15.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 12/1

Ordfører:

Bernardo Hernández Bataller

1.1

Den tiltagende forringelse af købekraften i middelklassen, som er forbrugssamfundets egentlige lokomotiv, og blandt forbrugerne som helhed har sammen med de finansielle vanskeligheder, små og mellemstore virksomheder gennemlever for at overleve, og på baggrund af de snævre profitmarginer i det nuværende erhvervsklima afstedkommet en ændring af mange af de traditionelle forretningspraksisser på markedet.

1.2

De skævvridninger af markedet, som den urimelige praksis har foranlediget, har gjort, at forbrugerne pludselig er blevet fanget i en økonomisk situation, som er kendetegnet ved tab af valgfrihed og vanskeligheder med at gøre deres rettigheder gældende på dette område. De pågældende forbrugere bør beskyttes mod disse fremgangsmåder, således at de ikke bliver udstødte.

1.3

Dertil kommer, at man med den økonomiske krise kan konstatere en generel og kontinuert tendens i retning af en stadig svækkelse af de potentielle forbrugere, hvilket tyder på, at denne forbrugskløft kan blive stadig større. Til dato har myndighederne ikke foreslået systematiske tiltag, der kan forebygge denne forringelse og beskytte forbrugerne mod den.

1.4

En afhjælpning af disse ubalancer vil tilmed forbedre producenternes og de små og mellemstore virksomheders stilling, for så vidt som gennemsigtighed og fri konkurrence letter dem for det pres, de er under (svindende efterspørgsel, barsk priskonkurrence osv.), og som bidrager til det indre markeds utilstrækkelige virkemåde.

1.5

Der skal træffes foranstaltninger af præventiv, beskyttende, afbødende og genoprettende karakter. Som minimum bør de — uden at foregribe de øvrige forslag i udtalelsen — omfatte følgende:

1.6

Forbrugernes interesser skal i højere grad integreres i alle EU's politikker. Således bør de relevante EU-programmer omfatte et specifikt afsnit vedrørende fremme af de repræsentative forbrugerorganisationers bidrag gennem aktiviteter af almen interesse, for at fremme integrationen af de økonomisk sårbare forbrugere.

2.1

Varigheden og omfanget af den nuværende økonomiske og finansielle krise har sammen med de foranstaltninger, som ganske mange af EU-medlemsstaternes regeringer har indført, haft konsekvenser for udbud af og efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser parallelt med den udhuling af købekraften, der har ramt flertallet af forbrugerne, og som er ved at føre til en social opsplitning.

2.2

Lønnedgang har tvunget folk til at ændre forbrugsvaner for at tilpasse deres privatøkonomi til en ændret forbrugsevne.

2.3

Tabet af indkomstkilder — selv hvis den støtte, der ydes af familienetværk, tages i betragtning — har sammen med det svækkede økonomiske fundament ført til en vækst i antallet af økonomisk sårbare forbrugere i fare for social udstødelse, navnlig når det vedrører bestemte basale produkter, forsyninger og tjenesteydelser, hvilket kan opfattes som en form for konjunkturbetinget sårbarhed.

2.4

Dertil kommer, at forbrugersegmenters fald til lag med mindre købekraft sammen med økonomisk udstødelse og arbejdsløshed har ført til nye begrænsninger i adgangen til de traditionelle markeder for varer og tjenesteydelser, hvilket har befordret fremkomsten af alternative markedsføringsrum og -kanaler, som i visse tilfælde kan forårsage dysfunktioner på markedet.

2.5

Til statistisk brug bør man benytte det flerdimensionelle fattigdomsindeks (Multidimensional Poverty Index, MPI) (1) til evaluering og som grundlag for beslutninger, der forhindrer social udstødelse. Med MPI-indekset analyseres forskellige basale aspekter såsom uddannelse, sundhed og levestandard gennem 10 indikatorer (livskvalitet og social velfærd), idet en person, som ikke har adgang til mindst 30 % af de vægtede indikatorer, anses for fattig. Derfor er det vigtigt, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der kan løfte folk ud af fattigdom.

2.6

Endvidere gør den udsatte position, som forbrugerne, der er blevet økonomisk svækket af krisen, befinder sig i, at de ikke råder over de nødvendige midler til at benytte sig af e-handel, hvilket begrænser deres adgang til nogle af de mest fordelagtige markeder for varer og tjenesteydelser. Den digitale kløft forstærker dermed den »sociale kløft«, i og med at det bliver sværere at beskytte forbrugerne mod de risici, der følger af den økonomiske krise og e-handelens kompleksitet.

