9.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/174

—

der henviser til sine tidligere betænkninger og beslutninger om Arktis, hvoraf de seneste blev vedtaget i januar 2011,

—

der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 26. juni 2012»Udvikling af en EU-politik for den arktiske region: fremskridt siden 2008 og den fremtidige indsats« (JOIN(2012)0019) og til Kommissionens meddelelse af 20. november 2008 med titlen »EU's politik for den arktiske region« (COM(2008)0763),

—

der henviser til den forberedende foranstaltning »Strategisk miljøkonsekvensanalyse vedrørende udviklingen i den arktiske region«,

—

der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om en EU-politik for Arktis,

—

der henviser til FN's havretskonvention,

—

der henviser til Arktisk Råds program for 2013 til 2015 under det canadiske formandskab,

—

der henviser til FN's Sikkerhedsråds erklæring fra Kiruna af 15. maj 2013,

—

der henviser til partnerskabsaftalen mellem EU og Grønland for perioden 2007-2013 og til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland,

—

der henviser til sin holdning af 5. februar 2014 om udkast til Rådets afgørelse om forbindelserne mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (1),

—

der henviser til EU's Horisont 2020-rammeprogram for forskning og innovation for perioden 2014-2020,

—

der henviser til erklæringen på 20-årsdagen for samarbejdet i det Euro-arktiske Barentsråd, der blev udstedt i Kirkenes den 3.-4. juni 2013,

—

der henviser til de nationale strategier og politikdokumenter vedrørende arktiske anliggender fra henholdsvis Finland, Sverige, Danmark, Grækenland, Norge, Rusland, USA, Canada og Det Forenede Kongerige,

—

der henviser til de erklæringer, som blev vedtaget i 2009 på det parlamentariske forum for den nordlige dimension i Bruxelles og i Tromsø i februar 2011 og i Archangelsk i november 2013,

—

der henviser til fælleserklæringen fra det tredje ministermøde i den fornyede nordlige dimension, som blev afholdt i Bruxelles den 18. februar 2013,

—

der henviser til Det Euro-Arktiske Barentsråds prioriteter for 2013 og 2015 under det finske formandskab,

—

der henviser til de respektive sluterklæringer fra den 9. arktiske parlamentarikerkonference, der blev afholdt i Bruxelles den 13.-15. september 2010, og den 10. arktiske parlamentarikerkonference, der blev afholdt i Akureyri den 5.-7. september 2012, og til udtalelsen fra Det Stående Udvalg af Arktiske Parlamentarikere (SCPAR) afgivet den 19. september 2013 i Murmansk om EU's observatørstatus i Det Arktiske Råd,

—

der henviser til Nordisk Råds henstillinger fra 2012,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter (2),

—

der henviser til sin beslutning af 20. april 2012 om »Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020« (3),

—

der henviser til sin beslutning af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 (4),

—

der henviser til Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalgs betænkning af 28. oktober 2013 om politik for Arktis,

—

der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 3. oktober 2013 i sag C-583/11P, af 25. april 2013 i sag T-526/10 om annullation af Kommissionens forordning (EU) nr. 737/2010 af 10. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter (5),

—

der henviser til Verdenshandelsorganisationens (WTO) panelberetning af 25. november 2013 om »European Communities — measures prohibiting the importation and marketing of seal products«, kapitel 1.3.5 (som fastlægger den præjudicielle afgørelse, der blev afsagt den 29. januar 2013), og til EU's meddelelse af 29. januar 2014 om appel til WTO's Appelorgan,

—

der henviser til Nordregio-rapporten 2009:2 (»Strong, Specific and Promising — Towards a Vision for the Northern Sparsely Populated Areas in 2020«),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at EU har en interesse i Arktis i kraft af sine rettigheder og forpligtelser i henhold til folkeretten, sit engagement i miljø- og klimapolitik samt andre politikker og sin finansiering og sine forskningsaktiviteter samt økonomiske interesser;

B.

der henviser til, at Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik offentliggjorde deres fælles meddelelse med titlen »Udvikling af en EU-politik for den arktiske region: fremskridt siden 2008 og den fremtidige indsats« i juni 2012;

