RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om kvaliteten af de budgetdata, medlemsstaterne indberettede i 2013

INDHOLDSFORTEGNELSE

1........... Baggrund...................................................................................................................... 3

2........... Vigtigste konstateringer vedrørende indberetningen for 2013 af det offentlige underskud og den offentlige gæld.............................................................................................................................. 3

2.1........ Aktualitet, pålidelighed og fuldstændighed................................................................. 3

2.1.1..... Aktualitet...................................................................................................................... 3

2.1.2..... Pålidelighed.................................................................................................................. 4

2.1.3..... Skemaernes fuldstændighed og supplerende oplysninger............................................ 4

2.1.4..... Supplerende skemaer vedrørende finanskrisen............................................................. 6

2.1.5..... Spørgeskema om mellemstatslig långivning................................................................. 6

2.2........ Overholdelse af regnskabsregler og de statistiske datas konsistens............................. 6

2.2.1..... Udveksling af oplysninger og redegørelser.................................................................. 6

2.2.2..... Dialogbesøg og metodologiske besøg.......................................................................... 7

2.2.3..... Særlig rådgivning ydet af Eurostat............................................................................... 8

2.2.4..... Nyere metodologiske spørgsmål................................................................................... 8

2.2.5..... Overensstemmelse med de tilgrundliggende offentlige regnskaber............................. 9

2.3........ Offentliggørelse.......................................................................................................... 10

2.3.1..... Offentliggørelse af overordnede tal og detaljerede indberetningsskemaer................ 10

2.3.2..... Forbehold vedrørende dataenes kvalitet.................................................................... 10

2.3.3..... Ændring af de indberettede data................................................................................ 11

2.3.4..... Offentliggørelse af metadata (oversigter)................................................................... 11

3........... Konklusioner............................................................................................................... 11

1.           Baggrund

Ifølge artikel 8, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 (ændret ved forordning (EF) nr. 679/2010) om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EDP), der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab[1], skal Kommissionen (Eurostat) (i det følgende benævnt "Eurostat") regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om kvaliteten af de faktiske data, der indberettes af medlemsstaterne. I denne årlige rapport gives der en generel vurdering af dataenes aktualitet, pålidelighed, fuldstændighed, overensstemmelse med regnskabsreglerne og konsistens. Den foregående rapport (om indberetningerne for 2012) blev vedtaget af Kommissionen den 20. februar 2013[2].

Eurostat vurderer regelmæssigt kvaliteten af de faktiske data, som medlemsstaterne indberetter, og af de tilgrundliggende offentlige regnskaber udarbejdet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (ENS-95)[3]. Der fokuseres på de faktorer, der forklarer det offentlige underskud/overskud og variationer i den offentlige gæld. Medlemsstaterne indsender disse oplysninger til Eurostat to gange om året. Dette omfatter også supplerende oplysninger som f.eks. spørgeskemaerne vedrørende EDP-indberetningsskemaerne, det supplerende skema vedrørende finanskrisen og bilaterale redegørelser fra medlemsstaterne. Eurostat aflægger også regelmæssige EDP-dialogbesøg for at være i løbende dialog med medlemsstaterne.

Denne rapport tager udgangspunkt i de vigtigste resultater og konstateringer vedrørende medlemsstaternes EDP-indberetninger i 2013 med særlig vægt på den seneste indberetning (i oktober 2013). Når det er relevant, sammenlignes der med indberetningen fra april 2013 og med indberetningerne fra 2012.

2.           Vigtigste konstateringer vedrørende indberetningen for 2013 af det offentlige underskud og den offentlige gæld

2.1.        Aktualitet, pålidelighed og fuldstændighed

2.1.1.     Aktualitet

Medlemsstaterne skal underrette Eurostat om deres forventede og faktiske EDP-data to gange om året inden den 1. april og den 1. oktober[4]. I 2013 dækkede EDP-indberetningerne årene 2009 til 2013. Tallene for 2013 er de af de nationale myndigheder forventede tal, mens tallene for 2009-2012 er de faktiske data (dvs. endelige, næsten endelige, foreløbige eller estimerede tal). I overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2009 vurderer Eurostat de faktiske data, som medlemsstaterne indberetter, men ikke de forventede data.

