Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et europæisk arbejdsformidlingsnet, arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne /* COM/2014/06 final - 2014/0002 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET 1.1. Forslagets anvendelsesområde Formålet med dette forslag til forordning er
at styrke arbejdstagernes adgang til arbejdskraftmobilitetstjenester inden for
EU og derved støtte fair mobilitet og øge adgangen til beskæftigelsesmuligheder
i hele Unionen. Det afløser bestemmelserne om udveksling af
information om ledige stillinger, jobansøgninger og CV'er i alle
medlemsstaterne ("formidling og udligning"), der i øjeblikket findes
i kapitel II og artikel 38 i forordning 492/2011[1]
og er baseret på artikel 46 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
("traktaten"). Det (gen)indfører også det europæiske arbejdsformidlingsnet
Eures, der har til formål at yde bistand til jobsøgning og rekruttering på
tværs af medlemsstaterne. Et tilsvarende net er aktivt i dag i henhold til
Kommissionens afgørelse fra 2012[2].
Efter vedtagelsen af nærværende forordning vil Kommissionen derfor ophæve
ovennævnte afgørelse om det nuværende Eures-net. Artikel 45 i traktaten sikrer arbejdskraftens
frie bevægelighed inden for Unionen, mens der i artikel 46 fastlægges
foranstaltninger til at opnå dette, især ved at sikre et snævert samarbejde
mellem de nationale arbejdsformidlinger ("PES"). Kommissionen
fremsatte også for nylig et forslag om oprettelse af et net af PES'er[3] for at uddybe
samarbejdet og den gensidige læringsproces, jf. artikel 149 i traktaten. Dette net
vil dække en bredere vifte af mål og initiativer i form af incitamenter og supplerer
dette forslag. 1.2. Forslagets rationale Fri bevægelighed er en af de fire
grundlæggende frihedsrettigheder i Den Europæiske Union og et centralt aspekt
af EU-borgerskabet. Artikel 45 i TEUF fastslår EU-borgernes ret til at flytte
til en anden medlemsstat for at arbejde. Bevægelighed skaber sociale og økonomiske
fordele. Øget arbejdskraftmobilitet inden for EU vil give arbejdstagere større beskæftigelsesmuligheder
og hjælpe arbejdsgiverne med at besætte ledige job hurtigere og bedre. Dette
bidrager til udviklingen af et europæisk arbejdsmarked med et højt
beskæftigelsesniveau (artikel 9 i TEUF). Arbejdskraftmobiliteten inden for EU er
forholdsvis lav, når den sammenholdes med arbejdsmarkedets størrelse og den
erhvervsaktive befolkning i EU. Den årlige mobilitet i det tidligere EU-27 er
på 0,29 %, hvilket er mindre end i Australien (1,5 % mellem 8 stater)
og USA (2,4 % mellem 50 stater)[4].
Kun omkring 7,5 mio. ud af den europæiske arbejdsstyrke på omkring 241 mio.
(dvs. 3,1 %) er økonomisk aktive i en anden medlemsstat[5]. I øjeblikket finder
man høj arbejdsløshed i nogle medlemsstater side om side med et stort antal
ledige job i andre. Der er sket en betydelig stigning i antallet
af arbejdstagere, der angiver "klare hensigter" (dvs. andelen, der
planlægger at flytte inden for de følgende 12 måneder) om at flytte for at
arbejde i udlandet[6].
Registreringer hos Eures viser, at et stigende antal personer søger arbejde på
tværs af landegrænserne. Antallet af registrerede jobsøgende på Eures-portalen
er steget fra 175 000 til 1 200 000 mellem 2007 og december 2013 uden en
tilsvarende stigning i jobmobiliteten. I dag flytter kun omkring 700 000 personer i
gennemsnit hvert år for at arbejde i en anden medlemsstat[7], mens ekstrapolationer
af undersøgelserne viser, at omkring 2,9 mio. EU-borgere gerne ville flytte
inden for de kommende 12 måneder[8].
Dette udgør et betydeligt mobilitetspotentiale og en udfordring for Eures-nettet. Der er mange årsager til, at arbejdskraftmobilitetspotentialet
inden for EU ikke udnyttes, og til at de enkelte borgere ikke virkeliggør deres
hensigter om at blive mobile arbejdstagere. Undersøgelser[9] viser, at de mest
almindelige praktiske problemer, som man forventer eller støder på, er manglen
på relevante sprogkundskaber og problemer med at finde et job. EU kan bidrage
til at løse sidstnævnte problem ved at øge bevidstheden om
beskæftigelsesmulighederne i hele Unionen og udvikle hensigtsmæssige
støttetjenester for at tilskynde til ansættelse af borgere inden for EU. Dette
bliver det styrkede Eures-nets opgave. Eures-nettets funktion var genstand for visse
ændringer på Kommissionens initiativ gennem dens afgørelse fra 2012, men
kapitel II i forordning 492/2011, som udgør EU's lovramme for formidling og
udligning og informationsudveksling mellem medlemsstaterne om arbejdskraftmobilitet
inden for EU, er ikke blevet ændret siden 1992. Der er behov for en omfattende revision for at
tage højde for nye mobilitetsmønstre, øget krav om fair mobilitet, ændringer i
teknologien til deling af oplysninger om ledige job, at de jobsøgende og
arbejdsgiverne benytter en række forskellige rekrutteringskanaler, og at
formidlere på arbejdsmarkedet spiller en stigende rolle side om side med de
offentlige arbejdsformidlinger, når det drejer sig om rekrutteringstjenester. Fair
mobilitet forstås som mobilitet, der sker frivilligt og under overholdelse af
arbejdsretten og arbejdsnormer samt arbejdstagernes rettigheder i Unionen. I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde
den 28. og 29. juni 2012 om vækst- og beskæftigelsespagten anerkender man den
politiske nødvendighed af at styrke arbejdskraftmobiliteten inden for EU på
grund af de høje arbejdsløshedstal: "Eures-portalen bør udvikles til et
egentligt europæisk jobformidlings- og rekrutteringsværktøj (…)". I
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 13. og 14. december 2012 om den
årlige vækstundersøgelse 2013 og ungdomsarbejdsløshed opfordrede man
Kommissionen til at fremsætte forslag om en ny Eures-forordning. I sin EU Citizenship Report for 2013[10] forpligtede
Kommissionen sig til at fremlægge et initiativ i 2013 for modernisering af
Eures for at styrke arbejdsformidlingernes rolle og indvirkning på nationalt
plan og forbedre koordineringen af arbejdskraftmobiliteten i EU (aktion 2).
Modernisering af Eures behandles også i Kommissionens meddelelse "Free movement
of EU citizens and their families: Five actions to make a difference"[11] af 25. november 2013
som led i den aktion, der har til formål at hjælpe de lokale myndigheder med at
anvende EU's regler for fri bevægelighed i praksis (aktion 5). I overensstemmelse med anmodningen i
ovenstående konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 28. og 29. juni vil
Eures-nettet også blive gradvis udvidet til at dække lærlingeuddannelser og praktikophold.
Beskæftigelse gennem rekruttering af unge inden for EU støttes af Your first EURES
job (YfEJ). I denne ordning kombineres skræddersyet jobsøgningsbistand med
økonomisk bistand til rejseudgifter i forbindelse med ansættelsessamtaler, forhandling
om ansættelsesvilkår osv. Kommissionen har til hensigt at fortsætte sin støtte
til sådanne ordninger. Forslaget til forordning bør også styrke arbejdsformidlingernes
rolle med henblik på at udvikle partnerskaber for at opnå flere rekrutteringer
af unge inden for EU. For at sikre sammenhæng med igangværende initiativer på
EU-plan som f.eks. det storstilede samarbejde om digitale job og den europæiske
alliance for lærlingeuddannelser opfordres Eures-nettet også til aktivt at
fremme udviklingen af disse initiativer. 1.3. Mangler ved Eures-nettet I
overensstemmelse med beskæftigelsespakken[12]
vedtog Kommissionen i 2012 en afgørelse om at modernisere og styrke Eures-nettet[13]. Afgørelsen afløser
Kommissionens beslutning fra 2003[14]
og har til formål at skabe incitamenter til at styrke aktiviteterne vedrørende matchning,
placering og rekruttering inden for det nuværende Eures-net, bl.a. ved så vidt
muligt at åbne op for private arbejdsformidlinger ("PrES") uden at
ændre retsgrundlaget (forordning 492/2011). Kommissionens gennemførelsesafgørelse
2012/733/EU trådte i kraft den 1. januar 2014. Erfaringerne viser, at Eures-nettet med
omkring 900 rådgivere og en fælles platform for formidling og udligning af
ledige job i Europa - Eures-portalen - har hjulpet mange jobsøgende og
arbejdsgivere med at udnytte mobilitetsmulighederne. Dem, der retter
henvendelse til dette instrument og kan bruge de tjenester, det tilbyder,
sætter generelt pris på det. Alligevel er det klart, at instrumentet med
sine nuværende funktioner ikke er tilstrækkeligt rustet til at fremme videreudvikling
af mønstrene for fair mobilitet som led i løsningerne på skævhederne på det
europæiske arbejdsmarked, især i lyset af størrelsen på EU's arbejdsstyrke og
arten af udfordringen i den nuværende økonomiske situation. Følgende mangler er
identificeret i Eures-nettets funktion: –
En ufuldstændig pulje af ledige job og CV'er, der
er tilgængelig på EU-plan for alle medlemsstater (gennemsigtighed på
arbejdsmarkederne) –
Begrænset mulighed for matchning via
Eures-portalen, hvor man samler ledige job og CV'er på EU-plan, på grund af en
begrænset grad af semantisk interoperabilitet for data, der stammer fra de
nationale jobdatabaser (mulighed for automatisk matchning) –
Ulige adgang til Eures-tjenester i EU, fordi de
jobsøgende og arbejdsgiverne ikke systematisk modtager alle de nødvendige oplysninger
om Eures eller får tilbudt yderligere bistand i første fase af rekrutteringen (mainstreaming) –
Begrænsede muligheder for at bistå med matchning,
rekruttering og placering til jobsøgende og arbejdsgivere, der har udtrykt
interesse for arbejdskraftmobilitet inden for EU, herunder med at få adgang til
både aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og information og rådgivning om
social sikring (støttetjenester) –
En ineffektiv informationsudveksling mellem
medlemsstaterne om mangel på og overskud af arbejdskraft hæmmer et mere
målrettet praktisk samarbejde inden for Eures-nettet (informationsudveksling og
samarbejde). 1.4. Formål med forslaget Det overordnede mål er at gøre Eures-nettet
til et effektivt instrument for alle jobsøgende eller arbejdsgivere, der er
interesseret i arbejdskraftmobilitet inden for EU. De specifikke mål med
forslaget afhjælper ovennævnte mangler ved: –
at opnå et næsten fuldstændigt udbud af ledige job
på Eures-portalen, idet jobsøgende fra hele Europa har umiddelbar adgang til de
samme ledige job, kombineret med en omfattende pulje af tilgængelige CV'er, som
registrerede arbejdsgivere kan rekruttere fra –
at give Eures-portalen mulighed for at udføre
automatisk matchning mellem ledige job og CV'er i de forskellige medlemsstater,
som er oversat til alle EU-sprog, og en forståelse af færdigheder, kompetencer,
kvalifikationer og beskæftigelse, som erhverves på nationalt plan og sektorplan
–
at stille grundlæggende oplysninger om Eures-nettet
til rådighed i hele Unionen for alle jobsøgende eller arbejdsgivere, der søger kundetjenester
til rekruttering, og konsekvent give alle interesserede adgang til Eures-nettet
–
at bistå alle sådanne personer med matchning, placering
og rekruttering gennem Eures-nettet –
at støtte Eures-nettets funktion gennem
informationsudveksling om mangel på og overskud af arbejdskraft på nationalt
plan samt koordinering af foranstaltninger mellem medlemsstaterne. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER 2.1. Høring af medlemsstaterne Udgangspunktet for afgørelsen fra 2012 var
evalueringen af Eures-nettet i 2010[15].
