(1)

Rådets direktiv 90/314/EØF (3), giver forbrugerne en række vigtige rettigheder med hensyn til pakkerejser, særligt med hensyn til krav om information, de erhvervsdrivendes ansvar for gennemførelse af pakkerejsen i overensstemmelse med aftalen og beskyttelse mod en rejsearrangørs eller formidlers insolvens eller konkurs. Det er imidlertid nødvendigt at tilpasse reglerne i lovgivningen til udviklingen på markedet, så de bliver mere hensigtsmæssige af hensyn til det indre marked, der fjernes visse tvetydigheder, og den manglende regulering af visse forhold udbedres.

(2)

Turismen spiller en væsentlig rolle i EU's Unionens økonomier, og pakkerejser , pakkeferier og pakketure (»pakkerejser«) udgør en væsentlig andel af markedet for turisme. Rejsemarkedet er undergået væsentlige forandringer siden vedtagelsen af direktiv 90/314/EØF. Ved siden af de traditionelle distributionskanaler har internettet fået stigende betydning med hensyn til at udbyde rejseydelser. Rejseydelser sammensættes ikke alene i form af traditionelle pakkerejser, der er arrangeret på forhånd, men sammensættes ofte tilpasset kundens behov. Mange af disse rejseprodukter befinder sig i en juridisk gråzone eller er klart ikke omfattet af direktiv 90/314/EØF. Med nærværende direktiv bør beskyttelsens omfang tilpasses til denne udvikling, og der bør skabes større gennemsigtighed og større retssikkerhed både for de rejsende og for de erhvervsdrivende. [Ændring 2]

(3)

Efter artikel 169 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen bidrage til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved foranstaltninger, som vedtages i henhold til artikel 114 i TEUF.

(4)

Direktiv 90/314/EØF indrømmer medlemsstaterne et vidt skøn ved gennemførelsen, og der er derfor stadig betydelige forskelle på lovene i medlemsstaterne. Forskellige regler fører til større omkostninger for virksomhederne og lægger hindringer i vejen for dem, der ønsker at drive virksomhed på tværs af landegrænserne, hvorved forbrugernes valgmuligheder begrænses.

(5)

I overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i TEUF skal det indre marked udgøre et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser og etableringsfrihed. Harmoniseringen af visse forhold vedrørende aftaler om de rettigheder og forpligtelser, der følger af pakkerejser og formidlede sammensatte rejsearrangementer er nødvendig, hvis der skal skabes et egentligt indre marked for forbrugerne på dette område og findes den rette balance mellem et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og virksomhedernes konkurrenceevne. [Ændring 3]

(6)

Det fulde potentiale i EU's marked for salg af pakkerejser over landegrænserne er endnu ikke fuldt udnyttet. Forskellene på de regler, der beskytter de rejsende i forskellige medlemsstater, medvirker til at afskrække de rejsende i en medlemsstat fra at købe pakkerejser og formidlede sammensatte rejsearrangementer i en anden medlemsstat og medvirker på samme måde til at afskrække rejsearrangører og formidlere i en medlemsstat fra at sælge disse ydelser i en anden medlemsstat. Det er nødvendigt at foretage en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om pakkerejser og formidlede sammensatte rejsearrangementer, så forbrugerne og virksomhederne kan drage fuld nytte af det indre marked, samtidig med at der sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse i hele Unionen.

(7)

De fleste rejsende, der køber pakkerejser, er forbrugere i EU's Unionens forbrugerrets forstand. Det er dog ikke altid let at udskille forbrugerne fra repræsentanter for små virksomheder eller erhvervsdrivende, der bestiller rejser i tilknytning til deres virksomhed eller erhverv de samme steder som forbrugerne. Disse rejsende har ofte behov for et tilsvarende beskyttelsesniveau. Større Virksomheder og organisationer arrangerer derimod ofte rejser for deres ansatte , medlemmer og repræsentanter ved hjælp af en rammeaftale for forretningsrejser, der er specialiseret i at arrangere forretningsrejser. Denne type rejser kræver ikke det samme beskyttelsesniveau som det, der er tiltænkt forbrugerne. Dette direktiv bør derfor kun finde anvendelse på forretningsrejsende i det omfang, de ikke arrangerer rejsen ved hjælp af en rammekontrakt. For at undgå en sammenblanding med begrebet forbruger, således som dette er defineret i andre direktiver anden EU-lovgivning om forbrugerbeskyttelse, bør de personer, der nyder beskyttelse efter dette direktiv, betegnes »rejsende«. [Ændring 4]

(8)

Rejseydelser kan sammensættes på mange forskellige måder, og derfor bør alle kombinationer af rejseydelser, der har visse kendetegn, som rejsende typisk forbinder med pakkerejser, anses for at være pakkerejser; disse kendetegn er navnlig, at forskellige rejseydelser samles i et enkelt rejseprodukt, som rejsearrangøren påtager sig ansvaret for bliver leveret i overensstemmelse med aftalen. I overensstemmelse med retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol (4) bør det ikke gøre nogen forskel, om rejseydelserne sammensættes, før der er etableret kontakt med den rejsende, eller på den rejsendes foranledning eller efter en udvælgelse, den rejsende har foretaget. De samme principper bør finde anvendelse, uanset om bestillingen foretages gennem et fysisk rejsebureau eller online.

(9)

Af hensyn til gennemsigtigheden bør der sondres mellem pakkerejser og formidlede sammensatte rejsearrangementer, hvor fysiske eller online rejsebureauer bistår de rejsende med at sammensætte rejseydelser, med henblik på den rejsendes indgåelse af aftaler om rejseydelser med forskellige tjenesteydere, herunder gennem indbyrdes forbundne bestillingsprocedurer på en målerettet måde , idet disse rejsearrangementer ikke har de pågældende kendetegn, og det derfor ikke ville være rimeligt at anvende alle de forpligtelser, der gælder i forbindelse med pakkerejser, på de formidlede sammensatte rejsearrangementer. [Ændring 5]

(10)

I lyset af udviklingen på markedet bør pakkerejser defineres yderligere på grundlag af alternative saglige kriterier, som hovedsageligt vedrører måden, hvorpå rejseydelserne præsenteres eller købes, og som tager hensyn til, om de rejsende kan have en rimelig forventning om at blive beskyttet af direktivet. Dette er f.eks. tilfældet, hvor forskellige rejseydelser købes med henblik på den samme rejse eller ferie inden for rammerne af den samme bestilling fra et enkelt salgssted, og hvor ydelserne udbydes til samlet pris, eller der opkræves en samlet pris for dem. Rejseydelser bør anses for at være købt som led i den samme bestilling, hvis de udvælges, inden den rejsende har accepteret at betale.

