BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Generel baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (forordningen om fusionsmarkedsordningen)[1] fastsætter en lovgivningsmæssig og finansiel ramme for uddeling af udvalgte landbrugsprodukter til skolebørn gennem skolemælksordningen og skolefrugtordningen.

De to ordninger er udviklet uafhængigt af hinanden og på forskellige tidspunkter. Skolemælksordningen går tilbage til oprettelsen af den fælles markedsordning for mælk i 1968 og har været anvendt siden 1977. Skolefrugtordningen er et nyere program, der blev til som en politisk forpligtelse i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager i 2007. De nuværende ordninger fungerer inden for forskellige lovgivningsmæssige og finansielle rammer og er forskellige på vigtige punkter hvad angår udformning og funktion.

Begge skoleordninger blev oprettet med henblik på at fremme forbruget af frugt-, grøntsags- og mejeriprodukter, som er vigtige sektorer inden for europæisk landbrug, idet de hver især tegner sig for ca. 15 % af værdien af Den Europæiske Unions landbrugsproduktion. Ud over deres økonomiske betydning har de positive virkninger for folkesundheden og er egnede til uddeling til skolebørn.

Baggrunden for oprettelsen af de to skoleordninger er stadig relevant i den nuværende kontekst, hvor forbruget af frugt-, grøntsags- og mejeriprodukter er faldende. På trods af forskellige tiltag inden for sundheds- og landbrugsområdet på såvel nationalt som EU-plan for at øge forbruget, er de faldende tendenser ikke vendt, særlig ikke hvad angår frisk frugt, friske grøntsager og konsummælk. Denne situation forstærkes blandt andet af de moderne forbrugstendenser, der går i retning af stærkt forarbejdede fødevarer, som ofte har et højt indhold af tilsat sukker, salt og fedt, og dette vil blive forstærket af de yngre aldersgrupper.

Det fremhæves i konklusionerne i forskellige rapporter og eksterne evalueringer, at der er visse svagheder i ordningernes udformning og mangler i deres funktionsmåde på trods af de nuværende ordningers positive gennemførelse i skoler og anerkendelsen af deres relevans.

Den fælles landbrugspolitik 2020 indeholder allerede vigtige elementer, der forventes at løse nogle af de påviste problemer, særlig ved hjælp af betydelige ændringer i finansieringen af skolefrugtordningen og ved at styrke dens pædagogiske dimension. For skolemælks­ordningen vil det nye krav om, at de deltagende medlemsstater skal udarbejde en strategi, være med til at målrette gennemførelsen af ordningen, som det allerede er tilfældet med skolefrugtordningen. Kommissionens forslag til den fælles landbrugspolitik 2020 blev imidlertid vedtaget forud for de eksterne evalueringer af de nuværende ordninger, og det gik også forud for rapporten fra Den Europæiske Revisionsret (i det følgende benævnt "Revisionsretten").

Formål med forslaget

Formålet med forslaget er ikke kun at løse de interne problemer, der er forbundet med ordningerne, så de kan fungere bedre og mere effektivt, men også at mobilisere en samlet politisk respons, der skal sikre, at de langsigtede mål for ordningerne nås, samt at imødegå de udefrakommende udfordringer på en effektiv måde. Dette er i tråd med Revisionsrettens anbefaling om, at "koordineringen og synergien mellem de to ordninger bør styrkes for at sikre overordnet sammenhæng i den ernæringsmæssige tilgang og optimal forvaltning". Med dette forslag opfylder Kommissionen indberetningspligten i henhold til artikel 225, litra c), vedrørende muligheden for at udvide skoleordningernes anvendelsesområde til at omfatte olivenolie og spiseoliven.

Formålet med forslaget er for det første at ændre den nuværende struktur i retning af de langsigtede mål ved at styrke begge ordningers pædagogiske dimension samt at gøre unge unionsborgere bevidste om den mad, de spiser, og om hvor den kommer fra, og derigennem forbedre opfattelsen af landbruget og dets produkter, den fælles landbrugspolitik og EU. I øjeblikket er der en kløft mellem ordningernes udformning og disse mål, eftersom sidstnævnte håndteres forskelligt i de to ordninger. Den pædagogiske dimension blev fra begyndelsen indarbejdet i skolefrugtordningen, hvorimod skolemælksordningen ikke kræver, at medlemsstaterne træffer særlige pædagogiske foranstaltninger, og der er derfor ikke nogen klar forbindelse mellem de uddelte produkter og ordningen. Derudover er skolemælks­ordningens evaluerings- og overvågningssystem svækket, mens der er behov for forbedringer af skolefrugtordningens, og dette er vigtigt for at måle, hvor effektive de er på mellemlang og lang sigt.

For det andet er målet at samle og konsolidere de nuværende adskilte lovgivningsmæssige og finansielle rammer og øge synligheden af EU's intervention, så det sikres, at tilgangen til skoleuddeling i den fælles landbrugspolitik overordnet set er mere konsekvent, og at effektiviteten i forvaltningen maksimeres. Eftersom de nuværende ordninger er udviklet uafhængigt af hinanden og på forskellige tidspunkter, er der en manglende samordning og sammenhæng mellem ordningerne, selvom de har lignende mål og målgrupper. Resultatet af det nuværende fragmenterede system er en lang række forskelligartede strategier og budskaber, hvilket kan have en negativ indvirkning på systemets samlede virkning. Dette problem skyldes de forskellige lovgivningsmæssige og finansielle rammer, markeds­forskellene mellem de pågældende produkter og beslutninger på medlemsstatsplan om, hvordan de to ordninger skal gennemføres.

Sidst, men ikke mindst, er der behov for en mere effektiv anvendelse af de udgifter, som skal fremme forbruget af landbrugsprodukter i skoler, idet det finansielle potentiale ved ordningerne kunne målrettes bedre, således at både virkningen og omkostningseffektiviteten af uddelingen øges. Nogle af de nuværende mangler er fælles for ordningerne (såsom en stor administrativ og organisatorisk byrde), mens andre er specifikke enten for skolefrugt­ordningen (navnlig underudnyttelsen af omkring 30 % af dens potentiale og store forskelle i udgifterne til de produkter, der er omfattet af ordningen) eller for skolemælksordningen (potentiel dødvægtseffekt, lavt cost-benefit-forhold).

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Evalueringen af skoleordningerne blev iværksat i oktober 2012.

I forbindelse med konsekvensanalysen blev der iværksat en offentlig høring, og interesserede parter blev opfordret til at bidrage til evalueringen. Den offentlige høringsproces tog udgangspunkt i et høringsdokument, der var bygget op omkring 9 åbne spørgsmål. Høringen varede 12 uger og blev gennemført på grundlag af et onlinespørgeskema. Desuden blev der afholdt særskilte møder og høringer i løbet af processen, herunder et interessentmøde den 15. marts 2013.

