MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Det europæiske forskningsrum Statusrapport 2014 /* COM/2014/0575 final */
1.
INDLEDNING Det europæiske forskningsrum: en
vigtig drivkraft for vidensdannelse Målsætningen for
det europæiske forskningsrum (EFR) blev vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd
i marts 2000 og er forankret i Lissabontraktaten fra 2007. Dets mål er et opnå
"et samlet forskningsområde, som er åbent over for omverdenen og bygger på
det indre marked, hvori videnskabelig viden og teknologi kan bevæge sig frit,
og hvorigennem EU og medlemsstaterne kan styrke deres videnskabelige og
teknologiske grundlag, konkurrenceevne og deres evne til i fællesskab at
håndtere store udfordringer"[1].
I 2011
opfordrede Det Europæiske Råd de involverede på EU-plan, medlemsstats- og
interessentplan til at tage de sidste lakuner op og gennemføre det europæiske
forskningsrum senest i 2014 for at skabe et reelt indre marked for viden,
forskning og innovation. I meddelelsen
fra 2012 om "et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og
vækst" (i det følgende benævnt "EFR-meddelelsen)[2] blev
der identificeret fem prioriterede indsatsområder, nemlig mere effektive
nationale forskningssystemer, optimalt tværnationalt samarbejde og konkurrence,
et åbent arbejdsmarked for forskere, ligestilling mellem kønnene og integration
af ligestillingsaspektet i forskning, optimal formidling af, adgang til og
overførsel af videnskabelig viden, herunder via et digitalt EFR. Som supplement
til dette partnerskab vedtog Kommissionen i 2012 yderligere to meddelelser med
titlerne "Bedre adgang til videnskabelig information: større udbytte af de
offentlige investeringer i forskning"[3] og
"Styrket og mere målrettet samarbejde mellem EU og internationale parter
inden for forskning og innovation: En strategisk tilgang"[4]. Principperne for
EFR er fuldt integreret i Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativ,
Innovation i EU, til fremme af vækst og beskæftigelse. Denne rapport,
der bygger på EFR-statusrapporten for 2013, sammenfatter de fremskridt, der er
gjort hen imod realiseringen af EFR, og det ledsagende arbejdsdokument Facts
and Figures (i det følgende benævnt "Facts and Figures")
giver en mere detaljeret analyse. Da det indre
marked er en dimension af EFR, og da EFR har betydning for investeringer i
forskning og innovation, er denne rapport også et svar på den strategiske
dagsorden for Unionen i en tid med forandringer, der blev vedtaget af
medlemsstaterne på mødet i Det Europæiske Råd i juni 2014, navnlig prioriteten
"En Union med arbejdspladser, vækst og konkurrenceevne". 2.
VIGTIGSTE RESULTATER FRA DEN ANDEN EFR-STATUSRAPPORT Statusrapporten
fra 2014 giver et samlet billede af de fremskridt, der er gjort med
EFR-prioriteterne i alle medlemsstater og visse associerede lande[5].
Statusrapporten for 2013 gav et overblik over den politiske kontekst, de
skridt, der er taget, og de første resultater. I statusrapporten for 2014
fremlægges de nye og opdaterede foranstaltninger, der er vedtaget på nationalt
plan, og for første gang fremlægges og sammenlignes de med gennemførelsen af
EFR-foranstaltninger på nationalt plan og de forskningsudførende organisationer.
2.1.
Mere effektive nationale
forskningssystemer Bedre kvalitet i
strategiudviklingen og politikfastlæggelsen for forskning og innovation er et
af de tre reformområder, som Europa-Kommissionen har fastlagt i sin meddelelse
om "Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst" [6] for at
højne kvaliteten i de offentlige udgifter til forskning og innovation. Det
fremgår af rapporten Facts and Figures, at de
nationale forskningssystemer er blevet bedre tilpasset EFR's prioriteter. Stort
set alle medlemsstater har vedtaget en national strategi for forskning og
innovation. Der er fortsat
store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvordan
forskningsmidlerne fordeles. Selv om der finder konkurrence- og projektbaseret
forskning sted i alle medlemsstater, varierer omfanget heraf betydeligt fra
land til land[7].
