15.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/104

Ordfører:

Bernardo HERNÁNDEZ BATALLER

1.1.

Social innovation og netværkssamarbejde bør udnyttes fuldt ud til at fremme og styrke borgernes deltagelse og, mere generelt, civilsamfundets deltagelse i udformningen og forvaltningen af EU's politikker ved hjælp af bredt fordelte, kollektive og bundstyrede projekter, som styrker et mere direkte demokrati.

1.2.

Adgang for alle til ny teknologi i almindelighed og bredbåndsinternet i særdeleshed bør fortsat være et prioriteret mål for EU og bør betragtes som en tjeneste af almen interesse, som skal overvinde den digitale kløft og afhjælpe de dermed forbundne problemer med social udelukkelse.

1.3.

Nye informations- og kommunikationsteknologier bør ved hjælp af social innovation og brug af netværkssamarbejde spille en vigtig rolle i skabelsen af kvalificerede job gennem støtte til projekter rettet mod etablering af innovative virksomheder og iværksættelse af initiativer, der kan reducere den nuværende arbejdsløshed.

1.4.

EØSU anser det for afgørende at styrke den digitale undervisning. En god uddannelse, ikke mindst i form af effektiv indlæring inden for uddannelsessystemet, som ruster de unge til at tage fremtidens udfordringer op. Løbende videreuddannelse af arbejdstagerne, der sætter dem i stand til at bruge nye informations- og kommunikationsteknologier på arbejdsmarkedet. Uddannelse, som muliggør livslang læring og forhindrer udelukkelse af de svageste grupper.

1.5.

EØSU støtter målene i Europa 2020-strategien og strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder. EØSU støtter endvidere flagskibsinitiativerne »Innovation i EU« og »Den digitale dagsorden« og de foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå synergi mellem disse to initiativer, der gør det muligt at opnå fremskridt inden for social innovation. Udvalget anser det derfor for vigtigt at integrere disse mål i de nationale reformprogrammer (NRP) og at følge dem op i det europæiske semester. Det finder det også afgørende ud over arbejdsmarkedets parter at inddrage civilsamfundet på europæisk, nationalt og regionalt niveau i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af EU-finansierede aktioner for at nå disse mål.

1.6.

EØSU understreger, at social innovation kombineret med ny teknologi på basis af sociale netværk og samarbejde muliggør udvikling af tekniske løsninger, som kan bidrage til en bedre integration af handicappede ved at gøre det lettere for dem at opnå størst mulig selvstændighed og deltagelse og sætte dem i stand til at tackle specifikke udfordringer og overvinde enhver form for hindring, som udsætter dem for diskrimination.

1.7.

EØSU opfordrer EU-institutionerne til at stimulere kapacitetsopbygning og anvendelse af egnede digitale miljøer og til at bidrage til at skabe rum for horisontale, innovative forbindelser for at sikre bæredygtig udvikling heraf, med henblik på at formlen »social innovation + samarbejde + digital kommunikation« kan anvendes i praksis. Endvidere opfordres institutionerne til at lette og fremme en hurtig og sikker adgang i realtid.

1.8.

Samtidig opfordres EU til inden for rammerne af programmet for beskæftigelse og social innovation at yde finansiel støtte til udarbejdelsen og gennemførelsen af projekter, som er civilsamfundsinitiativer, gennemføres via sociale netværk, er samarbejdsbaserede, tjener almenvellet og har et beskæftigelses- og integrationsfremmende potentiale.

1.9.

I praksis bør Kommissionen lancere en klar og konkret politik for social innovation og offentlig adgang til ny teknologi, som afføder initiativer, der giver fælles fordele for borgerne. En sådan politik bør være i overensstemmelse med Kommissionens sociale investeringspakke (1). Ligeledes bør investeringerne i menneskelig kapital øges, og der bør skabes grobund for at åbne videnbaserede markeder med henblik på at fremme samarbejdet mellem erhvervslivet og borgerne.

1.10.

Kort sagt er der behov for en pakke af investeringer til at styrke social innovation på basis af teknologisk udvikling, befordre fælles og tværfagligt forskningssamarbejde, fremme adgangen til ny viden og styrke institutionerne gennem direkte demokrati, hvilket kan opnås ved hjælp af disse nye værktøjer for deltagelse og digital kommunikation.

2.1.

Nærværende udtalelse har til formål at vurdere, hvilke betingelser der skal være til stede for, at social innovation kan gøre fuld brug af ikt til fordel for almenvellet, og opfordrer til gennemførelse af foranstaltninger til fremme af digitale løsninger og platforme med det mål for øje at fremme netværksforbindelser og skabe synergivirkninger. Undersøgelse af netværksstrukturer og tilpasning heraf til organisationskulturens grundelementer er blandt de strategier, som er nødvendige for opfyldelse af dette mål.

2.2.

Modellen »social innovation + samarbejde + digital kommunikation« rejser spørgsmålet om, hvordan man finder de rette processer og værktøjer til disse elementer for effektivt at opnå de ønskede resultater.

2.3.

