Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Den Tjekkiske Republiks nationale reformprogram for 2014 og med Rådets udtalelse om Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram for 2014

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], særlig artikel 9, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen[2],

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet[3],

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget fra Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1) Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2) Den 13. juli 2010 vedtog Rådet på grundlag af Kommissionens forslag en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3) Den 29. juni 2012 vedtog stats- og regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4) Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling om Den Tjekkiske Republiks nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Den Tjekkiske Republiks opdaterede konvergensprogram for 2012-2016.

(5) Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse[4], som markerede starten på det europæiske semester for 2014 om samordning af de økonomiske politikker. Samme dag vedtog Kommissionen på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen[5], hvori Den Tjekkiske Republik ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6) Den 20. december 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7) Den 16. april 2014 forelagde Den Tjekkiske Republik sit nationale reformprogram for 2014 og den 28. april 2014 sit konvergensprogram. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8) Den budgetstrategi, der er skitseret i konvergensprogrammet for 2014, har til formål at holde det offentlige underskud under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i programperioden. Den i programmet fastsatte mellemfristede målsætning på -1 % af BNP afspejler kravene i stabilitets- og vækstpagten. Selvom budgetstrategien er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten i 2014, forventes det, at den nødvendige strukturelle tilpasning ikke vil blive foretaget i 2015, eftersom den genberegnede strukturelle budgetsaldo forventes at blive forringet med 0,6 procentpoint. Desuden forventes det, at de offentlige udgifter vil vokse med en hastighed, som er ude af trit med udgiftsmålet. Den genberegnede strukturelle budgetsaldo forventes at afvige fra den påkrævede tilpasning i både 2016 og 2017, hvor den genberegnede strukturelle budgetsaldo forventes at blive henholdsvis -1,6 % og -1,9 % af BNP. Generelt set er der fra 2015 risiko for afvigelse fra den mellemfristede målsætning. Ifølge programmet forventes gældskvoten, som ligger under referenceværdien på 60 % af BNP, midlertidigt at falde med 1,1 procentpoint til 45 % af BNP i 2014 for så at stige til 46 % af BNP i 2015. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, er realistisk. Ifølge programmet regnes der med en økonomisk vækst i Tjekkiet på 1,7 % i 2014 og 2 % i 2015 sammenlignet med de 2 % og 2,4 % i Kommissionens prognose for foråret 2014. De primære risici for de budgetmæssige udsigter skyldes stor usikkerhed om den fremtidige udvikling inden for offentlige investeringer og potentielle engangsudgifter forbundet med den planlagte lejekontrakt for jagerfly, som har en forventet underskudsforøgende virkning på 0,05 % af BNP i 2015. Ifølge Kommissionens prognose er der i 2015 risiko for en væsentlig afvigelse fra den mellemfristede målsætning. Forskellen fra programmets scenarie skyldes forskellige antagelser om politik og diskretionære foranstaltninger i 2015. Rådet er på baggrund af sin vurdering af programmet og Kommissionens prognose, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97, af den opfattelse, at underskuddet i 2013 på holdbar vis er bragt under 3 % af BNP, hvilket er i overensstemmelse med Rådets henstilling, og at der, selvom den mellemfristede målsætning forventes at blive nået i 2014, i 2015 og fremefter er risiko for en væsentlig afvigelse fra denne målsætning.

(9) Den Tjekkiske Republik er kommet ud på den anden side af en to år lang recession og står nu over for den udfordring det er at skabe vedvarende og høj vækst i et samfund med en hurtigt aldrende befolkning. De offentlige investeringer har været stærkt nedadgående i de seneste år, og investeringer i infrastruktur har været særligt hårdt ramt. Før krisen byggede den tjekkiske økonomis vækstmodel på en stor tilstrømning af udenlandsk kapital og en markant eksportorientering.  Eftersom der lader til at være begrænsede muligheder for at indhente det tabte gennem akkumulering af produktionsfaktorerne (herunder udenlandsk kapital), vil en omlægning af økonomien til hjemlige drivkræfter for vækst øge produktiviteten. Vigtige elementer i denne proces omfatter støtte til uddannelse, erhvervsuddannelse og innovation og en styrkelse af institutionerne.

(10) Regeringen har for nylig godkendt traktaten om stabilitet, samordning og styring, om end parlamentet endnu ikke har ratificeret den.  I 2011 blev der iværksat en omfattende reform af de finanspolitiske rammer, men det er stadig usikkert, om den bliver vedtaget og gennemført. Vedtagelsen af den relevante lovgivning, som skal sikre overholdelsen af Rådets direktiv 2011/85/EU om de budgetmæssige rammer er ligeledes forsinket.

