9.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/253

—

der henviser til de internationale menneskerettighedsforpligtelser og -instrumenter, herunder dem, som indgår i FN-konventionerne om menneskerettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der garanterer menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og forbyder forskelsbehandling,

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder samt det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

—

der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 17/19 af 17. juni 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet,

—

der henviser til den anden revision af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Den Europæiske Union og dens medlemsstater (i det følgende benævnt »Cotonouaftalen«) samt til de heri nævnte klausuler og forpligtelser vedrørende menneskerettigheder og folkesundhed, især artikel 8, stk. 4, artikel 9, artikel 31a, litra e), og artikel 96,

—

der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 5, artikel 21, 24, 29 og 31 i traktaten om Den Europæiske Union og til artikel 10 og 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som forpligter EU og dets medlemsstater til i forbindelserne med den øvrige verden at værne om og fremme de universelle menneskerettigheder og beskyttelsen af fysiske personer og til at vedtage restriktive foranstaltninger i tilfælde af om alvorlige krænkelser af menneskerettighederne,

—

der henviser til retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), som vedtoges af Rådet den 24. juni 2013,

—

der henviser til erklæring af 15. januar 2014 fra Catherine Ashton, næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, hvori hun udtrykker foruroligelse over vedtagelsen af loven om forbud mod ægteskab mellem personer af samme køn i Nigeria,

—

der henviser til Catherine Ashtons erklæring af 20. december 2013 om vedtagelsen af loven mod homoseksualitet i Uganda,

—

der henviser til præsident Obamas erklæring af 16. februar 2014 om vedtagelsen af loven mod homoseksualitet i Uganda og hans opfordring til præsident Museveni om ikke at undertegne loven,

—

der henviser til Catherine Ashtons erklæring af 18. februar 2014 om lovgivningen mod homoseksualitet i Uganda,

—

der henviser til Ban Ki-moons erklæring af 25. februar 2014, hvori han indtrængende opfordrer myndighederne i Uganda til at revidere eller ophæve landets lov mod homoseksualitet,

—

der henviser til erklæringen af 4. marts 2014 fra den højtstående repræsentant på vegne af Den Europæiske Union om Ugandas lov mod homoseksualitet,

—

der henviser til sin beslutning af 5. juli 2012 om vold mod lesbiske kvinder og rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer) i Afrika (1), sin beslutning af 13. juni 2013 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om ændring for anden gang af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, som ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005 (2), og sin beslutning af 11. december 2013 om EU’s årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012 og EU's politik på området (3)

—

der henviser til sine beslutninger af henholdsvis 17. december 2009 om »Uganda: forslag til anti-homoseksuel lovgivning« (4), 16. december 2010 om »Uganda: det såkaldte Bahati-lovforslag og diskrimination mod LGBT-personer« og (5)17. februar 2011 om »Uganda: drabet på David Kato« (6),

—

der henviser til sine beslutninger af 15. marts 2012 (7) og af 4. juli 2013 (8) om situationen i Nigeria,

—

der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om nylige forsøg på at kriminalisere bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer) (9),

—

der henviser til sin beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet i De Forenede Nationer (10),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.

der henviser til, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder; der henviser til, at alle stater har en forpligtelse til at forebygge vold, opildning til had samt stigmatisering på grundlag af individuelle karakteristika, herunder seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk;

B.

der henviser til, at Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) tilsigter at udvikle og konsolidere demokratiet og retsstatsprincippet samt overholdelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

C.

der henviser til, at ikke færre end 76 lande fortsat anser homoseksualitet for at være en forbrydelse, og at fem af disse anvender dødsstraf for sådanne forbrydelser;

D.

der henviser til, at frivilligt samkvem mellem personer af samme køn i forvejen blev straffet med 14 års fængsel i Uganda efter paragraf 145 i Ugandas straffelov og med syv års fængsel i Nigeria efter paragraf 214 i den nigerianske straffelov (eller med dødsstraf i de 12 delstater, der har indført sharialov);

E.

