52014DC0686

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET pr. 31. december 2013 om finansielle instrumenter, der modtager støtte fra det almindelige budget, jf. finansforordningens artikel 140, stk. 8 /* COM/2014/0686 final */


Indholdsfortegnelse

FORORD.. 3

I. INDLEDNING.. 4

II. OPLYSNINGER OM DE FINANSIELLE INSTRUMENTER.. 4

1.       Egenkapitalinstrumenter: 6

2.       Garantiinstrumenter: 7

3.       Risikodelingsinstrumenter: 9

Særlige investeringsmekanismer 11

4.       Finansielle instrumenter i udvidelseslandene: 14

5.       Finansielle instrumenter i naboskabslande og lande, der er omfattet af instrumentet for udviklingssamarbejde: 19

III. KONKLUSION.. 22

FORORD

Kommissionen aflægger denne beretning pr. 31. december 2013 om alle centralt forvaltede finansielle instrumenter for Unionens interne og eksterne politikker, der modtager støtte fra det almindelige budget, i overensstemmelse med finansforordningens artikel 140, stk. 8.

Finansielle instrumenter, herunder lån og garantier med større risikokapacitet, udgør en intelligent måde, hvorpå man kan finansiere realøkonomien og fremme vækst og beskæftigelse. De kan have en finansiel løftestangseffekt (de knappe midler på budgettet øges ved, at man tiltrækker private og offentlige midler til støtte for EU's politiske mål), en politisk løftestangseffekt (bemyndigede enheder og finansielle formidlere tilskyndes til at forfølge EU's politiske mål gennem en afstemning af interesser) og en institutionel løftestangseffekt (ekspertisen hos de aktører, der deltager i gennemførelseskæden, udnyttes). Desuden retter disse instrumenter, der gennemføres i partnerskab med offentlige og private institutioner, op på markedssvigt i forbindelse med tilvejebringelsen af ekstern finansiering (f.eks. til små og mellemstore virksomheder), og de sikrer, at der ikke sker en fortrængning af privat finansiering.

Der er opnået vigtige resultater gennem brugen af finansielle instrumenter i årene 2007-2013, og de vil spille en endnu større rolle i den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020. Budgetmyndighederne har givet udtryk for deres politiske engagement og har øget de midler, der er til rådighed. Desuden er der føjet et særligt kapitel til finansforordningen, som har indført en passende lovgivningsmæssig ramme for udformning og forvaltning af og rapportering om finansielle instrumenter.

Denne beretning er den første, som udarbejdes i henhold til de nye krav i finansforordningen. Den skal give et informativt overblik over, hvordan skatteydernes penge er blevet brugt, og hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af de finansielle instrumenter pr. 31. december 2013.

 

I. INDLEDNING

Denne beretning omfatter EU's centralt forvaltede finansielle instrumenter, både for Unionens interne og eksterne politikområder. Det er den første beretning, der udarbejdes i henhold til den reviderede finansforordning; den giver et samlet overblik over de fremskridt, der hidtil er gjort med gennemførelsen af de finansielle instrumenter, for at sikre åbenhed om den måde, hvorpå skatteydernes penge er blevet brugt, og garantere, at pengene er brugt ansvarligt. Beretningen viser, at de centralt forvaltede finansielle instrumenter har haft en betydelig løftestangseffekt, og ud fra de foreliggende oplysninger viser den, hvordan instrumenterne har bidraget til de fastsatte mål.

Beretningen suppleres af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene ("arbejdsdokumentet"), som giver oplysninger om begrundelsen for at anvende finansielle instrumenter og indeholder en række kapitler om strategiske målgrupper, sektorer og regioner uden for EU. Arbejdsdokumentet indeholder en række detaljerede tabeller og specifikke oplysninger om finansielle instrumenter, der gennemføres ved direkte og indirekte forvaltning, både for årene 2007-2013 og 2014-2020. De instrumenter, som medlemsstaterne gennemfører ved delt forvaltning, indgår i en særskilt beretning.

