Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Frankrigs nationale reformprogram for 2014 og med Rådets udtalelse om Frankrigs stabilitetsprogram for 2014

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer[2], særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen[3],

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen[4],

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget fra Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1) Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2) Den 13. juli 2010 vedtog Rådet på grundlag af Kommissionens forslag en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3) Den 29. juni 2012 vedtog stats- og regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4) Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling om Frankrigs nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Frankrigs opdaterede stabilitetsprogram for 2012-2017. Den 15. november 2013 forelagde Kommissionen som fastsat i forordning (EU) nr. 473/2013[5], sin udtalelse om Frankrigs udkast til budgetplan for 2014[6].

(5) Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse[7], som markerede starten på det europæiske semester for 2014 om samordning af de økonomiske politikker. Samme dag vedtog Kommissionen på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen[8], hvori Frankrig blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6) Den 20. december 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, tage fat om arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7) Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Frankrigs vedkommende[9] som fastsat i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer på grundlag af sin analyse, at Frankrig fortsat har makroøkonomiske ubalancer, som kræver specifik overvågning og beslutsomme politiske tiltag. Navnlig forværringen af handelsbalancen og konkurrenceevnen samt konsekvenserne af den høje offentlige gældsætning fortjener vedvarende politisk opmærksomhed.

(8) Den 7. maj 2014 forelagde Frankrig sit nationale reformprogram for 2014 og sit stabilitetsprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9) Målsætningen for den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet for 2014, er at få korrigeret det uforholdsmæssigt store underskud i 2015 og nå den mellemfristede målsætning i 2017. Programmet bekræfter den forrige mellemfristede målsætning om en strukturel budgetbalance, hvilket er mere stringent, end hvad der kræves i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge programmet skal underskuddet være bragt ned på 3 % af BNP i 2015, hvilket ligger over det mål, der er sat i Rådets henstilling fra 21. juni 2013. Derefter er det planlagte (nyberegnede) årlige fremskridt i retning af den mellemfristede målsætning lavere end mindstekravet på 0,5 % af BNP. Overordnet set er den budgetstrategi, der er skitseret i programmet, kun delvis på linje med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge programmet vil statsgælden toppe med 95,6 % af BNP i 2014 og 2015 og derefter falde til 91,9 % i 2017. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i stabilitetsprogrammet, er realistisk for 2014 og lettere optimistisk for 2015, idet BNP forventes at vokse med 1,0 % og 1,7 % i år og næste år, i forhold til 1,0 % og 1,5 % ifølge Kommissionens prognose for foråret 2014. I april 2014 afgav det høje råd for offentlige finanser ("Haut Conseil des Finances Publiques") en udtalelse om det makroøkonomiske scenarie for programmet. Den 5. marts 2014 henstillede Kommissionen over for Frankrig, at der skulle gøres yderligere bestræbelser på at sikre en fuldstændig efterlevelse af Rådets henstillinger inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. I stabilitetsprogrammet er der skitseret en række ekstra foranstaltninger for 2014, blandt andet annulleringen af ministerielle bevillinger, som skal vedtages som led i et tillægsbudget, og de første konsekvenser af den spareplan på 50 mia. EUR, som er annonceret af regeringen. På grundlag heraf og også i betragtning af, at den finanspolitiske indsats i 2013 var højere end forventet på tidspunktet for Kommissionens henstilling, kan programmet anses for i store træk at imødekomme Kommissionens henstilling. De finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger er ikke tilstrækkeligt detaljeret til på overbevisende måde at sikre korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2015, hvilket understøttes af Kommissionens prognose om et underskud på 3,4 % af BNP næste år og en underliggende strukturel tilpasning, som ligger en del under det niveau, som Rådet har henstillet. Desuden er risiciene i tilknytning til regeringens mål nedadrettede. Det er især det, at en del af de ekstra foranstaltninger for 2014, som er annonceret i programmet, mangler at blive vedtaget, og de planlagte besparelser for 2015 er meget ambitiøse. Ifølge Kommissionens prognose mangler den finanspolitiske indsats for 2013-2014 0,2 procentpoint af BNP hvad angår en (korrigeret) ændring af den strukturelle saldo og 0,1 procentpoint hvad angår mængden af foranstaltninger, som blev anset for nødvendige på tidspunktet for Rådets henstilling. Rådet er på baggrund af sin vurdering af programmet og Kommissionens prognose i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af den opfattelse, at foranstaltningerne til understøttelse af budgetstrategien, skal præciseres yderligere, at det er nødvendigt med yderligere bestræbelser for at efterkomme Rådets henstilling og sikre en passende vej hen imod den mellemfristede målsætning. Der bør navnlig præciseres ekstra bestræbelser i den kommende ændringsbudgetlov for 2014.

