1. Indledning

I 2011 vedtog Kommissionen en meddelelse om blå vækst[1], der viser, at Europas kyster og have kan blive en vigtig kilde vækst og beskæftigelse[2], hvilket kan bidrage til Europas 2020-strategi og forbedre den måde, vi udnytter verdens ressourcer på. I meddelelsen udpeges specifikke fremspirende erhvervsgrene, der bør gives særlig opmærksomhed. I januar 2014 fastlagde Kommissionen sin tilgang til, hvordan havenergiens potentiale skulle indfries[3] og etablerede derefter et havenergiforum (Ocean Energy Forum), som skal identificere flaskehalse, der er til hinder for væksten, og foreslå måder, hvorpå disse flaskehalse kan fjernes.

Innovation i alle den blå økonomis sektorer er yderst væsentlig for at udnytte dens vækst- og beskæftigelsespotentiale. Innovation kan også medføre væsentlige miljømæssige fordele. Dette kan ske gennem "økoinnovation", for eksempel ved at mindske svovlemissioner fra skibe[4] ved hjælp af bedre anlæg om bord til rensning af udstødningsgasser, renere traditionelle brændstoffer eller alternative brændstofkilder. Innovation kan også fremme udviklingen af omkostningseffektive foranstaltninger til beskyttelse af havene, som kan bidrage til gennemførelsen af havstrategirammedirektivet[5].

EU's flagskibsinitiativ "Innovation i EU"[6] bidrager allerede til at skabe et innovationsfremmende miljø. Små og mellemstore virksomheder (SMV) er blevet støttet gennem rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, med hvilket der er tilvejebragt mere end 15 mio. EUR til SMV'er i perioden 2007-2012[7]. Det nye Horisont 2020-program med et budget på 79 mia. EUR er nu blevet EU's største forsknings- og innovationsprogram nogensinde og indeholder forbedrede foranstaltninger til at støtte SMV'er. Desuden er en væsentlig andel af midlerne i EU's struktur- og investeringsfonde blevet øremærket til innovation.

Med flagskibsinitiativet "Innovation i EU" er der imidlertid konstateret en række svagheder, som skal afhjælpes: utilstrækkelig investering i viden, manglende adgang til finansiering, høje omkostninger i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder, langsomme fremskridt i retning af indbyrdes kompatible standarder, ineffektiv anvendelse af offentlige indkøbsprocedurer og dobbeltarbejde inden for forskning. I Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2014[8] peges der desuden på, at der endnu ikke er tilstrækkeligt samarbejde mellem den offentlige og den private sektor, og at den manglende evne til at omsætte forskningsresultater til varer og tjenesteydelse samt den stadig bredere kvalifikationskløft påvirker de videnintensive sektorer.

For at udvikle den blå økonomis potentiale i Europa skal medlemsstaterne udarbejde politikker og lokale løsninger, som på effektiv vis rydder disse forhindringer af vejen. I forbindelse med det europæiske semester vil Kommissionen sikre, at medlemsstaternes nationale reformplaners brede politikker afspejler prioriteterne for blå vækst.

Der er imidlertid behov for supplerende tiltag. Derfor vil Kommissionen undersøge, hvordan følgende spørgsmål, der er specifikke for den blå økonomi, kan løses ved hjælp af tiltag på EU-plan:

– manglende viden og oplysninger om havenes tilstand, havbundens ressourcer og livet i havet og om risici for habitater og økosystemer

– spredt forskningsindsats inden for havforskning, hvilket hindrer tværfaglig læring og forsinker teknologiske gennembrud inden for vigtige teknologier og innovative erhvervssektorer

– mangel på videnskabsfolk, ingeniører og kvalificeret personale, som er i stand til at anvende nye teknologier i havmiljøet.

Med dette dokument forelægger Kommissionen sine planer for, hvordan disse tre spørgsmål skal løses.

2. Viden om havene og kortlægning af havbunden

Innovationen i den blå økonomi holdes tilbage af mangel på oplysninger om havet, havbunden og det liv, som findes der. Øget viden om vores have, om de ressourcer, der findes i havet, og en bedre forståelse af, hvordan disse ressourcer kan anvendes, vil ikke blot fremme væksten i den blå økonomi, men også bidrage til, at vi kan nå vores miljømål[9].

