29.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 285/141

—

der henviser til udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union (1),

—

der henviser til den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træprodukter til Den Europæiske Union (2),

—

der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet forelagde i overensstemmelse med artikel 207, stk. 3, første afsnit, artikel 207, stk. 4, første afsnit, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0344/2013),

—

der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (vedtaget ved Generalforsamlingens resolution 61/295 den 13. september 2007) (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter (4),

—

der henviser til Verdensbankens rapport af 14. marts 2012 om retlige spørgsmål vedrørende skovene: styrkelse af den strafferetslige indsats for at bekæmpe illegal skovhugst (5),

—

der henviser til Human Rights Watch's rapport af 16. juli 2013 "The dark side of green growth: Human rights impacts of weak governance in Indonesia’s forestry sector  (6),

—

der henviser til rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Indonesien på den anden side om et alsidigt partnerskab og samarbejde, der blev undertegnet den 9. november 2009,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at Indonesiens regering og EU den 30. september 2013 undertegnede en frivillig partnerskabsaftale om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union (FLEGT), som bekræfter deres gensidige forpligtelse til at sikre, at træ, der indføres i EU, er produceret, fældet og afsendt lovligt;

B.

der henviser til, at de frivillige partnerskabsaftaler er udarbejdet for at udrydde ulovlig skovhugst, forbedre skovforvaltningspraksis og i sidste ende medføre en mere bæredygtig skovforvaltning, samt bidrage til bestræbelserne på verdensplan på at standse afskovning og skovnedbrydning;

C.

der henviser til, at formålet med de frivillige partnerskabsaftaler er at fremme systemiske ændringer i skovsektoren ved at belønne agtpågivende aktører, der erhverver træ fra legale og pålidelige kilder, og beskytte dem mod illoyal konkurrence;

D.

der henviser til, at Indonesien rummer verdens tredjestørste regnskovsområde efter Amazonas og Congoflodens bækken, men også udleder betydelige mængder drivhusgasser, hovedsagelig på grund af omlægning af landets regnskove og kulstofrige tørveområder til anden arealudnyttelse såsom til produktion af palmeolie og papir;

E.

der henviser til, at Indonesien har mistet mindst 1 240 000 hektar skov mellem 2009 og 2011;

F.

der henviser til, at kun ti procent — målt i værdi — af eksporten af indonesisk træ og indonesiske træprodukter på nuværende tidspunkt er beregnet til EU, medens resten hovedsagelig eksporteres direkte til lande i Asien, hvilket gør den frivillige partnerskabsaftale til en vigtig normskabende faktor for hele den indonesiske træindustri;

G.

der henviser til, at Indonesiens skovbrug ifølge Interpol og en undersøgelse fra Verdensbanken fra 2012 er udsat for en stor risiko for hvidvaskning af penge og skatteunddragelse;

H.

der henviser til, at korruption, skatteunddragelse og hvidvaskning af penge i skovbrugssektoren ifølge Human Rights Watch har kostet landet hele 7 mia. USD mellem 2007 og 2011; der henviser til, at næstformanden for Indonesiens kommission for udryddelse af korruption har beskrevet skovsektoren som »en kilde til ubegrænset korruption« (7). der henviser til, at Indonesien imidlertid har gjort betydelige fremskridt i de seneste år med hensyn til retsforfølgelse af økonomisk kriminalitet, hvilket blev dokumenteret, da landets højesteret dømte palmeolieproducenten Asian Agri Group for skatteunddragelse i december 2012;

I.

der henviser til nødvendigheden af, at de to parter indgår en aftale om det indonesiske system til verifikation af lovlighed for træprodukter (Sistem Verifikasi Legalitas Kayu (SVLK)), således at indonesisk træ og indonesiske træprodukter, der er omfattet af den frivillige partnerskabsaftale, kan indføres på EU-markedet som FLEGT-licenseret træ, der automatisk anses som lovligt i overensstemmelse med bestemmelserne i EU's forordning om træ og træprodukter (8);

J.

der henviser til, at der i øjeblikket foretages en gennemgang af SVLK for at bringe det i overensstemmelse med kravene i den frivillige partnerskabsaftale;

K.