Der foretages peerevalueringer i alle medlemsstater. Der mangler dog aftalte
standarder om kerneprincipperne for international peerevaluering. Skabelsen af en
forbindelse mellem institutionel vurdering af resultater og institutionel
finansiering er også et effektivt værktøj til at fremme konkurrencen inden for
forskning og øge effektiviteten af de nationale udgifter. 12 medlemsstater
rapporterer, at de har indført politikker for resultatbaseret allokering af
institutionel finansiering, men dette synes reelt at være mere udbredt i
praksis, idet finansieringsorganerne i 16 medlemsstater anvender denne model[8]. 2.2.
Optimalt tværnationalt samarbejde og konkurrence Håndtering
af store udfordringer i fællesskab Tværnationalt
samarbejde på programniveau mellem medlemsstaterne vinder mere og mere indpas
og indgår i de nationale strategier i 16 medlemsstater. Fælles
planlægningsinitiativer (FPI'er) bidrager i stigende grad til tilpasningen til
de nationale programmer og aktiviteter til fælles dagsordener på EU-plan for
håndtering af samfundsmæssige udfordringer. Flere medlemsstater er begyndt at
udvikle nationale handlingsplaner, køreplaner og strategier inden for de fælles
programinitiativer, de deltager i, med henblik på at styrke deres engagement i
dagordenerne for strategisk forskning under de fælles programinitiativer. På den politiske
dagsorden får internationalt samarbejde tiltagende strategisk opmærksomhed. Ni
medlemsstater har indført særlige foranstaltninger til at fremme videnskabeligt
internationalt samarbejde. Forskningsinfrastrukturer Med henblik på
udviklingen og gennemførelsen af forskningsinfrastrukturer har
22 medlemsstater vedtaget nationale køreplaner for
forskningsinfrastrukturer. Fem af dem er blevet ajourført siden 2013. Dog peger
de nationale køreplaner ikke konsekvent på forbindelserne til køreplanen fra
Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI) og de
finansielle forpligtelser til at udvikle de forskningsinfrastrukturer, som
ESFRI har udpeget, og andre forskningsinfrastrukturer i verdensklasse. Færdiggørelsen
og iværksættelsen af mindst 60 % af projekterne i ESFRI's køreplan er
inden for rækkevidde[9].
Den seneste prioritering af projekterne i ESFRI-køreplanen blev godkendt af
Konkurrencerådet i maj 2014 og vil gøre det muligt for medlemsstaterne og
Kommissionen at yde supplerende støtte til gennemførelsen af dette mål. Ikrafttrædelsen
af forordningen om et europæisk konsortium for en forskningsinfrastruktur (ERIC)
i 2009 muliggjorde den fælles etablering og drift af syv
forskningsinfrastrukturer af europæisk interesse. Udsigten til at nå op på ca.15
ERIC'er senest i 2015 tyder på, at der er ved at blive opbygget et momentum. 2.3.
Et frit arbejdsmarked for forskere Mens antallet af
ph.d.-studerende i EU fortsætter med at stige, er der noget, der tyder på, at
de ikke har de rette kompetencer til at arbejde uden for den akademiske verden[10].
Medlemsstaternes og institutionernes gennemførelse af principperne for innovativ
ph.d.-uddannelse fra 2011 hjælper forskerne med at erhverve nye kompetencer og
forbedrer deres beskæftigelsesegnethed, navnlig uden for den akademiske verden.
