P7_TC1-COD(2013)0024

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. marts 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2014 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Strømme af sorte ulovlige penge via pengeoverførsler kan skade skader finanssektorens struktur, stabilitet og omdømme og truer det indre marked samt den internationale udvikling og underminerer direkte eller indirekte borgernes tillid til retsstaten . Finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet er fortsat et væsentligt problem, som bør håndteres på EU-plan. Terrorisme og organiseret kriminalitet skader de demokratiske institutioner og ryster selve grundlaget for vort samfund. De vigtige formidlere af sorte pengestrømme er hemmelighedsfulde virksomhedsstrukturer, der opererer i og via jurisdiktioner med bankhemmelighed, ofte benævnt skattely. Pengeoverførselssystemets soliditet, integritet og stabilitet og tilliden til det finansielle system som helhed kan blive bragt bringes alvorligt i fare gennem kriminelles og medvirkende personers bestræbelser på enten at tilsløre oprindelsen af udbytte af kriminelle handlinger eller at overføre midler til kriminelle aktiviteter eller terrorformål. [Ændring 1]

(2)

For at lette deres kriminelle aktiviteter kan drager personer, der hvidvasker penge eller finansierer terrorhandlinger, forsøge at drage fordel af den frie bevægelighed for kapital, som det integrerede finansielle område indebærer, medmindre der på EU-plan og internationalt plan vedtages visse koordinerende foranstaltninger. Det internationale samarbejde inden for rammerne af Financial Action Task Force (FATF) samt den globale gennemførelse af FATF's anbefalinger sigter mod at forhindre tilsynsarbitrage og konkurrenceforvridning. Sådanne EU-foranstaltninger bør i kraft af deres omfang sikre, at FATF's anbefaling 16 om elektroniske overførsler fra Financial Action Task Force (FATF), vedtaget i februar 2012, gennemføres ensartet i hele Unionen, og navnlig, at der ikke finder nogen forskelsbehandling eller uoverensstemmelser sted mellem nationale betalinger inden for en medlemsstat og grænseoverskridende betalinger mellem medlemsstater. Ukoordinerede foranstaltninger fra de enkelte medlemsstaters side med hensyn til grænseoverskridende pengeoverførsler kan gribe ind i betalingssystemernes funktion på EU-plan og derfor skade det indre marked for finansielle tjenesteydelser. [Ændring 2]

(2a)

Gennemførelsen og håndhævelsen af denne forordning, herunder FATF-anbefaling 16, bør ikke medføre urimelige eller uforholdsmæssigt store omkostninger for udbyderne af betalingstjenester eller de borgere, der gør brug af deres tjenester, og friheden for lovlige kapitalbevægelser bør være garanteret i hele Unionen. [Ændring 3]

(3)

Det er i Unionens reviderede strategi vedrørende finansiering af terrorisme af 17. juli 2008 blevet påpeget, at der fortsat må sættes ind på at forhindre finansiering af terrorisme, og at personer, der er under mistanke for terrorisme, anvender egne finansielle ressourcer. Det anerkendes, at FATF løbende søger at forbedre sine anbefalinger og arbejder på en fælles forståelse af, hvordan de skal gennemføres. Det er i Unionens reviderede strategi fastsat, at gennemførelsen af disse anbefalinger fra alle FATF-medlemmers og FATF-lignende regionale organers side vurderes regelmæssigt, og at en fælles tilgang til gennemførelsen i medlemsstaterne ud fra dette synspunkt er vigtig.

(4)

For at forebygge finansiering af terrorisme er der truffet foranstaltninger med henblik på at indefryse visse personers, gruppers og enheders aktiver og økonomiske ressourcer, herunder forordning (EF) nr. 2580/2001 (4) og Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 (5). Med dette formål for øje er der ligeledes truffet foranstaltninger med henblik på at beskytte det finansielle system mod, at aktiver og økonomiske ressourcer kanaliseres til terrorformål. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv …/…/EU (6)  (*1) indeholder en række foranstaltninger af denne art. Disse foranstaltninger kan imidlertid ikke helt forhindre terrorister og andre kriminelle i at skaffe sig adgang til betalingssystemer, så de kan overføre deres midler.

