INDHOLDSFORTEGNELSE

1........... INDLEDNING............................................................................................................ 1

2........... SAMLET VURDERING AF GENNEMFØRELSEN AF EFF................................. 1

2.1........ Finansiel gennemførelse af EFF i medlemsstaterne...................................................... 1

2.2........ Vigtigste interventionsområder for EFF....................................................................... 3

2.3........ Udvikling pr. prioriteret akse........................................................................................ 3

2.4........ Kommissionens budgetgennemførelse......................................................................... 4

2.5........ Anvendelse af teknisk bistand i medlemsstaterne........................................................ 4

2.6........ Kommissionens anvendelse af teknisk bistand............................................................. 5

2.6.1..... Informationsteknologi.................................................................................................. 5

2.6.2..... Støtteenhed for netværket af fiskeriområder............................................................... 5

2.6.3..... Undersøgelser............................................................................................................... 5

2.6.4..... Midlertidigt ansatte...................................................................................................... 5

2.7........ Samordning af EFF med strukturfondene og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)........................................................................................... 6

2.8........ Forberedende arbejde til programmeringsperioden 2014-2020: Den Europæiske Hav- og Fiskerifond      6

3........... VURDERING AF EFF-GENNEMFØRELSEN PR. AKSE..................................... 6

3.1........ Akse 1........................................................................................................................... 6

3.1.1..... EU-fiskerflådens økonomiske resultater i 2012 (baseret på data for 2012 i den årlige økonomiske rapport (Annual Economic Report)).......................................................................................... 6

3.1.2..... Endeligt ophør med fiskeri........................................................................................... 6

3.1.3..... Midlertidigt ophør med fiskeri..................................................................................... 7

3.1.4..... Investeringer om bord på fiskerfartøjer og selektivitet................................................. 7

3.1.5..... Socioøkonomisk kompensation i forbindelse med forvaltning af fiskerflåden............ 7

3.2........ Akse 2........................................................................................................................... 7

3.2.1..... Indlandsfiskeri.............................................................................................................. 7

3.2.2..... Akvakultur.................................................................................................................... 7

3.2.3..... Forarbejdning................................................................................................................ 8

3.3........ Akse 3........................................................................................................................... 9

3.3.1..... Fiskerihavne, landingssteder og nødhavne................................................................... 9

3.3.2..... Udvikling af nye markeder og forbrugerkampagner.................................................... 9

3.3.3..... Pilotaktiviteter.............................................................................................................. 9

3.4........ Akse 4......................................................................................................................... 10

4........... Første sæt operationelle konklusioner vedrørende EFF for perioden 2007-2013...... 10

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

SYVENDE ÅRSRAPPORT OM GENNEMFØRELSEN AF DEN EUROPÆISKE FISKERIFOND (2013)

1.           INDLEDNING

I overensstemmelse med artikel 68 i EFF-forordningen[1] skal Kommissionen senest den 31. december hvert år sende Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om gennemførelsen af EFF. Rapporten er baseret på Kommissionens gennemgang og vurdering af medlemsstaternes årsrapporter og andre foreliggende oplysninger. Rapporten indeholder desuden en analyse af nogle af de væsentligste EFF-foranstaltninger.

Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene består af et kort resumé af gennemførelsen af EFF i hver medlemsstat og fem skemaer med detaljerede oplysninger om den finansielle gennemførelse[2]. I henhold til forordningen omfatter den også en oversigt over revisionerne af medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer, der er foretaget på Kommissionens vegne, samt over resultatet af de revisioner af EFF-støtte, som medlemsstaterne har foretaget, med angivelse af eventuelle finansielle korrektioner.

Denne rapport giver en samlet vurdering af medlemsstaternes og Kommissionens gennemførelse af EFF i 2013, som er programmeringsperiodens sidste år. I nogle tilfælde var de data, som medlemsstaterne havde fremsendt, tilstrækkelige til at foretage en mere omfattende analyse frem til den 31. maj 2014 og dermed give et mere fuldstændigt overblik over gennemførelsen af EFF, nu hvor der er mindre end to år til fristen for den praktiske gennemførelse af EFF (den 31. december 2015).

2.           SAMLET VURDERING AF GENNEMFØRELSEN AF EFF

2.1.        Finansiel gennemførelse af EFF i medlemsstaterne

Godkendte mellemliggende betalinger sendt af medlemsstaterne i 2013 beløb sig til i alt 544 mio. EUR sammenholdt med 589 mio. EUR i 2012. Den 31. maj 2014 beløb EFF-forpligtelserne sig til 3,413 mia. EUR. Dette udgør en stigning på 18 % sammenholdt med den 31. maj 2013 (515 mio. EUR på et år).  

Frem til 31. maj 2014 udgjorde det offentlige nationale bidrag 2,088 mia. EUR, hvilket er en stigning på 360 mio. EUR sammenholdt med den 31. maj 2014 (+21 %). Disse tal viser en betydelig stigning i de nationale forpligtelser sammenholdt med de foregående tolv måneder, hvilket kunne tyde på, at medlemsstaterne er begyndt at overvinde de vanskeligheder, som perioden med den finanspolitiske konsolidering skabte.

I den samme periode beløb private bidrag til EFF-støttede foranstaltninger sig til 2,497 mia. EUR. Private investeringer foretages hovedsageligt inden for forarbejdning (42,67 %), akvakultur (23,25 %) og investeringer om bord (9,68 %). Samlet set udgør disse foranstaltninger 75 % af hele den private støtte.

I alt beløb investeringerne i fiskeri- og akvakultursektoren i perioden den 1. januar 2007 til den 31. maj 2014 sig til 8 mia. EUR: 42,67 % fra EFF, 26,11 % fra nationale offentlige bidrag og 31,22 % fra privat støtte.