Kommissionen ønsker at gøre denne beretning til et dynamisk redskab til brug i beslutningsprocessen og vil derfor se på, hvordan den kan udbygges og/eller tilpasses yderligere som svar på markedsudviklingen, de oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med gennemførelsen, og den modtagne feedback.

II. OPLYSNINGER OM DE FINANSIELLE INSTRUMENTER

Nedenstående skemaer giver et overblik over de foreliggende oplysninger om hvert af de 12 litra i finansforordningens artikel 140, stk. 8, for de finansielle instrumenter med skæringsdato den 31. december 2013. Rapporteringen om de finansielle instrumenters aktiviteter under den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 vil finde sted næste år, når der aflægges beretning om aktiviteterne pr. 31. december 2014.

Det skal bemærkes, at finansforordningens artikel 140, stk. 8, litra k), kræver en sammenligning mellem den løftestangseffekt, der var sat som mål, og den opnåede løftestangseffekt, men at der for de fleste finansielle instrumenter under den flerårige finansielle ramme for årene 2007-2013 ikke var fastsat noget mål for løftestangseffekten. Oplysningerne er derfor begrænset til den opnåede løftestangseffekt; det beskrives i det relevante afsnit i arbejdsdokumentet, hvordan denne løftestangseffekt er beregnet[1]. I mange tilfælde er den opnåede løftestangseffekt et foreløbigt tal, mens den samlede opnåede løftestangseffekt vil være betydeligt højere.

1. Egenkapitalinstrumenter:

Faciliteten for hurtigtvoksende og innovative SMV'er under CIP (10.1 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD ENTR og ECFIN

a) Angivelse/basisretsakt || Afgørelse nr. 1639/2006/EF

b) Beskrivelse || Egenkapitalinstrument, der skal øge udbuddet af egenkapital for innovative SMV'er i opstarts- og ekspansionsfasen

c) Involverede finansielle institutioner || EIF

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 625,197 mio. EUR 338,931 mio. EUR

e) Resultater || Der er indgået aftaler med 41 venturekapitalfonde og ydet støtte til 349 endelige modtagere. Opnået virkning: ikke relevant

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Over 90 % genbrugt til andre transaktioner

g) Saldo på forvaltningskontoen || 117,342 mio. EUR

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Indtægter: 19,474 mio. EUR

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || 141,4 mio. EUR

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Værdiforringelsestab: 2,687 mio. EUR

k) Løftestangseffekt || Opnået: 5,3

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Øget udbud af egenkapital: støtte til fonde med en værdi af 2,768 mia. EUR, som investerer i innovative SMV'er

2. Garantiinstrumenter:

|| SMV-garanti­faciliteten under CIP (11.1 i arbejdsdoku­mentet) Ansvarligt GD: GD ENTR og ECFIN || Den europæiske mikrofinansierings­garantifacilitet Progress (11.2 i arbejdsdokumen­tet) Ansvarligt GD: GD EMPL og ECFIN || Risikodelings­instrumentet (RSI) (11.5 i arbejdsdoku­mentet) Ansvarligt GD: GD RTD

a) Angivelse/basisretsakt || Afgørelse nr. 1639/2006/EF || Afgørelse nr. 283/2010/EU || Beslutning nr. 1982/2006/EF, forordning (EF) nr. 1906/2006, Rådets beslutning nr. 2006/971/EF, Rådets beslutning 2006/974/EF

b) Beskrivelse || Garantiinstrument til forbedring af SMV'ers finansieringsmuligheder || Garantiinstrument til forbedring af adgangen til mikrofinansiering || Garantiinstrument til forbedring af adgangen for innovative SMV'er og små midcaps

c) Involverede finansielle institutioner || EIF || EIF || EIF

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 649,9 mio. EUR 259,7 mio. EUR || 23,8 mio. EUR 17,5 mio. EUR || 270 mio. EUR 270 mio. EUR

e) Resultater || Støtte til 311 633 SMV'er og 1 094 609 ansatte. Opnået virkning: 16 100,10 mio. EUR || 6 716 mikrolån og støtte til 8 684 ansatte. Opnået virkning: 165,74 mio. EUR || Der er allerede bevilget 374,8 mio. EUR til 602 SMV'er som endelige mod­tagere. Opnået virkning: 9 000,00 mio. EUR

