BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Begrundelse og formål

Dette forslag udgør en omarbejdning og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks).

Forslaget tager højde for den øgede politiske opmærksomhed om visumpolitikkens økonomiske virkninger for Den Europæiske Unions økonomi generelt, herunder navnlig for turistsektoren. Målet er at skabe større sammenhæng med vækstmålene i Europa 2020-strategien i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "Gennemførelse og videreudvikling af den fælles visumpolitik for at styrke væksten i EU".[1]

Forslaget bygger også på konklusionerne fra Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om en evaluering af gennemførelsen af visumkodeksen[2]. Rapporten ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionen[3] med en detaljeret evaluering.

Forslaget indeholder også to foranstaltninger, der skal lette familiekontakter. Det indfører visse proceduremæssige lempelser for nære slægtninge, der besøger unionsborgere med bopæl i den medlemsstat, i hvilken de er statsborgere, og for nære slægtninge til unionsborgere med bopæl i et tredjeland, som sammen med unionsborgeren ønsker at besøge den medlemsstat, i hvilken sidstnævnte er statsborger.

Endvidere fastslås det, at de samme proceduremæssige lempelser som et minimum bør indrømmes familiemedlemmer til unionsborgere, der er omfattet af artikel 5, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

Generel baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) har fundet anvendelse siden den 5. april 2010. Bestemmelserne om underretning og kravene om at begrunde afslag på og inddragelse og annullering af visa og retten til at påklage sådanne afgørelser har fundet anvendelse siden den 5. april 2011.

Ifølge artikel 57, stk. 1, i visumkodeksen skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en evaluering af forordningens anvendelse, når alle bestemmelserne i visumkodeksen har fundet anvendelse i to år (dvs. den 5. april 2013). Evalueringen og det ledsagende arbejdsdokument er blevet forelagt. Ifølge artikel 57, stk. 2 kan evalueringen om nødvendigt ledsages af et forslag til ændring af forordningen.

I lyset af konklusionerne i evalueringsrapporten besluttede Kommissionen at fremlægge dette forslag til lovgivningsmæssige ændringer sammen med rapporten.

Samtidig med at de foreslåede ændringer bevarer sikkerheden ved de ydre grænser og sikrer et velfungerende Schengenområde, gør de det lettere at rejse for lovligt rejsende og forenkler de relevante retsregler i medlemsstaternes interesse, f.eks. ved at tillade smidigere regler for konsulært samarbejde. Den fælles visumpolitik bør bidrage til at skabe vækst og være i overensstemmelse med andre EU-politikker om eksterne forbindelser, handel, uddannelse, kultur og turisme.

Gældende bestemmelser

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks).

2.         RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Høring af interesserede parter

Høringen af interesserede parter omhandles i konsekvensanalysen[4], der ledsager dette forslag.

Konsekvensanalyse

Med udgangspunkt i evalueringsrapporten, der er nævnt i afsnit 1, er der identificeret to problemområder:

(1)        Procedurernes samlede varighed og omkostninger (direkte og indirekte) samt de tunge procedurer

Dette problemområdes komplekse karakter forklares nærmere i konsekvensanalysen. Hvad angår de reguleringsmæssige muligheder, blev udstedelse af visum til flere indrejser med lang gyldighed ledsaget af visse proceduremæssige lempelser betragtet som den eneste win-win-løsning for alle parter. Det giver mulighed for at lette den administrative byrde for konsulater, og det anses samtidig for at være en meget vigtig lempelse for visse grupper af rejsende. I praksis vil det kunne sidestilles med en visumfritagelse i den periode, visummet til flere indrejser er gyldigt, og give betydelige besparelser og effektiviseringsgevinster for både visumansøgere (tid og omkostninger) og konsulater (tid). De foreslåede politiske løsningsmodeller på dette problemområde er derfor forholdsvis ens. Kun de personer, der er omfattet, og gyldighedsperioden for de visa til flere indrejser, der skal udstedes, er forskellig på følgende måde:

Minimal regulering: indførelse af obligatoriske proceduremæssige lempelser og obligatorisk udstedelse af visa til flere indrejser med en gyldighed på mindst et år og efterfølgende tre år for hyppigt rejsende (defineret som ansøgere, der tidligere lovligt har anvendt mindst tre visa (inden for de sidste 12 måneder før ansøgningsdatoen), som er registreret i visuminformationssystemet (VIS).

Middelregulering: indførelse af obligatoriske proceduremæssige lempelser og obligatorisk udstedelse af visa til flere indrejser med en gyldighed på mindst tre år og efterfølgende fem år for regelmæssigt rejsende (defineret som ansøgere, der tidligere lovligt har anvendt mindst to visa, som er registreret i visuminformationssystemet (VIS).

Maksimal regulering vil øjeblikkeligt udvide de obligatoriske proceduremæssige lempelser og den obligatoriske udstedelse af visa til flere indrejser med en gyldighed på fem år til at omfatte de fleste ansøgere ("VIS-registrerede ansøgere") ved kun at kræve lovlig anvendelse af et visum (inden for de sidste tolv måneder før ansøgningsdatoen), der er registreret i VIS.

Konsekvensanalysen viste, at disse løsningsmodeller alle vil betyde en yderligere harmonisering af de gældende relevante retsregler og føre til en egentlig fælles visumpolitik. Disse løsningsmodellers potentielle økonomiske virkninger for medlemsstaterne skyldes, at rejsende, der er i besiddelse af visa til flere indrejser med lang(længere) gyldighed, forventes at foretage flere rejser til Schengenområdet, end de ellers ville have gjort. I konsekvensanalysen regnes der med omkring 500 000 yderligere rejser til Schengenområdet med den minimale regulering, omkring 2 millioner med middelreguleringen og omkring 3 millioner med den maksimale regulering. De yderligere rejser til Schengenområdet skaber naturligvis supplerende indtægter: omkring 300 mio. EUR (ca. 7 600 direkte job/fuldtidsækvivalenter) med den minimale regulering; over 1 mia. EUR (omkring 30 000 direkte job/fuldtidsækvivalenter) med middelreguleringen og omkring 2 mia. EUR (50 000 direkte job/fuldtidsækvivalenter) med den maksimale regulering. Konsekvensanalysen viste også, at de meget store potentielle økonomiske virkninger af maksimal regulering medfører en højere sikkerhedsrisiko.

Ingen af disse løsningsmodeller vil medføre betydelige meromkostninger. Faktisk er en af drivkræfterne bag de politiske løsningsmodeller at skabe besparelser for både medlemsstater/konsulater og visumansøgere. Disse løsningsmodeller vil gradvist betyde besparelser for ansøgerne, navnlig på grund af det stigende antal visa til flere indrejser med lang gyldighed. Fra ansøgernes synspunkt er maksimal regulering klart den mest effektive løsningsmodel og minimal regulering den mindst effektive. Det faldende antal visumansøgninger inden for rammerne af systemet med visum til flere indrejser forventes at nedbringe medlemsstaternes visumindtægter. Udstedelse af visa til flere indrejser nedbringer imidlertid også omkostningerne, da der skal behandles færre visumansøgninger: de økonomiske fordele overstiger betragteligt de anslåede omkostninger for alle løsningsmodellers vedkommende.

Det er klart, at løsningsmodellen med maksimal regulering har meget betydelig økonomiske konsekvenser, men den er også forbundet med en potentielt højere sikkerhedsrisiko. For at begrænse denne risiko foreslås det gradvist at udstede visa til flere indrejser med lang gyldighed til "VIS-registrerede regelmæssigt rejsende" (første gang for tre år, derefter - på basis af lovlig anvendelse af dette visum - for fem år). Virkningerne af denne tilgang ligger mellem middelreguleringen og den maksimale regulering som beskrevet i konsekvensanalysen, og formodentlig tættere på virkningerne af den maksimale regulering, hvad angår de økonomiske virkninger.

(2)        Utilstrækkelig geografisk dækning for visumbehandling

Den påtænkte minimale regulering for dette problemområde var at ophæve artikel 41 i visumkodeksen (samhusning og fælles ansøgningscentre) og indføre et generelt begreb "Schengenvisumcenter", som skulle sikre en mere realistisk og fleksibel definition af visse former for konsulært samarbejde. Middelreguleringen var ud over "Schengenvisumcentre" at indføre begrebet "obligatorisk repræsentation", der betyder, at hvis den medlemsstat, der er ansvarlig for at behandle visumansøgningen, hverken er til stede eller repræsenteret (gennem en aftale) i et givet tredjeland, er enhver anden medlemsstat, som er til stede i det pågældende land, forpligtet til at behandle visumansøgninger på førstnævnte medlemsstats vegne. Som en maksimal løsningsmodel og for at sikre en passende dækning for indsamling/behandling af visa kunne Kommissionens gennemførelsesafgørelser fastlægge udformningen af netværk til indsamling af Schengenvisa i tredjelande med hensyn til repræsentationsaftaler, samarbejde med eksterne tjenesteydere og sammenlægning af ressourcer på anden vis.

Konsekvensanalysen fastslog, at den maksimale løsningsmodel kunne få de mest positive virkninger, hvad angår rationalisering af tilstedeværelsen til indsamling/behandling af visa og give flest fordele for visumansøgere og betydelige effektiviseringsgevinster for konsulater. Den forekommer dog at være vanskelig at gennemføre. Med udgangspunkt i konsekvensanalysen blev middelreguleringen foretrukket. Det understreges i konsekvensanalysen, at "obligatorisk repræsentation" vil sikre konsulær dækning i alle tredjelande, hvor der er mindst et konsulat til at behandle visumansøgninger. Det kunne få positive virkninger for omkring 100 000 ansøgere, som kunne indgive ansøgningen i deres bopælsland i stedet for at rejse til et land, hvor den kompetente medlemsstat er til stede eller repræsenteret.

De økonomiske konsekvenser af alle de politiske løsningsmodeller blev anset for ret beskedne. På grund af selve problemets art tog de politiske løsningsmodeller ikke først og fremmest sigte på at skabe økonomisk vækst, men på at skabe bedre service for visumansøgere og sikre retsregler, der giver medlemsstaterne gode muligheder for at rationalisere deres ressourcer. De finansielle konsekvenser af "obligatorisk repræsentation" blev ikke betragtet som væsentlige, da det forholder sig sådan, at hvis der indgives et stort antal visumansøgninger til en medlemsstat i et givet tredjeland, vil den pågældende stat allerede have sikret sig konsulær tilstedeværelse ved at være til stede eller repræsenteret. Endvidere dækker visumgebyret i princippet de gennemsnitlige omkostninger til behandling af ansøgningen.

De ikke-reguleringsmæssige løsningsmodeller blev anset for at bidrage meget lidt til løsningen af problemerne eller opfyldelsen af de politiske mål, og de blev således ikke betragtet som ret effektive.

Evalueringsrapporten bringer en række andre (mest ret tekniske) spørgsmål op, som behandles i dette forslag. Konsekvensanalysen dækkede ikke disse spørgsmål, da de påtænkte ændringer ikke blev anset for at have betydelige og/eller målelige budgetmæssige, sociale eller økonomiske konsekvenser; formålet med de fleste af de foreslåede ændringer er at afklare eller tilpasse/supplere visse bestemmelser i visumkodeksen uden at ændre substansen.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Resumé af forslaget

De foreslåede ændringer vedrører følgende:

Bestemmelserne om individuelle medlemsstaters indførelse af krav om lufthavnstransitvisum for statsborgere i bestemte tredjelande er blevet revideret for at sikre gennemsigtighed og proportionalitet (artikel 3).

For at skelne klart mellem forskellige kategorier af visumansøgere og samtidig tage højde for den fulde indførelse af VIS er der tilføjet definitioner af "VIS-registrerede ansøgere" og "VIS-registrerede regelmæssigt rejsende" (artikel 2). Denne sondring afspejles i alle procedurens faser (artikel 5, 10, 12, 13, 18 og 21). En oversigt over de forskellige proceduremæssige lempelser ses nedenfor:

|| Personlig indgivel­se af ansøg­ning || Optagelse af fingeraftryk || Dokumentation || Visum, der skal udstedes

Førstegangsan­­sø­ger - ikke VIS-registreret || JA || JA || Fuld liste svarende til alle indrejsebetingelser || En indrejse svarende til rejseformål. Der kan imidlertid udstedes et visum til flere indrejser, hvis konsulatet mener, ansøgeren er pålidelig.

VIS-registreret ansøger (men ikke regelmæssigt rejsende) || NEJ || NEJ, medmindre fingeraftryk­kene ikke er blevet optaget inden for de sidste 59 måneder || Fuld liste svarende til alle indrejsebetingelser || Visum til en indrejse eller til flere indrejser

VIS-registreret regelmæssigt rejsende || NEJ || NEJ || Kun bevis for rejseformål Formodning (på grund af "visumhistorien") om opfyldelse af indrejsebetingelser vedrørende migrations- og sikkerhedsrisiko og tilstrækkelige subsistensmidler. || Første ansøgning: visum til flere indrejser (tre år) Efterfølgende ansøgninger: visum til flere indrejser (fem år)

Bestemmelserne om "kompetent medlemsstat" (artikel 5) er blevet forenklet for at gøre det lettere for ansøgere at vide, hvor ansøgningen skal indgives, og sikre, at de i princippet altid kan indgive ansøgningen i deres bopælsland. Det betyder, at hvis den kompetente medlemsstat hverken er til stede eller repræsenteret på et givet sted, kan ansøgeren indgive ansøgning hos et af de tilstedeværende konsulater i henhold til kriterierne i artiklen.

Bestemmelserne indfører visse proceduremæssige lempelser for nære slægtninge til unionsborgere og bidrager således til at forbedre deres mobilitet ved at lette familiebesøg (artikel 8, 13, 14 og 20).

For det første indfører bestemmelserne lempelser for familiemedlemmer, der ønsker at besøge unionsborgere med bopæl i den medlemsstat, hvor de er statsborgere, og for familiemedlemmer til unionsborgere med bopæl i et tredjeland, som sammen ønsker at besøge den medlemsstat, i hvilken unionsborgen er statsborger. Begge situationer falder uden for anvendelsesområdet for direktiv 2004/38/EF. Aftalerne om visumlempelse, som EU har indgået og gennemført med en række tredjelande, viser, hvor vigtigt det er at fremme sådanne besøg: de ændrede aftaler om visumlempelse med Ukraine og Moldova samt de nylige aftaler om visumlempelse med Armenien og Aserbajdsjan medfører lempelser (f.eks. visumfritagelse og udstedelse af visa til flere indrejser med lang gyldighed) for statsborgere i det berørte tredjeland, der besøger nære slægtninge, der har statsborgerskab i bopælsmedlemsstaten. Denne EU-praksis bør generaliseres i visumkodeksen.

For det andet indrømmes der ifølge bestemmelserne i det mindste de samme lempelser i de situationer, der er dækket af direktiv 2004/38/EF. Som foreskrevet i direktivets artikel 5, stk. 2, kan medlemsstaterne, når en unionsborger udøver sin ret til at færdes og tage ophold på deres område, kræve, at familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, er i besiddelse af et indrejsevisum. Som fastslået af Domstolen[5] har sådanne familiemedlemmer ikke blot ret til at indrejse på medlemsstatens område, men også ret til et indrejsevisum i den henseende. Ifølge direktivets artikel 5, stk. 2, andet afsnit, skal medlemsstaterne bistå[6] disse personer med henblik på udstedelsen af de nødvendige visa, der skal udstedes så hurtigt som muligt efter en hasteprocedure og være gratis.

Det skal bemærkes, at ovennævnte artikel 5, stk. 2, i det væsentlige indeholder den samme bestemmelse som artikel 3, stk. 2, i direktiv 68/360/EØF[7], der blev ophævet af direktiv 2004/38/EF. Artikel 3, stk. 2, i direktiv 68/360/EØF blev vedtaget på et tidspunkt, hvor det daværende Fællesskab ikke havde kompetence til at lovgive om visa. Siden Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse den 1. maj 1999 har Unionen haft kompetence til at lovgive om visa. Denne kompetence, der på nuværende tidspunkt er hjemlet i artikel 77 i TEUF, blev anvendt til at vedtage visumkodeksen. Det er ønskeligt at præcisere de lempelser, som direktiv 2004/38/EF henviser til, og det kan passende gøres i visumkodeksen, der indeholder detaljerede regler om betingelser og procedurer for udstedelse af visa. Samtidig med at medlemsstaterne bevarer deres frihed til at indrømme yderligere lempelser, bør de foreslåede lempelser for visse nære slægtninge til unionsborgere, som ikke har gjort brug af deres ret til at færdes og opholde sig frit i Unionen, finde anvendelse, i det mindste i situationer, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2004/38/EF. Disse lempelser er således en fælles gennemførelse i visumkodeksen af forpligtelsen i artikel 5, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2004/38/EF, for de medlemsstater, der er bundet af den.

Bestemmelserne om fritagelse for visumgebyr er blevet obligatoriske i stedet for frivillige for at sikre ligebehandling af ansøgerne (artikel 14). Visse kategorier, der kan indrømmes fritagelse for visumgebyr, er blevet udvidet, f.eks. mindreårige op til 18 år, eller tilføjet (nære slægtninge til unionsborgere, der ikke udøver deres ret til fri bevægelighed).

Generelle proceduremæssige lempelser:

– Princippet om, at alle ansøgere skal indgive ansøgning personligt, er blevet ophævet (jf. Kommissionens arbejdsdokument, punkt 2.1.1.1 (afsnit 7)). Generelt skal ansøgere kun møde op personligt på konsulatet eller hos den eksterne tjenesteudbyder for optagelse af fingeraftryk til lagring i visuminformationssystemet (artikel 9).

– Maksimumfristen for indgivelse af en ansøgning er blevet forlænget for at give rejsende mulighed for at planlægge frem i tiden og undgå højsæsoner; på samme måde er der fastsat en minimumsfrist for indgivelse af en ansøgning for at give medlemsstaterne mulighed at foretage en egentlig vurdering af ansøgningerne og organisere arbejdet (artikel 8).

– Det generelle visumansøgningsskema (bilag I) er blevet forenklet, og der er indsat en henvisning til brug af elektronisk udfyldning af ansøgningsskemaet (artikel 10).

– Listen over dokumentation i bilag II er ikke længere en ikke-udtømmende liste, og der sondres mellem ukendte ansøgere og VIS-registrerede regelmæssigt rejsende med hensyn til, hvilken dokumentation der skal fremlægges (artikel 13). Bestemmelserne om det forberedende arbejde med at udarbejde lister tilpasset de lokale forhold i det lokale Schengensamarbejde er blevet styrket i artikel 13.

– En ukendt visumansøger (dvs. en person, der ikke tidligere har søgt om visum) skal bevise, at vedkommende opfylder betingelserne for udstedelse af visum.

– I den forbindelse henledes opmærksomheden på den nylige "Koushkaki-dom"[8], ifølge hvilken artikel 23, stk. 4, artikel 32, stk. 1, og artikel 35, stk. 6 (artikel 20, stk. 4, artikel 29, stk. 1, og artikel 32, stk. 5, i den omarbejdede visumkodeks) "skal fortolkes således, at en medlemsstats kompetente myndigheder efter behandlingen af en ansøgning om et ensartet visum kun kan meddele afslag på et sådant visum til en ansøger, hvis en af de afslagsgrunde, der er opregnet i disse bestemmelser, kan gøres gældende over for denne ansøger. Disse myndigheder råder i forbindelse med behandlingen af denne ansøgning over en vid skønsmargen med hensyn til betingelserne for anvendelse af disse bestemmelser og vurderingen af de relevante omstændigheder med henblik på at afgøre, om en af disse afslagsgrunde kan gøres gældende over for ansøgeren."

– Den Europæiske Unions domstol har ligeledes fastslået, at bestemmelserne i artikel 32, stk. 1, (nu artikel 29, stk. 1, i visumkodeksen) sammenholdt med artikel 21, stk. 1, (nu artikel 18, stk. 1) "skal fortolkes således, at det er en betingelse for, at en medlemsstats kompetente myndigheder har pligt til at meddele et ensartet visum, at der, henset til den generelle situation i ansøgerens opholdsland og sidstnævntes egne forhold, der er fastlagt ud fra de oplysninger, som sidstnævnte har fremlagt, ikke næres begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade medlemsstaternes område inden udløbet af det visum, der ansøges om."

– Det bør antages, at "VIS-registrerede regelmæssigt rejsende" opfylder indrejsebetingelserne vedrørende risiko for uregelmæssig indvandring og kravet om tilstrækkelige subsistensmidler. Der bør imidlertid kunne ses bort fra denne formodning i individuelle sager.

– Forslaget fastslår, at medlemsstaternes myndigheder kan se bort fra formodningen om opfyldelse af indrejsebetingelser i individuelle sager, og fastslår, på hvilket grundlag dette kan gøres (artikel 18, stk. 9).

– En generel afkortelse af fristerne for at træffe afgørelse om en visumansøgning (artikel 20) i lyset af den kortere svartid i den forudgående høringsprocedure (artikel 19). Der indføres korte frister for behandling af ansøgninger fra familiemedlemmer til unionsborgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed, og fra nære slægtninge til unionsborgere, der ikke udøver deres ret til fri bevægelighed.

– Der kan udstedes et visum til flere indrejser med en gyldighed, der er længere end rejsedokumentets gyldighed (artikel 11, litra a)).

– Bestemmelserne om rejsesygeforsikring bør udgå, da den faktiske merværdi af bestemmelsen om rejsesygeforsikring aldrig er blevet fastslået (jf. Kommissionens arbejdsdokument punkt 2.1.1.2 (14)).

– Standardformularen til underretning om begrundelse for afslag, annullering eller inddragelse af et visum er blevet revideret og omfatter en særlig begrundelse for afslag på lufthavnstransitvisum og sikrer, at den berørte person informeres korrekt om klageprocedurerne.

– Der er indført bestemmelser om fravigelse af de generelle bestemmelser om undtagelsesvis udstedelse af visa ved de ydre grænser. Medlemsstaterne vil således for at fremme korttidsturisme kunne udstede visa ved de ydre grænser inden for rammerne af en midlertidig ordning og efter at have underrettet om og offentliggjort ordningens organisatoriske regler (artikel 33).

– Der er indført smidige regler, der giver medlemsstaterne mulighed for at optimere ressourceanvendelsen, øge den konsulære dækning og udvikle samarbejdet mellem medlemsstater (artikel 38).

– Medlemsstaternes brug af eksterne tjenesteydere skal ikke længere være sidste udvej.

– Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at bevare muligheden for "direkte adgang" til at indgive ansøgninger på konsulatet på steder, hvor en ekstern tjenesteyder er blevet bemyndiget til at indsamle visumansøgninger (tidligere artikel 17, stk. 5, udgår). Familiemedlemmer til unionsborgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed, og nære slægtninge til unionsborgere, der ikke udøver deres ret til fri bevægelighed, samt ansøgere, der befinder sig i begrundede hastesituationer, bør kunne få tid med det samme.

– Medlemsstaterne bør årligt aflægge rapport til Kommissionen om samarbejdet med eksterne tjenesteydere, herunder om tilsynet med tjenesteyderne.

– Ensretning af bestemmelserne om repræsentationsaftaler (artikel 39) (jf. Kommissionens arbejdsdokument, afsnit 2.1.1.5 (punkt 20) og afsnit 2.1.4 (punkt 41)).