Figur 1 Procentdel af udvalgte europæiske havområder, der ikke er undersøgt[10]

Gennem de seneste årtier er der foretaget betydelige investeringer i havobservationssystemer. Disse har først til forbedringer inden for oceanografi og udarbejdelse af vejrprognoser, fordi dataene efterfølgende er anvendt til opstilling af modeller. Der er også sket en forbedring af procedurerne for tilrådighedsstillelse af observationsdata.

Selv om de hydrografiske, geologiske og biologiske forskersamfund, der udfører undersøgelser og opmåling af havbunden i Europa, har taget de første skridt til at integrere deres indsats, kan der stadig gøres mere. Resultatet er ufuldstændig viden om havbundens grundlæggende egenskaber, dvs. at der mangler batymetriske opmålinger i høj opløsning (se figur 1 ovenfor) af næsten halvdelen af havbunden, og at der for en endnu større dels vedkommende mangler kortlægning af havbundens habitater og samfund.

Desuden er dataene for de dele af havbunden, der er blevet målt op, vanskeligt tilgængelige. Forskellige organisationer ligger inde med forskellige sæt havdata. Det kan være tidskrævende og dyrt og at finde ud af, hvem der råder over data, og at opnå tilladelse til at anvende dem. Undersøgelser viser, at det vil sætte skub i udviklingen og skabe større konkurrence, hvis flere data gøres tilgængelige for både den offentlige og den private sektor.

Det anslås, at det ville øge produktiviteten med over 1 mia. EUR om året, hvis de havdata af høj kvalitet, som offentlige organer i EU råder over, blev gjort alment tilgængelige[11]. Dette ville fremme innovation i den blå økonomi ved at gøre oplysninger om processerne i havet og havbundens geologi lettere tilgængelige. De økonomiske fordele ved øget innovation kunne ligge i størrelsesordenen 200-300 mio. EUR om året. Desuden ville let tilgængelige havdata af høj kvalitet lette gennemførelsen af havstrategirammedirektivet[12]. Sådanne data ville også være til støtte for den offentlige og den private sektor i forbindelse med styring af de risici og den usikkerhed, der er forbundet med havet – f.eks. vejret, store transportulykker, havforurening eller tab af kritisk infrastruktur.

Kommissionen har derfor som flagskibsinitiativ etableret en bæredygtig proces, der har til formål at sikre, at havdata er lettilgængelige, indbyrdes kompatible og uden brugsrestriktioner, med det specifikke mål at udvikle et kort i flere opløsninger af hele havbunden og den overliggende vandsøjle i europæiske farvande senest i 2020[13].  Dette opnås ved at:

– forbedre det europæiske havobservations- og havdatanetværk (EMODnet). Dette er en del af EU's initiativ om åbne data[14], og foruden kortlægning af havbunden omfatter det også oplysninger om den overliggende vandsøjles fysiske, kemiske og biologiske egenskaber. Over 100 europæiske organisationer arbejder allerede sammen for at gøre disse data lettere tilgængelige, indbyrdes kompatible og anvendelige for slutbrugerne. Man kan nu få adgang til data gennem en enkelt webportal[15], og der vil fra 2016 foreligge et kort i lav opløsning over havbunden i alle EU-farvande, som efterhånden vil foreligge i højere opløsninger.

– Integrering af datasystemer. Yderligere tre EU-initiativer, nemlig Copernicus' havtjeneste, rammereglerne for indsamling af data om fiskeri[16] og WISE-Marine for miljødata, vil blive integreret i EMODnet ved at anvende fælles standarder såsom Inspire[17] og vil blive bragt i overensstemmelse med principperne i det fælles miljøinformationssystem[18]. Fælles forskningsinfrastrukturer såsom Euro-Argo[19] og det europæiske tværfaglige havbunds- og vandsøjleobservatorium (European Multidisciplinary Seafloor and Water Column Obervatory), som i øjeblikket er ved at blive konsolideret inden for den retlige ramme for det europæiske konsortium for en forskningsinfrastruktur[20] vil også levere data til EMODnet

– lette optagelsen i EMODnet af ikke-fortrolige data, som er indsamlet af private virksomheder, særlig data, der er oplyst som følge af krav om licens og vurderinger af indvirkning på miljøet

– opfordre EU's forskningsprogramkonsortier til at give åben adgang til havdata, herunder gennem EMODnet.