(5)

For at skabe en fælles metode ensartet tilgang i den internationale kamp mod international kontekst og styrke effektiv bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme bør der i nye initiativer på EU-plan tages højde for udviklingen på dette niveau, dvs. de internationale standarder om forebyggelse af hvidvaskning af penge samt finansiering af terrorisme og våbenspredning, der blev vedtaget af FATF i 2012, særlig anbefaling 16 og den reviderede fortolkningsnote om gennemførelsen heraf. [Ændring 4]

(5a)

Der bør rettes særlig opmærksomhed mod Unionens forpligtelser, der er fastlagt i artikel 208 i TEUF, med henblik på at dæmme op for den stigende tendens til, at hvidvaskningsaktiviteter flyttes fra udviklede lande med strenge regler om bekæmpelse af hvidvaskning af penge til udviklingslande, hvor reglerne kan være knap så strenge. [Ændring 5]

(6)

Et særlig vigtigt redskab i forbindelse med forebyggelse, undersøgelse og konstatering af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme er, at pengeoverførsler kan spores i alle led. For at sikre, at oplysninger videresendes gennem hele betalingskæden, er det derfor hensigtsmæssigt at pålægge betalingsformidlerne at sørge for, at der ved pengeoverførsler medsendes oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren , som bør være nøjagtige og ajourførte . Det er i den forbindelse afgørende, at finansieringsinstitutterne indberetter tilstrækkelige, nøjagtige og ajourførte oplysninger i forbindelse med de pengeoverførsler, som de foretager for deres kunder, for at sætte de kompetente myndigheder i stand til på mere effektiv vis at forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. [Ændring 6]

(7)

Bestemmelserne i denne forordning gælder med forbehold af national lovgivning til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger  (7). For eksempel bør personoplysninger, der indsamles med det formål at efterkomme denne forordning, ikke behandles senere på en måde, der ikke er i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF. Navnlig bør efterfølgende behandling til kommercielle formål være strengt forbudt. Bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er anerkendt som en vigtig samfundsinteresse af alle medlemsstater. Ved anvendelsen af denne forordning bør videregivelse af personoplysninger til et tredjeland, der ikke sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, jf. artikel 25 i direktiv 95/46/EF, være tilladt i overensstemmelse med artikel 26, litra d), i nævnte direktiv. Det er vigtigt, at betalingsformidlere, som opererer i flere jurisdiktioner med filialer eller datterselskaber uden for EU, ikke på et urimeligt grundlag forhindres i at udveksle oplysninger om mistænkelige transaktioner inden for den samme organisation. Dette er med forbehold af internationale aftaler mellem Unionen og tredjelande, som har til formål at forebygge hvidvaskning af penge, herunder fornødne garantier for borgere, der sikrer et ensartet og tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. [Ændring 7]

(8)

Personer, som blot omarbejder papirdokumenter til elektroniske data på basis af en kontrakt med en betalingsformidler, falder ikke ind under denne forordnings anvendelsesområde; det samme gælder for enhver fysisk eller juridisk person, som blot forsyner betalingsformidlere med et meddelelsessystem eller andre støttesystemer i forbindelse med pengeoverførsler eller med clearing- og afviklingssystemer.

(9)

Hvor der er en mindre risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme ved pengeoverførsler, vil det være relevant at undtage sådanne overførsler fra denne forordnings anvendelsesområde. Disse undtagelser bør omfatte kredit- eller debetkort, mobiltelefoner eller andet digitalt udstyr eller it-udstyr, hævning fra pengeautomater, betaling af skatter, bøder eller andre afgifter og pengeoverførsler, hvor både betaleren og betalingsmodtageren er betalingsformidlere, der handler i eget navn. Endvidere bør medlemsstaterne for at tage hensyn til deres nationale betalingssystemers særlige karakteristika kunne vælge at lade elektroniske girobetalinger være undtaget, dog skal under forudsætning af , at det altid er muligt at spore pengeoverførslen tilbage til betaleren samt pengeoverførsler ved hjælp af elektronisk clearede checks eller veksler . Der bør må dog ikke være undtagelser, hvis et debet- eller kreditkort, en mobiltelefon eller andet digitalt udstyr eller it-udstyr, hvor der anvendes teknologi med forud- eller efterbetaling, anvendes til gennemførelse af pengeoverførsler fra en person til en anden. I lyset af den teknologiske udviklings dynamiske karakter bør det overvejes at udvide forordningens anvendelsesområde til e-penge og andre nye betalingsformer. [Ændring 8]