Indberetningsfristerne overholdes almindeligvis. I 2013 indberettede alle medlemsstater deres faktiske data inden den fastsatte frist for begge EDP-indberetningerne. Kroatien indberettede for første gang i 2013. Hvad angår de forventede data ved indberetningen i oktober 2013 leverede nogle lande forventede data for 2013 senere.

2.1.2.     Pålidelighed

Ændringer mellem indberetningerne i april 2013 og oktober 2013 skyldtes hovedsagelig opdateringer af kildedata og metodologiske ændringer som f.eks. omklassificering af en række transaktioner. Som sædvanlig blev dataene for gælden ændret mindre end dataene for underskuddet mellem april og oktober.

De største ændringer i underskuddet fandt sted i Grækenland og Irland. I Grækenland blev underskuddet nedjusteret mellem EDP-indberetningerne i april og oktober 2013 for 2012, fordi revisionskontrollerede data viste, at der i en række bankafviklingssager var beløb, der kunne inddrives af den græske finansielle stabiliseringsfond (HFSF). I Irland skyldtes faldet i underskuddet for 2009 først og fremmest, at der blev medtaget mere detaljerede balancedata vedrørende offentlige myndigheders underskud/overskud. Stigningen i det irske underskud for 2012 skyldtes, at registreringstidspunktet for salget af en UMTS-licens blev ændret, og at kildedata for skatter, offentlige myndigheders underskud/overskud og det nationale sundhedsvæsen blev opdateret.

De største ændringer i gælden mellem april og oktober blev iagttaget i Tjekkiet, Danmark og Portugal. I Tjekkiet var der en stigning i den indberettede gæld for 2009-2012 som følge af en rettelse i værdiansættelsen af afdækkede gældsinstrumenter i fremmed valuta. I Danmark blev gælden nedjusteret for 2012 som følge af opdaterede kildedata for statslige og kommunale offentlige enheder og sociale kasser og fonde. I Portugal skyldtes stigningen i gælden, at en enhed i sektoren offentlig forvaltning og service i regionen Madeira blev omklassificeret, og at en række forskudsbetalinger fra et offentligt selskab til staten blev omklassificeret til lån.

For Estland var der mellem april og oktober betydelige ændringer i BNP for 2009, 2011 og 2012 og for Luxembourg for 2009 og 2012.

Med hensyn til ændringer foretaget inden for indberetningsperioden reviderede de fleste medlemsstater de tal, de havde indberettet, efter den første indberetning i oktober 2013. Eurostat modtog 30 reviderede indberetninger fra 18 lande, mens 24 lande indsendte 46 reviderede indberetninger i april 2013. Medlemsstaterne indsendte de fleste af de reviderede indberetninger efter at have modtaget kommentarer, tekniske spørgsmål eller bemærkninger fra Eurostat, og de reviderede indberetninger vedrørte supplering af manglende data, rettelse af tekniske fejl, interne uoverensstemmelser, tilpasninger i indberetningsskemaerne eller det tilhørende spørgeskema eller uhensigtsmæssig registrering i skemaerne.

I indberetningerne fra 2013 medførte de reviderede indberetninger inden for indberetningsperioden ikke større ændringer i det underskuds- og gældsniveau, som medlemsstaterne oprindeligt havde indberettet, undtagen i indberetningen fra oktober, hvor underskuddet i indberetningsperioden blev ændret med over +0,2 procentpoint af BNP for Kroatien og Irland.

2.1.3.     Skemaernes fuldstændighed og supplerende oplysninger

Det er lovpligtigt at udfylde indberetningsskemaerne, og det er nødvendigt, hvis Eurostat skal vurdere datakvaliteten på en passende måde. Det er i artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2009 (som ændret) fastsat, at medlemsstaterne skal give Eurostat relevante statistiske oplysninger, hvilket "(…) omfatter især:

a)       data fra nationalregnskaber

b)       oversigter

c)       skemaer til indberetning af data vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

d)       yderligere spørgeskemaer og præciseringer i forbindelse med indberetningerne."