– udvikle en mekanisme til strategisk koordinering af observationssystemer, stikprøveordninger og prioriteter for opmåling for europæiske havområder med finansiering fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Dette vil også bidrage til EU's politik for Arktis[21], f.eks. ved at identificere områder, hvor uvished om vanddybden begrænser søfarten i farvande, der for nylig er blevet isfri.

Samlet set vil denne indsats skabe større forudsætninger for innovation og sætte skub i offentlig og private operatørers investeringer i den blå økonomi.  Indsatsen vil også styrke EU's position i det internationale samarbejde såsom det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS)[22].

Denne meddelelse ledsages på opfordring af Rådet[23] og Parlamentet[24] af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, hvori der redegøres mere detaljeret for de milepæle, der skal nås, og den køreplan, der skal følges i forbindelse med initiativet om viden om havene og kortlægning af havbunden.

3. En informationsplatform for havforskning

Der er gjort bemærkelsesværdige fremskridt, siden Kommissionen vedtog sin europæiske strategi for havforskning og maritim forskning[25] i 2008.  Under det syvende rammeprogram for forskning (2007-2013) bidrog Kommissionen med i gennemsnit 350 mio. EUR om året til havforskning og maritim forskning.

Desuden er der, som figur 2 viser, foretaget omfattende havforskning gennem medlemsstaternes programmer.

Figur 2: Udvalgte medlemsstaters og EU's anslåede udgifter til havforskning (2011) Kilde: JPI Oceans

Under Horisont 2020 vil forskningen fokusere på, hvordan havets ressourcer kan anvendes produktivt og hvordan der kan skabes bæredygtig vækst og beskæftigelse ved hjælp af nye teknologier, samtidig med at det sikres, at kommende generationer også kan nyde godt af disse ressourcer. 

For at udnytte havforskningens tværfaglige aspekt og muligheden for, at opdagelser inden for et område kan finde anvendelse inden for andre, har initiativet Oceans of Tomorrow finansieret 31 projekter med et samlet bidrag fra EU på 195 mio. EUR. I Horisont 2020 fortsættes den tværgående tilgang gennem et ”fokusområde” for blå vækst med et budget på 145 mio. EUR for 2014-2015, hvoraf 8 mio. EUR er øremærket til SMV'er.

Inden for rammerne af Horisont 2020-programmet er der yderligere muligheder for havforskning – på områder som f.eks. fødevaresikkerhed, energi, transport, materialer, informationsteknologi og forskningsinfrastruktur.

For at sikre indbyrdes kompatibilitet mellem medlemsstaternes strategiske forskning og dagsorden for innovation på den ene side og Horisont 2020 på den anden side vil Kommissionen arbejde tæt sammen med det fælles programlægningsinitiativ "Sunde og produktive have og oceaner", som er etableret for at give medlemsstaterne mulighed for at tilpasse deres nationale havforskningsprogrammer til hinanden. Dette vil også forbedre videnbasen og evidensgrundlaget for miljøpolitik, hvilket er et prioriteret mål i det syvende miljøhandlingsprogram[26].

Den private sektor spiller også en vigtig rolle ved at hjælpe Kommissionen med at formulere forskningsbehovene under Horisont 2020 gennem de sektorspecifikke initiativer, der allerede findes, såsom LeaderShip2020, Waterborne Platform (transport ad søvejen), Aquaculture Platform og European Sustainable Shipping Forum (europæisk forum for bæredygtig skibsfart). For yderligere at undersøge muligheden for udvekslingen af idéer og forskningsresultater mellem industrisektorerne, ngo'er og andre interessenter med en fælles interesse i den blå økonomi, vil der blive oprettet et erhvervs- og videnskabsforum for blå økonomi (Blue Economy Business and Science Forum). Forummet mødes for første gang i forbindelse med den europæiske havdag 2015 i Piræus i Grækenland.

