Globalt ansvar

            Global solidaritet

                        Globale værdier

Hjælp til de mest nødlidende lande og befolkninger 

Den Europæiske Unions (EU) udviklingspolitik har aldrig været mere vigtig eller effektiv. Den medvirker til at sprede europæiske værdier over hele verden, som er i hastig forandring, og til at opnå indflydelse og respekt for EU. Og den har ført og fremmest ydet et afgørende bidrag til EU's altovervejende mål om at udrydde ekstrem fattigdom en gang for alle.

EU fortsatte i 2013 sin politiske og økonomiske støtte til udvikling over hele verden. Den bevilgede et betydeligt beløb på 14,86 mia. EUR til ekstern udviklingsbistand. I tråd med dagsordenen for forandring[1], som er Kommissionens plan for en virkningsfuld udviklingspolitik, der fokuserer på at hjælpe de mest nødlidende lande og befolkninger, er lavindkomstlande og de mindst udviklede lande de primære modtagere af denne bistand.

Således er EU og de 28 medlemsstater stadig verdens største bistandsdonor. Vi anerkender, at vi kunne gøre mere – særlig, hvis vi skal nå vores fælles mål om at afsætte 0,7 % af EU's bruttonationalindkomst (BNI) til udvikling inden 2015. Og vi anerkender også, at udviklingssamarbejde ikke kun er et spørgsmål om penge. Vores imponerende liste over hjælp til udviklingslandene, som støttes af over 80 % af EU-borgerne[2], har et unikt stærkt fokus på fattigdom. Men det indebærer også en forpligtelse til at give partnerlandene en central plads og at gøre leveringen af bistanden så effektiv som muligt.

Fastsættelse af det økonomiske grundlag for udvikling

I december 2013 godkendte Europa-Parlamentet de finansielle instrumenter for EU’s eksterne aktion[3] for 2014-2020. Et centralt element i denne pakke, hvad angår udvikling, er målet om at udrydde global fattigdom og samtidig sikre, at EU's partnerlande spiller en central rolle med hensyn til deres egen udvikling.

Den flerårige finansielle ramme (FFR) omsætter EU's politiske prioriteter for 2014-2020 til økonomiske betingelser og regulerer, hvordan de aftalte beløb bliver brugt til eksterne aktioner, herunder udvikling. EU vil koncentrere sit samarbejde med sine eksterne partnere om fire politiske prioriteter, som er udvidelse, naboskab, samarbejde med strategiske partnere og udviklingssamarbejde.

Det samlede beløb, der er aftalt for de finansielle instrumenter for eksterne aktioner, udgør lidt over 51,4 mia. EUR for perioden 2014-2020. Der vil blive stillet yderligere 30,5 mia. EUR til rådighed for samarbejde med Afrika, landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) samt de oversøiske lande og territorier (OLT) gennem den 11. Europæiske Udviklingsfond, som ikke er en del af EU-budgettet.

Europa-Parlamentet bliver inddraget i fastsættelsen af prioriteter for EU's samarbejde udadtil forud for programmeringen af de eksterne finansielle instrumenter. Bedre koordination mellem EU og medlemsstaterne for at øge virkningen og synligheden – særlig ved hjælp af fælles programmering af bistand – bliver også et centralt element.

EU gør også i stigende grad brug af innovative finansieringskilder til udvikling, herunder en kombination af faciliteter og privat finansiering.

Gennemførelse af dagsordenen for forandring

Behovet for at udnytte EU's eksterne udviklingsbistand bedst muligt har fået Kommissionen til at stå i spidsen for en ændring af udviklingspolitikken. I 2013 gjorde EU fremskridt hen imod at nå sit hovedmål, som er at udrydde ekstrem fattigdom over hele verden i løbet af en enkelt generation.

Investering i fremtiden

Verden, og især udviklingslandene, ændrer sig hurtigt. Det globale BNP er steget med en tredjedel siden 2000, men det er udviklingslandene, som er gået foran og har leveret 70 % af verdens vækst i de sidste 10 år. BNP i Afrika syd for Sahara er steget med 84 % siden 2000. Afrika er nu det kontinent, der har den hurtigste vækstrate og den yngste befolkning.