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Over 60 % genbrugt til andre transaktioner || Hele beløbet genbrugt til andre transaktioner || Ikke relevant

g) Saldo på forvaltningskontoen || 126,016 mio. EUR || 15,125 mio. EUR || 275,9 mio. EUR

h) Indtægter og tilbagebetalinger || 12,089 mio. EUR || 0,206 mio. EUR || Indtægter: 0,502 mio. EUR

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Ikke relevant (garantiinstrument) || Ikke relevant (garantiinstrument) || Ikke relevant (garantiinstrument)

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || 116,55 mio. EUR || 1,349 mio. EUR || 12,565 mio. EUR for både RSI og RSFF

k) Løftestangseffekt || Opnået: 31 || Opnået: 4,8 (beregnet i arbejdsdokumentet) || Opnået: 5

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Forbedre SMV'ernes adgang til finansiering: støttede nye lån, beløb: 16,1 mia. EUR || Bedre adgang til mikrofinansiering: støttede nye lån, beløb: 68 mio. EUR ||

3. Risikodelingsinstrumenter:

Finansieringsfaciliteten for risikodeling (12.1 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD RTD

a) Angivelse/basisretsakt || Beslutning nr. 1982/2006/EF, forordning (EF) nr. 1906/2006, Rådets beslutning nr. 2006/971/EF, Rådets beslutning 2006/974/EF

b) Beskrivelse || Gældsinstrument med risikodeling, der skal forbedre adgangen til risikofinansiering for FoI-projekter (store virksomheder, midcaps osv.)

c) Involverede finansielle institutioner || EIB

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 960,73 mio. EUR 960,73 mio. EUR

e) Resultater || 117 FUI-lån og 98 udbetalte lån (9,556 mia. EUR) Opnået virkning: 10 000,00 mio. EUR

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Ikke relevant

g) Saldo på forvaltningskontoen || 1 307,753 mio. EUR

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Indtægter: 95,03 mio. EUR

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Ikke relevant

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Se RSI ovenfor

k) Løftestangseffekt || Opnået: 10-11

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Bedre adgang til risikofinansiering: støttede nye lån, beløb: 11 313 mia. EUR til FoI-projekter

Lånegarantiinstrumentet for TEN-transportprojekter (12.2 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD MOVE

a) Angivelse/basisretsakt || Forordning (EF) nr. 680/2007, forordning (EU) nr. 670/2012

b) Beskrivelse || Gældsinstrument med risikodeling, der støtter finansiering af infrastrukturprojekter på transportområdet

c) Involverede finansielle institutioner || EIB

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 250 mio. EUR 155 mio. EUR + 6,88 mio. EUR (nettoindtægter)

e) Resultater || Garantier til 6 TEN-T-projekter gennem en samlet LGTT-garanti på 497 mio. EUR Opnået virkning: 4 000,00 mio. EUR

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || 100 % brugt til instrumentet

g) Saldo på forvaltningskontoen || 163 mio. EUR

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Indtægter: 13,988 mio. EUR

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Ikke relevant

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Ingen værdiforringelser registreret pr. 31.12.2013

k) Løftestangseffekt || 259 (beregnet i arbejdsdokumentet)

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Støtte til finansiering af infrastrukturprojekter på transportområdet: støtte til nye projekter svarende til samlede kapitalomkostninger på 11 716 mia. EUR

Projektobligationsinitiativet – Pilotfase (12.3 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD MOVE, ENER, CNECT

a) Angivelse/basisretsakt || Forordning (EU) nr. 670/2012

b) Beskrivelse || Risikodelingsinstrument, der skal stimulere kapitalmarkedsfinansiering til infrastrukturprojekter (transport, energi og bredbånd)

c) Involverede finansielle institutioner || EIB

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 230 mio. EUR 67 mio. EUR

e) Resultater || Én PBI-operation i TEN-E sektoren nåede allerede frem til den finansielle afslutning; kreditforbedringen for projektobligationer var på 54,9 mio. EUR. Opnået virkning: 536,58 mio. EUR