Der er fire centrale EDP-indberetningsskemaer. Det er lovpligtigt at udfylde EDP-skema 1-3, mens indberetning af EDP-skema 4 blev vedtaget af medlemsstaterne[5]. Skema 1 og 2A (statslig forvaltning og service) dækker årene 2009 til 2013, mens de øvrige skemaer dækker årene 2009 til 2012[6].

De fleste medlemsstater udfyldte alle EDP-indberetningsskemaerne[7]. Alle medlemsstater gav i forbindelse med EDP-indberetningsskema 2 fra oktober 2013 oplysninger om sammenhængen mellem de offentlige budgetters saldo og det offentlige underskud/overskud for alle delsektorer. I Det Forenede Kongerige anses de offentlige budgetters saldo for at være på ENS-95-basis. Derfor indberettes der meget få justeringer med henblik på at ændre de offentlige budgetters saldo til underskud/overskud i overensstemmelse med ENS. En række andre lande indberettede også kun et begrænset antal korrektionsposter.

Hvad angår EDP-skema 3 leverede ikke alle medlemsstater samtlige underopdelinger. Navnlig blev de krævede oplysninger vedrørende "lån" og "aktiver" ikke altid indberettet. Dertil kommer, at nogle få lande har det med at indberette statistiske afvigelser, der er lig med nul, hvilket normalt betyder, at afvigelserne fejlagtigt er registreret under "andre forfaldne ikke-betalte mellemværender".

Selv om der er sket forbedringer i nogle medlemsstater, er EDP-skema 4's dækning i mange tilfælde stadig mangelfuld. Navnlig er der flere lande, der ikke forelægger fuldstændige data for beholdningen af passiver i forbindelse med handelskreditter og forudbetalinger.

EDP-skemaernes fuldstændighed kan stadig forbedres. De resterende problemer forventes dog at have ringe indvirkning på datakvaliteten.

Alle medlemsstaterne besvarede spørgeskemaet vedrørende indberetningsskemaerne[8]. Selv om besvarelsernes dækning og kvalitet fortsat er blevet forbedret i forhold til tidligere år, skal der stadig gøres fremskridt, da nogle lande ikke gav alle de oplysninger, som krævedes i spørgeskemaet. Dette gælder især for data om den offentlige sektors fordringer og gældseftergivelser, underopdelingerne af andre forfaldne ikke-betalte mellemværender, registreringen af statsgarantier (hovedsagelig dækningen af delsektoren offentlig forvaltning og service på delstatsniveau) og data om kapitaltilførsler.

2.1.4.     Supplerende skemaer vedrørende finanskrisen

Eurostat har siden den 15. juli 2009 indsamlet data om finanskrisen i et supplerende skema. Del 1 af det supplerende skema vedrører data om transaktioner, der registreres på den offentlige sektors indtægts-/udgiftskonto og har en konkret indflydelse på det offentlige underskud/overskud. Del 2 af det supplerende skema vedrører data om beholdninger af finansielle aktiver og passiver, der er opstået i forbindelse med støtte til finansielle institutioner. Der sondres mellem aktiviteter, der faktisk har bidraget til det offentliges passiver (indgår i den offentlige gæld), og aktiviteter, der potentielt kan bidrage til det offentliges passiver i fremtiden, men som på det givne tidspunkt betragtes som betinget af fremtidige begivenheder (indgår ikke i den offentlige gæld). Disse skemaer viser statslige indgreb, som er direkte relateret til støtte til finansielle institutioner. Støtteforanstaltninger til ikke-finansielle institutioner eller generelle økonomiske støtteforanstaltninger er ikke medtaget.

Dataene indsamlet i 2013 vedrørte perioden 2007 til 2012. Alle medlemsstater på nær otte (Bulgarien, Estland, Kroatien, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet og Tjekkiet) indberettede statslige indgreb i sammenhæng med finanskrisen i perioden 2007-2012. Eurostat har parallelt med sine EDP-pressemeddelelser offentliggjort materiale, hvor disse data analyseres[9].

