/2009
(tilpasset) Artikel 23 Forordning (EF) nr. Ö 427/2003 og
(EF) nr. 625/2009 Õ ophæves. Henvisninger til Ö de ophævede
forordninger Õ gælder som
henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i
bilag IV. Artikel 24 Denne forordning træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne
forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver
medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand [1] KOM(87) 868 PV. [2] Se bilag 3 til del A i konklusionerne. [3] Opført i lovgivningsprogrammet for 2014. [4] Se bilag III til dette forslag. [5] EUT C [...] af [...], s. [...]. [6] Rådets forordning (EF) nr.
625/2009 af 7. juli 2009 om den fælles ordning for indførsel fra visse
tredjelande (EUT L 185 af 17.7.2009, s. 1). [7] Se bilag III. [8] Kommissionens forordning (EF) nr. 738/94 af 30. marts
1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 520/94
om fastlæggelse af en fællesskabsprocedure for forvaltning af kvantitative
kontingenter (EFT L 87 af 31.3.1994, s. 47). [9] Kommissionens forordning (EF) nr. 3168/94 af 21.
december 1994 om fastsættelse af anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF)
nr. 517/94 om den fælles ordning for indførsel af tekstilvarer fra en række
tredjelande, som ikke er omfattet af bilaterale aftaler, protokoller eller
andre arrangementer eller af andre specifikke fællesskabsregler for indførsel,
om en EF-importlicens og ændring af visse bestemmelser i forordningen (EFT L
335 af 23.12.1994, s. 23). [10] Kommissionens forordning (EF) nr. 3169/94 af 21. december
1994 om ændring af bilag III til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den
fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande
og om indførelse af en EF-importlicens for så vidt angår forordningens
anvendelsesområde (EFT L 335 af 23.12.1994, s. 33). [11] Rådets forordning (EF) nr. 517/94 af 7. marts 1994 om den
fælles ordning for import af tekstilvarer fra en række tredjelande, som ikke er
omfattet af bilaterale aftaler, protokoller eller andre arrangementer eller af
andre specifikke fællesskabsregler for import (EFT L 67 af 10.3.1994, s. 1). [12] Rådets forordning (EF) nr.
427/2003 af 3. marts 2003 om en varespecifik overgangsbeskyttelsesordning for
indførsel med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af forordning (EF)
nr. 519/94 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande (EUT
L 65 af 8.3.2003, s. 1) [13] Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november
2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det
Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51). [14] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […/…] af
[…] om fælles ordninger for indførsel (EUT L [...] af [...], s.
[...]). ê 625/2009
(tilpasset) BILAG I LISTE OVER TREDJELANDE Armenien Aserbajdsjan Hviderusland Kasakhstan Nordkorea Rusland Tadsjikistan Turkmenistan Usbekistan Vietnam _____________ BILAG II || Ö DEN EUROPÆISKE UNION Õ || TILSYNSDOKUMENT 1 || 1. Modtager (navn, fuIdstændig adresse, land, momsnummer) || 2. Udstedelsesnummer Original til modtageren || || || 3. Sted og dato for indførsel || || 4. Kompetent udstedende myndighed (navn, adresse og telefonnummer) || 5. Klarerer / repræsentant (hvis relevant) (navn, fuIdstændig adresse) || 6. Oprindelsesland (og geonomenklaturnummer) || || || 7. Afsendelsesland (og geonomenklaturnummer) || || || 8. Sidste gyldighedsdato 1 || || || 9. Varebeskrivelse || 10. Varekode (KN) og kategori || || || || 11. Mængde udstrykt i kg (nettovægt) eller i supplerende enheder || || || || 12. Cif-værdien i euro ved Ö Unionens Õ grænse || || || 13. Supplerende bemærkninger || || || 14. Den kompetente myndigheds ptegning || || Dato: ……………………………. || Underskrift: ……………………………. || (Stempel) || || 15. AVSKRIVNINGER Den disponible mængde anføres i rubrik 1 i kolonne 17 og den afskrevne mængde i rubrik 2 16. Nettomængde (netto masse eller anden måleenhed med angivelse af enhed) || 19. Tolddokument (art og nr.) eller »Partiallicensnr.