Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Letlands nationale reformprogram for 2014 og med Rådets udtalelse om Letlands stabilitetsprogram for 2014 /* COM/2014/0415 final - 2014/ () */
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Letlands nationale reformprogram for 2014
og med Rådets udtalelse om Letlands stabilitetsprogram for 2014 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, som henviser til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, som henviser til Rådets forordning (EF)
nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af
budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], særlig artikel 5, stk.
2, som henviser til henstilling fra
Europa-Kommissionen[2], som henviser til beslutninger fra
Europa-Parlamentet[3], som henviser til konklusionerne fra Det
Europæiske Råd, som henviser til udtalelse fra
Beskæftigelsesudvalget, som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske
og Finansielle Udvalg, som henviser til udtalelse fra Udvalget for
Social Beskyttelse, som henviser til udtalelse fra Udvalget for
Økonomisk Politik, og som tager følgende i betragtning: (1)
Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd
Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa
2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer
på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas
potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne. (2)
På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet
den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for
medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21.
oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes
beskæftigelsespolitikker, som tilsammen udgør de "integrerede
retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede
retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og
beskæftigelsespolitik. (3)
Den 29. juni 2012 vedtog stats- og
regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende
ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under
anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De
traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og
forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og
gennemføre de landespecifikke henstillinger. (4)
Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling om
Letlands nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Letlands
opdaterede konvergensprogram for 2012-2016. (5)
Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den
årlige vækstundersøgelse[4],
som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de
økonomiske politikker i 2014. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af
forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen[5], hvori Letland ikke
blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført
en dybdegående undersøgelse. (6)
Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske
Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet,
finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede
behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk
konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og
konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen
og modernisere den offentlige forvaltning. (7)
Den 29. april 2014 afleverede Letland sit nationale
reformprogram for 2014 og den 30. april 2014 sit stabilitetsprogram for
2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer
er de blevet vurderet sammen. (8)
Formålet med den budgetstrategi, der skitseres i
stabilitetsprogrammet for 2014, er gradvist at reducere det samlede underskud
og at bevare en strukturel saldo, som er i overensstemmelse med den
mellemfristede målsætning, under hensyntagen til den tilladte afvigelse fra den
mellemfristede målsætning på grund af effekten af den systemiske
pensionsreform. I programmet er den mellemfristede målsætning ændret fra
-0,5 % til -1,0 %; den nye mellemfristede målsætning afspejler
kravene i stabilitets- og vækstpagten. Den planlagte sti for den offentlige
saldo i Letlands program indebærer en gradvis forringelse af den (genberegnede)
strukturelle saldo, selvom denne fortsat vil være inden for den margen, der
tillades i som følge af gennemførelsen af den systemiske pensionsreform. Tages
der hensyn til den tilladte afvigelse fra den mellemfristede målsætning, er det
planlagte strukturelle underskud i overensstemmelse med kravene i pagten indtil
2016. Den planlagte stigning i det genberegnede strukturelle underskud i 2017
medfører imidlertid en afvigelse fra den nødvendige tilpasningssti hen imod den
mellemfristede målsætning. Generelt er den budgetstrategi, der skitseres i
programmet, hovedsageligt i overensstemmelse med kravene i vækst- og
stabilitetspagten. Den offentlige gæld forventes at holde sig pænt under 60 %
af BNP i hele programperioden med et fald til 31 % af BNP i 2017. Det
makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for programmets
budgetfremskrivninger, som ikke er blevet godkendt af en uafhængig institution,
er realistisk. Den økonomiske vækst forventes at ligge på ca. 4 % om året
i programperioden, og de forventede prisstigninger er moderate. I programmets