2.1.5.     Spørgeskema om mellemstatslig långivning

Medlemsstaterne leverer også data om mellemstatslig långivning sædvanligvis i sammenhæng med programmerne. EDP-pressemeddelelsen indbefatter disse oplysninger samt oplysninger om mellemstatslig långivning i sammenhæng med den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF), der gør det muligt at analysere lån, som medlemsstaterne yder til støtte for andre medlemsstater (i 2012 hovedsagelig til Grækenland, Irland og Portugal).

Denne form for mellemstatslig långivning i sammenhæng med EFSF tog i væsentlig grad til i forbindelse med finanskrisen. Den trækkes fra ved beregningen af EU-28-og euroområdeaggregaterne efter Maastrichtkriterierne[10], da begge vises på konsolideret basis. Som følge af denne konsolidering er EU-28- og euroområdeaggregaterne ikke den aritmetiske sum af medlemsstaternes gæld (dvs. for at undgå dobbelttælling indgår ovennævnte mellemstatslige långivning ikke).

De tal, der blev indberettet for 2011 og 2012 for medlemsstaterne, indbefatter således beløbene i tilknytning til EFSF.

2.2.        Overholdelse af regnskabsregler og de statistiske datas konsistens

2.2.1.     Udveksling af oplysninger og redegørelser

I indberetningsperioden (mellem indberetningsfristen den 1. oktober og offentliggørelsesdatoen den 21. oktober 2013) tog Eurostat kontakt til de nationale statistikmyndigheder i alle medlemsstaterne for at anmode om yderligere oplysninger og præcisering af, hvordan regnskabsreglerne er blevet anvendt i forbindelse med bestemte transaktioner. Denne proces indebar flere runder korrespondance mellem Eurostat og de nationale myndigheder. Den første runde anmodninger om præcisering blev sendt til alle lande inden den 4. oktober. Den næste runde anmodninger blev sendt til 23 lande, og den tredje runde til elleve lande. En fjerde runde blev sendt til fire medlemsstater. For nogle landes vedkommende anmodede Eurostat om reviderede indberetningsskemaer[11].

2.2.2.     Dialogbesøg og metodologiske besøg

Der er i forordning (EF) nr. 479/2009 (som ændret) fastsat bestemmelser om dialogbesøg og metodologiske besøg. Der aflægges regelmæssigt dialogbesøg, herunder de såkaldte "opstrømsdialogbesøg"[12], i medlemsstaterne, hvor formålet er at gennemgå de indberettede data, undersøge metodologispørgsmål, drøfte de statistiske kilder og vurdere overholdelsen af de relevante regnskabsregler, f.eks. afgrænsning af den offentlige sektor, registreringstidspunktet og klassificering af offentlige transaktioner og forpligtelser.

Hvis der tages et særligt vigtigt spørgsmål op med medlemsstaten, som kun kan løses med et fysisk møde med de berørte myndigheder, aflægges der et ad hoc-besøg i medlemsstaten, som led i en afkortet procedure.

I 2013 aflagde Eurostat følgende EDP-dialogbesøg: Spanien (24.-25. januar), Det Forenede Kongerige (24.-25. januar), Italien (4.-5. februar), Estland (27.-28. februar), Polen (6.-8. marts, opstrømsdialogbesøg), Grækenland (20.-21. marts), Luxembourg (15. maj), Sverige (4.-5. juni), Tyskland (18.-21. juni og 22.-25. oktober, opstrømsdialogbesøg), Rumænien (19.-20. juni), Polen (8.-9. juli), Rumænien (28.-30. august, opstrømsdialogbesøg - opfølgning), Slovenien (12.-13. september), Grækenland (24.-25. september), Finland (18.-19. november), Nederlandene (26. november), Slovenien (27.-29. november, opstrømsdialogbesøg) og Slovakiet (28.-29. november). Endvidere blev der i 2013 aflagt ad hoc-besøg i Kroatien den 14.-15. marts og i Spanien den 20.-21. marts og den 26.-27. september. Eurostat aflagde i 2013 et besøg forud for indførelsen af euroen i Letland den 8.-9. april og et førtiltrædelsesbesøg i Kroatien den 26.-27. juni.