(10) I betragtning af den store og stadig voksende statsgæld og den omstændighed, at fristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud blev forlænget til 2015, er det så meget desto vigtigere, at budgettet for 2014 gennemføres nøje, og at der fortsat gøres en målrettet og mærkbar indsats med konsolidering i 2015. De offentlige udgifter bør navnlig vokse i et meget langsommere tempo end i de forudgående år, som det er planlagt af den franske regering. Der er derfor et behov for yderligere at præcisere en strategi til at få reduceret udgifterne med ved at intensivere den igangværende udgiftsrevision og ved i givet fald at omdefinere rækkevidden af regeringens tiltag. Der kan ikke opnås betydelige kortsigtede besparelse, uden at stigningen i udgifterne til social sikring mindskes signifikant, idet de udgør omkring halvdelen af udgifterne i den sociale sektor. Det indebærer, at sundheds- og pensionsudgifter bliver holdt i ave, for eksempel ved at der sættes mere ambitiøse årlige mål for sundhedsudgifter, og at pensioner, såvel som andre sociale ydelser, fastfryses midlertidigt, sådan som det for øjeblikket er regeringens hensigt. Desuden bør den planlagte nye lov om decentralisering strømline de forskellige administrative lag i Frankrig, for at administrative overlapninger kan fjernes, og der kan opnås flere synergier, effektivitetsgevinster og besparelser ved at sammensmelte eller nedlægge administrative lag. I den forbindelse vil de strukturreformer, der er skitseret i stabilitetsprogrammet, ikke blot først få virkning på mellemlang sigt, selv om den planlagte tidsplan har været lagt frem siden stabilitetsprogrammet, men de er også udsat for store risici i forbindelse med implementering. Kontrollen af udgifterne på lokalt plan bør også skærpes, blandt andet ved at lægge låg over den årlige stigning i de lokale skatteindtægter og samtidig gennemføre den planlagte reduktion af tilskuddene fra centralregeringen. Det er nødvendigt med besparelser på kort sigt, men den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser giver også anledning til problemer. De offentlige sundhedsudgifter har været under kontrol inden for de senere år, men der skal gøres en yderligere indsats for at gøre sundhedssystemet mere omkostningseffektivt. Der er navnlig behov for at begrænse omkostningerne yderligere, eftersom der forventes en markant stigning i udgifterne til sundhedssystemet på mellemlang og lang sigt. De områder, hvor der bør opnås en større effektivitet, er blandt andet inden for lægemidler og administration samt inden for hospitalsvæsenet. Og endelig blev der vedtaget en pensionsreform i december 2013,som skulle sikre systemets holdbarhed på lang sigt. Men pensionsreformen er ikke nok til at fjerne underskuddet i systemet, navnlig underskuddet fra ordninger for statsansatte og ansatte, der arbejder i en række statskontrollerede virksomheder. Alt i alt vil de nye pensionsforanstaltninger ifølge fremskrivninger fra de franske myndigheder kun give en halvering af systemets samlede underskud til omkring 0,5 % af BNP i 2020. Desuden er der store risici på grund af tilpasningens omfang, eftersom det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for disse fremskrivninger, kan vise sig at være alt for optimistisk. Det nyligt oprettede pensionsovervågningsudvalg ("Comité de Suivi des Retraites") skal sikre, at underskuddet i systemet gradvis bliver fjernet.