For så vidt angår løftestangseffekten, genererer hver euro EFF-støtte, som der indgås forpligtelser for, 1,34 EUR i forpligtelser i form af national støtte, 0,732 EUR i privat finansiering og 0,612 EUR i nationale offentlige bidrag[3]. En sådan løftestangseffekt afhænger i vid udstrækning, men ikke fuldstændig, af reglerne vedrørende støtteintensitet og medfinansieringer. For eksempel er støtteintensiteten og medfinansieringssatsen de samme for akvakultur, forarbejdning og marketing, og selv om de nationale offentlige bidrag er tilsvarende i disse sektorer, så er de private bidrag langt højere inden for forarbejdning.

Nedenstående skema viser løftestangeffekten pr. akse og kategori af foranstaltninger:

Foranstaltninger || Løftestangseffekt af 1 EUR inden for

Samlet (offentlig + privat) national finansiering (i EUR) || National offentlig finansiering (i EUR) || Finansiering med private bidrag (i EUR)

1.1: Endeligt ophør med fiskeri || 0,711 || 0,705 || 0,006

1.2: Midlertidigt ophør med fiskeri || 0,646 || 0,646 || 0,000

1.3: Investeringer om bord på fiskerfartøjer og selektivitet || 3,257 || 0,777 || 2,480

1.4: Kystfiskeri af mindre omfang || 0,655 || 0,429 || 0,227

1.5: Socioøkonomisk kompensation i forbindelse med flådeforvaltning || 1,482 || 0,656 || 0,827

2.1: Akvakultur || 1,613 || 0,435 || 1,179

2.2. Indlandsfiskeri || 1,503 || 0,447 || 1,056

2.3. Forarbejdning og afsætning af fisk || 2,503 || 0,542 || 1,961

3.1: Kollektive foranstaltninger || 1,152 || 0,930 || 0,221

3.2: Beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna og flora || 0,652 || 0,558 || 0,094

3.3: Fiskerihavne, landingssteder og nødhavne || 0,756 || 0,611 || 0,145

3.4: Udvikling af nye markeder og salgsfremstød || 0,702 || 0,566 || 0,137

3.5: Pilotaktiviteter || 1,300 || 0,912 || 0,389

3.6: Ombygning af fiskerfartøjer med henblik på anvendelse til andre formål || 4,204 || 1,567 || 2,637

4.1: Udvikling af fiskeriområder || 1,153 || 0,441 || 0,712

5.1: Teknisk bistand || 0,483 || 0,480 || 0,003

I alt || 1,344 || 0,612 || 0,732

Den største løftestangseffekt findes inden for foranstaltninger til støtte til ombygning af fiskerfartøjer med henblik på at anvende sådanne fartøjer til andre formål, investeringer om bord på fiskerfartøjer, forarbejdning af fisk samt akvakultur. For så vidt angår nationale offentlige bidrag, er løftestangseffekten størst inden for foranstaltninger til støtte til ombygning af fiskerfartøjer med henblik på at anvende sådanne fartøjer til andre formål, kollektive foranstaltninger, pilotprojekter og investeringer om bord på fiskerfartøjer. For så vidt angår medfinansiering fra den private sektor, findes den største løftestangseffekt inden for ombygning af fiskerfartøjer med henblik på at anvende sådanne fartøjer til andre formål, forarbejdning og afsætning af fisk, akvakultur og indlandsfiskeri.

Den samlede løftestangseffekt ligger under de 1,67 EUR fra Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF) (2000-2006)[4], hvoraf 0,56 EUR var offentlig national støtte, og 1,11 EUR var privat støtte.

2.2.        Vigtigste interventionsområder for EFF

I nedenstående skema sammenlignes forpligtelsesniveauerne inden for de fem mest anvendte foranstaltninger ved henholdsvis udgangen af juli 2012, maj 2013 og maj 2014:

31. juli 2012 || 31. maj 2013 || 31. maj 2014

Endeligt ophør (19,61 %) || Forarbejdning (17,41 %) || Forarbejdning (16,65 %)

Akvakultur (12,98 %) || Endeligt ophør (17,25 %) || Endeligt ophør (15,44 %)

Forarbejdning (12,79 %) || Akvakultur (14,83 %) || Akvakultur (14,43 %)

Fiskerihavne (10,89 %) || Fiskerihavne (11,46 %) || Fiskerihavne (11,61 %)

Midlertidigt ophør (7,67 %) || Midlertidigt ophør (7,40 %) || Udvikling af fiskeriområder (9,25 %)

Den 31. maj 2014 var situationen i alt væsentligt den samme som året før med undtagelse af akse 4[5], hvor der var en forbedring på næsten 30 % fra maj 2013 til maj 2014. Som forklaret i det nedenstående er akse 4 dog stadigvæk bagud i forhold til resten.

Koncentrationen af EFF-forpligtelser inden for disse fem foranstaltninger er relativt høj (67,39 %). Dog viser tallet for den 31. maj 2014 et beskedent fald sammenholdt med samme tal for året før (68,86 %). Bortset fra det fremskridt, der er gjort med akse 4, kunne en sådan (beskeden) ændring tyde på, at andre foranstaltninger tiltrækker flere forpligtelser end i tidligere år.

Det skal bemærkes, at ud af disse fem områder, er andelen af de samlede forpligtelser til endeligt ophør støt faldende (-21,5 %). Det samme gælder midlertidigt ophør, som udgjorde 6,76 % af forpligtelserne den 31. maj 2014 (-12 % sammenholdt med den 31. juli 2012). Denne tendens kunne tyde på, at traditionelle flådeforanstaltninger er ved at miste deres betydning.

2.3.        Udvikling pr. prioriteret akse

Nedenstående skema viser udviklingen i de samlede forpligtelsers relative størrelse pr. prioriteret akse for perioden fra juli 2012 til maj 2014.