Derfor er der sket et betydeligt skifte i den globale indflydelse og de globale markeder fra de udviklede lande til de nye vækstlande og de mindst udviklede lande. For 50 år siden stod de nye vækst- og udviklingsøkonomier for blot 25 % af det globale BNP. I dag er tallet 50 %, og det forventes at stige til over 66 % i løbet af de næste 10 år. Disse gode nyheder viser, at udviklingssamarbejde ikke kun er et spørgsmål om solidaritet: Det handler også om at investere i en bedre fremtid, som er til alles fordel.

I 2013 arbejdede EU for at gennemføre politikanbefalingerne i dagsordenen for forandring og tage fat på de udviklingsmæssige udfordringer, som vi står overfor, med vægt på verdens fattigste lande og befolkninger og på områder, hvor EU klart kan tilføre værdi.

God regeringsførelse, herunder respekt for menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet, og støtte til bæredygtig og inklusiv vækst ved hjælp af drivkræfter såsom bæredygtigt landbrug og energi, er de to sæt politiske prioriteter, som gensidigt styrker de søjler, som dagsordenen for forandring bygger på.

Der blev foretaget en grundig opfølgning på landeprogrammeringen i løbet af 2013 for at sikre, at EU's indsats er rettet mod højst tre målsektorer, der afspejler disse politiske prioriteter. Dagsordenen for forandring forpligter endvidere EU til at afsætte mindst 20 % af EU's eksterne udviklingsbistand til at fremme social inklusion og menneskelig udvikling og til at følge finansiering af klimaændringer nøje. Planer om fælles programmering sammen med EU-medlemsstater og andre donorer blev videreført i over 40 lande i hele verden og omfatter en række sårbare lande.

Inklusiv og bæredygtig vækst

Underernæring er skyld i mindst en tredjedel af alle dødsfald blandt børn i udviklingslandene og den primære dødsårsag for 20 % af mødrene. EU øgede i 2013 sin indsats for at bekæmpe sult i verden, fødevareusikkerhed og fejlernæring med et nyt politikforslag i Kommissionens meddelelse om "Forbedring af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EU-rammepolitik". Den blev fremlagt i marts på et møde i Bruxelles med bevægelsen Scaling up Nutrition (SUN), som er en global platform, der arbejder på at finde en løsning på udfordringen med fejlernæring. Kommissionen agter at forbedre mødres og børns ernæringsmæssige tilstand med henblik på at nedbringe dødeligheden og sygeligheden samt hindringerne for vækst og udvikling på grund af fejlernæring. Det centrale i EU's politik er et løfte om 3,5 mia. EUR for at hjælpe med at reducere antallet af børn med nedsat vækst med syv millioner i 2025.

Cambodia giver riseksporten et skub

EU støttede udviklingen af SMV'er i Cambodia med et tilskud på 8,6 mio. EUR til en multidonortrustfond, der forvaltes af Den Internationale Finansieringsinstitution. Med EU som hovedbidragyder medvirker programmet til at forbedre SMV'ers konkurrenceevne i rissektoren. Dette omfatter udbygning af risforarbejdningskapaciteten i landet samt støtte til markedsføring af cambodiansk ris, som vandt prisen "Best World Rice" i 2012 og 2013. Som følge heraf blev eksportværdien og -mængden mere end fordoblet i 2013.

Ca. 1,4 mia. mennesker i verden har ikke adgang til elektricitet, og næsten 3 mia. mennesker anvender faste brændstoffer såsom traditionel biomasse og kul til madlavning og opvarmning. Som en forpligtelse til FN's initiativ for bæredygtig energi til alle (SE4ALL) har EU sat sig som mål at give 500 mio. mennesker adgang til bæredygtig energi i 2030, og det har bevilget midler til koordination og udbredelse samt til at følge denne globale indsats over en treårig periode.

EU støttede i 2013 energiproduktionsprojekter i alle udviklingslande gennem dets faciliteter til at kombinere udviklingsstøtte med andre kapitalinstrumenter. I Afrika syd for Sahara blev der tildelt 400 mio. EUR under EU-trustfonden for Infrastrukturer i Afrika (ITF), som har resulteret i betydelige investeringer på mindst 4 mia. EUR. Der er initiativer såsom EU's tekniske bistandsfacilitet med et beløb på 80 mio. EUR til rådighed til at hjælpe partnerlande med at forbedre og udvikle deres politikker, således at de kan tiltrække de nødvendige private investeringer til at udvikle en bæredygtig energisektor. 