– Som det fremgår af evalueringsrapporten (afsnit 3.2), hindrer manglen på tilstrækkeligt detaljerede statistiske oplysninger, at der foretages en vurdering af gennemførelsen af visse bestemmelser. Derfor ændres bilag VII for at sikre, at alle relevante oplysninger indsamles i en tilstrækkelig opdelt form, der giver mulighed for en korrekt vurdering. Alle berørte oplysninger kan hentes (af medlemsstaterne) i VIS, bortset fra oplysninger om antallet af gratis udstedte visa, men da det vedrører medlemsstatens generelle finansforvaltning, bør sådanne oplysninger være let tilgængelige.

– Styrkelse af den retlige ramme for oplysninger til offentligheden (artikel 45):

-         et fælles websted for Schengenvisa skal udvikles af Kommissionen

-        en standardmodel for oplysninger til visumansøgere skal udvikles af Kommissionen.

Tekniske ændringer:

– Henvisningen til det specifikke rejseformål "transit" (navnlig artikel 1, stk. 1) udgår, da visa til kortvarige ophold ikke er bundet til formål. Henvisningen er kun bevaret, når der henvises til et specifikt formål med rejsen, f.eks. i bilag II til visumkodeksen, der indeholder en liste over, hvilken dokumentation der skal fremlægges afhængig af rejsens formål.

– Indførelse af harmoniserede regler for håndtering af situationer med tab af identitetsdokument og gyldigt visum (artikel 7).

– Præcise frister for medlemsstaternes forskellige underretninger (15 dage) om repræsentationsaftaler, indførelse af forudgående høring og efterfølgende information.

– I overensstemmelse med artikel 290 i TEUF får Kommissionen delegeret beføjelse til at foretage ikke-væsentlige ændringer af forordningen med hensyn til listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af et lufthavnstransitvisum, når de passerer det internationale transitområde i lufthavne beliggende på medlemsstaternes område (bilag III), og listen over opholdstilladelser, der giver indehaveren ret til transit i medlemsstaternes lufthavne, uden at der stilles krav om, at de skal have lufthavnstransitvisum (bilag IV).

– I overensstemmelse med artikel 291 i TEUF bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter om udarbejdelse af listen over den dokumentation, der skal fremlægges på det konkrete sted for at tage højde for lokale forhold, oplysninger om udfyldning og påføring af visummærkater og reglerne for udstedelse af visa til sømænd ved de ydre grænser. De tidligere bilag VII, VIII og IX bør derfor udgå.

Retsgrundlag

Artikel 77, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Forslaget er en omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks), der er baseret på de tilsvarende bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, jf. artikel 62, stk. 2, litra a) og b), nr. ii).

Nærhedsprincippet

Artikel 77, stk. 2, litra a), i TEUF giver Unionen beføjelser til at udvikle foranstaltninger om "den fælles politik for visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold".

Det nuværende forslag ligger inden for de begrænsninger, der fastsættes i denne bestemmelse. Formålet med forslaget er at videreudvikle og forbedre foranstaltningerne i visumkodeksen vedrørende betingelser og procedurer for udstedelse af visa for planlagte ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage. Medlemsstaterne kan ikke hver for sig i tilstrækkelig grad nå dette mål, da det kun er Unionen, der kan ændre en eksisterende EU-retsakt (Visumkodeksen).

Proportionalitetsprincippet

I medfør af artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union går indholdet og formen af EU's handling ikke videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne. Den form, der er valgt til denne foranstaltning, skal gøre det muligt at opfylde målet med forslaget og sikre en så effektiv gennemførelse som muligt.

Indførelsen af Schengengrænsekodeksen i 2009 havde form af en forordning for at sikre, at den fandt anvendelse på samme måde i alle de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne. Det forslåede initiativ er en ændring af en eksisterende forordning og skal derfor tage form af en forordning. Hvad angår indholdet, er dette initiativ begrænset til forbedringer af den eksisterende lovgivning og baseret på politikmålene, hvortil der er tilføjet et mål om økonomisk vækst. Forslaget er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Valg af instrument

Dette forslag omarbejder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks). Det retlige instrument kan derfor kun være en forordning.

4.         VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den foreslåede ændring har ingen virkninger for Unionens budget.

5.           SUPPLERENDE ELEMENTER

Følgerne af de forskellige protokoller, der er knyttet som bilag til traktaterne, og af de associeringsaftaler, der er indgået med tredjelande

Retsgrundlaget for dette forslag findes i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, således at det system med "variabel geometri", der er foreskrevet i protokollerne om Det Forenede Kongeriges, Irlands og Danmarks stilling, og i Schengenprotokollen, finder anvendelse. Forslaget er et led i udviklingen af Schengenreglerne. Der skal således i lyset af de forskellige protokoller tages hensyn til følgerne heraf for Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige, Island og Norge samt Schweiz og Liechtenstein. På samme måde skal der tages hensyn til følgerne for de forskellige tiltrædelsesakter. Nærmere detaljer om situationen i hver af disse stater beskrives i betragtning 49-57 i forslaget. Systemet med "variabel geometri" i dette forslag er det samme, som det, der gælder for den oprindelige visumkodeks, ud over at der er tilføjet en henvisning til tiltrædelsestraktaten for Kroatien fra 2011.

Henvisning til det samtidige forslag til forordning om indførelse af et rundrejsevisum[9]

Eventuelle ændringer af dette forslag i lovgivningsprocessen vil få følger for forslaget til forordning om indførelse af et rundrejsevisum, så der skal sikres de nødvendige synergier mellem de to forslag i forhandlingsprocessen. Hvis der i løbet af disse forhandlinger åbnes mulighed for en vedtagelse inden for samme frist, er det Kommissionens hensigt at samle de to forslag i ét omarbejdet forslag. Hvis lovgiverne når til enighed om dette forslag, før der er udsigt til enighed om forslaget til forordning om indførelse af et rundrejsevisum, bør bestemmelserne i dette forslag vedrørende det planlagte rundrejsevisum (artikel 3, stk. 7, artikel 12, stk. 3, og artikel 18, stk. 6) ikke indgå i vedtagelsen, men indsættes senere ved en ændring af visumkodeksen, når der er opnået enighed om forslaget til rundrejsevisum.

Kort oversigt over de foreslåede ændringer

Artikel 1 - Ændringer af visumkodeksen

Artikel 1 - Genstand og anvendelsesområde

– Gennemgående ændring: i hele teksten er henvisningen til "transit" som et rejseformål slettet.

Artikel 2 - Definitioner

– Stk. 6 tilføjes for at henvise til definitionen af "rundrejsevisum" i den relevante forordning.

– Stk. 7 tilføjes for at definere "nære slægtninge" (til en unionsborger).

– Stk. 8 tilføjes for at definere "VIS-registreret ansøger" for at sikre, at der drages fuld nytte af visuminformationssystemet.

– Stk. 9 tilføjes for at definere "VIS-registreret regelmæssigt rejsende" for at sikre, at der drages fuld nytte af visuminformationssystemet og tages højde for ansøgerens "visumhistorie".

– Stk. 12 tilføjes for at definere "gyldig" i betydningen "ikke udløbet" i modsætning til falsk, forfalsket eller ændret.

– Stk. 16: der tilføjes en definition af "sømand" for at sikre, at hele besætningen på et skib omfattes af de forskellige proceduremæssige lempelser.

Artikel 3 - Tredjelandsstatsborgere, der skal have et lufthavnstransitvisum

– Stk. 4: bestemmelserne om individuelle medlemsstaters indførelse af krav om lufthavnstransitvisum for statsborgere fra specifikke tredjelande er blevet revideret for at være omfattet af den relevante institutionelle retlige ramme.

Artikel 5 - Medlemsstat med kompetence til at behandle og træffe afgørelse om en ansøgning

– Stk. 1, litra b), ændres for kun at bevare ét objektivt kriterium, dvs. opholdets varighed, til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der har kompetence til at behandle en ansøgning, når den planlagte rejse omfatter mere end et bestemmelsessted. Endvidere er der tilføjet bestemmelser, der dækker situationer, hvor den rejsende planlægger at foretage flere rejser til forskellige medlemsstater inden for et kort tidsrum, dvs. to måneder.

– Stk. 2 ændres for at takle situationer, hvor den "kompetente" medlemsstat hverken er til stede eller repræsenteret i det tredjeland, hvor ansøgeren har lovlig bopæl. Bestemmelserne dækker alle mulige situationer og tilbyder løsninger som udtryk for den samarbejdsånd og den tillid, Schengensamarbejdet bygger på.

Artikel 7 - Kompetence til at udstede visa til tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på en medlemsstats område

– Stk. 1 ændres som følge af ændringen af artikel 5.

– Stk. 2 og 3 indsættes for at skabe et harmoniseret regelkompleks for situationer, hvor tredjelandsstatsborgeren mister sit rejsedokument, eller dokumentet bliver stjålet under opholdet på medlemsstaternes område.

Artikel 8 - Praktiske retningslinjer for indgivelse af en ansøgning

– Stk. 1 fastlægger generelle frister for indgivelse af en ansøgning.

– Stk. 3 indsættes for at indrømme lempelse i visse situationer, der involverer slægtninge til unionsborgere, hvor der straks skal aftales tid.

– Stk. 4 ændres og bliver obligatorisk ("skal") og ikke ("kan"), hvilket betyder, at hastesager altid skal behandles.

– Stk. 5 ændres for at afklare reglerne om, hvem der kan indgive ansøgning på vegne af ansøgeren, og der henvises til erhvervsmæssige, kulturelle, sportslige eller uddannelsesmæssige foreninger eller institutioner i modsætning til kommercielle foretagender, der fungerer som formidlere.

– Stk. 6 er flyttet fra tidligere artikel 40, stk. 4, og ændret for kun at omfatte bestemmelsen om, at ansøgere kun skal møde personligt frem på ét sted for at indgive en ansøgning.

Artikel 9 - Generelle regler for indgivelse af en ansøgning

– Stk. 1 er erstattet af en ny tekst for at tage højde for ophævelsen af det generelle princip om, at alle ansøgere skal indgive ansøgning personligt (jf. Kommissionens arbejdsdokument, afsnit 2.1.1.1 (punkt 7)).

– Stk. 2 ændres som følge af ændringen af stk. 1.

Artikel 10 – Ansøgningsskema

– Stk. 1 ændres for at tilføje en henvisning til muligheden for at udfylde ansøgningsskemaet elektronisk.

– Stk. 2 indsættes for at sikre, at den elektroniske version af ansøgningsskemaet svarer præcist til ansøgningsskemaet i bilag I.

– Stk. 4 er blevet forenklet for at sikre, at ansøgningsskemaet altid forefindes på mindst det officielle sprog i den medlemsstat, hvortil der anmodes om visum, og på værtslandets officielle sprog.

Artikel 11 – Rejsedokument

– Litra a) ændres med en krydshenvisning til den nye bestemmelse i artikel 21, stk. 2, se nedenfor.

– Litra b) ændres for at sikre, at der findes en tom dobbeltside i ansøgerens rejsedokument, således at visummærkaten og efterfølgende udrejsestempler anbringes ved siden af hinanden. Det vil lette grænsekontrollen, jf. Kommissionens arbejdsdokument, afsnit 2.1.1.2 (punkt 11)).

Artikel 12 – Biometriske identifikatorer

– Stk. 2 og 4 ændres som følge af ændringen af artikel 9, stk. 1.

– Stk. 3 ændres for at tage højde for forslaget om "rundrejsevisum".

Artikel 13 - Dokumentation

– Stk. 2 indsættes for at tage højde for de proceduremæssige lempelser, der skal indrømmes VIS-registrerede regelmæssigt rejsende, således at denne kategori af ansøgere kun skal fremlægge bevis for rejseformål.

– Stk. 3 indsættes for at indrømme eller præcisere lempelserne for slægtninge til unionsborgere i bestemte situationer.

– Stk. 4 ændres for at fastslå, at den harmoniserede liste over dokumentation i bilag II er udtømmende.

– Stk. 6 indsættes for at sikre, at ansøgere kan indgive faxer eller kopier af dokumentationen. Ansøgerne skal efterfølgende fremlægge originaldokumenter, bortset fra særlige tilfælde hvor originaldokumentet kun kan kræves, hvis der er tvivl om dokumenternes ægthed.

– I stk. 7, litra a), er der tilføjet en henvisning til privat indkvartering.

– Stk. 10 indsættes for at tage højde for gennemførelsesbestemmelserne.

Artikel 14 - Visumgebyr

– Stk. 3, litra a), udvider fritagelsen for visumgebyr til at omfatte mindreårige under 18 år (tidligere under seks år), hvorved gebyrnedsættelsen for 6-12 årige og den frivillige gebyrfritagelse for samme aldersgruppe afskaffes.

– Stk. 3, litra c), ændres og indfører en klar henvisning til den omfattede personkategori.

– Stk. 3, litra d), indrømmer gebyrfritagelse til indehavere af diplomatpas og tjenestepas.

– Stk. 3, litra e), gør gebyrfritagelse for personer i alderen op til 25 år, der deltager i seminarer, konferencer, sportsarrangementer, kulturelle eller uddannelsesmæssige begivenheder tilrettelagt af nonprofitorganisationer, obligatorisk, hvorved den frivillige gebyrfritagelse for denne gruppe og den obligatoriske gebyrfritagelse for repræsentanter under 25 år i seminarer, konferencer, sportsarrangementer, kulturelle eller uddannelsesmæssige begivenheder organiseret af nonprofitorganisationer afskaffes.

– Litra f) og g) indsættes for at indrømme eller præcisere gebyrfritagelse i visse situationer, der involverer slægtninge til unionsborgere.

            Se også Kommissionens arbejdsdokument, afsnit 2.1.1.3 (punkt 15)).

Artikel 15 - Servicegebyr

– I stk. 1 udgår henvisningen til "supplerende" gebyr for tjenester.

– Stk. 3 ændres som følge af ændringen af artikel 14.

Artikel 18 - Kontrol af indrejsebetingelserne og risikovurdering

– Stk. 2 indsættes for at tage højde for indsættelsen af artikel 2, stk. 9, og indsættelsen af artikel 13, stk. 1, litra e).

– Stk. 3 indsættes for at fastslå, at de kompetente myndigheder i medlemsstaten har ansvaret for at begrunde, hvis der ses bort fra formodningen om opfyldelse af indrejsebetingelserne i individuelle tilfælde, og for at fastslå af hvilke grunde, der kan ses bort fra formodningen.

– Stk. 6 ændres for at tage højde for forslaget om rundrejsevisum, og henvisningen til "udstedt af en anden medlemsstat" udgår, da det kunne misforstås.

– Stk. 10 ændres for at give medlemsstaterne mulighed for at anvende moderne kommunikationsmidler til at gennemføre en samtale med ansøgeren, uden at det kræves, at vedkommende møder personligt frem på konsulatet.

Artikel 19 - Forudgående høring

– Stk. 2 ændres, så det fastslås, at medlemsstaterne reagerer på et krav om høring inden for en frist på fem kalenderdage i stedet for syv.

– Stk. 3 foreskriver, at medlemsstaterne underretter om krav om forudgående høring senest 15 kalenderdage, inden foranstaltningen indføres, for at give mulighed for rettidig underretning af ansøgerne, og for at andre medlemsstater kan sørge for de tekniske forberedelser.

– Stk. 5 udgår, da bestemmelsen er blevet forældet.

Artikel 20 - Afgørelse vedrørende ansøgningen

– Stk. 1 foreskriver, at fristen for at træffe afgørelse nedsættes til højst 10 kalenderdage. Det sker som følge af ændringen af artikel 19, stk. 2, og resultaterne af evalueringen af gennemførelsen af visumkodeksen, jf. Kommissionens arbejdsdokument, punkt 2.1.1.6 (afsnit 22)).

– Stk. 2 ændres for at afkorte fristen til at træffe afgørelse til højst 20 dage, og det sidste punktum udgår som følge af ophævelsen af bestemmelsen om, at en repræsenteret medlemsstat kan kræve at blive hørt i sager, der behandles inden for rammerne af repræsentation.

– Stk. 3 indsættes for at indrømme og præcisere de lempelser, der i bestemte situationer gives til nære slægtninge til unionsborgere.

– Det tidligere stk. 3 udgår, da behandling af en ansøgning om visum til kortvarigt ophold ikke må vare 60 kalenderdage.

– Stk. 4, litra d), udgår som følge af ophævelsen af bestemmelsen om, at en repræsenteret medlemsstat kan kræve at blive hørt; derved ophæves kravet om, at visse sager skal overføres til behandling af den repræsenterede medlemsstat i stedet for den repræsenterende medlemsstat.

Artikel 21 - Udstedelse af et ensartet visum

– Stk. 2 erstatter den tidligere artikel 24, stk. 1, fjerde og femte afsnit.

– Stk. 2, første afsnit, ændres, så henvisningen til visum til to indrejser fjernes, da den er overflødig, og der henvises til muligheden for at udstede visum til flere indrejser, hvis gyldighedsperiode kan være længere end rejsedokumentets gyldighed.

– Stk. 3 og 4 tilføjes for at tage højde for ændringen af artikel 2, stk. 10, og indføre objektivt definerede kriterier for indrømmelse af særlige lempelser.

– Stk. 5 ændres for at dække andre tilfælde, hvor visumansøgere har ret til at få udstedt et visum til flere indrejser.

Artikel 24 - Udfyldning af visummærkaten

– Stk. 2 indsættes for at tage højde for artikel 5, stk. 2.

– Stk. 3 ændres for at styrke bestemmelserne om de nationale bemærkninger på visummærkaten, jf. Kommissionens arbejdsdokument, punkt 2.1.1.6 (afsnit 27)).

– Stk. 5 ændres for at sikre, at kun visa til en indrejse kan udstedes manuelt.

Artikel 25 - Annullering af en allerede udfyldt visummærkat

– Stk. 2 ændres for at tage højde for nødvendigheden af at oprette et egentligt retsgrundlag for bedste praksis som anbefalet i håndbogen om visumkodeksen.

Artikel 26 - Påføring af en visummærkat

– Stk. 2 indsættes for at tage højde for bestemmelserne i artikel 51, stk. 2.

Artikel 28 - Information af andre medlemsstaters centrale myndigheder

– Stk. 2 ændres for at sikre rettidig information af andre medlemsstater, jf. kommentarer til artikel 19.

Artikel 29 - Afslag på visum

– Stk. 1, litra a), nr. vii), udgår som følge af ophævelsen af kravene om rejsesygeforsikring.

– Stk. 3 affattes, så der henvises til behovet for, at medlemsstaterne fremlægger detaljerede oplysninger om klageproceduren.

– Stk. 4 udgår som følge af ophævelsen af bestemmelsen om kravet om, at visse sager skal overføres til behandling af den repræsenterede medlemsstat i stedet for den repræsenterende medlemsstat.

Artikel 31 - Annullering og inddragelse

– Stk. 4 ændres for at tage højde for ændringen af artikel 13.

Artikel 32 - Visa, der undtagelsesvis ansøges om ved de ydre grænser

– Titlen ændres som følge af indsættelsen af artikel 33.

– Stk. 2 udgår som følge af ophævelsen af kravene om rejsesygeforsikring.

Artikel 33 - Visa, der ansøges om ved de ydre grænser inden for rammerne af en midlertidig ordning

– Disse bestemmelser indsættes for at give medlemsstaterne mulighed for at fremme korttidsturisme og udstede visa ved den ydre grænse, ikke blot fra sag til sag afhængig af tredjelandsstatsborgernes individuelle situation, men også på grundlag af en midlertidig ordning. Artiklen fastsætter regler for meddelelse om og offentliggørelse af de organisatoriske regler for den midlertidige ordning og fastslår, at gyldigheden af det udstedte visum skal begrænses til den udstedende medlemsstats område.

– Stk. 6 præciserer den berørte medlemsstats rapporteringspligt.

Artikel 34 - Visa udstedt til sømænd ved de ydre grænser

– Stk. 3 indsættes for at tage højde for bestemmelserne i artikel 51, stk. 2.

Artikel 38 - Konsulær organisation og konsulært samarbejde

– I stk. 1 er andet punktum blevet forældet.

– Stk. 2, litra b), omformuleres som følge af ophævelsen af den tidligere artikel 41 og ophævelsen af bestemmelsen om samarbejde med en ekstern tjenesteyder som "en sidste udvej".

– Som stk. 4 indsættes artikel 8, stk. 6.

Artikel 39 - Repræsentationsaftaler

– Stk. 1 svarer til den tidligere artikel 8, stk. 1.

– Stk. 2 omhandler indsamling og fremsendelse af dossierer og oplysninger mellem medlemsstater, når en medlemsstat repræsenterer en anden udelukkende i forbindelse med indsamling af ansøgninger og biometriske identifikatorer.

– Stk. 3 ændres for at tage højde for, at en repræsenteret medlemsstat ikke længere har mulighed for at kræve at blive involveret i sager, der behandles inden for rammerne af en repræsentationsaftale.

– Stk. 4 og 5 svarer til tidligere henholdsvis artikel 8, stk. 5 og stk. 6.

– Stk. 6 fastsætter en frist for, hvornår den repræsenterede medlemsstat skal underrette Kommissionen om indgåelse eller ophør af repræsentationsaftaler.

– Stk. 7 foreskriver, at den repræsenterende medlemsstat samtidig skal underrette andre medlemsstater og Den Europæiske Unions delegation i den pågældende jurisdiktion om indgåelse eller ophør af repræsentationsaftaler.

– Stk. 8 svarer til den tidligere artikel 8, stk. 9.

Artikel 40 - Anvendelse af honorære konsuler

– I stk. 1 slettes "også".

Artikel 41 - Samarbejde med eksterne tjenesteydere

– Det tidligere stk. 3 udgår, da en sådan harmonisering ikke er mulig i virkeligheden, da medlemsstaterne generelt indgår globale kontrakter med eksterne tjenesteydere.

– Stk. 5, litra e), ændres som følge af ændringen af artikel 9.

– Stk. 12 ændres, så det kræves, at medlemsstaterne hvert år aflægger rapport om deres samarbejde og tilsyn med eksterne tjenesteydere, jf. bilag IX.

Artikel 42 - Kryptering og sikker overførsel af oplysninger

– Stk. 1, 2 og 4 ændres for at tage højde for ophævelsen af den tidligere artikel 8.

Artikel 43 - Medlemsstaternes samarbejde med kommercielle foretagender, der fungerer som formidlere

– Stk. 1 ændres som følge af ophævelsen af den tidligere artikel 2, stk. 11, dvs. definitionen af kommercielle foretagender, der fungerer som formidlere.

– Stk. 5, andet afsnit, ændres for at sikre, at offentligheden informeres om de akkrediterede kommercielle foretagender, der fungerer som formidlere.

Artikel 45 - Oplysninger, der skal fremlægges for offentligheden

– Stk. 1, litra c), ændres for at tage højde for ophævelsen af den tidligere artikel 41.

– Det tidligere stk. 1, litra e), udgår for at tage højde for ophævelsen af den tidligere artikel 20.

– Stk. 3 indsættes for at fastslå, at Kommissionen udarbejder en harmoniseret standardmodel med henblik på de oplysninger, der skal fremlægges ifølge artikel 45, stk. 1.

– Stk. 4 indsættes for at fastslå, at Kommissionen udarbejder et websted for Schengenvisum med alle relevante oplysninger om ansøgning om et visum.

Artikel 46 - Lokalt Schengensamarbejde

– Stk. 1, første punktum, og litra a), ændres for at fastslå, at der inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde udarbejdes harmoniserede lister over den dokumentation, der skal indgives.