(11)

Samtidig bør formidlede sammensatte rejsearrangementer holdes ude fra rejseydelser, som rejsende bestiller separat, ofte på forskellige tidspunkter, selv hvis det er med henblik på den samme rejse eller ferie. Online formidlede sammensatte rejsearrangementer bør også holdes ude fra linkede websider, hvis formål ikke er, at der skal indgås en aftale med den rejsende, og fra link, hvorigennem rejsende alene bliver informeret om andre rejseydelser på generel vis og ikke på en målrettet måde , f.eks. når et hotel eller en arrangør af en begivenhed på sin webside angiver en liste over alle de operatører, der tilbyder transport til det sted, hvor begivenheden foregår, uden at dette står i forbindelse med en bestilling, eller når der bruges cookies eller metadata til at indsætte annoncer vedrørende rejsemålet eller rejseperioden for den første rejseydelse, der vælges, på en webside. [Ændring 6]

(12)

Køb af en separat lufttransportydelse i form af en enkelt rejseydelse bør hverken anses for at være en pakkerejse eller et formidlet sammensat rejsearrangement.

(13)

Der bør i dette direktiv fastsættes særlige regler både for fysiske og online formidlere, som under et enkelt besøg eller i forbindelse med en enkelt kontakt på deres eget salgssted bistår rejsende med at indgå separate aftaler individuelt med andre tjenesteydere og for , hvis den rejsende udvælger og indvilliger i at betale separat for hver rejseydelse. Disse regler bør også gælde for online formidlere, som gennem indbyrdes forbundne online bestillingsprocedurer tilrettelagt under hensyn til kunden formidler køb af yderligere rejseydelser fra en anden erhvervsdrivende på en målrettet måde, hvis mindst den rejsendes navn eller nærmere kontaktoplysninger for denne overføres til den anden formidler, og disse yderligere tjenesteydelser leveres senest når 24 timer efter, at bestillingen af den første tjenesteydelse bekræftes. Disse regler bør f.eks. finde anvendelse, når en forbruger ved bekræftelsen af bestillingen af den første rejseydelse såsom en fly- eller togrejse, modtager en opfordring til derudover at bestille en anden rejseydelse, f.eks. et hotelophold, der fås på det valgte bestemmelsessted for rejsen, med link til et websted, hvor der kan foretages bestilling hos en anden tjenesteyder eller mellemmand. Selv om disse arrangementer ikke udgør pakkerejser i dette direktivs forstand, idet den rejsende ikke kan forledes til at tro, at en enkelt rejsearrangør har påtaget sig ansvaret for rejseydelserne, udgør disse formidlede sammensatte rejsearrangementer en alternativ forretningsmodel, der ofte er i nær konkurrence med pakkerejser. [Ændring 7]

(14)

For at sikre redelig konkurrence og beskytte forbrugerne bør forpligtelsen til i tilstrækkeligt omfang at godtgøre, at der er garanti for tilbagebetaling af forudbetalte beløb og hjemsendelse af de rejsende i tilfælde af insolvens eller konkurs, også finde anvendelse ved formidlede sammensatte rejsearrangementer.

(14a)

På internettet forekommer der nu fremgangsmåder, hvor erhvervsdrivende, der formidler køb af sammensatte rejsearrangementer, ikke klart og utvetydigt har givet mulighed for kun at bestille den primære tjenesteydelse og ikke vælge yderligere tjenesteydelser. Sådanne fremgangsmåder bør betragtes som værende vildledende over for de rejsende. Eftersom det ikke har været muligt at fjerne disse fremgangsmåder på grundlag af den gældende lovramme, og idet de er specifikke for sammensatte rejsearrangementer, bør de være forbudt efter dette direktiv. [Ændring 8]

(15)

For at skabe øget klarhed for de rejsende og give dem mulighed for at træffe et oplyst valg mellem de forskellige typer rejsearrangementer, der udbydes, bør de erhvervsdrivende have pligt til klart at angive arrangementets art og oplyse de rejsende om deres rettigheder. En erhvervsdrivendes erklæring om, hvilken type rejseprodukt det juridisk er, der markedsføres, bør svare til de faktiske forhold vedrørende det pågældende produkt. De retshåndhævende myndigheder bør gribe ind, når de erhvervsdrivende giver de rejsende urigtige oplysninger.

(15a)

Rejsende bør, inden de foretager betalingen, oplyses om, hvorvidt de vælger en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement, og om det tilsvarende beskyttelsesniveau. [Ændring 9]

(15b)

Erhvervsdrivende, der formidler et køb af et sammensat rejsearrangement, bør, inden den rejsende bliver bundet af aftalen om et sammensat rejsearrangement eller af tilbuddet herom, klart og tydeligt oplyse denne om, at en forudsætning for at kunne drage nytte af fordelene ved direktivet om sammensatte rejsearrangementer er, at alle andre aftaler, der udgør det sammensatte rejsearrangement, bekræftes inden for 24 timer. Hvis forbrugerne ikke oplyses herom, eller hvis disse oplysninger er ukorrekte, vildledende eller udeladt, kan dette udgøre en urimelig handelspraksis. [Ændring 141]

(16)