De tre scenarier, der blev gennemgået i konsekvensanalysen, er 1) "status quo"-scenariet, der bevarer de særskilte rammer for skoleuddelingen, men indarbejder de forbedringer af skoleordningerne, som er indført i den fælles landbrugspolitik 2020; 2) et "tilpasnings"-scenario, der udforsker, hvorvidt målene i evalueringen kan nås inden for de nuværende separate rammer ved at gennemføre foranstaltninger/ændringer, der skal bygge bro mellem de nuværende ordningers pædagogiske dimensioner, skabe større synergi mellem de to ordninger samt forenkle ordningerne og skabe forbedringer ud over den fælles landbrugspolitik 2020; og 3) et "ny ramme"-scenario, der medfører en betragtelig politikændring i udformningen af den fælles lovgivningsmæssige og finansielle ramme for uddelingen af et begrænset antal produkter ledsaget af et større fokus på de langsigtede mål ved hjælp af en styrkelse af ordningens pædagogiske dimension.

I konsekvensanalysen foretages der på baggrund af evalueringerne af de nuværende politikrammer og analysen af fremtidige udfordringer og behov en evaluering og sammenligning af virkningerne af disse tre forskellige politiske scenarier hvad angår deres potentiale for at opnå målene samt deres effektivitet og sammenhæng med overordnede mål:

– Status quo-scenariet med en styrket skolefrugtordning vil øge den eksisterende afstand mellem den pædagogiske dimension i skolefrugtordningen og skolemælksordningen og vil ikke skabe større forbedringer med hensyn til effektiv forvaltning. Det vil også kun i begrænset omfang bidrage til en samlet og synlig EU-indsats. Selv om det er budgetneutralt, indebærer det en vis budgetmæssig usikkerhed, da der ikke er en begrænsning på finansieringen af skolemælks­ordningen. Det bevarer den store administrative byrde i forhold til fordelene (lav cost-benefit), de store variationer i effektiviteten som følge af de store forskelle i udgifterne til de produkter, der er omfattet af skolefrugtordningen, og en fortsat potentiel dødvægtseffekt i skolemælksordningen. Der er tvivl om, hvorvidt denne løsning er et egnet svar på nogle af de kommende udfordringer, der er forbundet med forbrugsmønstre og efterspørgsel efter friske landbrugsprodukter. Den anses for kun i begrænset omfang at bidrage til horisontale mål om bedre regulering og forenkling, hvorimod den rangerer højere med hensyn til dens potentiale for at bidrage til de folkesundhedsmæssige mål om at mindske uligheder i sundheden gennem nationale strategier og målretning.

– Virkningerne af tilpasningsløsningen forventes omvendt at stamme fra en styrkelse af skolemælksordningens pædagogiske dimension og synergien i gennemførelsen af begge ordninger, samtidig med at den nuværende særskilte opbygning bevares. Dette vil bidrage mere til de langsigtede mål om på bæredygtig vis at forøge efterspørgslen efter disse landbrugsprodukter og at skabe sundere kostvaner. Dette er positivt, hvad angår de øgede synergieffekter, men disse er begrænsede på grund af forskellen mellem ordningernes finansielle forhold. En lavere administrativ byrde giver større fordele, mindre kompleksitet gennem synergier samt fælles procedurer.

– Løsningen med en ny ramme ændrer den nuværende skoleordnings fokus i retning af en opbygning, der bedre opfylder ordningernes langsigtede mål, og den lukker det hul, der på nuværende tidspunkt eksisterer mellem udformningen af de to ordninger. Den giver derudover medlemsstaterne større fleksibilitet til at forvalte skoleprogrammerne og målrette deres foranstaltninger ud fra de prioriterede behov, idet den giver den nødvendige budgetmæssige fleksibilitet til at operere mellem forskellige finansielle rettigheder og reagere på forskellige situationer. Den er desuden designet til at give den størst mulige virkning af indsatsen i skolerne inden for et fast budget. Den fjerner den budgetmæssige usikkerhed for EU-budgettet, da der fastsættes en fast årlig grænse for skoleinterventionerne, som svarer til det nuværende (den fælles landbrugspolitik 2020) potentiale for udnyttelse. Med forbedrede finansieringsordninger og betingelser for deltagelse vil det eksisterende potentiale kunne udnyttes bedre.

På dette grundlag konkluderes det i konsekvensanalysen, at scenariet med en "ny ramme" er den mest afbalancerede i forhold til gradvist at målrette skoleordningerne i retning af de langsigtede mål, hvorved de bedre kan imødegå de overordnede problemer med et faldende forbrug af frugt, grøntsager og mælk og den stigende forekomst af fedme samt skabe en afgørende forbindelse til landbruget og en række af dets produkter.

Forenkling har igennem hele processen været en vigtig overvejelse, som bør forbedres på flere måder, i de fleste tilfælde i form af en forenkling af Kommissionens retsakter, hvor visse krav vil blive skrevet sammen eller slettet.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Det foreslås, at der oprettes en fælles lovgivningsmæssig og finansiel ramme for uddelingen af frugt, grøntsager og mælk til børn i skoler, som understøttes af styrkede pædagogiske foranstaltninger, der skal bekræfte tilknytningen til landbruget og en række af dets produkter såvel som inddrage bredere emner som folkesundhed og miljøspørgsmål. Den nye ramme vil være budgetneutral og operere inden for det budget, der er fastsat for skoleordningerne under den fælles landbrugspolitik 2020. Udformningen af den nye ramme er hovedsageligt opbygget af de elementer af de to ordninger, som anses for at være velfungerende og effektive.

Forslaget er baseret på traktatens artikel 42 og artikel 43, stk. 2. Det opfylder nærheds- og proportionalitetsprincippet, hvorved rammerne for indsatsen og de grundlæggende principper fastsættes på EU-plan, mens medlemsstaterne stadig har råderum til at tilpasse ordningen ud fra deres prioriteter og i overensstemmelse med nationale/regionale forhold og fastsætte deres mål og gennemførelsesbestemmelser.

De vigtigste elementer i det nye forslag er følgende:

– Omprioritering af uddelingen: det foreslås, at uddelingen af produkter i skoler fokuseres på to kerneprodukter: udelukkende frisk frugt og friske grøntsager (herunder bananer) samt konsummælk, idet fedtindholdet i konsummælk fastsættes af de nationale sundhedsmyndigheder. Dette fokus vil være gavnligt af flere årsager, især fordi uddelingen finder sted inden for et fast budget, det vil mindske den organisatoriske byrde for skolerne samt være i overensstemmelse med behovet for at vende tendensen med faldende forbrug af disse to produktgrupper. Desuden vil det være på linje med den overordnede praksis, eftersom frisk frugt og friske grøntsager og konsummælk er de mest uddelte produkter inden for de nuværende ordninger. Medlemsstaterne kan dog også inkludere et bredere udvalg af landbrugsprodukter inden for rammerne af de tematiske pædagogiske foranstaltninger.

– Samordning af de finansielle bestemmelser og forbedring af finansierings­betingelserne for at øge omkostningseffektiviteten:

– I betragtning af forskellene mellem produkterne og deres forsyningskæder såvel som den forskellige forbrugssituation på tværs af medlemsstaterne vil der blive fordelt særskilte "bevillinger" til medlemsstaterne til frugt og grøntsager (herunder bananer) samt mælk. En bevilling til frugt og grønt i overensstemmelse med budgettet for den fælles landbrugspolitik 2020 (150 mio. EUR) og en bevilling til mælk, der svarer til den forventede udnyttelse af midlerne (80 mio. EUR). Der vil være mulighed for en vis fleksibilitet, således at medlemsstaterne afhængig af deres behov (prioritering af intervention gennem strategier) kan overføre begrænsede andele af deres fordelinger mellem de to bevillinger. Inden for disse bevillinger vil der blive fastsat en række tærskler for ledsageforanstaltninger og andre tilskudsberettigede foranstaltninger, såsom evaluering, overvågning og kommunikation.