(11) Frankrig er en af de medlemsstater, der har de højeste arbejdskraftomkostninger. Det er navnlig den høje skattebyrde for arbejdskraften, der mindsker rentabiliteten for virksomhederne. For at støtte konkurrenceevnen hvad angår omkostninger har den franske regering taget en række initiativer til at mindske den skattebyrde, der er lagt på arbejdskraften. Der blev i december 2012 vedtaget en skattenedsættelse af hensyn til konkurrenceevne og beskæftigelse (CICE) svarende til et fald i arbejdsomkostningerne for lønninger, der ligger 2,5 gange under mindstelønnen. Der blev annonceret en yderligere nedskæring på 10 mia. EUR for arbejdskraftomkostninger som led i en "ansvars- og solidaritetspagt" i januar 2014. De to foranstaltninger vil beløbe sig til 30 mia. EUR eller 1,5 % af BNP, hvilket er rimeligt i forhold til den samlede stigning i den i 2010-2013 registrerede selskabsbeskatning og vil kunne bygge bro over halvdelen af kløften mellem Frankrig og gennemsnittet i euroområdet hvad angår arbejdstagernes socialsikringsbidrag. Desuden vil eksportvirksomheder, som normalt betaler høje lønninger, få mindre gavn af CICE end ikke-eksportvirksomheder, hvorved foranstaltningen vil få mindre indvirkning på konkurrenceevnen. Ansvars- og solidaritetspagten omfatter også en reduktion af arbejdskraftomkostningerne for lave lønninger og for lønninger mellem 1,6 og 3,5 gange mindstelønnen. Sidstnævnte foranstaltning, der forventes at træde i kraft i 2016 vil få en mere direkte indvirkning på eksportvirksomheder. Lønfastsættelsen i Frankrig har en tendens til at give forvridninger i lønstrukturen og begrænse virksomhedernes mulighed for at tilpasse lønningerne i økonomiske nedgangstider. Det høje råd for finansiering og social beskyttelse ("Haut Conseil du financement de la protection sociale") har vurderet indvirkningen af forskellige scenarier med socialsikringsundtagelser på beskæftigelsen, men indvirkningen på lønudvikling og konkurrenceevne er der ikke blevet lagt stor vægt på. Men selv om der blev givet omfattende undtagelser, er arbejdskraftomkostningerne for arbejdstagere, der får udbetalt mindsteløn, fortsat høje. Disse undtagelser har bidraget til at dæmme op for arbejdskraftomkostningerne i 2013, hvilket er en positiv udvikling, men mindstelønsniveauet i Frankrig er så højt, at det giver et købekraftsniveau, som er et af de højeste i EU. Mindstelønnen bør derfor fortsat udvikle sig på en sådan måde, at den understøtter konkurrence og jobskabelse. Frankrig har kun få undtagelser fra den lovbestemte mindsteløn, og der kan gøres yderligere for at få reduceret arbejdskraftomkostningerne for sårbare grupper.

(12) Frankrigs globale ranking i en række internationale undersøgelser af erhvervsmiljøet er gået tilbage. Der er gjort en indsats som led i et "forenklingsforsøg", der blev lanceret i juli 2013 for at forbedre forholdet mellem virksomheder og forvaltningen, men det er nødvendigt med en yderligere forbedring af erhvervsmiljøet. Derudover er der stadig en række foranstaltninger i forenklingsplanen, som mangler at blive fastlagt og implementeret. Der bør navnlig tages særligt hensyn til bestemmelser i arbejdsloven eller til regnskabsregler vedrørende specifikke tærskler, som hæmmer væksten i franske virksomheder. De kan gøre, at det bliver vanskeligt for SMV'er at nå en størrelse, som er nødvendig for at kunne eksportere og innovere. Resultaterne af de politiske initiativer til at sætte skub i private selskabers udgifter til F&U og innovation, navnlig skattefradraget for forskning og konkurrencepolerne, har hidtil været blandede. Den industrielle sektors faldende betydning inden for den private sektor i Frankrig viser sig som en stagnering i private selskabers udgifter til F&U, til trods for at der gøres betydelige forsøg på virksomhedsplan. Som følge heraf bliver en stor del af F&U-udgifterne finansieret af offentlige midler enten direkte gennem offentlig forskning eller indirekte gennem tilskud. De nuværende værktøjers effektivitet bør forbedres yderligere for at udløse højere F&U-udgifter i private virksomheder og innovation i den private sektor. Det er navnlig gennem ressourcer til konkurrencepolerne, at der vil kunne opnås større virkninger og større udbredelse af innovation. Desuden vil effektiviteten af denne politik kunne styrkes ved at gøre disse poler til egentlige netværk af virksomheder med positive afsmitningseffekter. Og endelig forventes omkostningerne til skattefradrag for forskning at nå op på 5,8 mia. EUR i 2014 (tæt på 0,3 % af BNP). Til trods for omkostningerne til denne foranstaltning er der ingen tilgængelig evaluering af effekten heraf på F&U.

