9.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/81

—

der henviser til artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende EU’s forbindelser med den øvrige verden,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (1) (IUU-forordningen),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011»En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar« (COM(2011)0681),

—

der henviser til skriftlige forespørgsler E-000618/2013 af 22. januar 2013 om misbrug i detailforsyningskæderne og E-002894/2013 af 13. marts 2013 om frihandelsaftalen med Thailand og børnearbejde i konservesindustrien med Kommissionens svar,

—

der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension (2),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A7-0130/2014),

A.

der henviser til, at den europæiske fiskerisektor er ved at komme ud af en kriseperiode, som berører fangst- og forarbejdningssektoren samt akvakultursektoren, og at denne situation kraftigt svækker dens konkurrencemæssige stilling, især når det globale marked liberaliseres, samtidig med at visse udviklingslande, hvor de marine ressourcer er store, begynder at forvandle sig til nye fiskerimagter;

B.

der henviser til, at den europæiske fiskeri- og forarbejdningssektor har væsentlig betydning for fødevareforsyningen til EU's borgere og for at bidrage til indtægtsmulighederne i kystområderne, der er stærkt afhængige af disse aktiviteter, og at sektorens overleven er i fare, hvis EU liberaliserer handlen med fiskerivarer mellem EU og udviklingslande, der ønsker at eksportere deres varer til det vigtige EU-marked, især hvis de tilbydes nultold;

C.

der henviser til, at EU er verdens største importør af fiskerivarer, og at afhængigheden af importen gør EU-markedet yderst attraktivt for eksportører, især fordi efterspørgslen på fiskerivarer stiger med 1,5 % om året i EU;

D.

der henviser til, at Thailand er verdens største producent af tunfiskekonserves, idet landet tegner sig for 46 % af produktionen på verdensplan, og at dets eksport af tunfiskekonserves til EU er på over 90 000 t om året og udgør næsten 20 % af EU's samlede import fra tredjelande, idet USA, EU og Japan er de vigtigste afsætningsmarkeder for eksport af thailandske fiskerivarer;

E.

der henviser til, at Thailand er verdens største importør af frisk, kølet og frossen tun til sin konservesindustri;

F.

der henviser til, at 80 % af de tunfiskeprodukter, der konsumeres, er tun fra dåse, og at 21 % af verdens produktion af tunfiskekonserves og forarbejdet tun ifølge de seneste oplysninger fra FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO’s) FISHSTAT-base finder sted i EU, mens de resterende 79 % fremstilles i tredjelande, fortrinsvis udviklingslande;

G.

der henviser til Thailands handelsmæssige, økonomiske og strategiske betydning for EU og til de betragtelige fordele, som frihandelsaftalen mellem EU og Thailand har for EU’s økonomi som helhed;

H.

der henviser til, at EU støtter den regionale integration mellem de lande, der er medlemmer af ASEAN (Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien), og bemærker, at frihandelsaftalen med Thailand udgør et væsentligt element i denne integrationsproces, hvis endelige mål er i fremtiden at indgå en interregional frihandelsaftale;

I.

I. der henviser til, at undertegnelsen af en frihandelsaftale mellem EU og ASEAN har været et vigtigt mål for EU siden 2007 med håbet om at inkludere Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore, Thailand, Brunei og Vietnam), men at de manglende fremskridt i forhandlingerne om denne regionale aftale har ført til indledning af bilaterale forhandlinger med ASEAN-medlemslande, herunder Thailand, med et politisk tilsagn om at indgå frihandelsaftalen inden for to år;

J.

der henviser til, at hvis Thailand, Indonesien og Filippinerne medregnes i det centrale og vestlige Stillehavsområde, udgør produktionen af tunfiskekonserves i denne region næsten halvdelen af verdens produktion;

K.

der henviser til, at de ændringer, der har fundet sted for så vidt angår producenter af tunfiskekonserves og produktion af tunfiskefileter hænger sammen med en tendens til globale forsyninger til forarbejdningslande med lave produktionsomkostninger og beliggenhed tæt ved råvarerne (f.eks. Thailand, Filippinerne, Indonesien, Papua Ny Guinea og Ecuador), og at et voksende antal lande deltager i produktion og eksport af tunfiskekonserves;

L.

der henviser til, at Thailand og Filippinerne er de største eksportører af forarbejdet og konserveret tun til EU, og at importen fra Thailand er steget med 20 %, medens importen fra Filippinerne er faldet med 5 %;

M.

der henviser til, at en eventuel nedsættelse af tolden på tunfiskekonserves og forarbejdet tun kan indvirke på de præferencer, som er bevilget Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og de begunstigede lande i den generelle toldpræferenceordning (GSP+), ifølge hvilken tredjelande til gengæld for toldpræferencerne forpligter sig til at følge visse politikker som f.eks. respekt for menneskerettigheder, arbejdsvilkår, miljø og god regeringsførelse;