– Stk. 1, litra b), og sidste afsnit, ændres som følge af ændringen af artikel 14.

– Stk. 2 ændres som følge af tilføjelsen af artikel 45, stk. 3.

– Stk. 3, litra a), ændres for at tilvejebringe kvartalsvise statistikker over visa på lokalt niveau, og der er tilføjet en henvisning til rundrejsevisum.

– Stk. 3, litra b), ændres som følge af omformuleringen af første punktum.

– Stk. 7 ændres for at fastslå, at Kommissionen på grundlag af årsrapporter udarbejdet af de forskellige jurisdiktioner udarbejder en årsrapport, som forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 48-49 -Udøvelse af de delegerede beføjelser

– Disse artikler indsættes for at tage højde for bestemmelserne i artikel 290 i TEUF om delegerede retsakter.

Artikel 50 - Instrukser vedrørende den praktiske anvendelse af visumkodeksen

– Artiklen ændres for at tage højde for bestemmelserne i artikel 51, stk. 2.

Artikel 51 – Udvalgsprocedure

– Denne artikel ændres for at tage højde for bestemmelserne vedrørende udøvelse af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 52 – Underretning

– Stk. 1, litra g), ændres som følge af ændringen af artikel 38.

– Stk. 2 ændres som følge af tilføjelsen af artikel 45, stk. 4.

Artikel 54 - Kontrol og evaluering

– Der er tale om standardbestemmelser vedrørende kontrol og evaluering af retlige instrumenter.

Artikel 55 – Ikrafttræden

– Der er tale om en standardbestemmelse om forordningens ikrafttrædelse og umiddelbare anvendelse. Anvendelsen af forordningen udskydes til seks måneder efter dens ikrafttræden, bortset fra artikel 51, stk. 2, der finder anvendelse tre måneder efter dens ikrafttræden for at give mulighed for at vedtage gennemførelsesretsakter som foreskrevet i artikel 24, 26, 32 og 50.           

Bilag:

– Bilag I erstattes.

– Bilag V:

- det tidligere punkt 7 vedrørende rejsesygeforsikring udgår

- der indsættes et nyt punkt 10, der omhandler de tilfælde, hvor en ansøgning om lufthavnstransitvisum afvises.

ê 810/2009 (tilpasset)

2014/0094 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Ö om en EU- Õ kodeks for visa (visumkodeks)

(omarbejdning)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab Ö Den Europæiske Unions funktionsmåde Õ, særlig artikel 62 Ö 77, Õ nr. 2), litra a), og litra b), nr. ii)  Ö stk. 2, litra a), Õ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[10],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

ò nyt

(1)       Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009[11] er blevet ændret væsentligt flere gange. Da der er behov for yderligere ændringer, bør forordningen af hensyn til klarheden omarbejdes.

ê 810/2009 betragtning 1 (tilpasset)

I overensstemmelse med traktatens artikel 61 bør indførelsen af et område, hvor der er fri bevægelighed for personer, ledsages af foranstaltninger for så vidt angår kontrol med de ydre grænser, asyl og indvandring.

ê 810/2009 betragtning 2 (tilpasset)

I medfør af traktatens artikel 62, nr. 2), skal der gennem foranstaltninger vedrørende passage af medlemsstaternes ydre grænser fastlægges visumregler for forventet ophold i højst tre måneder, herunder procedurer og betingelser for medlemsstaternes udstedelse af visa.

ò nyt

(2)       Unionens politik på visumområdet for ophold på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage er afgørende for oprettelsen af et fælles område uden indre grænser. De fælles regler om betingelser og procedurer for udstedelse af visa bør være underlagt princippet om solidaritet og gensidig tillid mellem medlemsstaterne.

ê 810/2009 betragtning 3 (tilpasset)

(3)       For så vidt angår visumpolitikken udgør indførelsen af et fælles lovgivningskorpus, navnlig via konsolidering og udvikling af de eksisterende fællesskabsbestemmelser (de relevante bestemmelser i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985[12] og de fælles konsulære instrukser[13]), et af de grundlæggende elementer i forbindelse med Ö Forordning (EF) nr. 810/2009 tager bl.a. sigte på at videreudvikle Õ "en videre udbygning af den fælles visumpolitik som en del af et system med flere niveauer, der skal Ö for at Õ lette den lovlige rejseaktivitet og håndtere den ulovlige indvandring gennem yderligere harmonisering af national lovgivning og behandlingspraksis ved de lokale konsulære missioner" som defineret i Haagprogrammet: styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union[14].

ê 810/2009 betragtning 8 (tilpasset)

(4)       Forudsat at Ö Det bør også sikres, at der på Õ visse betingelser er opfyldt, bør der udstedes visum til flere indrejser for at begrænse medlemsstaternes konsulaters administrative byrder og fremme en problemfri rejse for dem, der rejser meget eller regelmæssigt. Ansøgere, som konsulatet kender for deres integritet og pålidelighed, bør så vidt muligt nyde godt af en forenklet procedure.

ò nyt

(5)       Forordning (EF) nr. 810/2009 præciserede og forenklede de relevante retsregler og standardiserede visumprocedurerne. De særlige bestemmelser, der skulle lette procedurerne i individuelle tilfælde på grundlag af subjektive kriterier, anvendes imidlertid ikke i tilstrækkelig grad. 

(6)       En intelligent visumpolitik bør fortsat medføre sikkerhed ved de ydre grænser og samtidig sikre, at Schengenområdet fungerer effektivt, og at rejsemulighederne for lovligt rejsende lettes. Den fælles visumpolitik bør bidrage til at skabe vækst og være i overensstemmelse med andre EU-politikker, som f.eks. eksterne forbindelser, handel, uddannelse, kultur og turisme.

(7)       For at lette mobiliteten og fremme familiebesøg for tredjelandsstatsborgere, som besøger nære slægtninge, der er unionsborgere med bopæl i den medlemsstat, i hvilken de er statsborgere, og for nære slægtninge til unionsborgere med bopæl i et tredjeland, som sammen ønsker at besøge den medlemsstat, i hvilken unionsborgeren er statsborger, bør denne forordning sikre visse proceduremæssige lempelser.

(8)       De samme lempelser bør som et minimum indrømmes familiemedlemmer i de situationer, der er omfattet af direktiv 2004/38/EF[15], jf. direktivets artikel 5, stk. 2.

(9)       Der bør sondres mellem nye førstegangsansøgere og personer, som tidligere er tildelt visa, og som er registreret i visuminformationssystemet (VIS), for at forenkle proceduren for registrerede rejsende, samtidig med at risikoen for ulovlig indvandring og sikkerhedsproblemer for visse rejsendes vedkommende takles. Denne sondring bør afspejles i alle procedurens faser.

(10)     Det bør formodes, at ansøgere, som er registreret i VIS, og som inden for de sidste 12 måneder før ansøgningen har fået udstedt og lovligt har anvendt to visa, opfylder indrejsebetingelserne, hvad angår risikoen for ulovlig indvandring og kravet om at råde over tilstrækkelige subsistensmidler. Der bør imidlertid kunne ses bort fra denne formodning, hvis de kompetente myndigheder fastslår, at en eller flere af disse betingelser ikke er opfyldt i individuelle tilfælde.

(11)     Vurderingen af, om et udstedt visum er blevet anvendt på lovlig vis, bør baseres på oplysninger, som f.eks. overholdelse af den tilladte periode, visummets geografiske gyldighed, reglerne for adgang til arbejdsmarkedet og udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed.

ê 810/2009 betragtning 5

(tilpasset)

ð nyt

(12)     Det er nødvendigt at fastsætte regler for transit gennem internationale områder i lufthavne for at bekæmpe ulovlig indvandring. Ö I den henseende Õ Det bør derfor kræves, at statsborgere, der er opført på ð bør der udarbejdes ï en fælles liste over tredjelande, ð hvis statsborgere skal være i besiddelse ï har af lufthavnstransitvisa. Hvis der er tale om hastende tilfælde ð Når en medlemsstat oplever en pludselig ï massetilstrømning af ulovlige indvandrere, bør medlemsstaterne  Ö den Õ dog Ö midlertidigt Õ kunne indføre et sådant krav  Ö om lufthavnstransitvisum Õ for andre tredjelandsstatsborgere Ö fra et givet tredjeland Õ end dem, der er anført på den fælles liste. De enkelte afgørelser, som medlemsstaterne træffer, bør tages op til revision en gang om året. ð Der bør fastlægges betingelser og procedurer i den henseende for at sikre, at anvendelsen af denne foranstaltning er tidsbegrænset, og at den i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Anvendelsesområdet for lufthavnstransitvisum bør begrænses til den specifikke situation, der har givet anledning til indførelse af foranstaltningen. ï

ò nyt

(13)     Kravet om lufthavnstransitvisum bør fraviges for indehavere af visa og opholdstilladelser udstedt af visse lande.

(14)     Det bør være klart, hvilken medlemsstat der har kompetence til at behandle en visumansøgning, navnlig når det planlagte besøg omfatter flere medlemsstater.

(15)     Visumansøgere bør kunne indgive ansøgning i deres bopælsland, selv når den kompetente medlemsstat ifølge de generelle regler hverken er til stede eller repræsenteret i dette land.

(16)     Der bør sikres en harmoniseret behandling af visumindehavere, hvis rejsedokument er blevet tabt eller stjålet under et ophold på medlemsstaternes område.

ê 810/2009 betragtning 9

(17)     På grund af registreringen af biometriske identifikatorer i visuminformationssystemet (VIS), der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen)[16], bør det være et af de grundlæggende krav, at ansøgeren selv møder op for at ansøge om visum — i det mindste ved indgivelsen af den første ansøgning.

ê 810/2009 betragtning 10

(18)     For at forenkle visumansøgningsproceduren i forbindelse med alle senere ansøgninger bør det være muligt at kopiere fingeraftryk fra den første indlæsning i VIS inden for en periode på 59 måneder. Når denne periode er udløbet, bør fingeraftrykkene indsamles igen.

ê 810/2009 betragtning 11 (tilpasset)

(19)     Alle dokumenter, oplysninger eller biometriske identifikatorer, der modtages af en medlemsstat under visumansøgningsprocessen, skal Ö bør Õ betragtes som et "konsulatsdokument" som omhandlet i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser af 24. april 1963 og skal behandles på passende vis Ö i overensstemmelse hermed Õ.

ê 810/2009 betragtning 12

(20)     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[17] finder anvendelse på medlemsstaterne i forbindelse med behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning.

ò nyt

(21)     Der bør indføres frister for de forskellige skridt i proceduren, bl.a. for at give rejsende mulighed for at planlægge frem i tiden og undgå højsæsoner i konsulater.

(22)     Medlemsstaternes konsulater bør opkræve samme gebyr for at behandle visumansøgninger. De personkategorier, der er fritaget for visumgebyr, skal være ensartede og klart definerede. Medlemsstaterne bør i individuelle tilfælde kunne fritage for visumgebyr.

(23)     Det bør ikke kræves, at ansøgere fremlægger rejsesygeforsikring, når de indgiver ansøgning om visum til kortvarigt ophold, da det er en uforholdsmæssig byrde for visumansøgere, og der ikke er beviser for, at indehavere af visa til kortvarigt ophold udgør en større risiko for de offentlige sundhedsudgifter i medlemsstaterne end tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt.

(24)     Erhvervs-, kultur- og sportsforeninger samt akkrediterede kommercielle foretagender, der fungerer som formidlere, bør have mulighed for at indgive ansøgning på vegne af visumansøgere.

(25)     Bestemmelser, der bl.a. omhandler frister, udfyldelse af visummærkaten og annullering af allerede udfyldte visummærkater, bør præciseres.

(26)     Visa til flere indrejser med lang gyldighed bør udstedes i henhold til objektivt fastsatte kriterier. Gyldigheden af et visum til flere indrejser kan være længere end gyldigheden af det rejsedokument, i hvilket det er anbragt.

(27)     Ansøgningsskemaet bør tage højde for indførelsen af VIS. Medlemsstaterne bør i videst muligt omfang give mulighed for at udfylde og fremsende visumansøgningen elektronisk, og de bør acceptere telefaxer eller kopier af dokumentation. Der bør kun kræves originale dokumenter i særlige tilfælde.

(28)     Standardformularer til underretning om begrundelse for afslag, annullering eller inddragelse af et visum bør omfatte en særlig begrundelse for afslag på lufthavnstransitvisum og sikre, at den berørte person informeres korrekt om klageprocedurerne.

(29)     Reglerne om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på udstedelse af visa til sømænd ved de ydre grænser, og den formular, der skal udfyldes i den henseende, bør være så enkle og klare som muligt.

(30)     Udstedelse af visa ved de ydre grænser bør i princippet være en undtagelse. For imidlertid at give medlemsstaterne mulighed for at fremme korttidsturisme bør de kunne udstede visa ved de ydre grænser inden for rammerne af en midlertidig ordning og efter at have underrettet om og offentliggjort ordningens organisatoriske regler. Sådanne ordninger bør være midlertidige, og gyldigheden af de udstedte visa bør begrænses til den udstedende medlemsstat område.

ê 810/2009 betragtning 6 (tilpasset)

ð nyt

(31)     I forbindelse med forholdene for modtagelse af ansøgere bør der tages behørigt hensyn til den menneskelige værdighed. Behandlingen af visumansøgninger bør ske på en professionel og respektfuld måde og stå i forhold til ð bør ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at ï Ö nå Õ de mål, der forfølges.

ê 810/2009 betragtning 7 (tilpasset)

ð nyt

(32)     Medlemsstaterne bør sikre, at kvaliteten af den service, der tilbydes offentligheden, er høj og følger god administrativ praksis. De bør afsætte et passende antal uddannede medarbejdere samt tilstrækkelige midler med henblik på at lette visumansøgningsprocessen mest muligt. Medlemsstaterne bør sikre, at "one stop"-princippet omfatter samtlige Ö en visumÕansøger Ö kun skal henvende sig på et sted for at indgive ansøgning Õ. ð Dette bør ikke berøre muligheden for at gennemføre en personlig samtale med ansøgeren. ï

ê 810/2009 betragtning 13 (tilpasset)

ð nyt

(33)     For at lette proceduren bør der overvejes Ö Forordning (EF) nr. 810/2009 foreskriver Õ flere former for samarbejde, såsom begrænset repræsentation, samhusning, fælles ansøgningscentre, anvendelse af honorære konsuler og samarbejde med eksterne tjenesteydere under særlig hensyntagen til databeskyttelseskravene i direktiv 95/46/EF Ö blandt medlemsstaterne på den ene side for at give medlemsstaterne mulighed for at samle ressourcer og på den anden side fremme den konsulære dækning til gavn for ansøgerne Õ. Medlemsstaterne bør på de betingelser, der er fastsat i denne forordning, vælge, hvilken form for organisatorisk struktur de vil bruge i hvert tredjeland. ð Der bør indføres smidige regler for at give medlemsstaterne mulighed for at dele ressourcer og øge den konsulære dækning. Samarbejdet mellem medlemsstater ("Schengenvisumcentre") kan antage en hvilken som helst form tilpasset de lokale forhold for at øge den konsulære dækning, nedbringe medlemsstaternes omkostninger, øge Den Europæiske Unions synlighed og yde bedre service til visumansøgere. ï

ê 810/2009 betragtning 4 (tilpasset)

ð nyt

(34)     Medlemsstaterne bør med henblik på udstedelse af visa være til stede eller repræsenteret i alle tredjelande, hvis statsborgere har visumpligt. ð Medlemsstaterne bør tilstræbe at øge den konsulære dækning. ï Medlemsstater, der ikke selv har et konsulat i et givet tredjeland eller en bestemt del af et givet tredjeland, bør Ö derfor Õ søge at indgå repræsentationsordninger Ö aftaler Õ for at undgå, at visumansøgeres adgang til konsulater bliver uforholdsmæssig vanskelig.

ò nyt

(35)     Repræsentationsaftaler bør strømlines, og hindringer for indgåelse af sådanne aftaler mellem medlemsstater bør undgås, og den repræsenterende medlemsstat bør være ansvarlig for at gennemføre hele behandlingen af visumansøgninger uden indblanding fra den repræsenterede medlemsstat.

ê 810/2009 betragtning 14

ð nyt

(36)     Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser om de situationer, hvor en medlemsstat beslutter at samarbejde med en ekstern tjenesteyder om indsamling af ansøgninger. En sådan beslutning kan træffes, hvis samarbejdet med andre medlemsstater i form af repræsentation, begrænset repræsentation, samhusning eller et fælles ansøgningscenter under særlige omstændigheder eller af grunde, som har forbindelse med lokale forhold, viser sig ikke at være hensigtsmæssigt for den pågældende medlemsstat. Sådanne ordninger Ö aftaler Õ bør indføres under overholdelse af de generelle principper for udstedelse af visum og under overholdelse af databeskyttelseskravene i direktiv 95/46/EF. Endvidere bør der tages hensyn til nødvendigheden af at undgå visumshopping ved indførelsen og gennemførelsen af sådanne ordninger.    

ê 810/2009 betragtning 15

Hvis en medlemsstat har besluttet at samarbejde med en ekstern tjenesteyder, bør den fortsat give alle ansøgere mulighed for at indgive ansøgninger direkte på medlemsstatens diplomatiske eller konsulære repræsentationer.

ê 810/2009 betragtning 16 (tilpasset)

ð nyt

(37)     En medlemsstat bør samarbejde med en ekstern tjenesteyder på grundlag af en retsakt, der bør indeholde bestemmelser om tjenesteyderens præcise ansvar, om Ö medlemsstatens Õ direkte og fuldstændig adgang til dennes Ö den eksterne tjenesteyders Õ lokaler, om oplysninger til ansøgerne, fortrolighed og om omstændigheder, betingelser og procedurer for suspension eller ophør af samarbejdet. ð Medlemsstaterne bør årligt rapportere til Kommissionen om samarbejdet med eksterne tjenesteydere, herunder om tilsynet med tjenesteyderne. ï

ê 810/2009 betragtning 17

Ved at give medlemsstaterne mulighed for at samarbejde med eksterne tjenesteydere om indsamling af ansøgninger og samtidig gennemføre et "one stop"-princip for indgivelse af ansøgninger indføres der ved denne forordning en undtagelse fra den generelle regel om, at en ansøger skal møde personligt på en diplomatisk eller konsulær repræsentation. Dette berører ikke muligheden for at indkalde ansøgeren til en personlig samtale.

ê 810/2009 betragtning 19

ð nyt

(38)     Statistiske data er et vigtigt middel til at overvåge migrationsbevægelser og kan tjene som et effektivt styringsredskab. Sådanne data bør derfor regelmæssigt samles i et fælles format. ð Der bør indsamles detaljerede data om visa med henblik på at udarbejde sammenlignende statistikker, der giver mulighed for at foretage en evidensbaseret vurdering af gennemførelsen af denne forordning. ï

ê 810/2009 betragtning 23 (tilpasset)

ð nyt

(39)     Ö Offentligheden bør have alle relevante oplysninger vedrørende ansøgning om visum, og den fælles visumpolitik bør gøres mere synlig og fremtræde mere ensartet. I den henseende Õ Der skal Ö bør der Õoprettes et fælles websted for Schengenvisa, for at gøre den fælles visumpolitik mere synlig og få den til at fremtræde mere ensartet. ð og der bør udarbejdes et fælles websted for medlemsstaternes oplysninger til offentligheden ï. Et sådant websted vil være et middel til at give offentligheden alle de oplysninger, der er relevante i forbindelse med en visumansøgning.

ê 810/2009 betragtning 18 (tilpasset)

(40)     Det lokale Schengensamarbejde er afgørende for en harmoniseret anvendelse af den fælles visumpolitik og en passende vurdering af risikoen for indvandring og/eller sikkerhedsrisikoen. I betragtning af forskellene i de lokale forhold bør den operationelle anvendelse af særlige Ö specifikke Õ lovgivningsmæssige bestemmelser vurderes af medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer på de enkelte steder for at sikre en harmoniseret anvendelse af de retlige bestemmelser og undgå "visumshopping" og forskellig behandling af visumansøgerne.

ò nyt

(41)     Hvis der ikke findes en harmoniseret liste over dokumentation på et givet sted, kan medlemsstaterne frit definere, hvilken dokumentation visumansøgere skal fremlægge for at bevise, at de opfylder indrejsebetingelserne ifølge denne forordning. Hvis der findes en harmoniseret liste over dokumentation, bør medlemsstaterne for at indføre lempelser for visumansøgere kunne indrømme visse undtagelser fra listen, når større internationale begivenheder organiseres på deres område. Sådanne begivenheder bør være omfattende og af særlig betydning på grund af deres følger for turismen og/eller kulturen, f.eks. internationale eller universelle udstillinger og sportskonkurrencer.

ê 810/2009 betragtning 27 (tilpasset)

(42)     Når en medlemsstat er vært for De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege, bør der anvendes en særlig Ö specifik Õ ordning, der letter udstedelsen af visa til medlemmerne af den olympiske familie.

ê 810/2009 betragtning 20

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[18].

ê 810/2009 betragtning 21

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at vedtage ændringer af bilagene til denne forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

ê 810/2009 betragtning 22

For at sikre en harmoniseret anvendelse af denne forordning på operationelt niveau bør der udarbejdes instrukser om den praksis og de procedurer, medlemsstaterne skal følge, når de behandler visumansøgninger.

ò nyt

(43)     For at kunne tilpasse den fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af et lufthavnstransitvisum, når de passerer det internationale transitområde i lufthavne beliggende på medlemsstaternes område, og listen over opholdstilladelser, der giver indehaveren ret til transit i medlemsstaternes lufthavne uden krav om lufthavnstransitvisum, bør Kommissionen i henhold til traktatens artikel 290 tillægges beføjelse til at vedtage retsakter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører de nødvendige høringer under det forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(44)     For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, hvad angår udarbejdelse af operationelle instrukser for praksis og procedurer for medlemsstaterne, når de behandler visumansøgninger, lister over dokumentation inden for hver enkelt jurisdiktion, obligatoriske anførelser på visummærkaten, regler for anbringelse af visummærkaten og regler for udstedelse af visa ved grænsen til sømænd, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011[19]. Undersøgelsesproceduren bør anvendes i forbindelse med vedtagelsen af sådanne gennemførelsesretsakter.

ê 810/2009 betragtning 26 (tilpasset)

(45)     Bilaterale aftaler mellem Fællesskabet Ö Unionen Õ og tredjelande med henblik på at lette behandlingen af ansøgninger om visum kan fravige bestemmelserne i denne forordning.

ê 810/2009 betragtning 30

(46)     Betingelserne for indrejse på medlemsstaternes område eller udstedelse af visa berører ikke de gældende regler for anerkendelse af rejsedokumenters gyldighed.

ê 810/2009 betragtning 28 (tilpasset)

ð nyt

(47)     Målet for denne forordning, nemlig indførelsen af procedurer og ð fælles ï betingelser Ö og procedurer Õ for udstedelse af visa til transit gennem eller forventede ophold på medlemsstaternes område i højst tre måneder Ö 90 dage Õ inden for en seks måneders periode Ö på 180 dage Õ, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre ð kun ï nås på fællesskabsplan Ö EU-plan Õ; Fællesskabet Ö Unionen Õ kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet Ö nærhedsprincippet Õ, jf. traktatens artikel 5 Ö i traktaten om Den Euruopæiske Union Õ. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

ê 810/2009 betragtning 29 (tilpasset)

ð nyt

(48)     Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt navnlig i Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. ð Denne forordning tager sigte på at overholde privatlivets og familielivets fred, jf. artikel 7, beskyttelsen af personoplysninger, jf. artikel 8, og børns rettigheder, jf. artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ï .