2.7

De økonomisk sårbare forbrugere lider endvidere under et informationsunderskud og en manglende beskyttelse af deres økonomiske interesser i forbindelse med de transaktioner, de gennemfører på markedsområder, som i stadig stigende grad er specifikt tilpasset til dem.

2.8

Endelig er der som led i de tilpasningspolitikker, regeringerne har gennemført i de senere år, sket en nedgang i de offentlige midler, der er blevet afsat til forbrugerne, og det er i betragtelig grad gået ud over effektiviteten af overvågnings- og markedskontrolaktiviteterne. Dertil kommer, at EU har afsat færre midler til det flerårige forbrugerprogram for årene 2014-2020 (2), hvilket EØSU allerede har konstateret (3).

3.1

De urimelige forretningsmetoders varians og de markedseffekter, som de har for de forbrugere, der er svagest stillede som følge af den økonomiske krise, forringer disse forbrugeres mulighed for på tilfredsstillende vis at dække de mest basale behov.

3.2

Det må ikke være muligt for leverandørerne at slække på overholdelsen af standarder, som sikrer forbrugernes og brugernes sundhed og sikkerhed. Disse skal beskyttes imod enhver risiko i denne henseende, og markedsføring af produkter, varer og tjenesteydelser, som udgør en risiko for deres fysiske og psykiske integritet eller tilsidesætter deres legitime økonomiske interesser, bør forhindres i henhold til forsigtighedsprincippet (i tråd med Kommissionens meddelelse af 2. februar 2000). Dette rokker ikke ved det generelle sikkerhedskrav til alle produkter, som er bestemt til forbrugerne, eller som kan anvendes af forbrugerne, herunder produkter, der anvendes som led i levering af en tjenesteydelse.

3.3

Ikke alene kan forbrugere i en økonomisk sårbar situation ikke på behørig vis tilfredsstille deres basale ernæringsbehov, men disse kan endda blive truet yderligere af et udbud af fødevarer, hvis ernæringsværdi er nedsat som følge af en lavere pris.

3.4

Det samme er tilfældet, når det drejer sig om at fortolke reglerne om opbevaring og salg af produkter, der på grund af deres fordærvelige karakter er forsynet med en sidste forbrugsdato.

3.5

Der kan endda forekomme forretningsmetoder, hvor man — for at reducere prisen drastisk — udbyder produkter eller tjenesteydelser, som ikke opfylder betingelserne for at blive markedsført. Derfor bør alle relevante forholdsregler træffes for at forhindre, at disse produkter markedsføres, med medlemsstaternes aktive og påpasselige medvirken. Som EØSU har konstateret (4), bør samarbejdet mellem de kompetente nationale instanser og Kommissionen styrkes, ligesom der bør vedtages en ændring af reglerne om produktsikkerhed, der bør træde i kraft omgående.

3.6

I denne forbindelse bør man også se på bevidst brug af termer og betegnelser, der vildleder forbrugerne om produkternes egenskaber i forbindelse med salgstilbud og prisnedslag. Det samme gælder ved vildledende reklamering både i forbindelse med markedsføringskampagner, som under foregivende af et etisk mål lokker folk til med et solidarisk sigte at foretage et køb, og i forbindelse med vildledende miljømæssige anprisninger, som det kan være svært at efterprøve.

3.7

Der skal også holdes øje med markedsføringen af produkter under fællesbetegnelsen »forhandlermærker«, som ikke lever op til gældende markedsføringskrav.

3.8

På fødevareområdet er det særligt bekymrende med fremkomsten af et stort antal alternative markedsføringskanaler, der undslipper administrativ kontrol, som det er tilfældet med fødevaresvindel (5), der sker ved forfalskning af basale produkter, ulovligt salg af fødevarer, genanvendelse af kasserede fødevarer til menneskeligt forbrug osv. Det samme gælder salg af lægemidler uden recept, der ikke er såkaldte OTC (6), som fremstilles uden garantier, og som udgør forfalskninger af det originale autoriserede lægemiddel med en alvorlig sundhedsrisiko.

3.9

Dertil kommer, at visse produkter er særligt designet til at have en indbygget forældelse, hvorved brugbarheden ophører tidligere end antaget, og der skal anskaffes et nyt produkt, hvilket er i modstrid med kriterierne for holdbarhed og effektivt forbrug som allerede anført af EØSU (7).