Beskæftigelsesfrekvensen for den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder steg fra 2007-2012 fra 60,3 til 61,3 %. For at fremme inklusiv vækst, som giver de fattigste mulighed for at deltage i indkomstskabelsesaktiviteter, har EU-bistand gavnet 8,8 mio. mennesker og hjulpet med at give 7,7 mio. mennesker teknisk og faglig uddannelse mellem 2004 og 2012.

Migration har haft en fremtrædende plads i nyhederne i 2013. Kommissionens meddelelse "Optimere migrationens bidrag til udvikling"[4] dannede grundlag for EU's og medlemsstaternes fælles holdning, der blev fremlagt i forbindelse med dialogen på højt niveau om international migration og udvikling organiseret af FN's Generalforsamling den 3.-4. oktober. EU's holdning understreger, at migration bør anerkendes som en drivkraft for inklusiv økonomi og social og miljømæssig udvikling, og at udviklingsstrategier anerkender migration og mobilitet som "udviklingsfaktorer" for udvikling.

God regeringsførelse

I 2013 gjorde EU yderligere fremskridt hen imod gennemførelsen af EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati[5]. Det fortsatte med at støtte civilsamfundsorganisationer aktivt, og der blev afholdt specifikke menneskerettighedsdialoger med over 20 lande. EU gennemførte valgobservationsmissioner for at støtte demokrati og demokratisering, bl.a. i Kenya, Pakistan, Honduras og Mali.

EU iværksatte inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) to nye missioner: EU-uddannelsesmissionen i Mali og EU-grænsebistandsmissionen i Libyen. EU udstationerede i alt mere end 7 000 civile og militære personer i 2013 i forbindelse med 12 civile missioner og fire militære operationer.

I december 2013 vedtog Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik en fælles meddelelse om "EU's samlede tilgang til eksterne konflikter og kriser"[6] med henblik på at øge dets bestræbelser på at gøre EU's globale indsats mere sammenhængende, omfattende og effektiv.

Fred og stabilitet

Forudsætningen for bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom er fred og sikkerhed, og det omvendte gælder ligeledes. EU gik fortsat forrest i forbindelse med indsatsen for at fremme fred og stabilitet, idet det erkendte, at en effektiv anvendelse af udviklingsbistand kan være et væsentligt led i at skabe varig forandring.

Mali stod f.eks. højt på EU’s dagsorden i 2013. Udviklingsbistanden til det afrikanske land blev genoptaget i februar efter de maliske myndigheders hurtige vedtagelse af en overgangskøreplan for genoprettelse af demokrati og stabilitet. Der blev mobiliseret omkring 250 mio. EUR for at opfylde den maliske befolknings umiddelbare behov – med fokus på fødevaresikkerhed, vand og sanitet og nye forslag, der skal hjælpe med at sætte gang i økonomien.

I maj 2013 afholdt EU, Frankrig og Mali en større international donorkonference "Together for a new Mali" i Bruxelles. Der blev på konferencen givet løfte om i alt 3,25 mia. EUR for at støtte Malis udviklingsprioriteter, hvilket var en afgørende mobilisering af støtte og solidaritet fra de højeste niveauer i det internationale samfund.

På en international konference om Somalia i Bruxelles den 16. september gav EU løfte om yderligere 650 mio. EUR for at støtte den positive udvikling i landet og sikre, at det fortsætter ad samme vej hen imod stabilitet og fred. De nye midler skal anvendes til at sikre leveringen af grundlæggende tjenester såsom sundhedsydelser, rent vand og uddannelse.

New Deal-konferencen om Somalia var en milepæl i forbindelserne mellem EU og Somalia, som samlede det internationale samfund og Somalia for at godkende den somaliske aftale, give løfte om støtte til gennemførelsen af den og først og fremmest forpligte alle parter til denne nye politiske proces. Som den største donor af bistand til Somalia har EU ydet omkring 521 mio. EUR fra 2008-2013. Nogle af de væsentlige resultater, der er opnået, er, at 40 000 børn kan gå i skole, at en halv million mennesker har fået adgang til rent vand og at hjælpe 70 000 med at kunne holde kvæg.

EU bekræftede sin langsigtede forpligtelse til at støtte Afghanistan i forbindelse med overgangen til og årtiet med forandring. Den Europæiske Unions politimissions mandat i Afghanistan til støtte for et civilt politi og retsstaten blev forlænget indtil den 31. december 2014. EU bevilgede i 2013 196,5 mio. EUR som støtte til lokal udvikling og forvaltning, troværdige og gennemsigtige valg, Afghanistans regionale samarbejde med dets naboer, udviklingen af landbrug og politiet.

