7.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 174/50

Ordfører

Paul Lindquist (SE/PPE), borgmester i Lidingö Kommune

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om søfarende og om ændring af direktiv 2008/94/EF, 2009/38/EF, 2002/14/EF, 98/59/EF og 2001/23/EF

COM(2013) 798 final

1.

glæder sig over, at Kommissionen har taget initiativ til at gennemgå særreglerne i forbindelse med anvendelsesområdet for visse arbejdsretlige direktiver for så vidt angår søfarende, og er overvejende positiv over for direktivforslaget.

2.

Regionsudvalget konstaterer, at en velfungerende søfartssektor og et velfungerende arbejdsmarked for søfarende har stor betydning for navnlig de kystnære regioner og de mennesker, som bor der;

3.

understreger vigtigheden af, at regler om beskyttelse af arbejdstagerne, som har tilknytning til artikel 151 i EUF-traktaten, i videst muligt omfang gælder på samme måde for alle kategorier af arbejdstagere i medlemsstaterne, samt at der gælder de samme spilleregler for søfartssektoren i hele EU, uanset i hvilken medlemsstat en virksomhed udøver sine aktiviteter;

4.

mener, at hvis enkelte medlemsstater skal kunne fravige regler om arbejdstagerbeskyttelse, der er en del af EU-lovgivningen, skal der kunne anføres tungtvejende og konkrete grunde for det med udgangspunkt i den pågældende sektors særlige vilkår;

5.

finder, at kravet om ligebehandling af arbejdstagerne bør veje særlig tungt, når det drejer sig om rettigheder, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette omfatter, som anført af Kommissionen, retten til information og høring samt retten til retfærdige og rimelige arbejdsforhold;

6.

mener, at et vigtigt aspekt ved bedømmelsen af, om en sådan fritagelsesmulighed kan anses for at være berettiget, er, i hvilken udstrækning medlemsstaterne har udnyttet denne mulighed, og hvilken betydning dette bl.a. i konkurrencemæssig henseende har haft for søfartssektoren i de medlemsstater, som har valgt at gennemføre direktivet på en sådan måde, at reglerne også finder anvendelse for søfarende;

7.

konstaterer, at ingen medlemsstater har berettet om nogen mærkbare negative virkninger i forhold til eksempelvis udflagning og det generelle omkostningsniveau, som følge af at der er blevet anvendt de samme regler for søfarende som for arbejdstagere i land. Der er heller ingen af de medlemsstater, der har afstået fra at udelukke søfarende fra anvendelsesområdet for reglerne om information og høring og andre bestemmelser om beskyttelse af arbejdstagere i de pågældende direktiver, der har peget på nogen ulemper i konkurrencemæssig henseende i forhold til EU-lande, som har gjort brug af en eller flere udelukkelser;

8.

påpeger, at eftersom kun nogle af medlemsstaterne har udnyttet mulighederne for udelukkelse eller fravigelse fra direktivernes regler om information og høring, gælder der forskellige regler for arbejdsgivere i søfartssektoren, afhængigt af under hvilken medlemsstats flag et fartøj sejler;

9.

mener, at der også fremover bør tages hensyn til de særlige omstændigheder, som gælder for søfarten sammenlignet med virksomheder på land. Det gælder ikke mindst, når det i praksis som følge af de særlige vilkår, aktiviteten er underlagt, er vanskeligt at anvende en ufravigelig bestemmelse om beskyttelse af arbejdstagerne fuldt ud. Desuden kan anvendelse af en sådan bestemmelse medføre negative konsekvenser i konkurrencemæssig henseende for europæiske virksomheder;

10.

peger på ILO's havkonvention fra 2006, som trådte i kraft den 30. august 2013, og som siden er blevet ratificeret af et stort antal lande. EU har ved direktiv 2009/13/EF gennemført den aftale om konventionen, som blev indgået mellem arbejdsmarkedets parter inden for søfartssektoren på EU-niveau. Direktivet indebærer, at der er blevet fastsat en overordnet minimumsstandard for arbejds- og ansættelsesvilkår til søs, og at der er blevet skabt grundlag for fælles spilleregler inden for søfartssektoren som helhed. De direktiver, som Kommissionen foreslår at ændre, går dog videre end konventionen og indeholder flere regler om beskyttelse af arbejdstagerne.

11.