Skemaet bekræfter den relative nedgang inden for akse 1 (-16 %) og det hastige fremskridt inden for akse 4. Der er også fremskridt inden for akse 3, omend i et langsommere tempo. Pr. 31. maj 2014 var akse 2 den største, hvilket svarer til den oprindelige tildeling af EFF-midler. 

Prioriteret akse || 31. juli 2012 || 31. maj 2013 || 31. maj 2014

Akse 1 || 33,05 % || 30,42 % || 27,77 %

Akse 2 || 28,96 % || 32,64 % || 31,44 %

Akse 3 || 27,59 % || 27,38 % || 28,46 %

Akse 4 || 7,1 % || 7,2 % || 9,25 %

Akse 5 || 3,29 % || 2,42 % || 3,07 %

Nedenstående tabel viser for hver prioriteret akse forholdet mellem faktiske forpligtelser og planlagte udgifter for programmeringsperioden.

Prioriteret akse || 31. juli 2012 || 31. maj 2013 || 31. maj 2014

Akse 1 || 67,24 % || 74,36 % || 79,61 %

Akse 2 || 56,6 % || 77,47 % || 86,77 %

Akse 3 || 57,8 % || 67,31 % || 83,80 %

Akse 4 || 28 % || 44,60 % || 56,89 %

Akse 5 || 44,04 % || 44,60 % || 65,34 %

EFF i alt || 56,31 % || 67,37 % || 79,33 %

Den 31. maj var der kun indgået forpligtelser for 79 % af EFF-midlerne. Til trods for en stigning siden juli 2012, skal der endnu indgås forpligtelser for en væsentlig del af EFF-midlerne, hvilket giver anledning til en vis bekymring, bl.a. for så vidt angår godkendte betalinger, i betragtning af, at støtteberettigelsesfristen for udgifter er den 31. december 2015. 

Akse 2 og 3 er længst fremme, hvad angår forpligtelser, idet akse 2 er den akse, hvor der er gjort størst fremskridt i referenceperioden. Der er gjort hastige fremskridt inden for akse 4, som dog stadig er bagud.

2.4.        Kommissionens budgetgennemførelse

I 2013 blev der indgået årlige forpligtelser for 16,4 % (691,5 mio. EUR) af de samlede bevillinger for perioden 2007-2013, herunder 528,35 mio. EUR til konvergensområder og 163,15 mio. EUR til ikkekonvergensområder.

 I 2013 blev 12,7 % (546,78 mio. EUR) af de samlede bevillinger udbetalt, heraf 78,9 % til konvergensområder (431,35 mio. EUR) og 21,1 % til ikkekonvergensområder (115,43 mio. EUR). Disse betalinger blev foretaget i form af forfinansiering (til Kroatien) og mellemliggende betalinger. For yderligere oplysninger henvises til bilag 1 og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

2.5.        Anvendelse af teknisk bistand i medlemsstaterne

I 2013 indgik 21 medlemsstater forpligtelser for midler på budgettet for teknisk bistand (akse 5). Følgende medlemsstater indgik forpligtelser for store beløb: Nederlandene (58,3 % af EFF-midlerne til akse 5), Slovenien (51,6 %), Det Forenede Kongerige (51,2 %), Portugal (38 %), Polen (15,75 %) og Spanien (10,9 %). De finansierede foranstaltninger inkluderede bl.a. administrativ kapacitetsopbygning, it-udvikling, reklame og formidling af oplysninger samt støtte til forvaltning og gennemførelse af de operationelle programmer.

2.6.        Kommissionens anvendelse af teknisk bistand

I 2013 indgik Kommissionen forpligtelser for 3,48 mio. EUR af budgettet til teknisk bistand til følgende formål:

2.6.1.     Informationsteknologi

Kommissionen indgik forpligtelser for 0,35 mio. EUR til it-udstyr og it-tjenesteydelser i forbindelse med vedligeholdelse og udvikling af Kommissionens informationssystemer til gennemførelsen af EFF.

2.6.2.     Støtteenhed for netværket af fiskeriområder

Kommissionen indgik forpligtelser for 2,74 mio. EUR til støtteenheden for FARNET. I 2013 fortsatte FARNET med at spille en væsentlig rolle i gennemførelsen af EFF's akse 4 gennem metodologisk og tematisk støtte til forvaltningsmyndigheder og lokale aktionsgrupper for fiskeriet (FLAG'er) (tematiske seminarer, særlige møder og ad hoc-støtte til medlemsstaterne). FARNET bidrog til synliggørelsen af akse 4 gennem sit websted, herunder profiler af flere sociale netværk (Facebook, Twitter, YouTube, LinkedIn), indsamling af eksempler på projekter, der følger bedste praksis, et regelmæssigt nyhedsbrev og to numre af dets blad.

2.6.3.     Undersøgelser

Kommissionen indgik forpligtelser for 0,4 mio. EUR til en undersøgelse af "Gennemførelsen af EFF's akse 4". 

På grundlag af en rundspørge foretaget i september 2013 på Kommissionens initiativ viste undersøgelsen af gennemførelsen af akse 4, at 312 grupper har støttet over 8 500 projekter, hvilket skønnes at have skabt 8 000 jobs, mens der meldes om, at yderligere 12 500 er bevaret. I undersøgelsen skønnes det desuden, at støtten fra Den Europæiske Fiskerifond ved hjælp af denne innovative tilgang har bidraget til oprettelsen af 220 SMV'er og mikrovirksomheder. Disse tal vil sandsynligvis stige efter udgangen af programmeringsperioden, eftersom gennemførelsen er gået støt fremad, siden rundspørgen blev gennemført. 