C.

der henviser til, at Rådet endnu ikke har offentliggjort sine konklusioner om meddelelsen fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten fra sommeren 2012;

D.

der henviser til, at Parlamentet har været en aktiv deltager i SCPAR's arbejde gennem dets delegation for forbindelserne med Schweiz, Irland og Norge og i konferencen for arktiske parlamentarikere;

E.

der henviser til, at Danmark, Finland og Sverige er arktiske lande; der henviser til, at samerne, som er EU's eneste oprindelige folk, lever i de arktiske områder i Finland og Sverige samt i Norge og Rusland;

F.

der henviser til, at Frankrig, Tyskland, Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Polen, Spanien og Italien — observatører i Det Arktiske Råd — udviser et væsentligt engagement i Arktis og en stor interesse i en fremtidig dialog og samarbejde med Det Arktiske Råd;

G.

der henviser til, at Island og Norge som engagerede og pålidelige partnere er associerede med EU gennem EØS og Schengenaftalen;

H.

der henviser til, at Arktis er en befolket region med suveræne stater; der henviser til, at den europæiske arktiske region omfatter industrialiserede moderne samfund, landbrugsområder og samfund af oprindelige folk; der henviser til, at aktiv inddragelse af disse regioner i udviklingen af EU's politik for Arktis er afgørende for at sikre legitimitet, gensidig forståelse og lokal støtte til EU's arktiske engagement;

I.

der konstaterer, at EU længe har været engageret i Arktis gennem sin involvering i politikken for den nordlige dimension med Rusland, Norge og Island, i Barentssamarbejdet og navnlig i Det Euro-Arktiske Barentsråd og Barentsregionalrådet, via følgerne af de strategiske partnerskaber med Canada, De Forenede Stater og Rusland samt sin deltagelse som aktiv ad hoc-observatør i Det Arktiske Råd i de senere år;

J.

der henviser til, at Det Arktiske Råd den 15. maj 2013 traf en afgørelse i Kiruna om »positiv modtagelse« af EU's ansøgning om fast observatørstatus; der henviser til, at denne positive afgørelse omfatter den betingelse, at der skal findes en løsning på stridsspørgsmålet mellem EU og Canada om forbuddet mod sælprodukter; der henviser til, at EU og Canada arbejder på at få løst dette spørgsmål; der henviser til, at EU allerede arbejder under den ovennævnte status som fast observatør i Det Arktiske Råd;

K.

der henviser til, at EU og dets medlemsstater yder et betragteligt bidrag til forskningen i polarområdet; der henviser til, at EU-programmerne, herunder det nye Horisont 2020-rammeprogram, og EU's struktur- og investeringsfonde støtter omfattende forskningsprojekter i regionen, som ikke mindst er til gavn for de arktiske landes befolkninger og økonomier;

L.

der henviser til, at kun 20 % af de globale fossile brændstoffer kan udvindes frem til 2050 for at bibeholde den gennemsnitlige temperaturstigning under to grader celsius;

M.

der henviser til, at det skønnes, at ca. en femtedel af verdens uopdagede kulbrinteressourcer befinder sig i den arktiske region, men at mere omfattende forskning er nødvendig;

N.

der henviser til, at den stigende interesse i den arktiske region blandt ikke-arktiske aktører, såsom Kina, Japan, Indien og andre lande, deres finansiering af polarforskning og Sydkoreas, Kinas, Japans, Indiens og Singapores bekræftede status som observatører i Det Arktiske Råd er et udtryk for den voksende geopolitiske interesse for Arktis på globalt plan;

O.

der henviser til, at forskning og udvikling, konsekvensvurderinger og beskyttelse af økosystemer skal ledsage økonomisk investering og udvikling for at sikre en bæredygtig udvikling af den arktiske region;

P.

der henviser til, at det at bringe økonomiske muligheder og interesser i samklang med sociokulturelle, økologiske og miljømæssige udfordringer gennem bæredygtig udvikling fortsat er en hovedprioritet, hvilket også afspejles i de arktiske staters nationale strategier for Arktis;

1.