Det er vigtigt at evaluere virkningerne inden for almen uddannelse (samarbejdsbaseret læring), erhvervsuddannelse (Mooc- og Moodle-platforme), e-sundhed (foranstaltninger til overvågning af folkesundheden), jobskabelse (onlineindgåelse af ansættelseskontrakter), socialt iværksætteri, logistik og transport, fødevare- og produktsikkerhed, e-forvaltning og offentlige tjenester (e-afstemning), økonomisk demokrati (crowdfunding, alternative valutaer) og deltagelse i samfundslivet.

2.4.

I den aktuelle kontekst er social innovation navnlig af betydning inden for områder som forskning og udvikling, effektivitet og bæredygtighed, samhørighed og social integration, medansvar og borgerdeltagelse, forretningsetik og virksomhedernes sociale ansvar samt direkte demokrati og e-forvaltning m.fl.

2.5.

EØSU (2) peger endnu en gang på det vigtige i at udvide forsyningspligten inden for elektronisk kommunikation til at omfatte bredbåndsadgang til internettet, idet der ikke kun sættes fokus på geografisk udelukkelse, men også på social udelukkelse med henblik på at opfylde målene om at mindske den digitale kløft og styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Ligeledes bør EU fastsætte rammebetingelser for et indre marked for makrodata (big data) og cloud computing på en måde, der fremmer social innovation.

3.1.

Samarbejdsnetværk og digital kommunikation spiller en vigtig rolle inden for social innovation. Begrebet social innovation er stadig under udvikling, men den mest udbredte definition er følgende, som anvendes i BEPA-rapporten:

3.2.

Grundelementerne i den sociale innovationsproces er: kortlægning af nye udækkede eller lidet kendte sociale behov, udvikling af nye løsninger som svar på disse sociale behov, evaluering af de nye løsningers effektivitet mht. dækning af disse sociale behov og udbredelse af effektive sociale nyskabelser. Hertil kommer, at initiativer inden for social innovation er tæt knyttet til en række investeringsforanstaltninger på det sociale område, hvor der investeres i den enkelte med særlig fokus på forventet levetid og forebyggende sundhedsydelser.

3.3.

Det er vigtigt at undersøge forbindelsen mellem de samarbejdsprocesser, som informationsteknologien muliggør, og den såkaldte sociale innovation samt at debattere de forventede fordele for borgerne og samfundet. Der er tale om følgende hovedkomponenter:

3.4.

Det nye i forhold til andre løsningtyper er derfor den form for relationer, der etableres mellem de aktører, der er involveret i udviklingen af løsningerne, dvs. både i udformningen af dem og i udviklingsprocesserne og -faserne. Innovationen skal tage hensyn til den rolle, som det er nødvendigt at tildele arbejdsmarkedsparterne, som er repræsentative og i stand til at skabe aftaleret.

3.5.

Som EØSU allerede har påpeget, bør der i målingen af sociale fremskridt være en bedre balance mellem økonomiske og sociale indikatorer (4). Ved måling af det sociale fremskridt, hvor der er sikret ligevægt mellem kvalitative og kvantitative foranstaltninger, bør der anlægges et mellem- og langsigtet perspektiv inden for en afbalanceret og transparent styringsramme med klare tekniske og socioøkonomiske resultatindikatorer.

3.6.

For at kunne udforske nye løsninger på problemerne og udfordringerne i det moderne samfund er det nødvendigt at udnytte alles kreativitet og talenter optimalt på en horisontal, tværgående og holistisk måde, dvs. at helheden er mere end summen af de enkelte dele. Endvidere er det nødvendigt at finde de mest omkostningseffektive metoder. Denne betingelse kan uden tvivl opfyldes gennem kollektiv intelligens og medskabelse inden for samarbejdsnetværk.

3.7.

Social innovation opstår for at opfylde udækkede behov i samfundet eller komplekse sociale udfordringer og berører bl.a. følgende områder og instrumenter:

3.8.

I dag bør muligheden for at dele viden kunne bidrage til nyskabelser, der kan understøtte socialpolitikken. Her kan den digitale teknologi spille en vigtig rolle med hensyn til at støtte sociale innovatorer, hvis mål er at imødekomme de enkelte borgeres behov bedre.

3.9.

Det er derfor nødvendigt at fjerne hindringerne for innovation og sociale eksperimenter, så der kan etableres et klima og en kultur, som er innovationsvenlig, og som anerkender og støtter de forskellige aktørers særlige rolle (fonde, kooperativer, foreninger, gensidige selskaber, forsikringskasser, SMV'er og andre virksomheder i den sociale økonomi m.fl.) både som partnere og serviceleverandører (5).

4.1.

Samarbejdsnetværk består af et antal personer, som yder et intellektuelt bidrag til et projekt med en målsætning, der er fælles for gruppen. Netværkene fungerer som en enkelt hjerne (»global hjerne«), et enkelt organ, der består af millioner af celler, der genererer idéer og tackler omfattende udfordringer som f.eks. sprog og kommunikation. Internettets opdukken kombineret med andre faktorer har ført til en lang række forskellige fælles projekter og samarbejdsnetværk, men det er nødvendigt at tilføre denne teknologiske chance en teleologisk dimension til gavn for almenvellet.