Mens 45 % af forskerne i EU er beskæftiget i den private sektor, oplyser
kun 10 % af de ph.d.-studerende, at de modtager uddannelse i
intellektuelle ejendomsrettigheder og iværksætteri.[11] Nogle
medlemsstater har gjort brug af disponible strukturfondsmidler til at
medfinansiere de nye ph.d.-uddannelsesstrukturer. Fri rekruttering gør det
endvidere muligt for forskningsinstitutioner at ansætte de bedste forskere på
alle karrieretrin og fremme effektiv geografisk mobilitet. Mobile forskere har
næsten 20 % større forskningsmæssig effektivitet end dem, der aldrig er
flyttet til udlandet[12]. Der er dokumentation
for, at åbenhed og innovation følges ad, dvs. at lande med åbne og attraktive
forskningssystemer[13]
opnår gode resultater inden for innovation. Kilde:
Beregninger fra GD for Forskning og Innovation baseret på resultattavlen for
forskning og innovation for 2014 Medlemsstaterne[14]
besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe i samarbejde med interessenterne med
henblik på at udvikle et værktøjssæt for fagfolk vedrørende åben, gennemsigtig
og meritbaseret ansættelse på grundlag af god praksis. Dataene viser, at
nogle få medlemsstater såsom Østrig, Italien og Polen har indført national
lovgivning, hvorefter ledige stillinger i en offentlig forskningsinstitution
skal opslås på et internationalt websted for forskerstillinger, f.eks. EURAXESS
Jobs[15].
Mere end 40 000 forskerstillinger i over 7 500 institutioner blev opslået på
EURAXESS-jobportalen i 2013 som led i et samarbejde mellem førende
onlinejobportaler på forskningsområdet. Der er dog fortsat store forskelle i
praksis med hensyn til fri rekruttering medlemsstaterne imellem. Se
nedenstående skema. Andel
af universitetsforskere, der er tilfredse med det omfang, hvori ledige
forskningsstillinger opslås og bekendtgøres af deres institution, Europa, 2012
(i procent). Kilde: MORE
II-undersøgelse. 2.4.
Ligestilling mellem kønnene samt integration af ligestillingsaspektet inden for
forskning Ligestillingsspørgsmål
inden for forskning og innovation er i stigende grad blevet anerkendt på de
politiske dagsordener på nationalt, europæisk og internationalt plan samt inden
for forskningsorganisationer. Initiativer på "udbudssiden", der er
målrettet mod kvindelige videnskabsfolk, suppleres gradvist af politikker på
"efterspørgselssiden", der især vedrører institutionelle ændringer i
forskningsorganisationer med længerevarende strukturelle virkninger. I
mere end halvdelen af medlemsstaterne er der vedtaget særlige love og/eller
nationale strategier for ligestilling mellem kønnene inden for offentlig
forskning. Facts and Figures viser, at der er betydelige indbyrdes
forbindelser mellem foranstaltninger truffet på de forskningsudførende
organisationers niveau, herunder ligestillingsplaner, og eksistensen af
nationale love, strategier og/eller incitamenter til fremme af institutionelle
ændringer[16]. Forandringer
sker imidlertid i et for langsomt tempo, og der er stadig mange uligheder
mellem landene. De fortsatte skævheder mellem kønnene, når det drejer sig om
karriere og beslutningstagerroller, og den manglende kønsdimension i
forskningsprogrammer er stadig fælles udfordringer. Der er behov for flere
fælles bestræbelser og en systematisk strategi, der tager sigte på på længere
sigt at skabe institutionelle forandringer i det europæiske forskningssystem. 2.5.
Optimal formidling af, adgang til og overførsel af videnskabelig viden, herunder
via et digitalt EFR Fri
adgang til publikationer og data Et stigende
antal universiteter, forskningscentre og finansieringsorganer i hele Europa er
fortalere for fri adgang til publikationer indeholdende forskningsresultater.
Interessentorganisationerne har været meget aktive gennem den
EFR-interessentplatform, der blev oprettet som svar på meddelelsen fra 2012.