3.10

Generelt skaber udbuddet af produkter ad ikkekonventionelle kanaler, herunder digitalt, differentiel usikkerhed blandt de økonomisk mest udsatte forbrugere. Denne form for udbud søger ofte at segmentere denne forbrugergruppes efterspørgsel, idet der lokkes med pris, betalingslempelser, fiktive prisnedslag (f.eks. i form af »dynamiske priser« (8), som udtrykkeligt burde forbydes) eller rabatkuponer, som regel med en klar tilskyndelse til at købe, alt sammen baseret på den asymmetriske position, som de, der indgår i transaktionen, befinder sig i. I mange tilfælde anføres det ikke klart på de internetsider, hvor man kan sammenligne priser, hvem der forvalter internetsiden, og/eller om producenterne betaler for at få fremvist deres produkter eller tjenesteydelser.

3.11

Imidlertid bør man holde sig for øje, at en optimal udnyttelse af det potentiale, der ligger i de nye teknologier, også indebærer fordele for de økonomisk sårbare forbrugere, idet viften af udbudte produkter øges og konkurrencen virksomhederne imellem fremmes, hvilket igen presser de distributionsomkostninger, der ikke er iboende i det pågældende produkt, ned.

3.12

På det generelle plan vil forretningsmetoder, der til gengæld for en nedsættelse af produktets eller tjenesteydelsens pris ledsages af en udhuling af de garantier, som forbrugeren har krav på, indebære en forringet beskyttelse af forbrugerens rettigheder og økonomiske interesser. Alt dette skaber større sårbarhed, der kan give anledning til en negativ spiral, som skaber nye vanskeligheder for den økonomisk sårbare forbruger.

3.13

Af særlig betydning for de økonomisk sårbare forbrugeres sundhed bør også fremhæves den omsiggribende effekt af energifattigdommen i de regioner i Europa, hvor klimaet spiller en afgørende rolle. Derfor bør man også se på vilkårene for, at relevante operatører ikke lukker for hanen om vinteren (eller under andre omstændigheder) i situationer, hvor det kan være forbundet med risici at afbryde forsyningen, fordi en forbruger navnlig pga. økonomiske problemer har vanskeligt ved at betale sine regninger.

3.14

Og man bør endvidere nævne de skadelige metoder, som visse virksomheder anvender, og som i mange tilfælde forårsager uafvendelige skader for de udsatte privatøkonomier, navnlig vedrørende bestemte indskuds- og opsparingsinstitutioner og finansielle produkter, som ikke er forsynet med behørig information og passende kontraktbestemmelser (som f.eks. forbrugslån med meget høje årlige renter), hvilket for mange forbrugere har ført til »en krise i krisen« eller — hvilket kommer ud på et — en ødelæggelse af deres forventninger til fremtiden og har givet sig udslag i overforgældede familier eller endog deres fuldstændige insolvens.

3.15

Ovennævnte omstændigheder vedrører også mere specifikke områder som f.eks. realkreditkrisen, »underforsikring« osv., som resulterer i en kumuleret og fortsat sårbarhed, der kan være vanskelig at håndtere for de forbrugere, der er kommet i denne situation. Her bør man især være opmærksom på den urimelige gebyropkrævning, der ofte hænger sammen med manglende transparens inden for banksektoren. Det er ikke kun småsparerne, som hermed føres bag lyset, men også de private investorer i forbindelse med værdipapirtransaktioner, som de finansielle institutter selv eller andre enheder i sektoren uden tilladelse til at drive bankvirksomhed opmuntrer til.

3.16

Når det drejer sig om grænseoverskridende transaktioner, risikerer den uensartede gennemførelse af direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis (9) at underminere direktivets formål og dermed virksomhedernes retssikkerhed. En bedre gennemførelse vil forbedre forbrugerbeskyttelsen. Derfor bør Kommissionen nu sørge for en korrekt gennemførelse af direktivet i alle medlemsstater, hvilket kunne hjælpes på vej med vedtagelse af et sæt retningslinjer for fortolkningen i overensstemmelse med direktivets formål.

3.17

I forbindelse med urimelig handelspraksis bør Kommissionen holde øje med de nødvendige tiltag, der træffes af medlemsstaterne ved manglende overholdelse af direktivets bestemmelser. De sanktioner, der pålægges, må som hovedregel ikke være mindre end den fordel, der er opnået gennem den praksis, der anses for urimelig eller vildledende. Endvidere bør procedurerne, herunder de retlige, være passende og effektive i forhold til opfyldelse af direktivets formål.