ê 810/2009 betragtning 31 (tilpasset)

(49)     I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen Ö nr. 22 Õ om Danmarks stilling, der er knytttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, Ö Den Europæiske Unions funktionsmåde Õ, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter vedtagelsen af denne forordning til udbygning af Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark Ö Da denne forordning udbygger Schengenreglerne, skal Danmark træffe Õ afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning,  Ö inden seks måneder efter at Rådet har truffet afgørelse om denne forordning Õ, jf. artikel 54 i nævnte protokol.

ê 810/2009 betragtning 32 (tilpasset)

(50)     For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters Ö sidstnævntes Õ associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[20], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF[21] om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.

ê 810/2009 betragtning 33 (tilpasset)

Der bør udarbejdes en ordning, som giver repræsentanter for Island og Norge mulighed for at deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser i medfør af denne forordning. En sådan ordning er omhandlet i den aftale i form af brevveksling mellem Rådet for Den Europæiske Union og Island og Norge vedrørende udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser[22], der er knytttet som bilag til ovennævnte aftale. Kommissionen har forelagt Rådet et udkast til henstilling med henblik på forhandling af denne ordning.

ê 810/2009 betragtning 34 (tilpasset)

(51)     For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[23], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF[24] om indgåelsen af nævnte aftale.

ê 810/2009 betragtning 35 (tilpasset)

ð nyt

(52)     For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU 2011/350/EU[25] om undertegnelse ð indgåelse ï af nævnte protokol.

ê 154/2012 betragtning 11 (tilpasset)

(53)     For så vidt angår Cypern, udgør Ö er Õ er denne forordning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 12, i tiltrædelsesakten af 2003.

ê 154/2012 betragtning 12 (tilpasset)

(54)     For så vidt angår Bulgarien og Rumænien udgør Ö er Õ denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 12, i tiltrædelsesakten af 2005.

ò nyt

(55)     For så vidt angår Kroatien er denne forordning en retsakt, der bygger på eller på anden måde har tilknytning til Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011.

ê 810/2009 betragtning 36

(56)     Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[26]. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

ê 810/2009 betragtning 37 (tilpasset)

(57)     Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[27]. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

ê 810/2009 betragtning 38 (tilpasset)

Denne forordning, med undtagelse af artikel 3, udgør bestemmelser, der bygger på eller på anden måde har tilknytning til Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005  —

ê 810/2009 (tilpasset)

VEDTAGET FØLGENDE Ö DENNE Õ FORORDNING:

AFSNIT I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Mål Ö Genstand Õ og anvendelsesområde

ê 610/2013 artikel 6, nr. 1 (tilpasset)

1. Ved denne forordning fastsættes procedurer og betingelser Ö betingelser og procedurer Õ for udstedelse af visa til transit gennem eller forventede ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage.

ê 810/2009 (tilpasset)

2. Bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der skal have et visum, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser, jf. Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav[28], uden at dette berører:

              a) tredjelandsstatsborgeres ret til fri bevægelighed, når de er familiemedlemmer til en unionsborger

              b) tredjelandsstatsborgeres og deres familiemedlemmers tilsvarende rettigheder, når de i henhold til aftaler indgået mellem Fællesskabet Ö Unionen Õ og dets medlemsstater på den ene side og de pågældende tredjelande på den anden side er tillagt en ret til fri bevægelighed, der svarer til unionsborgernes og deres familiemedlemmers ret til fri bevægelighed.

3. Ved denne forordning fastlægges endvidere de tredjelande, hvis statsborgere skal have lufthavnstransitvisum som en undtagelse fra princippet om fri transit som fastsat i bilag 9 til Chicagokonventionen angående international civil luftfart, og der fastsættes procedurer og betingelser Ö betingelser og procedurer Õ for udstedelse af visa i forbindelse med transit gennem de internationale transitområder i medlemsstaternes lufthavne.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

              1) "tredjelandsstatsborger": enhver person, der ikke er unionsborger som omhandlet i traktatens artikel 17, Ö 20, Õ stk. 1  Ö , i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Õ

              2) "visum": en tilladelse udstedt af en medlemsstat med henblik på:

ê 610/2013 artikel 6, nr. 2 (tilpasset)

         a) transit gennem eller et forventet ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage Ö, eller Õ

ê 810/2009

         b) transit gennem de internationale transitområder i medlemsstaternes lufthavne

              3) "ensartet visum": et visum, der er gyldigt overalt på medlemsstaternes område

              4) "visum med begrænset territorial gyldighed": et visum, der er gyldigt på en eller flere, men ikke alle, medlemsstaters område

              5) "lufthavnstransitvisum": et visum, der er gyldigt til transit gennem de internationale transitområder i en eller flere af medlemsstaternes lufthavne

ò nyt

              6) "rundrejsevisum": et visum som defineret i artikel 3, stk. 2, i [forordning nr.…/…]

7) "nære slægtninge": ægtefælle, børn, forældre, personer med forældremyndighed, bedsteforældre og børnebørn

8) "'VIS-registreret ansøger": en ansøger, hvis oplysninger er registreret i visuminformationssystemet

9) "VIS-registreret regelmæssigt rejsende": en visumansøger, som er registreret i visuminformationssystemet, og som har fået udstedt to visa inden for de sidste 12 måneder inden ansøgningen

ê 810/2009

ð nyt

              610) "visummærkat": den ensartedet udformning af visa som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa[29]

              711) "anerkendt rejsedokument": et rejsedokument, der er anerkendt af en eller flere medlemsstater med henblik på ð passage af de ydre grænser og ï påføring af visa ð , jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU[30] ï

ò nyt

              12) "gyldigt rejsedokument": et rejsedokument, der ikke er falsk eller forfalsket, og hvis gyldighed som defineret af den udstedende myndighed ikke er udløbet

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

              813) "særskilt ark til påføring af visum": en ensartet udformning af ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 af 18. februar 2002 om ensartet udformning af ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark[31]

              914) "konsulat": en medlemsstats diplomatiske repræsentation eller en medlemsstats konsulære repræsentation, der har beføjelse til at udstede visa, og som ledes af udsendte konsulatsembedsmænd, som defineret i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser undertegnet i Wien den 24. april 1963

              1015) "ansøgning": visumansøgning

              11) "kommerciel formidler": et privat administrationsbureau, transportvirksomhed eller rejsebureau (rejsearrangør eller formidler).

ò nyt

              16) "sømand": enhver person, som er beskæftiget, hyret eller arbejder i en hvilken som helst egenskab om bord på et skib, der er omfattet af konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006.

ê 810/2009

ð nyt

AFSNIT II

LUFTHAVNSTRANSITVISUM

Artikel 3

Tredjelandsstatsborgere, der skal have et lufthavnstransitvisum

1. Det kræves af statsborgere i de tredjelande, der er opført på listen i bilag IV III, at de har et lufthavnstransitvisum, når de passerer gennem internationale transitområder i lufthavne, der er beliggende på medlemsstaternes område.

ò nyt

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48 vedrørende ændringer af listen over de tredjelande, der er anført i bilag III.

Hvis det i tilfælde af opståede risici er bydende nødvendigt, anvendes proceduren i artikel 49 på delegerede retsakter i medfør af dette stykke.

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

3. Er der tale om hastende tilfælde med Ö Hvis der sker en pludselig Õ massetilstrømning af ulovlige indvandrere, kan de enkelte Ö en Õ medlemsstater kræve, at andre tredjelandsstatsborgere end de i stk. 1 omhandlede har et lufthavnstransitvisum, når de passerer gennem internationale transitområder i lufthavne, der er beliggende på deres Ö dens Õ område. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne afgørelser, inden de træder i kraft, og om bortfald af et sådant krav om lufthavnstransitvisum.    ð Varigheden af en sådan foranstaltning må ikke overstige 12 måneder. Omfanget og varigheden af kravet om lufthavnstransitvisum må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at håndtere den pludselige massetilstrømning af ulovlige indvandrere ï .

ò nyt

4. Når en medlemsstat planlægger at indføre et krav om lufthavnstransitvisum, jf. stk. 3, skal den så hurtigt som muligt underrette Kommissionen og oplyse følgende:

(a) begrundelsen for det planlagte krav om lufthavnstransitvisum og dokumentation for den pludselige massetilstrømning af ulovlige indvandrere

(b) anvendelsesområde og varighed for den planlagte indførelse af krav om lufthavnstransitvisum.

5. Når den berørte medlemsstat har underrettet Kommissionen, jf. stk. 4, kan Kommissionen afgive en udtalelse.

6. Medlemsstaten kan kun forlænge kravet om lufthavnstransitvisum, hvis en ophævelse ville føre til en massetilstrømning af ulovlige indvandrere. Stk. 3 finder anvendelse på en sådan forlængelse.

7. Kommissionen informerer årligt Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne artikel.

ê 810/2009

3. I det udvalg, der er nævnt i artikel 52, stk. 1, foretages der en årlig gennemgang af meddelelserne med henblik på overførsel af det pågældende land til listen i bilag IV.

4. Overføres tredjelandet ikke til listen i bilag IV, kan den pågældende medlemsstat opretholde kravet om lufthavnstransitvisum, forudsat at betingelserne i stk. 2 er opfyldt, eller frafalde det.

ê 810/2009

ð nyt

58. Følgende kategorier af personer er fritaget for kravet om at have det i stk. 1 og 2 omhandlede lufthavnstransitvisum:

              (a) personer med gyldigt ensartet visum, ð rundrejsevisum, ï nationalt visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse udstedt af en medlemsstat

ê 154/2012 artikel 1 (tilpasset)

ð nyt

              (b) tredjelandsstatsborgere, der har en gyldig opholdstilladelse, som er udstedt af en medlemsstat, som ikke deltager i vedtagelsen af denne forordning, eller af en medlemsstat, som endnu ikke anvender bestemmelserne i Schengenreglerne fuldt ud, eller tredjelandsstatsborgere, der har de gyldige opholdstilladelser, som er anført på listen i bilag V IV, og som er udstedt af Andorra, Canada, Japan, San Marino eller USA, som garanterer betingelsesløs tilbagetagelse af ihændehaveren ð , eller indehavere af en opholdstilladelse i det caribiske område af Kongeriget Nederlandene (Aruba, Curaçao, Sint Maarten, Bonaire, Sint Eustatius og Saba)ï

              (c) tredjelandsstatsborgere, der har et visum, som er gyldigt i en medlemsstat, som ikke deltager i vedtagelsen af denne forordning, Ö eller Õ i en medlemsstat, som endnu ikke anvender bestemmelserne i Schengenreglerne fuldt ud, ð eller i et land, der er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, ï eller i Canada, Japan eller USA, ð eller indehavere af et gyldigt visum i det caribiske område af Kongeriget Nederlandene (Aruba, Curaçao, Sint Maarten, Bonaire, Sint Eustatius and Saba), ï når vedkommende rejser til det udstedende land eller til ethvert andet tredjeland, eller når vedkommende efter anvendelse af visummet vender tilbage fra det udstedende land

ê 810/2009

ð nyt

              (d) unionsborgeres familiemedlemmer som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a) ð 3, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF ï

              (e) personer med diplomatpas ð , tjenestepas, officielt pas eller særligt pas ï

              (f) flybesætningsmedlemmer, som er statsborgere i en kontraherende part i Chicagokonventionen angående international civil luftfart.

ò nyt

9.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48 vedrørende ændringer af listen over gyldige opholdstilladelser, der giver indehaveren ret til transit i medlemsstaternes lufthavne uden krav om lufthavnstransitvisum, jf. bilag IV.

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

AFSNIT III

PROCEDURER OG BETINGELSER Ö OG PROCEDURER Õ FOR UDSTEDELSE AF VISA

KAPITEL I

Artikel 4

Myndigheder, der er kompetente Ö med kompetence Õ til at deltage i procedurerne i forbindelse med ansøgninger

1. Konsulaterne behandler og træffer beslutning Ö afgørelse Õ om ansøgninger.

2. Uanset stk. 1 kan de myndigheder, der er ansvarlige for personkontrol i henhold til artikel

32 ð , 33 ï og 3634, behandle og træffe beslutning Ö afgørelse Õ om ansøgninger ved medlemsstaternes ydre grænser.

3. I medlemsstaternes ikke-europæiske oversøiske territorier kan de myndigheder, der er udnævnt af den pågældende medlemsstat, behandle og træffe beslutning Ö afgørelse Õ om ansøgninger.

4. En medlemsstat kan kræve, at andre myndigheder end dem, der er omhandlet Ö henvises til Õ i stk. 1 og 2, inddrages i behandlingen af og træffer beslutning Ö afgørelse Õ  om ansøgninger.

5. En medlemsstat kan kræve at blive hørt eller underrettet af en anden medlemsstat efter artikel 2219 og 3128.

Artikel 5

Medlemsstat med kompetence til at behandle og træffe beslutning Ö afgørelse Õ om en ansøgning

1. Følgende medlemsstat har kompetence til at behandle og træffe beslutning Ö afgørelse Õ om en ansøgning om et ensartet visum:

              a) den medlemsstat, hvis område udgør rejsens (rejsernes) eneste bestemmelsessted,

              b) hvis rejsen omfatter mere end et bestemmelsessted, ð eller hvis der foretages flere individuelle rejser inden for en periode på to måneder, ï den medlemsstat, hvis område udgør rejsens (rejsernes) væsentligste bestemmelsessted for så vidt angår varigheden ð af opholdet beregnet i dage ï eller formål med opholdet, eller

              (c) hvis det væsentligste bestemmelsessted ikke kan fastslås, den medlemsstat, hvis ydre grænser ansøgeren agter at passere ved indrejse på medlemsstaternes område.

42. Medlemsstaterne samarbejder om at forhindre, at der hverken kan ske behandling af eller træffes beslutning om en ansøgning, fordi  Ö Hvis Õ den medlemsstat, der har kompetence i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, ð litra a) eller b), ï ikke er til stede eller repræsenteret i det tredjeland, hvor ansøgeren indgiver ansøgningen i overensstemmelse med artikel 6., ð kan ansøgeren indgive ansøgning: ï

ò nyt

a) på konsulatet for en af de medlemsstater, der udgør bestemmelsesstedet for det planlagte besøg

b) på konsulatet for den medlemsstat, hvor den første indrejse sker, hvis litra a) ikke finder anvendelse,

c) i alle andre tilfælde på konsulatet for en af de medlemsstater, der er til stede i det pågældende land.

ê 810/2009

3. Følgende medlemsstat har kompetence til at behandle og træffe beslutning Ö afgørelse Õ om en ansøgning om et lufthavnstransitvisum:

              a) i tilfælde af transit gennem en enkelt lufthavn den medlemsstat, hvor transitlufthavnen er beliggende, eller

              b) i tilfælde af transit gennem to eller flere lufthavne den medlemsstat, hvor lufthavnen for første transit er beliggende.

Artikel 6

Konsulær territorial kompetence

1. Konsulatet for den kompetente medlemsstat, under hvis jurisdiktion ansøgeren har sin lovlige bopæl, behandler og træffer beslutning Ö afgørelse Õ om en ansøgning.

2. En kompetent medlemsstats konsulat behandler og træffer beslutning Ö afgørelse Õ om en ansøgning indgivet af en tredjelandsstatsborger, der har lovligt ophold, men ikke lovlig bopæl, under dets jurisdiktion, hvis ansøgeren har begrundet, hvorfor ansøgningen indgives på dette konsulat.

Artikel 7

Kompetence til at udstede visa til tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på en medlemsstats område

1. Tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på en medlemsstats område, og som skal være i besiddelse af visum for at indrejse på en eller flere andre medlemsstaters område, indgiver visumansøgning på konsulatet for den medlemsstat, der har kompetence i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1 eller 2.

ò nyt

2. Tredjelandsstatsborgere, der har mistet deres rejsedokument, eller hvis rejsedokument er blevet stjålet under deres ophold på en medlemsstats område, kan forlade området på grundlag af et gyldigt rejsedokument udstedt af et konsulat for det land, i hvilket de er statsborgere, der giver dem ret til at passere grænsen uden visum eller anden tilladelse.

3. Hvis den tredjelandsstatsborger, der er nævnt i stk. 2, fortsat ønsker at rejse i Schengenområdet, udsteder myndighederne i den medlemsstat, hvor vedkommende har anmeldt tab eller tyveri af sit rejsedokument, et visum med en gyldighed og et tilladt ophold svarende til det originale visum på grundlag af de oplysninger, der er registreret i VIS.

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

KAPITEL II

Ansøgning

Artikel 98

Praktiske retningslinjer for indgivelse af en ansøgning

1. Ansøgninger ð kan ï indgives højst tre ð seks ï måneder inden ð og senest 15 kalenderdage inden ï starten på det forventede ophold. Indehavere af et visum til flere indrejser kan indgive ansøgningen inden udløbet af visummet, der er gyldigt i en periode på mindst seks måneder.

ê 810/2009 (tilpasset)

2. Det Ö Konsulaterne Õ kan kræves, aft ansøgerne, at de bestiller tid til indgivelse af en ansøgning. Mødet skal som hovedregel finde sted inden for en frist på to uger fra den dato, hvor der blev anmodet om mødet.

ò nyt

3. Konsulatet skal give mulighed for at indgive ansøgning både med og uden forudgående tidsbestilling og for straks at aftale en tid for nære slægtninge til unionsborgere, som:

(a) planlægger at besøge deres nære slægtninge, som er unionsborgere med bopæl i den medlemsstat, hvor de er statsborgere

(b) planlægger sammen med deres nære slægtninge, som er unionsborgere med bopæl i et tredjeland, at rejse til den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger.

4. Konsulatet skal give mulighed for at indgive ansøgning både med og uden forudgående tidsbestilling og for straks at aftale en tid for familiemedlemmer til unionsborgere som nævnt i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF.

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

5. I begrundede hastetilfælde kan ð skal ï konsulatet give ansøgere lov til at indgive deres ansøgning enten uden tidsbestilling, eller også skal der straks aftales en tid.

6. Ansøgninger kan ð , uden at det berører artikel 12, ï  indgives: på konsulatet

a) af ansøgeren eller

b) af Ö et Õ akkrediteredet kommerciellet Ö foretagende, jf. artikel 43 Õ foretagender, der fungerer som formidlere, som fastsat i artikel 45, stk. 1, jf. dog artikel 13, eller i overensstemmelse med artikel 42 eller 43

Ö c) af en erhvervsmæssig, kulturel, sportslig eller uddannelsesmæssig forening eller institution. Õ

Ö 7. Det må ikke kræves, at ansøgeren møder personligt frem på mere end ét sted for at indgive en ansøgning. Õ

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 109

Generelle regler for indgivelse af en ansøgning

1. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 13, 42, 43 og 45 skal aAnsøgere  ð skal ï møde personligt op, når de indgiver en ansøgning ð med henblik på indsamling af fingeraftryk, jf. artikel 12, stk. 2 og 3 ï.

ò nyt

2.  VIS-registrerede ansøgere skal ikke møde personligt op, når de indgiver en ansøgning, hvis deres fingeraftryk er registreret i VIS mindre end 59 måneder tidligere.

ê 810/2009 (tilpasset)

2. Konsulaterne kan fravige kravet i stk. 1 i forbindelse med ansøgere, som de kender for deres integritet og pålidelighed.

3. Ved indgivelse af ansøgningen foretager ansøgeren følgende:

              a) fremlægger et ansøgningsskema i overensstemmelse med artikel 1110

              b) fremlægger et rejsedokument i overensstemmelse med artikel 1211

              c) fremlægger et fotografi i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 1683/95, eller, hvis VIS fungerer i medfør af artikel 48 i VIS-forordningen Ö (EF) nr. 767/2008 Õ , i overensstemmelse med kravene i artikel 1312 i nærværende Ö denne Õ forordning

              d) tillader registrering af sine fingeraftryk i overensstemmelse med artikel 1312, hvis det er relevant

              e) betaler visumgebyr i overensstemmelse med artikel 1614

              f) fremlægger dokumentation i overensstemmelse med artikel 14 13 og bilag II.

              g) fremlægger, hvis det er relevant, bevis for at være i besiddelse af passende og gyldig rejsesygeforsikring i overensstemmelse med artikel 15.

Artikel 1110

Ansøgningsskema

1. Hver enkelt ansøger forelægger Ö indgiver Õ et Ö manuelt eller elektronisk Õ udfyldt og underskrevet ansøgningsskema, jf. bilag I. Personer, der er indskrevet i ansøgerens rejsedokument, forelægger Ö indgiver Õ et særskilt ansøgningsskema. Mindreårige forelægger Ö indgiver Õ et ansøgningsskema underskrevet af en person, der udøver den endelige eller Ö er tillagt permanent eller Õ midlertidige forældremyndighed eller Ö udøver Õ juridisk værgemål.

ò nyt

2. Indholdet af den elektroniske version af ansøgningsskemaet skal i givet fald være som fastsat i bilag I.

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

23. Konsulaterne stiller vederlagsfrit ansøgningsskemaet til rådighed og gør det almindeligt og let tilgængeligt for ansøgerne.

34. Ansøgningsskemaet forefindes ð mindst ï på følgende sprog:

              a) det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvortil der anmodes om visum Ö og Õ

              b) værtslandets officielle sprog.

              c) det eller de officielle sprog i værtslandet og det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvortil der anmodes om visum, eller

              d) i tilfælde af repræsentation det eller de officielle sprog i den repræsenterende medlemsstat.

Ud over de sprog, der er omhandlet i litra a), kan ansøgningsskemaet foreligge på et Ö hvilket som helst Õ andet af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog.

45. Hvis ansøgningsskemaet ikke findes på det eller de officielle sprog i værtslandet, stilles en oversættelse af det på dette eller disse sprog til rådighed for ansøgerne.

56. Der udarbejdes en oversættelse af ansøgningsskemaet til det eller de officielle sprog i værtslandet inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde, jf. artikel 4846.

67. Konsulatet informerer ansøgerne om, hvilke(t) sprog der kan anvendes til at udfylde ansøgningsskemaet.

Artikel 1211

Rejsedokument

Ansøgeren fremlægger et gyldigt rejsedokument, der opfylder følgende kriterier:

              a) Det skal Ö Uden at det berører artikel 21, stk. 2, skal det Õ være gyldigt i mindst tre måneder efter datoen for den forventede udrejse fra medlemsstaternes område, eller, i tilfælde af flere rejser, efter datoen for den seneste forventede udrejse fra medlemsstaternes område. Hvis der er tale om et begrundet hastetilfælde, kan dette krav dog frafaldes.

              b) Det skal indeholde mindst to ð en ï tomme ð dobbelt ï sider ð , og hvis flere ansøgere er omfattet af det samme rejsedokument, skal det indeholde en tom dobbeltside per ansøger ï .

              (c) Det skal være udstedt inden for de seneste ti år.

Artikel 1312

Biometriske identifikatorer

1. Medlemsstaterne indsamler ansøgerens biometriske identifikatorer, som omfatter et ansigtsbillede og ti fingeraftryk fra vedkommende, i overensstemmelse med de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastlagt i Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i FN's konvention om barnets rettigheder.