der henviser til, at Ugandas parlament den 20. december 2013 vedtog lovforslaget mod homoseksualitet, som straffer personer, der støtter LGBTI-personers rettigheder, med op til syv års fængsel, personer, der anvender et hus, et eller flere værelser eller ethvert andet sted til »homoseksuelle formål«, med syv års fængsel, medens »recidivister« eller hiv-positive lovovertrædere straffes med livsvarigt fængsel; der henviser til, at loven blev undertegnet af præsidenten for Republikken Uganda, Yoweri Museveni Kaguta, den 24. februar 2014;

F.

der henviser til, at myndighederne i Uganda har vedtaget en lov mod pornografi og en lov om forvaltning af den offentlige orden, som udgør yderligere anslag mod menneskerettighederne og menneskerettigheds-ngo'er; der henviser til, at dette afspejler den stadige indsnævring og forringelse af det politiske råderum, som civilsamfundet oplever;

G.

der henviser til, at det nigerianske senat den 17. december 2013 vedtog loven om forbud mod ægteskab mellem personer af samme køn, som straffer personer, der lever i parforhold med en person af samme køn, med op til 14 års fængsel og personer, som er vidne til ægteskaber mellem personer af samme køn, eller som driver eller frekventerer LGBTI-barer, -organisationer eller -selskaber, med op til ti års fængsel; der henviser til, at præsident Goodluck Jonathan underskrev loven i januar 2014;

H.

der henviser til, at en række medier, almindelige borgere samt politiske og religiøse ledere i disse lande i stigende grad søger at intimidere LGBTI-personer, begrænse såvel deres som ngo’ers og menneskerettighedsgruppers rettigheder og legitimere volden imod dem; der henviser til, at et tabloidblad i Uganda kort efter, at præsident Museveni havde underskrevet loven, offentliggjorde en liste med navne og billeder af 200 ugandiske bøsser og lesbiske, hvilket fik yderst negative konsekvenser for deres sikkerhed; der henviser til, at medierne har berettet om et stigende antal arrestationer og vold mod LGBTI-personer i Nigeria;

I.

der henviser til, at talrige stats- og regeringschefer, ledende personer i FN, repræsentanter for regeringer og parlamenter, EU (herunder Rådet, Parlamentet, Kommissionen, den højtstående repræsentant) og talrige internationale personligheder på det kraftigste har fordømt lovgivning, der kriminaliserer LGBTI-personer;

J.

der henviser til, at EU via sit samarbejde bør bidrage til AVS-staternes bestræbelser på at udvikle understøttende lovmæssige og politiske rammer og fjerne straffende love, politikker og praksisser samt stigma og diskrimination, som undergraver menneskerettighederne, øger sårbarheden over for hiv/aids og hæmmer adgangen til effektiv forebyggelse, behandling, pleje og støtte i forbindelse med hiv/aids, herunder medicin, sundhedsartikler og ydelser til folk, der lever med hiv/aids, og til de mest udsatte befolkningsgrupper;

K.

der henviser til at UN AIDS og den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria frygter, at LGBTI-personer og de 3,4 mio. hivsmittede borgere i Nigeria og Uganda vil blive nægtet grundlæggende sundhedsydelser, og kræver, at lovenes forfatningsmæssighed straks revideres i lyset af deres alvorlige konsekvenser for folkesundheden og menneskerettighederne;

L.

der henviser til, at yderligere kriminalisering af frivilligt samkvem mellem voksne af samme køn vil gøre det endnu vanskeligere at nå såvel 2015-målene, navnlig med hensyn til ligestilling og sygdomsbekæmpelse, som opnå nogen form for succes hvad angår udviklingsrammerne efter 2015;

M.

der henviser til, at en række medlemsstater, herunder Nederlandene, Danmark og Sverige, samt en række andre lande, såsom USA og Norge, har besluttet enten at tilbageholde støtte beregnet til regeringen i Uganda eller at omlægge støtten fra regeringsstøtte til civilsamfundsstøtte;

N.

