8.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 332/20

Ordfører:

Vladimíra DRBALOVÁ

1.1.

EØSU støtter Kommissionens og Rådets formandskabstrios fælles initiativ til at fokusere på iværksætteruddannelse (1) og fremme iværksætterkulturen i Europa.

1.2.

EØSU anbefaler medlemsstaterne at vende tilbage til den strategiske ramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) baseret på Oslo-dagsordenen fra 2006, som stadig er særdeles relevant.

1.3.

EØSU anbefaler, at medlemsstaterne udvikler deres egne strategier for iværksætteruddannelse eller indarbejder begrebet iværksætteri i deres nationale strategier for livslang læring.

1.4.

EØSU opfordrer til gradvis udvikling af nøglekompetencer som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling (2006) (2) med henblik på at bidrage til bedre tilpasningsevne, beskæftigelsesegnethed, social integration og mobilitet.

1.5.

Praktikkurser, praktikophold, lærlingeuddannelser, vekseluddannelser eller andre arbejdsbaserede ordninger, virksomhedsetablering og virksomhedskuvøseprogrammer, frivilligt arbejde og sportsaktiviteter af høj kvalitet kan lette overgangen fra skole til arbejde eller selvstændig virksomhed.

1.6.

Procedurerne for anerkendelse af kundskaber erhvervet uden for skolen skal forbedres, og eleverne, lærerne og arbejdsgiverne skal inddrages i udformningen af anerkendelsesprocedurerne og motiveres af dem (3).

1.7.

Iværksætteruddannelse skal dog ses i sammenhæng med samfundet generelt, og ikke kun i sammenhæng med erhvervsklimaet. Iværksætterkvalifikationer bør indgå i alle niveauer af almen og faglig uddannelse, og man bør på passende vis starte fra en tidlig alder, således at de løbende kan udvikles på tværs af læseplanerne.

1.8.

EØSU støtter Kommissionens forslag til medlemsstaterne om at udvikle en kompetencereferenceramme for iværksætterkultur i forbindelse med rammen for nøglekompetencer. Det ville bidrage til at sikre en koordineret tilgang på tværs af forskellige uddannelsesniveauer og hensyntagen til ikke-formel og uformel læring.

1.9.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at indføre et program for lærere, undervisere og pædagogiske ledere med fokus på udvikling af iværksætterkvalifikationer og -holdninger. Uddannelsesinstitutioner bør i mellemtiden tilbyde læringsmiljøer, der fremmer iværksætterkulturen og er åbne for det bredere samfund.

1.10.

EØSU understreger betydningen af partnerskab mellem forskellige interessenter — offentlige myndigheder, skoler, virksomheder, arbejdsformidlinger og familier, og fremhæver især arbejdsmarkedsparternes rolle i at udvikle faglige og tværfaglige kompetencer, der er afstemt efter virkeligheden.

1.11.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at anvende alle eksisterende programmer og værktøjer, der fremmer iværksætterånden i almen og faglig uddannelse, kreativitet, innovation og mobilitet. EØSU opfordrer Kommissionen til at yde medlemsstaterne støtte og passende bistand til at gennemføre Erasmus+ og sikre, at alle programmets instrumenter fungerer korrekt.

2.1.

En af prioriteterne i Det Europæiske Råds konklusioner af 26.—27. juni 2014 var, som det fremgår af bilag I, »En strategisk dagsorden for Unionen i en tid med forandringer« (4), at bidrage til at udvikle kompetencer og lade talent og livsmuligheder komme til udfoldelse for alle ved at fremme de rette kompetencer for den moderne økonomi og livslang læring.

2.2.

For at bidrage til revisionen af Europa 2020-strategien har det italienske formandskab (5) indledt en politisk debat om, hvilken rolle almen og faglig uddannelse i fremtiden skal spille i medlemsstaternes og EU's dagsordener for vækst. Det lettiske formandskab arbejder også fortsat på at fremme digitale muligheder og befordre iværksætteruddannelse, navnlig på regionalt plan (6).

2.3.

Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport understregede i sine konklusioner af 12. december 2014 (7), at både iværksætterånd og uddannelse er prioriteter i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Udvikling af iværksætterånd kan give borgerne væsentlige fordele i deres arbejds- og privatliv.

3.

3.1.

Fokusset på iværksætteruddannelse er udtryk for en tilbagevenden til Oslo-dagsordenen for iværksætteruddannelse i Europa  (8) og dermed en øget indsats for at fremme iværksætterånden i samfundet og strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020)  (9).

3.2.

Kreativitet og innovation er altafgørende for virksomheders udvikling og for Europas evne til at konkurrere internationalt. Investering i almen og faglig uddannelse med henblik på udvikling af kvalifikationer er afgørende, hvis vi vil fremme vækst og konkurrenceevne. Den første udfordring består i at arbejde for, at alle borgere tilegner sig grundlæggende nøglekompetencer såsom IT-færdigheder, at lære at lære, initiativ og iværksætterkultur samt kulturel bevidsthed (10).

3.3.

Arbejdsmarkedsobservatoriets konference om »Støtte til nystartede virksomheder med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse« (11) viste også klart, at iværksætteruddannelse bør ses i sammenhæng med det øvrige samfundsmiljø. Erhvervslivet bør ikke desto mindre bestræbe sig på at gøre det lettere at opstarte virksomheder, mindske bureaukratiet og skabe arbejdspladser. Før-opstarts-, opstarts- og udviklingsincitamenter kan effektivt kobles sammen med en række andre aktive arbejdsmarkedspolitikker og skal også ses i sammenhæng med en bredere ramme for erhvervsstøtte og virksomhedsudvikling.

3.4.

Revisionen af Small Business Act (12) er en enestående mulighed for at styrke forbindelsen mellem foranstaltninger med fokus på SMV’er og iværksætteruddannelse ved hjælp af alle eksisterende redskaber, såsom COSME. Et af de 10 vejledende principper for at skabe lige vilkår for SMV’er i EU er at fremme en opgradering af kompetencer i SMV’erne og alle former for innovation.

4.1.

En integration af iværksætteruddannelsens elementer i den almene og faglige uddannelse bør sigte mod at give alle lærende, uanset køn, socioøkonomisk baggrund eller særlige behov, mulighed for at udvikle de kvalifikationer og kompetencer, der er nødvendige for at kunne iværksætte.

4.2.

Ud over de grundlæggende færdigheder, såsom læse-, skrive- og regnefærdigheder, kræver iværksætteri gradvis udvikling af en række nøglekompetencer som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling fra 2006, herunder initiativsans og iværksætterånd og evnen til at føre idéer ud i livet. Begrebet omfatter kreativitet, innovation og risikovillighed samt evne til at planlægge og forvalte projekter for at nå bestemte mål.

4.3.

At kunne kommunikere på fremmedsprog er særligt afgørende for at sikre, at europæiske borgere er i stand til at flytte, arbejde og lære frit i hele Europa, og får stadig større betydning for de unge (13).

4.4.

Digitalt iværksætteri er i denne tid med det digitale indre marked afgørende for oprettelse af nye arbejdspladser, for innovative idéer og for klynger, der øger innovationstempoet. EU er nødt til at udvikle en politisk ramme, der fremmer IKT-færdigheder og tilskynder medlemsstaterne til at lære af hinanden, så de ved, hvordan de kan øge antallet og forbedre kvaliteten af kandidater med IKT-færdigheder i overensstemmelse med virksomhedernes behov.

4.5.

Vi er nødt til at frigøre det enorme potentiale hos kvinder og udforske deres særlige tilgang til ledelse og drift af virksomheder. Medlemsstaterne bør i tæt samarbejde med de relevante aktører gennemføre programmer, der fokuserer på udvikling af erhvervs- og iværksætterkvalifikationer og inddragelse af kvindeledede virksomheder i globale forsyningskæder (14).

5.1.

Iværksætterfærdigheder er vigtige for livet i almindelighed og for at give folk mere kontrol over deres fremtid. Iværksætterkvalifikationer bør indgå i alle niveauer af almen og faglig uddannelse, og man bør på passende vis starte fra en tidlig alder, således at de løbende kan udvikles på tværs af læseplanerne.