I forbindelse med forberedelsen af afgørelsen fra 2012 har man gennemført
høringer med medlemsstaterne om de aktuelle mangler og Eures-nettets mulige fremtidige
udvikling. Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed blev
formelt hørt om forslaget til afgørelse i efteråret 2012. Hovedformålet med
afgørelsen, at ændre Eures-tjenesternes orientering fra generel information og
vejledning til en højere grad af matchning, placering og rekruttering, blev
generelt hilst velkommen. Alle medlemsstaterne har også støttet tanken om en
programmeringscyklus og fælles indikatorer for Eures-aktiviteter for at øge
gennemsigtigheden af resultaterne, styrke informationsudvekslingen og forbedre
koordineringen af aktionerne. Siden da har de enkelte medlemsstater på
ekspertmøder præciseret deres holdninger til anvendelsesområdet for mulige
gennemførelsesforanstaltninger i lyset af national praksis og nationale
begrænsninger. Som et resultat af disse møder enedes man om at justere tilgangen
i retning af at åbne nettet for andre tjenesteudbydere end PES for at give
medlemsstaterne mere tid og spillerum til at udvikle partnerskaber på nationalt
plan. 2.2. Høringer af fagfolk På grundlag af ovennævnte høringer om Eures-nettet
i almindelighed udsendte man i 2013 spørgeskemaer for at få oplysninger om
praksis for adgangen til ledige job på nationalt plan, jobsøgendes og
arbejdsgiveres adgang til Eures-nettet og tilrettelæggelsen af aktiviteter vedrørende
matchning, placering og rekruttering inden for Eures-nettet. Besvarelserne af
disse spørgeskemaer bekræfter de mangler, som Kommissionen har identificeret,
eftersom de viser, at der er stor forskel på medlemsstaterne med hensyn til a)
hvilke ledige job der formidles på europæisk plan (gennemsigtighed på
arbejdsmarkederne), b) deres udgangsposition i forhold til muligheden for
automatisk matchning, c) hvordan man får adgang til Eures-nettet i praksis (mainstreaming)
og d) det faktiske udbud af støttetjenester. 2.3. Konsekvensanalyse I overensstemmelse med politikken om bedre
lovgivning gennemførte man en konsekvensanalyse af de politiske
løsningsmodeller til afhjælpning af de identificerede mangler. De forskellige politiske løsningsmodeller var
1) bevarelse af status quo, 2) ændring af forordning 492/2011, for så vidt
angår Kommissionens beføjelser i forbindelse med gennemførelsen af bestemmelserne,
3) indførelse af en ny forordning med helt nye bestemmelser og 4) indførelse af
en ny forordning med specifikt mandat til Kommissionen om at styrke samarbejdet
mellem offentlige og private arbejdsformidlinger. Alle løsningsmodeller blev
analyseret i forhold til det overordnede mål om at gøre Eures-nettet til et
effektivt instrument for alle jobsøgende eller arbejdsgivere, der er
interesserede i arbejdskraftmobilitet inden for EU. Konsekvensanalysen viste, at den første
løsningsmodel ville medføre forsinkelser af den reform, der blev iværksat med
afgørelsen fra 2012. Den anden løsningsmodel ville give Kommissionen mulighed
for at fremsætte hensigtsmæssige foranstaltninger og videreføre processen i
retning af et mere effektivt instrument, men i lyset af begrænsningerne i nogle
medlemsstater ventedes den ikke at sikre det ønskede resultat af afgørelsen
uden ændringer af selve forordning 492/2011. Den anden løsningsmodel ville
heller ikke afhjælpe manglerne vedrørende automatisk matchning, mainstreaming,
støttetjenester samt informationsudveksling og samarbejde fuldstændig. Den
foretrukne løsning er derfor at lade forordning 492/2011 og afgørelsen fra 2012
afløse af et selvstændigt instrument, der kombinerer bestemmelserne i de to
instrumenter og afhjælper alle manglerne. Inden for denne løsningsmodel afviste
man en række specifikke alternativer som værende uforholdsmæssige i forhold til
de specifikke mål. Den fjerde løsningsmodel, som ud over løsningsmodel 3 ville
give Kommissionen mandat til selvstændigt at indgå partnerskaber med nye arbejdsformidlinger
til gavn for Eures-nettet som helhed, blev anset for at være mere vidtgående,
end det var nødvendigt på nuværende tidspunkt. Udvalget for Konsekvensanalyse ("IAB")
afgav en udtalelse om forslaget til konsekvensanalyse den 5. december 2013.
IAB's udtalelse samt den endelige konsekvensanalyse og resuméet heraf offentliggøres
sammen med dette forslag. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF
FORSLAGET 3.1. Retsgrundlag Forslaget er baseret på artikel 46 i TEUF, som
også danner retsgrundlag for forordning (EU) nr. 492/2011, og som giver
mulighed for at vedtage forordninger eller direktiver efter den almindelige
lovgivningsprocedure. 3.2. Nærheds- og
proportionalitetsprincippet Formålet med forslaget til forordning er nært
knyttet til de mål, der beskrives i artikel 3, stk. 3, i TEU, ifølge hvilken
Den Europæiske Union oprettede et indre marked baseret på en social
markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse
og sociale fremskridt, artikel 9 i TEUF, fremme af et højt
beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, og artikel 45 i
TEUF ("retten til at søge faktisk tilbudte stillinger (…) inden for
medlemsstaternes område i dette øjemed"). De individuelle specifikke foranstaltninger i
dette forslag hænger tæt sammen. De forstærker hinanden og burde sammen gøre
Eures-nettet til det foretrukne valg af instrument for alle jobsøgende eller
arbejdsgivere, der er interesserede i arbejdskraftmobilitet inden for EU. For
så vidt disse foranstaltninger indebærer en udvidelse af de nuværende
forpligtelser vedrørende gennemsigtighed, mulighed for automatisk matchning,
sikring af lige adgang til Eures-nettet i hele Unionen, en tydeligere
definition af praktiske støttetjenester og udvidelse af de nuværende
informationsudvekslingsordninger, vurderes de til at være en omfattende, men
afbalanceret reaktion på de forskellige mangler ved den nuværende
samarbejdsramme. Disse foranstaltninger er også hensigtsmæssige i lyset af de
arbejdsløses situation på arbejdsmarkederne, de jobsøgendes behov ("klare
hensigter") og de (teknologiske) udviklinger på markederne for ledige
stillinger og rekruttering. Den enkelte foranstaltning er velbegrundet i
sig selv som en foranstaltning, der skaber fri bevægelighed for arbejdstagere
som identificeret i artikel 46 i traktaten. Den enkelte foranstaltning har
enten til formål at forbedre det snævre "samarbejde mellem de nationale arbejdsformidlinger"
(artikel 46, litra a), i TEUF) og/eller ændre de "ordninger", der kan
formidle og skabe ligevægt mellem ledige stillinger og jobansøgninger (artikel
46, litra d), i TEUF). Formidling og udligning af ledige stillinger,
jobansøgninger og CV'er på tværs af grænserne og den deraf følgende formidling
af job til arbejdstagere forudsætter en fælles ramme for samarbejde mellem
organisationer i de forskellige medlemsstaterne, og målene for forslaget kan
ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, og derfor er der
behov for en indsats på EU-plan. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet går forordningen ikke videre, end hvad der er
nødvendigt for nå disse mål. Af hensyn til gennemsigtigheden vil
medlemsstaterne kun gøre de ledige stillinger og CV'er, der allerede findes
nationalt, tilgængelige på Eures-portalen. Automatisk matchning opnås ved hjælp
af simple interoperabilitetsværktøjer og ikke gennem indførelse af et fælles klassifikationssystem
til brug på nationalt plan. Mainstreaming, dvs. integrering af Eures-tjenester
i sagsbehandlernes aktiviteter hos arbejdsformidlingerne, kan opnås ved hjælp
af standardinformation (online og/eller på papir) og er kun relevant i de situationer,
hvor der på udtrykkelig anmodning fra enkeltpersoner i målgrupperne opnås
kontakt (dvs. i tilfælde af en anmodning om kundetjenester til arbejdsformidlingerne).
Der kan leveres støttetjenester på nationalt plan gennem en række muligheder og
kanaler, og intensiteten og omfanget kan afpasses i forhold til de jobsøgendes
og arbejdsgivernes individuelle situation. Medlemsstaterne vil mere systematisk
dele nationale oplysninger om mangel på og overskud af arbejdskraft, men
beslutningen om disse politikker falder uden for forordningens
anvendelsesområde. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Det
foreliggende forslag vil ikke have specifikke budgetmæssige virkninger for EU's
budget. Alle aktiviteter, som Europa-Kommissionen skal gennemføre for Eures-nettet,
og som indebærer et behov for menneskelige og/eller finansielle ressourcer,
hører under anvendelsesområdet for forordningen om indførelse af programmet for
beskæftigelse og social innovation ("EaSI") (2014-2020)[16] og vil blive dækket af
den årlige budgettildeling til dette program. I perioden 2014-2020 vil dette EU-program
betale for horisontale foranstaltninger som Eures-portalen, det fælles
uddannelsesprogram, målrettede mobilitetsordninger som Your first EURES Job og
udvikling af den europæiske klassifikation af færdigheder/kompetencer,
kvalifikationer og erhverv (ESCO). I samme periode er aktiviteter i
medlemsstaterne vedrørende arbejdskraftmobilitet inden for EU berettiget til
støtte under Den Europæiske Socialfond. 5. DETALJERET GENNEMGANG AF
FORSLAGET 5.1. Kapitel I – Almindelige
bestemmelser I dette kapitel defineres formålet med
forslaget (artikel 1) og de centrale begreber (artikel 2). Med forslaget indsættes bestemmelserne i
kapitel II og artikel 38 i forordning 492/2011 og Kommissionens afgørelse
733/2012/EU om Eures-nettet i en fælles ramme. Gennem hele forslaget henvises der til
arbejdstagere og arbejdsgivere som målgrupperne. Arbejdstagere defineres med
henvisning til borgernes rettigheder i henhold til artikel 45 i TEUF. I
forbindelse med disse bestemmelser er de borgere, der søger arbejde og har ret
til at have ansættelse og til at udføre denne aktivitet på en anden
medlemsstats område. De kan imidlertid også være statsborgere fra tredjelande,
der opholder sig lovligt i en medlemsstat og har ret til at arbejde, forudsat
at de kan flytte til en anden medlemsstat. Forslaget dækker også disse kategorier af
borgere, når de søger lærlingepladser eller arbejdsbaserede praktikpladser, der
omfatter en ansættelseskontrakt. Med henblik på at imødekomme Det Europæiske
Råds anmodning af 28.-29. juni 2012 er en række medlemmer af Eures-nettet
allerede i gang med uformelt at undersøge mulighederne for at udvide Eures-nettets
anvendelsesområde til at omfatte lærlingepladser og praktikpladser. I løbet af
2014 starter man et pilotprojekt, der giver medlemsstaterne mulighed for at
udveksle tilbud og ansøgninger på et frivilligt grundlag. Formålet skal være
gradvist at udvikle informationsudveksling, tilbud og ansøgninger på dette
område ud over de tilfælde, der er omfattet af en ansættelseskontrakt. 5.2. Kapitel II – Etablering af
Eures-nettet I dette kapitel genetableres Eures-nettet
(artikel 3). Heri fastlægges sammensætningen (artikel 4, stk. 1) og de
respektive roller og ansvarsområder for a) Kommissionen (Det Europæiske
Koordineringsbureau, artikel 6), b) de instanser, som medlemsstaterne har
udpeget til at gennemføre denne forordning (de nationale koordineringsbureauer,
artikel 7), og c) de organisationer, der deltager i Eures-nettet som
tjenesteudbydere (Eures-partnere, artikel 9). Eftersom formålet med nettet er
at yde gensidig bistand, har alle disse organisationer fælles ansvar (artikel
4, stk. 2). Eures-nettet skal bidrage til overordnede
politiske mål (artikel 5). Det er et instrument til fremme af arbejdskraftmobilitet
inden for EU og udgør én blandt mange løsninger og politikker til fremme af et
højt beskæftigelsesniveau. I artikel 8 etableres en ramme, på grundlag af
hvilken de enkelte medlemsstater giver organisationer tilladelse til at indgå i
Eures-nettet som Eures-partnere i henhold til de fælles minimumskriterier, der
fastsættes i bilaget (artikel 8, stk. 4). Denne bestemmelse er det vigtigste
redskab til udvidelse af Eures-nettet i henhold til dette forslag. Formålet er at indføre en fleksibel mekanisme,
der giver medlemsstaterne mulighed for (gradvist) at medtage alle de
organisationer i Eures-nettet, som de anser for nyttige med henblik på at fremme
Eures-nettets mål. –
For det første gives der ingen definition af en
ansøgerorganisation, så der kan gives adgang til en lang række relevante
organisationer, herunder private arbejdsformidlinger eller arbejdsformidlinger
fra den tredje sektor, arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, handelskamre
og ikke-statslige organisationer, der hjælper vandrende arbejdstagere. Alle
disse organisationer kan yde et meningsfuldt bidrag til at fremme arbejdskraftmobilitet
inden for EU på den ene eller den anden måde. –
For det andet kan nogle af disse organisationer
være omfattet af specifikke restriktioner, hvad angår deres mandat, retlige
status eller administrative kapacitet, og derfor er der mulighed for, at de kan
vælge kun at deltage i visse dele af Eures-nettets aktiviteter (artikel 9, stk.
1). –
For det tredje kan disse organisationer blive
Eures-partnere i samarbejde med andre organisationer (artikel 8, stk. 6).
Rammen giver således mulighed for stor fleksibilitet med hensyn til opbygning
af partnerskaber på nationalt plan og dermed for en gradvis udvikling af en
omfattende geografisk og tematisk dækning og levering af tjenester på nationalt
plan, der passer til de gældende mobilitetsmønstre og -behov. I artikel 8, stk. 3, indføres for arbejdsformidlinger
en ret til at anmode om deltagelse. Denne ret kan kun udøves i det land, hvor
den pågældende arbejdsformidling opererer lovligt (territorialitetsprincippet).