Nogle af de problemer, der kan hindre den blå vækst, såsom forsuring af havene, er af global art og kan bedst løses på internationalt plan. Desuden kan visser former for underliggende forskning have gavn af international koordinering. Det internationale samarbejde vil blive intensiveret gennem Horisont 2020 ved at bygge på den nyligt undertegnede Galwayerklæring og ved at iværksætte alliancen mellem Canada, EU og USA for udforskning af Atlanterhavet (Canada-EU-US Atlantic Ocean Research Alliance).

For at gøre nye forskningsmuligheder alment tilgængelige og for at øge synenergieffekten mellem nationalt finansierede forskningsaktiviteter og Horisont 2020 vil Kommissionen bygge på og supplere eksisterende informationssystemer[27] med henblik på at etablere en informationsplatform for havforskning, der omfatter hele Horisont 2020-programmet, og arbejde sammen med medlemsstaterne[28] med henblik på at medtage oplysninger om nationalt finansierede havforskningsprojekter. Denne platform giver adgang til den indsigt, der opnås gennem forskningsprojekter, som kan fremskynde anvendelsen i praksis af nye idéer i industrien. Platformen vil bidrage til at sikre, at den offentlige finansiering af forskning giver valuta for pengene i form af innovation i erhvervslivet.

4. Faglige kvalifikationer til den blå økonomi

Vækst i den blå økonomi vil kræve en arbejdsstyrke, som har passende kvalifikationer, og som er i stand til at anvende de seneste teknologier inden for ingeniørvidenskab og en række andre discipliner.[29] Der er i øjeblikket en kvalifikationskløft, som der skal bygges bro over.

Figuren nedenfor viser kvalifikationskløften i offshorevindindustrien frem til 2030.

Figur 3 Forventet kvalifikationskløft i offshorevindindustrien 2013-2030 (kilde: TPWind survey).

Marie Skłodowska-Curie-aktionerne (MSCA), som navnlig sætter fokus på langsigtet opbygning af forskeres kvalifikationer, er den primære støttemekanisme i Horisont 2020 for menneskelige ressourcer inden for alle områder af forskning og innovation. MSCA kombinerer forskningsekspertise med mobilitet, uddannelse og attraktive karrieremuligheder. For at øge forskernes beskæftigelsesmuligheder og for bedre at tilpasse deres kvalifikationer til arbejdsmarkedets krav, opfordrer MSCA forskerne til at sørge for at blive eksponeret for et ikke-akademisk miljø fra et tidligt tidspunkt i deres karriere. Aktionerne skaber vedvarende samarbejde mellem den akademiske verden og industrien, bl.a. ved at sikre, at en bred vifte af SMV'er deltager i forskernes karriereudvikling. MSCA har en bottom-up-tilgang og er ikke rettet mod noget bestemt videnskabeligt område. I perioden 2007-2013 stillede det program, der gik forud for MSCA, næsten 165 mio. EUR til rådighed for 374 forskningsprojekter om marine og maritime emner (herunder arktisk forskning).  39 af disse projekter omfattede den ikke-akademiske sektor. Det er især bemærkelsesværdigt, at adskillige projekter involverede videnskabeligt samarbejde uden for Europa.

For at fremme mobiliteten skal de EU-foranstaltninger, der tager sigte på at fremme anerkendelsen af færdigheder og kvalifikationer og gøre dem mere gennemskuelige, samt de værktøjer, der er knyttet til disse foranstaltninger, såsom den europæiske referenceramme for kvalifikationer[30], portalen for det europæiske klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (Europass[31]) samt kvalitetsstyrings- og meritoverførselssystemerne tage hensyn til den blå økonomis krav.