3.18

For at sikre, at EU's retssystem fremover er mere kohærent, bør man, som EØSU har sagt (10), sideløbende og koordineret revidere direktivet om urimelig handelspraksis og direktivet om vildledende og sammenlignende reklame.

3.19

Endemålet er at forhindre, at det indre marked omdannes til et bipolært marked, hvis mindre behagelige ansigt viser sig for dem, der har mindst og er mest trængende. Forretningsmetoder bør være mere samvittighedsfulde, når de retter sig mod de økonomisk mest sårbare forbrugere. Man børe tage hensyn til forbrugernes behov for adgang til basale produkter, tjenesteydelser og leverancer i tilstrækkelig grad og på kontinuert vis, således at de kan føre et værdigt liv. Dette bør sikres af de relevante offentlige myndigheder.

4.1

EØSU opfordrer de kompetente myndigheder til at træffe effektive foranstaltninger for at sikre, at de forbrugere og brugere, som i særlig grad er blevet ramt af den økonomiske og finansielle krise, får sikker adgang til basale produkter og tjenesteydelser, samt en udtrykkelig og effektiv beskyttelse af disses rettigheder. Formålet er, således som EØSU allerede har tilkendegivet, at undgå social udstødelse med foranstaltninger som f.eks. lovgivning om privatpersoners overdrevne gældsætning (11), hvis hensigt er at lette det intense økonomiske pres, visse befolkningssegmenter lider under.

4.2

Samtidig bør den specifikke beskyttelse af de økonomisk sårbare forbrugeres rettigheder og i særdeleshed deres adgang på værdig vis til basale produkter og tjenesteydelser udgøre en gennemgående udfordring i EU's forbrugerbeskyttelsespolitik for så vidt angår indførelse af relevante normer.

4.3

De forskellige foranstaltninger kan grupperes under fire kategorier: præventive, beskyttende, afbødende og genoprettende.

4.4

Ved udarbejdelse af en handlingsplan bør man som minimum inkludere tiltag, som tager hensyn til disse foranstaltningskategorier.

4.5

Først og fremmest bør der oprettes en fond med indtægter fra de økonomiske sanktioner, der pålægges dem, der begår overtrædelser på forbrugsområdet, med sigte på at lade disse midler gå til forbrugerbeskyttelsespolitikken, navnlig tiltag i den almene interesse, der — via instrumentet for gruppesøgsmål — gavner hele befolkningen, og som iværksættes af forbrugerorganisationer, offentlige myndigheder og andre instanser, der medvirker til gennemførelsen af denne politik, i henhold til hvad den enkelte medlemsstat fastsætter.

4.6

I tilfælde af alvorlige overtrædelser, hvor personers sundhed eller sikkerhed bringes i fare eller ødelægges, bør man styrke de kompetente instansers sanktionsmyndighed, herunder til at beslutte at beslaglægge de anvendte instrumenter eller goder og lukke virksomhedens aktiviteter, under fuld overholdelse af samtlige retsstatslige garantier.

4.7

Præventive foranstaltninger er dem, der indvirker på eksterne faktorer, som bidrager til en vækst i antallet af forbrugere, der som følge af den økonomiske krise bliver økonomisk sårbare, og til fremkomsten af situationer og metoder, som kan påvirke disse forbrugere i forskellig grad.

4.8

Ved siden af de eksterne faktorer bør der træffes foranstaltninger med henblik på at styrke forbrugernes repræsentanter, herunder økonomiske aktører og arbejdsmarkedsparter, og at tilskynde dem til at indgå i bl.a. kooperative projekter, indkøbsforeninger og deltagelsesbaserede økonomiske aktiviteter.

4.9

Ligeledes vil et grundlæggende forebyggende tiltag være oprettelsen af et observatorium til overvågning af strategiske indgreb på kritiske områder såsom forsyningspligtydelser, audiovisuelle medier, brændstoffer, bankvæsen, energioligopoler, boliger osv., hvor de mest udsatte forbrugere har størst brug for beskyttelse.

4.10

Det drejer sig i bund og grund om en indsats relateret til de økonomiske, finansielle og beskæftigelsesmæssige scenarier og til scenarier, som er afledt af den negative virkning, som de nye teknologier kan have på adgangen til markedet for varer og tjenesteydelser som led i beskyttelsen af forbrugernes og brugernes rettigheder. Derfor bør reklame- og markedsføringsaktiviteter inkluderes, da de kan føre til uhensigtsmæssige beslutninger eller forvride kriterierne for indkøbsbeslutninger.