Gennemførelsen af akse 4 har medført en løftestangseffekt på 1,15, hvilket vil sige, at hver euro fra EFF har genereret 1,15 EUR (fra private og offentlige kilder). Desuden forventer FLAG'erne, at 61 % af projekterne vil blive videreført, efter at EFF-støtten er ophørt. Til trods for visse vanskeligheder har der generelt ikke været mangel på projekter, idet efterspørgslen efter finansiering oversteg udbuddet.

Undersøgelsen giver desuden værdifulde fingerpeg om, hvordan mekanismerne for at nå de prioriterede mål kan forbedres i løbet perioden 2014-2020.  Der er udarbejdet landespecifikke henstillinger for 15 medlemsstater.

Rapporten er sammen med et resumé heraf tilgængelig på GD MARE's websted på:  http://ec.europa.eu/fisheries/documentation/studies/axis-4/index_en.htm

2.6.4.     Midlertidigt ansatte

Kommissionen indgik forpligtelser for 0,85 mio. EUR til løn til midlertidigt ansatte, der medvirker ved gennemførelsen af EFF, navnlig for at sikre ordentlig dækning på alle officielle EU-sprog.

2.7.        Samordning af EFF med strukturfondene og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

De operationelle programmer viser, at alle medlemsstaterne fra begyndelsen har været opmærksomme på behovet for at sikre, at gennemførelsen af EFF hænger sammen med og er samordnet med strukturfondene og ELFUL. De operationelle programmer indeholder oplysninger om de systemer, der er indført (eller ved at blive indført) i medlemsstaterne for at undgå overlapning, jf. artikel 6 i EFF-forordningen. Medlemsstaternes årlige gennemførelsesrapporter indeholder ingen udtrykkelige bemærkninger om grundlæggende samordningsproblemer.

2.8.        Forberedende arbejde til programmeringsperioden 2014-2020: Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

I 2013 begyndte Kommissionen at udarbejde et forslag til en ny fond, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), som skal være det finansielle instrument til støtte for den fælles fiskeripolitik efter reformen i perioden 2014-2020. EHFF-forslaget var i en vis udstrækning baseret på vurderingen af gennemførelsen af EFF.  EHFF blev vedtaget i maj 2014.

3.           VURDERING AF EFF-GENNEMFØRELSEN PR. AKSE

3.1.        Akse 1

3.1.1.     EU-fiskerflådens økonomiske resultater i 2012 (baseret på data for 2012 i den årlige økonomiske rapport (Annual Economic Report[6]))

Data for 2012, som den årlige økonomiske rapport for 2014 er baseret på, viser, at selv om de indtægter, som fiskerflåden genererede, faldt i forhold til 2011, faldt omkostningerne endnu mere, hvilket generelt gjorde EU-fiskerflåden mere rentabel end i 2011. Faldet i indtægterne er i overensstemmelse med et fald i den samlede vægt og værdi af fisk og skalddyr landet af EU-flåden.

EU-flåden genererede 6,9 mia. EUR i indtægter, hvilket giver en bruttoværditilvækst på 3,3 mia. EUR, en bruttofortjeneste på 1,3 mia. EUR og 458 mio. EUR i nettofortjeneste. Til trods for højere brændstofpriser var udgifterne til brændstof stort set uændrede, fordi EU-flådens energiforbrug faldt. Dette skyldes flere faktorer, herunder overgangen til mere brændstoføkonomiske fiskeredskaber med EFF-støtte og national offentlig støtte, indskrænkning af flåden, ændret fiskeriadfærd og ændret dynamik i flåden.

Denne generelt positive udvikling i 2012 gjaldt dog ikke alle flåder. Fem nationale flåder led nettotab. Mens resultaterne for store flåder og højsøflåderne blev forbedret fra 2008 til 2013, havde resultaterne for små flåder tendens til at forringes.

For så vidt angår beskæftigelse, svarede antallet af fiskere i 2012 til 120 000 fuldtidsækvivalenter.

3.1.2.     Endeligt ophør med fiskeri

Den 31. maj 2014 havde EFF bidraget til 4 087 aktiviteter til fordel for endeligt ophør (+2,5 % sammenholdt med den 31. maj 2013), hvortil de samlede offentlige omkostninger var 898,58 mio. EUR, heraf 527,03 mio. EUR fra EFF.

Disse tal har ikke ændret sig væsentlig pr. aktivitet sammenholdt med året før. De samlede omkostninger pr. aktivitet beløber sig til 220 064 EUR (det fjerdestørste beløb), hvoraf finansieringen fra EFF beløbet sig til 128 953 EUR (det tredjestørste beløb).

3.1.3.     Midlertidigt ophør med fiskeri

Trods en beskeden tilbagegang sidste år relativt set forbliver midlertidigt ophør den mest anvendte foranstaltning målt i antallet af aktiviteter (61 715 aktiviteter, 51 % af det samlede antal). De gennemsnitlige omkostninger pr. aktivitet er fortsat de laveste for EFF (i alt 6 158 EUR, heraf 3 740 EUR fra EFF) og har været faldende siden juli 2012 (-3,3 %).

3.1.4.     Investeringer om bord på fiskerfartøjer og selektivitet

Aktiviteter inden for disse områder er stadig de næstmest anvendte EFF-foranstaltninger (12 090 aktiviteter), omend aktiviteternes relative betydning (9,99 %) var 10 % mindre end pr. 31. maj 2013.

De samlede investeringer beløb sig til 415 mio. EUR, hvoraf den offentlige andel udgjorde 173,23 mio. EUR. EFF's bidrag til den offentlige andel var 97,48 mio. EUR (2,86 % af de samlede forpligtelser).

Omkostningerne pr. aktivitet er 34 327 EUR (halvdelen af de gennemsnitlige samlede omkostninger), og hertil bidrog EFF med 8 063 EUR (mindre end 30 % af det gennemsnitlige EFF-bidrag). Det private bidrag pr. aktivitet er 20 000 EUR.