der henviser til, at der i henhold til artikel 96, stk. 1a, i Cotonouaftalen kan iværksættes en høringsprocedure med henblik på suspendering af signatarer, som tilsidesætter deres menneskerettighedsforpligtelser i medfør af artikel 8, stk. 4, og artikel 9;

1.

beklager vedtagelsen af nye love, som udgør alvorlige trusler mod de universelle rettigheder til liv, ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed samt til frihed for tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling; gentager, at seksuel orientering og kønsidentitet er spørgsmål, som henhører under individers ret til privatliv, som er sikret ved folkeretten og nationale forfatninger; understreger, at lige muligheder for LGBTI-personer er et ubestrideligt element i grundlæggende menneskerettigheder;

2.

minder om udtalelser fra Den Afrikanske Kommission for Menneskerettigheder og fra FN's menneskerettighedskomité om, at en stat ikke igennem sin nationale lovgivning kan fornægte sine internationale menneskerettighedsforpligtelser;

3.

opfordrer Ugandas præsident til at ophæve loven mod homoseksuelle og paragraf 145 i Ugandas straffelov; opfordrer Nigerias præsident til at ophæve lovforslaget om forbud mod ægteskab mellem personer af samme køn og paragraf 214 og 217 i den nigerianske straffelov, idet disse er i strid med de internationale menneskerettighedsforpligtelser;

4.

bemærker, at regeringen i Uganda og regeringen i Nigeria med undertegnelsen af disse love har undladt at opfylde den forpligtelse, som de ifølge Cotonouaftalens artikel 9, stk. 2, har til at overholde menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet;

5.

fastholder, at disse love falder in under bestemmelsen i Cotonouaftalens artikel 96, stk. 1a, litra b), om særligt hastende tilfælde, hvorved der forstås ekstraordinære tilfælde af særligt alvorlig og åbenbar tilsidesættelse af de bestemmelser om menneskerettigheder og værdighed, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, og derfor kræver øjeblikkelig indgriben;

6.

opfordrer derfor Kommissionen til at engagere sig i en styrket og presserende politisk dialog baseret på artikel 8 på lokalt og ministerielt plan og anmode om at indlede drøftelserne senest på topmødet mellem EU og Afrika;

7.

anmoder indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne om at tage deres strategi for udviklingsbistand til Uganda og Nigeria op til revision og prioritere en omlægning af bistanden til civilsamfundet og andre organisationer fremfor en suspendering af bistanden, også selv om den kun er sektorvis;

8.

foreslår, at Den Afrikanske Union går forrest og nedsætter et internt udvalg, der skal se nærmere på disse love og problemstillinger;

9.

opfordrer Den Afrikanske Unions og Den Europæiske Unions ledere til at drøfte disse love under det 4. topmøde mellem Afrika og EU, der skal afholdes den 2.-3. april 2014;

10.

opfordrer medlemsstaterne eller den højtstående repræsentant til med Kommissionens støtte at overveje målrettede sanktioner såsom indrejse- og visumforbud for de nøglepersoner, der er ansvarlige for udarbejdelsen og vedtagelsen af disse to love;

11.

minder om EU-Domstolens dom af 7. november 2013 i sagen X, Y, Z mod Minister voor Immigratie en Asiel (sagerne C-199-201/12), hvori det understreges, at folk af en bestemt seksuel orientering, der er offer for love, som kriminaliserer deres adfærd eller identitet, kan udgøre en særlig social gruppe med henblik på tildeling af asyl;

12.

beklager de generelt voksende sociale, økonomiske og politiske problemer, der gør sig gældende for de afrikanske nationer, der er truet af en religiøs fundamentalisme, som bliver mere og mere udbredt, med alvorlige konsekvenser for individers værdighed, udfoldelsesmuligheder og frihed;

13.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at medtage en udtrykkelig henvisning til ikke-forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering i enhver fremtidig aftale til erstatning af Cotonouaftalen, som Parlamentet talrige gange har anmodet om;

14.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaterne, de nationale regeringer og parlamenter i Uganda, Nigeria, Den Demokratiske Republik Congo og Indien samt Ugandas og Nigerias præsidenter.