Indtil nu har 20 medlemsstater truffet særlige foranstaltninger til at støtte
fri adgang til forskningspublikationer, men kun nogle få har vedtaget særlige
foranstaltninger vedrørende fri adgang til forskningsdata. Medlemsstaterne har
inden for rammerne af ERAC især rettet opmærksomheden mod genbrug af
forskningsdata, hvor der fortsat findes en række såvel reelle som opfattede
hindringer, herunder af juridisk, teknisk, finansiel, tillidsrelateret og
socioøkonomisk art. Politikker,
initiativer og praksis på nationalt plan er fortsat fragmenteret, og nogle af
dem afspejler ikke EU's definition af fri adgang på korrekt vis[17]. Videnoverførsel
og åben innovation Medlemsstaterne
fortsætter med at udvikle nationale strategier for videnoverførsel og med at
gøre dem operationelle. Dette sker primært gennem forbedret anerkendelse og
professionalisering af videnoverførselsaktiviteter, en styrket rolle for videnoverførselskontorerne
og gennem foranstaltninger til lettelse af interaktion og udvikling af
strategiske partnerskaber og fælles dagsordener mellem den akademiske verden og
erhvervslivet, herunder SMV'er. Dette muliggør en bedre anvendelse af
forskningsresultaterne på markedet. Selv om der er indført stærke
politiske støttemekanismer for videnoverførsel i de fleste medlemsstater,
afspejler det sig ikke i den finansielle støtte i halvdelen af medlemsstaterne. Et
digitalt EFR Infrastrukturer
til sikring af, at alle har adgang til og kan gøre brug af viden med henblik på
fri adgang til offentligt finansierede forskningsresultater, er ikke
hensigtsmæssigt udviklet i hele EU. Af hensyn til ressourceeffektiviteten bør
medlemsstaterne øge indsatsen med i fællesskab at gennemføre fælles strategier
på grundlag af det eksisterende arbejde for at få mest muligt ud af de
nuværende investeringer i institutionelle, nationale og fagbaserede
datainfrastrukturer.[18]
Dette kunne også omfatte bestræbelser på at fremme ikkekommercielle
publikationsmodeller med fri adgang. 2.6.
Tværgående spørgsmål: integration af den internationale dimension i alle
EFR-prioriteter Det er vigtigt,
at der i EFR's videre udvikling integreres en international dimension på tværs
af alle prioriteter. På den måde vil Europa slå sin position fast som et
globalt kraftcenter for forskning, tiltrække og fastholde de bedste forskere,
bevare sin konkurrenceevne og skabe mulighed for et fremtidigt samarbejde med
globale forskningspartnere. 2.7.
Efterlevelse af EFR-reglerne Der er ikke kun
én vej til EFR. Tempoet og niveauet af gennemførelsen af EFR afhænger meget af
den nationale kontekst og fremmes af målrettede politikker i medlemsstaterne. Gennemførelsen
af EFR varierer mellem de forskningsudførende organisationer. Facts and
Figures viser data for organisationer, der samlet i klynger afhængigt af
deres "efterlevelse" af de EFR-regler[19], der
er foreslået i meddelelsen fra 2012. De to vigtigste klynger er blevet
identificeret, nemlig organisationer, der efterlever EFR-reglerne og allerede
har gennemført de fleste af EFR-foranstaltninger, og de organisationer, der
efterlever EFR-reglerne i begrænset omfang og ikke har gennemført
EFR-foranstaltningerne eller kun gør det i begrænset omfang. Analysen viser, at
institutioner, der efterlever EFR-reglerne, er fremherskende i de fleste
medlemsstater undtagen syv (hvor størrelsesforholdene er tilsvarende, eller
hvor organisationer, der efterlever EFR-reglerne i begrænset omfang, er
fremherskende). Små organisationer[20]
lader til at efterleve ERA-foranstaltningerne i mindre grad end store
organisationer[21]. Endvidere
varierer gennemførelsen af de forskellige EFR-foranstaltninger mellem begge
grupper. F.eks. viser nedenstående grafer, at inden for gruppen af
organisationer, der efterlever EFR-reglerne, medtager næsten 90 % af dem
ofte minimumskrav, når de opslår deres ledige stillinger, mens mindre end
50 % af de organisationer, der kun efterlever EFR-reglerne i begrænset
omfang, gør det. Den analyse, der blev fremlagt i "Fact and Figures",
viser også, at selv organisationer, der efterlever EFR-reglerne, bør gøre en
større indsats. F.eks. opslår kun 50 % af de organisationer, der
efterlever EFR-reglerne, hyppigt deres ledige stillinger i EURAXESS. Andel af
organisationer, der gennemfører nogle af EFR-foranstaltningerne i de to
vigtigste grupper af organisationer. Kilde:
EFR-undersøgelse fra 2014 Endelig har
forskerne i de organisationer, der efterlever ERA-foranstaltningerne, en
tendens til at producere et højere antal publikationer og patentansøgninger,
der er anerkendt som faktorer, der bidrager til vækst og beskæftigelse. 2.8.