Regionsudvalget konstaterer, at en udnyttelse af muligheden for fritagelse for beskyttelsesbestemmelserne i direktiv 2008/94/EF for fiskere, som aflønnes separat, indebærer, at denne kategori af arbejdstagere ikke nyder godt af samme ret til løngaranti som andre arbejdstagere i medlemsstaten. Udvalget mener ikke, at en sådan forskelsbehandling kan anses for at være begrundet i sektorens særlige vilkår, og derfor bør muligheden herfor fjernes;

12.

påpeger, at arbejdstagernes ret til information og høring ifølge Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er en grundlæggende rettighed. Udvalget mener derfor, at der bør stilles høje krav til begrundelsen for at udelukke visse kategorier af arbejdstagere fra de rettigheder, som andre arbejdstagere ifølge EU-lovgivningen har på dette område;

13.

er enig med Kommissionen i, at der bl.a. på baggrund af den udvikling, der er sket inden for kommunikationsteknologien, ikke kan anses at foreligge nogen praktiske hindringer, som i sig selv kan begrunde en fritagelse fra at anvende de samme regler om information og høring for søfarende;

14.

deler Kommissionens synspunkt om, at mulighederne for udelukkelse henholdsvis muligheden for særløsninger, når det gælder retten til information og høring af søfarende, bør afskaffes i de pågældende direktiver;

15.

mener, at en særlig situation gør sig gældende for søfart, når det handler om beskyttelse af arbejdstagere ved en overførsel af virksomhed og ved kollektive afskedigelser. Handel med fartøjer udgør ofte en integreret del at selve virksomheden, og det er normal praksis på det internationale marked, at fartøjer købes og sælges uden besætning;

16.

bemærker, at både arbejdsgiversiden og flere medlemsstater har peget på, at en obligatorisk anvendelse af de beskyttelsesregler, der følger af direktiv 2001/23/EF og 98/59/EF, ville indebære øgede omkostninger for søfarten og konkurrencemæssige ulemper i forhold til virksomheder uden for EU, særligt når det drejer sig om handel med fartøjer som led i bedriftens aktiviteter. Der er også blevet gjort opmærksom på, at anvendelse af beskyttelsesbestemmelserne rent praktisk ville indebære store vanskeligheder;

17.

mener, at indvendingerne om risikoen for konkurrencemæssige ulemper for virksomheder i EU bør tages alvorligt. Det gælder også, selv om de medlemsstater, der har ladet søfarende være omfattet af direktivets beskyttelsesbestemmelser, ikke har berettet om nogen mærkbart negative konsekvenser i konkurrencemæssig henseende. Det er de enkelte medlemsstater, som hver især bedst selv kan bedømme konsekvenserne af en obligatorisk anvendelse af en given regel med udgangspunkt i den praksis og de traditioner, som er fremherskende i søfartssektoren i de pågældende lande;

18.

mener, at det også fremover bør overlades til de respektive medlemsstater — ud fra de gældende regionale forudsætninger — at afgøre, om de beskyttelsesregler, som ud over retten til information og høring gælder ved en overførsel af virksomhed og ved kollektive afskedigelser, bør anvendes for søfarende, og i hvilken udstrækning dette bør ske;

19.

er enig med Kommissionen i, at mulighederne for udelukkelse i direktiv 2001/23/EF og 98/59/EF bør begrænses til situationer, hvor en virksomhedsoverførsel udelukkende består i, at der finder et salg af et fartøj sted, eller der sker en kollektiv afskedigelse som følge af et forestående salg af et eller flere fartøjer. For så vidt angår direktivet om kollektive afskedigelser er udvalget også enig med Kommissionen i, at der udelukkende skal kunne tillades fravigelse med hensyn til længden af den såkaldte afkølingsperiode;

20.

sætter spørgsmålstegn ved forslaget om ændring af direktiv 98/59/EF, når det gælder henvisningen til begrebet overførsel i direktiv 2001/23/EF. Udvalget finder ikke, at der er nogen grund til at gøre muligheden for fravigelse af bestemmelserne om »afkølingsperioden« i direktiv 98/59/EF betinget af, at et salg af et fartøj udgør en virksomhedsoverførsel i den i direktiv 2001/23/EF anvendte betydning. En sådan anvendelse ville desuden føre til en betydelig juridisk usikkerhed, da det ofte er svært at bedømme på forhånd, hvorvidt der foreligger en virksomhedsoverførsel efter betydningen i direktiv 2001/23/EF;

21.

noterer sig den relativt lange overgangsperiode i forslagets artikel 8. Eftersom forslaget handler om anvendelsen af regler om beskyttelse af arbejdstagerne, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, bør det i forbindelse med det fortsatte arbejde med forslaget overvejes, om ikke overgangsperioden kan forkortes.

22.

Regionsudvalget påpeger, at de direktiver, som Kommissionens forslag vedrører, har til formål at harmonisere visse regler om arbejdstagerbeskyttelse inden for EU og skabe forudsætninger for konkurrence på lige vilkår for virksomheder inden for Unionen. Der kan kun ændres i direktiverne på EU-niveau. Udvalget mener, at de foreslåede ændringer er i tråd med såvel nærhedsprincippet som proportionalitetsprincippet.