Mens de offentlige arbejdsformidlinger (PES) fortsat vil spille en fremtrædende
rolle i Eures-nettet (artikel 10), vil gennemgangen af ansøgninger fra andre
typer af arbejdsformidlinger blive overladt til de enkelte medlemsstater. En
medlemsstat kan indføre yderligere kriterier i forhold til kriterierne i
bilaget, hvis dette anses for nødvendigt (artikel 8, stk. 5). I artikel 11 indføres ét enkelt styringsorgan,
der skal lette det praktiske samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne
i forbindelse med denne forordning. 5.3. Kapitel III – Gennemsigtighed
I dette kapitel indføres specifikke
foranstaltninger vedrørende gennemsigtighed og automatisk matchning: –
for at opnå et næsten fuldstændigt udbud af ledige
stillinger på Eures-portalen, idet jobsøgende fra hele Europa har umiddelbar
adgang til de samme ledige stillinger, kombineret med en omfattende pulje af
tilgængelige CV'er, som registrerede arbejdsgivere kan rekruttere fra (artikel
14, 15 og 17) –
for at give Eures-portalen mulighed for at udføre
automatiseret matchning mellem ledige stillinger og CV'er på tværs af
medlemsstaterne, som er oversat til alle EU-sprog, og en forståelse af
færdigheder, kompetencer, erhverv og kvalifikationer, som er erhvervet på
nationalt plan (artikel 16). Bestemmelserne i dette kapitel understøtter
udtrykkeligt udvidelsen af princippet om gennemsigtighed til andre
organisationer end offentlige arbejdsformidlinger, i princippet gennem
Eures-partnernes frivillige deltagelse i Eures-nettet. Desuden tilskyndes PES'erne
til at udvikle partnerskaber med andre relevante organisationer vedrørende princippet
for nem adgang til Eures-portalen (artikel 15, stk. 2) og til at fremme
informationsudveksling på nationalt plan gennem etablering af et nationalt
center (artikel 15, stk. 5). Et næsten fuldstændigt udbud af ledige
stillinger I øjeblikket lægger ikke alle medlemsstater alle
de offentliggjorte ledige stillinger på nationalt plan ud på Eures-portalen. I
henhold til artikel 14, stk. 1, litra a), skal medlemsstaterne lægge alle de
ledige stillinger, de offentliggør nationalt, ud på Eures-portalen, hvilket udvider
anvendelsesområdet for artikel 13 i forordning 492/2011. For det første betyder dette afskaffelse af hidtidige
generelle, administrative begrænsninger i overførslen af ledige stillinger til
Eures-portalen som f.eks. begrænsninger vedrørende kontraktens art og varighed
eller arbejdsgivernes rekrutteringshensigter (artikel 14, stk. 2). For det andet betyder det, at følgende tilføjes
til den eksisterende pulje af ledige stillinger: ledige stillinger a) der
ligger hos offentlige arbejdsformidlinger på lokalt eller regionalt plan, men
som ikke hidtil har været delt centralt eller stillet til rådighed på
Eures-portalen, b) fra tredjeparter såsom private arbejdsformidlinger, når
disse stilles til rådighed for offentlige arbejdsformidlinger i henhold til
gældende nationale aftaler og c) fra Eures-partnere. Under hensyntagen til den forholdsvis nye
teknologiske udvikling med søgning via internettet betyder det begrænsede antal
medlemsstater, der benytter sådanne værktøjer, samt mulige problemer med
databeskyttelse, at det ikke for indeværende foreslås, at medlemsstaterne
stiller oplysninger, der er indhentet med websøgninger i henhold til national
lovgivning, til rådighed på Eures-portalen. En omfattende pulje af jobansøgninger og CV'er I øjeblikket foregår der ingen automatisk
elektronisk udveksling af CV'er eller andre profiloplysninger på jobsøgende på
europæisk plan trods formuleringen i artikel 13 i forordning 492/2011. I
henhold til artikel 14, stk. 1, litra b), skal medlemsstaterne fremover lægge
jobansøgninger og CV'er, der er tilgængelige på nationalt plan, ud på
Eures-portalen, hvis de pågældende har indvilliget i, at de må overføres til
Eures-portalen. Dette vil dække overførsel til Eures-portalen
af de oplysninger, som jobsøgende stiller til rådighed a) direkte for PES'er,
b) for PES'er som følge af aftaler eller ordninger vedrørende datadeling mellem
PES'er og andre arbejdsformidlinger og c) for Eures-partnere. Dette vil give
arbejdsgivere, der er registreret på Eures-portalen, mulighed for at få direkte
adgang til en større pulje af CV'er. Støttemekanismer for onlineadgang for
jobsøgende og arbejdsgivere For
at gøre det lettere for jobsøgende og arbejdsgivere at dele jobansøgninger, CV'er
og ledige stillinger på tværs af grænserne indføres der to forpligtelser: a) i
artikel 15 kræves det, at PES'er og andre Eures-partnere skal forbedre adgangen
til Eures-portalen på de jobsøgningsportaler, de administrerer, og b) i artikel
17 kræves det, at PES'er og andre Eures-partnere, der registrerer deres
oplysninger, skal tilbyde jobsøgende og arbejdsgivere hensigtsmæssig bistand,
hvis de også ønsker registrering på Eures-portalen. Automatisk matchning
Europa-Kommissionen er i færd med at udvikle
en europæisk klassifikation af færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og
erhverv. Det er hensigten, at den skal fungere som en automatisk,
færdighedsbaseret matchning-funktion på Eures-portalen, og den vil sikre fuld
interoperabilitet mellem nationale jobsøgningsportaler over hele Europa. Ud fra et teknisk synspunkt kræves der ingen
harmonisering af klassifikationssystemerne for at opnå interoperabilitet til
brug for automatisk matchning. Med henblik på at indføre en hensigtsmæssig mekanisme
i EU-lovgivningen, der giver alle medlemsstaterne mulighed for at udvikle
automatisk matchning på tværs af grænserne på nationale jobsøgningsportaler,
hedder det blot i artikel 16, at medlemsstaterne udarbejder en første
fortegnelse for at sammenligne alle klassifikationer med denne europæiske klassifikation.
I artikel 16, stk. 3, fastsættes en leveringsdato for alle medlemsstaterne,
hvorefter alle delte data vil være interoperable på betingelse af, at man
benytter tekniske standarder og skabeloner (artikel 16, stk. 5). Ansvaret for dataenes kvalitet Ansvaret for kvaliteten af oplysningerne om
ledige stillinger, deres korrekthed og deres overensstemmelse med nationale
love og standarder ligger hos den organisation, som stiller disse oplysninger
til rådighed for Eures-portalen. For at orientere brugerne af portalen om dette
ansvar er der en ansvarsfraskrivelse fra Kommissionen på portalen. Artikel 14
omhandler behovet for sådanne nationale love og standarder, jf. stk. 4, i stk.
5 fastlægges princippet om samarbejde og informationsudveksling på dette
område, og i henhold til stk. 6 skal kilden til data om ledige stillinger kunne
spores (til den organisation, der stiller dem til rådighed). 5.4. Kapitel IV – Støttetjenester I dette kapitel indføres specifikke
foranstaltninger vedrørende mainstreaming og støttetjenester: –
for at stille grundlæggende oplysninger om Eures-nettet
til rådighed i hele Unionen for alle jobsøgende eller arbejdsgivere, der søger kundetjenester
vedrørende rekruttering og for konsekvent at give alle interesserede adgang til
Eures-nettet (artikel 19 og artikel 20, stk. 1) –
for at bistå alle personer, der er interesserede i matchning,
placering og rekruttering gennem Eures-nettet (artikel 20, stk. 2-4, artikel
21-23). Bestemmelserne i dette kapitel understøtter
udtrykkeligt udvidelsen af leveringen af støttetjenester fra andre
organisationer end offentlige arbejdsformidlinger, i princippet gennem
Eures-partnernes frivillige deltagelse i Eures-nettet. Desuden tilskyndes
offentlige arbejdsformidlinger til at udvikle partnerskaber for at fremme en
sammenhængende pakke af ydelser over for arbejdsgiverne i forbindelse med
arbejdskraftmobilitet inden for EU (artikel 21, stk. 4). Principper
I artikel 18, stk. 1 og 2, knæsættes principperne
om, at medlemsstaterne skal sikre en effektiv adgang til Eures-nettet på deres
område, og at de skal udvikle en koordineret tilgang til støttetjenester under
hensyntagen til deres ansvar for systemet til godkendelse af Eures-partnere,
det nationale koordineringsbureaus funktion og de offentlige arbejdsformidlingers
rolle med hensyn til at tjene offentlighedens interesse på dette område. I
artikel 18, stk. 3, identificeres en række muligheder for levering af tjenester
på de enkelte medlemsstaters område. I artikel 18, stk. 5, knæsættes princippet om,
at støttetjenester til arbejdstagere skal være gratis, mens man for de fleste
støttetjenester til arbejdsgivere kan opkræve gebyrer i overensstemmelse med national
praksis (artikel 18, stk. 6). Mainstreaming I artikel 19 og artikel 20, stk. 1, fastsættes
henholdsvis, at a) alle arbejdstagere og arbejdsgivere, der lader sig
registrere med henblik på kundetjenester hos en arbejdsformidling i EU, skal
modtage de nødvendige grundlæggende oplysninger om, hvad Eures kan gøre for dem,
og at b) alle interesserede arbejdstagere proaktivt gøres bekendt med et
"Eures-tilbud" om yderligere bistand. Støttetjenester
I henhold til gældende praksis opfordres
organisationer i Eures-nettet til at levere informationstjenester, rådgivning
og vejledning til henholdsvis jobsøgende og arbejdsgivere på følgende måde: –
(…) hjælpe og rådgive jobsøgende, der er
interesserede i at arbejde i udlandet, om passende ledige stillinger og yde
hjælp og bistand med udarbejdelsen af ansøgninger og CV'er i overensstemmelse
med det anbefalede europæiske CV-format. Jobsøgende skal have mulighed for at
registrere deres CV i Eures' CV-database. –
(…) levere oplysninger og rekrutteringstjenester
til arbejdsgivere, der ønsker at rekruttere fra andre lande, herunder
rådgivning og hjælp med specificering af de potentielle kandidaters profil. De
fremmer kendskabet til Eures' CV-database som et værktøj, der kan give
arbejdsgivere adgang til en pulje af personer, der er interesserede i at
arbejde i udlandet. Med afgørelsen fra 2012 blev medlemsstaterne
opfordret til i højere grad at fokusere på matchning, placering og
rekruttering. Med henblik på at støtte en mere konsekvent
gennemførelse inden for Eures-nettet bør man i EU-lovgivningen specificere de
støttetjenester, der skal leveres til de jobsøgende og arbejdsgivere, der er
interesserede i bistand i forbindelse med arbejdskraftmobilitet inden for EU.
Artikel 20-23 dækker hele udbuddet af tjenester fra grundlæggende information
og rådgivning til mere personlig bistand, herunder om social sikring og bistand
efter rekrutteringen. Særlige
støttetjenester Grænsearbejdstagere står over for særlige
problemer vedrørende social sikring, beskatning og forsikring og kræver derfor
særlig bistand. De berørte medlemsstater kan beslutte at
oprette samarbejds- og servicestrukturer i grænseområder, og når de gør dette,
skal støttetjenesterne til grænsearbejdstagere omfatte a) en kvikskranke med
oplysning om ledige stillinger, jobansøgninger og CV'er (artikel 15, stk. 6),
b) målrettede grundlæggende oplysninger (artikel 19, stk. 2) og c) for så vidt
angår social sikring, en integreret onlineadgang (artikel 23, stk. 2) og bistand
og henvisning til kompetente myndigheder vedrørende social sikring (artikel 23,
stk. 3). Et specifikt eksempel på disse
støttestrukturer er grænseoverskridende partnerskaber. Med vejledning fra
offentlige arbejdsformidlinger i medlemsstaterne kan de samle offentlige
arbejdsformidlinger, arbejdsgivere og fagforeninger, lokale myndigheder og
andre institutioner, der arbejder med problemer vedrørende beskæftigelse og
faglig uddannelse i grænseregioner i forskellige partnerskabskonstellationer
afhængigt af behovene på de regionale grænseoverskridende arbejdsmarkeder.
Grænseoverskridende regioner, der er berettiget til specifikke
støttestrukturer, udgør et arbejdskraftopland, hvor der foregår en betydelig
pendling på tværs af grænsen, eller hvor der findes et klart potentiale for
dette. Ikke-diskriminerende adgang til aktive
arbejdsmarkedspolitikker I artikel 24 fastslås princippet om, at der
ikke må diskrimineres mellem statsborgere, der bevæger sig inden for deres eget
lands område, og statsborgere, der flytter mellem medlemsstaterne, i
forbindelse med adgangen til aktive arbejdsmarkedspolitikker (ligebehandling i
forbindelse med udadgående mobilitet). Dette er baseret på artikel 5 i
forordning 492/2011, hvori det hedder, at arbejdstagere, der søger
beskæftigelse i en medlemsstat, skal modtage samme bistand, som statsborgere i
den pågældende medlemsstat tilbydes (ligebehandling ved indadgående mobilitet).