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Endnu ingen tilbagebetalte beløb

g) Saldo på forvaltningskontoen || 68,8 mio. EUR

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Indtægter: 1,9 mio. EUR

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Ikke relevant

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Ingen værdiforringelser registreret pr. 31.12.2013

k) Løftestangseffekt || 40 (beregnet i arbejdsdokumentet)

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Stimulere kapitalmarkedsfinansiering til infrastrukturprojekter: støtte til et projekt med en størrelse på 421 mio. EUR

Særlige investeringsmekanismer

Mikrofinansiering – EPMF FCP-FIS (13.1 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD EMPL og ECFIN

a) Angivelse/basisretsakt || Afgørelse nr. 283/2010/EU

b) Beskrivelse || Fonden er et medejerskabsinstrument uden status som juridisk personlig, der ejer værdipapirer og andre investerbare aktiver; formålet er at øge adgangen til mikrofinansiering /produkternes tilgængelighed

c) Involverede finansielle institutioner || EIF (administrationsselskab), EIB (medinvestor)

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 80 mio. EUR 63,43 mio. EUR

e) Resultater || 7 134 mikrolån og støtte til 11 487 ansatte Opnået virkning: 158,60 mio. EUR

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Ikke relevant

g) Saldo på forvaltningskontoen || Ikke relevant (der er ingen forvaltningskonto)

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Foreligger ikke (DIV)

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Foreligger ikke (DIV)

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Foreligger ikke

k) Løftestangseffekt || 1,54 (beregnet i arbejdsdokumentet)

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Øget adgang til mikrofinansiering: har støttet nye mikrolån til et beløb af 64,9 mio. EUR

Den Europæiske 2020-fond / Marguerite (13,2 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD MOVE og ECFIN

a) Angivelse/basisretsakt || Forordning (EF) nr. 680/2007

b) Beskrivelse || En paneuropæisk equityfond, der har til formål at støtte succesrige langsigtede infrastrukturinvesteringer i Europa i transport- og energisektoren samt sektoren for vedvarende energi

c) Involverede finansielle institutioner || (SICAV-FIS-struktur); hovedsponsorer: CDC (Frankrig), CdP (Italien), KfW, ICO (Spanien), PKO (Polen) og EIB

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 80 mio. EUR 28,52 mio. EUR

e) Resultater || Tilsagn om at investere i to projekter inden for TEN-T transport og syv projekter inden for sektoren for vedvarende energi med en samlet egenkapital på 285 mio. EUR Opnået virkning: ikke relevant

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Ikke relevant

g) Saldo på forvaltningskontoen || Ikke relevant (der er ingen forvaltningskonto)

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Der har ikke fundet nogen udlodning sted frem til 31.12.2013

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Dagsværdien af Kommissionens andel: 29,405 mio. EUR

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Foreligger ikke

k) Løftestangseffekt || 158 (beregnet i arbejdsdokumentet)

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Støtte til langsigtede infrastrukturinvesteringer: Det samlede tilsagn om egenkapital på 285 mio. EUR støtter samlede projektkapitalomkostninger på 4,511 mia. EUR

Den europæiske fond for energieffektivitet (13.3 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD ENER

a) Angivelse/basisretsakt || Forordning (EU) nr. 1233/2010

b) Beskrivelse || Specialiseret investeringsfond (SICAV), der investerer i energieffektivitet, vedvarende energiprojekter og ren bytransport

c) Involverede finansielle institutioner || EIB (bemyndiget enhed), Deutsche Bank (investeringsadministrator)

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 146,3 mio. EUR 55,8 mio. EUR

e) Resultater || Der blev tildelt 219 mio. EUR til projekter, mens der blev tildelt 17,7 mio. EUR til teknisk bistand til støtte for projektudviklingstjenester. Opnået virkning: 265,00 mio. EUR

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Foreligger ikke

g) Saldo på forvaltningskontoen || Fondens forvaltningskonto: 25 mio. EUR Forvaltningskonto for teknisk bistand: 1,01 mio. EUR