der henviser til, at Kommissionen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 om indførelse af en FLEGT- licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (9) er bemyndiget til at indføre detaljerede krav vedrørende tildelingen af FLEGT-licenser og ændre listen over partnerlande og deres udpegede licensmyndigheder efter proceduren i bilag 1 til ovennævnte forordning;

L.

der henviser til, at Indonesiens forfatningsdomstol den 6. maj 2013 fastslog, at de oprindelige folks traditionelle skove ikke bør klassificeres som statsskovsområder, hvilket baner vej for bredere anerkendelse af de oprindelige folks rettigheder i øriget;

1.

roser Indonesiens enorme frivillige indsats for at finde en løsning på tiltagende illegal skovhugst og hermed relateret handel ved hjælp af udviklingen af sit SVLK-system ved at inddrage flere berørte parter og især de store fremskridt, der er gjort i løbet af de seneste måneder; er imidlertid fortsat bekymret over visse problemer; minder om, at SVLK skal være operationelt for formelt at udstede FLEGT-licenser med henblik på at nå målene i den frivillige partnerskabsaftale;

2.

glæder sig over resultatet af forhandlingerne om en frivillig partnerskabsaftale mellem EU og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til EU; gentager sin støtte til indgåelsen af den frivillige partnerskabsaftale og sin vilje til at støtte en vellykket gennemførelse af den;

3.

konstaterer, at de fleste af de pågældende trækilder i landet endnu ikke er blevet SVLK-certificeret, og at store mængder af ukontrolleret træ fra afskovning stadig tilføres forsyningskæden;

4.

understreger betydningen af at udvide anvendelsen af SVLK-systemet, herunder revision, til også at dække alle træproduktionsområder og alle stadier i forsyningskæden for at sikre, at kontrolleret lovligt træ adskilles fra ukontrolleret træ, således at sidstnævnte ikke tilføres SVLK-forsyningskæden;

5.

betragter problemet med skovomlægning som et vedvarende problem for Indonesiens forvaltningssystem for arealanvendelse; beklager, at SVLK ikke på nuværende tidspunkt kontrollerer den proces for tildeling, hvorved der gives skovomlægningskoncessioner til virksomheder, især for så vidt angår gennemførelse af miljøkonsekvensanalyser (AMDAL'er) og opfyldelse af de krav, der pålægges som led i processen med at opnå tilladelse til omlægning af skovarealer;

6.

noterer sig, at det nuværende SVLK-system fører til, at aktiviteter i forbindelse med træ og træprodukter certificeres som lovlige, selv når oprindelige folkeslags og lokale samfunds krav vedrørende brugsret til jorden ikke er blevet afgjort, og/eller der ikke er blevet betalt passende erstatning; anmoder Kommissionen om indtrængende at opfordre den indonesiske regering til at sikre, at der tages behørigt hensyn til traditionelle samfunds ret til skove, indfødte folkeslags og lokale samfunds frie, forudgående og velinformerede samtykke og i givet fald erstatning for tab af adgang til skovområder, når lovligheden kontrolleres, og at kontrolorganerne får mandat til at vurdere, om virksomhederne har respekteret lokale brugsrettigheder til jorden, og om anvendelsen af arealerne er blevet lovlig bekendtgjort;

7.

opfordrer den indonesiske regering til at sikre, at certificeringsprocessen ikke forskelsbehandler små og mellemstore virksomheder;

8.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde den indonesiske regering til at garantere, at:

9.

opfordrer den indonesiske regering til med henblik på at øge landets troværdighed at udstede FLEGT-licenser, supplere den lovmæssige control under SVLK med en beslutsom indsats mod økonomisk kriminalitet, der er knyttet til skovbrugssektoren, såsom hvidvaskning af penge og skattesvig;

10.

opfordrer den indonesiske regering til at følge op på sin nylige beslutning om at håndhæve skattelovgivningen og til at kræve dokumentation, der sikrer, at virksomheder, der eksporterer træ, fuldstændig overholder Indonesiens skattelove og loven om bekæmpelse af hvidvaskning af penge fra 2010;

11.