5.5. Kapitel V – Forhold til mobilitetspolitikker I dette kapitel indføres den særlige
foranstaltning: –
til at støtte Eures-nettets funktion gennem informationsudveksling
om mangel på og overskud af arbejdskraft på nationalt plan samt koordinering af
foranstaltninger på tværs af medlemsstaterne (artikel 25-30). Bestemmelserne i dette kapitel understøtter
udtrykkeligt udvidelsen af indsamling og revision af information, data og
indikatorer fra andre organisationers side end offentlige arbejdsformidlinger
gennem Eures-partneres deltagelse i Eures-nettet. Overordnet formål med
informationsudveksling og -rapportering Det overordnede formål med dette kapitel er at
styrke de eksisterende ordninger for informationsdeling i Eures-nettet, når
dette gavner kvaliteten af konkrete kollektive resultater eller koordinering af
medlemsstaternes politikker. Aktiviteter vedrørende
informationsudveksling Artikel 25 overtager en bestemmelse, der blev
indført i forbindelse med forhandlingerne om EU-programmet for beskæftigelse og
social innovation. Dette bør bidrage til at integrere dataanalysearbejde af
mobilitetsstrømme og -mønstre i Eures-nettets arbejde. Eftersom denne bestemmelse
passer bedre i Eures-forordningen, foreslås det at ophæve den tilsvarende
artikel i EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (se artikel 35). I artikel 26 pålægges medlemsstaterne en pligt
til at dele arbejdsmarkedsdata af relevans for arbejdskraftmobilitet inden for
EU. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med at skabe sammenhæng mellem
foranstaltningerne inden for Eures-nettet og mobilitetspolitikkerne i bredere
forstand. Formålet med artikel 27 er at tilskynde alle
organisationer inden for Eures-nettet, dvs. koordineringsbureauerne, PES'erne
og andre Eures-partnere, til åbent og proaktivt at dele tilgængelige
oplysninger om situationen i de enkelte medlemsstater, som sandsynligvis kan
hjælpe arbejdstagere, der er interesserede i arbejdskraftmobilitet inden for
EU. Indtil videre indsamles disse oplysninger kun af koordineringsbureauer,
hvorefter de lægges på Eures-portalen. En mere inklusiv ikke-hierarkisk metode
til indsamling af denne type oplysninger vil være gavnlig for arbejdstagerne. Resultatet
kunne konsolideres i vedtagne skabeloner (artikel 27, stk. 3). Artikel 28 overtager tilgangen til
programmering i afgørelsen fra 2012. Deling af information om planlagte
aktiviteter, ressourcer og overvågning blandt nationale koordineringsbureauer
bør styrke effektiviteten af hele Eures-nettet. Det kan styrke
synergieffekterne og udviklingen af specifikke fælles rekrutteringsprojekter. Aktiviteter vedrørende rapportering I artikel 29 fastlægges nye metoder til måling
af Eures-nettets resultater. Artikel 30 har til formål at fortsætte den
tilgang, der blev indført i artikel 17 i forordning 492/2011 om, at der hvert
andet år skal aflægges rapport om gennemførelsen af kapitel II i forordningen. 5.6. Kapitel VI – Afsluttende
bestemmelser I artikel 31 præciseres det, at alle
foranstaltninger i nærværende forordning skal gennemføres i overensstemmelse
med EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger og de nationale
gennemførelsesforanstaltninger heraf. Idet Kommissionen i sin rolle som europæisk
koordineringsbureau er en af aktørerne skal forordning 45/2001 også overholdes.
Artikel 32 giver mulighed for efterfølgende
evaluering af indførelsen af denne forordning. Artikel 33 og 34 er standardbestemmelser i den
afledte EU-ret vedrørende anvendelsen af artikel 290 og 291 i TEUF. I artikel 35 fastsættes det, hvilke
bestemmelser der ophæves. I artikel 36 understreges det, at der findes
overgangsordninger i henhold til tiltrædelsestraktaterne. Denne bestemmelse
gælder for Kroatien. 2014/0002 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et europæisk arbejdsformidlingsnet,
arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af
arbejdsmarkederne (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 46, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[17], under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[18],
efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse, efter den almindelige
lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) Arbejdskraftens frie
bevægelighed er en grundlæggende frihedsrettighed for EU-borgere og udgør en af
grundpillerne i det indre marked, som er knæsat i artikel 45 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde ("traktaten"). Dens gennemførelse er
videreudviklet i EU-lovgivning, der tager sigte på at sikre fuld udøvelse af de
rettigheder, EU-borgere og deres familiemedlemmer har. (2) Arbejdskraftens frie
bevægelighed er et centralt element i udviklingen af et mere integreret EU-arbejdsmarked,
der giver arbejdstagere mulighed for at flytte fra områder med høj
arbejdsløshed til områder, der kendetegnes af mangel på arbejdskraft. Den
bidrager også til at finde de rette færdigheder til ledige stillinger og til at
afhjælpe flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. (3) Bestemmelserne i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 492/2011 af 5. april 2011 om
arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (kodifikation)[19] etablerede mekanismer til
formidling og udligning og informationsudveksling, og Kommissionens
gennemførelsesafgørelse 2012/733/EU af 26. november 2012 fastlagde
bestemmelserne for driften af et net ved navn Eures (det europæiske
arbejdsformidlingsnet) i henhold til nævnte forordning. Der er behov for en
revision af denne lovramme for at afspejle de nye mobilitetsmønstre, styrkede
krav til fair mobilitet, ændringer i teknologien til deling af oplysninger om
ledige stillinger, jobsøgendes og arbejdsgiveres brug af en række forskellige
rekrutteringskanaler og andre arbejdsmarkedsmægleres voksende rolle side om
side med de offentlige arbejdsformidlinger ("PES"), når det gælder
levering af rekrutteringstjenester. (4) Med henblik på at hjælpe de
arbejdstagere, der har ret til fri bevægelighed, til rent faktisk at udnytte
denne ret i praksis, har enhver statsborger i Unionen ret til bistand i henhold
til nærværende forordning, når vedkommende ønsker at tage og udøve lønnet
beskæftigelse, og ligeledes dennes familiemedlemmer, jf. artikel 45 i
traktaten. Medlemsstaterne skal give samme adgang til statsborgere fra
tredjelande, der i henhold til EU-lovgivningen eller national lovgivning har
ret til samme behandling som deres egne statsborgere på dette område. (5) Den stadig større gensidige
afhængighed mellem arbejdsmarkederne kræver et styrket samarbejde mellem
arbejdsformidlingerne for at sikre fri bevægelighed for alle arbejdstagere
gennem frivillig og fair arbejdskraftmobilitet inden for Unionen i
overensstemmelse med artikel 46, litra a), i traktaten, og derfor bør der
indføres en fælles ramme for samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen
om arbejdskraftmobilitet inden for Unionen. Denne ramme bør samle ledige
stillinger fra hele Unionen og give mulighed for at søge disse ledige
stillinger ("formidling og udligning"), definere levering af
tilhørende støttetjenester til arbejdstagere og arbejdsgivere samt sikre en
fælles tilgang til deling af oplysninger, der er nødvendige for at lette dette
samarbejde. (6) I vækst- og
beskæftigelsespakken bad Det Europæiske Råd om at få foretaget en undersøgelse
af mulighederne for at udvide Eures-nettet til at omfatte lærlingepladser og praktikpladser;
lærlingepladser og praktikpladser kan være omfattet af denne forordning, forudsat
at de pågældende betragtes som arbejdstagere, jf. de rettigheder, som tillægges
borgerne i artikel 45 i traktaten. Der bør indføres hensigtsmæssig udveksling
af generelle oplysninger om mobilitet for lærlingepladser og praktikpladser
inden for Unionen, og der bør ydes passende bistand til kandidater til disse pladser
på grundlag af en mekanisme for formidling og udligning af tilbud, når dette
anses for gennemførligt i henhold til hensigtsmæssige standarder og under
skyldig hensyntagen til medlemsstaternes beføjelser. (7) Der er behov for en mere
konsekvent anvendelse i hele Unionen af formidling og udligning,
støttetjenester og informationsudveksling om arbejdskraftmobilitet inden for
Unionen. Derfor er det nødvendigt at etablere Eures-nettet som en integrerende
del af den fælles ramme for samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen.
Roller og ansvarsområder for de forskellige organisationer, der deltager i nettet,
såsom Europa-Kommissionen ("Det Europæiske Koordineringsbureau"), de
organer, som medlemsstaterne har udpeget til at træffe foranstaltninger på
nationalt plan ("de nationale koordineringsbureauer"), og
organisationer, der bistår jobsøgende og arbejdsgivere
("Eures-partnere"), bør identificeres. (8) Det tværnationale og
grænseoverskridende samarbejde og støtten til alle organisationer, der arbejder
for Eures i medlemsstaterne, kan gøres lettere med en struktur på EU-plan
("Det Europæiske Koordineringsbureau"), som kan levere fælles
information, uddannelsesaktiviteter, redskaber og vejledning. Denne struktur bør
også være ansvarlig for udviklingen af den europæiske portal for jobmobilitet
(Eures-portalen), den fælles IT-platform. Der bør udarbejdes flerårige
arbejdsprogrammer i samråd med medlemsstaterne som retningslinjer for dens
arbejde. (9) Medlemsstaterne bør etablere
koordineringsbureauer på nationalt plan for at yde overordnet støtte og bistand
til alle organisationer på deres område, der arbejder for Eures, og støtte
samarbejdet med deres modparter i de øvrige medlemsstater og med Det Europæiske
Koordineringsbureau. Disse koordineringsbureauer bør navnlig have til opgave at
håndtere klager og problemer med ledige stillinger samt kontrollere
overholdelse af bestemmelserne i forbindelse med frivillig og fair
arbejdskraftmobilitet inden for Unionen. (10) Arbejdsmarkedsparternes
deltagelse i Eures-nettet bidrager især til analysen af hindringer for mobiliteten
samt fremme af en fair og frivillig arbejdskraftmobilitet inden for Unionen,
herunder i grænseområder. Derfor bør repræsentanter for arbejdsmarkedets parter
på EU-plan inddrages i den overordnede styringsstruktur for Eures-nettet, mens
nationale arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger kan ansøge om at blive
Eures-partnere. (11) Eures-nettets sammensætning
med hensyn til andre organisationer end de ovennævnte bør være fleksibel for at
kunne tilpasse sig skiftende udviklinger på markedet for rekrutteringstjenester.
En bred vifte af nye arbejdsformidlinger kombineret med de offentlige arbejdsformidlingers
nye rolle i forbindelse med nationale rekrutteringstjenester peger i retning
af, at der er behov for en samordnet indsats fra medlemsstaternes og
Europa-Kommissionens side for at åbne Eures-nettet, som er Unionens vigtigste
værktøj til levering af rekrutteringstjenester inden for Unionen. (12) En bredere medlemsbase i
Eures-nettet har sociale, økonomiske og finansielle fordele. Dette forbedrer
effektiviteten ved levering af tjenester ved at fremme partnerskaber, styrke
komplementariteten og forbedre kvaliteten. Det øger Eures-nettets markedsandel,
idet nye medlemmer tilføjer ledige stillinger, jobansøgninger og CV'er.