4.11

Beskyttende foranstaltninger er dem, der styrker mekanismerne til beskyttelse af forbrugere og brugere, der befinder sig i en underlegen eller underordnet situation, navnlig vedrørende adgang til teknisk og juridisk beskyttelse og godtgørelse og skadeserstatning, idet de økonomisk sårbare forbrugeres særlige situation tages i betragtning.

4.12

Samarbejdet mellem de nationale myndigheder og Kommissionen skal styrkes, og anvendelsesområdet skal revideres gennemgribende, idet der implementeres passende kontrolmekanismer, ligesom der skal ske en harmonisering af sanktionerne og effektiviteten af og mekanismerne for forordning nr. 2006/2004 om forbrugerbeskyttelsessamarbejde. Samtidig bør forbrugerne kunne råde over sikre varer og tjenesteydelser, hvilket forudsætter en effektiv markedsovervågning. Derfor ønsker EØSU, at revisionen af normerne for produktsikkerhed godkendes.

4.13

Afbødende foranstaltninger henvender sig til de forbrugere, der allerede som følge af den økonomiske krise befinder sig i en sårbar økonomisk situation, og har til formål at hjælpe forbrugerne til at håndtere disse konsekvenser, for så vidt som de åbner mulighed for, at forbrugerne fremover kan få tilfredsstillet deres basale behov i form af en værdig livskvalitet.

4.14

Både ved denne type foranstaltninger og ved de genoprettende foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe, er det vigtigt i påkommende tilfælde at tage den hjælp i betragtning, som der ydes af familienetværk eller sociale støttenetværk, og som på sin side skal have den nødvendige institutionelle støtte for at kunne udfylde deres rolle. Også strukturfondene kunne bidrage til oprettelsen af sådanne solidaritetsfonde for derved at undgå social udstødelse.

4.15

Genoprettende foranstaltninger omfatter alle de foranstaltninger, der fremmer alternative veje ud af den økonomisk sårbare situation ud fra, hvad der kan lade sig gøre i den aktuelle situation. Det foreslås i denne forbindelse at udarbejde og gennemføre en »redningsplan for borgerne«, som kan bidrage til at puste nyt liv i familiernes økonomi begyndende med en genskabelse af forbrugernes købekraft. En sådan plan skal kompensere for de tab og nedskæringer, som har ramt borgerne under den økonomiske krise, og være et rimeligt modstykke til de foranstaltninger, der blev taget i anvendelse under de bankredninger, som de finansielle institutter har nydt godt af. Dette ville være bedre i overensstemmelse med FN's retningslinjer for forbrugerbeskyttelse fra 1999, som i punkt 5 siger, at politikken til fremme af bæredygtigt forbrug bør tage hensyn til målsætningen om at udrydde fattigdommen, tilfredsstille alle borgeres basale menneskelige behov og reducere uligheden inden for de enkelte lande og landene imellem.

4.16

Dertil kommer artikel 34, stk. 3, i EU's charter om grundlæggende rettigheder, som for at bekæmpe social udstødelse og fattigdom bemyndiger EU og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler.

4.17

Endelig vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre analyser og undersøgelser af, hvad der skaber og øger økonomisk sårbarhed blandt forbrugere.

4.18

Blandt de faktorer, der kan hæmme det indre markeds funktion, er den økonomiske magtanvendelse, der kan udøves over for forbrugeren ved en kontrakts indgåelse, som følge af den uligevægtige og underordnede situation, forbrugeren befinder sig i. Denne position kan påvirke forbrugerens vilje og udgøre en mangel ved forbrugerens kontraktsamtykke. I disse tilfælde påduttes forbrugeren kontrakter, som denne ikke ville have indgået, eller klausuler med uforholdsmæssige forpligtelser, som ikke ville blive accepteret ved en frivillig beslutning.

4.19

EØSU bør reflektere over denne mangel ved forbrugerens kontraktsamtykke og den konkurrenceforvridning, der forårsager en uhensigtsmæssig virkemåde af det indre marked. De øvrige EU-institutioner bør være behørigt opmærksomme på spørgsmålet og indføre de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at forbrugerne på grund af deres underordnede situation udsættes for økonomisk magtanvendelse.