– De hidtidige erfaringer viser, at niveauet for EU's bidrag til dækning af produktpriser bør begrænses gennem et maksimalt EU-tilskud pr. portion til frugt, grøntsager og mælk, og ikke gennem EU's medfinansieringsniveau, hvilket indtil videre har været tilfældet under skolefrugtordningen. Dette vil være et nyt element for frugt og grøntsager, der vil bidrage til at afhjælpe de enorme prisforskelle på uddelte produkter og indebære en forenkling hvad angår forvaltning. Niveauet for EU-tilskud til mælk vil blive forhøjet for at mindske dødvægtseffekten (ved at muliggøre gratis eller næsten gratis uddeling) og forøge cost-benefit-forholdet ved uddelingen. Disse elementer af forslaget er i overensstemmelse med den forpligtelse, som Kommissionen har påtaget sig[2] i forbindelse med vedtagelsen af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013[3] til at revidere de nuværende ordningers finansierings­muligheder, navnlig støtten til uddelingen af mælk og medfinansieringen af udgifterne til skolefrugtordningen. Medlemsstaterne vil fortsat kunne yde nationale tilskud eller tiltrække private tilskud for at udvide anvendelses­området og/eller intensiteten af skoleordningernes indsats.

– Styrkelse af den pædagogiske dimension: pædagogiske ledsageforanstaltninger vil også være påkrævet for uddelingen af mælk, således at afstanden mellem de nuværende ordninger mindskes. Disse foranstaltninger vil have en stærk pædagogisk dimension med fokus på landbrugsspørgsmål, ernæring/sundhed (afbalanceret kost) og miljøspørgsmål. De vil desuden fungere som et afgørende redskab til at give børnene en (fornyet) tilknytning til mad, landbrugsproduktion og landbrugere. Pædagogiske ledsageforanstaltninger bør målrettes skoleelever og om muligt også involvere familien og lokalsamfundet, ligesom de bør omhandle de bredere spørgsmål om det eksisterende udvalg af sunde madvarer og drikkevarer i skolerne. Det er nyttigt, da undersøgelser viser, at mange børn vokser op uden at vide, hvor deres mad kommer fra – hvor og hvordan den fremstilles, og hvilke produkter der tilhører hvilke årstider. Medlemsstaterne vil derfor kunne udvælge tematiske ledsageforanstaltninger, der lejlighedsvis kan omfatte andre landbrugsprodukter ud over de to kerneprodukter, såsom yoghurt, forarbejdede frugt og grøntsager, honning, olivenolie og lignende. Listen over alle de produkter, der uddeles gennem ordningen, og deres ernæringsmæssige aspekter, skal godkendes af de nationale sundhedsmyndigheder. De pædagogiske ledsageforanstaltninger skal være direkte forbundet til ordningens landbrugsmæssige mål og i overensstemmelse med målet om at fremme sunde kostvaner.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Virkningen af forslaget er budgetneutral i forhold til den nuværende situation. I dette forslag bevares det nuværende budgetloft, der er fastsat i forordning nr. 1308/2013 (150 mio. EUR pr. skoleår), for frugt og grøntsager. For mælk omfatter forslaget en bevilling på 80 mio. EUR pr. skoleår, hvilket svarer til den forventede budgetgennemførelse og er i overensstemmelse med de overordnede beløb for markedsrelaterede udgifter og direkte støtte, der er omfattet af den flerårige finansielle ramme 2014-2020.

Hvad angår udgiftsfordelingen vil den højeste støtte blive ydet til uddelingen og de pædagogiske ledsageforanstaltninger. Andre udgifter, såsom evaluering, overvågning og kommunikation vil også være støtteberettigede i et mere begrænset omfang. Lofterne for udgifterne til pædagogiske ledsageforanstaltninger og andre relaterede udgifter fastsættes af Kommissionen på baggrund af erfaringerne med de nuværende programmer.

Nærmere oplysninger om de budgetmæssige og finansielle virkninger er anført i den finansieringsoversigt, der ledsager forslaget.

2014/0014 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår støtteordningen for uddeling af frugt og grøntsager, herunder bananer, samt mælk i uddannelsesinstitutioner

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42 og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[4],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[5],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Del II, afsnit I, kapitel II, afdeling I, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013[6] indeholder bestemmelser om en skoleordning for frugt og grøntsager, herunder bananer, og en skolemælksordning.

(2)       Ud fra erfaringerne med anvendelsen af de nuværende ordninger samt konklusionerne i de eksterne evalueringer og den efterfølgende analyse af de forskellige politik­løsninger tyder det på, at baggrunden for etableringen af de to skoleordninger stadig er relevant. Unionens støtte til finansiering af uddeling af udvalgte landbrugs­produkter til børn i uddannelsesinstitutioner bør opretholdes i lyset af den nuværende situation, hvor forbruget af frugt og grøntsager, herunder bananer, samt mælke­produkter er faldende, hvilket bl.a. forstærkes af de moderne forbrugstendenser, der går i retning af stærkt forarbejdede fødevarer, som ofte har et højt indhold af tilsat sukker, salt og fedt.

(3)       Det fremhæves i analysen af forskellige politikløsninger, at det vil være mere relevant og effektivt med en samlet tilgang inden for en fælles lovgivningsmæssig og finansiel ramme, når det kommer til at opfylde de specifikke mål, der ifølge den fælles landbrugspolitik skal realiseres igennem skoleordningerne. Dermed vil medlemsstaterne kunne forøge virkningen af uddelingen inden for et fast budget og samtidig opnå en mere effektiv forvaltning. Visse elementer, såsom de respektive budgetbevillinger, bør dog fortsat holdes adskilt for at tage hensyn til forskellene mellem frugt og grøntsager, herunder bananer, samt mejeriprodukter og deres forsyningskæder. Det bør på baggrund af erfaringerne med de nuværende ordninger fortsat være frivilligt for medlemsstaterne at deltage i ordningen. De deltagende medlemsstater bør i betragtning af deres forskellige forbrugssituation have mulighed for at vælge, om de ønsker at uddele begge eller kun ét af de produkter, som er støtteberettiget til uddeling til børn i uddannelsesinstitutioner.

(4)       Der er konstateret en tendens til, at forbruget af især frisk frugt og friske grøntsager, herunder bananer, og konsummælk er faldende. Det er derfor relevant, at der igennem skoleordningen fokuseres på uddelingen af disse produkter. Dette vil på sin side være med til at mindske skolernes organisationsmæssige byrde, forøge virkningen af uddelingen inden for et begrænset budget og være i overensstemmelse med den nuværende praksis, eftersom det oftest er disse produkter, der bliver uddelt.