glæder sig over den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 26. juni 2012 som en væsentlig støttepille til sikring af den fortsatte udvikling i EU's arktiske politik;

2.

gentager sin efterlysning af en samlet EU-politik for Arktis samt en sammenhængende strategi og en konkretiseret handlingsplan for EU's engagement i Arktis med fokus på socioøkonomiske spørgsmål og miljøspørgsmål; mener, at dette strategiske valg er væsentligt for at sikre legitimitet og lokal støtte til EU's arktiske engagement;

3.

understreger, at den tiltagende udnyttelse af den arktiske regions naturressourcer skal gennemføres på en måde, der respekterer og gavner den lokale befolkning, såvel oprindelige og ikke-oprindelige folk, og påtager sig fuldt miljømæssigt ansvar for det skrøbelige arktiske miljø;

4.

understreger de økonomiske muligheder og de mange forskellige industrier i Arktis og den subarktiske region, såsom turisme, maritime erhverv og skibsfart, vedvarende energi, miljøteknologi og cleantech, gas og olie, offshoreindustri, skovbrug eller træindustrier, minedrift, transport- og kommunikationstjenester, informationsteknologi og e-løsninger, fiskeri og akvakultur samt landbrug og traditionelle indtjeningskilder såsom rensdyravl; anerkender deres indflydelse og betydning for både regionen og Europa som helhed, idet det understreger det engagement, som europæisk aktører fra erhvervslivet, forskning og udvikling udviser;

5.

tager Kiruna-erklæringen fra Det Arktiske Råd i maj 2013 og afgørelsen om fast observatørstatus for EU samt andre statslige enheder til efterretning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage skridt i forbindelse med det uløste stridsspørgsmål med Canada om forbuddet med sælprodukter og til på behørig vis at holde Europa-Parlamentet underrettet om denne proces; beklager de virkninger, som EU-forordningen om forbud mod sælprodukter har haft for dele af befolkningen og især for de oprindelige folks kultur og livsgrundlag;

6.

minder om EU's og dets medlemsstaters status som aktive medlemmer inden for andre rammer, der har relevans for Arktis, såsom Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD); understreger nødvendigheden af igen at vende opmærksomheden mod EU-institutionernes aktiviteter på de områder, der har relevans for EU's og dets medlemsstaters politiske, miljømæssige og økonomiske interesser; understreger navnlig nødvendigheden af at holde sig EU's og de europæiske arktiske staters og regioners interesser for øje i forbindelse med gennemførelse, ændring eller udvikling af EU-programmer eller -politikker, der influerer på eller kan influere på Arktis, så de tjener den arktiske region som helhed;

7.

betragter Det Euro-arktiske Barentsråd (BEAC) som et vigtigt centrum for samarbejdet mellem Danmark, Finland, Norge, Rusland, Sverige og Kommissionen; noterer sig Barentsrådets arbejde inden for sundhedsmæssige og sociale spørgsmål, uddannelse og forskning, energi, kultur og turisme; noterer sig, at Arbejdsgruppen for Oprindelige Befolkninger har en rådgivende rolle inden for Barentsrådet;

8.

går stærkt ind for forskningsfrihed i Arktis og opfordrer til et bredt samarbejde mellem de stater, der er aktive inden for tværfaglig arktisk forskning og etablering af forskningsinfrastrukturer;

9.

erindrer om de bidrag, som EU yder til forskning og udvikling samt inddragelse af de europæiske økonomiske aktører i den arktiske region;

10.

understreger, at pålidelige informationsnetværker med høj kapacitet og digitale tjenester er redskaber, der kan styrke den økonomiske aktivitet og velfærd for befolkningen i Arktis;

11.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om, hvordan Galileo-projektet eller projekter, såsom det europæiske jordovervågningsprogram (GMES), der kunne have en indvirkning på Arktis, kan udvikles med henblik på at muliggøre sikrere og hurtigere navigering i arktiske farvande og dermed investere i sikkerheden for og adgangen til Nordøstpassagen og bidrage til, at man bedre kan forudse isens bevægelser, foretage en bedre kortlægning af den arktiske havbund og opnå en større forståelse af de vigtigste geodynamiske processer i området;