(10)

Betalingsformidlere bør sikre, at der forefindes oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren, og at oplysningerne er fuldstændige. For ikke at hindre betalingssystemets effektivitet bør der sondres mellem kontrolkravene til pengeoverførsler fra konti og kravene til pengeoverførsler, der ikke sker fra konti. For at skabe balance mellem risikoen for, at transaktionerne sker uden om de officielle kanaler, fordi der indføres for strenge identifikationskrav, og den potentielle terrortrussel ved små overførsler, bør pligten til at bekræfte oplysningerne om betalerens identitet, såfremt pengeoverførslerne ikke finder sted fra en konto, begrænses til kun håndhæves over for betalerens navn ved individuelle overførsler, som overstiger på op til 1 000 EUR. Ved overførsler fra konti bør betalingsformidlerne ikke være forpligtet til at kontrollere de oplysninger om indbetaler, der medsendes ved hver enkelt pengeoverførsel, så længe kravene i direktiv …/…/EU (*2) er overholdt. [Ændring 9]

(11)

På baggrund af EU-lovgivningen om betalinger — Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 (8), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 (9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF (10) — er det tilstrækkeligt at indføre bestemmelser om, at der ved overførsel af midler inden for EU skal medsendes forenklede oplysninger om betaleren.

(12)

For at gøre det muligt for de myndigheder, der er ansvarlige for at bekæmpe hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme i tredjelande, at spore kilden til de midler, der anvendes til disse formål, bør pengeoverførsler fra Unionen til lande uden for Unionen indeholde fuldstændige oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren. De nævnte myndigheder bør kun have adgang til at bruge de fuldstændige oplysninger om betaleren, når de skal forebygge, undersøge og konstatere hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.

(12a)

Myndighederne med ansvar for bekæmpelse af pengehvidvaskning og finansiering af terrorisme og relevante retslige og retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne bør intensivere samarbejdet med hinanden og med de relevante tredjelandsmyndigheder, herunder i sådanne i udviklingslandene, med henblik på at styrke gennemsigtigheden, udvekslingen af oplysninger og bedste praksis yderligere. Unionen bør støtte kapacitetsopbygningsprogrammer i udviklingslande med henblik på at fremme sådant samarbejde. Systemer til indsamling af bevismateriale og til tilgængeliggørelse af data og oplysninger, som er relevante for efterforskningen af lovovertrædelser, bør forbedres, uden at nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet eller de grundlæggende rettigheder i Unionen på nogen måde tilsidesættes. [Ændring 10]

(12b)

Betalingsformidleren for betaleren, betalingsmodtageren og mellembetalingsformidlerne bør have de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte personoplysninger mod hændeligt tab, ændring, uautoriseret videregivelse eller adgang. [Ændring 11]

(13)

For at gøre det muligt at foretage pengeoverførsler fra en enkelt betaler til flere betalingsmodtagere på en omkostningsbesparende måde i en samlefil (batchfil) med individuelle overførsler fra Unionen til uden for Unionen bør disse individuelle overførsler kun indeholde betalerens kontonummer eller betalerens entydige transaktionsidentifikator, såfremt batchfilen indeholder alle oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren.

(14)

For at kunne kontrollere, om de krævede oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren er medsendt ved pengeoverførslen, og for at kunne identificere mistænkelige transaktioner bør betalingsmodtagerens betalingsformidler og mellembetalingsformidleren have etableret effektive procedurer, så det kan konstateres, om der oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren mangler eller er ufuldstændige, navnlig hvis flere betalingstjenester er involveret for at forbedre sporbarheden af pengeoverførsler . En effektiv kontrol af, om oplysningerne forefindes og er fuldstændige, navnlig når der er flere betalingsformidlere involveret, kan bidrage til at gøre undersøgelsesprocedurerne mindre tidskrævende og mere effektive, hvilket igen øger sporbarheden af pengeoverførsler. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne bør derfor sikre, at betalingsformidlerne inkluderer de fornødne transaktionsoplysninger ved elektroniske pengeoverførsler eller tilsvarende oplysninger gennem hele betalingskæden. [Ændring 12]