budgetscenarie forventes der et skarpt fald i den andel af BNP, som udgøres af
statens indtægter og udgifter, hvilket afspejler adskillige indtægtsreducerende
foranstaltninger og målrettede udgiftsbegrænsninger. Stigende udgiftskrav på
flere politikområder udgør en risiko for de forventede udgiftsreduktioner i
programmet. Kommissionens forårsprognose fra 2014 viser, at der, på trods af at
finanspolitikken for 2014 er i overensstemmelse med pagtens krav, er en risiko
for en afvigelse i 2015. Baseret på dets vurdering af programmet i henhold til
forordning (EF) nr. 1466/97 og Kommissionens prognose er Rådet af den
opfattelse, at det strukturelle underskuds afvigelse fra den mellemfristede
målsætning afspejler effekten af den systemiske pensionsreform i 2014, mens der
fra 2015 er en risiko for afvigelse fra den påkrævede tilpasningssti. (9)
Letland har taget skridt til mindske skattebyrden
for lavtlønnede og familier med forsørgerpligt og styrke ejendoms- og
miljøbeskatningen, men disse skatters niveau og udformning påvirker ikke i
tilstrækkelig grad adfærden blandt de økonomisk aktører, og visse
miljøskadelige former for støtte finder fortsat anvendelse. Selvom
myndighederne har gjort fremskridt med hensyn til at forbedre overholdelsen af
skattereglerne og reducere andelen af økonomisk aktivitet, der ikke opgives til
skattevæsenet, hvilket især skyldes forbedret risikovurdering og skærpelse af
sanktionerne over for svig, er der fortsat udfordringer i kampen mod skattesvig
og skatteunddragelse. Dette gælder især indtægterne fra forbrugsafgifter, der,
på trods af at de udgør en betydelig del af den samlede beskatning, kan øges
betydeligt, hvis overholdelsen af reglerne forbedres. (10)
Selvom der oprindeligt var en ambitiøs reformplan
for de højere uddannelser, har Letland ikke gjort fremskridt med hensyn til at
etablere et internationalt godkendt akkrediteringssystem, planerne for at
indføre en ny finansieringsmodel er usikre, konsolideringen af institutter for
højere uddannelse er blevet svækket, og begrænsningerne med hensyn til brug af
fremmedsprog er fortsat uændrede. Dette på trods af at der er betydelig plads
til reformer af det højere uddannelsessystem, som er for stort i forhold til
det faldende befolkningstal, udbyder for mange forskellige studieprogrammer og
ikke er særlig attraktivt for udenlandske studerende og undervisere. Resultatet
af den første uafhængige vurdering af forskningsinstitutioner viser, at kun ca.
10 % af dem, der blev evalueret, kan betragtes som internationale
forskningscentre på højt niveau. Derudover havde Letland en forsknings- og
udviklingsintensitet på 0,66 % af BNP i 2012, og landet er ikke på vej til
at opfylde sit Europa 2020-mål om at anvende 1,5 % af BNP til
forskning og udvikling. (11)
Letland har gjort fremskridt med hensyn til at
bekæmpe arbejdsløsheden, som er faldet betragteligt. Ungdomsarbejdsløsheden er
imidlertid relativt høj, og der er behov for opsøgende foranstaltninger over for
de arbejdsløse unge, som ikke er registreret hos arbejdsformidlingen. Selvom
Letland har iværksat foranstaltninger vedrørende kvalifikationsmismatch, kræver
dette aspekt fortsat opmærksomhed, især med hensyn til at forbedre kvaliteten
af praktikpladser og udviklingen af en omfattende karrierevejledning. De aktive
arbejdsmarkedspolitikker er fortsat af begrænset omfang og er i for høj grad
afhængige af offentlige arbejder. (12)
Fattigdommen i den arbejdsdygtige lettiske
befolkning er fortsat høj. Letland har taget visse skridt til at reformere den
sociale bistand og har gennemført en omfattende evaluering af
socialsikringssystemet, som giver et solidt grundlag for en evidensbaseret
reform. Landet har hævet de forskellige børnerelaterede ydelser betydeligt og de
skattefrie tærskler for personlig indkomst ved forsørgerpligt. Den sociale
beskyttelses effektivitet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse er imidlertid
fortsat begrænset, og det er stadig en udfordring at skabe et effektivt socialt
sikkerhedsnet. Generelt risikerer en stor andel af befolkningen fattigdom og
social udstødelse, og denne andel er endnu højere for børn. Familier med
børn, arbejdsløse, handicappede og landbefolkningen risikerer i særligt høj
grad fattigdom og social udstødelse. Letlands udgifter til social beskyttelse
målt som andel af BNP er den laveste i EU. Adgangen til sundhedsydelser
begrænses af omkostningerne, herunder høj egenbetaling og almindelig udbredt
sort betaling, hvilket betyder, at en stor del af befolkningen ikke får opfyldt
deres behov for disse ydelser. Der er betydelig plads til at forbedre systemets
effektivitet, sikre omkostningseffektiv finansiering og fremme
sygdomsforebyggende aktiviteter. (13)
Letland har gjort visse fremskridt med hensyn til
at åbne sit elektricitetsmarked for konkurrence, og denne åbning udvides til
husholdningssektoren i begyndelsen af 2015. Letland tilsluttede sig det
regionale skandinavisk-baltiske Nord Pool Spot-marked for elektricitet i juni
2013. Der er yderligere behov for at styrke sammenkoblingen med EU's
energimarked, eftersom Letland for øjeblikket er afhængig af import, og den
grænseoverskridende forbindelse til Estland oftest er overbelastet. Udviklingen