(5)       Det er nødvendigt med pædagogiske foranstaltninger, der kan supplere uddelingen, så ordningen kan nå de kortsigtede og langsigtede mål om at øge forbruget af udvalgte landbrugsprodukter og skabe sundere kostvaner. I betragtning af hvor vigtige disse foranstaltninger er, bør de supplere uddelingen af både frugt og grøntsager, herunder bananer, og mælk. De bør være EU-støtteberettigede. Ledsageforanstaltningerne udgør et afgørende redskab til at give børn viden om landbruget og dets forskellige produkter, og medlemsstaterne bør for at opfylde ordningens mål kunne inkludere et større udvalg af landbrugsprodukter i deres tematiske foranstaltninger. For at anspore til sunde kostvaner bør de nationale sundhedsmyndigheder dog involveres i processen og godkende listen over disse produkter såvel som de to produktgrupper, som er støtteberettiget til uddeling, samt vurdere deres ernæringsmæssige egenskaber.

(6)       For at sikre en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes et fast loft for EU's støtte til uddelingen af frugt og grøntsager, herunder bananer, og mælk, pædagogiske ledsageforanstaltninger og dermed forbundne udgifter. Loftet bør afspejle den nuværende situation. På baggrund af erfaringerne og for at forenkle forvaltningen bør finansieringsmodellerne tilnærmes indbyrdes og baseres på en fælles tilgang for så vidt angår størrelsen af EU's finansielle bidrag. Det er derfor relevant at begrænse niveauet for EU's støtte til dækning af produktpriserne gennem en maksimal EU-støtte pr. portion til frugt og grønt, herunder bananer, samt mælk og ophæve princippet om obligatorisk medfinansiering for frugt og grøntsager, herunder bananer. I betragtning af de pågældende produkters prisvariation bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter om foranstaltninger, der fastsætter niveauet for EU-støtten til dækning af en produktportion og fastsætter definitionen af en portion.

(7)       Kommissionen bør for at sikre, at EU-midlerne anvendes effektivt og målrettet, tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter vedrørende foranstaltninger, der fastsætter den vejledende fordeling af EU-midler til den enkelte medlemsstat og metoderne til omfordeling af støtte mellem medlemsstaterne baseret på de modtagne ansøgninger. Den vejledende støtte bør fastsættes særskilt for frugt og grøntsager, herunder bananer, samt mælk i overensstemmelse med den frivillige tilgang til uddelingen. Fordelingsnøglen for frugt og grøntsager, herunder bananer, bør afspejle medlemsstaternes nuværende tildeling på grundlag af objektive kriterier baseret på andelen af børn i aldersgruppen fra seks til ti år, idet der også tages hensyn til den pågældende regions udviklingsstatus. For at medlemsstaterne kan opretholde omfanget af deres nuværende programmer og for at opfordre andre til at påtage sig at uddele mælk vil det være relevant at benytte kombinationen af to nøgler til fordelingen af midler til mælk, nemlig medlemsstaternes hidtidige anvendelse af midler under skolemælksordningen og de objektive kriterier baseret på andelen af børn i aldersgruppen fra seks til ti år, der anvendes til ordningen for frugt og grøntsager, herunder bananer. For at opnå det rette forhold for disse to nøgler bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår vedtagelsen af yderligere regler om balancen mellem de to kriterier. I betragtning af den demografiske og udviklingsmæssige situation i medlemsstaternes regioner bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter desuden delegeres til Kommissionen med henblik på hvert tredje år at vurdere, om medlemsstaternes tildelinger stadig er ajour.

(8)       For at medlemsstater med en begrænset befolkningsstørrelse kan gennemføre en omkostningseffektiv ordning, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen vedrørende fastsættelse af mindstebeløbet for den EU-støtte, som medlemsstaterne er berettiget til at modtage til frugt og grøntsager, herunder bananer, samt mælk.

(9)       Medlemsstater, der ønsker at deltage i uddelingen af frugt og grøntsager, herunder bananer, og/eller mælk, bør af hensyn til en forsvarlig administrativ og budgetmæssig forvaltning ansøge om EU-støtte hvert år. Denne ansøgning bør ske på baggrund af særskilte støtteansøgninger for at gøre procedurerne og forvaltningen enklere. Efter at medlemsstaterne har ansøgt, bør Kommissionen afgøre den endelige fordeling til frugt og grøntsager, herunder bananer, samt mælk inden for de disponible bevillinger på budgettet og efter at have taget hensyn til begrænsede overførsler mellem deres tildelinger, hvilket fremmer en prioriteret uddeling baseret på ernæringsmæssige behov. Beføjelsen til at vedtage visse retsakter bør delegeres til Kommissionen for så vidt angår de foranstaltninger, der fastsætter betingelserne og begrænsningerne for disse overførsler.

(10)     Den nationale strategi bør anses som betingelsen for medlemsstaternes deltagelse i ordningen og som et strategisk flerårigt dokument, der fastsætter medlemsstaternes mål og prioriteter. Medlemsstaterne bør kunne ajourføre dem regelmæssigt, særligt på baggrund af evalueringerne og revurderingerne af prioriteter eller mål.

(11)     For at sikre ordningens synlighed bør medlemsstaterne i deres strategi forklare, hvordan de vil sikre deres ordnings merværdi, særligt i de tilfælde hvor produkter, der er støttet af EU-ordningen, serveres samtidig med andre måltider til børn i uddannelsesinstitutioner. For at sikre virkeliggørelsen af EU-ordningens pædagogiske mål bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter for så vidt angår reglerne for uddelingen og tilberedelsen af de produkter, der finansieres inden for ordningen i forhold til tilberedelsen og serveringen af andre måltider i uddannelsesinstitutioner.

(12)     Kommissionen bør for at sikre, at prisen på produkterne til børn under ordningen fuldt ud afspejler det fastsatte støttebeløb, og at støttede produkter ikke anvendes til andet end det foreskrevne formål, tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter for så vidt angår fastsættelsen af prisovervågning i forbindelse med ordningen.

(13)     Det er nødvendigt at ændre de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 1306/2013[7] i betragtning af, at medfinansieringsprincippet er afskaffet for uddelingen af frugt og grøntsager.

(14)     Forordning (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 1306/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Under hensyntagen til hvornår skoleåret begynder, bør de nye regler anvendes fra den 1. august 20XX —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter

I forordning (EF) nr. 1308/2013 foretages følgende ændringer:

1)         Overskriften på del II, afsnit I, kapitel II, afdeling I, affattes således:

"STØTTE TIL UDDELING AF LANDBRUGSPRODUKTER I UDDANNELSES­INSTITUTIONER".

2)           "Underafdeling 1" og overskriften "Skolefrugtordninger og grøntsagsordninger" udgår.

3)           Artikel 23 affattes således:

"Artikel 23

Støtte til uddeling af frugt og grøntsager, herunder bananer, samt mælk, pædagogiske ledsageforanstaltninger og relaterede udgifter

1.      EU-støtten ydes i forbindelse med børn i de uddannelsesinstitutioner, som er omhandlet i artikel 22, til:

a)       uddeling af frugt og grøntsager, herunder bananer, samt mælk

b)      pædagogiske ledsageforanstaltninger og

c)       dækning af visse dermed forbundne omkostninger til logistik og uddeling, udstyr, reklame, overvågning og evaluering.

2.      Medlemsstater, der ønsker at deltage i den i stk. 1 fastsatte støtteordning (i det følgende benævnt "skoleordningen"), kan uddele enten frugt og grøntsager, herunder bananer, eller mælk henhørende under KN-kode 0401 eller begge dele.