5.2.

Alle skoleelever bør have mulighed for at deltage i programmer med praktikophold for at få hjælp til at udvikle disse færdigheder, og de værktøjer, der udvikles til at vurdere fremskridt og påvise opnåelsen af iværksætterfærdigheder, bør fokusere på at forbedre kvaliteten af fremtidige arbejdserfaringer. Et godt eksempel er et finsk arbejdsprogram, som sørger for erhvervsrelateret uddannelse til forskellige uddannelsestrin »Yrittäjyyskasvatus« (15).

5.3.

Iværksætteruddannelse er defineret som »en samling af formaliseret undervisning, der informerer og fagligt og alment uddanner enhver, der er interesseret i at deltage i den socioøkonomiske udvikling gennem et projekt til fremme af viden om iværksætteri, virksomhedsetablering eller udvikling af små virksomheder« (16).

5.3.1.

Europa satser i dag udelukkende på fremme og udvikling af vekseluddannelsessystemer og lignende former for arbejdsbaseret læring. De medlemsstater, der har sådanne systemer, opnår gode resultater på lang sigt, og deres ungdomsarbejdsløshed ligger under EU-gennemsnittet.

5.3.2.

Praktikophold er et vigtigt middel til at tackle arbejdsløshed og misforholdet mellem kvalifikationer og job og til at sikre overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet. Der bør ydes mere støtte til indførelse af praktikophold i studieplanerne (17).

5.3.3.

Praktikophold, der handler om at fremme iværksætterånden blandt de ansatte, og arbejdstagerdrevet/socialt iværksætteri kan være vellykkede eksempler på ordninger for medarbejderdeltagelse, der sigter mod at opfylde de økonomiske og sociale mål i de organisationer, de arbejder for.

5.3.4.

Frivilligt arbejde kan være en værdifuld erfaring med hensyn til udvikling af færdigheder. De vigtigste udbydere af ikke-formel uddannelse er ungdomsorganisationer. Via deres undervisningsprogrammer medvirker de til at udvikle en række tværgående kompetencer, såsom teamwork, interpersonelle færdigheder, initiativsans og risikovillighed. Unge kan lære af deres fejltagelser i et sikkert miljø (i modsætning til i det rigtige erhvervsliv).

5.4.

I 2012 offentliggjorde Kommissionen en rapport med titlen »Iværksætteruddannelsens plads i det europæiske skolesystem« (18), der fokuserer på nationale strategier, læseplaner og læringsresultater. Iværksætteruddannelse fremmes for øjeblikket i de fleste europæiske lande, og man har valgt en række forskellige tilgange: 1) specifikke strategier/handlingsplaner, der udelukkende har fokus på iværksætteruddannelse, 2) bredere pædagogiske eller økonomiske strategier, som omfatter mål for iværksætteruddannelse, 3) individuelle eller flere initiativer vedrørende iværksætteruddannelse.

5.5.

Ikke alle mennesker er født til at blive forretningsmænd eller forretningskvinder. En iværksætterånd giver dem blot flere muligheder for at opnå succes i deres arbejds- og privatliv. Men de, der har talent for at drive virksomhed og mod til at omsætte iværksætterånden i praksis, bør fremmes.

5.5.1.

Væksthuse for nye virksomheder er centre for innovation og iværksætteraktiviteter. De findes på mange universiteter og skaber et sikkert miljø, hvor de studerende kan modtage faglig vejledning til at omsætte forretningsidéer til praksis og tage risici uden negative virkninger og fiaskokultur. Studerende på handelshøjskoler med væksthuse for nye virksomheder kan få en mere direkte vej til at komme med i en nystartet virksomhed eller grundlægge deres egen virksomhed.

5.5.2.