3.1.5.     Socioøkonomisk kompensation i forbindelse med forvaltning af fiskerflåden

Aktiviteter inden for dette område er relativt fåtallige (5 416 aktiviteter, 4,47 % af det samlede antal) og meget små målt i investeringer (de næstmindste under EFF).

De samlede investeringer beløber sig til 152,8 mio. EUR, hvoraf det samlede offentlige bidrag udgør 101,92 mio. EUR. EFF-bidraget var 61,55 mio. EUR (1,8 % af EFF-forpligtelserne pr. 31. maj 2014).

Omkostningerne pr. aktivitet beløber sig til 11 927 EUR (20 % af gennemsnittet), og hertil bidrog EFF med 7 205 EUR (25 % af det gennemsnitlige EFF-bidrag). Det private bidrag er meget lille, nemlig 1 632 EUR (10 % af det gennemsnitlige private bidrag til EFF-støttede foranstaltninger).

3.2.        Akse 2

3.2.1.     Indlandsfiskeri

Foranstaltninger vedrørende indlandsfiskeri (artikel 33 i EFF-forordningen) er fåtallige og meget små målt i investeringer. De er de tredjemindst anvendte foranstaltninger under EFF. Den 31. maj 2014 var der kun 944 aktiviteter (0,78 % af de samlede aktiviteter). De udgør kun 0,36 % af de samlede EFF-forpligtelser, den mindste budgetpost for forpligtelser. De er også de femtebilligste, for så vidt angår EFF-forpligtelser pr. aktivitet, og tegner sig med 12 967 EUR for mindre end halvdelen af de gennemsnitlige EFF-omkostninger pr. aktivitet. Den samlede investering pr. aktivitet er 32 456 EUR, hvilket også er den tredjemindste. Det gennemsnitlige offentlige nationale bidrag udgør mindre end 5 800 EUR, og det gennemsnitlige private bidrag udgør 13 696 EUR pr. aktivitet. 

3.2.2.     Akvakultur

Foranstaltninger vedrørende akvakultur udgør et af de største investeringsområder for EFF. Antallet af aktiviteter er lille (6 % af det samlede antal), men de forbruger en uforholdsmæssig stor andel af EFF-forpligtelserne (14,45 %). De samlede omkostninger pr. aktivitet er 179 000 EUR (den sjettestørste værdi), hvoraf 80 600 EUR kommer fra private bidrag (fire gange det gennemsnitlige private bidrag) og 68 333 EUR fra EFF, dvs. 2,5 gange gennemsnittet. I absolutte tal blev der frem til den 31. maj 2014 investeret 1 287 mia. EUR i 7 209 akvakulturaktiviteter, heraf 492,6 mio. EUR fra EFF, 214,05 mio. EUR fra nationale offentlige bidrag og 580,74 mio. EUR fra privat finansiering. Investeringer i akvakultur er efter forarbejdning og et godt stykke foran endelig ophør med fiskeri den næststørste investeringspost for EFF.

Ifølge den årlige økonomiske rapport (data for 2012) nåede salget i 2012 udtrykt i mængde og værdi op på 1,39 mio. tons og 4,37 mia. EUR. Dette svarer til en stigning på 3 % i mængde og 10 % i værdi i forhold til 2011 og 2012. Det samlede antal virksomheder var ca. 15 000, hvoraf 90 % var mikrovirksomheder (færre end 10 ansatte).

Der skønnes at være ca. 80 000 beskæftiget inden for akvakultur, hvoraf de fleste er deltidsbeskæftigede. Antallet af fuldtidsbeskæftigede er faldet en anelse, hvilket kunne tyde på, at der er tendens til højere specialisering. Derimod steg gennemsnitslønnen med 9 % fra 2011 og 2012.

Rentabiliteten i EU's akvakultursektor faldt fra 2011 til 2012, men sektoren var dog stadig rentabel. Arbejdsproduktiviteten i sektoren faldt med 4 % fra 2011 til 2012. Havbrug genererede fortjenester på 165 mio. EUR, fulgt af skalddyrssektoren, der genererede fortjenester på 32 mio. EUR, og ferskvandssektoren, der led tab på 32 mio. EUR.

I september 2014 offentliggjorde Den Europæiske Revisionsret en særberetning om "Effektiviteten af Den Europæiske Fiskerifonds støtte til akvakultur". Beretningen afslørede, at foranstaltningerne til støtte for akvakultur i perioden frem til 2013 var dårligt udarbejdede og blev dårligt gennemført både på EU-plan og i medlemsstaterne, og at EFF ikke var i stand til at levere værdi for pengene og effektiv støtte til bæredygtig udvikling af akvakulturen.

Revisorerne fandt, at rammerne på EU-plan og i medlemsstaterne ikke var egnede til at nå EU's mål for bæredygtig udvikling af akvakulturen. Medlemsstaternes nationale strategiplaner og operationelle programmer udgjorde ikke et tilstrækkelig klart grundlag for støtten til akvakultur, og der var ingen sammenhængende strategi for sektoren. EFF-midlerne til akvakulturprojekter var ofte ikke særlig målrettede, og revisorerne fandt, at projekterne sjældent gav de planlagte resultater.