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Foreligger endnu ikke

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Foreligger ikke

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Foreligger ikke

k) Løftestangseffekt || 2,84 (nuværende) og 9 (forventet) (beregnet i arbejdsdokumentet)

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Støtte til investeringer i strategiske sektorer: Der er tildelt 219 mio. EUR til projekter

4. Finansielle instrumenter i udvidelseslandene:

Garantifaciliteten under WB EDIF[2] (14.1 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD ELARG

a) Angivelse/basisretsakt || Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006

b) Beskrivelse || Garantiinstrument, der skal skabe de nødvendige forudsætninger for oprettelse af og vækst i innovative virksomheder med stort potentiale

c) Involverede finansielle institutioner || EIF

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 21,9 mio. EUR 21,9 mio. EUR

e) Resultater || Der er indgået tre operationelle aftaler med banker, som nu er i fasen med opbygning af porteføljer Opnået virkning: ikke relevant

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Ikke relevant

g) Saldo på forvaltningskontoen || 21,2 mio. EUR

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Foreligger endnu ikke

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Ikke relevant

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Ikke relevant

k) Løftestangseffekt || 5,5 som mål (beregnet i arbejdsdokumentet)

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Der er planer om at mobilisere over 110 mio. EUR i nye lån til SMV'er

Virksomhedsudvidelsesfonden under WB EDIF[3] (14.2 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD ELARG

a) Angivelse/basisretsakt || Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006

b) Beskrivelse || Egenkapitalinstrument, der finansierer kapital til udvikling og ekspansion af etablerede SMV'er i Vestbalkan

c) Involverede finansielle institutioner || EIF (forvalter), EBRD / DEG

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 11 mio. EUR 10,4 mio. EUR

e) Resultater || Den første formelle afslutning af fonden og iværksættelsen af aktiviteterne forventes at finde sted i 2014 Opnået virkning: ikke relevant

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Ikke relevant

g) Saldo på forvaltningskontoen || 10,4 mio. EUR

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Foreligger endnu ikke

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Endnu ikke relevant

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Ikke relevant

k) Løftestangseffekt || 10 som mål (beregnet i arbejdsdokumentet)

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Det overvejes at skabe en investeringsportefølje med en målkapital på 55 mio. EUR, eventuelt knyttet til en EBRD-samfinansieringsfacilitet (1:1).

Virksomhedsinnovationsfonden under WB EDIF[4] (14.3 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD ELARG

a) Angivelse/basisretsakt || Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006

b) Beskrivelse || Egenkapitalinstrument, der finansierer nye innovative SMV'er, som er etableret i Vestbalkan

c) Involverede finansielle institutioner || EIF (forvalter), EBRD / KfW

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 21,2 mio. EUR 21,2 mio. EUR

e) Resultater || ENIF forventes at få status som juridisk person i 2014 Opnået virkning: ikke relevant

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Ikke relevant

g) Saldo på forvaltningskontoen || 21,2 mio. EUR

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Ikke relevant

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Endnu ikke relevant

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Foreligger ikke

k) Løftestangseffekt || 2 som mål (beregnet i arbejdsdokumentet)

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Det overvejes at støtte en samlet investering på 40 mio. EUR

Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa (14.4 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD ELARG

a) Angivelse/basisretsakt || Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006

b) Beskrivelse || Offentligt-privat partnerskab, der skal støtte udviklingen af den private sektor i regionen

c) Involverede finansielle institutioner || EIF (forvalter)

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 26,2 mio. EUR 26,03 mio. EUR

e) Resultater || Beløbet på 83,9 mio. EUR har mobiliseret en samlet investering på 580 mio. EUR Opnået virkning: ikke relevant

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Ikke relevant

g) Saldo på forvaltningskontoen || Foreligger ikke

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Foreligger ikke

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Markedsværdien af Kommissionens andel: 110,9 mio. EUR

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Ikke relevant

k) Løftestangseffekt || 7 (som beregnet i arbejdsdokumentet)

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Støtte til en samlet ny investering på 580 mio. EUR