Færdiggørelse af EFR I
EFR-meddelelsen blev der identificeret fire betingelser for færdiggørelsen af
EFR: reformer i medlemsstaterne inden for alle EFR-prioriteter,
forskningsinteressenternes hurtige gennemførelse af de prioriteter, som
interessenterne på forskningsområdet har skitseret i EFR-meddelelsen,
øget støtte fra Kommissionen til nationale EFR-politikker og gennemsigtighed i
overvågningen. Medlemsstaterne
er de primære aktører, der skal indføre EFR-reformerne på nationalt plan og
støtte de forskningsfinansierende og forskningsudførende organisationers
gennemførelse heraf. Medlemsstaterne er gradvist ved at indføre EFR-reformerne
i deres årlige nationale reformprogrammer, idet der i 2014 fremlægges EFR-foranstaltninger
i 19 nationale reformprogrammer sammenlignet med kun 11 i 2013. Inden for
Udvalget for det Europæiske Forskningsrum og Innovation (ERAC) har
medlemsstaterne fra 2014 forpligtet sig til i de kommende år at arbejde på en
fælles rapporteringsstruktur inden for rammerne af det europæiske semester med
henblik på konsekvent at tage fat på EFR-prioriteterne. På samlingen i
Konkurrenceevnerådet i februar 2014 forpligtede medlemsstaterne sig til at
udarbejde en EFR-køreplan på europæisk plan senest medio 2015, der skulle
fungere som vejledning for den nationale
gennemførelse af EFR-reformerne. Nogle medlemsstater er begyndt at udarbejde
nationale EFR-køreplaner for at fremskynde gennemførelsen af EFR og sikre et
konkurrencedygtigt og attraktivt Europa i global sammenhæng[22]. Interessentorganisationerne
er centrale aktører, når det drejer sig om at gøre fremskridt med
EFR-prioriteterne på grundlag af aftalememorandummet og den fælles erklæring samt
interessentplatformen. De tilskynder deres medlemmer til at engagere sig i EFR.[23] Et
eksempel på, at interessenter har taget EFR-målene til sig, er, at
interessentplatformen har tilskyndet sine medlemmer til aktivt at deltage i
processen med strategien for menneskelige ressourcer for forskere (HRS4R). På
europæisk plan er rammeprogrammerne blevet taget
i anvendelse for at gennemføre EFR-politikken og tilvejebringe byggestenene for
EFR. Kommissionen støtter medlemsstaterne og interessenterne på forskningsområdet
i deres bestræbelser gennem talrige foranstaltninger såsom initiativer under
ERA-Net Cofund-ordningen og artikel 185, fælles
programmering, EURAXESS og tværgående spørgsmål. F.eks. er støttemodtageren i
henhold til standardtilskudsaftalen under Horisont 2020 forpligtet til at gøre
alt, hvad han kan, for at gennemføre det europæiske charter for forskere og
adfærdskodeksen for forskere[24].