Nogle af de tilbagevendende emner, som blev drøftet ved besøgene, var bl.a. klassificeringen af enheder inden og uden for den offentlige sektor (f.eks. offentlig transport, offentlige selskaber, tv og radio, hospitaler og universiteter), kapitaltilførsler, offentlig-private partnerskaber, tilskud over EU-budgettet, registrering af garantier og generel kvalitetsstyring af opstrømsdatastrømme. De endelige resultater af hvert dialogbesøg, herunder en beskrivelse af de aftalte aktionspunkter, og status for besøget sendes til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og offentliggøres på Eurostats websted. Gennemførelsen af disse aktionspunkter forbedrer med tiden datakvaliteten.

Metodologiske besøg finder normalt kun sted, når Eurostat konstaterer betydelige risici eller problemer i forbindelse med dataenes kvalitet, navnlig hvad angår anvendte metoder, begreber eller klassificeringer. Der blev ikke foretaget nogen metodologiske besøg i 2013.

2.2.3.     Særlig rådgivning ydet af Eurostat

Medlemsstaterne spørger regelmæssigt Eurostat til råds om forskellige nationalregnskabstekniske spørgsmål vedrørende fremtidige eller allerede gennemførte transaktioner. Eurostat yder rådgivning i overensstemmelse med de eksisterende retningslinjer. I overensstemmelse med princippet om åbenhed i forordning (EF) nr. 479/2009 (som ændret) offentliggør Eurostat sine råd[13], medmindre den pågældende medlemsstat gør indsigelse. I 2013 offentliggjorde Eurostat følgende råd: den regnskabsmæssige behandling af Bank of Englands Asset Purchase Facility Fund (BEAPFF) og strømme mellem Bank of England og HM Treasury i Det Forenede Kongerige, den statistiske behandling af salg af en koncession før privatisering i Portugal, rekapitalisering af Dexia Group i Belgien, klassificeringen af Sociedad de activos de Restructuracion (SAREB) i Spanien, registreringen af finansielle korrektioner i forbindelse med EU-fonde i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1083/2006, artikel 100, stk. 1, i Rumænien, den statistiske behandling af den 15 år lange koncession af mobiltelefonspektret i Ungarn, behandlingen af LAK Invests transaktion vedrørende fast ejendom i regionen Flandern i Belgien, registreringen af IABF's garantigebyr i Nederlandene, behandlingen af tilbagebetalt skat, tvangsbøder og mellemliggende betalinger i Her Majesty's Revenue and Customs' (HMRC) skattesag i Det Forenede Kongerige, registreringen af eftergivelse af gæld i forbindelse med sanktioner og bøder, der skulle betales af CFR Cai Ferate til private energileverandører, i Rumænien og den statistiske klassificering af MyCSP Ltd. i Det Forenede Kongerige.

2.2.4.     Nyere metodologiske spørgsmål

Som sædvanlig vurderede Eurostat den korrekte anvendelse af reglerne i ENS-95 navnlig i lyset af sine seneste beslutninger i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2009. Disse beslutninger indgår i Manual on Government Deficit and Debt (MGDD), hvis seneste udgave blev offentliggjort i februar 2013[14]. I den nye version er der tre nye kapitler, som var genstand for høring af Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB): europæiske enheder forbundet med euroområdets statsgældskrise (EFSF og ESM), lavt forrentede lån og salg af lavt forrentede statslån til tredjeparter og tilladelser til emissionshandler. Der blev også foretaget en række mindre præciseringer i andre kapitler i MGDD.

Efter det seneste (fjerde) møde i juli 2013 i taskforcen, der beskæftiger sig med "tilpasningen" af den nuværende MGDD til det nye ENS-2010, blev et udkast til MGDD, som er tilpasset til metodologien i ENS-2010, færdiggjort og sendt til medlemsstaterne i august 2013.

