Fælles forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien /* JOIN/2014/03 final - 2014/0022 (NLE) */
BEGRUNDELSE (1)
Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af
18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af
situationen i Syrien gav virkning til Rådets afgørelse 2011/782/FUSP[1]. Rådets afgørelse
2012/739/FUSP[2]
ophævede og erstattede afgørelse 2011/782/FUSP. Den 1. juni 2013 udløb
afgørelse 2012/739/FUSP. Den blev efterfulgt af afgørelse 2013/255/FUSP, som
gælder indtil den 1. juni 2014. (2)
Det er nødvendigt at indføre en undtagelse fra
indefrysningen af aktiver, således at pengemidler eller økonomiske ressourcer,
som tilhører syriske statsejede enheder eller den syriske centralbank, kan
frigives til betalinger på Den Syriske Arabiske Republiks vegne til
Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) til aktiviteter vedrørende
OPCW's kontrolmission og destruktion af syriske kemiske våben, herunder OPCW's
særlige trustfond for de finansielle ressourcer, der er nødvendige til
aktiviteter vedrørende destruktion af syriske kemiske våben uden for Den
Syriske Arabiske Republiks område. (3)
Der er behov for yderligere handling fra Unionens
side for at gennemføre disse foranstaltninger. Unionens højtstående
repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og
Europa-Kommissionen foreslår at ændre forordning (EU) nr. 36/2012 i
overensstemmelse hermed. 2014/0022 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om
restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215, under henvisning til Rådets afgørelse
2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over
for Syrien[3],
under henvisning til fælles forslag fra
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
og Europa-Kommissionen og ud fra følgende betragtninger: (1) Den ... januar 2014 vedtog
Rådet afgørelse 2014/.../FUSP om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP. (2) Der bør indføres en
yderligere undtagelse fra forbuddet mod at stille pengemidler eller økonomiske
ressourcer til rådighed, således at der kan frigives pengemidler eller
økonomiske ressourcer, der tilhører statsejede enheder eller den syriske
centralbank, med henblik på at foretage betalinger på vegne af Den Syriske
Arabiske Republik til Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) til
aktiviteter vedrørende OPCW's kontrolmission og destruktion af syriske kemiske
våben. (3) Da denne foranstaltning
falder ind under anvendelsesområdet for traktaten, og navnlig for at sikre, at
de økonomiske aktører i alle medlemsstater anvender den på samme måde, er
lovgivning på EU-plan nødvendig for at kunne gennemføre den. (4) Forordning (EU) nr. 36/2012
bør derfor ændres — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EU) nr. 36/2012 foretages
følgende ændringer: 1) I artikel 16, stk. 1, tilføjes
følgende litra: "i) udelukkende er bestemt til betalinger,
der foretages af syriske statsejede enheder eller af den syriske centralbank,
jf. bilag II og IIa, på vegne af Den Syriske Arabiske Republik til OPCW til
aktiviteter vedrørende OPCW's kontrolmission og destruktion af syriske kemiske
våben, herunder især til OPCW's særlige trustfond til aktiviteter vedrørende
den fuldstændige destruktion af syriske kemiske våben uden for Den Syriske Arabiske
Republiks område." Artikel 2 Denne forordning træder i kraft dagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne Formand [1] Rådets
afgørelse 2011/782/FUSP af 1. december 2011 om restriktive foranstaltninger
over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/273/FUSP (EUT L 319 af
2.12.2011, s. 56). [2] Rådets afgørelse 2012/739/FUSP af 29. november 2012 om
restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse
2011/782/FUSP (EUT L 330 af 30.11.2012, s. 21). [3] EUT L 147 af 1.6.2013, s. 14.