Tværnationalt og grænseoverskridende samarbejde, som er en central funktion i
driften af Eures-nettet, kan føre til innovative former for læring og
samarbejde mellem arbejdsformidlinger, herunder kvalitetsstandarder for ledige
stillinger og støttetjenester. Eures-nettet vil derfor opnå større relevans som
et af Unionens vigtigste værktøjer, som medlemsstaterne og Europa-Kommissionen
har adgang til, når de ønsker at yde støtte til konkrete foranstaltninger med
henblik på at sikre et højt beskæftigelsesniveau inden for Unionen. (13) I overensstemmelse med medlemsstaternes
beføjelser vedrørende tilrettelæggelsen af arbejdsmarkederne bør de selv have
ansvaret for at give organisationer tilladelse til at fungere som
Eures-partnere for Eures-nettet på hver deres område. Tilladelserne skal være
omfattet af fælles minimumskriterier og et begrænset sæt af grundlæggende
regler for godkendelsesprocessen for at sikre gennemsigtighed og lige
muligheder, når organisationer bliver medlemmer af Eures-nettet, med forbehold
af den nødvendige fleksibilitet for at tage højde for de forskellige nationale
modeller og samarbejdsformer mellem offentlige arbejdsformidlinger og andre
aktører på arbejdsmarkedet i medlemsstaterne. (14) Et af målene med Eures-nettet
er at støtte fair arbejdskraftmobilitet inden for Unionen, og derfor bør de
fælles minimumskriterier for at give organisationer tilladelse til at tilslutte
sig omfatte kravet om, at disse organisationer forpligter sig til fuldt ud at
overholde gældende arbejdsnormer og retlige krav. (15) Med henblik på at sikre en
korrekt balance mellem Eures-nettets nuværende funktion, som er baseret på et
langvarigt samarbejde mellem PES'er, og målet om at åbne Eures-nettet for nye
organisationer, bør der træffes foranstaltninger til anerkendelse af PES'ernes
særlige stilling i Eures-nettet. Der bør indføres en overgangsperiode,
hvorefter PES'ernes deltagelse også vil være omfattet af fuldstændig anvendelse
af de fælles minimumskriterier. Medlemsstaterne bør sikre, at PES overholder de
fælles minimumskriterier og forpligtelserne i henhold til forordningen. (16) Med henblik på at formidle
pålidelige og ajourførte oplysninger til arbejdsgivere og arbejdstagere om de
forskellige aspekter af arbejdskraftmobilitet inden for Unionen bør Eures-nettet
samarbejde med andre organer, tjenester og EU-net, der fremmer mobilitet og
informerer borgerne om deres rettigheder i henhold til EU-lovgivningen, såsom
Your Europe-portalen, Den Europæiske Ungdomsportal og SOLVIT, organisationer,
der er ansvarlige for anerkendelse af faglige kvalifikationer, og organer til
fremme, analyse og overvågning af samt støtte til ligebehandling af
arbejdstagere, som er udpeget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv ../2013 (EU) [om foranstaltninger til fremme af udøvelsen af
arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med arbejdskraftens frie
bevægelighed]. (17) Retten til fri bevægelighed
medfører, at det er nødvendigt at indføre et middel til støtte for formidling
og udligning, dvs. udveksling af ledige stillinger, jobansøgninger og CV'er for
at gøre arbejdsmarkedet fuldt ud tilgængeligt for både arbejdstagere og
arbejdsgivere i overensstemmelse med artikel 46, litra d), i traktaten, og
derfor bør der etableres en fælles IT-platform på EU-plan, der drives af
Kommissionen. Sikring af denne rettighed betyder, at arbejdstagerne rent
faktisk får adgang til alle beskæftigelsesmuligheder i hele Unionen. (18) Den fælles IT-platform, der
samler ledige stillinger og muligheden for at søge disse ledige stillinger og samtidig
giver jobsøgende og arbejdsgivere mulighed for automatisk at matche data i
henhold til forskellige kriterier og niveauer, burde gøre det lettere at skabe
ligevægt på Unionens arbejdsmarkeder, hvilket burde sikre et højt
beskæftigelsesniveau og bidrage til at undgå alvorlige trusler mod
levestandarden og beskæftigelsen i de forskellige regioner og brancher. (19) Det retlige ansvar for at
sikre den iboende og tekniske kvalitet af de oplysninger, der bliver gjort
tilgængelige for den fælles IT-platform, navnlig for så vidt angår data om
ledige stillinger, ligger hos den organisation, der stiller oplysningerne til
rådighed i overensstemmelse med medlemsstaternes love og/eller de standarder,
de har fastsat. Kommissionen bør fremme samarbejde for at gøre det muligt
tidligt at afsløre svig eller misbrug i forbindelse med udveksling af
oplysninger på europæisk plan. (20) Et fælles klassifikationssystem
for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv udgør et af de
vigtigste værktøjer for onlinejobansøgninger i Unionen, og derfor er det
nødvendigt at udvikle samarbejdet mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen
for at opnå interoperabilitet og en meningsfuld automatisk matchning på tværs
af grænserne, bl.a. ved at sammenligne det fælles klassifikationssystem med de nationale
klassifikationssystemer. Andre etablerede europæiske formater og værktøjer til
sikring af sammenlignelighed og gennemsigtighed af færdigheder og
kvalifikationer såsom den europæiske referenceramme for kvalifikationer og den samlede
ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass)
bør også anvendes i denne forbindelse. (21) Der bør indføres en fælles tilgang
til de tjenester, der leveres af de organisationer
("støttetjenester"), der deltager i Eures-nettet, og princippet om
ligebehandling af arbejdstagere og arbejdsgivere, der søger bistand til
arbejdskraftmobilitet inden for Unionen, bør sikres bedst muligt, og derfor bør
der indføres principper og regler vedrørende adgang til støttetjenester på de enkelte
medlemsstaters område. Denne fælles tilgang dækker også lærlingepladser og
praktikpladser, der betragtes som arbejde. (22) Et bredere og mere omfattende
udvalg af bistand vedrørende mulighederne for arbejdskraftmobilitet inden for
Unionen gavner arbejdstagerne, og det er nødvendigt at forbedre Eures-nettets
potentiale for at yde støtte til arbejdstagerne gennem hele deres arbejdsliv og
sikre deres mulighed for jobskifte og karriere. (23) Støttetjenester vil bidrage
til at mindske de hindringer, som jobsøgende står over for, når de udøver
arbejdstagernes rettigheder i henhold til EU-lovgivningen, og til at udnytte
alle jobmuligheder mere effektivt og derigennem sikre bedre
beskæftigelsesmuligheder for den enkelte. (24) En indgående forståelse af efterspørgslen
efter arbejdskraft med hensyn til erhverv, sektorer og arbejdsgiveres behov vil
gavne arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen, og derfor bør
støttetjenesterne omfatte bistand af god kvalitet til arbejdsgiverne, navnlig
små og mellemstore virksomheder. Et tæt samarbejde mellem arbejdsformidlinger
og arbejdsgivere vil gøre puljen af ledige stillinger større og øge jobmatchning
af egnede kandidater, sikre adgang til arbejdsmarkedet, navnlig for jobsøgende fra
sårbare grupper, og forbedre arbejdsmarkedsdata. (25) Der bør defineres fælles
støttetjenester for alle medlemsstaterne på grundlag af den begyndende enighed
om vellykket praksis i medlemsstaterne, for så vidt angår information,
vejledning og rådgivning til jobsøgende og arbejdsgivere. (26) Støttetjenester til
arbejdstagere hænger sammen med udøvelsen af deres grundlæggende
bevægelsesfrihed som arbejdstagere i henhold til EU-lovgivningen og bør være
gratis. Men støttetjenester til arbejdsgivere kan pålægges et gebyr i henhold
til den nationale praksis. (27) Man bør være særligt opmærksom
på at støtte mobilitet i grænseoverskridende regioner og levere tjenester til
grænsearbejdstagere, der bor i én medlemsstat og arbejder i en anden, og som
skal håndtere forskellig national praksis og forskellige retssystemer, og som
støder på specifikke administrative, retlige eller skattemæssige hindringer for
mobilitet. Medlemsstaterne kan vælge at etablere specifikke støttestrukturer
for at fremme denne form for mobilitet, og sådanne strukturer bør inden for
rammerne af Eures-nettet afhjælpe de specifikke behov for information,
vejledning, grænseoverskridende matchning mellem udbud af og efterspørgsel efter
arbejdskraft og de deraf følgende placeringer. (28) Gennemsigtighed på
arbejdsmarkederne og hensigtsmæssige muligheder for matchning er en
forudsætning for arbejdskraftmobilitet inden for Unionen. Man kan sikre en
bedre balance mellem udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft gennem et
effektivt system på EU-plan til udveksling af oplysninger om overskud af og mangel
på arbejdskraft nationalt og sektorspecifikt, som bør etableres mellem
medlemsstaterne og Europa-Kommissionen og bruges af medlemsstaterne som
grundlag for at udvikle deres mobilitetspolitikker og understøtte det praktiske
samarbejde inden for Eures-nettet. (29) Arbejdskraftens frie
bevægelighed og et højt beskæftigelsesniveau hænger tæt sammen og gør det
nødvendigt, at medlemsstaterne udvikler mobilitetspolitikker, der understøtter
mere velfungerende arbejdsmarkeder i Unionen. Medlemsstaternes
mobilitetspolitikker bør betragtes som en integrerende del af deres
arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitikker. (30) Der bør indføres en
programmeringscyklus for at støtte samordning af foranstaltninger vedrørende mobilitet
inden for Unionen. Programmeringen af medlemsstaternes aktivitetsplaner bør for
at være effektiv tage hensyn til oplysninger om mobilitetsstrømme og -mønstre,
dataanalyse af eksisterende mangel på og overskud af arbejdskraft og prognoser
herfor samt rekrutteringserfaringer og -praksis inden for Eures-nettet, og den
bør bestå af en revision af de eksisterende ressourcer og værktøjer, som
organisationerne i medlemsstaterne har til rådighed for at fremme arbejdskraftmobilitet
inden for EU. (31) Udveksling af udkast til aktivitetsplaner
mellem medlemsstaterne inden for programmeringscyklen bør give de nationale
koordineringsbureauer, der handler på medlemsstaternes vegne, mulighed for
sammen med Det Europæiske Koordineringsbureau at dirigere Eures-nettets
ressourcer i retning af hensigtsmæssige foranstaltninger og projekter og dermed
styre udviklingen af Eures-nettet som et mere resultatorienteret værktøj, der
kan reagere på arbejdstagernes behov i henhold til dynamikken på
arbejdsmarkederne. (32) Med henblik på at opnå hensigtsmæssige
oplysninger til måling af Eures-nettets resultater bør der indføres fælles
indikatorer. Disse indikatorer bør tjene som retningslinjer for de
organisationer, der deltager i Eures-nettet, med henblik på at identificere
deres resultater og bør bidrage til at vurdere fremskridtene i retning af at nå
målene med Eures-nettet som helhed, herunder dets bidrag til gennemførelsen af
en samordnet strategi for beskæftigelsen i overensstemmelse med artikel 145 i
traktaten. (33) Når foranstaltningerne i denne
forordning indebærer behandling af personoplysninger, skal dette foregå i
overensstemmelse med EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger[20] samt de nationale
gennemførelsesforanstaltninger heraf. (34) Nærværende forordning
respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som
navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
som omhandlet i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union. (35) Målet for denne forordning –
nemlig at etablere en fælles ramme for samarbejdet mellem medlemsstaterne med
henblik på at samle ledige stillinger og muligheden for at søge disse ledige
stillinger samt gøre det lettere at skabe ligevægt mellem udbud og
efterspørgsel på arbejdsmarkedet – kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkning
bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. (36) Beføjelsen til at vedtage
delegerede retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med
artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på
at sikre, at de forpligtelser, som pålægges medlemsstaterne vedrørende
godkendelse af organisationer, der tilslutter sig Eures-nettet som
Eures-partnere, og tilvejebringelse af fælles indikatorer for disse
organisationers resultater, kan ændres i lyset af erfaringerne med deres
anvendelse eller for at tage hensyn til udviklingen i arbejdsmarkedets behov.
Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under
sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i
forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge
for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter
til Europa-Parlamentet og Rådet. (37) For at sikre ensartede
betingelser for gennemførelsen af de gældende tekniske standarder og formater
vedrørende formidling og udligning og automatisk matchning samt modeller og
procedurer for deling af information mellem medlemsstaterne bør Kommissionen
tildeles gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011
af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser — VEDTAGET DENNE FORORDNING: KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 1
Formål 1. Formålet med denne forordning
er at lette udøvelsen af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen i
henhold til artikel 45 i TEUF gennem indførelse af en fælles ramme for
samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen. 2. For så vidt angår stk. 1
fastsættes i denne forordning mål, principper og regler for a) samarbejde mellem medlemsstaterne og
Kommissionen om deling af oplysninger om ledige stillinger, jobansøgninger og CV'er
og om den deraf følgende placering af arbejdstagere i job b) foranstaltninger truffet af og mellem
medlemsstaterne for at sikre ligevægt mellem udbud og efterspørgsel på Unionens
arbejdsmarked med henblik på at fremme et højt beskæftigelsesniveau c) hvordan et europæisk arbejdsformidlingsnet
mellem medlemsstaterne og Kommissionen fungerer d) tilhørende mobilitetsstøttetjenester for
arbejdstagere og arbejdsgivere. Artikel 2
Definitioner I denne forordning forstås ved: a) "de offentlige arbejdsformidlinger":
organisationer i medlemsstaterne, som er en del af relevante ministerier,
offentlige organer eller offentligretlige selskaber, der har ansvaret for at
gennemføre aktive arbejdsmarkedspolitikker og levere arbejdsformidling i
offentlighedens interesse b) "arbejdsformidlinger":
enhver juridisk eller fysisk person, der opererer lovligt i en medlemsstat, og
som leverer tjenester, der skal skaffe jobsøgende i arbejde og give arbejdsgivere
mulighed for at rekruttere arbejdstagere c) "ledigt job/ledig
stilling": tilbud om beskæftigelse, herunder om lærlingepladser og
praktikpladser, der betragtes som arbejde d) "formidling og udligning":
udveksling af information og behandling af ledige stillinger, jobansøgninger og
CV'er e) den "fælles IT-platform":
IT-infrastruktur og tilhørende platforme på EU-plan med henblik på formidling
og udligning f) arbejdsformidlingers
"placering" af en arbejdstager hos en arbejdsgiver eller en
arbejdsgivers "rekruttering" af en arbejdstager: levering af
tjenester for at skabe sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel med det formål
at besætte en ledig stilling g) "grænsearbejder": enhver
arbejdstager, som udøver lønnet beskæftigelse i en medlemsstat, men som er
bosat i en anden medlemsstat, hvortil han som hovedregel vender tilbage hver
dag eller mindst en gang om ugen. KAPITEL II
OPRETTELSE AF EURES-NETTET Artikel 3
Oprettelse Med denne forordning oprettes et europæisk
arbejdsformidlingsnet ("Eures-nettet"). Artikel 4
Sammensætning, roller og fælles ansvar 1. Eures-nettet omfatter
følgende kategorier af organisationer: a) Europa-Kommissionen, som har ansvaret for
at bistå Eures-nettet med udførelsen af sine aktiviteter gennem "Det
Europæiske Koordineringsbureau" b) Eures-medlemmerne, som er organer udpeget
af medlemsstaterne, som har ansvaret for at anvende denne forordning i de
respektive medlemsstater, dvs. "de nationale koordineringsbureauer" c) Eures-partnerne, som er organisationer,
som medlemsstaterne giver tilladelse til at levere bistand på nationalt,
regionalt og/eller lokalt plan med henblik på formidling og udligning og/eller
støttetjenester til arbejdstagere og arbejdsgivere. 2. I overensstemmelse med deres
respektive roller og ansvarsområder fremmer alle organisationer, der deltager i
Eures-nettet, aktivt i tæt samarbejde de muligheder, som arbejdskraftmobilitet
i Unionen tilbyder, og søger at forbedre de måder, hvorpå arbejdstagere og
arbejdsgivere kan udnytte disse muligheder på lokalt plan, regionalt plan,
nationalt plan og EU-plan. Artikel 5
Mål Eures-nettet bidrager til opnåelse af følgende mål: a) at lette udøvelsen af rettighederne,
jf. artikel 45 i TEUF og bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie
bevægelighed inden for Unionen[21] b) gennemførelse af den koordinerede
strategi for beskæftigelsen i overensstemmelse med artikel 145 i TEUF c) mere velfungerende og integrerede
arbejdsmarkeder i Unionen d) øget frivillig geografisk og
beskæftigelsesmæssig mobilitet i Unionen på et fair grundlag e) social inklusion og integration af
personer, der er udelukket fra arbejdsmarkedet. Artikel 6
Det Europæiske Koordineringsbureaus ansvarsområder 1. Det Europæiske Koordineringsbureau
skal navnlig sørge for følgende: a) udformning af en sammenhængende ramme for
og tilvejebringelse af horisontal støtte til Eures-nettet, herunder i) drift og udvikling af en europæisk portal for
jobmobilitet, "Eures-portalen", og tilhørende IT-tjenester, herunder
systemer og procedurer til udveksling af ledige job, jobansøgninger, CV'er og
støttedokumenter som kvalifikationspas o.l. samt andre oplysninger i samarbejde
med andre relevante EU-informations- og rådgivningstjenester eller –net og
-initiativer ii) informations- og kommunikationsaktiviteter iii) et fælles uddannelsesprogram for
Eures-personale iv) fremme af netværkssamarbejde, udveksling af
bedste praksis og gensidig læring inden for Eures-nettet b) analyse af geografisk og beskæftigelsesmæssig
mobilitet c) udvikling af en hensigtsmæssig ramme for
samarbejde og formidling og udligning inden for Unionen vedrørende
lærlingepladser og praktikpladser i henhold til denne forordning d) overvågning og evaluering af
Eures-aktivitet og beskæftigelsesresultater heraf i samarbejde med
Eures-medlemmer.