(13) Selv om der er blevet fjernet barrierer for retlige former, kapitalkrav eller takster for visse erhverv (f.eks. dyrlæger), så er der stadig betydelige barrierer for adgang eller drift i dag (f.eks. taxaer, sundhedssektoren, advokater og retlige erhverv mere generelt). Princippet med numerus clausus for adgangen til mange erhverv (læger, apotekere osv.) virker stadig som en hindring for adgangen til erhverv, og det vil kunne revideres, uden at det bringer kvalitet og sikkerhed i fare. Til dato er der ikke foretaget nogen grundig vurdering af behovet for, og det forholdsmæssige i, restriktioner, der påvirker lovregulerede erhverv. I detailsektoren er kravene om tilladelse til at åbne forretninger meget byrdefulde, især på grund af reglerne om byplanlægning, og der er stadig forbud mod salg med tab, hvilket er til skade for konkurrencen og for forbrugerne. Til dato er der ikke blevet vedtaget konkrete foranstaltninger i Frankrig for at få fjernet adgangsbarriererne i detailsektoren. Hvad angår el- og gasdistribution er de lovregulerede priser ved at blive udfaset for erhvervskunder. Men priserne er fortsat lovregulerede for husholdningerne, for elektricitet er de fastsat til under omkostningsniveauerne, og adgangen for alternative udbydere er begrænset. For energisammenkoblingers vedkommende bør igangværende projekter, især med Spanien, færdiggøres for at styrke el- og gassammenkoblingerne med nabolandene. I jernbanesektoren er barriererne for markedsadgang stadig til hinder for, at markedet kan fungere effektivt. Frankrig har ikke åbnet sit hjemmemarked for jernbanepassagerer for konkurrence, undtagen for internationale forbindelser, hvor der er få nye på markedet. Der er lanceret en reform af jernbanesystemet med henblik på at gøre det finansielt mere bæredygtigt. Der blev forelagt et lovforslag i oktober 2013, og det er ved at blive behandlet i parlamentet. Blandt de foreslåede foranstaltninger er der indførelse af en fuldgyldig infrastrukturforvalter som en vertikal integreret struktur med den etablerede operatør. Denne nye struktur kan gøre det vanskeligt for alternative operatører at få adgang til netværket.

(14) Frankrig har en høj og stigende samlet skattebyrde. I 2013 var skattetrykket på 45,9 %, et af de højeste i EU, og det var steget med 3,3 procentpoint, siden den finanspolitiske konsolidering startede i 2010. Derfor har et ærligt udvalg ("Assises de la fiscalité"), givet input til en reform af skattesystemet. Der har hidtil kun været beskedne fremskridt med at sænke de lovbestemte person- og selskabsskattesatser og med at øge effektiviteten i momssystemet. I stedet for er der en midlertidig ekstraskat, som er blevet forlænget til 2015, og det vil betyde, at den samlede selskabsbeskatning når op på 38,1 % (den lovbestemte sats er allerede en af de højeste i EU med 33,3 %). Den franske regering har annonceret en gradvis nedsættelse af den lovbestemte sats til 28 % i 2020, men der er ingen information om den nøjagtige planlægning herfor. Der er også gjort beskedne fremskridt i det seneste år med at nedbringe og strømline indkomstskatteudgifterne. Til trods for, at der er gjort nogle fremskridt på miljøbeskatningsområdet (f.eks. med den gradvise indførelse af en CO2-afgift eller "contribution climat énergie"), er miljøbeskatningens andel af BNP fortsat lav. Punktafgifterne i Frankrig indeksreguleres således ikke efter inflationen, og der er stadig nogle betydelige miljøskadelige subsidier tilbage såsom præferencesatsen for punktafgifter på dieselolie. Og endelig er der ikke blevet truffet ekstra foranstaltninger i 2013 til at afhjælpe skævheder i selskabsbeskatningen og forhindre en yderligere stigning i privat gældsætning.