2. Ansøgeren skal give personligt fremmøde vVed indgivelsen af den første ansøgning. På det tidspunkt indsamles følgende biometriske identifikatorer for ansøgeren:

– et fotografi, som scannes eller tages, når ansøgningen indgives, og

– ti fingeraftryk fra vedkommende, som optages fladt og indsamles digitalt.

3. Når fingeraftryk, der er indsamlet fra ansøgeren i forbindelse med en tidligere ansøgning ð om visum til kortvarigt ophold eller rundrejsevisum ï , for første gang indlæses i VIS mindre end 59 måneder før datoen for den nye ansøgning, kopieres de over i den senere ansøgning.

I tilfælde af rimelig Ö begrundet Õ tvivl om ansøgernes identitet indsamler konsulatet dog fingeraftryk inden for den i første afsnit nævnte periode.

Kan det endvidere på det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives, ikke straks bekræftes, at fingeraftrykkene blev indsamlet inden for den i første afsnit nævnte periode, kan ansøgeren anmode om, at de indsamles.

4. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i VIS-forordningen Ö (EF) nr. 767/2008 Õ lagres det fotografi, der er vedlagt hver ansøgning, i VIS. Ansøgeren skal ikke give personligt fremmøde med henblik herpå.

De tekniske krav til fotografiet skal stemme overens med de internationale standarder, som er fastsat i Organisationen for International Civil Luftfarts (ICAO) dokument 9303, del 1, 6. udgave.

5. Fingeraftryk skal optages i overensstemmelse med ICAO-standarderne og Kommissionens beslutning 2006/648/EF af 22. september 2006 om tekniske specifikationer for standarderne for biometriske identifikatorer i forbindelse med udviklingen af visuminformationssystemet [32].

6. De biometriske identifikatorer indsamles af kvalificerede og behørigt bemyndigede medarbejdere ved de kompetente myndigheder, jf. artikel 4, stk. 1, 2 og 3. Under konsulaternes tilsyn kan de biometriske identifikatorer også indsamles af en honorær konsuls kvalificerede og behørigt bemyndigede medarbejdere som omhandlet i artikel 42 40  eller af en ekstern tjenesteyder som omhandlet i artikel 4341. Den eller de pågældende medlemsstater giver i tilfælde af tvivl konsulatet mulighed for at foretage kontrol af fingeraftryk, som er blevet optaget af den eksterne tjenesteyder.

7. Følgende ansøgere er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk:

              a) børn under 12 år

              b) personer, for hvilke det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk. Hvis det er muligt at optage fingeraftryk af færre end ti fingre, skal det maksimale antal fingeraftryk optages. Hvis dette kun er midlertidigt umuligt, skal ansøgeren dog afgive fingeraftrykkene i forbindelse med den næste ansøgning. De kompetente myndigheder, jf. artikel 4, stk. 1, 2 og 3, skal kunne kræve en yderligere forklaring på, hvorfor det midlertidigt er umuligt. Medlemsstaterne sikrer, at der er vedtaget hensigtsmæssige procedurer med henblik på at sikre beskyttelse af ansøgerens værdighed i tilfælde af vanskeligheder med registreringen

              c) stats- og regeringschefer og medlemmer af den nationale regering med ledsagende ægtefæller samt medlemmer af deres officielle delegation, når de er indbudt af medlemsstaters regeringer eller af internationale organisationer i officielt øjemed

              d) regenter og andre højtstående medlemmer af en kongefamilie, når de er indbudt af medlemsstaters regeringer eller af internationale organisationer i officielt øjemed.

8. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 7, registreres der et "ikke relevant" i VIS i overensstemmelse med VIS-forordningens artikel 8, stk. 5 Ö , i forordning (EF) nr. 767/2008 Õ.

Artikel 1413

Dokumentation

1. Ved ansøgning om et ensartet visum skal ansøgeren fremlægge:

              a) dokumentation for rejsens formål

              b) dokumentation for logi eller bevis for tilstrækkelige midler til at afholde udgifter til logi

              c) dokumentation for, at ansøgeren er i besiddelse af de fornødne subsistensmidler, såvel i den påtænkte Ö forventede Õ opholdsperiode som til hjemrejsen til hjemlandet eller bopælslandet eller gennemrejse til et tredjeland, hvor den pågældende er sikret indrejse, eller at den pågældende er i stand til at skaffe sig disse midler på lovlig vis, jf. artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 5, stk. 3, i Schengengrænsekodeksen Ö Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006[33] Õ

              d) oplysninger, der giver mulighed for at vurdere, om ansøgeren har til hensigt at forlade medlemsstaternes område inden udløbet af det visum, der ansøges om.

ò nyt

2. Stk. 1, litra b), c) og d), finder ikke anvendelse på ansøgere, som er VIS-registrerede regelmæssigt rejsende, og som lovligt har anvendt de to foregående visa.

3.  Nære slægtninge til unionsborgere, jf. artikel 8, stk. 3, skal kun fremlægge dokumentation for deres slægtskab med unionsborgeren og for, at de besøger eller rejser sammen med unionsborgeren.

Familiemedlemmer til unionsborgere, jf. artikel 3 i direktiv 2004/38/EF, skal kun fremlægge dokumentation for, at de rejser for at ledsage eller tilslutte sig unionsborgeren, og for slægtskabet med unionsborgeren, jf. artikel 2, stk. 2, eller andre forhold som nævnt i direktivets artikel 3, stk. 2.

ê 810/2009 (tilpasset)

34. Bilag II indeholder en ikke-udtømmende listen over den dokumentation, som konsulatet kan kræves af ansøgeren for at kontrollere, at betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.

65. Konsulaterne kan fravige et eller flere af kravene om at fremlægge et eller flere af de dokumenter, der er nævnt i stk. 1, litra a) til d), i forbindelse med ansøgere, som de kender for deres integritet og pålidelighed, navnlig i form af lovlig anvendelse af tidligere visa, hvis der ikke hersker tvivl om, at den pågældende opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, i Schengengrænsekodeksen Ö forordning (EF) nr. 562/2006 Õ på tidspunktet for passagen af medlemsstaternes ydre grænser.

ò nyt

6. Konsulatet skal begynde behandlingen af visumansøgningen på grundlag af telefaxer eller kopier af dokumentationen. Ansøgere, som ikke er registreret i VIS, skal fremlægge originaler. Konsulatet kan kun anmode om originaldokumenter fra ansøgere, som er VIS-registrerede ansøgere, eller VIS-registrerede regelmæssigt rejsende, hvis der er tvivl om ægtheden af et specifikt dokument.

ê 810/2009 (tilpasset)

47. Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgeren forelægger Ö fremlægger Õ dokumentation for underhold og/eller privat logi ved at udfylde en erklæring udarbejdet af hver medlemsstat. Erklæringen skal navnlig angive følgende:

              a) om den er bevis for underhold og/eller Ö privat Õ indkvartering

              b) om værten Ö sponsoren/den inviterende person Õ er en privatperson, en virksomhed eller en organisation

              c) navn og adresse på værten Ö sponsoren/den inviterende person Õ samt kontaktoplysninger

              d) navn på den/de inviterede ansøger/ansøgere

              e) adresse på indkvarteringen

              f) varigheden og formålet med besøget Ö opholdet Õ

              g) eventuelt slægtskabsforhold til værten Ö sponsoren/den inviterende person Õ

              h) de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 37, stk. 1, i forordning (EF) nr. 767/2008.

              Erklæringen skal udformes på mindst et andet af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog foruden på medlemsstatens officielle sprog. Erklæringen skal give den person, der underskriver en sådan erklæring, oplysningerne i overensstemmelse med artikel 37, stk. 1, i VIS-forordningen. Kommissionen modtager en model af erklæringen.

28. Ved ansøgning om lufthavnstransitvisum skal ansøgeren fremlægge følgende:

              a) dokumentation vedrørende den videre rejse til det endelige bestemmelsessted efter den påtænkte transit i lufthavnen

              b) oplysninger, der gør det muligt at vurdere, om ansøgeren ikke har til hensigt at rejse ind på medlemsstaternes område.

59. Inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde Ö udarbejdes der Õ vurderes behovet inden for hver enkelt jurisdiktion for at supplere og harmonisere listerne over dokumentation for at tage hensyn til de lokale forhold.

ò nyt

10. Uden at det berører stk. 1, kan medlemsstaterne gøre undtagelser fra listen over dokumentation, jf. stk. 4 og 9, hvis der er tale om ansøgere, der deltager i større internationale begivenheder organiseret på deres område, som de betragter som særdeles vigtige for turismen og/eller kulturen.

 Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter lister over dokumentation for hver enkelt jurisdiktion for at tage hensyn til de lokale forhold. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren i artikel 51, stk. 2.

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 15

Rejsesygeforsikring

1. Personer, der ansøger om et ensartet visum til en eller to indrejser, skal bevise, at de har en passende og gyldig rejsesygeforsikring, der dækker eventuelle udgifter i forbindelse med hjemsendelse af lægelige årsager eller dødsfald, uopsættelig lægebehandling og/eller akut hospitalsbehandling under deres ophold på medlemsstaternes område.

2. Personer, der ansøger om et ensartet visum til mere end to indrejser ("flere indrejser"), skal bevise, at de er i besiddelse af passende og gyldig rejsesygeforsikring, der dækker tidsrummet for deres første forventede rejse.

Herudover skal ansøgere underskrive en erklæring, der er anført på ansøgningsskemaet, om at de er bekendt med nødvendigheden af at have en rejsesygeforsikring for flere på hinanden følgende ophold.

3. Forsikringen skal gælde overalt på medlemsstaternes område og dække hele varigheden af den pågældendes forventede ophold eller transit. Mindstedækningen skal være på 30000 EUR.

Når der udstedes et visum med begrænset territorial gyldighed, der dækker mere end en medlemsstat, skal forsikringens dækning mindst være gyldig i de berørte medlemsstater.

4. Ansøgerne tegner i princippet en forsikring i deres bopælsland. Hvis dette ikke er muligt, skal de forsøge at opnå forsikring i et andet land.

Når en anden person tegner forsikring i ansøgerens navn, gælder betingelserne i stk. 3.

5. Ved vurderingen af, om forsikringsdækningen er passende, skal konsulaterne undersøge, om krav mod forsikringsselskabet kan inddrives i en medlemsstat.

6. Forsikringskravet kan anses for at være opfyldt, hvis det fastslås, at der i betragtning af ansøgerens erhverv formodes at findes en passende forsikring. Fritagelsen for at skulle fremlægge dokumentation for en rejsesygeforsikring kan vedrøre særlige erhvervsgrupper, f.eks. søfolk, der allerede er dækket af en rejsesygeforsikring som følge af deres erhvervsaktiviteter.

7. Indehavere af diplomatpas er fritaget for kravet om at have en passende og gyldig rejsesygeforsikring.

Artikel 1614

Visumgebyr

1. Ansøgere betaler et visumgebyr på 60 EUR.

2. Børn i aldersgruppen seks til og med elleve år betaler et visumgebyr på 35 EUR.

32. Visumgebyret revideres løbende for at afspejle de administrative udgifter.

43. Der opkræves ikke visumgebyr for ansøgninger fra personer i en af følgende kategorier:

              a) børn under seks år ð mindreårige under atten år ï

              b) skoleelever, studerende, universitetsuddannede under videreuddannelse og ledsagende lærere, der tager ophold i studie- eller uddannelsesøjemed

              c) forskere fra tredjelande, ð jf. Rådets direktiv 2005/71/EF[34], ï der rejser med det formål at udføre videnskabelig forskning som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2005/761/EF af 28. september 2005 om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold til forskere fra tredjelande, som rejser inden for Fællesskabet med henblik på videnskabelig forskning ð eller deltage i et videnskabeligt seminar eller en videnskabelig konference ï

ò nyt

              d) indehavere af diplomatpas og tjenestepas

              de) repræsentanter for nonprofitorganisationer Ö personer Õ i alderen op til 25 år, der deltager i seminarer, konferencer, sportsarrangementer, kulturelle eller uddannelsesmæssige begivenheder tilrettelagt af nonprofitorganisationer.

ò nyt

              f) nære slægtninge til unionsborgere, jf. artikel 8, stk. 3

              g) familiemedlemmer til unionsborgere som nævnt i artikel 3 i direktiv 2004/38/EF i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 2.

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

5. Følgende kan fritages for visumgebyr:

              a) børn i aldersgruppen fra seks til og med elleve år

              b) indehavere af diplomatpas og tjenestepas

              c) unge i alderen op til 25 år, der deltager i seminarer, konferencer, sportsarrangementer, kulturelle eller uddannelsesmæssige begivenheder tilrettelagt af nonprofitorganisationer.

Medlemsstaterne sigter mod at harmonisere anvendelsen af disse undtagelser inden for det lokale Schengensamarbejde.

64. Ö Medlemsstaterne kan Õ Ii individuelle tilfælde kan det undlades at opkræve visumgebyr, eller det kan nedsættes, når dette har til formål at fremme kulturelle eller sportslige interesser samt interesser på området udenrigspolitik, udviklingspolitik og andre områder af vital offentlig interesse eller af humanitære årsager.

75. Visumgebyret opkræves i euro, i den lokale valuta i tredjelandet eller i den valuta, der normalt anvendes i det tredjeland, hvor ansøgningen indgives, og det refunderes kun i de tilfælde, der henvises til i artikel 1816, stk. 2, og artikel 1917, stk. 3.

Opkræves visumgebyret i en anden valuta end euro, fastsættes størrelsen af det visumgebyr, der opkræves i den pågældende valuta, efter den referencekurs for euro, som Den Europæiske Centralbank har fastsat, og den revideres med jævne mellemrum. Det beløb, der opkræves, kan rundes op, og konsulaterne sikrer inden for rammerne af Ö det Õ lokale Schengensamarbejdsordningere, at de opkræver lige store gebyrer.

86. Ansøgeren modtager en kvittering for det visumgebyr, der er betalt. 

Artikel 1715

Servicegebyr

1. Der kan opkræves et supplerende gebyr for tjenester, der leveres af en ekstern tjenesteyder, jf. artikel 4341. Servicegebyret skal være afpasset efter de omkostninger, som den eksterne tjenesteyder har afholdt ved udførelsen af en eller flere af de opgaver, der er omhandlet i artikel 4341, stk. 6.

2. Servicegebyret skal specificeres i den retsakt, der er omhandlet i artikel 4341, stk. 2.

3. Som led i det lokale Schengensamarbejde skal medlemsstaterne sikre, at det servicegebyr, der opkræves af en ansøger, står i rimeligt forhold til de tjenester, som den eksterne tjenesteyder tilbyder, samt at det er tilpasset de lokale forhold. Endvidere tilstræber de at harmonisere det anvendte servicegebyr.

43. Servicegebyret må ikke overstige halvdelen af det visumgebyr, der er fastlagt i artikel 1614, stk. 1, uanset eventuelle reduktioner i eller undtagelser fra visumgebyret i henhold til artikel 1614, stk. 2, 4, 5 og 6 ð 3 og 4 ï .

5. Den eller de pågældende medlemsstater skal fortsat give alle kategorier af ansøgere adgang til at indgive ansøgninger direkte til deres konsulater. 

KAPITEL III

Behandling af og stillingtagen til Ö afgørelse om Õ en ansøgning

Artikel 1816

Kontrol af, om konsulatets har kompetence til at behandle og tage stilling til ansøgningen

1. Når en ansøgning er indgivet, kontrollerer konsulatet, om det har kompetence til at behandle og tage stilling til Ö tage stilling til Õ denne i henhold til bestemmelserne i artikel 5 og 6.

2. Har konsulatet ikke den fornødne kompetence, returnerer det straks ansøgningen og de dokumenter, ansøgeren har forelagt, godtgør visumgebyret og oplyser, hvilket konsulat der er kompetent Ö har kompetence Õ .

Artikel 1917

Antagelighed

1. Det kompetente konsulat kontrollerer, om:

a)           ansøgningen er indgivet inden for den frist, der er angivet i artikel 98, stk. 1

b)           ansøgningen indeholder de elementer, der er omhandlet i artikel 109, stk. 3, litra a), b) og c)

c)           ansøgerens biometriske data er blevet registreret, og om

d)           visumgebyret er blevet opkrævet.

2. Konstaterer det kompetente konsulat, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan visumansøgningen antages, hvorefter konsulatet

a)           følger de procedurer, der er beskrevet i artikel 8 i VIS-forordningen Ö (EF) nr. 767/2008 Õ , og

b)           foretager den videre behandling af ansøgningen.

Oplysningerne må kun registreres i VIS af behørigt bemyndigede konsulære medarbejdere i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, artikel 7 og artikel 9, stk. 5 og 6, i VIS-forordningen Ö (EF) nr. 767/2008 Õ .

3. Konstaterer det kompetente konsulat, at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, kan visumansøgningen ikke antages, hvorefter konsulatet straks

a)           returnerer ansøgningen og de dokumenter, ansøgeren har forelagt

b)           destruerer de indsamlede biometriske data

c)           tilbagebetaler visumgebyret og

d)           ikke foretager yderligere behandling af ansøgningen.

4. En ansøgning, der ikke opfylder kravene i stk. 1, kan undtagelsesvis betragtes som antagelig af humanitære grunde eller af hensyn til nationale interesser.

Artikel 20

Stempel, der viser, at en ansøgning er antagelig

1. Når en ansøgning er antagelig, påfører det kompetente konsulat et stempel på ansøgerens rejsedokumenter. Stemplet er udformet som modellen i bilag III og påføres i overensstemmelse med dette bilag.

2. Diplomatpas, tjenestepas, officielle pas og særlige pas stemples ikke.

3. Denne artikels bestemmelser finder anvendelse på medlemsstaternes konsulater indtil den dato, hvor VIS er fuldt funktionsdygtigt i alle regioner i overensstemmelse med artikel 48 i VIS-forordningen.

Artikel 2118

1. Kontrol af indrejsebetingelserne og risikovurdering

1. Ved behandlingen af en ansøgning om et ensartet visum skal det undersøges, om ansøgeren opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), c), d), og e), i Schengengrænsekodeksen Ö forordning (EF) nr. 562/2006 Õ , og der skal navnlig lægges vægt på at vurdere, om ansøgeren udgør en risiko for ulovlig indvandring eller for medlemsstaternes sikkerhed, og om ansøgeren agter at forlade medlemsstaternes område før udløbet af det visum, der ansøges om.

ò nyt

2. Ved behandlingen af en ansøgning om ensartet visum indgivet af en VIS-registreret regelmæssigt rejsende, som lovligt har anvendt de to foregående visa, formodes det, at ansøgeren opfylder indrejsebetingelserne, hvad angår risikoen for ulovlig indvandring, risikoen for medlemsstaternes sikkerhed og kravet om at råde over tilstrækkelige subsistensmidler.

3. Den formodning, der er nævnt i stk. 2, finder ikke anvendelse, når konsulatet har begrundet tvivl om opfyldelsen af disse indrejsebetingelser på grundlag af oplysningerne i VIS, f.eks. afgørelser om annullering af et tidligere visum, eller i passet, f.eks. ind- og udrejsestempler. I de tilfælde kan konsulaterne gennemføre en samtale eller kræve yderligere dokumentation.

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

24. I forbindelse med hver enkelt visumansøgning konsulteres VIS i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, og artikel 15 i VIS-forordningen Ö (EF) nr. 767/2008 Õ. Medlemsstaterne sikrer, at alle søgekriterierne i henhold til artikel 15 i VIS-forordningen Ö (EF) nr. 767/2008 Õ anvendes fuldt ud med henblik på at undgå afvisninger på forkert grundlag og falske identificeringer.

35. Ö Uden at det berører stk. 2, Õ Konsulatet undersøger konsulatet, om ansøgeren opfylder indrejsebetingelserne, og kontrollerer:

  a) at det fremlagte rejsedokument ikke er falsk eller forfalsket

  b) ansøgerens redegørelse for formålet med og vilkårene for det forventede ophold, og om den pågældende har de fornødne subsistensmidler, såvel i den påtænkte Ö forventede Õ opholdsperiode som til hjemrejsen til hjemlandet eller bopælslandet eller gennemrejse til et tredjeland, hvor den pågældende er sikret indrejse, eller er i stand til at skaffe sig disse midler på lovlig vis

              c) om ansøgeren er en person, om hvem der er indgivet indberetning til Ö der er indberettet i Õ Schengeninformationssystemet (SIS) med henblik på at nægte Ö nægtelse af Õ indrejse

              d) at ansøgeren ikke betragtes som en trussel mod nogen af medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed eller folkesundhed Ö offentlige sundhed Õ som defineret i artikel 2, nr. 19, i Schengengrænsekodeksen Ö forordning (EF) nr. 562/2006 Õ eller internationale forbindelser og navnlig på dette grundlag ikke er indberettet som uønsket i medlemsstaternes nationale databaser Ö med henblik på nægtelse af indrejse Õ

            e) at ansøgeren i givet fald har en passende og gyldig rejsesygeforsikring indrejsebetingelserne, og kontrollerer.

46. Konsulatet kontrollerer i givet fald længden af såvel tidligere som forventede ophold for at sikre sig, at ansøgeren ikke har overskredet den maksimale længde af det tilladte ophold på medlemsstaternes område, uanset om der eventuelt er givet tilladelse til ophold i form af ð et rundrejsevisum, ï et nationalt visum til længerevarende ophold eller en udstedt opholdstilladelse af en anden medlemsstat.

57. Vurderingen af subsistensmidler under det forventede ophold foretages på grundlag af varigheden af og formålet med opholdet og under henvisning til de gennemsnitlige priser i den eller de pågældende medlemsstater for billig indkvartering og forplejning, ganget med det antal dage, som opholdet varer, på grundlag af de vejledende beløb, som medlemsstaterne fastsætter i overensstemmelse med artikel 34, stk. 1, litra c), i Schengengrænsekodeksen Ö forordning (EF) nr. 562/2006 Õ. Dokumentation for underhold og/eller privat indlogering kan også udgøre bevis for tilstrækkelige subsistensmidler.

68. I forbindelse med behandling af en ansøgning om lufthavnstransitvisum kontrollerer konsulatet navnlig:

              a) at det fremlagte rejsedokument ikke er falsk eller forfalsket

              b) den pågældende tredjelandsstatsborgers afrejse- og bestemmelsessted, og om den forventede rejserute og lufthavnstransitten danner et sammenhængende mønster

            c) beviset for den videre rejse til det endelige bestemmelsessted.

79. Behandlingen af en ansøgning baseres navnlig på ægtheden og troværdigheden af den fremlagte dokumentation og på rigtigheden og troværdigheden af de udsagn, der er fremsat af ansøgeren.

810. Under behandlingen af en ansøgning kan konsulatet, hvis det er berettiget, indkalde ansøgeren til ð gennemføre en ï samtale og kræve yderligere dokumentation.

911. Et tidligere visumafslag medfører ikke automatisk afslag på en ny ansøgning. En ny ansøgning vurderes på grundlag af alle tilgængelige oplysninger.

Artikel 2219

Forudgående høring af andre medlemsstaters centrale myndigheder

1. En medlemsstat kan kræve, at andre medlemsstaters centrale myndigheder hører dens centrale myndigheder under behandlingen af ansøgninger indgivet af statsborgere fra specifikke tredjelande eller specifikke kategorier af disse statsborgere. Ansøgninger om lufthavnstransitvisum er ikke omfattet af en sådan høring.

2. De hørte centrale myndigheder afgiver et endeligt svar inden syv ð fem ï kalenderdage efter høringen. Et manglende svar Ö Svares der ikke Õ inden udløbet af denne frist, betyder Ö det Õ , at de ikke har nogen grund til at modsætte sig udstedelsen af visummet.