(15)

På grund af den potentielle risiko for, at anonyme pengeoverførsler kan anvendes til finansiering af terrorisme, bør det pålægges betalingsformidlere at kræve oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren. I overensstemmelse med den risikobaserede tilgang, som FATF har udviklet, er det hensigtsmæssigt at indkredse høj- og lavrisikoområder med henblik på mere målrettet at imødegå risici for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Betalingsmodtagerens betalingsformidler og mellembetalingsformidleren bør derfor indføre effektive risikobaserede procedurer til brug og foretage en vurdering og afvejning af risiciene, så ressourcerne kan målrettes de områder, hvor risikoen for hvidvaskning af penge er størst. Sådanne effektive risikobaserede procedurer i tilfælde, hvor der ved en pengeoverførsel ikke er medsendt de krævede oplysninger om betaler og betalingsmodtage, således at det kan afgøres, vil gøre det nemmere for betalingsformidlere at træffe effektive afgørelser , om hvorvidt overførslen skal gennemføres, afvises eller suspenderes, og hvilke hensigtsmæssige opfølgningsforanstaltninger der skal træffes. Hvis betalingsformidleren har hjemsted uden for Unionens område, bør der stilles skærpede kundelegitimationskrav i henhold til direktiv …/…/EU (*3) ved et grænseoverskridende korrespondentbankforhold med denne betalingsformidler. [Ændring 13]

(16)

Under alle omstændigheder bør betalingsmodtagerens betalingsformidler og mellembetalingsformidleren udvise særlig årvågenhed og vurdere risici, når denne bliver bekendt med, at oplysningerne om betaleren og betalingsmodtageren mangler eller er ufuldstændige, og de bør indberette mistænkelige transaktioner til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med underretningsforpligtelsen i henhold til direktiv …/…/EU (*4) og de nationale gennemførelsesbestemmelser.

(17)

Bestemmelserne om pengeoverførsler, hvor oplysningerne om betaleren eller betalingsmodtageren mangler eller er ufuldstændige, finder anvendelse, uden at dette berører betalingsformidleres og mellembetalingsformidleres forpligtelser til at suspendere eller afvise pengeoverførsler, der strider mod civil-, forvaltnings- eller strafferetten. Behovet for oplysninger om identiteten på betaleren eller betalingsmodtageren vedrørende fysiske personer, juridiske personer, investeringsforeninger, fonde, gensidige forsikringsselskaber, holdingselskaber og lignende eksisterende eller fremtidige retlige ordninger er en central faktor i opsporingen af kriminelle, som ellers ville kunne skjule deres identitet bag en virksomhedsstruktur. [Ændring 14]

(18)

Indtil de tekniske begrænsninger, der kan forhindre mellembetalingsformidlere i at opfylde forpligtelsen til at videregive alle de modtagne oplysninger om betaleren, er fjernet, bør disse mellembetalingsformidlere registrere disse oplysninger. Sådanne tekniske begrænsninger bør fjernes, så snart betalingssystemerne er blevet opgraderet. Med henblik på at bekæmpe de tekniske begrænsninger bør brugen af SEPA-kreditoverførselsordningen fremmes i forbindelse med overførsler mellem banker i EU-medlemsstater og tredjelande. [Ændring 15]

(19)

Da det i forbindelse med efterforskning i straffesager kan forekomme, at det ikke er muligt at identificere de krævede data eller de involverede personer, før der er gået adskillige måneder eller måske endda år siden den oprindelige pengeoverførsel, og for at have adgang til vigtigt bevismateriale som led i efterforskning bør betalingsformidlerne opbevare registre med oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren med det formål at forebygge, undersøge og konstatere hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Denne periode bør være af begrænset varighed begrænses til fem år, hvorefter alle personlige data bør slettes, medmindre andet er fastsat i den nationale lovgivning . Denne opbevaringsperiode bør kun kunne forlænges, hvis det er nødvendigt med henblik på forebyggelse, konstatering eller efterforskning af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, og den bør ikke overstige ti år. Betalingsformidlerne bør sikre, at opbevaring af data i medfør af denne forordning kun finder anvendelse i henhold til de heri beskrevne formål. [Ændring 16]

(20)

For at muliggøre hurtig indgriben i bekæmpelsen af terrorisme bør betalingsformidlerne reagere hurtigt på forespørgsler om oplysninger om betaleren fra de myndigheder, der er ansvarlige for bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme i den medlemsstat, hvor betalingsformidlerne er etableret.