(11) På beskatningsområdet er de største udfordringer for Den Tjekkiske Republik at gøre skatteopkrævningen mere effektiv og skabe en mere vækstvenlig skattestruktur. Den Tjekkiske Republik har truffet visse foranstaltninger for at forbedre overholdelsen af skattereglerne, navnlig inden for indirekte beskatning, men de samlede omkostninger på området er stadig for høje. Beskatningsgrundlagene (indkomstskatter, sygesikringsbidrag og sociale sikringsbidrag) er endnu ikke blevet harmoniseret, og etableringen af en fælles inddrivelsesinstans i 2015 er aflyst. Den tjekkiske regering har imidlertid meddelt, at den agter at se på spørgsmålet om harmonisering af beskatningsgrundlaget. Der er ikke fulgt op på henstillingerne for 2013 vedrørende beskatningsstruktur. Skatten på arbejde er fortsat høj, specielt for de lavtlønnede, herunder deltidsbeskæftigede, hvilket især skyldes de forhøjede socialsikringsbidrag. Der er et vist potentiale ved et skifte væk fra beskatning af arbejde til andre områder såsom miljøskatter og periodiske boligskatter, som begge er relativt lave. Der er fortsat væsentlige forskelle mellem lønmodtagere og selvstændige hvad angår skatter og sociale bidrag, hvilket mindsker skattegrundlaget og skaber incitamenter for proformaselvstændige, hvilket igen har urimelige følger for de, som har en normal ansættelseskontrakt.

(12) Den Tjekkiske Republik er udsat for en mellemstor risiko vedrørende bæredygtighed, hvilket i høj grad skyldes de planlagte stigninger i omkostninger til pension og sundhedsvæsen. Ifølge gældende lovgivning er det planen, at den fastsatte pensionsalder skal øges på lang sigt, hvilket dog er for langsomt på mellemlang sigt. Regeringen planlægger ligeledes at indføre en revisionsmekanisme, som bringer pensionsalderen i overensstemmelse med ændringer i den forventede levealder, men dette er kun en delvis løsning på problemet med holdbarhedsgabet. Derudover vil den midlertidige lavere indeksering af pensioner slutte i 2015, hvilket er et år tidligere end planlagt, og metoden til indeksering af pensioner (priser plus en tredjedel af væksten i reallønningerne) er ikke blevet revideret. Der er sket begrænsede fremskridt med hensyn til at fremme beskæftigelsesmulighederne for ældre arbejdstagere. Der er ikke sket fremskridt med hensyn til at gøre sundhedssystemet mere omkostningseffektivt. Hvad angår stationær behandling er der overskydende kapacitet, hvilket viser, at der er plads til at forbedre omkostningseffektiviteten og forvaltningen.

(13) De første skridt er taget til forbedring af kapaciteten og kvaliteten i den offentlige arbejdsformidling. Det er skridt i den rigtige retning, om end virkningerne stadig mangler at blive evalueret. Den aktive arbejdsmarkedspolitik er stadig underfinansieret og tager ikke effektivt hånd om kvinder med små børn, unge mennesker og ældre arbejdstagere. Til trods for den relativt høje beskæftigelse generelt set er disse grupper fortsat underrepræsenterede på arbejdsmarkedet. Den begrænsede adgang til børnepasningsfaciliteter og -tjenester til overkommelige priser og forholdsvis ringe brug af deltidsarbejde hæmmer kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Lønforskellen mellem mænd og kvinder var i 2012 stadig en af de største i EU.

(14) Det tjekkiske uddannelsessystems kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet giver anledning til bekymring. Der er truffet visse foranstaltninger for at forbedre evalueringsrammen for den obligatoriske undervisning, men opfølgning på skoler og blandt elever med dårlige resultater er til stadighed en udfordring. Læregerningens tiltrækningskraft er også et emne, som regeringen har til hensigt at se på. Det er fortsat en udfordring for romabørnenes integration, at deres deltagelse i det almindelige uddannelsessystem, herunder førskoleundervisningen, er så lav. Reformen af de videregående uddannelser er blevet forsinket, og der er ikke sket fremskridt med hensyn til at forbedre akkrediteringen og finansieringen på de videregående uddannelser. Hvad angår finansiering af forskningsinstitutioner er der kun foretaget mindre ændringer. Det er stadig afgørende at give offentlige forskere de rigtige incitamenter til at bestræbe sig på at opnå topkvalitet, tackle sociale udfordringer og samarbejde med det private erhvervsliv.

(15) Processen med deregulering af et højt antal lovregulerede erhverv er påbegyndt, men pga. det langsomme tempo høstes der ingen fordele ved den øgede konkurrence i servicesektoren. Den Tjekkiske Republik har truffet indledende foranstaltninger for at øge energieffektiviteten, navnlig gennem offentlige finansieringsinitiativer, som skal støtte bygningssektoren. Potentialet ved energibesparelser er fortsat betragteligt, og mere ambitiøse foranstaltninger vil også bidrage til at reducere energiafhængigheden.