Beretningen kan ses her:         http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR14_10/QJAB14010DAC.pdf

For at sikre, at de EU-midler, der er til rådighed for akvakultur, anvendes målrettet og i overensstemmelse med de strategiske retningslinjer, der blev vedtaget i 2013[7], for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren, har Kommissionen anmodet de nationale myndigheder om at udarbejde flerårige nationale strategiske planer for hver medlemsstat. Disse planer tager fat på de væsentlige faktorer, der hindrer udviklingen af akvakultursektoren i EU (behovet for at forenkle de administrative procedurer og sikre adgang til plads og vand gennem integreret fysisk planlægning, at forbedre sektorens konkurrenceevne og at udnytte konkurrencefordelene i EU's akvakultursektor bedre (sikre lige vilkår)). Kommissionen vil anvende planerne til at bistå medlemsstaterne med at udvælge prioriteter for projekter, der kan finansieres gennem den nye fond. Sammen med Revisionsrettens anbefalinger og de erfaringer, der er indhentet fra perioden 2007-2013 håber Kommissionen på en mere resultatorienteret tilgang til investeringer i akvakultursektoren med støtte fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

3.2.3.     Forarbejdning

For så vidt angår forarbejdning, er antallet af aktiviteter, som forklaret i tidligere EFF-gennemførelsesrapporter, relativt få i antal (4,18 % af det samlede antal), men de tegner sig for en væsentlig del af EFF-forpligtelserne (16,65 %).  Følgende medlemsstater anvender mere end 16 % af budgettet for deres operationelle programmer (national finansiel støtte og finansiel støtte fra EU) på forarbejdning: Østrig (40 %), Litauen (26 %), Portugal (25 %), Slovakiet (24 %), Letland (23 %), Malta (22 %), Det Forenede Kongeriget (18 %) og Estland (17 %). Følgende medlemsstater anvender mindre end 5 % af deres budget for operationelle programmer: Frankrig (4 %), Belgien (2 %) og Nederlandene (2 %).

EFF-omkostningerne pr. aktivitet (112 400 EUR) er fire gange de gennemsnitlige EFF-omkostninger (de femtehøjeste i absolutte tal). Det private bidrag (220 358 EUR) er ca. 10 gange det gennemsnitlige EFF-bidrag, dvs. det største i absolutte tal. De samlede omkostninger pr. aktivitet (393 718 EUR) er de næsthøjeste, og medlemsstater som f.eks. Portugal, Litauen, Malta og Grækenland yder mere end 500 000 EUR i støtte pr. aktivitet. Forarbejdning tiltrækker i vidt omfang privat finansiering. Pr. 31. maj 2014 beløb de samlede investeringer i forarbejdningssektoren sig til 1,99 mia. EUR for 5 057 aktiviteter, heraf 568,4 mio. EUR fra EFF, 308 mio. EUR fra national offentlig finansiering og 1,114 mio. EUR fra privat finansiering.

3.3.        Akse 3

3.3.1.     Fiskerihavne, landingssteder og nødhavne

Pr. 31. maj 2014 bidrog EFF til 1 446 infrastrukturprojekter (1,2 % af de samlede EFF-aktiviteter).

De samlede investeringer beløb sig til 695,97 mio. EUR, hvoraf de offentlige bidrag udgør 639,6 mio. EUR (396,4 mio. EUR finansieret af EFF).

Infrastrukturprojekter er de dyreste, for så vidt angår de samlede investeringer pr. projekt (481 306 EUR), EFF-finansiering (274 111 EUR, næsten 10 gange gennemsnittet) og nationale offentlige bidrag (167 518 EUR). Den private finansiering pr. projekt er som sådan beskeden (39 677 EUR, næsten det dobbelte af det gennemsnitlige private bidrag) og relativt ubetydelig sammenholdt med det tilsvarende tal for forarbejdning.

3.3.2.     Udvikling af nye markeder og forbrugerkampagner

Pr. 31. maj 2014 var antallet af finansierede aktiviteter inden for dette område relativt lille (2 232 aktiviteter, 1,84 % af det samlede antal). Det var imidlertid betragtelige beløb, der var involveret: 222,22 mio. EUR i samlede investeringer, med offentlige bidrag på 204,4 mio. EUR (130,56 mio. EUR finansieret af EFF, svarende til 3,82 % af de samlede EFF-forpligtelser).

Aktiviteterne på dette område er de billigste på akse 3. De samlede investeringer pr. aktivitet er 99 560 EUR, heraf 58 492,50 EUR fra EFF, 33 082 EUR fra nationale offentlige bidrag og 7 985 EUR fra privat finansiering.

3.3.3.     Pilotaktiviteter

Pilotaktiviteter er væsentlige for at fremme innovation inden for EFF: I den sjette EFF-gennemførelsesrapport udtrykte Kommissionen bekymring for det lave antal aktiviteter samt for disse aktiviteters høje grad af afhængighed af offentlig støtte. Tal fra den 31. maj 2014 bekræfter denne bekymring. Antallet af aktiviteter (592) er stadig meget lavt (0,49 af det samlede antal), til trods for, at der er sket betragtelige fremskridt siden den 31. maj 2013 (+18 %).

De samlede investeringer pr. aktivitet (350 193 EUR) er de tredjestørste under EFF, og tallet er voksende. Løftestangseffekten er fortsat under gennemsnittet for EFF, særlig når det drejer sig om den private andel, som endda er mindsket i forhold til året før. Dette viser de private investorers modvilje mod at indgå i finansieringen af risikoprægede projekter.

3.4.        Akse 4

Der er sket væsentlige fremskridt i gennemførelsen af akse 4 i 2013. De 21 medlemsstater, der gennemfører akse 4, har valgt deres FLAG'er, og i maj 2014 nåede antallet af grupper op på 312.

I 2013 var et travlt år for alle interessenter, FLAG'er og projektledere på akse 4, såvel som for forvaltningsmyndigheder og formidlende organer, som alle aktivt forberedte, udvalgte, godkendte og betalte for projekterne. De dertil knyttede tal viser en støt stigning i antallet af projektgodkendelser: mens der ved udgangen af 2012 kun var blevet udvalgt 2 756 projekter, steg tallet i løbet af et år til 6 353 projekter. Denne tendens fortsatte, og den 31. maj 2014 var 8 800 projekter blevet godkendt for i alt 328 mio. EUR i EFF-forpligtelser. Disse projekters samlede anslåede værdi beløb sig til over 690 mio. EUR.