3.      Som en betingelse for medlemsstaternes deltagelse i skoleordningen fastlægger de, inden de deltager i ordningen og efterfølgende hvert sjette år, en strategi for gennemførelsen af ordningen på nationalt eller regionalt plan. Strategien kan ændres af medlemsstaten, bl.a. på baggrund af overvågning og evaluering. Strategien fastlægger som minimum, hvilke behov der skal opfyldes, og opstiller dem efter prioritet, målgruppe, forventede resultater og de kvantificerede mål, der skal nås i forhold til udgangssituationen, og hvilke instrumenter og foranstaltninger der er bedst egnede til at nå disse mål.

4.      Desuden træffer medlemsstaterne også pædagogiske ledsageforanstaltninger for at gøre skoleordningen mere effektiv, f.eks. foranstaltninger eller aktiviteter, hvis formål er at øge børnenes kendskab til landbruget og et større udvalg af landbrugsprodukter, eller undervisning i relaterede emner, såsom sunde kostvaner, bekæmpelse af madspild, lokale fødevarekæder eller økologisk landbrug.

5.      Ved fastlæggelsen af deres strategier opstiller medlemsstaterne en liste over de landbrugsprodukter, der ud over frugt og grøntsager, herunder bananer, samt mælk lejlighedsvis kan indgå i de pædagogiske ledsageforanstaltninger.

6.      Medlemsstaterne udvælger de produkter, der skal indgå i uddelingen eller i de pædagogiske ledsageforanstaltninger på grundlag af objektive kriterier, der kan omfatte sundheds- og miljøhensyn, årstid, sort eller tilgængelighed af lokale produkter, idet de så vidt muligt prioriterer produkter, der har oprindelse i Unionen, navnlig lokale indkøb, økologiske produkter, produkter med korte forsyningskæder eller miljøfordele.

7.      For at fremme sunde kostvaner sikrer medlemsstaterne, at deres kompetente sundhedsmyndigheder godkender listen over alle de produkter, der uddeles under skoleordningen, og vurderer deres ernæringsmæssige aspekter."

4)           Som artikel 23a indsættes:

"Artikel 23a

Finansieringsbestemmelser

1.      Den støtte, der under skoleordningen tildeles til uddelingen af produkter, pædagogiske ledsageforanstaltninger og dermed forbundne udgifter, som omhandlet i artikel 23, stk. 1, og med forbehold af bestemmelserne i stk. 4, må ikke overstige:

a)       for frugt og grøntsager, herunder bananer: 150 mio. EUR pr. skoleår

b)      for mælk: 80 mio. EUR pr. skoleår.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227 vedrørende fastsættelsen af størrelsen på EU-støtte til prisen på de portioner frugt og grøntsager, herunder bananer, samt mælk, der uddeles, såvel som fastsættelsen af definitionen af en portion. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227 vedrørende fastsættelsen af et minimums- og et maksimumsbeløb for finansieringen af pædagogiske ledsageforanstaltninger i forhold til medlemsstaternes årlige endelige fordelinger.

2.      Den i stk. 1 omhandlede støtte tildeles den enkelte medlemsstat, idet der tages hensyn til følgende:

a)       for frugt og grøntsager, herunder bananer, baseres de objektive kriterier på:

i)       andelen af børn i aldersgruppen fra seks til ti år i forhold til befolkningen

ii)      udviklingsniveauet for regionerne inden for en medlemsstat, således at der sikres højere støtte til mindre udviklede regioner som omhandlet i artikel 3, stk. 5, til denne forordning, til regionerne i den yderste periferi som opført i traktatens artikel 349 og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 229/2013, og

b)      for mælk: den hidtidige anvendelse af midler under de foregående ordninger for uddeling af mælk og mejeriprodukter til børn og objektive kriterier baseret på andelen af børn i aldersgruppen seks til ti år.

Kommissionen foretager hvert tredje år en vurdering af, om de vejledende bevillinger for frugt og grøntsager, herunder bananer, samt mælk fortsat er i overensstemmelse med de objektive kriterier, der er nævnt i dette stykke.

3.      Medlemsstater ansøger hvert år om deltagelse i skoleordningen ved indgive en ansøgning om EU-støtte for hvert af de produkter, som de ønsker at uddele, jf. artikel 23, stk. 1, litra a).

4.      Medlemsstaterne kan overføre op til 15 % af deres vejledende tildelinger til enten frugt og grøntsager, herunder bananer, eller til mælk til den anden gruppe på de betingelser, der fastsættes af Kommissionen i form af delegerede retsakter i henhold til artikel 227, dog uden at overstige det samlede loft på 230 mio. EUR fra de i stk. 1, litra a) og b), nævnte beløb.

5.      Skoleordningen berører ikke eventuelle særskilte nationale skoleordninger, der er forenelige med EU-retten.

6.      Medlemsstaterne kan som supplement til EU-støtten yde national støtte i henhold til artikel 217.

7.      Unionen kan i medfør af artikel 6 i forordning (EU) nr. 1306/2013 også finansiere informations-, overvågnings- og evalueringsforanstaltninger vedrørende skoleordningen herunder foranstaltninger til skærpelse af offentlighedens opmærksomhed om ordningen og netværksforanstaltninger i forbindelse hermed.

8.      De deltagende medlemsstater tilkendegiver offentligt deres deltagelse i støtteordningen på uddelingsstederne og det faktum, at ordningen er støttet af Unionen. Medlemsstaterne sikrer merværdien og synligheden af EU-skoleordningen i forhold til servering af andre måltider i uddannelsesinstitutioner."

5)           Artikel 24 og 25 affattes således:

"Artikel 24

Delegerede beføjelser

1. For at give børn sundere kostvaner og for at sikre at støtten under skoleordningen henvender sig til børn i den målgruppe, der er omhandlet i artikel 22, tillægges Kommissionen beføjelse til i overensstemmelse med artikel 227 at vedtage delegerede retsakter vedrørende regler for:

a)       de supplerende kriterier for medlemsstaternes målretning af støtte

b)      medlemsstaternes godkendelse og udvælgelse af støtteansøgere

c)       udarbejdelse af de nationale eller regionale strategier og pædagogiske ledsageforanstaltninger.

2.      For at sikre at Unionens midler anvendes effektivt og målrettet, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse artikel 227 vedrørende:

a)       den vejledende fordeling af støtte til frugt og grøntsager, herunder bananer, samt mælk mellem medlemsstaterne, og den eventuelle revision af fordelingen efter den evaluering, der er omhandlet i artikel 23a, stk. 2, andet afsnit; minimumsbeløbene for EU-støtte til den enkelte medlemsstat; den anvendte metode til omfordeling af den vejledende fordeling af støtte mellem medlemsstaterne baseret på de modtagne støtteansøgninger; og de supplerende regler for, hvordan kriterierne i artikel 23a, stk. 2, første afsnit, skal tages i betragtning ved fordelingen af støtte

b)      betingelserne vedrørende overførslen mellem fordelingerne til henholdsvis frugt og grøntsager, herunder bananer, samt mælk

c)       de udgifter og/eller foranstaltninger, der er berettigede til EU-støtte, og muligheden for at fastsætte minimums- og maksimumsbeløb for specifikke udgifter

d)      medlemsstaternes forpligtelse til at overvåge og evaluere effektiviteten af deres skoleordning.