Iværksætterfærdigheder kan også erhverves gennem kompetenceudviklingsprogrammer, der organiseres uden for de almindelige uddannelsessystemer. Disse programmer kan omfatte coaching og mentorordninger, der varetages af erfarne undervisere, iværksættere og erhvervseksperter. De er ikke blot med til at give potentielle iværksættere værdifuld forretningsmæssig knowhow, men giver dem også mulighed for at udvikle kontaktnetværk med etablerede virksomheder og iværksættere.

5.5.3.

De uddannelser i iværksætterfærdigheder, der udbydes af handelskamre og erhvervslivet i hele Europa, dækker over en række forskellige former for undervisning og praksis, der støtter folk i processen med at identificere og starte forretningsvirksomhed, identificere og organisere de nødvendige ressourcer og løbe de risici, der er forbundet dermed: Entrepreneurial Skills Pass (Østrig) (19), Startup@Campus (Belgien) (20), Incuba' school (Frankrig), Long night of Start-ups (Tyskland) (21), New Entrepreneurs Day (Spanien) og Bright and Young (Belgien) (22).

5.6.

De berørte parter og civilsamfundsorganisationer kan spille en central rolle ved at bidrage effektivt til gennemførelsen og konkretiseringen af initiativer, der tager sigte på at udbrede iværksætterkulturen og fremme iværksætterånden. Et eksempel er den finske Startup Sauna Foundation (23), der blev grundlagt af finske iværksættere i samarbejde med en række offentlige interessenter.

6.1.

De fortsatte vanskeligheder i forbindelse med anerkendelse og gennemskuelighed af færdigheder og kvalifikationer er en hindring for udviklingen af den rette kombination af færdigheder og kvalifikationer samt den mobilitet, som kræves for at opnå bedre overensstemmelse mellem kvalifikationer og job for at bidrage til at øge konkurrenceevnen og velstanden.

6.2.

Der er etableret en række værktøjer på europæisk plan med det formål at lette samarbejdet gennem gennemskuelighed og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer erhvervet gennem erhvervsuddannelse og videregående uddannelser i hele EU (24).

6.3.

Ud over disse værktøjer sigter en række initiativer mod at fjerne misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer, nemlig det europæiske klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO) og EU-oversigten over kvalifikationer. Til at fremme mobiliteten har vi også Europassrammen, inklusive Europass-CV’et og det europæiske kvalifikationspas samt den nylige revision af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (25).

6.4.

Sikring af større sammenhæng mellem den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), de europæiske meritoverførselssystemer (ECTS og ECVET) og det flersprogede europæiske klassifikationssystem for færdigheder/kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO) ville bidrage til at sikre anerkendelse af kvalifikationer, validering af ikke-formel og uformel læring samt tilvejebringelse af vejledning gennem hele livet. Denne proces skal fortsat være omfattende og bør ledsages af en evaluering af de forskellige involverede instrumenter for at sikre, at de er effektive.

6.5.

Meddelelsen om Nytænkning på uddannelsesområdet (26) skitserer også behovet for at anerkende, vurdere og validere de færdigheder, som personer samler uden for skolen, og dermed udarbejde en kvalifikationsprofil, som kan anvendes af potentielle arbejdsgivere. Anerkendelsen af færdigheder, der er tilegnet uden for klasseværelset, er relevant, når man overvejer en person til et job; dog skal det ikke udelukkende påhvile arbejdsgiverne at vurdere og validere sådanne færdigheder.

6.6.

Endvidere hænger politikker og rammer til fremme af overførsel af kvalifikationer generelt sammen med eksisterende EU-lovgivning, og flere af dem er nationale initiativer til validering af realkompetence på medlemsstatsniveau. En systematisk gennemgang og overvågning af sådanne nationale initiativer bør fokusere på at identificere god praksis og fremme af gensidig læring og fælles principper (27).

6.7.

EØSU støtter Kommissionens forslag om at udvikle en referenceramme for iværksætterkompetencer inden for rammerne af de centrale kompetencerammer, hvor kompetencerne opsplittes i deres enkelte bestanddele baseret på deskriptorer og niveauer for læringsresultater i den europæiske referenceramme for kvalifikationer. Dette vil bidrage til at sikre en koordineret tilgang mellem de forskellige uddannelsesniveauer og processen med at tage hensyn til ikke-formel og uformel læring.