Eurostat offentliggjorde i januar 2013 sin beslutning "The statistical recording of low interest rate loans"[15] og ligeledes beslutningen "Statistical classification of the European Stability Mechanism"[16], efter at ESM's sidste elementer var blevet kendt.

Eurostat offentliggjorde i marts 2013 sin beslutning "Clarification of the criteria for the recording of government capital injections into banks"[17], fordi der var behov for en yderligere præcisering af kriterierne vedrørende klassificering af kapitaltilførsler til banker, navnlig for enheder, der forlader markedet.

Eurostat offentliggjorde i juli 2013 sin beslutning om indførelsen af "Supplement on contingent liabilities and potential obligations to the EDP related questionnaire"[18]. Det nye spørgeskema omfatter tabeller over garantier, ikke-balanceførte offentlig-private partnerskaber og misligeholdte lån og blev indført inden for rammerne af Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer[19]. Eurostat vil offentliggøre de første data i januar 2015 sammen med data om de samlede forpligtelser for offentligt kontrollerede enheder, der er klassificeret uden for den offentlige sektor.

Eurostat offentliggjorde i november 2013 efter en ikke entydig CMFB-høring sin beslutning "Unbalanced transfers of pension obligations to the government under ESA 2010".

Siden januar 2013 har Eurostat haft dokumentet "Inventory of EDP processes" på sit websted. Formålet med dokumentet er at beskrive, hvilke procedurer og principper Eurostat anvender i processen med at verificere EDP-dataene.

2.2.5.     Overensstemmelse med de tilgrundliggende offentlige regnskaber

Indberetningsfristerne, som ved forordning (EF) nr. 479/2009 (som ændret) er fastsat til den 1. april og den 1. oktober, blev indført for at sikre overensstemmelse med de tilgrundliggende årlige og kvartårlige regnskaber for den offentlige sektor som meddelt i forskellige ENS-95-indberetninger til Eurostat. Eurostat analyserer systematisk indberetningernes overensstemmelse med de tilgrundliggende regnskaber for den offentlige sektor. Eksempelvis bør de samlede udgifts- og indtægtsbeløb være i overensstemmelse med de indberettede underskud.

EDP-dataenes overensstemmelse med de indberettede ENS-95-regnskaber for den offentlige sektor er blevet forbedret i de senere år, selv om den stadig er bedre for ikke-finansielle data end for finansielle data. I indberetningen fra oktober 2013 var der overensstemmelse mellem EDP-tallene og ENS-skemaerne 2 og 25 (både på årlig og kvartårlig basis) for de ikke-finansielle data og den kvartårlige offentlige gæld (ENS-skema 28). Der er dog stadig behov for en yderligere indsats i medlemsstaterne for at sikre overensstemmelse mellem EDP- og ENS-skemaerne for så vidt angår finansielle data. Der var betydelige uoverensstemmelser mellem EDP-dataene og de finansielle kvartalsregnskaber i indberetningerne fra oktober 2013 fra seks medlemsstater og uoverensstemmelser mellem EDP-data og de finansielle årsregnskaber i henhold til ENS med hensyn til beholdningen af passiver i forbindelse med handelskreditter og forudbetalinger for over en tredjedel af medlemsstaterne.

2.3.        Offentliggørelse

2.3.1.     Offentliggørelse af overordnede tal og detaljerede indberetningsskemaer

I artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2009 (som ændret) hedder det: "Kommissionen (Eurostat) fremlægger dataene om det faktiske offentlige underskud og den faktiske offentlige gæld med henblik på anvendelsen af protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud senest tre uger efter udløbet af indberetningsfristerne […]. Fremlæggelsen af dataene sker ved offentliggørelse."