(15) Selv om der er blevet truffet en række politikforanstaltninger i Frankrig, blev situationen på arbejdsmarkedet stadig værre i 2013, og der er betydelige udfordringer at tage fat om. Arbejdsløsheden fortsatte med at stige og nåede op på 10,3 % i 2013 (i forhold til 7,5 % i 2008). Arbejdsmarkedet i Frankrig er fortsat segmenteret, og der er kun få tilfælde af midlertidige kontrakter, der afløses af fastansættelse (sandsynligheden for som midlertidig ansat at blive fastansat var på kun 10,6 % i 2010, i forhold til 25,9 % i gennemsnit for EU). Den tværprofessionelle aftale om sikring af beskæftigelsen mundede ud i en lov, der blev vedtaget i juli 2013. Selv om denne reform er et positivt skridt, er dens indvirkning på nuværende tidspunkt ujævn. Der er således meget få virksomheder, som har gjort brug af ordningerne for virksomhedsaftaler, der blev indført med loven for at gøre arbejdsbetingelserne mere fleksible i tilfælde af midlertidige økonomiske vanskeligheder. Antallet af afskedigelser, der er blevet bragt for domstolen, er dog faldet betydeligt. I 2014 var der forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter om at reformere arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet, men den nye aftale forventes ikke kunne nedbringe underskuddet i systemet. Det kumulerede underskud i arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet, som var tæt på 1 % af BNP i 2013, kræver ekstra strukturelle foranstaltninger for at kunne sikre dets holdbarhed. Nogle elementer som f.eks. betingelserne for støtteberettigelse og gradvis nedsættelse af ydelserne over tid eller kompensationssatser for arbejdstagere med de højeste lønninger blev kun marginalt ændret ved den sidste aftale mellem arbejdsmarkedets parter i marts 2014, og de bør tilpasses yderligere for at sikre, at incitamenterne til at arbejde er passende. Takket være flere pensionsreformer har der i de seneste tre år kunnet konstateres en konstant stigning i beskæftigelsesfrekvensen for arbejdstagere i alderen 55-64 år. Men beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre arbejdstagere i Frankrig (45,6 % i 2012) ligger langt under gennemsnittet i EU (4,5 procentpoint under), og kun 55 % af de ældre arbejdstagere i Frankrig går direkte på pension efter beskæftigelsen (2008-2011). Resultatet er, at arbejdsløsheden for denne gruppe er steget stærkt i de seneste fem år. Det er derfor nødvendigt at styrke de foranstaltninger, der skal forbedre deres beskæftigelsesegnethed, og samtidig gøre det mere attraktivt for dem at blive i arbejde eller vende tilbage til arbejdet. 

(16) Undersøgelsen fra 2013 under programmet for international elevevaluering viste, at uligheden på uddannelsesområdet i Frankrig er blandt de højeste i OECD-landene. En sjettedel af de unge i Frankrig forlader uddannelsessystemet uden at have afsluttet uddannelsen. Dette er særligt urovækkende, fordi ledighedsprocenten blandt unge var 25,5 % ved udgangen af 2013, og risikoen for arbejdsløshed var næsten dobbelt så stor for unge med det laveste kvalifikationsniveau. Praktikpladsordningerne bør især nå de mindst kvalificerede unge. Der er gjort visse fremskridt for at få løst dette problem, idet der er igangsat en reform at den obligatoriske uddannelse i juli 2013 og vedtaget en lov om erhvervsuddannelse og livslang læring i marts 2014. Men det er for tidligt at kunne vurdere, om disse foranstaltninger i praksis vil mindske ulighederne i uddannelsessystemet, og den nye plan fra januar 2014, som er rettet mod skoler til og med lavere sekundærtrin i ugunstigt stillede områder, mangler stadig at blive implementeret. Og endelig er overgangen fra skole til arbejde blevet lettet, men antallet af praktikpladser faldt i 2012, og ordningerne er i stigende grad kommet unge under højere uddannelse til gode.