(21)	Antallet af arbejdsdage i den medlemsstat, hvor betalers betalingsformidler er etableret, bestemmer, inden for hvor mange dage der skal reageres på forespørgsler om oplysninger om betaler.

(22)

For at fremme opfyldelsen af kravene i denne forordning og i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 9. december 2010»Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser« bør de kompetente myndigheders beføjelser til at træffe tilsynsforanstaltninger og anvende sanktionsbeføjelser styrkes. Der bør indføres bestemmelser om administrative sanktioner, og på grund af betydningen af bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme bør medlemsstaterne indføre sanktioner, der er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning. Medlemsstaterne bør give meddelelse herom til Kommissionen samt til Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (11); Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (12); Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) »ESMA«), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (13).

(23)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel XXX kapitel V i denne forordning bør Kommissionen tildeles tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser  (14). [Ændring 17]

(24)

En række stater og territorier, der ikke indgår i Unionens område, er i møntunion med en medlemsstat, indgår i en medlemsstats valutaområde eller har undertegnet en monetær aftale med Unionen repræsenteret af en medlemsstat og har betalingsformidlere, der direkte eller indirekte deltager i den pågældende medlemsstats betalings- og afviklingssystem. For at undgå væsentlige negative konsekvenser for økonomien i de pågældende lande eller territorier, der kan opstå som følge af anvendelsen af denne forordning ved pengeoverførsler mellem de pågældende medlemsstater og disse lande eller territorier, bør der gives mulighed for, at sådanne pengeoverførsler behandles som pengeoverførsler inden for de pågældende medlemsstater.

(25)	I betragtning af de ændringer, det ville være nødvendigt at foretage i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler (15), bør nævnte forordning for klarhedens skyld ophæves.

(26)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(27)

I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7), retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8) og retten til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (artikel 47) samt ne bis in idem-princippet.

(28)	For at sikre en smidig indførelse af de nye lovgivningsmæssige rammer om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme bør denne forordning finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor fristen for gennemførelse i national ret af direktiv …/…/EU (*5) udløber.

(28a)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse afgav den 4. juli 2013 (16) en udtalelse –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastsættes der regler om de oplysninger om betaler og betalingsmodtager, der skal medsendes ved pengeoverførsler, med det formål at forebygge, konstatere og undersøge hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med pengeoverførsler.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»finansiering af terrorisme«: finansiering af terrorisme som defineret i artikel 1, stk. 4, i direktiv …/…/EU (*6)

2)	»hvidvaskning af penge«: handlinger i forbindelse med hvidvaskning af penge som omhandlet i artikel 1, stk. 2 eller 3, i direktiv …/…/EU (*6)

3)	»betaler«: en fysisk eller juridisk person, som enten foretager en pengeoverførsel fra sin egen konto, eller som bestiller en pengeoverførsel betaler som defineret i artikel 4, nr. 7), i direktiv 2007/64/EF [Ændring 18]

4)	»betalingsmodtager«: en fysisk eller juridisk person, som er den tiltænkte modtager af en pengeoverførsel betalingsmodtager som defineret i artikel 4, nr. 8), i direktiv 2007/64/EF [Ændring 19]

5)	»betalingsformidler«: en fysisk eller juridisk person, der erhvervsmæssigt leverer pengeoverførselstjenesteydelser betalingsformidler som defineret i artikel 4, nr. 9), i direktiv 2007/64/EF [Ændring 20]