Tallene for det offentlige underskud og den offentlige gæld blev offentliggjort den 22. april[20] og 21. oktober[21] 2013 sammen med samtlige indberetningsskemaer, som medlemsstaterne havde indsendt. Siden februar 2012 har Eurostat regelmæssigt udsendt en pressemeddelelse om gælden efter Maastrichtkriterierne på kvartalsbasis, ca. T+115 dage. Siden februar 2012 har Eurostat offentliggjort et "Statistics in Focus" om det kvartårlige offentlige underskud.

På Eurostats hjemmeside offentliggøres også de årlige og kvartårlige statistikker over offentlige finanser, som ligger til grund for EDP-dataene, tillige med oplysninger om stock-flow-tilpasning[22]. Eurostat offentliggør også medlemsstaternes oplysninger om statslige indgreb i sammenhæng med finanskrisen[23] og dataene om mellemstatslig långivning. Eurostat offentliggør også materiale om beholdningen af passiver i forbindelse med handelskreditter og forudbetalinger[24].

Ifølge forordning (EF) nr. 479/2009 (som ændret) skal medlemsstaterne offentliggøre deres faktiske data om underskud og gæld. Alle medlemsstater offentliggør data om underskud og gæld på nationalt plan. De fleste medlemsstater har indberettet til Eurostat, at de offentliggør alle deres indberetningsskemaer. Fem medlemsstater offentliggør kun nogle af indberetningsskemaerne, og en medlemsstat, Frankrig, offentliggør ikke EDP-skemaer på nationalt plan.

2.3.2.     Forbehold vedrørende dataenes kvalitet

Eurostat tog forbehold vedrørende de data, der blev indberettet i EDP-indberetningen for oktober 2013 i en medlemsstat.

Østrig: Eurostat har udtrykt forbehold for kvaliteten af de data, som Østrig har indgivet, på grund af usikkerheden i forbindelse med de virkninger, konklusionerne i forbundsrevisionskontorets rapport om delstaten Salzburg, som blev offentliggjort den 9. oktober 2013, vil få for statistikkerne. Rapporten afslørede mangler med hensyn til budgetforvaltningen i delstaten Salzburg og fuldstændigheden af dens regnskaber. Revisionens statistiske konsekvenser for data vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er ved at blive undersøgt af Østrigs statistiske kontor i samarbejde med Eurostat for at klarlægge de nøjagtige virkninger for 2012 samt foregående år. Det vil sandsynligvis føre til en opjustering af den offentlige gæld på op til en halv procent af BNP samt flere mindre justeringer af det offentlige underskud afhængigt af de oplysninger, der foreligger på nuværende tidspunkt.

2.3.3.     Ændring af de indberettede data

Eurostat ændrede ikke de data, som medlemsstaterne indberettede i EDP-indberetningerne for april og oktober 2013.

2.3.4.     Offentliggørelse af metadata (oversigter[25])

Det fremgår af forordning (EF) nr. 479/2009 (som ændret), at EDP-oversigterne er blandt de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skal levere, for at Eurostat kan kontrollere overensstemmelsen med ENS-95-reglerne. Desuden er det heri fastsat, at offentliggørelse af disse oversigter i medlemsstaterne er obligatorisk. Eurostat har offentliggjort alle medlemsstaternes opgørelser undtagen den for Kroatien, som blev medlem af EU den 1. juli 2013. Alle medlemsstater undtagen Luxembourg og Nederlandene oplyste, at de har offentliggjort deres EDP-oversigter nationalt.

Eurostat indførte i 2012 et nyt format for EDP-oversigterne, som indebærer en række strukturelle ændringer og kræver mere detaljerede oplysninger (f.eks. med hensyn til proceduren for udarbejdelse, afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service, særlige transaktioner, kvalitetsstyring og opstrømsdatakilder). Eurostat offentliggør de nye EDP-oversigter ved udgangen af 2013.

3.           Konklusioner

Eurostat anerkender de generelle forbedringer i de indberettede datas konsistens og fuldstændighed. Der er dog stadig problemer, og medlemsstaterne bør gøre en større indsats for at forbedre dækningen og kvaliteten af de indberettede handelskreditter og fuldstændigheden af data på regionalt eller lokalt niveau. Dette er navnlig tilfældet for Belgien, Danmark, Tyskland, Irland, Grækenland, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Malta, Nederlandene, Østrig og Det Forenede Kongerige.