Den Grønne Vækstfond (14.5 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD ELARG

a) Angivelse/basisretsakt || Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006

b) Beskrivelse || Innovativ fond, der skal levere finansiering til energieffektivitet og vedvarende energiprojekter

c) Involverede finansielle institutioner || EIB, KfW, EBRD som de vigtigste medinvestorer

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 19,6 mio. EUR 19,6 mio. EUR

e) Resultater || Der blev udbetalt 129,4 mio. EUR til finansielle formidlere gennem seniorlån og ét efterstillet lån. Desuden blev 58,4 mio. EUR i investeringer godkendt Opnået virkning: ikke relevant

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Indtægterne geninvesteres efter samme kriterier som for det oprindelige budgetbidrag

g) Saldo på forvaltningskontoen || Ikke relevant

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Ikke relevant

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Markedsværdi: 39,2 mio. EUR[5]

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Foreligger ikke

k) Løftestangseffekt || 5 som mål (beregnet i arbejdsdokumentet)

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Det overvejes at støtte en samlet investering på 200 mio. EUR

Genopretningslån til SMV'er i Tyrkiet (14,6 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD ELARG

a) Angivelse/basisretsakt || Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006

b) Beskrivelse || Instrument, der skal mindske krisens virkninger og støtte SMV'er med konkrete produktive investeringer

c) Involverede finansielle institutioner || EIB, Halkbank, Akbank

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 30 mio. EUR 30 mio. EUR

e) Resultater || Beløbet på 30,0 mio. EUR har mobiliseret en samlet investering på ca. 150 mio. EUR Opnået virkning: 150,00 mio. EUR

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Indtægterne geninvesteres efter samme kriterier som for det oprindelige budgetbidrag

g) Saldo på forvaltningskontoen || Ikke relevant

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Ikke relevant

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Markedsværdi: 39,2 mio. EUR[6]

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Foreligger ikke

k) Løftestangseffekt || 5 (beregnet i arbejdsdokumentet)

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || De 265 lån, som oprindelig blev tildelt, forventedes at skabe 4 881 nye arbejdspladser, hvilket er en stigning på 42 % i antallet af eksisterende arbejdspladser i de pågældende SMV'er

5. Finansielle instrumenter i naboskabslande og lande, der er omfattet af instrumentet for udviklingssamarbejde:

Naboskabsinvesteringsfaciliteten (15.1 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD DEVCO

a) Angivelse/basisretsakt || Forordning (EF) nr. 1638/2006

b) Beskrivelse || Instrumentet bidrager til opnåelsen af målene for ENP og mobiliserer yderligere investeringer

c) Involverede finansielle institutioner || EIB, EBRD, CEB, NIB, AFD, AECID, KfW, SIMEST

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 789,4 mio. EUR 422,5 mio. EUR

e) Resultater || På grundlag af de bidrag fra Unionen på 164 mio. EUR, som blev godkendt i 2013, blev der mobiliseret investeringer til et samlet beløb af 2,4 mia. EUR

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Relevant fra 2015

g) Saldo på forvaltningskontoen || Der er ikke oprettet nogen forvaltningskonto

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Ikke relevant

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Markedsværdi: SANAD-fondene: 10 mio. USD, EFSE-SICAV-fonden: 5,1 mio. EUR

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Foreligger ikke

k) Løftestangseffekt || 27,6 (beregnet i arbejdsdokumentet)

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Støtte til samlede projektomkostninger på 20,8 mia. EUR med et bidrag fra Unionen på 753 mio. EUR

Investeringsfaciliteten for Centralasien og Den Asiatiske Investeringsfacilitet (15.2 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD DEVCO

a) Angivelse/basisretsakt || Forordning (EF) nr. 1905/2006

b) Beskrivelse || Instrument til fremme af yderligere investeringer og vigtige infrastrukturer (energi, miljø)

c) Involverede finansielle institutioner || EIB, EBRD, AFD, KfW, SIMEST

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 145,6 mio. EUR 31 mio. EUR

e) Resultater || IFCA's bidrag beløb sig til 64 mio. EUR og støttede 11 projekter med samlede omkostninger på 425 mio. EUR; AIF's bidrag beløb sig til 36 mio. EUR og støttede 8 projekter med samlede omkostninger på 889 mio. EUR.