6)	»mellembetalingsformidler«: en betalingsformidler, der hverken er betalers eller betalingsmodtagers betalingsformidler, og som modtager og videresender en pengeoverførsel på vegne af betalers eller betalingsmodtagers betalingsformidler eller på vegne af en anden mellembetalingsformidler

7)

»pengeoverførsel«: en transaktion, der udføres ad elektronisk vej på en betalers vegne gennem en betalingsformidler med henblik på at stille midler til rådighed for en betalingsmodtager gennem en betalingsformidler, navnlig en »pengeoverførsel« og »direkte debitering« i henhold til direktiv 2007/64/EF, uanset om betaler og betalingsmodtager er en og samme person [Ændring 21]

8)	»batchfiloverførsel«: en gruppe bestående af flere individuelle pengeoverførsler, der sendes samlet

9)

»entydig transaktionsidentifikator«: en kombination af bogstaver eller symboler, fastlagt af betalingsformidleren i overensstemmelse med protokollerne for de betalings- og afviklingssystemer eller meddelelsessystemer, der anvendes til at foretage pengeoverførslen, der gør det muligt at spore transaktionen tilbage til betaleren og betalingsmodtageren

10)	»person-til-person-pengeoverførsel«: en transaktion mellem to fysiske personer , der som forbrugere optræder med et formål, der ligger uden for deres erhvervsmæssige virksomhed . [Ændring 22]

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på pengeoverførsler uanset valuta, der afsendes eller modtages af en betalingsformidler i Unionen.

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på pengeoverførsler, der foretages ved hjælp af et kredit- , debet- eller debetkort et forudbetalt kort eller en voucher eller en mobiltelefon , e-penge eller andet digitalt udstyr eller it-udstyr som defineret i direktiv 2014/…/EU [PSD] , hvis følgende betingelser er opfyldt: [Ændring 23]

a)	kortet eller udstyret anvendes til at betale for varer og tjenesteydelser til et selskab, der driver professionel handel eller virksomhed [Ændring 24]

b)	nummeret på ovennævnte kort eller udstyr medsendes ved alle overførsler i forbindelse med transaktionen.

Denne forordning finder dog anvendelse, hvis et kredit -, debet eller forudbetalt kort eller en voucher eller debetkort en mobiltelefon , e-penge eller andet digitalt udstyr eller it-udstyr anvendes til at udføre en person-til-person-pengeoverførsel. [Ændring 25]

3.    Denne forordning finder ikke anvendelse på fysiske eller juridiske personer, hvis eneste aktivitet består i at omarbejde papirdokumenter til elektroniske data på basis af en kontrakt med en betalingsformidler, eller på dem, hvis eneste aktivitet består i at forsyne betalingsformidlere med et meddelelsessystem eller andre støttesystemer i forbindelse med pengeoverførsler eller med clearing- og afviklingssystemer. [Ændring 26]

Denne forordning finder ikke anvendelse på pengeoverførsler:

a)	hvor pengeoverførslen indebærer, at betaler hæver kontanter fra sin egen konto

b)	hvor pengene overføres til offentlige myndigheder som betaling af skatter, bøder eller andre afgifter inden for en medlemsstat

c)	hvis både betaler og betalingsmodtager er betalingsformidlere, der handler for egen regning.

KAPITEL II

FORPLIGTELSER FOR BETALINGSFORMIDLERE

Afdeling 1

Forpligtelser for betalers betalingsformidler

Artikel 4

Oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler

1.   Betalers betalingsformidler sikrer, at der ved pengeoverførslen medsendes følgende oplysninger om betaleren:

a)	betalerens navn

b)	betalerens kontonummer, hvis en sådan konto anvendes ved gennemførelsen af pengeoverførslen, eller en entydig transaktionsidentifikator, hvis en sådan konto ikke anvendes til dette formål

c)	betalerens adresse eller nationale id-nummer eller kunde-id-nummer eller fødselsdato og –sted. [Ændring 27]

2.   Betalers betalingsformidler sikrer, at der ved pengeoverførslen medsendes følgende oplysninger om betalingsmodtageren:

a)	betalingsmodtagerens navn og

b)	betalingsmodtagerens kontonummer, hvis en sådan konto anvendes ved gennemførelsen af transaktionen, eller en entydig transaktionsidentifikator, hvis en sådan konto ikke anvendes til dette formål.