2. Dets flerårige
arbejdsprogrammer udarbejdes i samråd med Eures-koordineringsgruppen, jf.
artikel 11. Artikel 7
De nationale koordineringsbureauers ansvarsområder 1. Hvert nationalt
koordineringsbureau er ansvarligt for a) samarbejde med Kommissionen og de øvrige
medlemsstater om formidling og udligning inden for de rammer, der fastlægges i
kapitel III b) tilrettelæggelse af arbejdet for Eures i
medlemsstaten, herunder levering af støttetjenester i overensstemmelse med
kapitel IV c) koordinering af foranstaltninger, der
gennemføres af den pågældende medlemsstat og i samarbejde med andre
medlemsstater i henhold til kapitel V. 2. Det nationale koordineringsbureau
tilrettelægger også gennemførelsen på nationalt plan af de horisontale
støtteaktiviteter, der tilbydes af Det Europæiske Koordineringsbureau, jf.
artikel 6, i givet fald i tæt samarbejde med Det Europæiske Koordineringsbureau
og andre nationale koordineringsbureauer. Disse horisontale støtteaktiviteter er
navnlig: a) med henblik på offentliggørelse, herunder
på Eures-portalen, indsamling og validering af oplysninger om Eures-partnere,
der opererer fra dets nationale område, deres aktiviteter og omfanget af de
støttetjenester, de leverer til arbejdstagere og arbejdsgivere b) levering af forberedende undervisningsaktiviteter
vedrørende Eures-aktivitet, udvælgelse af personale til deltagelse i det fælles
uddannelsesprogram og i gensidige læringsaktiviteter c) indsamling og analyse af data vedrørende
artikel 28 og 29. 3. Med henblik på
offentliggørelse, herunder på Eures-portalen, og i arbejdstagernes og
arbejdsgivernes interesse skal det nationale koordineringsbureau validere,
regelmæssigt ajourføre og rettidigt formidle information og vejledning på
nationalt plan om: a) leve- og arbejdsvilkår b) administrative procedurer vedrørende
beskæftigelse c) gældende regler for arbejdstagere d) lærlingepladser og praktikpladser e) hvor det er relevant, situationen for
grænsearbejdstagere, navnlig i grænseoverskridende regioner. Hvor det er relevant, kan det nationale
koordineringsbureau validere og formidle oplysningerne i samarbejde med andre
informations- og rådgivningstjenester og -net samt relevante instanser på
nationalt plan, herunder dem, der er omhandlet i artikel 5 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/…/EU om foranstaltninger til fremme
af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed[22]. 4. Det nationale
koordineringsbureau yder generel støtte til de organisationer, der deltager i
Eures-nettet, på sit eget område med hensyn til samarbejdet med deres Eures-modparter
i andre medlemsstater. Dette omfatter støtte i tilfælde af klager vedrørende
ledige job og rekrutteringer via Eures samt samarbejde med offentlige
myndigheder som f.eks. arbejdstilsyn. 5. Det nationale
koordineringsbureau fremmer samarbejdet med interesserede parter som f.eks. karrierevejledningstjenester,
universiteter, handelskamre og organisationer, der arbejder med lærlinge- og praktikordninger.
6. Den enkelte medlemsstat
sikrer, at dens nationale koordineringsbureau får det nødvendige personale og
de nødvendige ressourcer til at udføre sine opgaver som defineret i denne
forordning. 7. Det nationale
koordineringsbureau ledes af en national koordinator, der er medlem af den i
artikel 11 omhandlede koordineringsgruppe. Artikel 8
Godkendelse af Eures-partnere 1. Hver medlemsstat opretter et
system for godkendelse af Eures-partnere, som skal deltage i Eures-nettet,
overvåger deres aktiviteter og deres overholdelse af den nationale lovgivning
og EU-lovgivningen i forbindelse med anvendelsen af denne forordning. Dette
system skal være gennemsigtigt, forholdsmæssigt og overholde princippet om
ligebehandling af ansøgerorganisationer og en retfærdig procedure. 2. Medlemsstaterne underretter
Det Europæiske Koordineringsbureau om deres nationale systemer og de
Eures-partnere, de har givet tilladelse til at deltage i Eures-nettet. 3. Enhver arbejdsformidling, der
opererer lovligt i en medlemsstat, kan i den pågældende medlemsstat anmode om
at måtte deltage i Eures-nettet som Eures-partner i henhold til betingelserne i
denne forordning og systemet i den pågældende medlemsstat. 4. Eures-partnere har tilladelse
til at deltage i Eures-nettet i henhold til de fælles minimumkriterier, der
fastlægges i bilaget. 5. De fælles minimumskriterier
gælder med forbehold af en medlemsstats anvendelse af yderligere kriterier eller
krav, som anses for nødvendige af medlemsstaten med henblik på en korrekt
anvendelse af de gældende regler for arbejdsformidlingers aktiviteter og den
effektive forvaltning af arbejdsmarkedspolitikkerne på dennes nationale område.
For at sikre gennemsigtighed skal sådanne kriterier og krav være en
integrerende del at det i stk. 1 omhandlede system. 6. Eures-partnerne kan inddrage
andre Eures-partnere eller andre organisationer med henblik på at overholde
kriterierne i bilaget. I sådanne tilfælde er den fortsatte eksistens af et
hensigtsmæssigt partnerskab en yderligere forudsætning for deltagelse i
Eures-nettet. 7. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
33 vedrørende ændring af bilaget. 8. Ved hjælp af
gennemførelsesretsakter kan Kommissionen vedtage en skabelon for beskrivelsen
af det nationale system og procedurerne for udveksling af oplysninger om de
nationale systemer mellem medlemsstaterne. Disse gennemførelsesretsakter
vedtages af Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 34, stk. 2.
Artikel 9
Eures-partnernes ansvar 1. Ansøgerorganisationer kan
vælge at deltage i Eures-nettet i henhold til følgende muligheder: a) at bidrage til puljen af ledige
stillinger i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra a) b) at bidrage til puljen af jobansøgninger
og CV'er i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra b) c) at levere støttetjenester til
arbejdstagere og arbejdsgivere i overensstemmelse med kapitel IV eller d) en kombination af litra a) til c). 2. Eures-partnere udpeger et
eller flere kontaktpunkter såsom formidlings- og rekrutteringskontorer,
callcentre, selvbetjeningsværktøjer og lignende, hvor arbejdstagere og
arbejdsgivere kan få hjælp til formidling og udligning og/eller adgang til
støttetjenester i overensstemmelse med denne forordning. Kontaktpunkterne kan
også udspringe af personaleudvekslingsprogrammer og udstationering af
forbindelsesofficerer eller inddrage fælles arbejdsformidlinger. 3. Kontaktpunkterne skal
tydeligt angive omfanget af de støttetjenester, de tilbyder arbejdstagerne og
arbejdsgiverne. 4. Medlemsstaterne kan kræve, at
Eures-partnere bidrager til a) driften af det nationale center, jf.
artikel 15, stk. 5, i form af et gebyr eller på anden vis b) udveksling af oplysninger, jf.
artikel 26 og 27 c) programmeringscyklen, jf. artikel 28 d) indsamling af data, jf. artikel 29. Medlemsstaterne træffer beslutning om de nærmere
bestemmelser for disse bidrag i deres nationale systemer i henhold til
proportionalitetsprincippet under hensyntagen til faktorer som Eures-partnerens
administrative kapacitet og dennes grad af deltagelse i Eures-nettet, jf. stk. 1.
Artikel 10
De offentlige arbejdsformidlingers rolle 1. Medlemsstaterne kan
uddelegere generelle opgaver eller aktiviteter vedrørende arbejdets
tilrettelæggelse i henhold til denne forordning til deres offentlige arbejdsformidlinger
som f.eks. udvikling og drift af nationale systemer for godkendelse af
Eures-partnere eller udarbejdelse og formidling af grundlæggende oplysninger,
jf. artikel 20. 2. Medlemsstaterne kan overdrage
leveringen af støttetjenester, jf. artikel 21-23, til deres offentlige arbejdsformidlinger,
hvis disse deltager i Eures-nettet, enten som en Eures-partner, der er godkendt
i henhold til artikel 8 i og bilaget til denne forordning, eller som en Eures-partner
i henhold til undtagelsen i stk. 3. 3. I en periode på højst fem år
fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato kan medlemsstaterne indføre en
undtagelse fra kravet om kontrol af anvendelsen af artikel 8 i og bilaget til nærværende
forordning for offentlige arbejdsformidlinger, der deltog i Eures-nettet på
ikrafttrædelsesdatoen for nærværende forordning i overensstemmelse med
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/733/EU og/eller i givet fald
Kommissionens afgørelse 2003/8/EF. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om
de meddelte undtagelser. Artikel 11
Koordineringsgruppen 1. Koordineringsgruppen består
af repræsentanter for Det Europæiske Koordineringsbureau og de nationale
koordineringsbureauer. 2. Koordineringsgruppen støtter
gennemførelsen af denne forordning ved at udveksle oplysninger og udvikle
vejledning. Den bidrager navnlig til at udarbejde udkast til tekniske
standarder og formater, jf. artikel 14, stk. 8, og artikel 16, stk. 5. 3. Det Europæiske
Koordineringsbureau tilrettelægger koordineringsgruppens arbejde og leder møderne.
Det inviterer repræsentanter for arbejdsmarkedets
parter på EU-plan til at deltage i møderne. Artikel 12
Fælles identitet og varemærket 1. Navnet Eures anvendes
udelukkende til aktiviteter inden for Eures-nettet i overensstemmelse med denne
forordning. Det illustreres ved hjælp af et standardlogo, udformet med et
grafisk design vedtaget af Det Europæiske Koordineringsbureau. 2. Eures-tjenestemærket samt
logoet, der repræsenterer det, er registreret som et EF-varemærke ved Kontoret
for Harmonisering i Det Indre Marked og skal benyttes af alle organisationer,
der deltager i Eures-nettet, jf. artikel 3, i forbindelse med alle deres
aktiviteter vedrørende Eures-nettet og denne forordning for at sikre en fælles
visuel identitet. 3. Organisationer, der deltager
i Eures-nettet, sikrer, at det oplysnings- og reklamemateriale, de udleverer,
er i overensstemmelse med Eures-nettets overordnede kommunikationsaktiviteter
og med oplysninger fra Det Europæiske Koordineringsbureau. 4. Kun Det Europæiske Koordineringsbureau
har beføjelser til at give tredjeparter tilladelse til at benytte Eures-logoet
og underretter de berørte organisationer herom. 5. Organisationer, der deltager
i Eures-nettet, underretter straks Det Europæiske Koordineringsbureau om enhver
tredjeparts eller ethvert tredjelands misbrug af logoet. Artikel 13
Samarbejde 1. Det Europæiske
Koordineringsbureau fremmer Eures-nettets samarbejde med andre EU-oplysnings-
og rådgivningstjenester og -net. 2. De nationale
koordineringsbureauer samarbejder med de i stk. 1 omhandlede tjenester og net
på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan om at opnå synergier og
undgå dobbeltarbejde og inddrager Eures-partnere, når dette er relevant. 3. Medlemsstaterne søger at
udvikle løsninger med kvikskranker til kommunikation med arbejdstagere og
arbejdsgivere om Eures-nettets og disse tjenesters og nets fælles aktiviteter. KAPITEL III
FÆLLES IT-PLATFORM Artikel 14
Etablering af den fælles IT-platform 1. Med henblik på at formidle og
udligne tilbud om beskæftigelse med ansøgninger om ansættelse stiller den
enkelte medlemsstat følgende til rådighed for Eures-portalen: a) alle tilgængelige ledige stillinger hos sine
offentlige arbejdsformidlinger samt ledige stillinger, der indberettes af
Eures-partnerne b) alle jobansøgninger og CV'er, der ligger
hos dennes offentlige arbejdsformidlinger, og som indberettes af
Eures-partnerne, hvis de pågældende arbejdstagere har indvilliget i også at
stille oplysningerne til rådighed for Eures-portalen på de i stk. 3 anførte vilkår. 2. Når medlemsstaterne stiller
oplysninger om ledige job til rådighed for Eures-portalen, a) foretager de ingen sondring, for så vidt
angår kontrakternes art og varighed eller arbejdsgivernes
rekrutteringshensigter b) kan de udelukke ledige stillinger, der
som følge af deres art eller som følge af nationale regler, kun kan søges af
borgere i et bestemt land. 3. Arbejdstagernes samtykke, jf.