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Relevant fra 2015

g) Saldo på forvaltningskontoen || Foreligger ikke

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Ikke relevant

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || MIFA-fonden: 9,3 mio. USD (C2- og C3-aktier)

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Ikke relevant

k) Løftestangseffekt || IFCA: ca. 6,6, AIF: ca. 25 (beregnet i arbejdsdokumentet)

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Under IFCA: støtte på 425 mio. EUR i forbindelse med finansiering fra europæiske finansielle institutioner og andre investorer. Under AIF: støtte på 889 mio. EUR i forbindelse med finansiering fra europæiske finansielle institutioner og andre investorer.

Den latinamerikanske investeringsfacilitet (15.3 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD DEVCO

a) Angivelse/basisretsakt || Forordning (EF) nr. 1905/2006

b) Beskrivelse || Instrument til fremme af yderligere investeringer og vigtige infrastrukturer (f.eks. transport og energi)

c) Involverede finansielle institutioner || EIB, NIB, AFD, AECID m.v.

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 196,7 mio. EUR 78,9 mio. EUR

e) Resultater || Der er godkendt 25 projekter, svarende til et samlet bidrag fra LAIF på 189,6 mio. EUR. De samlede investeringer var på 5,5 mia. EUR.

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Foreligger ikke

g) Saldo på forvaltningskontoen || 5,9 mio. EUR

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Foreligger ikke

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Foreligger ikke

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Foreligger ikke

k) Løftestangseffekt || 29 (beregnet i arbejdsdokumentet)

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Støtte til yderligere investeringer på 5,5 mia. EUR i målsektorerne

Støtte til Euro-Middelhavs-faciliteten for Investeringer og Partnerskab (15.4 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD DEVCO

a) Angivelse/basisretsakt || Forordning (EF) nr. 1638/2006

b) Beskrivelse || Instrument, der skal tilvejebringe kapital til den private sektor

c) Involverede finansielle institutioner || EIB

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 224 mio. EUR 192 mio. EUR

e) Resultater || Der blev tildelt 27 mio. EUR til 16 tekniske bistandsoperationer. Der blev tildelt 163 mio. EUR til 24 risikokapitaloperationer (20 mio. EUR blev annulleret og tilbagebetalt til Kommissionen).

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Ikke relevant

g) Saldo på forvaltningskontoen || 75,3 mio. EUR, 19,9 mio. USD

h) Indtægter og tilbagebetalinger || 3,3 mio. EUR

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Venturekapitalfondenes værdi: 30,8 mio. EUR

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Værdiforringelser: - 5,99 mio. EUR 

k) Løftestangseffekt || 21,3 (beregnet i arbejdsdokumentet)

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Støtte til finansieringer på 4,6 mia. EUR gennem Unionens samlede bidrag på 224 mio. EUR

Den Globale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (15.5 i arbejdsdokumentet) || Ansvarligt GD: GD DEVCO

a) Angivelse/basisretsakt || Forordning (EF) nr. 1905/2006

b) Beskrivelse || Innovativt finansieringsinstrument til fremme af energieffektivitet og vedvarende energi i udviklingslande og overgangsøkonomier

c) Involverede finansielle institutioner || En SICAV; medinvestorer: EIB, Norge og Tyskland

d) Samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger || 81,1 mio. EUR 75 mio. EUR

e) Resultater || GEEREF har forpligtet sig til at investere ca. 72 mio. EUR i regionale privatkapitalfonde, hvoraf over 18 mio. EUR er blevet udbetalt. Disse midler er efterfølgende blevet investeret i 18 modtagerprojekter.