Kun Kombinationer af visse forskellige rejseydelser såsom indkvartering, befordring af passagerer med bus og tog og ad sø- eller luftvejen samt leje af bil, andre køretøjer eller andre transportmidler bør kunne anses for at udgøre en pakkerejse eller et formidlet sammensat rejsearrangement. Hotelovernatninger med tilkøbte pakker, såsom musicalbilletter eller wellnessbehandlinger, bør undtages, såfremt denne pakke ikke specifikt markedsføres over for den rejsende som værende en væsentlig del af rejsen, eller den accessoriske ydelse ikke entydigt udgør den væsentlige bestanddel af rejsen. Indkvartering for at tage mere varigt ophold, herunder hvor der entydigt ikke er noget turistmæssigt formål, f.eks. i forbindelse med længerevarende sprogkurser, bør ikke anses for indkvartering i dette direktivs forstand. [Ændring 11]

(16a)

Befordring af passagerer med bus, tog, skib eller fly, som omfatter indkvartering, f.eks. færgeoverfarter med overnatning eller togrejser i sovevogn, bør anses for en enkelt rejseydelse, hvis den primære bestanddel af befordringen entydigt er transport, og en sådan befordring ikke kombineres med en anden rejseydelse. [Ændring 12]

(17)

Andre turistydelser, såsom entré til koncerter, sportsbegivenheder, udflugter eller forlystelsesparker, er ydelser, der, når de kombineres med enten befordring af passagerer, indkvartering og/eller leje af bil, andre køretøjer eller andre transportmidler, bør kunne anses for at udgøre en pakkerejse eller et formidlet sammensat rejsearrangement. Disse pakker bør dog kun være omfattet af direktivet, hvis de pågældende turistydelser udgør en væsentlig andel af pakken. I almindelighed bør turistydelsen anses for at udgøre en væsentlig andel af pakken, hvis den specifikt markedsføres til rejsende som sådan, entydigt udgør grunden til rejsen, dens pris udgør over 20 % 25 % af den samlede pris eller på anden måde udgør en væsentlig bestanddel af rejsen eller ferien. Accessoriske ydelser, såsom navnlig rejseforsikring, transport mellem banegård og indkvartering, transport ved rejsens start og i forbindelse med udflugter, transport af bagage, forplejning og rengøring, som præsteres som en del af indkvarteringen, bør ikke i sig selv anses for at være turistydelser. [Ændring 13]

(18)

Det bør også præciseres, at aftaler, hvorved den erhvervsdrivende giver den rejsende ret til efter aftalens indgåelse at vælge blandt et udvalg af forskellige typer rejseydelser, som f.eks. ved gaveæsker indeholdende en pakkerejse, bør anses for at udgøre pakkerejser. Endvidere bør en kombination af rejseydelser anses for en pakkerejse, når den rejsendes navn eller og andre oplysninger om vedkommende personoplysninger som f.eks. kontaktoplysninger, kreditkortoplysninger eller pasoplysninger , som er nødvendige for at foretage bestillingen, overføres mellem de erhvervsdrivende, senest når 24 timer efter bestillingen af den første ydelse bekræftes. Oplysninger, som er nødvendige for at foretage bestillingen, er kreditkortoplysninger og andre oplysninger, der er nødvendige for at opnå betaling. Dog bør overførslen af oplysninger om f.eks. rejsens bestemmelsessted eller tidspunktet for rejsen ikke i sig selv være tilstrækkelig. Desuden bør krydstogter og togrejser af flere dages varighed med indkvartering anses for pakker, da de kombinerer befordring, indkvartering og forplejning. [Ændring 14]

(19)

Da der ikke er et lige så stort behov for at beskytte rejsende ved korte ture, bør rejser, der varer under 24 timer, og som ikke omfatter indkvartering, samt lejlighedsvist arrangerede pakkerejser ikke være omfattet af direktivet, så det undgås at pålægge de erhvervsdrivende unødvendige byrder. Pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der lejlighedsvis udbydes eller sammensættes af fysiske eller juridiske personer som f.eks. nonprofitorganisationer, herunder velgørende organisationer, fodboldklubber og skoler, hvor der hverken direkte eller indirekte opnås et økonomisk udbytte ved salget af sådanne pakker eller formidlingen af sådanne sammensatte rejsearrangementer, bør heller ikke være omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. [Ændring 15]

(19a)

Medlemsstaterne bør fortsat i overensstemmelse med EU-lovgivningen have kompetence til at anvende bestemmelserne i dette direktiv på områder, der ikke er omfattet af dets anvendelsesområde. Medlemsstaterne kan derfor opretholde eller indføre national lovgivning, der svarer til bestemmelserne eller visse bestemmelser i dette direktiv, for så vidt angår aftaler, der falder uden for dette direktivs anvendelsesområde. Medlemsstaterne kan eksempelvis anvende bestemmelserne i dette direktiv på pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der lejlighedsvis udbydes eller sammensættes af fysiske eller juridiske personer, hvor der hverken direkte eller indirekte opnås et økonomisk udbytte ved salget af disse pakkerejser eller formidlingen af disse sammensatte rejsearrangementer, og på pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der omfatter en periode på under 24 timer, og som ikke indbefatter indkvartering. [Ændring 16]

(20)

Det, der navnlig kendetegner en pakkerejse, er, at mindst én erhvervsdrivende som rejsearrangør er ansvarlig for, at hele pakkerejsen leveres i overensstemmelse med aftalen. Kun i tilfælde, hvor en anden erhvervsdrivende optræder som rejsearrangør af en pakkerejse, bør den erhvervsdrivende, typisk et fysisk eller online rejsebureau, derfor kunne nøjes med at optræde som formidler eller mellemmand og ikke have ansvaret som rejsearrangør. Hvorvidt en erhvervsdrivende optræder som arrangør af den pågældende pakkerejse, bør afhænge af, i hvilken grad den erhvervsdrivende er involveret i sammensætningen af pakkerejsen som defineret i dette direktiv, og ikke af, under hvilken betegnelse den erhvervsdrivende driver sin virksomhed. Når flere erhvervsdrivende opfylder en betingelse, som medfører, at kombinationen af rejseydelser udgør en pakkerejse, og disse erhvervsdrivende ikke har oplyst den rejsende om, hvem af dem der er arrangør af pakkerejsen, bør alle disse erhvervsdrivende anses for rejsearrangører.