3.      For at skabe større opmærksomhed om skoleordningen tillægges Kommissionen i henhold til artikel 227 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der pålægger medlemsstater med en skoleordning at oplyse om, at Unionen yder støtte til ordningen.

4.      For at sikre merværdien og synligheden af EU's ordning tillægges Kommissionen i henhold til artikel 227 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende reglerne vedrørende uddeling af produkter i forhold til servering af andre måltider i uddannelsesinstitutioner.

5.      Idet der tages hensyn til behovet for at sikre, at støtten afspejles i den pris, som produkterne er til rådighed til under ordningen, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 227 vedtage regler for prisovervågning i forbindelse med ordningen.

Artikel 25

Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan i form af gennemførelsesretsakter vedtage de alle nødvendige foranstaltninger til anvendelsen af bestemmelserne i denne afdeling, herunder:

a)       den endelige fordeling af støtte til frugt og grøntsager, herunder bananer, og/eller mælk mellem de deltagende medlemsstater inden for de i artikel 23a, stk. 1, fastsatte grænser, idet der tages hensyn til de i artikel 23a, stk. 4, nævnte overførsler

b)      de oplysninger, der skal indgå i medlemsstaternes strategier

c)       støtteansøgningerne og -betalingerne

d)      offentliggørelsesmetoderne og netværksforanstaltningerne i forbindelse med skoleordningen

e)       fremlæggelsen, formen og indholdet af overvågnings- og evaluerings­rapporter fra de medlemsstater, der deltager i skoleordningen

(f)      forvaltningen af prisovervågning."

6)           Underafdeling 2 udgår.

7)           Artikel 217 affattes således:

"Artikel 217

Nationale betalinger til uddeling af produkter til børn

Medlemsstaterne kan som supplement til EU-støtten som fastsat i artikel 23 yde nationale betalinger til uddelingen af produkterne til børn i uddannelsesinstitutioner eller til de dermed forbundne omkostninger, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra c).

Medlemsstaterne kan finansiere disse betalinger ved en afgift, der opkræves i den pågældende sektor, eller ved et andet bidrag fra den private sektor.

Medlemsstaterne kan som supplement til EU-støtten som fastsat i artikel 23 yde nationale betalinger til finansiering af pædagogiske ledsageforanstaltninger som omhandlet i artikel 23, stk. 4."

8)           Bilag V udgår.

Artikel 2

Ændring af forordning (EF) nr. 1306/2013

Artikel 4, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1306/2013 affattes således:

"d)     Unionens finansielle bidrag til foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som omhandlet i artikel 220 i forordning (EU) nr. 1308/2013."

Artikel 3

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på […]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. august X år.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                     På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.        Forslagets/initiativets betegnelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 1306/2013 om støtteordningen for uddeling af frugt og grøntsager, herunder bananer, og mælk i uddannelsesinstitutioner.

Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

1.2.        Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[8]

1.3.        Forslagets/initiativets art

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[9]

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

X Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Formålet med forslaget er at få øget andelen af frugt og grøntsager og mejeriprodukter i børns kost og derved bidrage til den fælles landbrugspolitiks målsætning om at stabilisere markederne og sikre efterspørgslen på langt sigt. Det har også til formål at bidrage til de bredere offentlige sundhedsmål om at mindske overvægt og fedme og kostrelaterede sygdomme ved at indarbejde bæredygtige, sunde kostvaner.

1.4.2.     Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål: at forbedre følsomme sociale gruppers adgang til fødevarer

Berørte ABM/ABB-aktiviteter: 05 02 "Interventioner på landbrugsmarkeder"

1.4.3.     Forventede resultater og virkninger

Forslaget forventes at ændre unge borgeres kendskab, holdninger og præferencer vedrørende mad og madens oprindelse samt deres opfattelse af landbruget og dets produkter.

Det forventes også at øge omkostningseffektiviteten af uddelingen af produkter ved bedre at målrette EU-støtten.

Desuden vil det øge den del af budgettet, der bliver brugt til ledsageforanstaltninger, og derved forbedre deres indvirkning på målgruppens forbrug og bygge bro over kløften mellem de uddannelsesmæssige dimensioner i skolefrugtordningen og skolemælksordningen.

Endelig vil det også skabe en fælles ramme for hver medlemsstat og øge synligheden af EU’s indsats.

1.4.4.     Virknings- og resultatindikatorer

Indikatorer for målsætningerne er opstillet i tre niveauer:

Virkningsindikatorer:

-     Ændring af børns direkte og indirekte indtag af frisk frugt og grøntsager efter 5 år med foranstaltningen

-     Ændring af børns direkte og indirekte indtag af konsummælk efter 5 år med foranstaltningen

-     Generel forbedring af kostens kvalitet

Vigtigste resultatindikatorer:

-     % af budgetrammen brugt på ledsageforanstaltninger

-     % af gennemførte støtteforanstaltninger vedrørende landbrug og landbrugs­produkter

-     Effektivitetsniveau for udgifter til fremme af forbruget af landbrugsprodukter i skoler

Vigtigste output-indikatorer:

-     Antal ledsageforanstaltninger gennemført i medlemsstaterne

-     Antal børn, der er involveret i ledsageforanstaltninger og andel af det samlede antal deltagere

-     Antal landbrugsrelaterede ledsageforanstaltninger i medlemsstaterne

-     Udgifter pr. portion

-     Antal deltagende medlemsstater, skoler og børn

-     Mængden af varer, der er uddelt i skolerne (antal portioner frugt og grøntsager og mælk)

1.5.        Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.     Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

De behov, der ligger til grund for forslaget, er behovet for at få øget børns forbrug af frugt og grønt og mælk og behovet for at indarbejde sunde kostvaner hos dem.

Den fælles landbrugspolitiks skoleordninger, som pt. er gennemført, har visse svagheder i udformningen og mangler i funktionen, som bør tages op, og som begrænser deres potentiale med hensyn til at nå målsætningerne om fremme af skolebørns indtag af landbrugsprodukter (markedsmål) og sunde kostvaner (sundhedsmål).

De identificerede problemer er forbundet med kløften mellem udformningen af ordningerne og deres mål (forskellige pædagogiske værktøjer i forbindelse med de to ordninger), den manglende koordination og sammenhæng mellem de to ordninger og manglerne, der begrænser den umiddelbare virkning af udgifterne (store administrative og organisatoriske byrder for begge ordninger, budgetmæssigt underforbrug på 30 % i skolefrugtordningen, en potentiel dødvægtseffekt og lavt cost/benefit-forhold i skolemælksordningen).

Årsagerne hertil er hovedsagelig de forvaltningsmæssige skævheder, forskellige finansielle rammer, forskellig gennemførelse i medlemsstaterne og visse eksterne faktorer.

1.5.2.     Merværdien ved en indsats fra EU's side

En indsats på EU-plan giver den nødvendige finansiering til initiativer rundt om i EU og yderligere finansieringskilder, som tillader medlemsstaterne at udvide omfanget af deres foranstaltninger og øge deres effektivitet. Hvis medlemsstaterne udelukkende skal sætte deres lid til deres egne finansielle ressourcer, vil de fleste af dem ikke være i stand til at gennemføre ambitiøse initiativer. Den bidrager også til, at ordningerne bliver anset for mere troværdige i medlemsstaterne, og forbedrer EU's image og bevidstheden om EU. En EU-ramme har en merværdi, ved at den bidrager til løbende viden, gennemsigtighed, overførsel og udveksling af erfaringer.