Nogle medlemsstater ændrede deres bevillinger til akse 4 i 2013. De to medlemsstater, der har de største budgetter for akse 4 (Polen og Rumænien) mindskede for nylig deres bevillinger, således at budgettet for akse 4 nu beløber sig til godt 500 mio. EUR.

4.           Første sæt operationelle konklusioner vedrørende EFF for perioden 2007-2013

· Der er gjort fremskridt, for så vidt angår både forpligtelser og godkendte udgifter i medlemsstaterne, men der er stadig et stykke vej igen.

Ved udgangen af 2013, kun to år inden afslutningen på gennemførelsen af EFF, udgør godkendte mellemliggende betalinger sendt af medlemsstaterne godt halvdelen af de samlede EFF-bevillinger. Omfanget af forpligtelserne på nationalt plan på dette stadium er væsentligt større (80 %), men stadig under de ideelle/forventede 100 %. 

Disse lave tal hen imod slutningen af programmeringsperioden kan betyde, at medlemsstaterne ikke vil være i stand til fuldt ud at gøre brug af 20 % af de tilgængelige midler til støtte til gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, medmindre der indgås forpligtelser for flere midler i den periode, der er tilbage af programmet, dvs. frem til den 15. december 2015.

· De tendenser, der blev fremhævet i tidligere rapporter om gennemførelsen, er blevet bekræftet: flådeforanstaltninger er mindsket, selvom de stadig er væsentlige. Akvakultur og forarbejdning er fortsat investeringsområder for EFF. Der gøres løbende fremskridt på akse 4.

De seneste to år (2012-2013) viser en nedgang i EFF-støtten til foranstaltninger under akse 1, mens støtten til foranstaltninger under akse 2 steg, både for akvakultur og forarbejdning, med et højt niveau af privat finansiering til forarbejdning. Investeringer i akvakultur var de næststørste for EFF, næstefter forarbejdning. Det ser også ud til, at der gøres fremskridt på akse 3, omend i et meget langsommere tempo. Gennemførelsen af akse 4 er skredet godt fremad i 2013, men akse 4 er stadig bagud i forhold til resten.

· Overordnet konklusion om revision: I 2013 gennemførte GD MARE revision af revisionsmyndighedernes arbejde i visse medlemsstater. Syv operative programmer blev revideret. GD MARE konkluderede, at revisionsmyndighedernes udtalelser under alle omstændigheder var pålidelige (selvom der var behov for nogle forbedringer).

KOMMISSIONENS FINANSIELLE GENNEMFØRELSE AF EFF I KONVERGENS- OG IKKEKONVERGENSOMRÅDER

Land || || Vedtaget a || Forpligtet b || Betalt c || % (b) / (a) || % (c) / (a)

Belgien || Perioden 2007-2013 || 26 261 648,00 || 26 261 648,00 || 15 856 227,33 || 100,00 % || 60,38 %

Regnskabsår: 2013 || 4 566 926,00 || 4 566 926,00 || 0,00 ||

Bulgarien || Perioden 2007-2013 || 71 742 671,00 || 71 742 671,00 || 30 422 962,96 || 100,00 % || 42,41 %

Regnskabsår: 2013 || 14 817 432,00 || 14 817 432,00 || 5 920 289,26 ||

Tjekkiet || Perioden 2007-2013 || 27 106 675,00 || 27 106 675,00 || 19 509 468,35 || 100,00 % || 71,97 %

Regnskabsår: 2013 || 4 395 714,00 || 4 395 714,00 || 0,00 ||

Danmark || Perioden 2007-2013 || 133 675 169,00 || 133 675 169,00 || 83 243 496,02 || 100,00 % || 62,27 %

Regnskabsår: 2013 || 20 249 424,00 || 20 249 424,00 || 2 127 292,84 ||

Tyskland || Perioden 2007-2013 || 137 537 645,00 || 137 537 645,00 || 81 831 242,83 || 100,00 % || 59,50 %

Regnskabsår: 2013 || 22 785 090,00 || 22 785 090,00 || 15 490 828,28 ||

Estland || Perioden 2007-2013 || 84 568 039,00 || 84 568 039,00 || 54 336 527,77 || 100,00 % || 64,25 %

Regnskabsår: 2013 || 15 488 132,00 || 15 488 132,00 || 12 107 723,59 ||

Irland || Perioden 2007-2013 || 42 266 603,00 || 42 266 603,00 || 33 467 120,83 || 100,00 % || 79,18 %

Regnskabsår: 2013 || 7 350 203,00 || 7 350 203,00 || 0,00 ||

Grækenland || Perioden 2007-2013 || 207 832 237,00 || 207 832 237,00 || 145 700 703,39 || 100,00 % || 70,10 %

Regnskabsår: 2013 || 29 020 837,00 || 29 020 837,00 || 50 836 540,00 ||

Spanien || Perioden 2007-2013 || 1 117 001 406,00 || 1 117 001 406,00 || 666 766 521,03 || 100,00 % || 59,69 %

Regnskabsår: 2013 || 164 369 114,00 || 164 369 114,00 || 67 686 522,28 ||

Frankrig || Perioden 2007-2013 || 213 025 429,00 || 213 025 429,00 || 131 616 673,94 || 100,00 % || 61,78 %

Regnskabsår: 2013 || 32 728 219,00 || 32 728 219,00 || 34 523 047,25 ||

Kroatien || Perioden 2007-2013 || 8 700 000,00 || 8 700 000,00 || 2 175 000,00 || 100,00 % || 25,00 %