(20a)

Direktiv 90/314/EØF har indrømmet medlemsstaterne skønsbeføjelser ved fastlæggelsen af, om formidlere, arrangører eller både formidlere og arrangører skal være ansvarlige for, at en pakkerejse leveres i overensstemmelse med aftalen. Denne fleksibilitet har ført til tvetydigheder i nogle medlemsstater med hensyn til, om formidlere, der er involveret i en pakkerejse, er ansvarlige for leveringen af de relevante tjenesteydelser, navnlig i onlinebestillingsproceduren. Det er derfor hensigtsmæssigt at klarlægge i dette direktiv, at arrangørerne er ansvarlige for leveringen af de rejseydelser, der er omfattet af aftalen, medmindre det også udtrykkeligt er fastsat i den nationale lovgivning, at arrangøren eller formidleren kan holdes ansvarlig. [Ændring 17]

(21)

Med hensyn til pakkerejser bør formidlere sammen med rejsearrangøren være ansvarlig for, at der gives tilstrækkelige oplysninger forud for aftalens indgåelse. Samtidig bør det præciseres, at de formidlere er ansvarlige for fejl i forbindelse med bestillingen , hvis de begår fejl i bestillingsproceduren . For at lette kommunikationen, særligt i forhold over landegrænserne, bør de rejsende også kunne kontakte rejsearrangøren gennem den formidler, de har købt pakkerejsen fra. [Ændring 18]

(22)

Den rejsende bør have alle nødvendige oplysninger inden købet af pakkerejsen, uanset om den sælges ved hjælp af fjernkommunikationsteknik, på forretningsstedet eller ved hjælp af andre former for distribution. Ved videregivelsen af disse oplysninger bør den erhvervsdrivende tage hensyn til de særlige behov hos rejsende, som er specielt sårbare på grund af alder eller fysisk handicap, når den erhvervsdrivende med rimelighed kunne indse, at der var sådanne behov.

(23)

Vigtige oplysninger, f.eks. om de væsentlige kendetegn ved rejseydelserne eller priser, der forekommer i annoncer, på rejsearrangørens webside eller i brochurer som en del af oplysningerne forud for aftalens indgåelse, bør være bindende, medmindre rejsearrangøren forbeholder sig ret til at foretage ændringer, og disse ændringer klart og tydeligt meddeles den rejsende, inden aftalen indgås. Under hensyn til de nye kommunikationsteknologier er der imidlertid ikke længere noget behov for at fastsætte særlige regler om brochurer, men det bør i stedet sikres, at ændringer, der har konsekvenser for opfyldelsen af aftalen, under visse omstændigheder kommunikeres mellem parterne på et varigt medium, hvor der siden er adgang til dem. Det bør altid være muligt at foretage ændringer i oplysningerne, når begge parter i aftalen udtrykkeligt er blevet enige om det. [Ændring 19]

(23a)

I lyset af de nye kommunikationsteknologier, der kan bidrage til at sikre, at rejsende har adgang til ajourførte oplysninger på bestillingstidspunktet, og den voksende tendens med at bestille pakkerejser på internettet er der imidlertid ikke længere behov for særlige regler om trykte brochurer. [Ændring 20]

(23b)

Flytider bør være en fast del af aftalen og være ét af de væsentlige kendetegn ved en rejseydelse. De bør ikke afvige væsentligt fra de tider, der er angivet i oplysningerne til de rejsende forud for aftalens indgåelse. [Ændring 21]

(24)

Kravene til information i dette direktiv bør være udtømmende, men bør ikke berøre de krav til information, der stilles i anden gældende EU-lovgivning (5).

(25)

Under hensyn til de særlige forhold ved aftaler om pakkerejser, bør der træffes bestemmelse om parternes rettigheder og forpligtelser før og efter pakkerejsens begyndelse, særligt når pakkerejsen ikke leveres i overensstemmelse med aftalen, eller der sker en ændring i visse omstændigheder.

(26)

Da pakkerejser ofte købes lang tid i forvejen, kan der indtræde uforudsete begivenheder. Den rejsende bør derfor under visse betingelser have ret til at overdrage en pakkerejse til en anden rejsende. I disse situationer bør rejsearrangøren kunne kræve sine udgifter betalt, f.eks. hvis en underleverandør opkræver et gebyr for at ændre navnet på den rejsende eller for at annullere en billet til befordring og udstede en ny. De rejsende bør også have mulighed for at hæve aftalen når som helst inden pakkerejsens begyndelse mod betaling af en passende godtgørelse og bør have ret til at hæve aftalen uden at betale nogen godtgørelse, når pakkerejsen vil blive væsentligt berørt af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder såsom krig , herunder terrorisme, og naturkatastrofer , herunder orkaner og jordskælv, og politisk ustabilitet, der udgør en risiko for de rejsendes sikkerhed, når disse begivenheder er sket efter indgåelsen af rejseaftalen . Der bør særligt anses for at foreligge uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, når det i pålidelige og offentligt tilgængelige rapporter, såsom anbefalinger fra medlemsstaternes myndigheder, frarådes at rejse til bestemmelsesstedet. [Ændring 22]

(27)

I særlige situationer bør også rejsearrangøren have ret til at opsige aftalen inden pakkerejsens begyndelse uden at betale erstatning, f.eks. hvis minimumsantallet af deltagere ikke er nået, og der i aftalen er taget forbehold for denne mulighed. I en sådan situation bør rejsearrangøren på passende vis orientere de rejsende, som kan blive påvirket af denne aftaleklausul. [Ændring 23]

(28)