stk. 1, litra b), skal være udtrykkelig, utvetydig, frivillig, specifik og
givet på et velinformeret grundlag. Arbejdstagerne kan til enhver tid trække
deres samtykke tilbage og kræve nogle af eller alle de oplysninger, der er
stillet til rådighed, slettet eller ændret. Arbejdstagerne skal kunne vælge
mellem en række muligheder for at begrænse adgangen til deres data eller visse
attributter. 4. Medlemsstaterne indfører
mekanismer og standarder, der er nødvendige for at sikre den iboende og
tekniske kvalitet af oplysninger om ledige stillinger og CV'er. 5. De udveksler oplysninger om
de i stk. 4 omhandlede mekanismer og standarder samt om standarder vedrørende
datasikkerhed og databeskyttelse. De samarbejder med hinanden og med Det
Europæiske Koordineringsbureau, navnlig i tilfælde af klager og oplysninger om ledige
stillinger, der ikke anses for at være i overensstemmelse med de gældende
standarder i henhold til den nationale lovgivnings bestemmelser. 6. De sikrer, at kilderne kan
spores med henblik på overvågning af kvaliteten af de pågældende data. 7. For at give mulighed for matchning
af udbud af beskæftigelse og ansøgninger om ansættelse leverer den enkelte
medlemsstat de i stk. 1 omhandlede oplysninger i henhold til et ensartet
system. 8. Ved hjælp af
gennemførelsesretsakter vedtager Kommissionen de nødvendige tekniske standarder
og formater, der har til formål at indføre det i stk. 7 omhandlede ensartede
system. Disse gennemførelsesretsakter vedtages af Kommissionen efter
undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3. Artikel 15
Adgang til den fælles IT-platform på nationalt plan 1. De offentlige arbejdsformidlinger
sikrer, at Eures-portalen er koblet til, klart synlig og intuitivt søgbar via
alle de jobsøgningsportaler, de forvalter, både på centralt, regionalt og
lokalt plan. 2. De offentlige arbejdsformidlinger
bestræber sig på at indgå aftaler med andre arbejdsformidlinger, der opererer
på den pågældende medlemsstats område, for at sikre, at princippet i stk. 1
også finder anvendelse på onlinejobsøgningsværktøjer, som de administrerer. 3. Medlemsstaterne sikrer, at alle
ledige stillinger, jobansøgninger og CV'er, som gøres tilgængelige på
Eures-portalen, gøres tilgængelige på linje med nationale data i de interne
værktøjer for sagsbehandlere, som administreres af medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger.
4. De berørte Eures-partnere
anvender også de principper, der er omhandlet i stk. 1 og 3, i overensstemmelse
med det valg, som disse organisationer har truffet i henhold til artikel 9,
stk. 1. 5. Medlemsstaterne etablerer et
nationalt center for at give mulighed for at overføre oplysninger til
Eures-portalen om ledige stillinger, jobansøgninger og CV'er, som gøres
tilgængelige af enhver organisation, der er villig til at dele disse
oplysninger på Eures-portalen. 6. Medlemsstaterne søger at
udvikle kvikskrankeløsninger til kommunikation med grænsearbejdstagere og
arbejdsgivere i disse grænseoverskridende regioner, når de pågældende
medlemsstater anser det for nødvendigt at etablere specifikke samarbejds- og tjenestestrukturer.
Artikel 16
Automatisk matchning gennem den fælles IT-platform 1. Kommissionen udvikler en
europæisk klassifikation af færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og
erhverv. Denne klassifikation er et redskab, der letter onlinejobsøgning på tværs
af grænserne i Den Europæiske Union ved at udføre jobmatchning, identificere
mangel på færdigheder, anerkende kvalifikationer og levere karrierevejledning
på Eures-portalen. 2. Medlemsstaterne samarbejder
med hinanden og med Europa-Kommissionen vedrørende interoperabilitet mellem
nationale systemer og den i stk. 1 omhandlede klassifikation. 3. Med henblik herpå udarbejder
hver medlemsstat inden den 1. januar 2017 en første fortegnelse med en sammenligning
mellem alle sine nationale, regionale og sektorspecifikke klassifikationer og
den klassifikation, der er omhandlet i stk. 1, og når fortegnelsen er taget i
brug foretager denne en regelmæssig ajourføring af fortegnelsen, for så vidt
angår udviklingen af rekrutteringstjenester, på grundlag af en ansøgning, der
kommer fra Det Europæiske Koordineringsbureau. 4. Kommissionen yder teknisk
bistand til medlemsstater, der vælger at erstatte nationale klassifikationer
med den i stk. 1 omhandlede klassifikation. 5. Ved hjælp af
gennemførelsesretsakter vedtager Kommissionen de nødvendige tekniske standarder
og formater, der har til formål at indføre den i stk. 1 omhandlede klassifikation.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages af Kommissionen efter
undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3. Artikel 17
Mekanismer for lettere adgang for arbejdstagere og arbejdsgivere 1. De offentlige arbejdsformidlinger
sikrer, at arbejdstagere, der benytter deres tjenester ved at stille deres
jobansøgninger og/eller CV'er til rådighed for dem, kan vælge at lade disse arbejdsformidlinger
bistå disse arbejdstagere med deres registrering på Eures-portalen ved hjælp af
det i artikel 15, stk. 5, omhandlede nationale center. 2. De offentlige arbejdsformidlinger
etablerer en lignende mekanisme for at lette registrering som arbejdsgiver på
Eures-portalen for de arbejdsgivere, der benytter deres tjenester til at offentliggøre
ledige stillinger på nationalt plan enten direkte gennem deres jobsøgningsportaler
eller via andre platforme, som understøttes af medlemsstaterne. 3. De berørte Eures-partnere
anvender også de principper, der er omhandlet i stk. 1 og 2, i overensstemmelse
med det valg, som disse organisationer har truffet i henhold til artikel 9,
stk. 1. 4. Arbejdstagere og
arbejdsgivere skal have adgang til generelle oplysninger om, hvordan, hvornår
og hvor de kan ajourføre, revidere og fjerne de pågældende data. KAPITEL IV
STØTTETJENESTER Artikel 18
Principper 1. Medlemsstaterne sikrer, at
arbejdstagere og arbejdsgivere kan få adgang til støttetjenester på nationalt plan.
2. Medlemsstaterne støtter
udviklingen af en koordineret tilgang til sådanne tjenester på nationalt plan. 3. Medlemsstaterne sikrer
levering af støttetjenester, jf. artikel 20-23, gennem Eures-partnere på
følgende måde: a) gennem de offentlige arbejdsformidlinger
i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 10 b) gennem organisationer, der handler under
de offentlige arbejdsformidlingers ansvar i den pågældende medlemsstat, i
henhold til delegation, udlicitering eller specifikke aftaler undertegnet enten
med disse offentlige arbejdsformidlinger eller andre organer vedrørende de
tjenester, som disse organisationer leverer c) gennem en eller flere Eures-partnere
eller d) en kombination af litra a)-c). 4. I den enkelte medlemsstat
skal de i artikel 20-23 omhandlede støttetjenester i det mindste leveres af
organisationer som omhandlet i enten stk. 3, litra a) eller stk. 3, litra b). 5. Støttetjenester for
arbejdstagere som beskrevet i artikel 20, 22 og 23 og den bistand til
registrering på Eures-portalen, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, er
gratis. 6. De støttetjenester til
arbejdsgivere, der er omhandlet i artikel 21 og 22, og den bistand til
registrering på Eures-portalen, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, kan være
pålagt gebyr. Ved opkrævning af gebyrer må der ikke gøres forskel mellem
gebyrer opkrævet for Eures-tjenester og gebyrer for andre, sammenlignelige
tjenester, der leveres af den pågældende organisation. 7. De berørte Eures-partnere
skal klart over for arbejdstagerne og arbejdsgiverne anføre, hvilke
støttetjenester de tilbyder, hvor og hvordan der er adgang til disse tjenester
samt betingelserne for denne adgang, gennem deres informationskanaler. Disse
oplysninger offentliggøres på Eures-portalen. Artikel 19
Adgang til grundlæggende oplysninger 1. Medlemsstaterne sikrer, at
alle arbejdstagere og arbejdsgivere, der anmoder om kundetjenester fra arbejdsformidlinger,
modtager eller gøres bekendt med grundlæggende oplysninger om tilgængelig mobilitetsstøtte
på nationalt plan, der a) som minimum informerer om Eures-portalens
og Eures-nettets eksistens, kontaktoplysninger for relevante Eures-partnere på
nationalt plan, oplysninger om de rekrutteringskanaler, de benytter
(e-tjenester, personaliserede tjenester, kontaktpunkternes placering) samt de
relevante weblinks og b) er let tilgængelige og præsenteres på en
brugervenlig måde. 2. Medlemsstaterne udvikler
specifikke oplysninger for grænsearbejdstagere i grænseoverskridende regioner,
når de pågældende medlemsstater anser det for nødvendigt at etablere specifikke
samarbejds- og tjenestestrukturer. 3. Det Europæiske
Koordineringsbureau støtter udviklingen af grundlæggende oplysninger i henhold
til denne artikel og bistår medlemsstaterne med at sikre en hensigtsmæssig
sprogdækning. Artikel 20
Støttetjenester for arbejdstagere 1. De berørte Eures-partnere
tilbyder proaktivt alle arbejdstagere, der søger beskæftigelse, mulighed for at
få adgang til de tjenester, der defineres i denne artikel. Når det er relevant,
gentages dette tilbud i løbet af jobsøgningsprocessen. 2. Hvis arbejdstagerne er
interesseret i yderligere bistand, leverer de berørte Eures-partnere
oplysninger og vejledning om individuelle beskæftigelsesmuligheder og tilbyder
dem navnlig følgende tjenester: a) at levere oplysninger om leve- og arbejdsvilkår
eller henvise til sådanne oplysninger b) at levere oplysninger om aktive
arbejdsmarkedsforanstaltninger og give adgang til sådanne foranstaltninger c) når det er nødvendigt at yde bistand i
forbindelse med udarbejdelsen af jobansøgninger og CV'er for at sikre
overensstemmelse med de i artikel 14, stk. 8, og artikel 16, stk. 5, omhandlede
europæiske tekniske standarder og formater d) når det er nødvendigt at yde bistand i
forbindelse med at uploade sådanne jobansøgninger og vedrørende relevante
nationale jobsøgningsportaler og Eures-portalen e) når det er relevant at medtage opfølgning
om mulighederne for placering inden for EU som led i den individuelle
handlingsplan f) når det er relevant at henvise til en
anden Eures-partner. 3. Hvis arbejdstagerne er
interesserede i yderligere bistand, og der er en rimelig sandsynlighed for placering
inden for EU, yder de berørte Eures-partnere yderligere jobsøgningsbistand i
form af tjenester som udvælgelse af egnede ledige stillinger, bistand i
forbindelse med udarbejdelse af jobansøgninger og CV'er samt levering af
oversættelser og/eller indhentning af præciseringer vedrørende specifikke
ledige stillinger i andre medlemsstater. 4. Efter rekruttering af en
arbejdstager i en anden medlemsstat som følge af tjenester leveret i
overensstemmelse med denne artikel giver de berørte Eures-partnere den
pågældende kontaktoplysninger på organisationer i bestemmelsesmedlemsstaten,
som kan tilbyde assistance efter rekrutteringen. Artikel 21
Støttetjenester for arbejdsgivere 1. De berørte Eures-partnere
leverer oplysninger og vejledning til arbejdsgivere, der er interesserede i at
rekruttere arbejdstagere fra andre medlemsstater, og tilbyder dem navnlig
følgende tjenester: a) at levere oplysninger om de specifikke
regler, der gælder ved ansættelse af de pågældende arbejdstagere b) at fremme brugen af Eures-nettet og CV-databasen
på Eures-portalen som et redskab, der kan bidrage til at besætte ledige job c) at levere oplysninger og vejledning om
faktorer, der kan lette rekrutteringen af arbejdstagere, samt støtte til deres
integration d) når de anmodes om det at levere
oplysninger om og vejledning i formulering af individuelle jobkrav i forbindelse
med et ledigt job, der er forståelige for et europæisk publikum e) når de anmodes om det at yde bistand i
forbindelse med udarbejdelsen af stillingsopslag for at sikre overensstemmelse
med de i artikel 14, stk. 8, og artikel 16, stk. 5, omhandlede europæiske
tekniske standarder og formater f) når det er nødvendigt at yde bistand i
forbindelse med registrering som arbejdsgiver på Eures-portalen g) når det er relevant at henvise til en
anden Eures-partner. 2. Hvis arbejdsgiverne er
interesserede i yderligere bistand, og der er en rimelig sandsynlighed for
rekruttering inden for EU, yder de berørte Eures-partnere yderligere bistand i
form af tjenester som forhåndsudvælgelse af egnede kandidater og levering af
oversættelser og/eller indhentning af præciseringer om specifikke
jobansøgninger. 3. Efter rekruttering af en
arbejdstager fra en anden medlemsstat som følge af tjenester leveret i
overensstemmelse med denne artikel giver de berørte Eures-partnere den
pågældende arbejdsgiver kontaktoplysninger på organisationer, som kan tilbyde bistand
i forbindelse med integrationen af nyrekrutterede arbejdstagere fra andre
medlemsstater. 4. De offentlige arbejdsformidlinger
bestræber sig på at indgå aftaler med andre arbejdsformidlinger, der opererer
på den pågældende medlemsstats område a) med henblik på i fællesskab at fremme
registreringen af arbejdsgivere på Eures-nettet på den pågældende medlemsstats
område og deres anvendelse af den fælles platform for europæisk formidling og
udligning b) at dele oplysninger og bedste praksis om
