Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter /* COM/2014/031 final - 2014/0013 (NLE) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Generel baggrund Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1308/2013 fastsætter en juridisk og finansiel ramme for fordeling af
udvalgte landbrugsprodukter til børn i skoler gennem skolemælksordningen og skolefrugtordningen.
I Rådets forordning (EU) nr.1370/2013, der er
vedtaget på grundlag af artikel 43, stk. 3, i TEUF, fastsættes størrelsen
af EU-støtten til skolefrugtordningen og skolemælksordningen, jf. forordning
(EU) nr. 1308/2013, og bestemmelser vedrørende den støtte, der tildeles
medlemsstaterne i forbindelse med skolefrugtordningen, samt den maksimale
mængde produkter, der er berettiget til støtte i forbindelse med
skolemælksordningen. Dette forslag fremsættes i forbindelse med
Kommissionens forslag om at ændre forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt
angår bestemmelserne vedrørende skoleordningerne. Forslaget indeholder en ny
ramme for støtte til uddeling af frugt og grøntsager, bananer og mælk til børn
i uddannelsesinstitutioner, herunder bestemmelser om størrelsen af EU-støtten
og om, hvordan støtten bør tildeles i medlemsstaterne. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Ikke relevant 3. JURIDISKE ASPEKTER AF
FORSLAGET Af hensyn til retssikkerheden foreslås det at
slette artikel 5 og 6 i Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013, da de vil
blive forældede med den foreslåede ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET De budgetmæssige konsekvenser er beskrevet i
den finansieringsoversigt, der er vedlagt dette forslag, og et forslag [COM(2014)
32 final] om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013. 2014/0013 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013
om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse
med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
og ud fra følgende betragtninger: (1) I artikel 5 og 6 i Rådets
forordning (EU) nr. 1370/2013[1]
fastsættes størrelsen af EU-støtten til skolefrugtordningen og
skolemælksordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308/2013[2],
og bestemmelser vedrørende den støtte, der tildeles medlemsstaterne til
skolefrugtordningern, samt den maksimale mængde produkter, der er berettiget
til støtte i forbindelse med skolemælksordningen. (2) I del II, afsnit I, kapitel
II, afdeling 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/XX [new school scheme]
fastsættes en ny ramme for støtte til uddeling af frugt og grøntsager, herunder
bananer og mælk, til børn i uddannelsesinstitutioner, herunder bestemmelser om
EU-støtte og om, hvordan støtten bør tildeles i medlemsstaterne. Artikel 5 og 6
i forordning (EU) nr. 1370/2013 er derfor forældede fra datoen for
anvendelsen af forordning (EU) nr. xxx/xx [new school scheme]. Af hensyn
til retssikkerheden bør sådanne artikler udgå. (3) Forordning (EU) nr. 1370/13
bør ændres i overensstemmelse hermed — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Ændring
af forordning (EU) nr. 1370/2013 Artikel 5 og 6 i forordning (EU) nr.
1370/2013 udgår. Artikel 2 Ikrafttræden
og anvendelse Denne forordning træder i kraft på
syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. august XX [samme som
for Rådets/EP's forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013]. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne Formand FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS
RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse 1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for
ABM/ABB-strukturen 1.3. Forslagets/initiativets art 1.4. Mål 1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.6. Varighed og finansielle virkninger 1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering 2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og
uregelmæssigheder 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS
ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r)
i den flerårige finansielle ramme 3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1 Sammenfatning af de
anslåede virkninger for udgifterne 3.2.2 Anslåede virkninger
for aktionsbevillingerne 3.2.3 Anslåede virkninger
for administrationsbevillingerne 3.2.4 Forenelighed med
indeværende flerårige finansielle ramme 3.2.5 Tredjemands bidrag
til finansieringen 3.3. Anslåede virkninger for indtægterne 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS
RAMME 1.1. Forslagets/initiativets
betegnelse Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning
(EU) nr. 1306/2013 om støtteordningen for uddeling af frugt og grøntsager,
bananer og mælk i uddannelsesinstitutioner. Rådets
forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013 om foranstaltninger
til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles
markedsordning for landbrugsprodukter. 1.2. Berørt(e) politikområde(r)
inden for ABM/ABB-strukturen[3]
1.3. Forslagets/initiativets art ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som
opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[4] ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende
foranstaltning X Forslaget/initiativet
drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens
flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører Formålet
med forslaget er at få øget andelen af frugt og grøntsager og mejeriprodukter i
børns kost og derved bidrage til den fælles landbrugspolitiks målsætning om at
stabilisere markederne og sikre efterspørgslen på langt sigt. Det har også til
formål at bidrage til de bredere offentlige sundhedsmål om at mindske overvægt
og fedme og kostrelaterede sygdomme ved at indarbejde bæredygtige, sunde
kostvaner. 1.4.2. Specifikke mål og berørte
ABM/ABB-aktiviteter Specifikt
mål: at forbedre følsomme sociale gruppers adgang til fødevarer Berørte
ABM/ABB-aktiviteter: 05 02 "Interventioner på
landbrugsmarkeder" 1.4.3. Forventede resultater og
virkninger Forslaget forventes at ændre unge borgeres kendskab,
holdninger og præferencer vedrørende mad og madens oprindelse samt deres
opfattelse af landbruget og dets produkter. Det forventes også at øge omkostningseffektiviteten af
uddelingen af produkter ved bedre at målrette EU-støtten. Desuden vil det øge den del af budgettet, der bliver brugt
til ledsageforanstaltninger, og derved forbedre deres indvirkning på målgruppens
forbrug og bygge bro over kløften mellem de uddannelsesmæssige dimensioner i
skolefrugtordningen og skolemælksordningen. Endelig vil det også skabe en fælles ramme for hver
medlemsstat og øge synligheden af EU’s indsats. 1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer
Indikatorer for målsætningerne er opstillet i tre niveauer: Virkningsindikatorer: - Ændring af børns direkte og indirekte indtag
af frisk frugt og grøntsager efter 5 år med foranstaltningen - Ændring af børns direkte og indirekte indtag
af konsummælk efter 5 år med foranstaltningen - Generel forbedring af kostens kvalitet Vigtigste resultatindikatorer: - % af budgetrammen brugt på
ledsageforanstaltninger - % af gennemførte støtteforanstaltninger
vedrørende landbrug og landbrugsprodukter - Effektivitetsniveau for udgifter til fremme af
forbruget af landbrugsprodukter i skoler Vigtigste output-indikatorer: - Antal ledsageforanstaltninger gennemført i
medlemsstaterne - Antal børn, der er involveret i
ledsageforanstaltninger og andel af det samlede antal deltagere - Antal landbrugsrelaterede
ledsageforanstaltninger i medlemsstaterne - Udgifter pr. portion - Antal deltagende medlemsstater, skoler og børn - Mængden af varer, der er uddelt i skolerne
(antal portioner frugt og grøntsager og mælk) 1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på
kort eller langt sigt De
behov, der ligger til grund for forslaget, er behovet for at få øget børns
forbrug af frugt og grønt og mælk og behovet for at indarbejde sunde kostvaner
hos dem. Den
fælles landbrugspolitiks skoleordninger, som pt. er gennemført, har visse
svagheder i udformningen og mangler i funktionen, som bør tages op, og som
begrænser deres potentiale med hensyn til at nå målsætningerne om fremme af
skolebørns indtag af landbrugsprodukter (markedsmål) og sunde kostvaner
(sundhedsmål). De
identificerede problemer er forbundet med kløften mellem udformningen af
ordningerne og deres mål (forskellige pædagogiske værktøjer i forbindelse med de
to ordninger), den manglende koordination og sammenhæng mellem de to ordninger
og manglerne, der begrænser den umiddelbare virkning af udgifterne (store
administrative og organisatoriske byrder for begge ordninger, budgetmæssigt
underforbrug på 30 % i skolefrugtordningen, en potentiel dødvægtseffekt og
lavt cost/benefit-forhold i skolemælksordningen). Årsagerne
hertil er hovedsagelig de forvaltningsmæssige skævheder, forskellige
finansielle rammer, forskellig gennemførelse i medlemsstaterne og visse eksterne
faktorer. 1.5.2. Merværdien ved EU's indsats En
indsats på EU-plan giver den nødvendige finansiering til initiativer rundt om i
EU og yderligere finansieringskilder, som tillader medlemsstaterne at udvide
omfanget af deres foranstaltninger og øge deres effektivitet. Hvis
medlemsstaterne udelukkende skal sætte deres lid til deres egne finansielle
ressourcer, vil de fleste af dem ikke være i stand til at gennemføre ambitiøse
initiativer. Den bidrager også til, at ordningerne bliver anset for mere
troværdige i medlemsstaterne, og forbedrer EU's image og bevidstheden om EU. En
EU-ramme har en merværdi, ved at den bidrager til løbende viden,
gennemsigtighed, overførsel og udveksling af erfaringer. 1.5.3. Erfaringer fra lignende
foranstaltninger Der