12.

understreger nødvendigheden af pålidelig overvågnings- og observationssystemer, der følger ændringerne i vilkårene i Arktis;

13.

understreger behovet for kompetencecentre for at garantere sikkerhed, beredskab og redningsfaciliteter; anbefaler, at EU aktivt bidrager til udvikling af sådanne kompetencecentre;

14.

glæder sig over kortlægningen af økologisk og biologisk vigtige områder i den arktiske region i medfør af konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) som en vigtig proces med hensyn til at sikre effektiv bevaring af arktisk biodiversitet og påpeger vigtigheden af at indføre en økosystembaseret tilgang til forvaltning af Arktis' kyst-, hav- og landmiljø, som det fremhæves af Arktisk Råds ekspertgruppe for økosystembaseret forvaltning;

15.

gentager, at de alvorlige miljøbekymringer med hensyn til de arktiske farvande kræver en særlig agtpågivenhed for at sikre miljøbeskyttelsen af Arktis i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, herunder også efterforskning, i betragtning af risikoen for alvorlige uheld og nødvendigheden af en effektiv reaktion, således som det er fastsat i direktiv 2013/30/EU; opfordrer EU og EØS-medlemsstaterne til, når de vurderer offshore olie- og gasoperatørers finansielle kapacitet i henhold til artikel 4 i direktiv 2013/30/EU, at vurdere ansøgeres finansielle kapacitet til at dække alle erstatningsansvar, der opstår som følge af offshore olie- og gasaktiviteter i Arktis, herunder erstatningsansvar for miljøskader i det omfang, de er omfattet af direktivet om miljøansvar (2004/35/EF);

16.

opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at tilskynde og aktivt fremme de højeste standarder med hensyn til miljøsikkerhed i de arktiske farvande;

17.

glæder sig over Arktisk Råds medlemmers gennemførelse af aftalen om et fælles eftersøgnings- og redningsberedskab og aftalen om olieudslip; anser det dog for beklageligt, at aftalen ikke omfatter konkrete bindende fælles standarder;

18.

understreger nødvendigheden af et bindende instrument til forebyggelse af forurening;

19.

understreger nødvendigheden af et aktivt engagement fra EU's side i alle relevante arbejdsgrupper inden for Det Arktiske Råd;

20.

tager den islandske regerings initiativ til at afslutte forhandlingerne om EU-medlemsskab til efterretning; anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at bevare gode forbindelser og udvikle et tættere samarbejde med Island på områder af fælles interesse, såsom udviklingen af søtransport, fiskeri, geotermisk energi og miljøet, og gøre fuld brug af de eksisterende instrumenter samt tilskynde til arktisk samarbejde mellem EU-baserede og islandske aktører, idet det sikres, at europæiske interesser ikke lider skade i denne strategisk vigtige region;

21.

bifalder forberedelserne til et Arktisk Økonomisk Råd, der skal tilknyttes Det Arktiske Råd med en rådgivende funktion, og fremhæver andelen af europæiske virksomheder og institutter, der bidrager til og investerer i Arktis, hvilket peger på en effektiv deltagelse fra erhvervslivets aktører — ikke blot fra de tre arktiske EU-medlemsstater, men også fra andre (observatør)stater — i betragtning af den globale karakter, som mange virksomheder har;

22.

understreger nødvendigheden af at foretage investeringer på miljørigtig og socialt ansvarlig vis;

23.

glæder sig over det arbejde, som udføres på græsrodsniveau, som kan sikre et afbalanceret og langsigtet engagement fra europæiske og ikke-europæiske virksomheders side, og opfordrer Kommissionen til at komme med forslag til, hvordan det er muligt at få europæiske virksomheder til at engagere sig i den bæredygtige og langsigtede socioøkonomiske udvikling i Arktis;

24.

understreger, at EU skal tage hensyn til behovet for råvareaktiviteter for at skabe lokale fordele og nyde godt af lokal accept; anerkender det nuværende svælg mellem den relevante kompetence, hvad angår mineraludvinding og -forarbejdning og de forventede behov i fremtiden, efterhånden som regionens udvikling skrider frem; foreslår, at de arktiske aktører ved at deltage i fælles projekter på europæisk plan, såsom Innovationspartnerskabet om Råstoffer, kan udveksle oplysninger og kompetencer på tværs af emner;