3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, om, Ö hvorvidt Õ kravet om forudgående høring er blevet fremsat eller opgivet ð senest 15 kalenderdage ï, inden det finder anvendelse Ö gennemførelsen Õ. Denne information gives også inden for det lokale Schengensamarbejde i den pågældende jurisdiktion.

4. Kommissionen giver medlemsstaterne meddelelse om sådanne underretninger.

5. Fra den dato, hvor Schengenkonsultationsnettet bliver afløst, jf. artikel 46 i VIS-forordningen, gennemføres den forudgående høring i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i denne forordning.

Artikel 2320

beslutning Ö Afgørelse Õ vedrørende ansøgningen

1. Der træffes beslutning Ö afgørelse Õ om ansøgningen inden 15 ð 10 ï kalenderdage fra datoen for indgivelsen af en ansøgning, der er antagelig i henhold til artikel 1917.

2. Dette tidsrum Ö Denne frist Õ kan i individuelle tilfælde forlænges til højst 30 ð 20 ï kalenderdage, navnlig når det er nødvendigt at undersøge ansøgningen nærmere eller i tilfælde af repræsentation, hvor myndighederne i den repræsenterede medlemsstat høres.

3. Denne periode kan undtagelsesvis forlænges til maksimalt 60 kalenderdage i særlige tilfælde, når der er brug for supplerende dokumentation.

ò nyt

3. Der træffes afgørelse om ansøgninger fra nære slægtninge til unionsborgere, jf. artikel 8, stk. 3, og familiemedlemmer til unionsborgere, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF senest 5 kalenderdage fra datoen for indgivelsen af en ansøgning. Denne frist kan i individuelle tilfælde forlænges til højst 10 kalenderdage, navnlig når det er nødvendigt at undersøge ansøgningen nærmere.

ò nyt

4. Fristerne i stk. 3 er maksimumfrister for familiemedlemmer til unionsborgere som nævnt i artikel 3 i direktiv 2004/38/EF i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 2.

ê 810/2009

5. Medmindre ansøgningen er trukket tilbage, træffes der beslutning Ö afgørelse Õ om at:

              a) udstede et ensartet visum, jf. artikel 2421,

              b) udstede et visum med begrænset territorial gyldighed, jf. artikel 2522, eller     

ò nyt

              c) udstede et lufthavnstransitvisum i henhold til artikel 23, eller

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

d) give afslag på et visum, jf. artikel 3229,. eller

d) afbryde behandlingen af ansøgningen og sende den til de relevante myndigheder i den repræsenterede medlemsstat, jf. artikel 8, stk. 2.

Er det fysisk umuligt at optage fingeraftryk, jf. artikel 1312, stk. 7, litra b), må dette ikke have indflydelse på, om der udstedes et visum, eller om der gives afslag på et visum.

KAPITEL IV

Visumudstedelse

Artikel 2421

Udstedelse af et ensartet visum

1. Et visums gyldighedsperiode og varigheden af det tilladte ophold baseres på behandlingen i overensstemmelse med artikel 2118.

2. Et visum kan udstedes for en, to eller flere indrejser. Gyldighedsperioden ð for et visum til flere indrejser ï må ikke overstige fem år. ð Gyldighedsperioden for et visum til flere indrejser kan være længere end gyldighedsperioden for det pas, i hvilket det er anbragt. ï

I tilfælde af transit skal varigheden af det tilladte ophold svare til den tid, der er nødvendig i forbindelse med transit.

Den periode, hvor ð et visum til en indrejse ï visummet gælder, skal omfatte en supplerende frist på 15 dage, jf. dog artikel 1211, litra a).

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at indrømme en sådan frist af hensyn til den offentlige orden eller på grund af en af medlemsstaternes internationale forbindelser.

ò nyt

3. VIS-registrerede regelmæssigt rejsende, som lovligt har anvendt de to foregående visa, skal have udstedt et visum til flere indrejser med en gyldighed på mindst tre år.

4. De ansøgere, der er nævnt i stk. 3, som lovligt har anvendt visummet til flere indrejser med en gyldighed på tre år, skal have udstedt et visum til flere indrejser med en gyldighed på fem år, forudsat at ansøgningen indgives senest et år efter, at visummet til flere indrejser med en gyldighed på tre år er udløbet.

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

25. Med forbehold af artikel 12, litra a), Ö Der Õ udstedes visa til flere indrejser med en gyldighedsperiode på mellem seks måneder og ð højst ï fem år, når følgende betingelser er opfyldt:

              a) Ö en Õ ansøgeren dokumenterer behovet for eller begrunder hensigten om at rejse ofte og/eller regelmæssigt, især som følge af den pågældendes erhvervs- eller familiemæssige situation, f.eks. forretningsmænd, tjenestemænd, der er i regelmæssig officiel kontakt med medlemsstaterne og EU-institutionerne, repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, der rejser i uddannelsesøjemed og med henblik på seminarer og konferencer, familiemedlemmer til unionsborgere, medlemmer af tredjelandsstatsborgeres familie, som har lovlig bopæl i medlemsstaterne, samt søfolk, og

              b) ð forudsat at ï ansøgeren dokumenterer sin integritet og pålidelighed, navnlig lovlig anvendelse af tidligere ensartede visa eller visa med begrænset territorial gyldighed, økonomiske situation i oprindelseslandet og oprigtige hensigt om at forlade medlemsstaternes område før udløbet af det visum, der ansøges om.

36. Oplysningerne i artikel 10, stk. 1, i VIS-forordningen Ö (EF) nr. 767/2008 Õ indlæses i VIS, når der er truffet beslutning Ö afgørelse Õ om udstedelse af et sådant visum.

ê 810/2009 (tilpasset)

Artikel 2522

Udstedelse af visum med begrænset territorial gyldighed

1. Et visum med begrænset territorial gyldighed udstedes undtagelsesvis i følgende tilfælde:

              a) når den berørte medlemsstat af humanitære hensyn, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser finder det nødvendigt:

         i) at fravige princippet om, at indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e), i Schengengrænsekodeksen Ö forordning (EF) nr. 562/2006 Õ skal opfyldes

         ii) at udstede et visum, selv om den medlemsstat, der er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 22 19, gør indsigelser mod udstedelsen af et ensartet visum, eller

         iii) at udstede et visum af hastende årsager, selv om der ikke er blevet gennemført en forudgående høring i overensstemmelse med artikel 22 19,

            eller

ê 610/2013 artikel 6, nr. 3

              b) når der af årsager, som konsulatet finder begrundede, udstedes et nyt visum med henblik på et ophold, der skal foretages inden for samme periode på 180 dage, til en ansøger, som inden for den pågældende periode på 180 dage allerede har fået ensartet visum eller et visum med begrænset territorial gyldighed til et ophold på 90 dage.

ê 810/2009 (tilpasset)

2. Et visum med begrænset territorial gyldighed er gyldigt på den udstedende medlemsstats område. Det kan undtagelsesvis være gyldigt på mere end en medlemsstats område, hvis hver af disse medlemsstater giver deres samtykke hertil.

3. Har ansøgeren et rejsedokument, der er anerkendt af en eller flere, men ikke alle medlemsstater, udstedes der et visum, der er gyldigt på de medlemsstaters område, der anerkender rejsedokumentet. Hvis den udstedende medlemsstat ikke anerkender ansøgerens rejsedokument, er det udstedte visum kun gyldigt i den medlemsstat.

4. Når der er udstedt et visum med begrænset territorial gyldighed i de tilfælde, der er beskrevet i stk. 1, litra a), rundsender de centrale myndigheder i den udstedende medlemsstat straks de relevante oplysninger til de øvrige medlemsstaters centrale myndigheder efter proceduren i artikel 16, stk. 3, i VIS-forordningen Ö (EF) nr. 767/2008 Õ .

5. Oplysningerne i artikel 10, stk. 1, i VIS-forordningen Ö (EF) nr. 767/2008 Õ indlæses i VIS, når der er truffet beslutning Ö afgørelse Õ om udstedelse af et sådant visum.

Artikel 2623

Udstedelse af et lufthavnstransitvisum

1. Et lufthavnstransitvisum skal være gyldigt til transit gennem de internationale transitområder i lufthavne, der befinder sig på medlemsstaternes område.

2. Den periode, hvor visummet gælder, skal omfatte en supplerende frist på 15 dage, jf. dog artikel 1211, litra a).

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at indrømme en sådan frist af hensyn til den offentlige orden eller på grund af en af medlemsstaternes internationale forbindelser.

3. Der kan udstedes transitvisum til flere lufthavne med en gyldighed på højst seks måneder, jf. dog artikel 1211, litra a).

4. Følgende kriterier er navnlig relevante i forbindelse med en beslutning Ö afgørelse Õ om udstedelse af transitvisum til flere lufthavne:

              a) ansøgerens behov for hyppig og/eller regelmæssig transit, og

              b) ansøgerens integritet og pålidelighed, navnlig i form af lovlig anvendelse af tidligere ensartede visa eller visa med begrænset territorial gyldighed eller lufthavnstransitvisa, den pågældendes økonomiske situation i oprindelseslandet og oprigtige hensigt om at rejse videre.

5. Kræves det, at ansøgeren er indehaver af et lufthavnstransitvisum i henhold til bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, skal dette kun være gyldigt til transit gennem de internationale transitområder i de lufthavne, der befinder sig på den/de berørte medlemsstat(er)s område.

6. Oplysningerne i artikel 10, stk. 1, i VIS-forordningen Ö (EF) nr. 767/2008 Õ indlæses i VIS, når der er truffet beslutning Ö afgørelse Õ om udstedelse af et sådant visum.

ê 810/2009 (tilpasset)

Artikel 2724

Udfyldning af visummærkaten

1. Når visummærkaten udfyldes, skal de obligatoriske anførelser, der er omhandlet i bilag VII, indsættes, og det maskinlæsbare felt udfyldes som fastsat i ICAO-dokument 9303, del 2.

ò nyt

2. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter regler for udfyldning af visummærkaten. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren, jf. artikel 51, stk. 2.

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

23. Medlemsstaterne kan tilføje nationale anførelser i den rubrik på visummærkaten, der er beregnet til bemærkninger, hvis de Ö hverken Õ ikke er de samme som de obligatoriske anførelser i bilag VII ð , der er fastsat i henhold til proceduren i stk. 2, eller angiver et specifikt rejseformål ï.

34. Alle anførelser på visummærkaten trykkes, og der må ikke foretages manuelle rettelser på en trykt visummærkat.

45. Ö En Õ Vvisummærkater ð til et visum til én indrejse ï kan kun udfyldes manuelt i tilfælde af teknisk force majeure. Der må ikke foretages rettelser på en manuelt udfyldt visummærkat.

56. Når en visummærkat udfyldes manuelt i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, indlæses denne oplysning i VIS i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra k), i VIS-forordningen Ö(EF) nr. 767/2008 Õ .

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 2825

Annullering af en allerede udfyldt visummærkat

1. Konstateres der en fejl på en visummærkat før påføringen i rejsedokumentet, destrueres den.

2. Konstateres fejlen, efter at visummærkaten er indsat i rejsedokumentet, annulleres den ved at sætte et kryds med uudslettelig blæk ind over mærkaten, ð det optisk variable kendetegn tilintetgøres, ï og der påføres en ny visummærkat på en anden side.

3. Opdages fejlen, efter at de relevante oplysninger er blevet indlæst i VIS i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i VIS-forordningen Ö (EF) nr. 767/2008 Õ , rettes fejlen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i nævnte forordning.

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 2926

Påføring af en visummærkat

1. Den trykte visummærkat, der indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 27 24 og bilag VII, påføres rejsedokumentet i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VIII.

ò nyt

2. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter reglerne for påføring af visummærkaten. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren, jf. artikel 51, stk. 2.

ê 810/2009 (tilpasset)

3. Anerkender den udstedende medlemsstat ikke ansøgerens rejsedokument, anvendes det særskilte ark til påføring af visum.

4. Når en visummærkat er blevet påført det særskilte ark til påføring af visum, registreres denne oplysning i VIS i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra j), i VIS-forordningen Ö (EF) nr. 767/2008 Õ .

5. Individuelle visa, der udstedes til personer, der er omfattet af ansøgerens rejsedokument, påføres rejsedokumentet.

6. Anerkendes det rejsedokument, hvori sådanne personer er opført, ikke af den udstedende medlemsstat, påføres de individuelle mærkater de særskilte ark for påførelse af visa.

Artikel 3027

Rettigheder som følge af et udstedt visum

Besiddelse af et ensartet visum eller et visum med begrænset territorial gyldighed giver ikke i sig selv ret til indrejse.

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 3128

Information af andre medlemsstaters centrale myndigheder

1. En medlemsstat kan kræve, at dens centrale myndigheder informeres om visa udstedt af andre medlemsstaters konsulater til statsborgere fra specifikke tredjelande eller til specifikke kategorier af disse statsborgere, bortset fra når der er tale om lufthavnstransitvisa.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, at de vil indføre eller ophæve kravet om sådan information  ð senest 15 kalenderdage ï , før det træder i kraft. Denne information gives også inden for det lokale Schengensamarbejde i den pågældende jurisdiktion.

3. Kommissionen giver medlemsstaterne meddelelse om sådanne underretninger.

4. Fra datoen i artikel 46 i VIS-forordningen fremsendes informationen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, i denne forordning.

Artikel 3229

Afslag på visum

1. Med forbehold af artikel 2522, stk. 1, gives der afslag på visum:

              a) hvis ansøgeren:

         i) fremlægger et falsk eller forfalsket rejsedokument

         ii) ikke redegør for formålet med og vilkårene for det forventede ophold

         iii) ikke beviser, at han/hun har tilstrækkelige subsistensmidler i hele den forventede opholdsperiode og til rejsen tilbage til hjem- eller bopælslandet eller til gennemrejse til et tredjeland, hvor den pågældende er sikret indrejse, eller at den pågældende er i stand til at skaffe sig disse midler på lovlig vis

ê 610/2013 artikel 6, nr. 4

         iv) allerede har opholdt sig på medlemsstaternes område i 90 dage i den igangværende periode på 180 på grundlag af et ensartet visum eller et visum med begrænset territorial gyldighed

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

         v) er en person, om hvem der er indgivet indberetning Ö der er indberettet Õ til SIS med henblik på at nægtelse af indrejse

         vi) anses for at udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, Ö eller Õ folkesundhed Ö offentlige sundhed Õ som defineret i artikel 2, nr. 19), i Schengengrænsekodeksen Ö forordning (EF) nr. 562/2006 Õ eller internationale forbindelser, navnlig når den pågældende på dette grundlag er indberettet som uønsket i medlemsstaternes nationale databaser Ö med henblik på nægelse af indrejse Õ , eller

         vii) fremlægger ikke bevis for, at han/hun i givet fald har tilstrækkelig og gyldig rejsesygeforsikring,

              eller

              b) hvis der er begrundet tvivl om ægtheden af den dokumentation, der er fremlagt af ansøgeren, eller om rigtigheden af indholdet, om troværdigheden af de udsagn, der er fremsat af ansøgeren, eller om dennes hensigt om at forlade medlemsstaternes område inden udløbet af det visum, der ansøges om.

2. En afgørelse om afslag og de grunde, som afgørelsen hviler på, meddeles ansøgeren ved hjælp af standardformularen i bilag VI V.

3. Ansøgere, der har fået afslag på visum, har ret til at påklage afgørelsen. Klagesager føres Ö anlægges Õ mod den medlemsstat, der har truffet den endelige afgørelse om ansøgningen, og i henhold til den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. Medlemsstaterne giver ansøgerne ð detaljerede ï oplysninger om den procedure, der skal følges i tilfælde af en klage, jf. bilag VI V.

4. I de i artikel 8, stk. 2, omhandlede tilfælde informerer den repræsenterende medlemsstats konsulat ansøgeren om den beslutning, den repræsenterede medlemsstat har truffet.

54. Information om afslag på visum indlæses i VIS i overensstemmelse med artikel 12 i VIS-forordningen Ö (EF) nr. 767/2008 Õ .

KAPTITEL V

Ændring af et udstedt visum

Artikel 3330

Forlængelse

1. Gyldighedsperioden og/eller varigheden af et udstedt visum forlænges, hvis en medlemsstats kompetente myndighed finder, at visumindehaveren har fremlagt dokumentation for force majeure eller humanitære årsager, der forhindrer vedkommende i at forlade medlemsstaternes område før udløbet af gyldighedsperioden eller varigheden af det ophold, hvortil der er udstedt visum. Der opkræves ikke gebyr for en sådan forlængelse.

2. Gyldighedsperioden og/eller varigheden af et udstedt visum kan forlænges, hvis visumindehaveren fremlægger dokumentation for alvorlige personlige årsager, som kan begrunde en forlængelse af gyldighedsperioden eller varigheden af opholdet. Der opkræves et gebyr på 30 EUR for en sådan forlængelse.

3. Medmindre den myndighed, der forlænger visummet, træffer beslutning Ö afgørelse Õ om andet, forbliver det forlængede visums territoriale gyldighed den samme som for det originale visum.

4. Den myndighed, der har kompetence til at forlænge visummet, er myndigheden i den medlemsstat, på hvis område tredjelandsstatsborgeren befinder sig på tidspunktet for ansøgningen om en forlængelse.

5. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om, hvilke myndigheder der har kompetence til at forlænge visa.

6. Forlængelsen af visa sker ved hjælp af en visummærkat.

7. Oplysninger om et forlænget visum indlæses i VIS i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14 i VIS-forordningen Ö (EF) nr. 767/2008 Õ.

Artikel 3431

Annullering og inddragelse

1. Et visum annulleres, hvis det bliver åbenlyst, at betingelserne for udstedelse ikke var opfyldt på det tidspunkt, da det blev udstedt, navnlig hvis der er alvorlig grund til at tro, at visummet er udstedt på svigagtigt grundlag. Et visum skal i princippet annulleres af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der udstedte det. Et visum kan annulleres af de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat; myndighederne i den medlemsstat, der har udstedt visummet, underrettes om en sådan annullering.

2. Et visum inddrages, hvis det bliver åbenlyst, at betingelserne for udstedelse ikke længere er opfyldt. Et visum skal i princippet inddrages af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der udstedte det. Et visum kan inddrages af de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat; myndighederne i den medlemsstat, der har udstedt visummet, underrettes om en sådan inddragelse.

3. Et visum kan inddrages efter anmodning fra visumindehaveren. De kompetente myndigheder i de medlemsstater, der har udstedt visummet, underrettes om en sådan inddragelse.

4. Det forhold, at visumindehaveren ikke ved grænsen har kunnet fremvise hele eller en del af den i artikel 1413, stk. 3, nævnte dokumentation, fører ikke automatisk til en afgørelse om at annullere eller inddrage et visum.

5. Annulleres eller inddrages et visum, påføres det et stempel med teksten "ANNULLERET" eller "INDDRAGET", og det optisk variable kendetegn ved visummærkaten, sikkerhedselementet "kipeffekt" og udtrykket "visum" gøres ugyldigt, ved at det krydses ud.

6. En afgørelse om annullering eller inddragelse af et visum og de grunde, den hviler på, meddeles ansøgeren ved hjælp af standardformularen i bilag VI V.

7. En visumindehaver, hvis visum er blevet annulleret eller inddraget, har ret til at påklage afgørelsen, medmindre visummet er inddraget efter anmodning fra vedkommende i overensstemmelse med stk. 3. Klagesager føres mod den medlemsstat, der har truffet afgørelse om annulleringen eller inddragelsen, og i henhold til denne medlemsstats nationale lovgivning. Medlemsstaterne giver ansøgerne oplysning om den procedure, der skal følges i tilfælde af klage, jf. bilag VI V.

8. Oplysninger om et annulleret eller inddraget visum indlæses i VIS i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 13 i VIS-forordningen Ö (EF) nr. 767/2008 Õ.

KAPITEL VI

Visa udstedt ved de ydre grænser

Artikel 3532

Visa, der Ö undtagelsesvis Õ ansøges om ved de ydre grænser

1. Undtagelsesvis kan der udstedes visa ved grænseovergangssteder, hvis følgende betingelser er opfyldt:

              a) ansøgeren opfylder betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e), i Schengengrænsekodeksen Ö forordning (EF) nr. 562/2006 Õ

              b) ansøgeren har ikke været i stand til at ansøge om visum på forhånd og indgiver efter anmodning dokumentation, der viser, at der er tale om uforudsigelige og tvingende indrejsegrunde, og

              c) ansøgerens tilbagerejse til hjemlandet, opholdslandet eller transitlandet gennem andre stater end medlemsstater, der fuldt ud har gennemført Schengenreglerne, vurderes at være sikker.

2. Ansøges om visum ved de ydre grænser, kan der ses bort fra kravet om, at ansøgeren skal have en rejsesygeforsikring, hvis der ikke findes en sådan rejsesygeforsikring ved det pågældende grænseovergangssted, eller af humanitære årsager.

32. Et visum, der er udstedt ved den ydre grænse, skal være et ensartet visum til et enkelt kortvarigt ophold, der giver indehaveren ret til at opholde sig i højst 15 dage, afhængigt af formålet med og betingelserne for det forventede ophold. I tilfælde af transit skal varigheden af det tilladte ophold svare til den tid, der er nødvendig i forbindelse med transit.

43. Er betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e), i Schengengrænsekodeksen Ö forordning (EF) nr. 562/2006 Õ ikke opfyldt, kan de myndigheder, der har ansvaret for at udstede visa ved grænsen, i overensstemmelse med denne forordnings artikel 2522, stk. 1, litra a), udstede et visum med begrænset territorial gyldighed, der kun er gyldigt på den udstedende medlemsstats område.

54. En tredjelandsstatsborger, der falder ind under en kategori af personer, for hvem der i overensstemmelse med artikel 22 19 kræves en forudgående høring, kan principielt ikke få udstedt et visum ved de ydre grænser.

Der kan imidlertid i undtagelsestilfælde udstedes et visum med begrænset territorial gyldighed for den udstedende medlemsstats område til sådanne personer ved de ydre grænser, jf. artikel 2522, stk. 1, litra a).

65. Ud over grundene til at afslå et visum som omhandlet i artikel 3229, stk. 1, gives der afslag på visum ved grænseovergangsstedet, hvis betingelserne i denne artikels stk. 1, litra b), ikke er opfyldt.

7. Bestemmelserne vedrørende begrundelse og meddelelse af afslag samt klageretten, der er fastsat i artikel 3229, stk. 3, og bilag VI V, finder anvendelse. 

ò nyt

Artikel 33

Visa, der ansøges om ved de ydre grænser inden for rammerne af en midlertidig ordning

1. For at fremme korttidsturisme kan en medlemsstat beslutte midlertidigt at udstede visa ved den ydre grænse til personer, der opfylder betingelserne i artikel 32, stk. 1, litra a) og c).

2. En sådan ordnings varighed skal begrænses til 5 måneder i et kalenderår, og de berørte personkategorier skal være klart defineret.

3. Som en undtagelse fra artikel 22, stk. 1, er et visum udstedt inden for rammerne af en sådan ordning kun gyldigt på den udstedende medlemsstats område, og det giver indehaveren ret til et ophold på højst 15 kalenderdage afhængig af formålet med og betingelserne for det forventede ophold.