1.5.3.     Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Der findes i øjeblikket to EU-støttede programmer for uddeling til skoler, der er omfattet af EU’s fælles landbrugspolitik, og som er specifikt rettet mod børn i skolemiljøer, nemlig skolemælksordningen og skolefrugtordningen. Begge ordninger har et fælles mål om varigt at øge andelen af disse produkter i børns kost på et tidligt tidspunkt, hvor deres kostvaner indarbejdes, og dermed bidrage til den fælles landbrugspolitiks mål, navnlig at stabilisere markederne og sikre efterspørgslen på langt sigt. Dertil kommer, at ordningerne er i overensstemmelse med de bredere målsætninger for folkesundheden, da de bidrager til at skabe bæredygtige sunde kostvaner.

På trods af denne positive indarbejdelse i skoler og anerkendelse af deres potentiale, viser konklusioner fra forskellige rapporter - især de eksterne evalueringer af skolefrugtordningen og skolemælksordningen, som Kommissionen har sat i gang, og Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 10/2011 - samt erfaring fra flere års gennemførelse, at det er nødvendigt at foretage yderligere forbedringer af de to ordninger for at øge effektiviteten i forvaltningen og deres nyttevirkning. Den nylige aftale om reformen af den fælles landbrugspolitik tog allerede fat på nogle af de konstaterede problemer.

1.5.4.     Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Idet der tages behørigt hensyn til sektorspecifikke særtræk er forslaget foreneligt med salgsfremstød for landbrugsprodukter. Det er også i tråd med målsætningerne for folkesundheden (vægtstyring, uligheder på sundhedsområdet), forenkling og med de principper og mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien.

1.6.        Varighed og finansielle virkninger

¨ Forslag/initiativ af begrænset varighed

– ¨  Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

– ¨  Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

X Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.        Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[10]

¨ Direkte forvaltning ved Kommissionen

– ¨ dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i Unionens delegationer

– ¨  forvaltningsorganer

X Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– ¨ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– ¨ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

– ¨ EIB og Den Europæiske Investeringsfond

– ¨ organer omhandlet i finansforordningens artikel 208 og artikel 209

– ¨ offentligretlige organer

– ¨ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelses­opgaver, i det omfang de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

– ¨ privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat, og som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

– ¨ personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i FUSP i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt.

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Bestemmelser om kontrol og rapportering

I den nye ordning indgår overvågning og evaluering i de udgifter, der er berettigede til EU-støtte på grund af deres betydning for forsvarlig forvaltning og vurdering af dens effektivitet og nyttevirkning hen imod de fastsatte mål. Der er ligeledes knyttet forbindelse med en flerårig (6 år) national/regional strategi.

Overvågningen foretages på grundlag af de årlige medlemsstatsrapporter, der indeholder oplysninger om det anvendte budget, antallet af deltagende skoler/børn og andelen af det samlede antal skoler/børn i målgruppen, uddelingshyppigheden, varigheden, tidspunkt og ordning, den gennemsnitlige vægt og pris pr. portion, det gennemsnitlige indtag pr. barn og de samlede uddelte mængder. Desuden vil ledsageforanstaltningerne ligeledes blive overvåget for så vidt angår de anvendte metoder og deres omkostninger, hyppighed, deltagende skoler/børn, inddragelse af interessenter, uddelte produkter.

Evalueringsprocessen omfatter medlemsstaternes evalueringsrapporter efter 5 års gennemførelse af ordningen med henblik på at måle mellemfristede virkninger, efterfulgt af en ekstern EU-dækkende evaluering et år efter medlemsstaternes evalueringer for at vurdere gennemførelsen af ordningen i EU og i medlemsstaterne og vurdere den overordnede nyttevirkning, effektivitet, sammenhæng og relevans i overensstemmelse med Kommissionens evalueringsnormer og retningslinjer. Desuden kan en ekstern undersøgelse af langsigtede virkningsindikatorer overvejes.

Der er klart blevet taget hensyn til de eksterne evalueringer af skolefrugtordningen og skolemælksordningen og Revisionsrettens særberetning nr. 10/2011 om disse ordninger i forbindelse med udformningen af overvågnings- og evaluerings­processerne vedrørende den nye ordning. 

2.2.        Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.     Konstaterede risici

Den generelle risiko, som kan konstateres, vedrører ordningens nyttevirkning, dvs. at EU's bistand når ud til ordningens endelige modtagere og effektivt bidrager til at nå ordningens mål.

På grundlag af den eksisterende erfaring med skolefrugtordningen bør der lægges særlig vægt på udvælgelsen af støtteansøgere og udbudsprocedurer for tildeling af kontrakter med henblik på distribution, reklame, overvågning og evaluering. Kontrolbestemmelserne skal også omfatte gennemførelsen af de pågældende aftaler. Offentlige indkøb er et potentielt problem for skoleordningen.

For andre risici, såsom en eventuel dødvægtseffekt og for store omkostninger for uddelte produkter eller avance for leverandører, kan der fastsættes bestemmelser (f.eks. om EU-støtte pr. portion).

For så vidt angår ledsageforanstaltningerne kan der være en risiko for overlapning med uddannelsesmæssige foranstaltninger i skolerne og med salgsfremstød for landbrugsprodukter. For at undgå dette omfatter definitionen af disse foranstaltninger en videnskabelig EU-ekspertgruppe, og deres sammenhæng med målene i den nye ordning angives tydeligt. Kontrolbestemmelser vedrørende ledsageforanstaltninger skal vedrøre reelle udgifter generelt og give garantier, også når disse foranstaltninger er udliciteret.

2.2.2.     Oplysninger om det indførte interne kontrolsystem

Kontrolsystemet består af betalingsorganer og bemyndigede kontrolorganer på medlemsstatsniveau.

Medlemsstaternes årlige rapporter om kontrol på grundlag af dem, der allerede anvendes i forbindelse med den nuværende skolefrugtordning og skolemælks­ordning, er nødvendige for at få oplysninger om den administrative forvaltning og gennemførte kontrol på stedet.

Desuden benytter det interne forvaltnings- og kontrolsystem overvågnings- og evalueringsrapporter fra medlemsstaterne og den EU-dækkende evaluering. Endelig giver en videnskabelig EU-ekspertgruppe medlemsstaterne og Kommissionen rådgivning om gennemførelse, overvågning og evaluering.

2.2.3.     Anslåede omkostninger og fordele ved kontrol og vurdering af det forventede fejlrisikoniveau

Skoleordningen vil blive omfattet af det eksisterende system for forvaltning og kontrol af udgifter under EGFL.

Det vurderes, at forslaget ikke vil medføre en højere fejlprocent for EGFL.

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Forordning (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik finder anvendelse.

Generelt giver kontrolsystemerne fuldstændig administrativ kontrol over samtlige støtteansøgninger, krydskontrol med andre databaser, hvis det anses for hensigtsmæssigt, samt kontrol på stedet af et minimum af transaktioner, afhængigt af den risiko, der er forbundet med den pågældende ordning. Påvises der ved kontrollen på stedet mange uregelmæssigheder, skal der foretages yderligere kontrol.