Regnskabsår: 2013 || 8 700 000,00 || 8 700 000,00 || 2 175 000,00 ||

Italien || Perioden 2007-2013 || 414 060 995,00 || 414 060 995,00 || 240 995 602,39 || 100,00 % || 58,20 %

Regnskabsår: 2013 || 63 740 728,00 || 63 740 728,00 || 77 515 835,93 ||

Cypern || Perioden 2007-2013 || 19 724 418,00 || 19 724 418,00 || 15 546 048,76 || 100,00 % || 78,82 %

Regnskabsår: 2013 || 2 987 900,00 || 2 987 900,00 || 65 839,24 ||

Letland || Perioden 2007-2013 || 125 015 563,00 || 125 015 563,00 || 102 422 830,92 || 100,00 % || 81,93 %

Regnskabsår: 2013 || 22 451 354,00 || 22 451 354,00 || 16 022 380,73 ||

Litauen || Perioden 2007-2013 || 54 713 408,00 || 54 713 408,00 || 39 794 284,68 || 100,00 % || 72,73 %

Regnskabsår: 2013 || 9 332 205,00 || 9 332 205,00 || 11 169 512,89 ||

Letland || Perioden 2007-2013 || 0,00 || 0,00 || 0,00 || 0,00 % || 0,00 %

Regnskabsår: 2013 || 0,00 || 0,00 || 0,00 ||

Ungarn || Perioden 2007-2013 || 34 769 572,00 || 34 769 572,00 || 25 655 937,59 || 100,00 % || 73,79 %

Regnskabsår: 2013 || 6 540 370,00 || 6 540 370,00 || 4 216 277,97 ||

Malta || Perioden 2007-2013 || 8 372 329,00 || 8 372 329,00 || 4 493 345,49 || 100,00 % || 53,67 %

Regnskabsår: 2013 || 1 645 221,00 || 1 645 221,00 || 1 630 914,58 ||

Nederlandene || Perioden 2007-2013 || 48 578 417,00 || 48 578 417,00 || 27 186 099,98 || 100,00 % || 55,96 %

Regnskabsår: 2013 || 7 358 771,00 || 7 358 771,00 || 5 982 530,89 ||

Østrig || Perioden 2007-2013 || 5 259 318,00 || 5 259 318,00 || 4 722 272,76 || 100,00 % || 89,79 %

Regnskabsår: 2013 || 790 279,00 || 790 279,00 || 347 511,09 ||

Polen || Perioden 2007-2013 || 734 092 574,00 || 734 092 574,00 || 390 177 612,90 || 100,00 % || 53,15 %

Regnskabsår: 2013 || 126 330 307,00 || 126 330 307,00 || 116 130 228,87 ||

Portugal || Perioden 2007-2013 || 226 746 668,00 || 226 746 668,00 || 146 115 817,00 || 100,00 % || 64,44 %

Regnskabsår: 2013 || 36 914 101,00 || 36 914 101,00 || 34 325 919,48 ||

Rumænien || Perioden 2007-2013 || 196 181 626,00 || 196 181 626,00 || 87 676 530,55 || 100,00 % || 44,69 %

Regnskabsår: 2013 || 45 362 301,00 || 45 362 301,00 || 55 376 542,06 ||

Slovenien || Perioden 2007-2013 || 21 640 283,00 || 21 640 283,00 || 13 481 826,73 || 100,00 % || 62,30 %

Regnskabsår: 2013 || 3 071 793,00 || 3 071 793,00 || 4 345 441,02 ||

Slovakiet || Perioden 2007-2013 || 12 898 749,00 || 12 898 749,00 || 8 304 073,77 || 100,00 % || 64,38 %

Regnskabsår: 2013 || 2 543 929,00 || 2 543 929,00 || 3 133 897,42 ||

Finland || Perioden 2007-2013 || 39 448 827,00 || 39 448 827,00 || 27 428 599,57 || 100,00 % || 69,53 %

Regnskabsår: 2013 || 5 975 800,00 || 5 975 800,00 || 5 086 898,73 ||

Sverige || Perioden 2007-2013 || 54 664 803,00 || 54 664 803,00 || 35 167 059,56 || 100,00 % || 64,33 %

Regnskabsår: 2013 || 8 280 751,00 || 8 280 751,00 || 10 167 185,03 ||

Det Forenede Kongerige || Perioden 2007-2013 || 134 201 597,00 || 134 201 597,00 || 62 339 357,56 || 100,00 % || 46,45 %

Regnskabsår: 2013 || 23 710 811,00 || 23 710 811,00 || 10 392 606,72 ||

I alt || Perioden 2007-2013 || 4 200 086 669,00 || 4 200 086 669,00 || 2 496 433 244,66 || 100,00 % || 59,44 %

Regnskabsår: 2013 || 691 507 712,00 || 691 507 712,00 || 546 776 766,15 ||

[1]               Art. 68 i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond, EUT L 120 af 15.8.2006.

[2]               Skema I. Finansiel gennemførelse i konvergensområder.

                Skema II. Finansiel gennemførelse i ikkekonvergensområder.

              Skema III. Finansiel gennemførelse i konvergens- og konvergensområder.

                Skema IV. EFF-programmerede beløb pr. prioriteret akse og pr. medlemsstat.

                Skema V. EFF-godkendte udgifter pr. prioriteret akse og pr. medlemsstat.

[3]               Pr. 31. maj 2014.

[4]               Målt i godkendte betalinger.

[5]               Der er ingen individuelle foranstaltninger inden for akse 4. Sammenligningen af hele aksen med individuelle foranstaltninger inden for andre akser fordrejer således sammenligningen i en vis udstrækning.

[6]               Data indsamlet af medlemsstaterne inden for rammen for dataindsamling ligger to år tilbage i tiden.

[7]               Strategiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU, COM(2013) 229.