4. Hvis der gives afslag på et visum ved den ydre grænse, kan medlemsstaten ikke pålægge den berørte transportvirksomhed de betingelser, der er fastsat i artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen.

5. Medlemsstaterne giver Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen meddelelse om de planlagte ordninger senest tre måneder før deres ikrafttræden. Meddelelsen skal definere de berørte personkategorier, det geografiske anvendelsesområde, ordningens organisatoriske regler og de foranstaltninger, der er planlagt for at sikre kontrol af betingelserne for visumudstedelse.

Kommissionen offentliggør meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

6. Tre måneder efter ordningens ophør fremlægger den berørte medlemsstat en detaljeret gennemførelsesrapport for Kommissionen. Rapporten skal indeholde oplysninger om antal udstedte og afslåede visa (herunder de berørte personers statsborgerskab, opholdets varighed og antal hjemrejste (herunder statsborgerskab for personer, der ikke rejser hjem).

ê 810/2009 (tilpasset)

Artikel 3634

Visa udstedt til søfolk i transit Ö sømænd Õ ved de ydre grænser

1. Der kan ved grænsen udstedes visum med henblik på transit til en sømand, som skal være i besiddelse af et visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, såfremt han:

              a) opfylder betingelserne i artikel 3532, stk. 1, og

              b) passerer den pågældende grænse med henblik på at påmønstre, påmønstre igen eller afmønstre et skib, hvor han skal arbejde eller har arbejdet som sømand.

2. Inden udstedelsen af et visum ved grænsen til en sømand i transit sikrer de nationale kompetente myndigheder, at reglerne i bilag IX, del 1, er overholdt, og at der er sket en udveksling af de nødvendige oplysninger vedrørende den pågældende sømand ved hjælp af en behørigt udfyldt formular for søfolk i transit, jf. bilag IX, del 2.

ò nyt

3. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter operationelle instruktioner for udstedelse af visa til sømænd. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren, jf. artikel 51, stk. 2.

34. Denne artikel finder anvendelse med forbehold af artikel 3532, stk. 32, 43 og 54.

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

AFSNIT IV

ADMINISTRATION OG ORGANISATION

Artikel 3735

Visumafdelingens interne organisation

1. Medlemsstaterne har ansvaret for den interne organisation af visumafdelingen på deres konsulater.

For at forebygge faldende agtpågivenhed og beskytte personalet mod at blive udsat for pres på lokalt plan oprettes der i givet fald rotationsordninger for personale, der har direkte kontakt med ansøgere. Der lægges særlig vægt på klare arbejdsstrukturer og tydelig tildeling/opdeling af ansvarsområder i forbindelse med den endelige beslutning Ö afgørelse Õ om ansøgninger. Adgangen til at konsultere VIS og SIS og andre fortrolige oplysninger begrænses til et lille antal behørigt autoriserede Ö bemyndigede Õ medarbejdere. Der træffes passende foranstaltninger for at forhindre uautoriseret adgang til sådanne databaser.

2. Opbevaringen og håndteringen af visummærkater er omfattet af passende sikkerhedsforanstaltninger for at undgå svig og tab. Hvert konsulat holder regnskab med sit lager af visummærkater og registrerer, hvordan hver visummærkat er blevet anvendt.

3. Medlemsstaternes konsulater fører arkiv over ansøgninger. Hver enkelt sagsmappe indeholder ansøgningsskemaet, kopier af relevant dokumentation, optegnelser over den kontrol, der er foretaget, og referencenummeret for det udstedte visum, så personalet om nødvendigt kan rekonstruere baggrunden for den beslutning Ö afgørelse Õ, der er truffet vedrørende ansøgningen.

De individuelle ansøgningsmapper gemmes i mindst to år fra den dato, hvor der blev truffet afgørelse om ansøgningen, jf. artikel 2320, stk. 1.

Artikel 3836

Ressourcer til behandling af visumansøgninger og kontrol med konsulater

1. Medlemsstaterne anvender hensigtsmæssigt personale i tilstrækkeligt antal til at udføre opgaverne i forbindelse med behandling af ansøgninger på en sådan måde, at der sikres en rimelig og harmoniseret kvalitet af tjenesterne til offentligheden.

2. Lokalerne skal opfylde en række hensigtsmæssige krav for så vidt angår funktion Ö være formålstjenligt indrettet Õ og gøre det muligt at træffe passende sikkerhedsforanstaltninger.

3. Medlemsstaternes centrale myndigheder sikrer en passende uddannelse af både udsendt personale og lokalt ansatte og er ansvarlig for at give dem fuldstændige, præcise og ajourførte oplysninger om relevant fællesskabsret Ö EU-ret Õ og national ret.

4. Medlemsstaternes centrale myndigheder sikrer en hyppig og passende kontrol med behandlingen af ansøgninger og træffer foranstaltninger til at rette op på forholdene, hvis der konstateres afvigelser fra bestemmelserne i denne forordning.

Artikel 3937

Personalets adfærd

1. Medlemsstaternes konsulater sikrer, at ansøgerne modtages høfligt.

2. Konsulære medarbejder skal under udførelsen af deres opgaver udvise fuld respekt for den menneskelige værdighed. Alle foranstaltninger, der træffes, skal stå i forhold til de mål, der forfølges med foranstaltningerne.

3. Konsulære medarbejdere må under udførelsen af deres opgaver ikke diskriminere personer på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 4038

Samarbejdsformer Ö Konsulær organisation og konsulært samarbejde Õ

1. Hver medlemsstat er ansvarlig for organiseringen af procedurerne i forbindelse med ansøgninger. Principielt indgives ansøgninger til en medlemsstats konsulat.

2. Medlemsstaterne:

              a) forsyner deres konsulater og de myndigheder, der er ansvarlige for visumudstedelse ved grænserne, samt deres honorære konsulers lokaler, når de honorære konsuler skal indsamle biometriske identifikatorer, med det nødvendige udstyr til indsamling af biometriske identifikatorer, jf. artikel 4240, og/eller

              b) samarbejder med en eller flere medlemsstater som led i det lokale Schengensamarbejde eller ved hjælp af andre passende kontakter i form af begrænset repræsentation, samhusning eller et fælles ansøgningscenter, jf. artikel 41 ð inden for rammerne af repræsentationsaftaler eller andre former for konsulært samarbejde ï .

3. Under særlige omstændigheder eller af grunde, som har forbindelse med de lokale forhold, som f.eks. hvor:

              a) det store antal ansøgere ikke gør det muligt at organisere indsamlingen af ansøgninger og oplysninger inden for en rimelig frist og på anstændige vilkår, eller

              b) det ikke er muligt at sikre en tilfredsstillende geografisk dækning af det pågældende tredjeland på anden måde,

og hvor de i stk. 2, litra b), nævnte samarbejdsformer viser sig ikke at være hensigtsmæssige for den pågældende medlemsstat, Ö 3. En Õ kan en medlemsstat Ö kan også Õ som en sidste udvej samarbejde med en ekstern tjenesteyder, jf. artikel 4341.

4. Med forbehold af retten til at indkalde visumansøgeren til en personlig samtale, jf. artikel 21, stk. 8, må valget af organisering ikke føre til, at ansøgeren skal møde personligt frem på mere end ét sted for at indgive sin ansøgning.

54. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvordan de har til hensigt at organisere procedurerne i forbindelse med ansøgninger Ö deres konsulære organisation og samarbejde Õ i hver konsulær repræsentation.

ò nyt

65. Hvis samarbejdet med andre medlemsstater ophører, skal medlemsstaterne sikre fortsat fuld service.

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 839

Repræsentationsordninger Ö aftaler Õ

1. En medlemsstat kan indgå aftale om at repræsentere en anden medlemsstat, der i overensstemmelse med artikel 5 har kompetence til at behandle ansøgninger og udstede visa på denne medlemsstats vegne. En medlemsstat kan også repræsentere en anden medlemsstat i begrænset omfang udelukkende i forbindelse med indsamling af ansøgninger og registrering af biometriske identifikatorer.

2. Når den repræsenterende medlemsstats konsulat overvejer at give afslag på visum, forelægger det ansøgningen for den repræsenterede medlemsstats relevante myndigheder, så de kan træffe den endelige beslutning om ansøgningen inden for de frister, der er fastsat i artikel 23, stk. 1, 2 eller 3.

32. ð Når repræsentationen er begrænset til indsamling af ansøgninger, skerï Iindsamlingen og fremsendelsen af dossierer og oplysninger til den repræsenterede medlemsstat sker under overholdelse af de relevante databeskyttelses- og sikkerhedsregler.

43. Der etableres en bilateral ordning Ö aftale Õ mellem den repræsenterende og den repræsenterede medlemsstat, som skal indeholde følgende elementer  Ö . Aftalen Õ :

              a) Ö fastsætter Õ varigheden af repræsentationen, hvis den er midlertidig, og procedurerne for at bringe den til ophør præciseres

              b) det kan, navnlig hvis den repræsenterede medlemsstat har et konsulat i det pågældende tredjeland, fastsættes, at den repræsenterede medlemsstat stiller lokaler og personale til rådighed og betaler visse beløb.

              c) det kan fastsættes, at den repræsenterende medlemsstat skal videresende ansøgninger fra bestemte kategorier af tredjelandsstatsborgere til den repræsenterede medlemsstats centrale myndigheder med henblik på forudgående høring som fastsat i artikel 22

              d) uanset stk. 2 kan den repræsenterende medlemsstats konsulat bemyndiges til at afslå udstedelse af visum efter behandling af ansøgningen.

54. Medlemsstater, der ikke har eget konsulat i et tredjeland, bestræber sig for at indgå repræsentationsordninger Ö aftaler Õ med medlemsstater, der har konsulater i det pågældende land.

65. For at sikre, at en dårlig transportinfrastruktur eller store afstande i en bestemt region eller et bestemt geografisk område ikke indebærer, at ansøgere skal gøre en uforholdsmæssig stor indsats for at få adgang til et konsulat, bestræber medlemsstater, der ikke har deres eget konsulat i denne region eller dette område, sig på at indgå repræsentationsordninger Ö aftaler Õ med medlemsstater, der har konsulat i denne region eller dette område.

76. Den repræsenterede medlemsstat informerer Kommissionen om repræsentationsordningerne Ö aftalerne Õ eller ophør af sådanne Ö disse Õ ordninger Ö aftaler Õ , ð mindst to måneder ï inden de træder i kraft eller bringes til ophør.

87. Samtidig Ö med underretningen som nævnt i stk. 6 Õ informerer den repræsenterende medlemsstats konsulat både de andre medlemsstaters konsulater og Kommissionens Ö Den Europæiske Unions Õ delegation i den pågældende jurisdiktion om repræsentationsordninger Ö aftaler Õ eller ophør af sådanne, inden de træder i kraft eller bringes til ophør.

98. Beslutter den repræsenterende medlemsstats konsulat at samarbejde med en ekstern tjenesteyder i overensstemmelse med artikel 4341 eller med akkrediterede kommercielle foretagender, der fungerer som formidlere, jf. artikel 4543, omfatter et sådant Ö dette Õ samarbejde ansøgninger, der er undergivet repræsentationsordninger Ö aftaler Õ. Den repræsenterede medlemsstats centrale myndigheder underrettes på forhånd om de nærmere enkeltheder i dette samarbejde.

Artikel 41

Samarbejde mellem medlemsstaterne

1. Når der vælges "samhusning", gennemfører medarbejderne fra en eller flere medlemsstaters konsulater procedurerne i forbindelse med ansøgninger (herunder indsamling af biometriske identifikatorer), der indgives til dem, på en anden medlemsstats konsulat og deler udstyr med den pågældende medlemsstat. De berørte medlemsstater aftaler varigheden og betingelserne for opsigelse af samhusningen og aftaler, hvilken andel af visumgebyret, der tilkommer den medlemsstat, hvis konsulat anvendes.

2. Når der er oprettet "fælles ansøgningscentre", er personale fra en eller flere medlemsstaters konsulater samlet i én bygning, hvor ansøgerne kan indgive deres ansøgninger (inklusive biometriske identifikatorer). Ansøgerne henvises til den medlemsstat, der er kompetent til at behandle og træffe beslutning om ansøgningen. Medlemsstaterne aftaler varigheden af og betingelserne for ophør af sådant samarbejde samt fordelingen af omkostningerne mellem de deltagende medlemsstater. Én medlemsstat skal have ansvaret for kontrakter vedrørende logistik og diplomatiske forbindelser med værtslandet.

3. Hvis samarbejdet med andre medlemsstater ophører, skal medlemsstaterne sikre fortsat fuld service.

Artikel 4240

Anvendelse af honorære konsuler

1. Honorære konsuler kan også godkendes til at udføre nogle eller alle opgaver som omhandlet i artikel 43, stk. 6 41, stk. 5. Der træffes passende foranstaltninger til at sikre sikkerhed og databeskyttelse.

2. Hvis den honorære konsul ikke er embedsmand i en medlemsstat, skal udførelsen af disse opgaver opfylde kravene i bilag X VI, undtagen bestemmelserne i punkt D, litra c), i nævnte bilag.

3. Hvis den honorære konsul er embedsmand i en medlemsstat, sikrer den pågældende medlemsstat, at der gælder krav svarende til dem, der ville gælde, hvis opgaverne blev udført af dens konsulat.

Artikel 4341

Samarbejde med eksterne tjenesteydere

1. Medlemsstaterne bestræber sig på at samarbejde med en ekstern tjenesteyder i fællesskab med en eller flere medlemsstater med forbehold af regler om offentlige indkøb og konkurrence.

2. Samarbejdet med en ekstern tjenesteyder skal bygge på en retsakt, der opfylder kravene i bilag X VI.

3. Medlemsstaterne skal inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde udveksle oplysninger om udvælgelsen af de eksterne tjenesteydere og udarbejdelsen af bestemmelserne og betingelserne i deres respektive retsakter.

43. Behandlingen af ansøgninger, samtaler (hvis det er relevant), beslutningen Ö afgørelsen Õ i forbindelse med ansøgninger og udskrift og påsætning af visummærkater udføres kun af konsulatet.

54. Eksterne tjenesteydere har ikke adgang til VIS under nogen omstændigheder. Adgangen til VIS er udelukkende forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere ved konsulaterne.

65. En ekstern tjenesteyder kan udpeges til at udføre en eller flere af følgende opgaver:

              a) at formidle generelle oplysninger om visumkrav og ansøgningsskemaer

              b) at informere ansøgeren om de krævede bilag på grundlag af en checkliste

              c) at indsamle oplysninger og ansøgninger (herunder indsamling af biometriske identifikatorer) og fremsende ansøgningen til konsulatet

              d) at modtage visumgebyret

              e) at forvalte aftaler om personligt fremmøde ð for ansøgeren, hvis det er relevant, ï på konsulatet eller hos den eksterne tjenesteyder

              f) at indsamle rejsedokumenterne, herunder underretning om afslag, hvis det er relevant, fra konsulatet og sende dem tilbage til ansøgeren.

76. Når den eller de pågældende medlemsstater udvælger en ekstern tjenesteyder, skal de kontrollere selskabets solvens og pålidelighed, herunder de nødvendige licenser, registrering i handelsregistret, selskabsvedtægterne og aftaler med banker, og sikre, at der ikke er interessekonflikter.

87. Den eller de pågældende medlemsstater sørger for, at den eksterne tjenesteyder, der er valgt, opfylder de vilkår og betingelser, den er pålagt i den retsakt, der er omhandlet i stk. 2.

98. Den eller de pågældende medlemsstater er fortsat ansvarlige for, at databeskyttelsesreglerne overholdes ved behandlingen af oplysninger, og de er underlagt tilsyn i overensstemmelse med artikel 28 i direktiv 95/46/EF.

Samarbejdet med en ekstern tjenesteyder begrænser eller udelukker ikke et ansvar, der måtte følge af den eller de pågældende medlemsstaters nationale lovgivning, for overtrædelser af forpligtelser vedrørende personoplysninger om ansøgere eller udførelsen af en eller flere af de opgaver, der er omhandlet i stk. 65. Denne bestemmelse berører ikke en eventuel sag, som kan anlægges direkte mod den eksterne tjenesteyder i henhold til det pågældende tredjelands nationale lovgivning.

109. Den eller de pågældende medlemsstater skal give den eksterne tjenesteyder den nødvendige uddannelse, så den pågældende har den viden, som kræves for at give ansøgerne en passende betjening og tilstrækkelige oplysninger.

1110. Den eller de pågældende medlemsstater skal nøje overvåge gennemførelsen af den i stk. 2 omhandlede retsakt, herunder:

              a) de generelle oplysninger om visumkrav og ansøgningsskemaer, som den eksterne tjenesteyder giver visumansøgerne

              b) alle de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, mod hændeligt tab, ændring, ikke-autoriseret udbredelse eller adgang, navnlig hvis samarbejdet omfatter fremsendelse af filer og oplysninger til den eller de pågældende medlemsstaters konsulat, samt mod enhver anden form for ulovlig behandling af personoplysninger

              c) indsamling og fremsendelse af biometriske identifikatorer

              d) de foranstaltninger, der skal træffes for at overholde databeskyttelsesreglerne.

Med henblik herpå foretager den eller de pågældende medlemsstaters konsulat(er) regelmæssigt uanmeldt kontrol i den eksterne tjenesteyders lokaler.

1211. I tilfælde af ophør af samarbejdet med en ekstern tjenesteyder, skal medlemsstaterne sikre fortsat fuld service.

1312. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen et eksemplar af den retsakt, der er omhandlet i stk. 2. ð Medlemsstaterne aflægger hvert år den 1. januar rapport for Kommissionen om deres samarbejde og tilsyn (jf. bilag VI, punkt C) med de eksterne tjenesteydere verden over. ï

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 4442

Kryptering og sikker overførsel af oplysninger

1. I forbindelse med repræsentationsordninger ð samarbejde ï mellem medlemsstater og medlemsstaters samarbejde med en ekstern tjenesteyder eller anvendelse af honorære konsuler sikrer den eller de repræsenterede medlemsstater eller den eller de berørte medlemsstater, at oplysningerne krypteres i fuldt omfang, uanset om de overføres elektronisk eller fysisk via et elektronisk lagringsmedium fra myndighederne i den repræsenterende medlemsstat til myndighederne i den eller de repræsenterede medlemsstater eller fra den eksterne tjenesteyder eller honorære konsul til myndighederne i den eller de berørte medlemsstater.

2. I tredjelande, der forbyder kryptering af oplysninger, som skal overføres elektronisk fra myndighederne i den repræsenterende medlemsstat til myndighederne i den eller de repræsenterede medlemsstater eller fra den eksterne tjenesteyder eller honorære konsul til myndighederne i den eller de berørte medlemsstater, tillader den eller de repræsenterede medlemsstater eller den eller de berørte medlemsstater ikke, at den repræsenterende medlemsstat eller den eksterne tjenesteyder eller honorære konsul overfører oplysninger ð overføres ï elektronisk.

I så fald sikrer den eller de repræsenterede medlemsstater eller den eller de berørte medlemsstater, at de elektroniske oplysninger overføres fysisk i fuldt krypteret form via et elektronisk lagringsmedium fra myndighederne i den repræsenterende medlemsstat til myndighederne i den eller de repræsenterede medlemsstater eller fra den eksterne tjenesteyder eller honorære konsul til myndighederne i den eller de berørte medlemsstater af en konsulær medarbejder i en medlemsstat eller, hvor en sådan overførsel ville kræve, at der skulle træffes uforholdsmæssigt omfattende eller urimelige foranstaltninger, på en anden og sikker måde, f.eks. ved hjælp af etablerede operatører med erfaring i transport af følsomme dokumenter og oplysninger i det pågældende tredjeland.

3. Under alle omstændigheder tilpasses sikkerhedsniveauet for overførslen i forhold til, hvor følsomme oplysningerne er.

4. Medlemsstaterne eller Fællesskabet Ö Unionen Õ bestræber sig på at nå til enighed med de pågældende tredjelande om at ophæve forbuddet mod kryptering af de oplysninger, der skal overføres elektronisk fra myndighederne i den repræsenterende medlemsstat til myndighederne i den eller de repræsenterede medlemsstater eller fra den eksterne tjenesteyder eller honorære konsul til myndighederne i den eller de berørte medlemsstater.

ê 810/2009 (tilpasset)

Artikel 4543

Medlemsstaternes samarbejde med kommercielle foretagender, der fungerer som formidlere

1. Medlemsstaterne kan samarbejde med Ö tillade, at et privat administrativt agentur, en transportvirksomhed eller et rejsebureau, som f.eks. en rejsearrangør eller en detailhandlende ( Õ kommercielle foretagender, der fungerer som formidlere), med henblik på indgivelse af Ö indgiver Õ ansøgninger, undtagen med henblik på indsamling af biometriske identifikatorer.

2. Et sådant sSamarbejde Ö med kommercielle foretagender, der fungerer som formidlere, Õ skal baseres på, at medlemsstaternes relevante myndigheder giver akkreditering. Akkrediteringen skal navnlig baseres på kontrol af følgende:

              a) den kommercielle formidlers nuværende status: gyldig licens, handelsregistret, aftaler med banker

              b) eksisterende kontrakter med kommercielle partnere i medlemsstaterne, der tilbyder indlogering og andre pakkerejseydelser

              c) kontrakter med transportselskaber, der skal omfatte både en udrejse og en garanteret hjemrejse, der ikke kan ændres.

3. Akkrediterede kommercielle foretagender, der fungerer som formidlere, kontrolleres løbende ved hjælp af tilfældige stikprøver, hvor der arrangeres personlige samtaler eller telefonsamtaler med ansøgerne, gennemgang af rejser og indlogering, kontrol med, at den fremlagte rejsesygeforsikring er passende og dækker individuelle rejsende, og hvor det skønnes nødvendigt, gennemgang af dokumentation for gruppens hjemrejse.

4. Inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde udveksles der oplysninger om resultaterne af de akkrediterede kommercielle foretagenders indsats angående konstaterede uregelmæssigheder og afslag på ansøgninger, der er indgivet af kommercielle foretagender, der fungerer som formidlere, og påviste former for rejsedokumentsvig og manglende gennemførelse af planlagte rejser.

5. Konsulaterne udveksler inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde lister over kommercielle foretagender, der fungerer som formidlere, som de hver især har akkrediteret eller frataget akkrediteringen, i sidstnævnte tilfælde med oplysning om grunden hertil.

Det enkelte konsulat sikrer, at Ö underretter Õ offentligheden informeres om listen over de akkrediterede kommercielle foretagender, der fungerer som formidlere, som det samarbejder med.

Artikel 4644

Udarbejdelse af statistik

Medlemsstaterne udarbejder årlige statistikker over visa i overensstemmelse med tabellen i bilag XII VIII. Disse statistikker forelægges senest den 1. marts for det forudgående kalenderår.