N.

der henviser til, at en sænkelse af toldsatserne også ville skævvride det europæiske marked, eftersom størstedelen af EU’s tunkonservesindustri findes i regioner, der i høj grad er afhængige af fiskeri, herunder Galicien, Bretagne, Azorerne (et fjernområde), Baskerlandet og Sardinien; der endvidere henviser til, at EU’s tunfiskeindustri er verdens næststørste producent af tunfiskekonserves, og at dens mangeårige virksomhed er af afgørende betydning med hensyn til skabelse af merværdi og beskæftigelse på EU’s område og garanterer de højest mulige sociale, miljømæssige og sundheds- og hygiejnemæssige standarder;

O.

der henviser til, at det vigtigste formål med præferenceoprindelsesreglerne er at fastslå eksistensen af en tilstrækkelig tæt økonomisk forbindelse mellem de produkter, der indføres i EU, og de lande, som EU giver præferencer, således at det sikres, at disse præferencer ikke uretmæssigt omdirigeres til andre lande, som de ikke var bestemt for;

P.

der henviser til, at der ved handel med fiskerivarer forstås handel med en naturressource, hvis bæredygtighed påvirkes af en lang række faktorer, herunder god forvaltning og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, kontrol med ulovligt fiskeri, forurening, klimaændringer og efterspørgslen på markedet, og at alle disse eksterne faktorer påvirker den internationale handel med fiskerivarer, og at fiskerivarer som følge heraf bør betragtes som følsomme produkter, der kan gives særlig beskyttelse;

Q.

der henviser til, at det er væsentligt med en tilstrækkelig og konstant forsyning med råvarer, for at tunforarbejdningsvirksomhederne i EU kan opretholdes og udvikle sig økonomisk;

R.

der henviser til, at frihandel ifølge Verdenshandelsorganisationen (WTO) er et vækstinstrument, der sigter på en bæredygtig udvikling på det sociale, økonomiske og miljømæssige område;

S.

der henviser til, at handelsbestemmelser i denne forbindelse er et basalt og grundlæggende redskab, der skal sikre, at handlen er gavnlig, at målene om beskyttelse af sundhed og miljø nås, og at naturressourcerne forvaltes fornuftigt;

T.

der henviser til, at globaliseringen kraftigt har øget mængden af fisk, der handles internationalt, og at der er udbredt bekymring for, at mange producentlande ikke har tilstrækkelige midler til at forvalte og/eller udnytte fiskebestandene på en bæredygtig måde, sikre et passende hygiejne- og sundhedsbeskyttelsesniveau, afbøde fiskeriets og akvakulturens indvirkning på miljøet og sikre overholdelse af menneskerettighederne i almindelighed og arbejdstagernes rettigheder og de sociale vilkår i særdeleshed;

U.

der henviser til svagheder hos nogle af EU’s handelspartnere for så vidt angår de tre aspekter af en bæredygtig udvikling af fiskeriet, nemlig de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter;

V.

der henviser til, at bæredygtig forvaltning af tunfiskebestandene garanteres af de fem regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) for tun, og at det internationale samarbejde mellem stater og RFFO’er er væsentligt for at sikre tunbestandenes bæredygtighed;

W.

der henviser til, at både ILO og forskellige ngo'er for nylig har påvist alvorlige mangler med hensyn til de sociale og arbejdsmæssige vilkår og overholdelse af menneskerettighederne i den thailandske fiskeindustri; der henviser til, at der i medierne har været forlydender, som den thailandske regering har bekræftet, om at en del af den thailandske fiskeriindustri anvender tvangsarbejde, der udføres af immigranter, som er ofre for menneskehandel, og at to multinationale tunfiskekonservesvirksomheder i Thailand anvender børnearbejde;

X.

der henviser til, at det ifølge FAO er almindeligt, at thailandske fiskerfartøjer opbringes af nabokyststater, og at kaptajnerne anklages for ulovligt fiskeri eller ulovlig indtrængen i deres eksklusive økonomiske zone (EØZ);

Y.

der henviser til, at de spanske myndigheder i 2013 afslog at give tilladelse til losning og salg af tunfisk fra tunfiskerfartøjer under ghanesisk flag med den begrundelse, at de pågældende fartøjer var indblandet i ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), idet de havde tilsidesat Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT’s) forvaltningsbestemmelser; der yderligere henviser til, at private firmaer baseret i Thailand havde interesser i størstedelen af tunfiskerfartøjerne;

Z.

der henviser til, at talrige partier tunfiskekonserves importeret fra Thailand til EU i de seneste måneder er blevet afvist på grund af utilstrækkelig varmebehandling, en behandling, der er af afgørende betydning for at neutralisere mikroorganismer, som ellers udgør en sundhedsfare for mennesker;