4.2.

Social innovation kan udnytte de nye digitale værktøjer og net og dermed mere effektivt løse sine opgaver, herunder bl.a. tjenesteydelser til ældre mennesker i fjerntliggende områder.

4.3.

Begivenheder, beslutninger, aktioner og personer indgår i en fælles kontekst, et nyt digitalt rum, hvor de mødes og skaber kollektiv intelligens, der er synkroniseret i realtid.

4.4.

Kollektiv intelligens er et fænomen, der opstår spontant, når koordineringen af intelligens fra et stort antal kilder fører til en løsning, som ikke ville kunne opnås individuelt eller separat. Kombineret intelligens består således af talrige koordinerede talenters synergiske handling. Det er vigtigt at udvikle den kollektive intelligens, så den kollektive tilgang bliver kreativ, og der kan skabes processer for innovation og sociale forandringer ved hjælp af platforme, som støtter denne samarbejdsbaserede udvikling.

4.5.

Sådanne samarbejdsnetværk opfylder deres mål langt hurtigere end en lukket gruppe, uanset struktur og funktion, da talentsøgningen strækker sig ud over organisationsstrukturens grænser og munder ud i innovation, som er åben, demokratisk, decentraliseret og styres af lokalsamfundet.

4.6.

Der er to grundlæggende betingelser for, at personer kan dele viden: symmetriske forventninger og asymmetrisk viden. Fremme af fælles forventninger og sammenføring af forskellig viden bidrager til at opbygge samarbejdsnetværk.

4.7.

Der er imidlertid tre problemtyper i enhver form for samarbejdsnetværk og samarbejdsbaseret arbejde, som der må sættes fokus på: »frihjulsproblemet (relationer skal baseres på en retfærdig arbejdsfordeling), »crowdfunding« (6) med egennyttige motiver, og endelig, konspiration. Dette sidste problem viser den rolle, tillid spiller i denne form for samarbejde.

4.8.

Netværk bygger på tillid, som igen repræsenterer en forventning om kapacitet hvad angår engagement og reaktion, og kompetence hos de øvrige deltagere i samarbejdet. Fuld og varig tillid giver et stabilt omdømme, som beskytter mod konspiration i netværket. Der kan ikke skabes tillid uden netsikkerhed, hvilket kræver en retfærdig lovgivning, der gælder alle, og kontrol. Sikkerheden bygger på respekt for de etiske principper i de erklærede mål for netværket og for dets funktion, for betingelserne for oprettelse og nedlæggelse af netværk, som skal fastlægges og erklæres offentligt, og for de grundlæggende rettigheder, som skal omfatte retten til at blive glemt.

4.9.

Det kan konkluderes, at følgende processekvens: udvikling af tværgående arbejdsstrukturer, interaktion i netværket og oprettelse af platforme fører til kreativitet og social innovation ved hjælp af en heterogen model, som er kendetegnet ved åbenhed, horisontalitet og fordeling. I den forbindelse må man ikke glemme formidlernes centrale rolle, da de gør det muligt at føre idéer og projekter sammen, kanalisere dem og fremme disse nye samarbejdsorienterede organisationsformer.

4.10.

Onlineplatforme har et format, der kan styrke kollektive intelligensprocesser, som fremmer en model, der respekterer individuelle identiteter. Brugen af internettet var vendepunktet, ikke kun på grund af demokratiseringen af kommunikationsmodellen, men også på grund af formidlerne, som, inspireret af den digitale kultur, fremmer en alternativ organisationsmodel.

5.1.

Digital kommunikation gør det muligt at synliggøre borgernes medansvar, kollektiv intelligens og netværkssamarbejde, hvilket skaber et gunstigt miljø for udvikling af samarbejdsorienterede økonomiske modeller, der tager udgangspunkt i almenvellet.

5.2.

EØSU har allerede peget på (7), at sociale netværk kan fremme et ansvarligt digitalt medborgerskab og sikre borgerne en effektiv udøvelse af de af deres rettigheder, der er relevante i den digitale verden, dvs. ytrings- og informationsfrihed, beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, krav om transparens og adgang til internettjenester af en tilstrækkelig kvalitet.

5.3.

Det er imidlertid nødvendigt at tage hensyn til de negative aspekter af de sociale netværk, foregribe de hermed forbundne risici og samtidig virkeliggøre netværkenes potentiale og synergieffekter for at fremme en ansvarlig og intelligent brug i et digitalt indre marked.

5.4.

Den Europæiske Union bør ikke længere nøjes med at være digital bruger, men også nå frem til at udvikle og producere indhold, hvilket kræver talentudvikling med fokus på at informere, uddanne og sikre adgang til det digitale samfund.

5.5.

Det er vigtigt, at forbrugerne får den rigtige vejledning, især når det gælder områder som anonymisering og pseudoanonymisering af data, risikoanalyser af personoplysninger samt værktøjer og initiativer, der øger forbrugernes bevidsthed, da de med disse digitale værktøjer kan bidrage til at kontrollere og beskytte deres data bedre.