(17) Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Frankrigs økonomiske politik. Den har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Frankrig, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger under det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-7 nedenfor.

(18) På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse[10] er især afspejlet i henstilling 1 nedenfor.

(19) På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles især i henstilling 1 til 6 nedenfor.

(20) I forbindelse med det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt specifikke henstillinger til de medlemsstater, der har euroen som valuta. Frankrig bør også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger,

HENSTILLER, at Frankrig i perioden 2014-2015 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.           Styrke budgetstrategien, blandt andet ved yderligere at specificere de underliggende foranstaltninger, for 2014 og derefter for at sikre korrektionen af det uforholdsmæssige store underskud på holdbar vis i 2015 og gennemføre den strukturelle tilpasningsindsats, der er præciseret i Rådets henstilling inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. En holdbar korrektion af de finanspolitiske ubalancer kræver en troværdig gennemførelse af ambitiøse strukturelle reformer for at øge tilpasningsevnen og sætte skub i væksten og beskæftigelsen. Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud fortsætte med en strukturel tilpasning hen imod den mellemfristede målsætning på mindst 0,5 % hvert år og mere i gode tider eller, hvis det er nødvendigt, at sikre, at gældsreglen efterleves, således at den høje statsgældskvote kan bringes ind på en vedvarende nedadgående kurs. Optrappe bestræbelserne på at opnå effektivitetsgevinster i alle underafdelinger af statsstyret, blandt andet ved i givet fald at omdefinere rækkevidden af regeringens tiltag. Navnlig tage skridt til signifikant at mindske stigningen i udgifterne til social sikring fra 2015 som planlagt, ved at der sættes mere ambitiøse årlige mål for sundhedsudgifter, at der dæmmes op for pensionsomkostningerne, og at familieydelser og boligydelser bliver strømlinet. Sætte en klar tidsplan for den igangværende decentralisering og inden december 2014 tage de første skridt til at få fjernet administrative overlapninger, at gøre det lettere at foretage sammenlægning inden for det lokale styre og at klarlægge, hvor ansvaret ligger i hvert lag af det lokale styre. Indføre et loft over den årlige stigning i det lokale styres skatteindtægter og samtidig reducere tilskuddene fra det centrale styre som planlagt. Ud over behovet for kortfristede besparelser tage skridt til at tackle stigningen i de offentlige sundhedsudgifter på mellemlang og lang sigt, blandt andet udgifterne til lægemidler, og træffe de ekstra foranstaltninger, når og hvor det måtte være nødvendigt for at få bragt pensionssystemet i balance inden 2020 på en holdbar måde, med særlig fokus på eksisterende særordninger.

2.           Sikre, at reduktionen i arbejdskraftomkostningerne, som er et resultat af "crédit d’impôt compétitivité emploi", bliver opretholdt. At gøre en indsats for yderligere at få sænket arbejdsgivernes socialsikringsbidrag i overensstemmelse med tilsagnene under ansvars- og solidaritetspagten, idet det sikres, at der ikke er andre foranstaltninger, som neutraliserer virkningen heraf, og at det nuværende planlagte mål, bliver fastholdt. Yderligere evaluere den økonomiske indvirkning af undtagelser vedrørende socialsikringsbidrag, idet der lægges vægt på beskæftigelse, lønudvikling og konkurrenceevne og om nødvendigt træffes passende foranstaltninger. Yderligere reducere arbejdskraftomkostningerne på en budgetmæssig neutral måde, i den lavere ende af lønskalaen, især gennem målrettede reduktioner i arbejdsgivernes socialsikringsbidrag, under hensyntagen til de forskellige ordninger med løntilskud.