Siden der igen sidst på året i 2012 er opstået uroligheder i Den Centralafrikanske Republik (CAR), har EU øget sine tiltag over for partnerne. Kommissionen vedtog i midten af august et stabiliseringsprogram på 10 mio. EUR som reaktion på krisen efter kuppet under stabilitetsinstrumentet. Urolighederne mellem lokalsamfund har fremskyndet en humanitær krise i landet, og Kommissionen tildelte 39 mio. EUR i bistand. EU bevilgede også 50 mio. EUR til den afrikansk ledede internationale støttemission i Den Centralafrikanske Republik (MISCA eller AFISM-CAR). Der planlægges at yde yderligere støtte til MISCA.

En statsopbygningskontrakt til Elfenbenskysten, som omfatter et beløb på 115 mio. EUR, var et central element i den generelle EU-strategi, der har til formål at stabilisere landet, genoprette statens myndighed og fremme inklusiv vækst i 2013.

Solidaritet og støtte

EU har ligeledes været den mest fremtrædende og synlige donor, der har ydet støtte til Myanmars overgang til demokrati, og i 2013 fortsatte EU med at støtte forandring. Den 5. marts udsendte formanden for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy, Kommissionens formand José Manuel Barroso og Myanmars præsident U Thein Sein en fælles erklæring under præsidentens besøg i Bruxelles. Erklæringen var et vigtig milepæl i forbindelserne mellem EU og Myanmar, da den fastsatte en vision om at opbygge et varigt partnerskab og arbejde hen imod planer om demokratisering, national forsoning og økonomisk liberalisering.

EU's omfattende ramme for Myanmar fastsætter EU’s og medlemsstaternes mål og prioriteter for opbygning af et varigt partnerskab og fremme af et tættere engagement i landet. Det er en fælles indsats, som omfatter tiltag til fremme af fred, demokrati, udvikling og handel.

I november 2013 foreslog kommissær Piebalgs under den første EU-Myanmar taskforce, at de vigtigste områder for udviklingssamarbejdet med Myanmar for 2014-2020 skulle være udvikling af landdistrikterne, uddannelse, regeringsførelse og støtte til fredsopbygning.

SWITCH-SMART

I november 2013 lancerede kommissær Piebalgs programmet SWITCH-SMART (SMV'er for miljømæssig ansvarlighed, ansvar og gennemsigtighed) i Myanmar. Projektet støtter bæredygtig produktion af beklædningsgestande, som er "made in Myanmar", og har til formål at styrke den internationale konkurrenceevne for SMV'er i denne sektor. Det treårige projekt finansieres med et EU-tilskud på 2 mio. EUR og har til formål at reducere fattigdommen ved hjælp af handel og udvikling af den private sektor i Myanmar.

Syrien var fortsat inddraget i en konflikt, som også indvirker på nabolandenes stabilitet, særlig Libanon og Jordan. EU har spillet en vigtig rolle med hensyn til at fastholde en politisk dialog med de berørte parter med henblik på at finde en politisk løsning i Syrien, og det deltog aktivt i forberedelserne til fredskonferencen om Syrien (Genève II). EU besluttede i 2013 at ændre sin sanktionsordning til fordel for den syriske befolkning og den syriske opposition, samtidig med at presset på selve regimet opretholdes. Den inkluderede også en supplerende finansiel pakke på 400 mio. EUR for 2013 til dækning af de vigtigste behov hos befolkningen i Syrien og regionen. EU og medlemsstaterne var i 2013 stadig de største ydere af humanitær bistand (over 2 mia. EUR) til de 9,3 mio. mennesker, der er berørt af konflikten, hvoraf næsten halvdelen er børn. Europæisk bistand når op til 80 % af den berørte befolkning.

EU har aktivt støttet gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution om destruktion af kemiske våben i Syrien og ydet væsentlig støtte til den mission, der er organiseret af FN og Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW).

Syriske børn i nød

Mindst 780 000 børn i Syrien, Jordan og Libanon, hvoraf mange befinder sig i flygtningelejre eller er internt fordrevne, har ved hjælp af EU-støtte fået en skoleuddannelse, der er tilpasset de syriske læseplaner, således at de kan fortsætte deres skolegang. Ca. 10 000 lærere er blevet uddannet i undervisningsmetoder eller psykisk og social støtte for at hjælpe dem med at undervise og støtte de berørte børn mere effektivt.