I visse tilfælde bør rejsearrangører have lov til ensidigt at foretage ændringer i aftalen om en pakkerejse. De rejsende bør dog have ret til at opsige aftalen, hvis de foreslåede ændringer betydeligt forandrer rejseydelsernes væsentlige kendetegn. Det bør kun være muligt at forhøje prisen, hvis prisen på passagertransport er steget som følge af ændring af prisen på brændstof til befordring af passagerer, af skatter eller afgifter, der pålægges af en tredjemand, der ikke direkte er involveret i leveringen af de pågældende rejseydelser, eller af valutakurser af relevans for pakkerejsen, og retten til at ændre prisen såvel op som ned i aftalen udtrykkeligt er forbeholdt. Prisstigninger bør være begrænset til 10 % af pakkerejsens De rejsende bør have ret til at opsige aftalen uden at skulle betale erstatning eller acceptere en alternativ tilsvarende pakkerejse, som tilbydes af rejsearrangøren, hvis prisstigningerne overstiger 8 % af den oprindelige pakkerejses pris. [Ændring 24]

(28a)

Der bør altid gives begrundelse for prisstigninger på et varigt medium. Hvis prisen forhøjes med over 8 %, bør den rejsende på et varigt medium tilbydes valget mellem at opsige aftalen eller acceptere en alternativ pakkerejse, hvis pris svarer til den bestilte pakkerejses pris. Hvis den rejsende ikke udnytter denne mulighed, bør pakkerejsen anses for accepteret til den forhøjede pris. Bevisbyrden vedrørende modtagelse af meddelelsen på et varigt medium bør ligge hos rejsearrangøren. [Ændring 25]

(29)

Der bør fastsættes regler om retsmidler i tilfælde af mangler i opfyldelsen af aftalen om pakkerejsen. Den rejsende bør have ret til at få en løsning på problemer, og når en betydelig andel af de ydelser, der er indgået aftale om, ikke kan leveres, bør den rejsende have tilbudt alternativer. De rejsende bør også have krav på prisnedsættelse og/eller skadeserstatning. Erstatningen bør også dække godtgørelse for ikkeøkonomisk skade, særlig i tilfælde af en ødelagt ferie, og, når der er en rimelig grund hertil, udgifter, som den rejsende afholdt i forbindelse med, at den pågældende selv løste et problem.

(30)

For at sikre sammenhæng i reglerne bør dette direktivs bestemmelser tilpasses til de internationale konventioner, der omfatter rejseydelser, og med EU-lovgivning om passagerrettigheder. Når rejsearrangøren er ansvarlig for manglende eller mangelfuld levering af de ydelser, der er omfattet af aftalen om pakkerejsen, bør rejsearrangøren kunne påberåbe sig de begrænsninger i tjenesteydernes ansvar, der er fastsat i internationale konventioner, såsom Montrealkonventionen af 1999 om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring (6), konventionen af 1980 om internationale jernbanebefordringer (COTIF) (7) og Athenkonventionen af 1974 om transport af passagerer og deres bagage til søs (8). Når det på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder er umuligt at sikre befordring af den rejsende tilbage til afrejsestedet, bør rejsearrangørens forpligtelse til at bære omkostningerne ved den rejsendes fortsatte ophold på bestemmelsesstedet bringes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2014 af … (9)  (*1).

(31)

Dette direktiv bør ikke gribe ind i rejsendes ret til at rejse erstatningskrav både i henhold til dette direktiv og i henhold til anden relevant EU-lovgivning, så de rejsende fortsat har mulighed for at rejse erstatningskrav over for rejsearrangøren, transportøren eller en anden ansvarlig part eller efter omstændighederne over for flere parter. Det bør præciseres, at de ikke kan kumulere rettigheder med forskelligt retsgrundlag, hvis rettighederne varetager den samme interesse eller har samme formål. Behovet for at sikre, at rejsende modtager en passende og rettidig erstatning i tilfælde, hvor aftalen ikke gennemføres fuldt ud af én af parterne, bør imidlertid ikke pålægge rejsearrangører og formidlere en urimelig og uforholdsmæssigt stor byrde. Ud over deres forpligtelse til at afhjælpe enhver mangel eller yde erstatning til rejsende bør rejsearrangører og formidlere også have ret til at søge regres hos enhver tredjemand, som har bidraget til den begivenhed, der gav anledning til erstatning eller andre forpligtelser. Rejsearrangørens og formidlerens ansvar bør følgelig ikke være til hinder for retten denne ret til at søge regres hos tredjemand, herunder hos tjenesteydere. [Ændring 27]

(32)

Hvis den rejsende er kommet ud i vanskeligheder under rejsen eller ferien, bør rejsearrangøren være forpligtet til at yde straks passende bistand uden unødig forsinkelse . Denne bistand bør hovedsagelig bestå i, hvor det er relevant, at informere om forhold såsom lægehjælp, lokale myndigheder og konsulær bistand, samt at yde praktisk hjælp, f.eks. med fjernkommunikation og tilvejebringelse af alternative rejseforanstaltninger. [Ændring 28]

(33)

I sin meddelelse af 18. marts 2013 med titlen »passagerbeskyttelse i tilfælde af luftfartsselskabers konkurs« beskrev Kommissionen foranstaltninger til at forbedre beskyttelsen af rejsende i tilfælde af et luftfartsselskabs konkurs, herunder til en bedre håndhævelse af forordning (EF) nr. 1008/2008 og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 (10) og samarbejde med interessenter inden for branchen, idet den ville overveje et lovgivningsmæssigt initiativ, hvis foranstaltningerne ikke var tilstrækkelige. Meddelelsen vedrører køb af en enkelt bestanddel, nemlig lufttransport, og er derfor uden betydning for de gældende regler om pakkerejser og er ikke til hinder for, at lovgiverne kan træffe bestemmelser om beskyttelse også af købere af andre moderne sammensatte rejseydelser i tilfælde af konkurs og insolvens.