Endnu en mulighed for at støtte udviklingen af kvalifikationer i den blå økonomi og et tættere samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner og den private sektor er vidensalliancer, der er en ny ordning under Erasmusprogrammet. Vidensalliancer er strukturerede partnerskaber med deltagelse af relevante aktører fra højere uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, som tager sigte på at fremme innovation i og ved hjælp af de højere uddannelser.

En alliance for sektorkvalifikationer kunne også bidrage til at bygge bro over kløften mellem uddannelsesniveauet og arbejdsmarkedets behov. I 2013 støttede EU på forsøgsbasis fire alliancer for sektorkvalifikationer for at fremme dialogen mellem de forskellige industrisektorer og de organer, der er involveret i at udvikle, akkreditere, gennemføre og evaluere uddannelsessystemer. Alliancerne for sektorkvalifikationer har til formål at levere fælles læseplaner og metoder, som giver de studerende de kvalifikationer, arbejdsmarkedet kræver. Kommissionen opfordrer interessenterne i den blå økonomi til at ansøge om oprettelse af en vidensalliance og en alliance for kvalifikationer i havsektoren  

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og dets videns- og innovationsfællesskaber (VIF) samler de vigtigste aktører fra højere uddannelsesinstitutioner, forskningssamfundet og erhvervslivet for fremme innovation ved hjælp af fuld integration af videnstrekanten. EIT har indtil videre etableret tre VIF'er, der beskæftiger sig med klimaforandringer, bæredygtig energi og ikt-relaterede udfordringer. Inden for rammerne af Horisont 2020 er der planlagt yderligere fem VIF'er på områderne innovation for sund levevis og aktiv aldring, råmaterialer, fremtidens fødevarer, produktion med høj værditilvækst og mobilitet i byerne. Selv om der i øjeblikket ikke er planer om en VIF, der er specifikt rettet mod den blå økonomi, vil Kommissionen undersøge, hvorvidt det kunne være nyttigt at oprette en VIF, som specifikt skal beskæftige sig med den blå økonomi i tiden efter 2020.

5. Konklusion

Innovation kan bidrage til at udvikle den blå økonomi på en måde, som ikke kun sætter skub i væksten og jobskabelsen i EU, men som også fastholder offentlighedens støtte til den erhvervsmæssige anvendelse af havets ressourcer, idet det sikres, at havmiljøet beskyttes. Da vi står i begyndelsen af et århundrede, som i høj grad vil blive påvirket af, hvordan vi forvalter vores have og deres ressourcer, er det vigtigt at tage konkrete skridt til at øge vores kendskab til havene og fremme teknologien, således at vi kan udvikle havenes økonomiske potentiale på en bæredygtig måde.

I denne meddelelse foreslås følgende tiltag:

Tiltag || Tidsplan

Etablering af en bæredygtig proces, der sikrer, at havdata er lettilgængelige, indbyrdes kompatible og uden brugsrestriktioner (bygget op omkring EMODnet, rammen for indsamling af data, Copernicus og WISE-Marine) || Fra 2014 og derefter

Levering af et kort i flere opløsninger af havbunden i samtlige EU-farvande || Januar 2020

Etablering af en informationsplatform, som skal indeholde oplysninger om al havforskning, der foretages inden for rammerne af Horisont 2020-programmet såvel som oplysninger om nationalt finansierede havforskningsprojekter || Før den 31. december 2015

Oprettelse af et erhvervs- og videnskabsforum for blå økonomi || Første møde på den europæiske havdag i 2015

Fremme udviklingen af en alliance for kvalifikationer i havsektoren || 2014-2016

Undersøge muligheden for et videns- og innovationsfællesskab for blå økonomi || 2014-2016

Kommissionen ser frem til Europa-Parlamentets, Rådets og andre institutioners udtalelser om denne meddelelse.

[1]               Blå vækst - mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi  (COM(2012) 494).

[2]               Blue Growth Scenarios and drivers for Sustainable Growth from the Oceans, Seas and Coasts, endelig rapport, indkaldelse af tilbud nr. MARE/2010/01, august 2012.

[3]               Blå energi - Nødvendige foranstaltninger for indfrielse af havenergiens potentiale i de europæiske have frem til 2020 og derefter (COM(2014) 8).