findes i øjeblikket to EU-støttede programmer for uddeling til skoler, der er
omfattet af EU’s fælles landbrugspolitik, og som er specifikt rettet mod børn i
skolemiljøer, nemlig skolemælksordningen og skolefrugtordningen. Begge
ordninger har et fælles mål om varigt at øge andelen af disse produkter i børns
kost på et tidligt tidspunkt, hvor deres kostvaner indarbejdes, og dermed
bidrage til den fælles landbrugspolitiks mål, navnlig at stabilisere markederne
og sikre efterspørgslen på langt sigt. Dertil kommer, at ordningerne er i
overensstemmelse med de bredere målsætninger for folkesundheden, da de bidrager
til at skabe bæredygtige sunde kostvaner. På
trods af denne positive indarbejdelse i skoler og anerkendelse af deres
potentiale, viser konklusioner fra forskellige rapporter - især de eksterne
evalueringer af skolefrugtordningen og skolemælksordningen, som Kommissionen har
sat i gang, og Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 10/2011 - samt
erfaring fra flere års gennemførelse, at det er nødvendigt at foretage
yderligere forbedringer af de to ordninger for at øge effektiviteten i
forvaltningen og deres nyttevirkning. Den nylige aftale om reformen af den
fælles landbrugspolitik tog allerede fat på nogle af de konstaterede problemer. 1.5.4. Sammenhæng med andre relevante
instrumenter og eventuel synergivirkning Idet
der tages behørigt hensyn til sektorspecifikke særtræk er forslaget foreneligt
med salgsfremstød for landbrugsprodukter. Det er også i tråd med målsætningerne
for folkesundheden (vægtstyring, uligheder på sundhedsområdet), forenkling og med
de principper og mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien. 1.6. Varighed og finansielle
virkninger ¨ Forslag/initiativ af begrænset varighed –
¨ Forslag/initiativ gældende fra [dd/mm/åå] til [dd/mm/åå] –
¨ Finansielle virkninger fra [år] til [år] X Forslag/initiativ af
ubegrænset varighed –
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til
ÅÅÅÅ, –
derefter gennemførelse i fuldt omfang. 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r)[5] ¨ Direkte central forvaltning ved Kommissionen –
¨ ved dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i Unionens
delegationer –
¨ ved forvaltningsorganer X Delt forvaltning
sammen med medlemsstaterne ¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af
gennemførelsesopgaver til: –
¨ tredjelande eller de organer, som tredjelande har udpeget –
¨ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere) –
¨ EIB og Den Europæiske Investeringsfond –
¨ organer, jf. finansforordningens artikel 208 og 209 –
¨ offentligretlige organer –
¨ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige
tjenesteydelsesopgaver i det omfang, de stiller tilstrækkelige finansielle
garantier –
¨ privatretlige organer, der er underlagt lovgivningen i en medlemsstat,
og som har fået overdraget gennemførelsen af et offentligt-privat partnerskab,
og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier –
¨ personer, som er blevet pålagt at gennemføre specifikke
foranstaltninger i FUSP i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske
Union, og som er fastsat i den relevante basisretsakt. 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og
rapportering I
den nye ordning indgår overvågning og evaluering i de udgifter, der er
berettigede til EU-støtte på grund af deres betydning for forsvarlig
forvaltning og vurdering af dens effektivitet og nyttevirkning hen imod de
fastsatte mål. Der er ligeledes knyttet forbindelse med en flerårig (6 år)
national/regional strategi. Overvågningen
foretages på grundlag af de årlige medlemsstatsrapporter, der indeholder
oplysninger om det anvendte budget, antallet af deltagende skoler/børn og
andelen af det samlede antal skoler/børn i målgruppen, uddelingshyppigheden,
varigheden, tidspunkt og ordning, den gennemsnitlige vægt og pris pr. portion,
det gennemsnitlige indtag pr. barn og de samlede uddelte mængder. Desuden vil
ledsageforanstaltningerne ligeledes blive overvåget for så vidt angår de
anvendte metoder og deres omkostninger, hyppighed, deltagende skoler/børn,
inddragelse af interessenter, uddelte produkter. Evalueringsprocessen
omfatter medlemsstaternes evalueringsrapporter efter 5 års gennemførelse af
ordningen med henblik på at måle mellemfristede virkninger, efterfulgt af en
ekstern EU-dækkende evaluering et år efter medlemsstaternes evalueringer for at
vurdere gennemførelsen af ordningen i EU og i medlemsstaterne og vurdere den
overordnede nyttevirkning, effektivitet, sammenhæng og relevans i
overensstemmelse med Kommissionens evalueringsnormer og retningslinjer. Desuden
kan en ekstern undersøgelse af langsigtede virkningsindikatorer overvejes. Der
er klart blevet taget hensyn til de eksterne evalueringer af
skolefrugtordningen og skolemælksordningen og Revisionsrettens særberetning nr.