af infrastrukturen er derfor afgørende, og Letland står over for betydelige
udfordringer med hensyn til at lukke huller i deri. Der er gjort visse fremskridt i naturgassektoren, idet parlamentet har
godkendt ændringer af energilovgivningen, som betyder en gradvis åbning af
gasmarkedet fra april 2014; en fuldstændig markedsåbning er imidlertid blevet
udsat til 2017. Letland har iværksat en balanceret blanding af foranstaltninger
med henblik på energibesparelser i økonomiens væsentligste sektorer, og i de
kommende år vil mere end 70 % af energibesparelserne komme fra
bygningssektoren. Der er imidlertid fortsat behov for at forbedre
effektiviteten inden for transport, bygninger og varmesystemer. (14)
Letland har gjort en betydelig indsats for at
forbedre kapaciteten i retssystemet med henblik på at mindske efterslæbet og
længden af sager. Det juridiske efterslæb udgør imidlertid fortsat en trussel
for erhvervslivet, og der er behov for at gennemføre reformer, som forbedrer
retssystemets effektivitet og kvalitet, bl.a. med hensyn til insolvens, mægling
og voldgift. Letland har foreslået ambitiøse reformer af den offentlige
forvaltning; men gennemførelsen af dem er langsom og gælder ikke
lokalforvaltningerne, og reformen af de statsejede virksomheder er blevet meget
forsinket. Der er behov for ændringer af
konkurrencelovgivningen for at sikre konkurrencerådet større institutionel og
finansiel uafhængighed, så det kan gribe effektivt ind, når offentlige og
private organer begrænser den frie konkurrence. (15)
Som led i det europæiske semester har Kommissionen
gennemført en omfattende analyse af Letlands økonomiske politik. Den har
vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram. Kommissionen har
ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og
socioøkonomisk politik i Letland, men også til, i hvor høj grad de er i
overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at
styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-plan gives input
til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger som
led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-5 nedenfor. (16)
På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået
Letlands stabilitetsprogram, og Rådets udtalelse[6]
afspejles især i henstilling 1 nedenfor, (17)
Inden for rammerne af det europæiske semester har
Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet
som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt specifikke henstillinger rettet
til medlemsstater, der har euroen som valuta. Letland bør også sikre fuld og
rettidig gennemførelse af disse henstillinger, HENSTILLER, at Letland i perioden
2014-2015 træffer foranstaltninger med henblik på at: 1. Bevare
en sund finanspolitisk stilling i 2014 og styrke budgetstrategien fra og med
2015 og derigennem sikre, at afvigelsen fra den mellemfristede målsætning
fortsat begrænses til effekten af den systemiske pensionsreform. Fortsætte
bestræbelser på yderligere at reducere skattebyrden for lavtlønnede inden for
rammerne af et skifte til mere vækstvenlige ejendoms- og miljøskatter og ved at
forbedre overholdelsen af skattereglerne og skatteinddrivelsen. 2. Øge indsatsen for at
gennemføre reformen af de højere uddannelser, især ved at oprette et uafhængigt
akkrediteringsorgan og en finansieringsmodel, der belønner kvalitet. Sørge for
karrierevejledning på alle uddannelsesniveauer, forbedre kvaliteten
erhvervsuddannelserne, herunder ved at styrke praktikordningerne, og forbedre
unges beskæftigelsesegnethed, bl.a. gennem opsøgende foranstaltninger over for
unge, der ikke er registreret hos arbejdsformidlingen og hverken er i arbejde
eller under uddannelse. Tage skridt til at skabe et mere integreret og
omfattende forskningssystem, herunder ved at koncentrere finansieringen om
internationalt konkurrencedygtige forskningsinstitutioner. 3. Reformere den sociale bistand
og dens finansiering yderligere med henblik på at sikre bedre dækning,
tilstrækkelige ydelser, styrket aktivering og målrettede sociale tjenester.
Udvide dækningen af de aktive arbejdsmarkedspolitikker. Forbedre
omkostningseffektiviteten, kvaliteten og tilgængeligheden i sundhedssystemet. 4. Fremskynde udviklingen af
gas- og elektricitetssammenkoblinger til nabomedlemsstater for at opnå en
spredning af energikilderne og fremme konkurrencen via forbedret integration af
de baltiske energimarkeder. Fortsætte bestræbelserne på at øge energieffektiviteten
yderligere inden for transport, bygninger og varmesystemer. 5. Gennemføre
reformer af retssystemet, herunder de igangværende reformer af rammerne for
insolvens, voldgift og mægling, for at sikre mere erhvervs- og forbrugervenlige
retlige rammer. Styrke indsatsen for at reformere den offentlige forvaltning,
bl.a. ved at gennemføre reformer af styringen af statsejede virksomheder og øge
konkurrencerådets institutionelle og finansielle uafhængighed. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne Formand [1] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. [2] COM(2014) 415 final. [3] P7_TA(2014)0128 og P7_TA(2014)0129. [4] COM(2013) 800 final. [5] COM(2013) 790 final. [6] I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning
(EF) nr. 1466/97.