[4]               1999/32/EF som ændret ved 2012/33/EU, I SOx-emissionskontrolområdet  (i EU: Østersøen og Nordsøen) vil svovlindholdet i skibsbrændstoffer blive reduceret fra 1,50 % til 0,10 % fra 2015 og i andre havområder fra 3,50 % til 0,50 % fra 2020.

[5]               Direktiv 2008/56/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet).

[6]               Europa 2020-flagskibsinitiativet "Innovation i EU" (KOM(2010) 546 endelig).

[7]               Europa-Kommissionens pressemeddelelse MEMO/13/393 af 2.5.2013.

[8]               Den årlige vækstundersøgelse 2014 (COM(2013) 800).

[9]               Som krævet i henhold til havstrategirammedirektivet (2008/56/EF) for at opnå en god miljøtilstand og i henhold til andre miljøpolitikker.

[10]             Kilde: Preparatory Actions for European Marine Observation and Data Network (Forberedende foranstaltninger til det europæiske havobservations- og -datanetværk). Service Contract No. "MARE/2009/07 – Seabed Mapping – SI2.563144" (Tjenesteydelseskontrakt nr. MARE/2009/07 — Kortlægning af havbunden — SI2.563144" på grundlag af 6 000 undersøgelser af havbunden, hvoraf ca. 1 000 er multi-beam-undersøgelser i høj opløsning.

[11]             I "Roadmap for Marine Knowledge 2020" (Køreplan for viden om havene 2020), som ledsager denne meddelelse, angives et skøn over fordelene.

[12]             I sin rapport om første runde af gennemførelsen af dette direktiv, som har titlen "Første fase af gennemførelsen af havstrategirammedirektivet (2008/56/EF), Europa-Kommissionens vurdering og vejledning COM(2014) 097", identificerede Kommissionen en række mangler i medlemsstaternes vurdering af deres havområders tilstand.

[13]             Grønbog "Viden om havene 2020 fra kortlægning af havbunden til oceanografiske prognoser", 29. august (COM(2012) 473).

[14]             Åbne data, En drivkraft henimod innovation, vækst og åben forvaltningspraksis (KOM(2011) 882).

[15]             http://emodnet.eu/.

[16]             Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik.

[17]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire).

[18]             EU Shared Environmental Information System Implementation Outlook (SWD(2013) 18).

[19]             En flåde af drivende robotsonder, der anvendes i hele verden.

[20]             Rådets forordning (EF) nr. 723/2009 af 25. juni 2009.

[21]             Udvikling af en EU-politik for den arktiske region: fremskridt siden 2008 og den fremtidige indsats JOIN(2012) 19.

[22]             http://www.earthobservations.org/geoss.shtml.

[23]             Rådets møde i Luxembourg (den integrerede havpolitik og almindelige anliggender) den 24. juni 2013.

[24]             Europa-Parlamentets betænkning om viden om havene 2020: forbedret kortlægning af havbunden til sikring af bæredygtigt fiskeri (2013/2101(INI)), Fiskeriudvalget (ordfører Maria do Céu Patrão Neves).

[25]             En europæisk strategi for havforskning og maritim forskning En sammenhængende ramme for det europæiske forskningsrum til fremme af bæredygtig udnyttelse af havene (KOM(2008) 534).

[26]             Afgørelse nr. 1386/2013.

[27]             Såsom nationale kontaktpunkter og Enterprise Europe-netværket.

[28]             Gennem det fælles programlægningsinitiativ for have.

[29]             Ifølge LeaderShip2020-rapporten fra interessenterne i EU's skibsbygningsindustri har produkternes øgede kompleksitet skabt yderligere behov for højt kvalificeret personale.  En stor del af industrien lider derfor under en udtalt knaphed på kvalificeret personale, hvilket begrænser væksten.

[30]             Den europæiske referenceramme for kvalifikationer fungerer som et oversættelsesværktøj til at gøre det nemmere at forstå nationale kvalifikationer i hele Europa.

[31]             Et initiativ, der har til formål at gøre dine færdigheder og kvalifikationer tydelige og letforståelige.