(34)

Medlemsstaterne bør sikre, at rejsende, der køber en pakkerejse eller et formidlet sammensat rejsearrangement, fuldt ud er beskyttet i tilfælde af, at rejsearrangøren, formidleren af det formidlede sammensatte rejsearrangement eller en anden af tjenesteyderne virksomhed, som er involveret i det sammensatte rejsearrangement, går konkurs eller bliver insolvent. De medlemsstater, hvor rejsearrangører af pakkerejser og formidlere af formidlede rejsearrangementer, er etablerede, Medlemsstaterne bør sikre, at de erhvervsdrivende, der tilbyder disse typer kombinationer af rejseydelser, stiller sikkerhed for refusion af alle betalinger, de rejsende har foretaget, og for hjemsendelse af de rejsende i tilfælde af insolvens eller konkurs. Medlemsstaterne bør fortsat have et skøn med hensyn til, hvordan der ydes beskyttelse i tilfælde af insolvens og konkurs, men de bør sikre, at deres nationale ordninger til beskyttelse i tilfælde af insolvens og konkurs er effektive og kan garantere øjeblikkelig hjemsendelse og øjeblikkelig refusion til alle rejsende, der berøres af konkursen eller insolvensen. Såfremt en rejsende foretrækker at afslutte sin pakkerejse eller sit sammensatte rejsearrangement frem for at modtage en fuld refusion, kan beskyttelsen i tilfælde af insolvens og konkurs i givet fald omfatte, at de eksisterende aftaler skal opfyldes, således at pakkerejsen eller det sammensatte rejsearrangement kan fortsætte uden yderligere omkostninger for den rejsende. Ved fastsættelse af kravene til beskyttelse i tilfælde af konkurs og insolvens bør der tages hensyn til den reelle finansielle risiko ved rejsearrangørens, den relevante formidlers eller tjenesteyderens den i det sammensatte rejsearrangement involverede virksomheds aktiviteter, herunder til, hvilken type kombination af rejseydelser, de sælger, de forventelige sæsonbestemte afvigelser samt til omfanget af forudbetalingerne og den måde, hvorpå disse sikres. I medfør af direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked må denne sikkerhed, når beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens kan ydes i form af en garanti eller forsikring, ikke begrænses til attester udstedt af finansielle operatører, der er etableret i en bestemt medlemsstat. [Ændring 29]

(35)

Med henblik på fremme af den frie bevægelighed for tjenesteydelser bør medlemsstaterne være forpligtede til at anerkende beskyttelse mod konkurs og insolvens efter loven i etableringsmedlemsstaten. For at lette forvaltningernes samarbejde og tilsyn med virksomheder, der er aktive i forskellige medlemsstater, med hensyn til beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens, bør medlemsstaterne være forpligtede til at udpege centrale kontaktpunkter.

(36)

Aftaler om formidlede sammensatte rejsearrangementer er ud over at være omfattet af forpligtelsen til at yde beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens og til at informere de rejsende om, at den enkelte tjenesteyder alene er ansvarlig for at opfylde aftalen, også omfattet af den almindelige EU-lovgivning om forbrugerbeskyttelse og sektorspecifik EU-lovgivning.

(37)

Rejsende bør ydes beskyttelse i situationer, hvor en formidler arrangerer bestillingen af en pakkerejse eller et formidlet sammensat rejsearrangement, og formidleren begår fejl i forbindelse med bestillingen.

(38)

Det bør også stadfæstes, at forbrugerne ikke kan give afkald på rettigheder i henhold til dette direktiv, og at rejsearrangører og erhvervsdrivende, der formidler sammensætter rejsearrangementer, ikke kan undvige deres forpligtelser ved at hævde, at de alene handler som tjenesteyder af rejser, mellemmand eller i anden egenskab.

(39)

Det er nødvendigt, at medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og sikrer, at de håndhæves. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelserne og have afskrækkende virkning.

(40)

Vedtagelsen af dette direktiv nødvendiggør en tilpasning af visse retsakter om forbrugerbeskyttelse. Under hensyn til, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder  (11) i sin nuværende affattelse ikke finder anvendelse på aftaler omfattet af direktiv 90/314/EØF, er det nødvendigt at ændre direktiv 2011/83/EU for at sikre, at det fortsat finder anvendelse på formidlede rejsearrangementer individuelle rejseydelser, som indgår i et sammensat rejsearrangement, for så vidt disse individuelle ydelser ikke på anden måde er undtaget fra anvendelsesområdet for direktiv 2011/83/EU , og at visse forbrugerrettigheder i det pågældende direktiv også finder anvendelse på pakkerejser. [Ændring 30]

(41)

Dette direktiv bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 (12) eller national aftaleret, for så vidt angår de forhold, der ikke er reguleret i direktivet. Målene for dette direktiv, nemlig at bidrage til det indre markeds funktion og til at opnå et så højt og så ensartet forbrugerbeskyttelsesniveau som muligt, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(42)

I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret). Dette direktiv overholder særligt friheden til at oprette og drive egen virksomhed, jf. charterets artikel 16, samtidig med, at der sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse inden for Unionen i overensstemmelse med charterets artikel 38.

(43)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (13) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

a)

pakkerejser og formidlede sammensatte rejsearrangementer af en varighed på under 24 timer, medmindre de omfatter indkvartering natten over

aa)

pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der lejlighedsvis udbydes eller sammensættes af fysiske eller juridiske personer, hvis der hverken direkte eller indirekte opnås et økonomisk udbytte ved salget af disse pakkerejser eller formidlingen af disse sammensatte rejsearrangementer, og hvis den rejsende på behørig vis er blevet underrettet af den ansvarlige erhvervsdrivende om, at dette direktiv ikke finder anvendelse på sådanne pakkerejser eller rejsearrangementer [Ændring 33]

b)

accessoriske ydelser, der omfatter rejseydelser, der leveres ud over pakkerejsen, og som bestilles uden arrangørens inddragelse, eller accessoriske ydelser, der omfatter finansielle ydelser [Ændring 34]

c)

pakkerejser og formidlede sammensatte rejsearrangementer, der købes inden for en rammekontrakt mellem den rejsendes arbejdsgiver om forretningsrejser mellem en virksomhed, på hvis vegne den rejsende rejser, og en erhvervsdrivende, der er specialiseret i at arrangere forretningsrejser [Ændring 35]

d)

pakkerejser, hvor højst en af rejseydelserne i artikel 3, stk. 1, litra a), b) og c), sammensættes med en rejseydelse som nævnt i artikel 3, stk. 1, litra d), medmindre denne sidstnævnte ydelse udgør en væsentlig andel af pakkerejsen eller entydigt udgør grunden til rejsen, eller den accessoriske ydelse entydigt markedsføres som rejsens primære element , eller [Ændring 36]

e)

en enkeltstående aftale om en enkelt rejseydelse

ea)

befordring af passagerer med bus og tog og ad sø- eller luftvejen, som omfatter indkvartering, såfremt den primære bestanddel af befordringen entydigt er transport, og en sådan befordring ikke kombineres med en anden rejseydelse, jf. artikel 3, nr. 1), litra b), c) eller d). [Ændring 37]