EU-initiativet Børn af Freden: Nobelprisen giver genlyd ind i fremtiden

Børn er nogle af de mest sårbare ofre for konflikter. Efter at EU havde modtaget Nobels fredspris for 2012 for de resultater, det har opnået med hensyn til fred på det europæiske kontinent, tilegnede EU prispengene til at hjælpe piger og drenge over hele verden, som er berøvet muligheden for at vokse op under fredelige forhold.

I Colombia nyder børn godt af et projekt, som forhindrer børn i at blive rekrutteret af væbnede grupper. I Sydsudan bruges midlerne til at hjælpe børn med at begynde et nyt liv efter mange år med konflikt. I Pakistan støtter initiativet uddannelse og beskyttelse af børn, der er fordrevet på grund af konflikt. EU bekræftede i november 2013 sin beslutning om at videreføre initiativet "Børn af Freden" ved at bekendtgøre yderligere midler til nye projekter i 2014.

Som de førende humanitære donorer i verden reagerede EU og medlemsstaterne beslutsomt på naturkatastrofer, væbnede konflikter og langvarige kriser i hele 2013. Krisenødhjælpen fra Kommissionen alene i 2013 beløb sig til over 1,3 mia. EUR og blev gennemført i mere end 90 lande.

EU styrkede også indsatsen for at skabe modstandsdygtighed i kriseramte lande med færdiggørelsen af sin handlingsplan for modstandsdygtighed i kriseramte lande 2013-2020 i juni 2013[7].

Den tropiske cyklon Haiyan var en af de kraftigste, der nogensinde er registreret, og den ramte Filippinerne den 7. og 8. november 2013. På grund af dens usædvanlige styrke og størrelse anslås det, at 14-16 mio. mennesker blev direkte berørt, og ødelæggelserne var omfattende. Der var over 10 000 dødsofre. Cyklonen fulgte efter et jordskælv med en styrke på 7,2, som ramte Filippinerne i oktober og ødelagde ca. 350 000 menneskers hjem og levebrød.

EU reagerede hurtigt ved at tildele over 43 mio. EUR til presserende humanitære behov og støtte indsatsen for tidlig genopretning og genopbygning. EU medvirkede til at sikre en gnidningsløs overgang fra den øjeblikkelige krisestyring til at genopbygge befolkningens liv. Interventionsområderne omfatter genopretning af vand og sanitet, reparation af elnet, grundlæggende sundhed, støtte til at finde et levebrød, tilflugtssteder og reparation af infrastruktur for at sikre, at det er mere modstandsdygtigt over for fremtidige tyfoner eller jordskælv.

EU var fortsat fuldt ud engageret i indsatsen for at lette den politiske og økonomiske overgang i løbet af 2013. Det var især involveret i at finde en løsning på den stadig større polarisering i Egypten. EU's bistand til Egypten blev revideret, efter at der opstod uroligheder som følge af afsættelsen af præsident Mohammed Morsi. EU's eksterne udviklingsbistand fokuserer nu på den socioøkonomiske sektor til gavn for de mest nødlidende mennesker og støtte til civilsamfundet.

Den europæiske naboskabspolitik (ENP) danner stadig grundlag for oprettelsen af et område med velstand sammen med EU's naboer gennem styrket politisk associering, økonomisk integration og tættere samarbejde. EU fortsatte i 2013 sin indsats for at fremme og tilskynde til overgang til demokrati i regionen og stillede i alt ca. 1,3 mia. EUR i nye forpligtelsesbevillinger til rådighed. EU er fortsat den vigtigste enkelte handelspartner for næsten alle lande i området.

Der blev gjort væsentlige fremskridt med hensyn til gennemførelsen af Det Østlige Partnerskab i 2013. Topmødet i Det Østlige Partnerskab i Vilnius i november var en milepæl i EU's forbindelser med vores nærmeste østlige nabolande. Forhandlingerne af associeringsaftaler, herunder vidtgående og brede frihandelsområder, med Republikken Moldova og Georgien, blev formelt færdiggjort, og aftalerne blev godkendt.