1)

Entrepreneurship360  (28), som sigter mod at udbrede iværksætterkulturen på skoler og på tekniske og erhvervsfaglige institutioner og tilvejebringer et frit tilgængeligt selvevalueringsinstrument, som vil støtte institutioner og individuelle lærere ved at hjælpe dem med at fremme deres strategier og praksis med henblik på at fremme iværksætterkulturen, og

2)

onlineværktøjet HEInnovate, der hjælper de videregående uddannelsesinstitutioner til at fremme en mere iværksætterorienteret og innovativ mentalitet i en international sammenhæng (29).

7.1.

Lærere og undervisere spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme læring og fremelske nye ideer. Integrering af nye uddannelsesprocesser og undervisningsteknologier i klasseværelserne er ikke nogen enkel opgave. Det kræver kvalificerede lærere, som kan vise vejen i denne proces (30). De skal fremme alternative og ikke-formelle metoder til læring og anvende en individuel tilgang.

7.1.1.

Kvaliteten af lærere og mentorer er afgørende for at sikre iværksætteruddannelserne succes og effektivitet. I den sammenhæng sætter potentielle iværksættere, der befinder sig i begyndelsen af deres arbejdsliv, især pris på mere erfarne læreres erfaring og knowhow, f.eks. ældre iværksættere, som kan fortælle om deres egne erfaringer (31).

7.1.2.

Et eksempel på iværksætteruddannelsers effektivitet er det program, der er udarbejdet af Irish National Foundation for Teaching Entrepreneurship (32), som tilbyder intensiv undervisning af undervisere for at udstyre undervisere på sekundærskoler og ungdomsarbejdere med de nødvendige færdigheder og ressourcer, således at de bliver i stand til at undervise unge i iværksætterkultur. Deltagere, som gennemfører dette program, bliver certificerede undervisere i iværksætterkultur.

7.1.3.

Et andet eksempel er det nederlandske handlingsprogram for iværksættervirksomhed og uddannelse (33), som tager sigte på at styrke iværksætterånden og -kulturen blandt studerende ved at forankre iværksætterfærdigheder og -viden i det hollandske uddannelsessystem. Programmet er sammensat af forskellige ordninger, hvis formål er at tilbyde en bred vifte af aktiviteter for at udvikle elevernes iværksætterevner under de forskellige faser af deres uddannelsesforløb samt at afholde kurser, der fremmer iværksætteruddannelse til undervisere.

7.2.

Lærere, undervisere og uddannelsesledere bør søge at udvikle deres egen kreativitet og innovative tilgang, mens uddannelsessteder bør tilbyde et læringsmiljø, der fremmer iværksætterånden og er åbent for den brede offentlighed.

7.3.

I juni 2013 offentliggjorde Kommissionen en vejledning for undervisere  (34), som indeholder en liste over grundlæggende principper for undervisere i iværksætteri, vurdering af kvalitative læringsresultater, tværfaglig læring, uddannelse og efteruddannelse af lærere, mentorordninger samt innovation i iværksætterpædagogik, og som opstiller vigtige budskaber på baggrund af praktiske eksempler.

7.3.1.

Uddannelsesinstitutioner for undervisere på iværksætterområdet bør udvikle et klart pædagogisk koncept for at bibringe underviserne evnen til at undervise i de færdigheder, der kræves af arbejdsmarkedet. Uddannelse, der understøtter iværksætterånden, skal integreres som en horisontal tilgang og et tværgående fag i uddannelsesprogrammet.

7.3.2.

Programmer for uddannelse af lærere i iværksætterkultur bør motivere de lærerstuderende til at udvikle deres egen iværksætterviden, -evne og -ånd.

7.3.3.

Der bør ydes støtte til udvikling af gratis og åbne digitale onlineværktøjer, der kan undervise i iværksætterfærdigheder og udforske former for samarbejde med open source-samfundet for at fremme gratis erhvervsværktøjer samt uddannelse i sådanne værktøjer.

7.3.4.