Eurostat tog forbehold vedrørende de data, der blev indberettet i EDP-indberetningen for oktober 2013 for Østrig.

Alt i alt konkluderer Eurostat, at kvaliteten af indberetningen af budgetdata igen blev forbedret i 2013. Generelt har medlemsstaterne leveret bedre oplysninger både i EDP-indberetningsskemaerne og i andre statistiske indberetninger.

[1]               EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1.

[2]               COM(2013) 88 final.

[3]               EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1.

[4]               Artikel 3, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 479/2009 (som ændret).

[5]               Se erklæringerne til Rådets mødeprotokol af 22. november 1993: https://webgate.ec.europa.eu/fpfis/mwikis/gfs/images/e/e7/Statements_9817.en93.pdf.

[6]               Fremlæggelse af forventede data i andre EDP-skemaer end skema 1 og 2A kræves ikke eksplicit i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 (som ændret).

[7]               Medlemsstaternes EDP-indberetningsskemaer findes på Eurostats websted. Se: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/government_finance_statistics/excessive_deficit/edp_notification_tables.

[8]               Spørgeskemaet omfatter tretten dele, hvor der anmodes om kvantitative og undertiden kvalitative oplysninger inden for flere områder, bl.a. transaktioner i forbindelse med skatter og bidrag til sociale ordninger, EU, afholdelse af militærudgifter, statsgarantier, gældseftergivelser, offentlige kapitaltilførsler til offentlige selskaber, offentlig-private partnerskaber osv.

[9]               Se: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/government_finance_statistics/documents/Background_note_fin_crisis_Oct_2013_final.pdf.

[10]             Ifølge protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til EF-traktaten, er den offentlige gæld hele den offentlige sektors konsoliderede bruttogæld, der er udstående ved årets afslutning (til pålydende værdi). I henhold til forordning (EF) nr. 479/2009 (som ændret) indbefatter den følgende kategorier: sedler og mønter samt indskud (AF.2), værdipapirer undtagen aktier (AF.3) ekskl. finansielle derivater (AF.34) og lån (AF.4).

[11]             Se afsnit 2.1.

[12]             Mens formålet med standarddialogbesøg er at gennemgå de indberettede data og kilder, undersøge metodologispørgsmål og vurdere overholdelsen af regnskabsreglerne, er målet med opstrømsbesøgene at gennemgå kvaliteten af primære kilder til offentlige regnskabsdata og indberetningsprocessen.

[13]             Se: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/government_finance_statistics/methodology/advice_member_states.

[14]             Se: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/product_details/publication?p_product_code=KS-RA-13-001.

[15]             Se: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/government_finance_statistics/documents/ESTAT-decision-low_inter_rate_loans-annex_2013-01-16.pdf.

[16]             Se: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/government_finance_statistics/documents/Eurostat_Decision_on_ESM.pdf.

[17]             Se: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/government_finance_statistics/documents/ESTAT-decision-Criteria_for_classif_of_gov_capital_injec.pdf.

[18]             Se: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/government_finance_statistics/documents/ESTAT_decision-Suppl_on_conting_liab_EDP_Q.pdf.

[19]             EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.

[20]             Se:http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_PUBLIC/2-22042013-AP/EN/2-22042013-AP-EN.PDF.

[21]             Se:http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_PUBLIC/2-21102013-AP/EN/2-21102013-AP-EN.PDF.

[22]             Se: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/product_details/publication?p_product_code=STOCK_FLOW_2013_OCT.

[23]             Se: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/government_finance_statistics/documents/Background_note_fin_crisis_Oct_2013_final.pdf.

[24]             Se: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/government_finance_statistics/documents/Note_on_AF.71L-Oct_2013.pdf.

[25]             Oversigter over metoder, procedurer og kilder, der er anvendt til at indsamle data om det faktiske underskud og den faktiske gæld og de tilgrundliggende offentlige regnskaber.