10/2011 om disse ordninger i forbindelse med udformningen af overvågnings- og
evalueringsprocesserne vedrørende den nye ordning. 2.2. Forvaltnings- og
kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici Den
generelle risiko, som kan konstateres, vedrører ordningens nyttevirkning, dvs.
at EU's bistand når ud til ordningens endelige modtagere og effektivt bidrager
til at nå ordningens mål. På
grundlag af den eksisterende erfaring med skolefrugtordningen bør der lægges
særlig vægt på udvælgelsen af støtteansøgere og udbudsprocedurer for tildeling
af kontrakter med henblik på distribution, reklame, overvågning og evaluering.
Kontrolbestemmelserne skal også omfatte gennemførelsen af de pågældende
aftaler. Offentlige indkøb er et potentielt problem for skoleordningen. For
andre risici, såsom en eventuel dødvægtseffekt og for store omkostninger for
uddelte produkter eller avance for leverandører, kan der fastsættes bestemmelser
(f.eks. om EU-støtte pr. portion). For
så vidt angår ledsageforanstaltningerne kan der være en risiko for overlapning
med uddannelsesmæssige foranstaltninger i skolerne og med salgsfremstød for landbrugsprodukter.
For at undgå dette omfatter definitionen af disse foranstaltninger en
videnskabelig EU-ekspertgruppe, og deres sammenhæng med målene i den nye
ordning angives tydeligt. Kontrolbestemmelser vedrørende
ledsageforanstaltninger skal vedrøre reelle udgifter generelt og give garantier,
også når disse foranstaltninger er udliciteret. 2.2.2. Oplysninger om det indførte
interne kontrolsystem Kontrolsystemet
består af betalingsorganer og bemyndigede kontrolorganer på medlemsstatsniveau. Medlemsstaternes
årlige rapporter om kontrol på grundlag af dem, der allerede anvendes i
forbindelse med den nuværende skolefrugtordning og skolemælksordning, er
nødvendige for at få oplysninger om den administrative forvaltning og
gennemførte kontrol på stedet. Desuden
benytter det interne forvaltnings- og kontrolsystem overvågnings- og
evalueringsrapporter fra medlemsstaterne og den EU-dækkende evaluering. Endelig
giver en videnskabelig EU-ekspertgruppe medlemsstaterne og Kommissionen
rådgivning om gennemførelse, overvågning og evaluering. 2.2.3. Vurdering af omkostninger og
fordele ved kontrol og vurdering af den forventede fejlrisiko Skoleordningen
vil blive omfattet af det eksisterende system for forvaltning og kontrol af
udgifter under EGFL. Det
vurderes, at forslaget ikke vil medføre en højere fejlprocent for EGFL. 2.3. Foranstaltninger til
forebyggelse af svig og uregelmæssigheder Den
horisontale forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den
fælles landbrugspolitik finder anvendelse. Generelt
giver kontrolsystemerne fuldstændig administrativ kontrol over samtlige
støtteansøgninger, krydskontrol med andre databaser, hvis det anses for
hensigtsmæssigt, samt kontrol på stedet af et minimum af transaktioner,
afhængigt af den risiko, der er forbundet med den pågældende ordning. Påvises
der ved kontrollen på stedet mange uregelmæssigheder, skal der foretages
yderligere kontrol. Ifølge
lovgivningspakken for reformen af den fælles landbrugspolitik skal
medlemsstaterne forebygge, afsløre og korrigere uregelmæssigheder og svig,
pålægge sanktioner, som er effektive og virker afskrækkende, i overensstemmelse
med EU-lovgivningen og den nationale lovgivning, samt inddrive uberettiget
udbetalte beløb med renter. Pakken omfatter en mekanisme til automatisk
afslutning af sager om uregelmæssigheder, som indebærer, at såfremt
tilbagebetalingen ikke har fundet sted senest fire år efter datoen for
tilbagebetalingsanmodningen, eller senest otte år efter, hvis sagen er indbragt
for retten, dækkes de ikke-inddrevne beløb af den pågældende medlemsstat. Denne
mekanisme opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at opkræve uretmæssigt
udbetalte beløb så hurtigt som muligt. I
den indledende fase af den nye ordning, og selv om en formel EU-godkendelse
ikke er fastsat for strategierne for skolemælksordningen, muliggør bestemmelser
om disses indhold (og muligvis en skabelon) en eventuel tidlig påvisning og
forebyggelse af risiko for svig. Under
gennemførelsen hjælper anmodninger om juridisk fortolkning eller rådgivning fra
Kommissionen og/eller den videnskabelige EU-ekspertgruppe også medlemsstaterne
til at undgå svig. Desuden
udføres efterfølgende kontrol og en effektiv opfølgning på eventuelle påstande
om svigagtigt misbrug af ordningen. 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS
ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i
budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme · Eksisterende udgiftsposter på budgettet I samme rækkefølge som
udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgifts-område i den fler-årige finan-sielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag || OB/IOB ([6]) || fra EFTA-lande[7] || fra kandidat-lande[8] || fra tredjelande || i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) 2 || 05 02 08 12 – Skolefrugtordning || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ 2 || 05 02 12 08 – Skolemælk || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ · Nye budgetposter, som der er søgt om I samme rækkefølge som
udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgifts-område i den fler-årige finan-sielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredjelande || i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) || NA || || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ 3.2. Anslåede virkninger for
udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede
virkninger for udgifterne Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 2 || Bæredygtig vækst: naturressourcer || GD: AGRI || || || || 2014[9] || || 2016[10] || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT || || Aktionsbevillinger || || || || || || || || || || || 05 02 08 12 - Skolefrugtordning || Forpligtelser || (1) || || 122 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || || Betalinger || (2) || || 122 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || || 05 02 12 08 – Skolemælk[11] || Forpligtelser || (1a) || || 75 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || || Betalinger || (2a) || || 75 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || || Bevillinger I ALT || Forpligtelser || = 1+1a || || 197 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || || Betalinger || = 2+2 a || || 197 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || || Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || 197 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || Betalinger || (5) || || 197 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || 0 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || Bevillinger I ALT for UDGIFTSOMRÅDE 2 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || = 6+4 || || 197 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || Betalinger || = 65 || || 197 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 5 || "Administration" || mio. EUR || || || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT GD: AGRI || || || Menneskelige ressourcer || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Andre administrative udgifter || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 I ALT GD AGRI || Bevillinger || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Bevillinger I ALT for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 mio. EUR || || || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Betalinger || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 3.2.2. Anslåede virkninger for
aktionsbevillingerne –
X Forslaget/initiativet medfører ikke
anvendelse af aktionsbevillinger. –
¨ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som
anført herunder: Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR Mål og resultater angives || || || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT RESULTATER || Art[12] || Gen. snit. omkost-ninger || NEJ || Om-kost-ninger || NEJ || Om-kost-ninger || NEJ || Om-kost-ninger || NEJ || Om-kost-ninger || NEJ || Om-kost-ninger || NEJ || Om-kost-ninger SPECIFIKT MÅL: || At forbedre følsomme sociale gruppers adgang til fødevarer || Resultat || Antal ledsageforanstaltninger || || || || || || || || || || || || || Resultat || Antal børn i ledsageforanstaltninger || || || || || || || || || || || || || Resultat || Antal landbrugsrelaterede ledsageforanstaltninger || || || || || || || || || || || || || OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || 3.2.3. Anslåede virkninger for
administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
administrationsbevillinger –
X Forslaget/initiativet
medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder: mio. EUR || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || Menneskelige ressourcer || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Andre administrative udgifter || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 I ALT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Administrationsbevillingerne
vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som GD'et allerede har afsat til
forvaltningen af aktionen, og/eller ved GD’ets omfordeling, hvortil kommer de
eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse
med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige
begrænsninger. 3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige
ressourcer –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige
ressourcer –
X Forslaget/initiativet