25.

anmoder Kommissionen om i betragtning af den meget lange række af videnskabelige, økonomiske og civile aktiviteter, især i de europæiske arktiske regioner, i Barentsregionen og uden for disse regioner, at udvikle praksisser, der sigter mod en bedre udnyttelse af den eksisterende EU-finansiering og mod at sikre en ordentligt afbalanceret beskyttelse og udvikling af den arktiske region i forbindelse med kanaliseringen af EU-midler til Arktis;

26.

understreger den afgørende betydning af EU's regional- og samhørighedspolitik, hvad angår interregionalt og grænseoverskridende samarbejde;

27.

opfordrer endvidere til udvikling af mere effektive synergier mellem de eksisterende programmer, f.eks. under Interreg IV-programmet, programmet for den nordiske periferi (NPP), Kola/Arktis- og Østersø-programmerne og strategien for »blå vækst«) samt bidrage til finansiering af partnerskaber inden for den nordlige dimension såsom den nordlige dimensions partnerskab for miljø og den nordlige dimensions partnerskab for transport og logistik eller andre finansieringsrammer for europæiske naboskabsinstrumenter med henblik på at muliggøre en effektiv kanalisering af midler og klart definere investeringsprioriteter for engagementer i den arktiske region; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at samarbejde om en kanalisering af midler til Arktis og derved til at sikre størst mulig interaktion mellem EU's interne og eksterne programmer og projekter med tilknytning til arktiske og subarktiske regioner;

28.

understreger, at en EU-strategi for Arktis kræver tilstrækkelig budgetstøtte, for at den kan gøres operationel;

29.

mener, at politikken for den nordlige dimension, som er baseret på regionalt samarbejde og pragmatiske partnerskaber, udgør en vellykket model for stabilitet, fælles ejerskab og engagement, der omfatter EU, Island, Norge og Rusland;

30.

understreger i denne forbindelse betydningen af arktiske prioriteter, såsom en velfungerende infrastruktur og logistik, udvikling i den arktiske region, tilskyndelse til investering i polarklimaekspertise og relevante miljøvenlige teknologier samt støtte til regionale iværksættertiltag samt iværksættertiltag i landdistrikter og navnlig for SMV'er; opfordrer EU til at gøre en større indsats for at integrere sådanne arktiske prioriteter i sin Europa 2020-strategi for vækst og i programmer såsom Horisont 2020 og Innovation i EU;

31.

bekræfter sin støtte til og opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå videre med oprettelsen af EU's center for information om Arktis som et netværksbaseret foretagende med fast kontor i Rovaniemi inden for rammerne af den forberedende foranstaltning i forbindelse med den strategiske miljøkonsekvensanalyse vedrørende udviklingen i Arktis, som blev støttet af Kommissionen og Udenrigstjenesten i deres fælles meddelelse fra 2012 og gennemført af Laplands Universitets Arktiske Center, sammen med et netværk af europæiske centre med ekspertise i Arktis med det formål at opnå effektiv adgang til arktisk information, dialoger på samtlige planer og kommunikation med henblik på at udnytte oplysninger og kendskab med sigte på bæredygtighed i Arktis;

32.

afventer i denne forbindelse resultaterne af det 18 måneder lange projekt vedrørende den forberedende foranstaltning i forbindelse med den strategiske miljøkonsekvensanalyse vedrørende udviklingen i Arktis, der vil blive offentliggjort i dette forår; opfordrer EU til straks derefter at skride til oprettelsen af EU's arktiske informationscenter;

33.

understreger nødvendigheden af at bevare en særlig grænseflade, hvad angår Arktis, med det formål at sikre en åben, tværpolitisk og tværfaglig platform i Bruxelles, der fremmer forståelsen blandt den brede vifte af relevante aktører i både Arktis og EU, og som forbinder områderne for politisk beslutningstagning, videnskab, civilsamfund og erhvervsliv;

34.