1)

»rejseydelse«:

2)

»pakkerejse«: en kombination af mindst to forskellige typer rejseydelser med henblik på den samme rejse eller ferie, hvis

3)

»aftale om en pakkerejse«: en aftale om den samlede pakkerejse eller, hvis pakkerejsen skal leveres i henhold til flere aftaler, alle de aftaler, der dækker ydelserne, der er inkluderet i pakkerejsen

4)

»pakkerejsens begyndelse«: påbegyndelsen af leveringen af pakkerejsen

5)

»formidlet sammensat rejsearrangement«: en kombination af mindst to forskellige typer rejseydelser, der foretages med henblik på den samme rejse eller ferie uden at udgøre en pakkerejse, og som fører til indgåelsen af separate aftaler med hver enkelt leverandør af rejseydelserne, under forudsætning af, at kombinationen fremhjælpes af en af de involverede udbydere eller en formidler [Ændring 45. Denne ændring finder anvendelse i hele teksten]

6)

»rejsende«: enhver, der søger at indgå en aftale inden for dette direktivs anvendelsesområde, eller som har krav på at rejse i henhold til en aftale indgået inden for dette direktivs anvendelsesområde, herunder forretningsrejsende, når disse ikke rejser på grundlag af en rammeaftale mellem en virksomhed, på hvis vegne den rejsende rejser, og en erhvervsdrivnde

7)

»erhvervsdrivende«: enhver, der handler som led i sin forretning, sit erhverv, sit håndværk eller sin profession

8)

»rejsearrangør«: en erhvervsdrivende, der sammensætter og sælger eller tilbyder pakkerejser direkte, gennem en anden erhvervsdrivende eller sammen med en anden erhvervsdrivende , eller som formidler kombinationen og købet af sådanne pakker. Hvis flere erhvervsdrivende opfylder betingelserne i nr. 2, litra b), anses de alle for at være rejsearrangører, medmindre en af dem er blevet udpeget til at være rejsearrangøren, og den rejsende er blevet informeret herom [Ændring 48]

9)

»formidler«: en erhvervsdrivende, som ikke er rejsearrangør, og som

10)

»varigt medium«: ethvert medium, som sætter den rejsende eller den erhvervsdrivende i stand til at lagre oplysninger rettet personligt til vedkommende på en sådan måde, at de er tilgængelige i en under hensyn til oplysningernes formål tilstrækkelig periode, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger

11)

»uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder«: en uforudseelig situation, som den erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse på, og som ikke kunne afværges, selv hvis der var blevet truffet alle rimelige foranstaltninger udvist den størst mulige påpasselighed [Ændring 51]

12)

»mangel«: det forhold, at de rejseydelser, pakkerejsen omfatter, ikke er blevet erlagt eller ikke er blevet erlagt i overensstemmelse med aftalen

12a)

»accessoriske ydelser«: en ikke selvstændig turistydelse i forbindelse med levering eller supplering af rejseydelser såsom især rejseforsikring, befordring mellem banegård og indkvartering, til afgangslufthavnen samt i forbindelse med udflugter, bagagetransport, måltider og rengøring i forbindelse med indkvarteringen. [Ændring 53]

a)

rejseydelsernes væsentlige kendetegn:

b)

rejsearrangørens og, hvor der er en formidler, også formidlerens firmanavn, fysiske adresse, telefonnummer og emailadresse

c)

den samlede pris for pakkerejsen, inklusive afgifter, og alle eventuelle yderligere gebyrer og andre omkostninger, eller, hvis disse omkostninger ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, oplysning om, at eventuelle yderligere omkostninger skal betales af den rejsende , og om sådanne omkostningers art; den samlede pris skal præsenteres i form af en detaljeret faktura, der på en gennemsigtig måde udspecificerer alle omkostningerne i forbindelse med en rejseydelse [Ændring 61]

d)

bestemmelser om betaling og, hvis det er relevant, om depositum eller andre økonomiske garantier, som skal betales eller stilles af den rejsende, samt vilkårene herfor

e)

i givet fald oplysning om, hvorvidt der kræves et minimum af deltagere, for at pakkerejsen gennemføres, og om en frist for i påkommende tilfælde at annullere rejsen, hvis dette minimum ikke er nået, idet denne frist skal være på mindst 20 dage den i artikel 10, stk. 3, litra a) omhandlede frist inden pakkerejsens begyndelse [Ændring 62]

f)

generelle oplysninger om krav vedrørende pas og visum, der gælder for statsborgere i den pågældende medlemsstat eller de pågældende medlemsstater, med omtrentlig angivelse af, hvor lang tid det tager at få visum, samt oplysninger om sundhedsmæssige formaliteter

fa)

oplysninger om muligheden for at tegne en fakultativ forsikring, der dækker udgifterne, hvis forbrugeren afbestiller rejsen, eller en rejseforsikring, der dækker udgifterne ved hjemtransport i tilfælde af ulykke eller sygdom [Ændring 63]

g)

bekræftelse af, at ydelserne udgør en pakkerejse

ga)

oplysninger om, at den rejsende eller rejsearrangøren i henhold til artikel 10 kan opsige aftalen når som helst inden pakkerejsens begyndelse og ved betaling af et gældende, rimeligt, standardiseret opsigelsesgebyr, hvis der findes et sådant standardiseret opsigelsesgebyr [Ændring 64]

gb)

muligheden for at overdrage aftalen om pakkerejsen til en anden rejsende og mulige begrænsninger og konsekvenser af en sådan overdragelse. [Ændring 65]

a)

den rejsendes særlige krav, som rejsearrangøren har accepteret at opfylde

b)