Mobilitet for undervisere i hele Europa er af stor betydning, navnlig inden for videregående uddannelse, via EU’s program for livslang læring og/eller andre instrumenter, der er specielt udformet til dette formål. Der er behov for større mobilitet og udveksling af erfaringer i Europa, ikke kun mellem universiteter, men også i relevant omfang mellem den akademiske verden og erhvervslivet. Der skal udvikles programmer, som gør det muligt for undervisere at tilbringe tid på andre institutioner og/eller i den private sektor, for at sætte dem i stand til reelt at engagere sig, lære og udvikle sig.

8.1.

Udformningen af uddannelsesaktiviteter vedrørende iværksættervirksomhed bør ske i samråd med erhvervslivet. Det er nødvendigt for at sikre, at kandidater udstyres med de færdigheder, de har brug for, for at klare sig. Erhvervslivet bør opfordres til i højere grad at deltage i uddannelsen af ledere og arbejdstagere på områderne iværksættervirksomhed, samarbejde og deltagelse i forvaltningen af deres organisationer. Virksomhederne bør også give deres medarbejdere uddannelse i de nødvendige færdigheder og ny viden såvel som beslutningstagning under arbejdsforhold, der giver dem mulighed for at få adgang til disse uddannelsesprogrammer. Desuden bør de samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, så de unge kan lære om arbejdsmarkedet og finde sig til rette på arbejdsmarkedet.

8.2.

Forbindelsen mellem fagforeninger og unge på uddannelsesområdet er særligt vigtig. Fagforeninger kan deltage i uddannelse af unge mennesker i arbejdsmiljøer, der ikke har tilknytning til skoler eller uddannelsesinstitutioner. De mest erfarne og professionelle arbejdstagere kan arbejde med unge arbejdstagere, praktikanter og volontører som mentorer og vejledere eller blive lærere på særlige lærlingeskoler. Disse forbindelser til virksomheder er vigtige for at lære de unge om arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsrelationer. Lærernes fagforeninger er en kritisk ressource, som man skal samarbejde med om at udarbejde effektive politikker på det almene og faglige uddannelsesområde, men samspillet med erhvervslivet er afgørende.

8.3.

Frem for alt skal arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer inden for rammerne af det sociale partnerskab inddrages i udformningen af nationale strategier for livslang læring og handlingsplaner for gennemførelse af ungdomsgarantiordningen. EØSU bifalder handlingsrammen for ungdomsbeskæftigelse (35), der er udarbejdet af de europæiske arbejdsmarkedsparter.

8.4.

Det er afgørende at sikre inddragelse af civilsamfundsorganisationer. Dette kunne give de forskellige civilsamfundsorganisationer (med fokus på kvinder, unge, familier, handicappede, indvandrere, minoriteter og andre grupper) mulighed for at fokusere mere effektivt på specifikke befolkningsgruppers behov og prioriteter i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

8.5.

Som allerede nævnt i EØSU's udtalelse (36) spiller familien fortsat en vigtig rolle.

9.1.

Erasmus+  (37), der er Kommissionens nye program for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt for 2014-2020, tager sigte på at styrke færdigheder og beskæftigelsesevne samt modernisere uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsarbejde. Det syvårige program får et budget på 14,7 mia. EUR, hvilket er en stigning på 40 % i forhold til det nuværende udgiftsniveau, hvilket afspejler EU’s engagement i at investere i disse områder. Erasmus+ vil give over fire millioner europæere mulighed for at studere, samle erhvervserfaring og arbejde frivilligt i udlandet. Dette er et vigtigt skridt fremad med et betydeligt potentiale, når det gælder at støtte iværksætteruddannelse, f.eks. ved at tilskynde til integration af samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv i videnalliancer for videregående uddannelse og alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer inden for erhvervsuddannelse.

9.2.

Der er andre programmer og instrumenter, der understøtter iværksætteruddannelse i EU: ESF  (38) , ESCO — det europæiske klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv  (39) , COSME  (40) , Horisont 2020-initiativet  (41) , ungdomsbeskæftigelsesinitiativet  (42) og Et Kreativt Europa  (43).