Forbindelserne med Ukraine i 2013 fokuserede på at hjælpe landet med at opfylde de betingelser, der gør det muligt at undertegne en associeringsaftale, herunder det vidtgående og brede frihandelsområde. Den ukrainske regering bekendtgjorde sidst i november sin beslutning om at udsætte undertegnelsen af associeringsaftalen, herunder det vidtgående og brede frihandelsområde. Der blev imidlertid gjort betydelige fremskridt i årets løb. Udbetalinger vedrørende budgetstøtteprogrammer, som havde været stillet i bero på grund af problemer med forvaltning af de offentlige finanser, blev endelig frigivet, hvilket afspejler de positive skridt, som de ukrainske myndigheder har taget. EU går ind for at støtte den økonomiske og finansielle stabilisering i Ukraine, særlig ved at støtte udviklingen af civilsamfundet og den private sektor.

Med det nye europæiske naboskabsinstrument kan EU ved hjælp af en incitamentbaseret tilgang, som er et af nøgleaspekterne i den reviderede naboskabspolitik, øge støtten til partnerlande, som virkelig gennemfører dybtgående og bæredygtigt demokrati, herunder respekt for menneskerettighederne, og aftalte reformmål.

Årtusindudviklingsmål – Et værdigt liv for alle, overalt

2013 blev et centralt år for, hvordan de globale drøftelser om en ramme for perioden efter 2015 skal forme sig. EU og medlemsstaterne fortsatte med at spille en afgørende rolle i drøftelserne om den udviklingsramme, der skal afløse årtusindudviklingsmålene (MDG'erne) efter 2015. Kommissionen offentliggjorde i februar 2013 sin nyskabende meddelelse om "Et værdigt liv for alle"[8], som skitserede et forslag til en EU-vision for en ramme for perioden efter 2015, dvs. ved at udrydde ekstrem fattigdom i 2030, samtidig med at man sikrer en bæredygtig udvikling for jorden, og den fremlagde en køreplan for opnåelsen af dette.

Denne vision dannede grundlag for EU's holdning til perioden efter 2015 og indgik i drøftelserne i Europa-Parlamentet. Desuden blev den afspejlet inden for rammerne af FN i rapporten fra FN's højniveaupanel, som kommissær Piebalgs var medlem af, og i dokumentet med resultaterne fra den særlige begivenhed vedrørende årtusindudviklingsmålene på FN's Generalforsamling i New York i september. Dette dokument, som blev godkendt af alle stats- og regeringschefer, illustrerede den globale enighed om behovet for en enkelt og fælles vej hen imod udryddelse af fattigdom og bæredygtig udvikling.

Den 23. september offentliggjorde Kommissionen nye resultater, der viste EU's bidrag til den globale bekæmpelse af fattigdom[9] fra 2004-2012. De er imponerende. Det fremgår, at EU-støtte har bidraget til at reducere den globale fattigdom og fremme årtusindudviklingsmålene og derved forbedre flere millioner menneskers liv. F.eks. har EU's eksterne udviklingsbistand siden 2004 givet mere end 70 millioner mennesker (over halvdelen af befolkningen i Frankrig) adgang til renere drikkevand, 14 millioner børn har fået mulighed for at gå i grundskolen, og mere end 46 millioner mennesker har fået hjælp til at sikre deres fødevaresikkerhed.

EU's MDG-initiativ

Globalt er der sket enorme fremskridt vedrørende MDG-målene i 2010. 10 år efter at de blev aftalt, har mange lande imidlertid langt fra nået alle MDG-målene. EU skabte derfor et nyt MDG-initiativ i 2010, hvor det stillede behov- og resultatbaseret støtte til rådighed til et beløb på 1 mia. EUR. Heraf har 700 mio. EUR været målrettet mod de MDG-mål, hvor der er opnået færrest resultater, såsom sult, mødresundhed og børnedødelighed, mens der blev tildelt 300 mio. EUR til lande med en god resultatliste med hensyn til gennemførelse af bistand. EU's MDG-initiativ har hidtil finansieret 70 projekter i 46 lande.