1.

anmoder om, at fiskerivarer, f.eks. importeret dåsetun fra Thailand, som kan forstyrre EU’s produktion af og marked for disse produkter, behandles som følsomme produkter; mener desuden, at der udelukkende bør træffes beslutning om udvidet adgang for thailandsk dåsetun og forarbejdet tun efter omhyggelige konsekvensanalyser og i nært samråd med sektoren for at få analyseret og vurderet den indvirkning, som en udvidet adgang for disse varer kan få på forarbejdningsindustrien og markedsføringen af fiske- og skaldyrsprodukter i EU;

2.

anmoder om, at adgangen til EU’s marked for thailandsk fiske- og skaldyrskonserves og forarbejdede fiske- og skaldyrsprodukter fortsat skal være underlagt den nuværende told og dermed udelukkes fra toldnedsættelser; anbefaler, at der i tilfælde af indførelse af toldnedsættelser indføres lange overgangsperioder og delvise liberaliseringsforpligtelser, herunder fastlæggelse af kvoter, for fiske- og skaldyrskonserves og forarbejdende fiske- og skaldyrsprodukter, for at bevare konkurrenceevnen i EU's tunfiskeindustri og den betydelige aktivitet og den sociale dimension, der er knyttet til denne EU-industri, som vedrører 25 000 direkte og 54 000 indirekte arbejdspladser;

3.

opfordrer til, at der, før der bevilges nogen form for toldindrømmelser eller fastsættes andre bestemmelser, foretages grundige konsekvensanalyser, der vurderer og analyserer den indvirkning, som sådanne indrømmelser eller bestemmelser kunne få for EU's industri for forarbejdning og markedsføring af fisk og skaldyr;

4.

opfordrer, for så vidt angår følsomme produkter, til fuld overholdelse af solide og kohærente oprindelsesregler, der uden undtagelse skal håndhæves, og til streng begrænsning af kumulering til varer, som Thailand primært forarbejder, men ikke fanger;

5.

kræver, at import af dåsetun og andre fiskerivarer fra Thailand så vidt muligt underlægges de samme konkurrencevilkår som dem, der gælder for fiskerivarer fra EU; mener, at dette krav især indebærer, at frihandelsaftalen skal indeholde et ambitiøst kapitel om handel og bæredygtig udvikling, som forpligter Thailand til at respektere, fremme og gennemføre internationalt anerkendte arbejdsstandarder som fastlagt i de grundlæggende ILO-konventioner, herunder konventionerne om tvangsarbejde og de værste former for børnearbejde; mener desuden, at der også bør føres streng kontrol med, at menneskerettighederne og bestemmelserne vedrørende miljøbeskyttelse, bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og EU’s sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige regler overholdes; mener i denne forbindelse, at Kommissionen regelmæssigt bør aflægge rapport til Europa-Parlamentet om Thailands overholdelse af de ovennævnte forpligtelser;

6.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at IUU-forordningen gennemføres effektivt, og at forhandlingerne om frihandelsaftalen munder ud i en eksplicit reference til IUU-forordningen i aftalens brødtekst;

7.

mener, at den bedste måde til at sikre, at Thailand samarbejder fuldt ud om bekæmpelsen af IUU-fiskeri, er at indføje en eksplicit henvisning til EU's IUU-forordning i aftaleteksten;

8.

anmoder om, at der i frihandelsaftalen indføjes et krav om overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner samt om større gennemsigtighed, kontrol, tilsyn og sporbarhed i den thailandske fiskerisektor, således at der kan føres tilsyn med fiskerivirksomheden;

9.

kræver, at produkternes sporbarhed sikres som en væsentlig del af beskyttelsen af sundhed og miljø og som et grundlæggende element i og basisredskab for kontrollen med ulovligt fiskeri;

10.

forlanger, at frihandelsaftalen fortsat skal være i overensstemmelse med resten af EU’s politikker og med fremme af strategier for virksomhedernes sociale ansvarlighed; efterlyser indførelse af beskyttelsesklausuler;

11.

understreger, at der i Parlamentets beslutning om at godkende frihandelsaftalen vil blive taget højde for det samlede resultat af forhandlingerne, herunder på fiskeriområdet;

12.

forlanger gensidighed i adgangen til markeder og fjernelse af enhver form for forskelsbehandling i servicesektoren;

13.

udtrykker håb om, at Thailand som verdens største eksportør af tunfiskekonserves vil deltage i og samarbejde med de tre regionale fiskeriorganisationer, nemlig Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk, Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav og Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav samt den regionale fiskeriorganisation for Det Indiske Ocean, som landet er medlem af;

14.

slår til lyd for, at der fastlægges en politik for bevarelse og bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne;

15.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.