f) Vurdering af tilbagebetalte beløb || Ikke relevant

g) Saldo på forvaltningskontoen || 2,194 mio. EUR

h) Indtægter og tilbagebetalinger || Ikke relevant

i) Værdien af egenkapitalinvesteringer || Værdien af A-aktien: 67 mio. EUR

j) Værdiforringelser/indkaldte garantier || Ingen værdiforringelse

k) Løftestangseffekt || 5 (beregnet i arbejdsdokumentet)

l) Bidrag til opfyldelsen af de politiske mål || Målet er at mobiliserer ca. 500 mio. EUR i egenkapital til projekter vedrørende vedvarende energi og energieffektivitet i Afrika, Asien og Latinamerika

III. KONKLUSION

Gennemførelsen af de centralt forvaltede finansielle instrumenter for årene 2007-2013 har været med til at afhjælpe svigt på de finansielle markeder og øge de positive virkninger af foranstaltninger på EU-plan. For eksempel mobiliserede de vigtigste finansielle instrumenter på EU-plan, som har til formål at støtte SMV'er (CIP-GIF, CIP-SMEG 07 og RSI) og mikro-SMV'er (EPMF) med et samlet bidrag (EU-forpligtelser) på over 1,6 mia. EUR i perioden 2007-2013 lån på næsten 17,9 mia. EUR og støttede samtidig egenkapitalinvesteringer på ca. 2,8 mia. EUR, således at over 336 000 SMV'er fik bedre adgang til finansiering.

Den opnåede løftestangseffekt svarer til 5 for egenkapitalinstrumenterne og svinger mellem 4,8 og 31 for garantiinstrumenterne, mellem 10 og 259 for risikodelingsinstrumenterne, mellem 1,54 og 158 for de særlige investeringsmekanismer, mellem 5 og 7 for de finansielle instrumenter i udvidelseslandene og mellem 5 og 27,6 for de finansielle instrumenter i naboskabslandene og de lande, der er omfattet af instrumentet for udviklingssamarbejde.

På baggrund af de erfaringer, som er høstet under gennemførelsen i perioden 2007-2013, og de programevalueringer og revisioner, som er blevet gennemført, kan der drages en række konklusioner om, hvordan man kan forbedre udformningen og forvaltningen af finansielle instrumenter yderligere. Der er trukket på bedste praksis i forbindelse med udformningen og forvaltningen af den nye generation af finansielle instrumenter. For eksempel er der blevet udviklet en omfattende ramme for gennemførelsen af finansielle instrumenter (herunder harmoniserede krav til styring, tilsyn og kontrol) på grundlag af det nye afsnit VIII i finansforordningen. De finansielle instrumenter vil desuden nu dække alle de vigtigste typer af slutmodtagere over hele finansieringscyklussen og vil tilbyde både pro- og kontracykliske instrumenter for at kunne reagere fleksibelt på markedets behov på grundlag af en efterspørgselsdrevet gennemførelse. Effektiviteten og produktiviteten er desuden blevet yderligere forbedret ved, at der er færre instrumenter med flere midler, så man sikrer en kritisk masse under overholdelse af statsstøttereglerne. Der vil ske en yderligere afstemning af interesser med bemyndigede enheder og finansielle formidlere gennem gebyrer og incitamenter samt risikodeling.

Da 2013 er det sidste år, hvor der er indgået forpligtelser for programmeringsperioden 2007-2013, er der en række instrumenter, hvor den endelige evaluering af, hvorvidt målene er nået, ikke er blevet afsluttet. Der vil inden for det næste år foreligge mere kvalitativ og tilbundsgående feedback om, hvorvidt målene er nået, og der vil blive aflagt beretning herom.

[1] Den nuværende finansforordning og de nuværende gennemførelsesbestemmelser kræver, at der skal bruges en samlet tilgang, når der rapporteres om løftestangseffekten. Da artiklerne vedrørende finansielle instrumenter trådte i kraft i januar 2014, vil denne tilgang blive anvendt på de finansielle instrumenter for perioden 2014-2020.

[2] Western Balkans Enterprise Development and Innovation Facility.

[3] Western Balkans Enterprise Development and Innovation Facility.

[4] Western Balkans Enterprise Development and Innovation Facility.

[5] Den samlede finansieringsramme beløber sig til 38,6 mio. EUR.

[6] Den samlede finansieringsramme beløber sig til 38,6 mio. EUR.