støttetjenester for arbejdsgivere, der er interesseret i at rekruttere
arbejdstagere fra andre medlemsstater. Artikel 22
Bistand efter rekruttering 1. De berørte Eures-partnere leverer
på anmodning fra arbejdstagere og arbejdsgivere generelle oplysninger om
bistand efter rekruttering og om, hvor man kan få bistand efter rekruttering
såsom undervisning i interkulturel kommunikation, sprogkurser og støtte til
integration. 2. I henhold til en undtagelse
fra artikel 18, stk. 5, kan Eures-partnere tilbyde den i stk. 1 omhandlede
bistand til arbejdstagere mod et gebyr. Artikel 23
Lettere adgang til oplysninger og tjenester vedrørende social sikring 1. Medlemsstaterne sikrer
koordinering mellem støttetjenester under denne forordning og tjenester inden
for social sikring, som leveres af de kompetente myndigheder. 2. For så vidt angår stk. 1 støtter
medlemsstaterne udviklingen af integreret onlineadgang som en første kilde til
information for arbejdstagere, grænsearbejdstagere og arbejdsgivere. 3. Efter anmodning fra
arbejdstagere, grænsearbejdstagere og arbejdsgivere leverer de berørte
Eures-partnere generelle oplysninger om rettighederne vedrørende social sikring
og påtager sig at henvise disse anmodninger om specifikke oplysninger til de
kompetente myndigheder og eventuelt til andre organer, der støtter
arbejdstagerne med at udøve deres rettigheder inden for rammerne af den frie
bevægelighed. Artikel 24
Adgang til nationale arbejdsmarkedsforanstaltninger En medlemsstat må ikke begrænse adgangen til
nationale arbejdsmarkedsforanstaltninger udelukkende med den begrundelse, at en
arbejdstager søger denne bistand med henblik på at finde beskæftigelse på en
anden medlemsstats område. KAPITEL V
FORHOLD TIL MOBILITETSPOLITIKKER Artikel 25
Udveksling af oplysninger om strømme og mønstre Kommissionen og medlemsstaterne overvåger
strømme og mønstre i arbejdskraftmobilitet i Unionen på grundlag af
Eurostat-statistikker og de tilgængelige nationale data. Artikel 26
Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne 1. Den enkelte medlemsstat
indsamler og analyserer navnlig oplysninger om: a) mangel på arbejdskraft og overskud af
arbejdskraft på nationale og sektorspecifikke arbejdsmarkeder og i hvilket
omfang arbejdskraftmobilitet kan afhjælpe disse problemer b) Eures-aktiviteter på nationalt plan c) Eures-nettets stilling på markedet for
rekrutteringstjenester på nationalt plan som helhed. 2. De nationale
koordineringsbureauer har ansvaret for at dele oplysninger inden for Eures-nettet
og bidrage til den fælles analyse. 3. Under hensyntagen til
informationsudveksling og den fælles analyse udvikler medlemsstaterne mobilitetspolitikker
som en integrerende del af deres beskæftigelsespolitikker. Disse mobilitetspolitikker
udgør den ramme, som medlemsstaterne anvender til gennemførelsen af den i
artikel 28 omhandlede programmering. 4. Det Europæiske
Koordineringsbureau fastlægger procedurer og træffer praktiske foranstaltninger
for at fremme udvekslingen af oplysninger mellem de nationale
koordineringsbureauer og gennemførelsen af den fælles analyse. Artikel 27
Informationsudveksling, som ledsager støttetjenester 1. Alle de organisationer, der
deltager i Eures-nettet, jf. artikel 4, skal dele og udveksle oplysninger om
situationen i medlemsstaterne vedrørende leve- og arbejdsvilkår, administrative
procedurer og de gældende regler for arbejdstagere fra andre medlemsstater og
derved give vejledning til arbejdstagere og arbejdsgivere. 2. De deler og udveksler også
oplysninger om situationen i medlemsstater, der yder vejledning til
grænsearbejdstagere. 3. Kommissionen vedtager skabeloner
og procedurer for udveksling af disse oplysninger i form af
gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages af Kommissionen
efter rådgivningsproceduren i artikel 34, stk. 2. Artikel 28
Programmering 1. Hvert nationalt
koordineringsbureau udarbejder hvert år et arbejdsprogram for de
organisationer, der deltager i Eures-nettet på den pågældende medlemsstats
område. 2. I disse arbejdsprogrammer præciseres
følgende: a) de vigtigste aktiviteter, der gennemføres
i overensstemmelse med denne forordning b) de samlede menneskelige og finansielle
ressourcer, der er afsat til gennemførelsen c) ordningerne vedrørende overvågning og
evaluering af de planlagte aktiviteter. 3. De nationale
koordineringsbureauer og Det Europæiske Koordineringsbureau gennemgår i
fællesskab udkastene til arbejdsprogrammer, inden disse færdiggøres. 4. Repræsentanterne for
arbejdsmarkedets parter på EU-plan, som deltager i Eures-koordineringsgruppen,
skal høres om udkastene til arbejdsprogrammer. 5. Kommissionen vedtager de
nødvendige skabeloner og procedurer for programmeringen i form af
gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages af Kommissionen
efter rådgivningsproceduren i artikel 34, stk. 2. Artikel 29
Dataindsamling og indikatorer 1. Medlemsstaterne sikrer, at
der forefindes procedurer til udarbejdelse og indsamling af oplysninger om
aktiviteter, der gennemføres på nationalt plan i henhold til følgende
kategorier af indikatorer: a) information og vejledning fra Eures-nettet
på grundlag af antallet af kontakter, som Eures-medarbejderne har med
arbejdstagere og arbejdsgivere b) placering og rekruttering som følge af
Eures-aktiviteten på grundlag af antallet af ledige stillinger, jobansøgninger,
CV'er, der håndteres og behandles af Eures-medarbejdere, og antallet af
arbejdstagere, der rekrutteres i en anden medlemsstat som følge heraf c) resultater om kundetilfredshed med
Eures-nettet, som ligeledes opnås ved brug af undersøgelser. 2. Det Europæiske
Koordineringsbureau er ansvarligt for at indsamle data om Eures-portalen og
udviklingen i samarbejdet om formidling og udligning i henhold til denne
forordning. 3. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
33 vedrørende videreudvikling af de fælles indikatorer. Artikel 30
Gennemførelsesrapporter Under hensyntagen til de oplysninger, der
indsamles i henhold til dette kapitel, forelægger Europa-Kommissionen hvert
andet år en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om arbejdskraftmobilitet inden for
Unionen og de tjenester, der stilles til rådighed for arbejdstagerne for at
lette udøvelsen af den frie bevægelighed i overensstemmelse med artikel 46 i
TEUF. KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 31
Beskyttelse af personoplysninger Nærværende forordnings bestemmelser skal
gennemføres i overensstemmelse med EU-lovgivningen om behandling af
personoplysninger, navnlig direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger[23]
og de nationale gennemførelsesforanstaltninger heraf samt forordning (EF) nr.
45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri
udveksling af sådanne oplysninger[24]. Artikel 32
Efterfølgende evaluering Europa-Kommissionen forelægger
Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg en efterfølgende evaluering af anvendelsen og virkningerne af
denne forordning fem år efter dens ikrafttrædelse. Rapporten kan ledsages af forslag til
retsakter, der ændrer nærværende forordning. Artikel 33
Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Beføjelsen til at vedtage
delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede
retsakter, jf. artikel 8 og 29, tillægges Kommissionen for en ubegrænset
periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden eller fra en anden dato
fastsat af lovgiveren. 3. Den i artikel 8 og 29
omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede
er i kraft. 4. Så snart Kommissionen
vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget
i henhold til artikel 8 og 29 træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to
måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist
begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen
forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. Artikel 34
Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af
Eures-udvalget nedsat ved denne forordning. Dette udvalg er et udvalg som
omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til dette
stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011. 3. Når der henvises til dette
stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Artikel 35
Ophævelse 1. Følgende bestemmelser i
nedenstående retsakter ophæves hermed: a) Kapitel II og artikel 38 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af
5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen b) Artikel 23 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program
for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") og om ændring af
afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske
mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social
integration. 2. Henvisninger til de ophævede
retsakter betragtes som henvisninger til denne forordning. Artikel 36
Anvendelse Denne forordning finder anvendelse på
medlemsstaterne og deres statsborgere med forbehold af artikel 2 og 3 i
forordning (EU) nr. 492/2011. Artikel 37
Ikrafttræden Denne
forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne
Formand Formand [1] EUT L 141 af 27.5.2011, s.1. [2] Kommissionens afgørelse 2003/8/EF af 23. december om
gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 med hensyn til formidling
og udligning af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse (EUT L 5 af 19.1.2003,
s.16) blev ophævet ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/733/EU af 26.
november 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 492/2011 (EUT L 328 af
28.11.2012, s. 21). Denne afgørelse træder i kraft den 1.1.2014. [3] COM(2013) 430. [4] OECD
Economic Surveys European Union, March 2012 eller http://www.oecd-ilibrary.org/economics/oecd-economic-surveys-european-union-2012_eco_surveys-eur-2012-en. [5] Dette tal omfatter ikke arbejdstagere, der bor i én
medlemsstat og arbejder i en anden (grænsearbejdstagere). [6] EU Employment og Social Situation Quarterly Review, juni
2013, baseret på undersøgelsesdata fra Gallup World. [7] Med anvendelse af den årlige andel på 0,29 % for
hele arbejdsstyrken (241 mio.). [8] Anvendelsen af undersøgelsesdata fra Gallup World for
andelen af personer, der planlægger at flytte inden for de kommende 12 måneder,
1,2 % i 2011 og 2012, på hele arbejdsstyrken (241 mio.). [9] Særnummer Eurobarometer 337: Geographical and labour
market mobility (2009). [10] COM(2013) 269 final. [11] COM(2013) 837 final. [12] COM(2012) 173 final. [13] EUT L 328 af 28.11.2012, s. 21. [14] EUT L 5 af 10.1.2003, s. 16. [15] KOM(2010) 731 endelig. [16] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social
innovation ("EaSI") og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om
oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel
for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238). [17] EUT C […] af ]…], s. […]. [18] EUT C […] af ]…], s. […]. [19] EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1. [20] Navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af
24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(EUT L 281 af 23. november 1995) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og
-organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EUT L 8 af 12. januar
2001, s. 1). [21] EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1. [22] COM(2013) 236 final. [23] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. [24] EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1. BILAG
1.
Levering af tjenester
1.
Forefindelse af hensigtsmæssige mekanismer og
procedurer til kontrol og sikring af fuldstændig overholdelse af gældende
arbejdsnormer og retlige krav, herunder gældende databeskyttelseslovgivning, og
krav til og standarder for kvaliteten af data om ledige stillinger 2.
Påvist kapacitet til at tilbyde tjenester
vedrørende formidling og udligning og/eller støttetjenester i henhold til denne
forordning, i givet fald i overensstemmelse med det valg, som organisationen
har truffet 3.
Evne til at levere tjenester gennem faciliteter med
flere kanaler, idet der mindst er et internet/websted for organisationen til
rådighed 4.
Kapacitet til at henvise arbejdstagere og
arbejdsgivere til andre Eures-partnere og/eller organer med ekspertise i arbejdskraftens
frie bevægelighed 5.
Bekræftelse af, at man overholder princippet om
gratis Eures-tjenester til arbejdstagere
2.
Deltagelse i Eures-nettet
1.
Evne til at sikre en rettidig og pålidelig levering
af de pågældende data 2.
Forpligtelse til at overholde de tekniske
standarder og formater for formidling og udligning og informationsudveksling i
henhold til denne forordning 3.
Evne og forpligtelse til at levere oplysninger til
det nationale koordineringsbureau om levering af tjenester i henhold til denne
forordning 4.
Forefindelse af eller forpligtelse til at sikre
hensigtsmæssige menneskelige ressourcer i lyset af det geografiske eller
institutionelle mandat, som organisationen ønsker at få som Eures-partner 5.
Forpligtelse til at garantere kvalitetsstandarder
for personalet og til at tilmelde personalet til det fælles uddannelsesprogram.