anbefaler en styrket regelmæssig udveksling og høringer om Arktis-relaterede emner med interesserede parter fra regionalt og lokalt hold samt i den oprindelige befolkning i det europæiske Arktis med henblik på at fremme gensidig forståelse, navnlig under processen med udformningen af EU's politik for Arktis; understreger nødvendigheden af, at disse høringer udnytter regionens og dens indbyggeres erfaringer og ekspertise og garanterer den væsentlige legitimitet af EU's yderligere engagement som arktisk aktør;

35.

mener, at der bør ske en bedre samordning inden for EU-institutionerne mellem Kommissionen og Udenrigstjenesten, især i betragtning af den tværfaglige karakter af de arktiske emner;

36.

anerkender, at farvandene omkring Nordpolen mestendels er internationale farvande;

37.

henleder opmærksomheden på, at energisikkerhed er tæt forbundet med klimaændringer; mener, at energisikkerheden skal forbedres ved at reducere EU's afhængighed af fossile brændstoffer; understreger det faktum, at forvandlingen af Arktis udgør et betragteligt element i klimaændringens indvirkning på EU's sikkerhed; understreger nødvendigheden af at tackle denne risikomultiplikator ved hjælp af en styrket EU-strategi for Arktis og en forbedret politik for EU-produceret vedvarende energi og energieffektivitet, som i betydelig grad mindsker Unionens afhængighed af eksterne kilder og dermed forbedrer dens sikkerhedsposition;

38.

støtter initiativet fra fem arktiske kyststater til at indgå aftale om foreløbige sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af enhver form for fremtidigt fiskeri på åbent hav i Arktis, uden at der først er fastlagt passende reguleringsmekanismer, og støtter udviklingen af et netværk af arktiske bevaringsområder og især beskyttelse af det internationale farvand omkring Nordpolen uden for kyststaternes økonomiske zoner;

39.

opfordrer medlemsstaterne og EØS-staterne til at støtte den internationale forpligtelse under CBD til at beskytte 10 % af hver kyst- og havregion;

40.

opfordrer EU til at gøre enhver mulig bestræbelse på at sikre en holdbar balance mellem økonomiske aktiviteter og bæredygtig socioøkologisk og miljømæssig beskyttelse og udvikling med henblik på at garantere trivsel i Arktis;

41.

understreger, at bevarelse af udviklede og bæredygtige samfund i Arktis med en høj livskvalitet er af allerstørste betydning, og at EU kan spille en afgørende rolle i denne forbindelse; opfordrer EU til i dette øjemed at intensivere sine bestræbelser på området for økosystembaseret samarbejde med lokale indbyggere og oprindelige befolkninger;

42.

anerkender det ønske, som indbyggerne og regeringerne i den arktiske region nærer om med suveræne rettigheder og ansvar fortsat at tilstræbe en bæredygtig økonomisk udvikling, samtidig med at de traditionelle kilder til de oprindelige folks livsgrundlag og de arktiske økosystemers meget følsomme beskaffenhed beskyttes;

43.

anerkender den grundlæggende betydning af retningslinjerne for regional støtte (RAG), der gør det muligt for regioner i Arktis med særlige karakteristika og udfordringer at fortsætte med at bruge passende mekanismer til at fremme innovation og bæredygtig vækst;

44.

bekræfter sine ytringer vedrørende de oprindelige befolkningers rettigheder generelt og samernes — som EU’s eneste oprindelige folk — i særdeleshed;

45.

påskønner de møder, som Kommissionen har afholdt med de seks sammenslutninger af cirkumpolare oprindelige folk, som er anerkendt som permanente deltagere i Arktisk Råd; anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at sikre, at deres stemmer bliver hørt og taget i betragtning i EU-debatter, og yde finansiering, således at disse sammenslutninger;

46.

erkender, at EU-politikker, der styrker højere uddannelsesinstitutioner og forskningsfaciliteter i området, er grundlæggende for at styrke de innovative miljøer og teknologioverførselsordninger; understreger vigtigheden af at understøtte udviklingen af samarbejdsnetværker mellem højere uddannelsesinstitutioner i og uden for regionen og give muligheder for forskningsfinansiering, især på områder hvor regionen har kunnet fremvise resultater, med henblik på at tilvejebringe en bæredygtig økonomisk udvikling i regionerne i Arktis;