bifalder den indonesiske regerings »one-map«-initiativ for at øge den offentlige adgang til opdaterede og gennemskuelige oplysninger og kort, uden hvilke god skovforvaltning i Indonesien ville være vanskelig på grund af usammenhængende og inkonsekvente fortolkninger af lovgivningen og konflikter med lokale og oprindelige samfund; understreger den kendsgerning, at de uafhængige skovinspektører skal have adgang til sådanne grundlæggende oplysninger for at kunne varetage deres opgaver på troværdig vis, og at koncessionskort, høstplaner og oplysninger om tilladelser bør registreres i et offentligt register; opfordrer den indonesiske regering til at fremskynde »one-map-initiativet« og offentliggøre en første udgave af det, herunder relevante oplysninger i forbindelse med skovlicenser og krav vedrørende brugsret til jord;

12.

opfordrer Kommissionen til via sin deltagelse i Kontrolkomitéen for Fælles Gennemførelse at sikre, at der gøres en væsentligt indsats for at nedbringe risikoen for svindel og korruption, bl.a. ved udarbejdelse af en risikobaseret plan for bekæmpelse af svig;

13.

erkender, at kontrol af træprodukters lovlighed næsten udelukkende afhænger af uafhængige inspektørers arbejde; roser SVLK for dets officielle rolle med hensyn til civilsamfundets uafhængige kontrol; konstaterer imidlertid, at de uafhængige inspektionsnetværk stadig har meget begrænset kapacitet, for så vidt angår menneskelige og finansielle ressourcer;

14.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde den indonesiske regering til at sikre, at revisorer og verifikationsorganer sammen med de uafhængige skovbrugsinspektører modtager passende finansiering og uddannelse til, at de regelmæssigt kan foretage overvågning i marken, stikprøver og revisioner;

15.

glæder sig over den indonesiske regerings indsats for at styrke det udpegede skovpolitis rolle; noterer sig imidlertid, at Indonesiens skovministerium bør forbedre sin politik for overvågning, katalogisering og opfølgning af tilfælde af ulovlig skovhugst; understreger, at det ekstremt vigtigt at indberette virksomheder, der arbejder ulovligt, til de lovhåndhævende myndigheder;

16.

anmoder Kommissionen om indtrængende at opfordre den indonesiske regering til at sikre, at uafhængige overvågningsrapporter om overtrædelse af den relevante lovgivning behandles på passende vis, og at de relevante myndigheder træffer effektive og forebyggende foranstaltninger til at håndhæve reglerne, når der konstateres overtrædelser af den pågældende lovgivning;

17.

understreger den kendsgerning, at uafhængig overvågning og respekt for de oprindelige folk og lokalsamfund er afgørende faktorer for SVLK's troværdighed; understreger derfor, at det er vigtigt at forsætte dette engagement og at styrke gennemsigtigheden over for andre interessenter fra civilsamfundet, at de uafhængige inspektioner, der gennemføres af civilsamfundet, finder sted uden vold, trusler og andre former for misbrug, og at dette i givet fald retsforfølges aktivt;

18.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde den indonesiske regering til at garantere, at:

19.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at der tages behørigt hensyn til konklusionerne i afgørelsen af 6. maj 2013 fra den indonesiske forfatningsdomstol i forbindelse med revisionen af SVLK;

20.

opfordrer Kommissionen til at lette den indsats, der kræves af den indonesiske regering, og at sikre lige konkurrencevilkår på regionalt niveau ved at imødekomme den indonesiske regerings krav om at lade regionen Sarawak deltage i forhandlingerne om en frivillig partnerskabsaftale mellem EU og Malaysia;

21.

er opmærksom på, at visse krav i denne beslutning går videre end de kriterier, der er fastsat i bilag 8 i den frivillige partnerskabsaftale, for så vidt angår godkendelse af licenssystemet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gøres fremskridt med hensyn til opfyldelse af disse yderligere krav, som Parlamentet finder vigtige, og til at rapportere tilbage til Parlamentet om de fremskridt, der er gjort, før den godkender licenssystemet;

22.

opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at rapportere til Europa-Parlamentet om, hvilke fremskridt der gøres med hensyn til gennemførelsen af den frivillige partnerskabsaftale, og især hvordan ovennævnte spørgsmål er blevet og vil blive løst;

23.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Indonesiens regering og parlament.