Der er også som led i MDG-indsatsen og den globale bekæmpelse af fattigdom gjort enorme fremskridt med hensyn til bekæmpelsen af hiv, tuberkulose og malaria. Det anslås, at tilskud til mere end 140 lande fra den globale fond til bekæmpelse af disse sygdomme ved udgangen af 2013 havde bidraget til at give mere end 6,1 mio. mennesker antiretroviral behandling af aids, der blev opdaget og behandlet 11,2 mio. personer med nye tilfælde af smittefarlig tuberkulose, og der blev udleveret over 360 mio. insekticidbehandlede myggenet til familier for at forhindre malaria. Men flere millioner risikerer stadig at blive smittet. EU bekendtgjorde som reaktion herpå ved udgangen af 2013, at det ville øge sine bidrag til den globale fond til 370 mio. EUR for perioden 2014-2016.

De europæiske udviklingsdage

Rammen for perioden efter 2015 og meddelelsen om "Et værdigt liv for alle" var også hovedemnet under de europæiske udviklingsdage 2013 i Bruxelles i november 2013. Denne årlige begivenhed samler fortsat politikere, civilsamfundet, forskningsorganisationer og den private sektor fra de udviklede lande og udviklingslandene for at drøfte de mest presserende aktuelle udviklingsspørgsmål. Begivenheden i 2013 var ingen undtagelse med et rekordhøjt antal deltagere på over 5 500.

EU-borgere: Når vi hjælper udviklingslandene, hjælper det også os

Ifølge en særlig Eurobarometer-undersøgelse udført for de europæiske udviklingsdage i Bruxelles den 26.-27. november var 66 % af EU-borgerne enige i, at bekæmpelse af fattigdom i udviklingslandene bør være en af EU's hovedprioriteter. Næsten syv ud af 10 personer (69 %) mente, at det også er godt for EU og EU-borgerne at hjælpe udviklingslandene.

Fremtiden

EU vil i 2014 gå videre med gennemførelsen af dagsordenen for forandring og øge virkningen af EU's udviklingssamarbejde.

Nøgleprincipperne i dagsordenen for forandring vil fortsat danne grundlag for programmeringsprocessen for EU's eksterne aktionsinstrumenter og Den Europæiske Udviklingsfond. Opfordringen i dagsordenen for forandring til, at den private sektor skal spille en større rolle med hensyn til at opnå inklusiv og bæredygtig vækst, bliver omsat til praktiske forslag i form af en meddelelse fra Kommissionen, der forventes at blive fremlagt i første halvdel af 2014.   

Dagsordenen for forandring opfordrer desuden til, at EU skal gå over til en rettighedsbaseret tilgang, således at der tages højde for menneskerettigheder og regeringsførelse som forudsætninger for fremskridt, udvikling og styrkelse af befolkningens indflydelse. Kommissionen vil derfor arbejde for systematisk at integrere menneskerettighedsprincipper og -standarder og resultaterne heraf i hele udviklingsprocessen.

Arbejdet i 2014 vil fortsat sigte mod at øge udviklingssamarbejdets effektivitet ved hjælp af bedre koordination og sammenhæng i politikker og ansvarlighed. I denne forbindelse bliver udviklingen af en EU-resultatramme færdiggjort, og den fælles EU-programmeringsproces vil fortsætte.

EU og medlemsstaterne vil fortsat presse på for at nå alle MDG-målene før fristen i 2015 og videreføre den konstruktive rolle, som det har spillet i den globale proces med hensyn til at udforme en ramme for perioden efter 2015, der skal bringe os videre.

Alt i alt ser 2015 ud til at blive et afgørende år for udvikling. I erkendelse heraf var Parlamentet og Rådet ved udgangen af 2013 tæt på en beslutning om udpegelse af 2015 som det europæiske udviklingsår. Det vil være en ideel mulighed for EU for at informere EU-borgerne om merværdien ved EU-udviklingssamarbejde og for at demonstrere de resultater, som EU allerede har opnået. Det kan også fremhæve EU's enestående evne til at trække på medlemsstaternes kombinerede styrker, hvad angår bekæmpelse af fattigdom og stå i spidsen for udvikling, fred og velstand over hele verden og opnå endnu mere i fremtiden.

[1] COM(2011)0637, 13.10.2011.

[2] Særlig Eurobarometer 405 "EU's udviklingsbistand og årtusindudviklingsmålene".

http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_405_en.pdf.

[3] http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-13-1134_en.htm.

[4] COM/2013/0292.

[5] https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/131181.pdf.

[6] JOIN(2013)030 af 11.12.2013.

[7] SWD(2013)0227 af 19.6.2013.

[8] COM(2013)0092 af 27.02.2013.

[9] http://europa.eu/rapid/press-release_IP-13-852_en.htm