Desuden skal støttemodtagerne træffe alle nødvendige foranstaltninger til at
fremme lige muligheder mellem mænd og kvinder og sikre balance mellem kønnene
på alle niveauer[25]. Europa-Kommissionen
har i tæt samarbejde med medlemsstaterne og med deltagelse af
interessentplatformen udviklet en EFR-overvågningsmekanisme. EFR-overvågningsmekanismen
er på vej til at blive en grundlæggende komponent ved udformningen af
politikker for EFR. Dette
sætter os i stand til at overvåge, i hvor vid udstrækning medlemsstaterne,
aktørerne, der finansierer forskning, og institutionerne støtter og gennemfører
EFR. EFR-partnerskabets
aktørers indsats har indtil videre vist sig at være vellykket, og betingelserne
for færdiggørelsen af EFR-er nu på plads. Færdiggørelsen af EFR er imidlertid
en gradvis proces, meget lig det indre marked. Den forpligtelse, der påhviler
alle aktører i EFR-partnerskabet, vil være en afgørende faktor for at
fremskynde gennemførelsen af EFR, der på nuværende tidspunkt varierer på
medlemsstatsplan og på det forskningsfinansierende og forskningsudførende plan.
Det afhænger meget af kvaliteten af de foranstaltninger, som disse aktører
træffer for at leve op til deres forpligtelser og levere konkrete og målbare resultater
til gavn for samfundet. 3. Fremtidige udfordringer Gennemførelse
af EFR Der er behov for
yderligere gennemførelsesbestræbelser. EFR-køreplanen på europæisk niveau vil
være udviklet senest medio 2015. Den vil indeholde retningslinjer og de
vigtigste foranstaltninger med henblik på at fjerne de resterende flaskehalse.
Den vil fungere som vejledning i, hvordan EFR skal gennemføres nationalt,
samtidig med at de nationale forskningssystemers mangfoldighed anerkendes.
Medlemsstaterne bør være mere opmærksomme på EFR ved udarbejdelsen af nationale
forsknings- og innovationsstrategier, der gennemføres gennem skræddersyede
nationale EFR-handlingsplaner og initiativer. Der kan overvejes forskellige
muligheder, når det drejer sig om at fremme udviklingen EFR, herunder om
nødvendigt lovgivningsmæssige muligheder på grundlag af de nye EFR-relaterede
bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Derudover vil
Kommissionen indlede en debat med medlemsstaterne om, på hvilket niveau man
bedst kan samordne og tilpasse de nationale forskningsstrategier og samlingen
af finansielle midler inden for de områder, der henhører under samfundsmæssige
udfordringer, for at øge virkningen på EU-plan. De mulige resultater af
debatten kunne omfatte definitionen af, hvor højt niveauet for national
finansiering skal være inden for samordnede europæiske rammer og
foranstaltninger for at øge antallet af lande, der forpligter sig til fælles
programmering. For at levere
grundlæggende bæredygtige europæiske forskningsinfrastrukturer er der behov for
yderligere synkronisering mellem de nationale og europæiske køreplaner for
forskningsinfrastruktur og den dermed forbundne samling af finansielle midler. Endelig bør det
internationale samarbejde styrkes som en tværgående prioritet i
EFR-foranstaltningerne. Som anført i den internationale samarbejdsstrategi for
forskning og innovation i forbindelse med holdningen til EFTA-landene, EU's
udvidelseslande og de lande, der er omfattet af den europæiske
naboskabspolitik, vil fokus ligge på at fremme integrering i eller tilpasning
til EFR. Inddragelse
af nye interessenter Nationale og
europæiske interessenter bør på passende vis inddrages i udviklingen af
nationale EFR-handlingsplaner og dermed i gennemførelsen af EFR for at sikre
deres fulde tilslutning til EFR's værdier og fordele. Interessentplatformen er
et godt instrument, der bidrager til udformningen og gennemførelsen af EFR. Den
bør udvides med flere aktører på forskningsområdet. EFR's succes i fremtiden
vil afhænge af opbakningen fra og den aktive mobilisering af forskere og
interessenter, sådan at forskningen afspejler samfundets behov og udfordringer. Maksimering