medfører anvendelse af personaleressourcer som anført nedenfor: Overslag angives i fuldtidsækvivalenter || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 XX 01 01 01 (i hovedsædet og Kommissionens repræsentationskontorer) || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) || || || || || XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne) || || || || || XX 01 04 yy || - i hovedsædet || || || || || - i delegationer || || || || || XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning) || || || || || 10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning) || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || I ALT (*) || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 XX angiver det
berørte politikområde eller budgetafsnit. Personalebehovet vil blive
dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til forvaltning
af aktionen og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med
yderligere bevillinger, som kan tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med
den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige
begrænsninger. Opgavebeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Forvaltning af lovgivning, politikformulering, økonomisk analyse og rådgivning, koordinering mellem tjenestegrenene og høring, intern kommunikation og oplysning af offentligheden, institutionsrepræsentation og forhandling, håndtering af statistiske data. Eksternt personale || 3.2.4. Forenelighed med indeværende
flerårige finansielle ramme –
X Forslaget/initiativet
er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme. –
¨ Forslaget/initiativet medfører omlægning af det relevante
udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme –
¨ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
fleksibilitetsinstrumentet eller revision af den flerårige finansielle ramme 3.2.5. Tredjemands bidrag til
finansieringen –
Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser
om samfinansiering med tredjemand –
X Forslaget/initiativet
skal samfinansieres i henhold til følgende overslag: Unionens
finansielle bidrag til denne ordning er anført i artikel 1, stk. 3, i
udkastet til forordningen. Derudover fastlægges størrelsen af EU-støtten
(standardsats) til dækning af udgifter til en portion frugt og grøntsager og
mælk i delegerede retsakter. Størrelsen
af EU’s bidrag til udgifterne til produkter vil blive begrænset gennem en
maksimal EU-støtte pr. portion til frugt og grøntsager og mælk. Medlemsstaterne
får mulighed for at give nationale supplerende midler eller til at tiltrække
privat finansiering for at udvide omfanget og/eller intensiteten af deres
medvirken i skoleordningerne. På dette stadium er det ikke muligt at sætte tal
på de samlede beløb af tredjepartsbidrag i betragtning af tredjemands
forskelligartede karakter (offentlige og/eller private) og den nuværende mangel
på relevante oplysninger. 3.3. Anslåede virkninger for
indtægterne –
X Forslaget/initiativet
har ingen finansiel virkning for indtægterne –
¨ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger: ¨ for egne indtægter ¨ for diverse indtægter. [1] Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af
16. december 2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og
restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for
landbrugsprodukter (EUT L 346 af 20.12.2013, s.12). [2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for
landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF)
nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013,
s. 671). [3] ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret
ledelse) – ABB: Activity-Based Budgetting (aktivitetsbaseret budgetlægning). [4] Jf. artikel 54, stk. 2, litra a) eller b), i
finansforordningen. [5] Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og
henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html. [6] OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger. [7] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning. [8] Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle
kandidatlande på Vestbalkan. [9] Budgetbeløbene for 2014 angives kun til orientering. [10] Af sammenlignelighedshensyn forventes gennemførelsen at
begynde i 2016. Desuden gennemføres denne stigning i bevillingsrammen for
skolefrugt som aftalt i reformen af den fælles landbrugspolitik (Rådets
forordning (EU) nr. 1370/2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og
restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for
landbrugsprodukter) fra skoleåret 2014/2015, og beløbet antages at blive
udnyttet fuldt ud. [11] For så vidt angår mælkeordningen fastsætter der i
forslaget et rammebeløb på 80 mio. EUR pr. skoleår. Dette svarer til det
forventede gennemførelsesniveau for budgettet og er i overensstemmelse med det
samlede beløb til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte, som der tages
hensyn til i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. [12] Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal
leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej
osv.).