Ifølge lovgivningspakken for reformen af den fælles landbrugspolitik skal medlemsstaterne forebygge, afsløre og korrigere uregelmæssigheder og svig, pålægge sanktioner, som er effektive og virker afskrækkende, i overensstemmelse med EU-lovgivningen og den nationale lovgivning, samt inddrive uberettiget udbetalte beløb med renter. Pakken omfatter en mekanisme til automatisk afslutning af sager om uregelmæssigheder, som indebærer, at såfremt tilbagebetalingen ikke har fundet sted senest fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen, eller senest otte år efter, hvis sagen er indbragt for retten, dækkes de ikke-inddrevne beløb af den pågældende medlemsstat. Denne mekanisme opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at opkræve uretmæssigt udbetalte beløb så hurtigt som muligt.

I den indledende fase af den nye ordning, og selv om en formel EU-godkendelse ikke er fastsat for strategierne for skolemælksordningen, muliggør bestemmelser om disses indhold (og muligvis en skabelon) en eventuel tidlig påvisning og forebyggelse af risiko for svig.

Under gennemførelsen hjælper anmodninger om juridisk fortolkning eller rådgivning fra Kommissionen og/eller den videnskabelige EU-ekspertgruppe også medlemsstaterne til at undgå svig.

Desuden udføres efterfølgende kontrol og en effektiv opfølgning på eventuelle påstande om svigagtigt misbrug af ordningen.

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.        Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts­område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

|| OB/IOB ([11]) || fra EFTA-lande[12] || fra kandidat­lande[13] || fra tredje­lande || i henhold til finans­forordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

2 || 05 02 08 12 – Skolefrugtordning || IOB || Nej || Nej || Nej || Nej

2 || 05 02 12 08 – Skolemælk || IOB || Nej || Nej || Nej || Nej

· Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts­område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

|| OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat­lande || fra tredje­lande || i henhold til finans­forordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

|| Ikke angivet || || Nej || Nej || Nej || Nej

3.2.        Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.     Sammenfatning af den anslåede virkning for udgifterne

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 2 || Bæredygtig vækst: naturressourcer

|| GD: AGRI || || || || 2014[14] || || 2016[15] || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT ||

|| Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || || || ||

|| 05 02 08 12 - Skolefrugtordning || Forpligtelser || (1) || || 122 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 ||

|| Betalinger || (2) || || 122 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 ||

|| 05 02 12 08 – Skolemælk[16] || Forpligtelser || (1a) || || 75 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 ||

|| Betalinger || (2a) || || 75 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 ||

|| Bevillinger I ALT || Forpligtelser || =1+1a || || 197 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 ||

|| Betalinger || =2+2a || || 197 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 ||

|| Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || 197 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

|| Betalinger || (5) || || 197 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

|| Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || 0 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

|| Bevillinger I ALT for UDGIFTSOMRÅDE 2 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || || 197 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

|| Betalinger || =5+ 6 || || 197 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 5 || "Administration" ||

mio. EUR

|| || || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

GD: AGRI || || ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

I ALT GD AGRI || Bevillinger || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Bevillinger I ALT for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

mio. EUR

|| || || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Betalinger || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

3.2.2.     Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– X       Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger.

– ¨      Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder.

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR

Der angives mål og resultater || || || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

RESULTATER ||

Type resultater[17] || Resultaternes gennemsnitlige omkostninger || Nej || Omkostninger || Nej || Omkostninger || Nej || Omkostninger || Nej || Omkostninger || Nej || Omkostninger || Nej || Omkostninger

SPECIFIKT MÅL: || at forbedre følsomme sociale gruppers adgang til fødevarer ||

Resultat || Antal ledsageforanstaltninger || || || || || || || || || || || || ||

Resultat || Antal børn i ledsageforanstaltninger || || || || || || || || || || || || ||

Resultat || Antal landbrugsrelaterede ledsageforanstaltninger || || || || || || || || || || || || ||

OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || ||

3.2.3.     Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.  Resumé

– ¨      Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger.

– X       Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

mio. EUR

|| 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Andre administrationsudgifter || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

I ALT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Bevillingerne til menneskelige ressourcer vil blive dækket ved hjælp af bevillinger, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨      Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.

– X       Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i fuldtidsækvivalenter

|| 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 4 || 4 || 4 || 4 || 4

XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || ||

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || ||

XX 01 02 01 (KA, UNE og V under den samlede bevillingsramme) || || || || ||

XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og UED i delegationerne) || || || || ||

XX 01 04 yy || - i hovedsædet || || || || ||

- i delegationer || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || ||

Andre budgetposter (skal angives) || || || || ||

I ALT (*) || 4 || 4 || 4 || 4 || 4

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Forvaltning af lovgivning, politikformulering, økonomisk analyse og rådgivning, koordinering mellem tjenestegrenene og høring, intern kommunikation og oplysning af offentligheden, institutionsrepræsentation og forhandling, håndtering af statistiske data.

Eksternt personale ||

3.2.4.     Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– X       Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

– ¨      Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

– ¨      Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres

3.2.5.     Tredjemands bidrag til finansieringen

– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– X Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Unionens finansielle bidrag til denne ordning er anført i artikel 1, stk. 3, i udkastet til forordningen.  Derudover fastlægges størrelsen af EU-støtten (standardsats) til dækning af udgifter til en portion frugt og grøntsager og mælk i delegerede retsakter.

Størrelsen af EU’s bidrag til udgifterne til produkter vil blive begrænset gennem en maksimal EU-støtte pr. portion til frugt og grøntsager og mælk. Medlemsstaterne får mulighed for at give nationale supplerende midler eller til at tiltrække privat finansiering for at udvide omfanget og/eller intensiteten af deres medvirken i skoleordningerne. På dette stadium er det ikke muligt at sætte tal på de samlede beløb af tredjepartsbidrag i betragtning af tredjemands forskelligartede karakter (offentlige og/eller private) og den nuværende mangel på relevante oplysninger.

3.3.        Anslåede virkninger for indtægterne

– X       Forslaget/initiativet har ingen finansiel virkning for indtægterne

– ¨      Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

¨         for egne indtægter

¨         for diverse indtægter

[1]               Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

[2]               Specialkomitéen for Landbrug, 11. november 2013.

[3]               Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 346 af 20.12.2013, s. 12).

[4]               EUT C , , s. .         

[5]               EUT C , , s. .

[6]               Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

[7]               Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

[8]               ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[9]               Jf. artikel 54, stk. 2, litra a) eller b), i finansforordningen.

[10]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[11]             OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[12]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[13]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[14]             Budgetbeløbene for 2014 angives kun til orientering.

[15]             Af sammenlignelighedshensyn forventes gennemførelsen at begynde i 2016. Desuden gennemføres denne stigning i bevillingsrammen for skolefrugt som aftalt i reformen af den fælles landbrugspolitik (Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter) fra skoleåret 2014/2015, og beløbet antages at blive udnyttet fuldt ud.

[16]             For så vidt angår mælkeordningen fastsætter der i forslaget et rammebeløb på 80 mio. EUR pr. skoleår. Dette svarer til det forventede gennemførelsesniveau for budgettet og er i overensstemmelse med det samlede beløb til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte, som der tages hensyn til i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

[17]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).