af fordelene ved forsknings- og innovationsaktiviteter for samfundet Der er behov for
en tættere integration af forsknings- og innovationsmål i mange beslægtede
politikker på europæisk og nationalt plan. EFR fokuserer på at maksimere
potentialet i Europas åbne forskningssystemer og fremme innovation. Ved at
koncentrere sig om forskningssektorer kan Europa skabe de rammer, inden for
hvilke regionerne kan specialisere sig i deres ekspertiseområder. Denne
paneuropæiske tilgang til intelligent specialisering vil føre til en mere
konsolideret forskningsstrategi, hvor de bedste hjerner samles med henblik på
at udføre forskning af topkvalitet. Grænseoverskridende regionale tilgange
bidrager til at udbrede ekspertise inden for forskning og fremme efterlevelsen
af EFR-reglerne. Virkeliggørelse
af et fuldt fungerende EFR må være et centralt mål i fremtidige forsknings- og
innovationspolitiske initiativer. Dermed burde behovet for, at videnskaben
leverer bæredygtige løsninger på samfundsmæssige udfordringer, det voksende
ønske om integritet og ansvarlighed i forskningen og initiativet til en ny
måde, hvorpå forskningen kan udføres og deles, dvs. Science 2.0, blive
anerkendt. Europa-Kommissionens
fortsatte støtte til EFR Kommissionen vil
fortsat støtte medlemsstaterne og interessenterne på forskningsområdet i deres
bestræbelser på at styrke EFR ved at stille oplysninger om eksisterende god
praksis til rådighed. Den vil oprette en facilitet til understøttelse af
politikkerne under Horisont 2020 og seminarer med henblik på gensidig læring.
Den vil sikre, at Horisont 2020 støtter et velfungerende EFR både gennem
målrettede og grænseoverskridende foranstaltninger. Et klart eksempel på EU's
støtte til EFR er det kommende pensionsopsparingsinstrument for europæiske
forskningsinstitutioner (RESAVER)[26],
der ved at fjerne hindringerne for forskeres mobilitet og sikre trygge og
bæredygtige pensioner for forskere vil bidrage til skabelsen af et europæisk
arbejdsmarked for forskere. Styrkelse
af EFR-overvågningen EFR-overvågningsmekanismen
er baseret på indikatorer og dataindsamlingsmekanismer, som er aftalt med
medlemsstaterne. EFR-overvågningen har vist sig nyttig for måling af de
fremskridt, der er gjort med de politiske tiltag i EFR-regi. Øvelsen har dog
sine begrænsninger, idet deltagelse i undersøgelserne er frivillig, hvilket
begrænser anvendelsen af resultaterne i politikudformningen. Der er behov for
at arbejde videre med at identificere og finjustere vigtige indikatorer for
fremskridt inden for EFR og muligvis udvide EFR-overvågningsmekanismens
anvendelsesområde. 4.
KONKLUSIONER Rapporten
bekræfter, at EFR-partnerskabet har gjort fremskridt i at skabe EFR.
Betingelserne for at færdiggøre EFR, der er angivet i EFR-meddelelsen fra 2012,
er nu på plads:
Medlemsstaterne vedtager i stigende
grad foranstaltninger til støtte for
EFR, og de er afspejlet i deres nationale reformprogrammer.
Interessentorganisationerne støtter
løbende EFR-dagsordenen.
EU har gjort EFR til en fast
bestanddel af det europæiske semester, yder væsentlig støtte til EFR-foranstaltninger
og fremmer fri rekruttering, fri adgang til publikationer og data samt
ligestilling mellem kønnene gennem Horisont 2020.
Der
er blevet etableret en solid overvågningsmekanisme, som leverer data om
fremskridtene. EFR-overvågningsmekanismen er en grundlæggende komponent
ved udformningen af politikker for EFR.
Færdiggørelsen
af EFR er ligesom det indre marked en gradvis proces. Der er imidlertid behov
for en yderligere indsats for at gøre EFR fuldt operationel, og det er nu mere
end nogensinde op til medlemsstaterne og interessenterne på forskningsområdet
at gennemføre de nødvendige EFR-reformer og få EFR til at fungere. Efterlevelse
af EFR-reglerne er forbundet med bedre præstationer:
Åbne og attraktive
forskningssystemer er mere innovative.