3.           Forenkle de administrative, skattemæssige og regnskabsmæssige regler for virksomhederne og træffe konkrete foranstaltninger til at få implementeret regeringens igangværende "forenklingsplan" senest i december 2014. Fjerne regler, som kan være en hæmsko for virksomhedernes vækst, navnlig ved at revidere størrelsesrelaterede kriterier i regler for at undgå tærskeleffekter. Tage skridt til at forenkle og forbedre innovationspolitikken, navnlig gennem en evaluering og om nødvendigt en tilpasning af "crédit d’impôt recherche". Sikre, at ressourcerne hovedsageligt går til de mest effektive konkurrencepoler, og yderligere fremme den økonomiske indvirkning af innovation, der udvikles i polerne.

4.           Fjerne uberettigede restriktioner for adgang til og udøvelse af lovregulerede erhverv og mindske adgangsomkostningerne samt fremme konkurrencen inden for tjenesteydelser. Gøre en yderligere indsats for at mindske den som følge af regulering opståede byrde, som påvirker detailsektoren, navnlig ved at gøre det mere enkelt at få tilladelse til at åbne forretninger og fjerne forbuddet mod salg med tab. Sikre, at der indføres lovregulerede gas-og eltakster for husholdninger på et passende niveau, som ikke udgør en konkurrencehindring, men samtidig opretholde overkommelige prisforhold for sårbare grupper. Styrke el- og gassammenkoblingskapaciteten med Spanien, og navnlig øge gassammenkoblingskapaciteten for fuldt ud at integrere det iberiske gasmarked med det europæiske marked. Inden for jernbanesektoren sikre, at den nye fælles infrastrukturforvalter er uafhængig af den etablerede operatør, og tage skridt til at åbne indenlandsk passagerbefordring for konkurrence inden 2019.

5.           Mindske skattebyrden på arbejdskraft og optrappe bestræbelserne på at forenkle skattesystemet og gøre det mere effektivt. I den forbindelse og startende med budgettet for 2015 træffe foranstaltninger til at få fjernet uhensigtsmæssige indkomstskatteudgifter for personer og virksomheder på grundlag af de seneste vurderinger og "Assises de la fiscalité-initiativet, og samtidig reducere lovbestemte satser. Træffe foranstaltninger til at fjerne gældsskævheden i forbindelse med selskabsbeskatning; udvide afgiftsgrundlaget, især på forbrug; udfase miljøskadelige subsidier.

6.           Gøre en yderligere indsats for at bekæmpe stivhed på arbejdsmarkedet, navnlig træffe foranstaltninger til ændre betingelserne for "accords de maintien de l’emploi" for at få virksomheder, der står over for vanskeligheder, til at indføre dem. Træffe ekstra foranstaltninger til at reformere arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet sammen med arbejdsmarkedets parter, således at der er garanti for dets holdbarhed, samtidig med at det sikres, at det bliver attraktivt at vende tilbage til arbejdet. Udbygge rådgivning og videreuddannelse for ældre arbejdstagere og tage de relevante specifikke ordninger for arbejdsløshedsunderstøttelse op til revision.

7.           Fortsætte med moderniseringen af erhvervsuddannelse og videreuddannelse, gennemføre reformen af den obligatoriske uddannelse og træffe yderligere tiltag for at mindsket uligheder på uddannelsesområdet, navnlig ved at styrke foranstaltninger, der vedrører skolefrafald. Sikre, at de aktive arbejdsmarkedspolitikker på effektiv måde støtter de mest sårbare grupper. Forbedre overgangen fra skole til arbejde, blandt andet ved at optrappe foranstaltninger, der vedrører praktikpladser, med særlig vægt på de lavt uddannede. 

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               (1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

[2]               EFT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

[3]               COM(2014) 411 final.

[4]               P7_TA(2014)0128 og P7_TA(2014)0129.

[5]               EFT L 140 af 27.5.2013, s. 11.

[6]               C(2013) 8004 final.

[7]               COM(2013) 800 final.

[8]               COM(2013) 790 final.

[9]               SWD(2014) 81 final.

[10]             I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.