ê 810/2009 (tilpasset)

Artikel 4745

Oplysninger Ö , der skal stilles til rådighed for Õ til den brede offentligheden

1. Medlemsstaternes centrale myndigheder og konsulater giver den brede offentligheden alle relevante oplysninger i forbindelse med ansøgningen om visum, navnlig Ö oplysninger om: Õ

              a) kriterier, betingelser og procedurer for ansøgning om visum

              b) hvorledes man får en aftale, hvis det er relevant

              c) hvor ansøgningen kan indgives (det kompetente konsulat, fælles ansøgningscenter eller en ekstern tjenesteyder)

              d) akkrediterede kommercielle foretagender

              e) at det i artikel 20 omhandlede stempel ingen retlige følger har

              fe) den frist for behandling af ansøgninger, der er fastsat i artikel 230, stk. 1, 2 og 3

              gf) de tredjelande, for hvis statsborgere eller specifikke kategorier af statsborgere der kræves en forudgående høring eller information

              hg) at ansøgeren skal have underretning om negative beslutninger Ö afgørelser Õ vedrørende ansøgninger, at det af sådanne beslutninger Ö afgørelser Õ skal fremgå, hvilket grundlag de er truffet på, og at ansøgere, der har fået afslag, har ret til at klage, med oplysninger om, hvilken fremgangsmåde der skal følges i tilfælde af klage, herunder den kompetente myndighed, samt klagefristen

              ih) at besiddelse af et visum ikke automatisk giver ret til indrejse, og at visumindehavere anmodes om at fremlægge dokumentation for, at de opfylder indrejsebetingelserne ved den eksterne Ö ydre Õ grænse, jf. artikel 5 i Schengengrænsekodeksen Ö forordning (EF) nr. 562/2006 Õ .

2. Den repræsenterende og repræsenterede medlemsstat underretter den brede offentligheden om repræsentationsordninger Ö aftaler Õ , jf. artikel 8 39, før ordningerne Ö aftalerne Õ træder i kraft.

ò nyt

3.         Kommissionen udarbejder en standardmodel til gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1.

4.         Kommissionen udarbejder et websted for Schengenvisum med alle relevante oplysninger om ansøgning om et visum.

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

AFSNIT V

LOKALT SCHENGENSAMARBEJDE

Artikel 4846

Lokalt Schengensamarbejde mellem medlemsstaternes konsulater

1. For at sikre en harmoniseret anvendelse af den fælles visumpolitik, hvor der, når det er relevant, tages hensyn til de lokale forhold, samarbejder medlemsstaternes konsulater inden for hver jurisdiktion, og vurderer navnlig behovet for  Ö at Õ følgende:

              a) Ö udarbejde Õ en harmoniseret liste over den dokumentation, som ansøgere skal indgive, idet der tages hensyn til artikel 14 13 og bilag II

              b) Ö sikre Õ fælles kriterier for behandling af ansøgninger med hensyn til undtagelser fra betaling af visumgebyret, jf. artikel 16, stk. 5, og forhold, der vedrører oversættelsen af ansøgningsskemaet, jf. artikel 1110, stk. 56

              c) Ö udarbejde Õ en Ö den Õ udtømmende liste over rejsedokumenter udstedt af værtslandet, som Ö og Õ regelmæssigt ajourføres Ö denne Õ .

Bekræfter vurderingen inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde, at der er behov for en lokal harmoniseret strategi med hensyn til et eller flere af litra a)-c), vedtages foranstaltninger vedrørende en sådan strategi efter proceduren i artikel 52, stk. 2.

2. Inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde udformes der et fælles informationsark ð på grundlag af den standardmodel, som Kommissionen udarbejder, jf. artikel 45, stk. 3 ï vedrørende det ensartede visum og visa med begrænset territorial gyldighed og lufthavnstransitvisa, dvs. de rettigheder, visummet giver, og betingelserne for at ansøge herom, herunder i givet fald listen over den dokumentation, der skal indgives, jf. stk. 1, litra a).

3. Følgende oplysninger udveksles inden for rammerne af ð Medlemsstaterne i ï det lokale Schengensamarbejde ð udveksler følgende ï :

              a) månedlige ð kvartalsvise ï statistikker over udstedte ensartede visa, visa med begrænset territorial gyldighed, og lufthavnstransitvisa ð og rundrejsevisa ï samt antallet af visa, der er ð ansøgt om, udstedt og ï givet afslag på

              b) i forbindelse med vurderingen af risikoen for indvandring og/eller sikkerhedsrisici oplysninger om Ö bl.a. Õ :

         i) værtslandets socioøkonomiske struktur

         ii) informationskilder på lokalt plan, herunder social sikkerhed, sygesikring, skatteregisterre og registrering af ind- og udrejser

         iii) anvendelsen af falske eller forfalskede rejsedokumenter

         iv) ulovlige indvandringsruter

         v) afslag

              c) oplysninger om samarbejde med transportvirksomheder.

              d) oplysninger om forsikringsselskaber, der yder en passende rejsesygeforsikring, herunder kontrol med dækningstype, eventuelt for store beløb.

4. Der afholdes regelmæssigt lokale Schengensamarbejdsmøder mellem medlemsstaterne og Kommissionen for specifikt at behandle operationelle spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af den fælles visumpolitik. Kommissionen indkalder til møderne, der afholdes inden for jurisdiktionen, medmindre andet på Kommissionens anmodning aftales.

Der kan afholdes møder om ét enkelt emne og nedsættes undergrupper, der skal se nærmere på specifikke spørgsmål inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde.

65. Repræsentanter for medlemsstaternes konsulater, der ikke anvender de eksisterende EU-bestemmelser vedrørende visa, eller for tredjelandes konsulater kan på ad hoc-basis inviteres til at deltage i møderne med henblik på udveksling af oplysninger om spørgsmål i forbindelse med visa.

56. Der udarbejdes systematisk sammenfattende rapporter om møderne inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde, som rundsendes lokalt. Kommissionen kan uddelegere udarbejdelsen af rapporterne til en medlemsstat. Hver medlemsstats konsulater sender rapporterne til sine centrale myndigheder.

ð 7. Hver jurisdiktion udarbejder en årsrapport senest den 31. december hvert år. ï På grundlag af disse rapporter udarbejder Kommissionen en årsrapport inden for hver jurisdiktion, ð om situationen for det lokale Schengensamarbejde, ï som forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

AFSNIT VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 4947

Ordninger i forbindelse med De Olympiske Lege og De Paraolympiske Lege

Medlemsstater, der er vært for De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege, anvender de specifikke procedurer og betingelser for lettere udstedelse af visa, der er fastsat i bilag XI VII.

Artikel 50

Ændringer af bilagene

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, og som ændrer bilag I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII og XII, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 52, stk. 3).

ò nyt

Artikel 48

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.  

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2 og 9, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

3. Den i artikel 3, stk. 2 og 9, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2 og 9, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 49

Hasteprocedure

1. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 48, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse. 

ê 810/2009 (tilpasset)

Artikel 51 50

Instrukser vedrørende den praktiske anvendelse af visumkodeksen Ö denne forordning Õ

Operationelle instrukser vedrørende den praktiske anvendelse af bestemmelserne i denne forordning udarbejdes efter proceduren i artikel 52, stk. 2.

ð nyt

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter operationelle instrukser vedrørende den praktiske anvendelse af bestemmelserne i denne forordning udarbejdes efter proceduren i artikel 52, stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, jf. artikel 51, stk. 2.

ê 810/2009 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 52 51

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg ("visumudvalget"). ð Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.ï

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes ð artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 ï artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8, under forudsætning af at de gennemførelsesbestemmelser, der vedtages efter denne fremgangsmåde, ikke ændrer de væsentlige bestemmelser i denne forordning. 

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 53 52

Underretning

1. Medlemsstaterne giver Kommissionen underretning om:

              a) repræsentationsordninger Ö aftaler Õ , jf. artikel 839

              b) tredjelande, for hvis statsborgere individuelle medlemsstater kræver lufthavnstransitvisum, når de passerer gennem de internationale transitområder i lufthavne beliggende på deres område, jf. artikel 3

              c) i givet fald den nationale erklæring om dokumentation for underhold og/eller privat logi, jf. artikel 14, stk. 4 13, stk. 7

              d) listen over tredjelande, for hvilke der kræves forudgående høring, jf. artikel 2219, stk. 1

              e) listen over tredjelande, for hvilke der kræves den information, der er omhandlet i artikel 3128, stk. 1

              f) de supplerende nationale påtegninger i den rubrik på visummærkaten, der er beregnet til bemærkninger, jf. artikel 2724, stk. 2

              g) de myndigheder, der har kompetence til at forlænge visa, jf. artikel 3330, stk. 5

              h) de valgte samarbejdsformer Ö valg af Õ ð konsulær organisation og konsulært samarbejdeï , jf. artikel 4038

              i) statistiske oplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse med artikel 4644 og bilag XII VIII.

2. Kommissionen stiller de oplysninger, den får meddelelse om i overensstemmelse med stk. 1, til rådighed for medlemsstaterne og offentligheden via en Ö det Õ løbende ajourførte elektronisk publikation ð websted for Schengenvisum, jf. artikel 45, stk. 4 ï .

Artikel 54

Ændringer af forordning (EF) nr. 767/2008

Forordning (EF) nr. 767/2008 ændres således:

              1) I artikel 4, nr. 1), foretages følgende ændringer:

         a) Litra a) affattes således:

          "a)"ensartet visum", som defineret i artikel 2, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa ("visumkodeks")[35]""

         b) Litra b) udgår.

         c) Litra c) affattes således:

          "c)"lufthavnstransitvisum", som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EF) nr. 810/2009"."

         d) Litra d) affattes således:

          "d)"visum med begrænset territorial gyldighed" som defineret i artikel 2, nr. 4), i forordning (EF) nr. 810/2009"."

         e) Litra e) udgår.

              2) I artikel 8, stk. 1, erstattes "Ved modtagelsen af en ansøgning" med følgende:

              "Hvis en ansøgning kan antages i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EF) nr. 810/2009".

              3) I artikel 9 foretages følgende ændringer:

         a) Overskriften affattes således:

"Oplysninger, som indlæses ved ansøgningen"."

         b) Stk. 4 affattes således:

          i) Litra a) affattes således:

          "a) efternavn (familienavn), fødenavn (tidligere familienavn(e)), fornavn(e), (døbenavn(e)), fødselsdato, fødested, fødeland, køn"."

          ii) Litra e) udgår.

          iii) Litra g) affattes således:

          "g) bestemmelsesmedlemsstat(er) og varighed af forventet ophold eller transit"."

          iv) Litra h) affattes således:

          "h) rejsens primære formål"."

          v) Litra i) affattes således:

          "i) forventet ankomstdato i Schengenområdet og forventet afrejsedato fra Schengenområdet"."

          vi) Litra j) affattes således:

          "j) første indrejsemedlemsstat"."

          vii) Litra k) affattes således:

          "k) ansøgerens hjemadresse"."

          viii) I litra l) erstattes udtrykket i den engelske udgave "school" af "educational establishment" (vedrører ikke den danske udgave).

          ix) I litra m) erstattes "faderens og moderens efternavn og fornavn(e)" af "efternavn og fornavn(e) på indehaveren af forældremyndigheden eller værgen".

              4) I artikel 10, stk. 1, tilføjes følgende litra:

         "k) om fornødent oplysninger, der angiver, at visummærkaten er blevet udfyldt manuelt."."

              5) Artikel 11, det indledende afsnit, affattes således:

              "Når den visummyndighed, som repræsenterer en anden medlemsstat, afbryder behandlingen af ansøgningen, tilføjer den følgende oplysninger til ansøgningsdossieret:"."

              6) I artikel 12 foretages følgende ændringer:

         a) Stk. 1, litra a), affattes således:

          "a) statusoplysninger, som viser, at der er givet afslag på visum, og om den pågældende myndighed gav afslag på vegne af en anden medlemsstat"."

         b) Stk. 2 affattes således:

         "2. Ansøgningsdossieret skal også indeholde oplysninger om grunden eller grundene til, at der er givet afslag på visum; der kan være tale om en eller flere af følgende grunde:

          a) ansøgeren:

          i) fremlægger et falsk eller forfalsket rejsedokument

          ii) fremlægger ikke dokumentation for formålet med og vilkårene for det forventede ophold

          iii) beviser ikke, at han/hun har tilstrækkelige subsistensmidler til hele det forventede ophold eller til at kunne rejse tilbage til hjem- eller bopælslandet eller til gennemrejse til et tredjeland, hvor den pågældende er sikret indrejse, eller at den pågældende er i stand til at skaffe sig disse midler på lovlig vis

          iv) har allerede opholdt sig på medlemsstaternes område i tre måneder i den igangværende seksmånedersperiode på grundlag af et ensartet visum eller et visum med begrænset territorial gyldighed

          v) er en person, om hvem der er indgivet indberetning til SIS med henblik på at nægte indrejse

          vi) anses for at udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed eller folkesundhed som defineret i artikel 2, nr. 19), i Schengengrænsekodeksen eller internationale forbindelser, navnlig når den pågældende på dette grundlag er indberettet som uønsket i medlemsstaternes nationale databaser

          vii) fremlægger ikke bevis for, at han/hun i givet fald har tilstrækkelig og gyldig rejsesygeforsikring

          b) dokumentationen for formålet med og vilkårene for det forventede ophold er ikke pålidelig

          c) det har ikke været muligt at konstatere, at ansøgeren har til hensigt at rejse ud af medlemsstaternes område før visummets udløb

          d) der er ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at ansøgeren ikke på forhånd har kunnet ansøge om visum, til at begrunde ansøgningen om visum ved grænsen"."

              7) Artikel 13 affattes således:

"Artikel 13

Oplysninger, som tilføjes, når et visum annulleres eller inddrages

              1. Når der er truffet afgørelse om at annullere eller inddrage et visum, tilføjer den visummyndighed, der har truffet afgørelsen, følgende oplysninger til ansøgningsdossieret:

         a) statusoplysninger, som viser, at visummet er annulleret eller inddraget

         b) den myndighed, som har annulleret eller inddraget visummet, herunder dennes beliggenhed

         c) sted og dato for afgørelsen.

              2. Ansøgningsdossieret skal også indeholde oplysninger om grundene til annulleringen eller inddragelsen; der kan være tale om følgende grunde:

         a) en eller flere af de grunde, som er anført i artikel 12, stk. 2

         b) visumindehaverens anmodning om inddragelse af visummet.""

              8) I artikel 14 foretages følgende ændringer:

         a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:

          i) Det indledende afsnit affattes således:

          "1. Når der er truffet afgørelse om at forlænge gyldigheden og/eller varigheden af et udstedt visum, tilføjer den visummyndighed, som har forlænget visummet, følgende oplysninger til ansøgningsdossieret:"."

          ii) Litra d) affattes således:

          "d) visummærkatens nummer på det forlængede visum"."

          iii) Litra g) affattes således:

          "g) det område, som visumindehaveren har ret til at rejse inden for, hvis det forlængede visums territoriale gyldighed afviger fra det oprindelige visums gyldighed"."

         b) Stk. 2, litra c), udgår.

              9) I artikel 15, stk. 1, erstattes "forlænges, eller om dets gyldighedsperiode skal forkortes" af "eller dets gyldighedsperiode forlænges".

              10) I artikel 17 foretages følgende ændringer:

         a) Nr. 4) affattes således:

          "4. medlemsstat, hvor den første indrejse sker"."

         b) Nr. 6) affattes således:

          "6) den visumtype, som er udstedt"."

         c) Nr. 11) affattes således:

          "11) rejsens primære formål"."

              11) I artikel 18, stk. 4, litra c), artikel 19, stk. 2, litra c), artikel 20, stk. 2, litra d), artikel 22, stk. 2, litra d), udgår udtrykket "eller forkortet".

              12) I artikel 23, stk. 1, litra d), udgår udtrykket "forkortet".

Artikel 55

Ændringer af forordning (EF) nr. 562/2006

I bilag V, del A, i forordning (EF) nr. 562/2006 foretages følgende ændringer:

              a) Punkt 1, litra c), affattes således:

         "c) annullere eller inddrage visummet, afhængigt af det enkelte tilfælde, i overensstemmelse med betingelserne i artikel 34 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)[36]""

              b) Punkt 2 udgår.

Artikel 5653

Ophævelse

1. Artikel 9-17 i konventionen af 14. juni 1985 om gennemførelse af Schengenaftalen udgår Ö Forordning (EF) nr. 810/2009 ophæves og erstattes af denne forordning seks måneder efter ikrafttrædelsen. Õ

2. Følgende retsforskrifter ophæves:

  a) Schengeneksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om ophævelse af tidligere udgaver af håndbogen og de fælles konsulære visuminstrukser og godkendelse af de nye udgaver (SCH/Com-ex (99) 13) (de fælles konsulære instrukser, inklusive bilag)

              b) Schengeneksekutivkomitéens afgørelser af 14. december 1993 om forlængelse af det ensartede visum (SCH/Com-ex (93) 21), og om fælles procedurer for annullation eller ophævelse af det ensartede visum eller afkortelse af dets gyldighedsperiode (SCH/Com-ex (93) 24), Schengeneksekutivkomitéens afgørelse af 22. december 1994 om udveksling af statistiske oplysninger om udstedelse af ensartede visa (SCH/Com-ex (94) 25), Schengeneksekutivkomitéens afgørelse af 21. april 1998 om udveksling på stedet af statistiske oplysninger om visumudstedelse (SCH/Com-ex (98) 12) og Schengeneksekutivkomitéens afgørelse af 16. december 1998 om indførelse af en ensartet udformet garantierklæring vedrørende invitation, underhold og logi (SCH/Com-ex (98) 57)

              c) Fælles Aktion 96/197/RIA af 4. marts 1996 om en ordning for lufthavnstransit[37]

              d) Rådets forordning (EF) nr. 789/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger[38]

              e) Rådets forordning (EF) nr. 1091/2001 af 28. maj 2001 om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold[39]

              f) Rådets forordning (EF) nr. 415/2003 af 27. februar 2003 om udstedelse af visum ved grænsen, herunder udstedelse af visum til søfolk i transit[40]

              g) Artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 390/2009 af 23. april 2009 om ændring af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn til indførelse af biometriske identifikatorer, herunder bestemmelser om organiseringen af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger[41].

3. Henvisninger til Ö den Õ ophævede instrumenter Ö forordning Õ gælder som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XIII.        

Artikel 5754

Kontrol og evaluering

1. To ð Tre ï år efter at alle bestemmelserne i denne forordning har fundet anvendelse, ð den dato, der er fastsat i artikel 59, stk. 2, ï udarbejder Kommissionen en evaluering af  dens ð denne forordnings ï anvendelse. Denne samlede evaluering skal omfatte en gennemgang af de opnåede resultater set i forhold til målene og af gennemførelsen af denne forordning, uden at det berører de i stk. 3 omhandlede rapporter.

2. Kommissionen forelægger den i stk. 1 omhandlede evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet. På grundlag af denne evaluering forelægger Kommissionen om nødvendigt relevante forslag med henblik på ændring af denne forordning.

3. Kommissionen forelægger tre år efter idriftsættelsen af VIS og derefter hvert fjerde år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af artikel 13 12, 17 , 15, 38 og artikel 40-442 i denne forordning, som omfatter gennemførelsen af indsamlingen og anvendelsen af biometriske identifikatorer, de valgte ICAO-standarders hensigtsmæssighed, overholdelsen af databeskyttelsesreglerne, erfaringen med eksterne tjenesteydere med særlig henvisning til indsamlingen af biometriske data, gennemførelsen af 59-måneders reglen for kopieringen af fingeraftryk samt organiseringen af procedurerne i forbindelse med ansøgninger. Rapporten omfatter desuden på grundlag af artikel 17, nr. 12), 13) og 14), og artikel 50, stk. 4, i VIS-forordningen Ö (EF) nr. 767/2008 Õ de tilfælde, hvor fingeraftryk rent faktisk ikke kunne fremskaffes, eller hvor de ikke kræves af retlige grunde, sammenlignet med antallet af tilfælde, hvor fingeraftryk blev optaget. Rapporten omfatter oplysninger om tilfælde, hvor en person, der rent faktisk ikke kunne afgive fingeraftryk, blev nægtet visum. Rapporten ledsages i givet fald af relevante forslag til ændring af denne forordning.

4. Den første af de i stk. 3 omhandlede rapporter skal også omhandle spørgsmålet om tilstrækkeligt pålidelige fingeraftryk af børn under 12 år med henblik på identifikation og kontrol og navnlig spørgsmålet om, hvordan fingeraftryk udvikler sig med alderen, på grundlag af resultaterne af en undersøgelse, der er udført under Kommissionens ansvar.

Artikel 5855

Ikrafttræden

1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen Ö dagen Õ efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Den finder anvendelse fra 5. april 2010 Ö 6 måneder efter ikrafttrædelsen Õ .

3. Ö Artikel 51 finder anvendelse fra [3 måneder efter ikrafttrædelsen] Õ.

3. Artikel 52 og artikel 53, stk. 1, litra a)-h), og stk. 2, finder anvendelse fra 5. oktober 2009.

4. Hvad angår Schengenkonsultationsnettet (tekniske specifikationer), finder artikel 56, stk. 2, litra d), anvendelse fra den i artikel 46 i VIS-forordningen anførte dato.

5. Artikel 32, stk. 2 og 3, artikel 34, stk. 6 og 7, og artikel 35, stk. 7, finder anvendelse fra 5. april 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktatenrne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i […],

På Europa-Parlamentets vegne                     På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

[1]               COM(2012) 649 final.

[2]               COM(2014) 165 final.

[3]               SWD (2014) 101.

[4]               SWD (2014) 67 og SWD 68.

[5]               Se bl.a. Domstolens dom af 31.1.2006 i sag C-503/03, Kommissionen mod Spanien.

[6]               Begrebet "lempelse" er blevet fortolket af Domstolen i forbindelse med indrejse og ophold for familiemedlemmer, der er omfattet af direktivets artikel 3, stk. 2, der forpligter medlemsstaterne til at give ansøgninger indgivet af personer, der står i et særligt afhængighedsforhold til en unionsborger, en vis fortrinsret i forhold til ansøgninger om indrejse og ophold fra andre tredjelandsstatsborgere; dom af 5.9.2012 i sag C-83/11, Rahman.

[7]               Rådets direktiv af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner for rejse og ophold inden for Fællesskabet for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer (68/360/EØF) (EFT L 257 af 19.10.1968, s. 13).

[8]               Dom af 19. december 2013 i sag C-84/12, Koushkaki, endnu ikke offentliggjort.

[9]               COM(2014) 163 final.

[10]             EUT […].

[11]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 801/2009 af 13. Juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).

[12]             EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.

[13]             EUT C 326 af 22.12.2005, s. 1.

[14]             EUT C 53 af 3.3.2005, s. 1.

[15]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).

[16]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).

[17]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

[18]             EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[19]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

[20]             EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

[21]             Rådets afgørelse af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

[22]             EFT L 176 af 10.7.1999, s. 53.

[23]             EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

[24]             Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

[25]             EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3 Rådets afgørelse af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

[26]             Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).

[27]             Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

[28]             Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).

[29]             Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1).

[30]             Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU af 25. oktober 2011 om listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, og om oprettelse af en mekanisme til at opstille denne liste (EUT L 287 af 4.11.2011, s. 9).

[31]             Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 af 18. februar 2002 om ensartet udforming af ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejdet det pågældende art (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 4).

[32]             Kommissionens beslutning 2006/648/EF af 22. september 2006 om tekniske specifikationer for standarderne for biometriske identifikatorer i forbindelse med udviklingen af visuminformationssystemet (EUT L 267 af 27.9.2006, s. 41).

[33]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1).

[34]             Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning (EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15).

[35]             EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1.

[36]             EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1.

[37]             EFT L 63 af 13.3.1996, s. 8.

[38]             EFT L 116 af 26.4.2001, s. 2.

[39]             EFT L 150 af 6.6.2001, s. 4.

[40]             EUT L 64 af 7.3.2003, s. 1.

[41]             EUT L 131 af 28.5.2009, s. 1.