·
Institutioner, der efterlever
EFR-reglerne, frembringer et større antal publikationer og patentansøgninger
pr. forsker. Der
er ikke kun én vej til EFR. Der er især tale om følgende:
EFR lader til at være mere
effektiv, når der findes nationale foranstaltninger, og når EFR støttes af
de organisationer, der finansierer og udfører forskning.
Små forskningsorganisationer lader
til at efterleve ERA-foranstaltningerne i mindre grad end store
forskningsorganisationer.
[1] COM(2012) 392 final. [2] Idem. [3] COM(2012) 401 final. [4] COM(2012) 497. [5] Nemlig Schweiz, Norge, Island, Serbien, Montenegro og
Tyrkiet. [6] COM(2014) 339 final. [7] Rapporten Facts and Figures, afsnittet
"Competition for public funding". [8] Endvidere tilhører næsten 70 % af de institutioner,
der var repræsenteret i EFR-undersøgelsen for 2014, organisationer, hvis
finansiering afhænger af en institutionel vurdering. [9] I henhold til forpligtelsen nr. 5 i flagskibsinitiativet
Innovation i EU. [10] MORE II-undersøgelse http://ec.europa.eu/euraxess/pdf/research_policies/more2/Final%20report.pdf. [11] MORE II- undersøgelse. Det anerkendes i stigende grad, at
ph.d.-studerende ikke kun uddannes til en akademisk karrier, men i stadig
større udstrækning vil gøre karriere uden for den akademiske verden. Dette
kræver, at de kan tilpasse sig til et andet miljø, at de udvikler nye
færdigheder og får den rette uddannelse. [12] Facts and Figures, afsnittet "Open,
transparent and merit based recruitment of researchers". [13] På grundlag af de følgende tre resultattavleindikatorer
for Innovation i EU: internationale videnskabelige sampublikationer,
videnskabelige publikationer, der hører til blandt de 10 % mest citerede i
verden, og ph.d.-studerende uden for EU. [14] Som led i et gensidigt seminar under Udvalget for det
Europæiske Forskningsrum og Innovation (ERAC), der blev holdt i 2014. [15] jobs.euraxess.org. [16] Rapporten Facts and Figures, afsnittet "Gender
equality and gender content in research". [17] Fri adgang kan defineres som praksis med at give
onlineadgang til videnskabelige oplysninger, som er gratis for læseren. I
forbindelse med F&U fokuserer fri adgang typisk på adgang til
"videnskabelige oplysninger", der henviser til to hovedkategorier:
Peerevaluerede videnskabelige forskningsartikler (offentliggjort i
videnskabelige tidsskrifter); videnskabelige forskningsdata. [18] COM(2012) 401 final. [19] De betragtede foranstaltninger er ikke indbyrdes
sammenhængende. Kun foranstaltninger med differentieret gennemførelse af EFR
indgik i analysen. [20] Dvs. under 300 forskere for universiteter og 100 forskere
for forskningsudførende institutioner. [21] Rapporten Facts and Figures, afsnittet "Why
ERA?". [22] Den første af disse køreplaner er vedtaget af den tyske
forbundsregering den 16. juli 2014. [23] Se f.eks. erklæring om EFR fra Science Europe, december
2013: http://www.scienceeurope.org/uploads/PublicDocumentsAndSpeeches/120717_Science_Europe_ERA_Statement.pdf og briefingnotatet fra LERU fra maj 2014 "An ERA for a
change": http://www.leru.org/files/publications/BP_ERAOFCHANGE_FINAL.pdf.
[24] Artikel 32 i den almindelige tilskudsaftale: http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/funding/reference_docs.html#h2020-mga. [25] Artikel 33 i den almindelige tilskudsaftale. [26] http://ec.europa.eu/euraxess/index.cfm/rights/resaver.