47.

understreger, at det er af væsentlig betydning navnlig for EU og medlemsstaternes økonomier, at de nye internationale handelsruter ad søvejen i den arktiske region er sikre, da disse lande kontrollerer 40 % af den internationale kommercielle skibsfart;

48.

glæder sig over arbejdet i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) med at færdiggøre en obligatorisk skibsfartskodeks; tilskynder til samarbejde om både forskning og investering med henblik på at udvikle en robust og sikker infrastruktur for arktiske vandveje og understreger, at EU og dets medlemsstater aktivt bør overholde principperne om fri sejlads og uskadelig passage;

49.

fremhæver, at Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA) skal have de nødvendige midler til at overvåge og forebygge forurening fra søfart samt fra olie- og gasanlæg i det arktiske område;

50.

opfordrer landene i regionen til at sikre, at alle nuværende transportveje — og dem, der kan opstå i fremtiden — er åbne for international skibsfart, og til at afstå fra at indføre ensidige vilkårlige byrder, det være sig af økonomisk eller administrativ art, der kan hindre skibsfart i Arktis, bortset fra internationalt aftalte foranstaltninger til at øge sikkerheden eller beskytte miljøet;

51.

understreger vigtigheden af at udvikle infrastrukturforbindelser, der forbinder den arktiske region med resten af Europa;

52.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fokusere på transportkorridorer som f.eks. veje, jernbaner og søfart med henblik på at bevare og fremme forbindelser på tværs af grænserne i den europæiske del af Arktis og bringe varer fra Arktis til europæiske markeder; mener, at forbindelserne til og inden for den europæiske del af Arktis må styrkes, sideløbende med at EU udvikler sin transportinfrastruktur (Connecting Europe-faciliteten, TEN-T) yderligere;

53.

erindrer om de arktiske befolkningers ret til at bestemme over deres egne livsgrundlag og anerkender deres ønske om en bæredygtig udvikling af regionen; anmoder Kommissionen om at redegøre for, hvilke EU-programmer der vil kunne bruges til at understøtte en sådan langsigtet og afbalanceret bæredygtig udvikling, og til at forberede foranstaltninger med henblik på at yde mere konkrete bidrag til at virkeliggøre dette ønske;

54.

bemærker de seneste udforskningsaktiviteter i de europæiske arktiske regioner og i Barentshavet og fremhæver det bilaterale samarbejde mellem Norge og Rusland, som sigter mod anvendelse af de højeste tekniske standarder, som er tilgængelige på miljøbeskyttelsesområdet, samtidig med prospektering efter olie og gas i Barentshavet; påpeger navnlig betydningen af den fortsatte udvikling af nye teknologier udviklet specielt til det arktiske miljø, såsom teknologien til installation under havbunden;

55.

erindrer om EU's position som hovedforbruger af arktisk naturgas og understreger betydningen af naturgas fra en sikker forsyningskilde og produceret efter de højest mulige standarder og som et vigtigt element, der kan lette overgangen til en lavkulstoføkonomi i fremtiden; støtter den gradvise og forsigtige tilgang i forbindelse med udvikling af energiressourcer i Arktis i erkendelse af, at regionerne i Arktis indbyrdes er meget forskellige;

56.

understreger EU's stærke forbindelser til Grønland og den geostrategiske betydning af dette område; bemærker den grønlandske regerings prioriteringer med fornyet vægt på økonomisk udvikling og udnyttelse af råmaterialer; anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at undersøge, hvordan EU og EU-baserede aktører fra videnskab, teknologi og erhvervsliv kan bidrage til og hjælpe med den bæredygtige udvikling af Grønland, så der både kan tages hensyn til miljøproblemstillinger og behovet for udvikling; udtrykker i denne forbindelse sin bekymring over de begrænsede resultater af den hensigtserklæring, som en næstformand i Kommissionen undertegnede med Grønland;

57.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og de arktiske landes regeringer og parlamenter.