« og afskrivningsdato || 20. Den afskrivende myndigheds navn, medlemsstat, stempel og underskrift 17. I tal || 18. Den afskrevne mængde i bogstaver || || 1. || || || 2. 1. || || || 2. 1. || || || 2. 1. || || || 2. 1. || || || 2. 1. || || || 2. 1. || || || 2. Eventuel forlængelsesblad fastgøres her. || Ö DEN EUROPÆISKE UNION Õ || TILSYNSDOKUMENT 2 || 1. Modtager (navn, fuIdstændig adresse, land, momsnummer) || 2. Udstedelsesnummer Eksemplar til den kompetente myndighed || || || 3. Sted og dato for indførsel || || 4. Kompetent udstedende myndighed (navn, adresse og telefonnummer) || 5. Klarerer / repræsentant (hvis relevant) (navn, fuIdstændig adresse) || 6. Oprindelsesland (og geonomenklaturnummer) || || || 7. Afsendelsesland (og geonomenklaturnummer) || || || 8. Sidste gyldighedsdato 2 || || || 9. Varebeskrivelse || 10. Varekode (KN) og kategori || || || || 11. Mængde udstrykt i kg (nettovægt) eller i supplerende enheder || || || || 12. Cif-værdien i euro ved Ö Unionens Õ grænse || || || 13. Supplerende bemærkninger || || || 14. Den kompetente myndigheds ptegning || || Dato: ……………………………. || Underskrift: ……………………………. || (Stempel) || || 15. AVSKRIVNINGER Den disponible mængde anføres i rubrik 1 i kolonne 17 og den afskrevne mængde i rubrik 2 16. Nettomængde (netto masse eller anden måleenhed med angivelse af enhed) || 19. Tolddokument (art og nr.) eller »Partiallicensnr.« og afskrivnings- dato || 20. Den afskrivende myndigheds navn, medlemsstat, stempel og underskrift 17. I tal || 18. Den afskrevne mængde i bogstaver || || 1. || || || 2. 1. || || || 2. 1. || || || 2. 1. || || || 2. 1. || || || 2. 1. || || || 2. 1. || || || 2. Eventuel forlængelsesblad fastgøres her. _____________ é BILAG III Ophævet
forordning med ændringer Rådets forordning (EF) nr. 625/2009 (EUT L 185 af 17.7.2009, s. 1) || || || Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 37/2014 (EUT L 18 af 21.1.2014, s. 1) || Udelukkende bilaget, nr. 9, litra 7), og nr. 20 _____________ BILAG IV Sammenligningstabel Forordning (EF) nr. 625/2009 || Forordning (EF) nr. 427/2003 || Nærværende forordning Artikel 1 || || Artikel 1 Artikel 2 || || Artikel 2 Artikel 4 || || Artikel 22 Artikel 5 || || Artikel 3 Artikel 6 || || Artikel 4 Artikel 7 || || Artikel 5 Artikel 8 || || Artikel 6 Artikel 9, stk. 1 || || Artikel Artikel 7, stk. 1 Artikel 9, stk. 1a || || Artikel Artikel 7, stk. 2 Artikel Artikel 9, stk. 2 || || Artikel Artikel 7, stk. 3 Artikel 10 || || Artikel 8 Artikel 11 || || Artikel 9 Artikel 12 || || Artikel 10 Artikel 13 || || Artikel 11 Artikel 14 || || Artikel 12 Artikel 15 || || Artikel 13 Artikel 16 || || Artikel 14 Artikel 17 || || Artikel 15 Artikel 18 || || Artikel 16 Artikel 19 || || Artikel 17 Artikel 19a || || Artikel 18 Artikel 20 || || Artikel 19 || Artikel 1-14 || — || Artikel 14a || Artikel 20 || Artikel 14b || Artikel 21 || Artikel 15-24 || — Artikel 21 || || Artikel 23 Artikel 22 || || Artikel 24 Bilag I || || Bilag I Bilag II || || Bilag II Bilag III || || Bilag III Bilag IV || || Bilag IV || Bilag I || — || Bilag II || — _____________