(16) Kvaliteten og effektiviteten i den offentlige administration er til stadighed en udfordring, som har negative økonomiske konsekvenser. Den længe ventede lov om offentligt ansatte er endnu ikke blevet vedtaget, men dens vedtagelse er en central prioritet for regeringen. Der er sket begrænsede fremskridt hvad angår kampen mod korruption, og vigtige retsakter fra antikorruptionsstrategien for 2013-2014 er ikke blevet vedtaget. Der er endnu ikke udarbejdet en klar og vidtrækkende vision for, hvordan dette problem, som har stor betydning for den økonomiske og sociale udvikling, skal håndteres. Gennemførelsen af offentlige udbud på lokalt og regionalt niveau er ramt af unødige forsinkelser. De nye regler for offentlige indkøb er et tilbageskridt, fordi visse gennemsigtighedsforanstaltninger fjernes. Der er sket begrænsede fremskridt med hensyn til at forbedre anvendelsen af EU-midler. Den høje fejlrate, som revisionsmyndigheden ved slutningen af 2013 har konstateret i forbindelse med adskillige programmer, viser, at der er behov for en større indsats på området.

(17) Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Den Tjekkiske Republiks økonomiske politik. Den har vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Den Tjekkiske Republik, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger under det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1 til 7 nedenfor.

(18) På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram, og Rådets udtalelse[6] afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

HENSTILLER, at Den Tjekkiske Republik i perioden 2014-2015 træffer foranstaltninger med henblik på følgende:

1.           Bevare en sund finanspolitisk stilling i 2014 efter korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. Styrke budgetstrategien betydeligt i 2015 med henblik på at sikre, at den mellemfristede målsætning nås, og den herefter forbliver på den mellemfristede målsætnings niveau. Prioritere vækstfremmende udgifter, som støtter genopretningen og forbedrer vækstudsigterne. Vedtage og gennemføre foranstaltninger, som styrker de finanspolitiske rammer og navnlig etablere en uafhængig finanspolitisk institution, som kan føre tilsyn med finanspolitikken, indføre finanspolitiske regler for lokale og regionale regeringer og forbedre koordinationen mellem alle regeringslag.

2.           Forbedre overholdelsen af skattereglerne med særlig fokus på moms og nedbringe omkostningerne ved opkrævning og betaling af skat ved at forenkle skattesystemet og harmonisere beskatningsgrundlagene og den personlige indkomstskat, sygesikringsbidrag og sociale bidrag. Sænke den høje beskatning på arbejde, især for de lavtlønnede. Omlægge beskatningen til områder, der hæmmer væksten mindre, f.eks. til periodiske boligskatter og miljøskatter. Mindske forskellene i den skattemæssige behandling af lønmodtagere og selvstændige.

3.           Sikre den offentlige pensionsordnings holdbarhed på lang sigt, især ved hurtigere at forøge den fastsatte pensionsalder og i højere grad knytte den til ændringer i den forventede levetid. Fremme beskæftigelsesmulighederne for ældre arbejdstagere og tage metoden til pensionsindeksering op til revision. Træffe foranstaltninger for i betydelig grad at forbedre sundhedssektorens omkostningseffektivitet og forvaltning, navnlig hvad angår hospitalspleje.

4.           Forbedre den offentlige arbejdsformidlings effektivitet, særlig ved at indføre et præstationsmålingssystem. Række ud til unge mennesker, som ikke er registreret i systemet, og tilbyde individualiserede tjenester. Øge adgangen til børnepasningsfaciliteter og -tjenester til overkommelige priser betydeligt med fokus på børn op til tre år.

5.           Sikre, at akkreditering, forvaltning og finansiering på de videregående uddannelser bidrager til en forbedring af uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet. Fremme udviklingen og indføre en ny metode til evaluering af forskning og tildeling af midler med henblik på at øge andelen af resultatbaseret finansiering til forskningsinstitutionerne. Gøre lærergerningen mere attraktiv inden for den obligatoriske undervisning, indføre en omfattende evalueringsramme og støtte skoler og elever med dårlige resultater. Øge inklusionen på uddannelserne ved især at fremme deltagelsen blandt de socialt dårligt stillede børn og romabørn, særligt i førskoleundervisningen.

6.           Fremskynde reformen af de lovregulerede erhverv med fokus på at fjerne uforholdsmæssige og uberettigede krav. Intensivere indsatsen for at forbedre effektiviteten i økonomien.

7.           Vedtage og gennemføre en lov om offentligt ansatte i 2014, som skal sikre en stabil, effektiv og professionel statslig forvaltning. Fremskynde og mærkbart styrke kampen mod korruption ved at gennemføre de resterende lovgivningsmæssige foranstaltninger i antikorruptionsstrategien for 2013-2014 og udarbejde planer for den efterfølgende periode. Yderligere forbedre forvaltningen af EU's midler ved at forenkle gennemførelsesstrukturerne, forbedre kapaciteten og håndtere interessekonflikter. Øge gennemsigtigheden ved offentlige indkøb og forbedre gennemførelsen af offentlige udbud ved passende vejledning og kontrol.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

[2]               COM(2014) 404 final.

[3]               P7_TA(2014)0128 og P7_TA(2014)0129.

[4]               COM(2013) 800 final.

[5]               COM(2013) 790 final.

[6]               I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.