oplysninger om, at rejsearrangøren

c)

nærmere oplysninger om et kontaktpunkt, hvor den rejsende kan indgive klage over mangler, som den rejsende opdager på stedet [Ændring 75]

d)

navn, fysisk adresse, telefonnummer og emailadresse på rejsearrangørens lokale repræsentant eller kontaktpunkt, hvor en rejsende i vanskeligheder kan bede om bistand, eller hvis der ikke er en sådan repræsentant eller et sådant kontaktpunkt, et telefonnummer, den rejsende kan ringe til i nødstilfælde, eller oplysninger om en anden måde, hvorpå rejsearrangøren kan kontaktes [Ændring 76]

e)

oplysninger om, at den rejsende kan opsige aftalen når som helst inden pakkerejsens begyndelse mod betaling af passende godtgørelse eller et rimeligt standardiseret opsigelsesgebyr, hvis et sådant gebyr er angivet i henhold til artikel 10, stk. 1 [Ændring 77]

f)

i tilfælde af mindreårige deltagere i en pakkerejse, der omfatter indkvartering, hvor de mindreårige ikke ledsages af deres forældre eller værger, oplysninger om, hvordan der kan opnås forældre eller værger kan opnå direkte kontakt med den mindreårige eller den person, der er ansvarlig på den mindreåriges opholdssted [Ændring 78]

g)

oplysninger om eventuelle interne klagebehandlingsprocedurer og alternative tvistbilæggelsesmetoder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU  (14) og online ordninger til tvistbilæggelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013  (15). [Ændring 79]

a)

nødvendige kvitteringer, værdikuponer og billetter, herunder oplysninger om de nøjagtige tidspunkter for afrejse, midlertidige ophold undervejs, transportforbindelser og ankomst

b)

alle relevante kontaktoplysninger i tilfælde af, at den rejsende konstaterer, at en ydelse ikke leveres i henhold til aftalen, samt nærmere oplysninger om, hvordan den rejsende skal forholde sig

c)

navn, fysisk adresse, telefonnummer og emailadresse på rejsearrangørens lokale repræsentant eller kontaktpunkt, hvor en rejsende i vanskeligheder kan bede om bistand, eller hvis der ikke er en sådan repræsentant eller et sådant kontaktpunkt, et telefonnummer, den rejsende kan ringe til i nødstilfælde, eller oplysninger om en anden måde, hvorpå rejsearrangøren kan kontaktes [Ændring 81]

a)

ændringer i prisen for passagerbefordringstjenester som følge af udgifter til brændstof til befordring af passagerer [Ændring 85]

b)

ændringer i størrelsen af afgifter af eller gebyrer for de inkluderede rejseydelser, som er foretaget af en tredjemand, der ikke direkte er involveret i leveringen af pakkerejsen, herunder turistskatter, lufthavns- og havneskatter samt landings- og startafgifter, og

c)

ændringer i valutakurser, som er af betydning for pakkerejsen.

a)

rejsearrangøren har forbeholdt sig ret hertil i aftalen

b)

ændringen er ubetydelig, særlig hvad angår elementerne i litra a) og d) i artikel 4, stk. 1, og [Ændring 90]

c)

rejsearrangøren klart og tydeligt oplyser den rejsende herom på et varigt medium.

a)

de foreslåede ændringer og deres indvirkning på pakkerejsens pris [Ændring 93]

b)

at den rejsende inden en nærmere fastsat rimelig frist kan opsige aftalen uden at skulle betale, og at den rejsende ellers vil blive anset for at have accepteret den foreslåede ændring eller acceptere en alternativ tilsvarende pakkerejse, som tilbydes af rejsearrangøren [Ændring 94]

ba)

at den foreslåede ændring af aftalen vil blive betragtet som accepteret, hvis den rejsende ikke har gjort brug af retten til opsigelse eller har accepteret et alternativt tilsvarende rejsetilbud fra rejsearrangøren. [Ændring 95]

a)

antallet af personer, der har tilmeldt sig pakkerejsen, er lavere end det minimum, der er anført i aftalen, og rejsearrangøren underretter den rejsende om opsigelsen inden den i aftalen fastsatte frist, menog senest 20 dage inden pakkerejsens begyndelse, eller:

b)

rejsearrangøren er forhindret i at opfylde aftalen på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder og underretter den rejsende om opsigelsen snarest muligt inden pakkerejsens begyndelse

a)

pakkerejsen i en periode har været behæftet med en mangel, eller

b)

de alternative foranstaltninger, jf. artikel 11, stk. 3 og 4, medfører, at pakkerejsen får en ringere kvalitet eller er forbundet med lavere omkostninger.

a)

rejsearrangøren godtgør, at manglen

b)

den rejsende har undladt snarest muligt at underrette rejsearrangøren om en mangel, som den rejsende har konstateret på stedet, hvis dette krav om underretning klart og udtrykkeligt var fastsat i aftalen og er rimeligt under hensyn til sagens omstændigheder.

a)

give relevante oplysninger om lægehjælp, lokale myndigheder og konsulær bistand samt

b)

bistå den rejsende med fjernkommunikation og hjælpe den rejsende med at træffe alternative rejseforanstaltninger. [Ændring 115]

a)

hver tjenesteyder er eneansvarlig for sin egen ydelses levering i overensstemmelse med det aftalte,

b)

den rejsende ikke vil have de rettigheder, som dette direktiv udelukkende indrømmer rejsende på pakkerejser, men vil have krav på refusion af forudbetalte beløb og, for så vidt som aftalen omfatter befordring af passagerer, på hjemsendelse i tilfælde af, at formidleren eller en af tjenesteyderne rammes af konkurs eller insolvens, og

ba)

den rejsende dog vil drage nytte af de rettigheder, der gælder i henhold til direktiv 2011/83/EU, medmindre andet er fastsat i det pågældende direktiv. [Ændring 120]

»5.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv …/…/EU (*3).

»g)

om pakkerejser som defineret i artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv …/…/EU (*4), dog med undtagelse af artikel 8, stk. 2, og artikel 19, 21 og 22.