29.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 285/166


P7_TA(2014)0146

Ændring af artikel 166 (endelig afstemning) og artikel 195, stk. 3 (afstemninger i udvalgene) i Parlamentets forretningsorden

Europa-Parlamentets afgørelse af 26. februar 2014 om ændring af artikel 166 i Europa-Parlamentets forretningsorden om endelig afstemning og artikel 195, stk. 3, om afstemninger i udvalgene (2014/2001(REG))

(2017/C 285/27)

Europa-Parlamentet,

der henviser til forslag til ændring af forretningsordenen (B7-0252/2013),

der henviser til forretningsordenens artikel 211 og 212,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0035/2014),

1.

vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;

2.

gør opmærksom på, at disse ændringer træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Ændring 3

Europa-Parlamentets forretningsorden

Artikel 166

Gældende ordlyd

Ændring

Når der stemmes om et forslag til lovgivningsmæssig retsakt, hvad enten det drejer sig om en enkelt og/eller en endelig afstemning , foretager Parlamentet afstemning ved navneopråb ved hjælp af det elektroniske afstemningsanlæg .

Når der træffes afgørelse på grundlag af en betænkning , foretager Parlamentet en enkelt og/eller en endelig afstemning ved navneopråb i overensstemmelse med artikel 167, stk. 2 . Afstemning om ændringsforslag sker kun ved navneråb efter anmodning, jf. artikel 167.

Ændring 4

Europa-Parlamentets forretningsorden

Artikel 195 — stk. 3

Gældende ordlyd

Ændring

3.    Afstemninger i udvalgene sker ved håndsoprækning, medmindre 1/4 af udvalgets medlemmer kræver afstemning ved navneopråb. I så fald foretages afstemning i overensstemmelse med artikel 167, stk. 2.

3.    En enkelt og/eller en endelig afstemning om en betænkning i udvalgene sker ved navneopråb i overensstemmelse med artikel 167, stk. 2 . Afstemning om ændringsforslag og andre afstemninger sker ved håndsoprækning, medmindre udvalgets formand bestemmer, at der skal foretages elektronisk afstemning, eller 1/4 af udvalgets medlemmer kræver afstemning ved navneopråb.