3.   Før pengene overføres, gennemfører betalerens betalers betalingsformidler due diligence-kundeforanstaltninger i overensstemmelse med direktiv …/…/EU  (*7) og kontrollerer, at de i stk. 1 nævnte oplysninger er korrekte og fuldstændige på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger fra en pålidelig og uafhængig kilde. [Ændring 28]

4.   Hvis pengene overføres fra betalers konto, anses den i stk. 3 omhandlede kontrol for at have fundet sted i følgende tilfælde:

a)	hvis en betalers identitet er blevet kontrolleret i forbindelse med åbningen af kontoen i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv …/…/EU (*8), og de ved denne kontrol indhentede oplysninger er blevet opbevaret i overensstemmelse med artikel 39 i nævnte direktiv eller

b)	hvis artikel 12, stk. 5, i direktiv …/…/EU (*8) finder anvendelse på betaleren.

5.   Ved pengeoverførsler, der ikke foretages fra en konto, skal betalerens betalingsformidler dog uanset stk. 3 ikke som minimum kontrollere betalerens navn ved pengeoverførsler på op til 1 000 EUR , og betalingsformidleren for betaleren skal kontrollere de i stk. 1 omhandlede fuldstændige oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren , hvis beløbet ikke overstiger 1 000 EUR og det ikke overførslen gennemføres som flere operationer , der synes at hænge sammen, eller hvis de med andre pengeoverførsler, der tilsammen med den pågældende overførsel overstiger 1 000 EUR. [Ændring 29]

Artikel 5

Pengeoverførsler inden for Unionen

1.   Hvis både betalers og betalingsmodtagers betalingsformidler(e) er etableret i Unionen, skal kræves uanset artikel 4, stk. 1 og 2, kun , at betalerens og betalingsmodtagerens fulde navn og kontonummer eller dennes den entydige transaktionsidentifikator medsendes, når pengeoverførslen foretages , uanset de oplysningskrav, der er fastlagt i artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 5, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 260/2012 . [Ændring 30]

2.   Uanset stk. 1 skal betalerens betalingsformidler i situationer, der i henhold til artikel 16, stk. 2 eller 3, eller bilag III til direktiv …/…/EU  (*9) er identificeret som en situation med øget risiko, kræve fuldstændige oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren eller efter anmodning fra betalingsmodtagerens betalingsformidler eller mellembetalingsformidleren stille oplysningerne om betaleren eller betalingsmodtageren til rådighed i overensstemmelse med artikel 4 inden tre arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen. [Ændring 31]

Artikel 6

Pengeoverførsler til uden for Unionen

1.   Ved batchfiloverførsler fra en enkelt betaler, hvor betalingsmodtagernes betalingsformidlere er etableret uden for Unionen, finder artikel 4, stk. 1 og 2, ikke anvendelse på de enkelte overførsler, der er samlet heri, såfremt batchfilen indeholder de oplysninger, der er omhandlet i nævnte artikel, og de enkelte overførsler indeholder betalers kontonummer eller dennes entydige transaktionsidentifikator.

2.   Hvis betalingsmodtagerens betalingsformidler er etableret uden for Unionen, skal der ved pengeoverførsler på ikke over 1 000 EUR uanset artikel 4, stk. 1 og 2, kun medsendes oplysninger om: [Ændring 32]

a)	betalerens navn

b)	betalingsmodtagerens navn

c)	både betalerens og betalingsmodtagerens kontonummer eller den entydige transaktionsidentifikator.

Nøjagtigheden af disse oplysninger skal kun kontrolleres, hvis der foreligger mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.

Afdeling 2

Forpligtelser for betalingsmodtagers betalingsformidler

Artikel 7

Verificering af, hvorvidt der mangler oplysninger om betaler og betalingsmodtager

1.   Betalingsmodtagerens betalingsformidler skal verificere, om felterne vedrørende oplysninger om betaler og betalingsmodtager i det meddelelsessystem eller betalings- og afviklingssystem, der anvendes til pengeoverførslen, er udfyldt med tegn eller input, der er tilladt kan anvendes til de eksisterende interne risikobaserede procedurer til forebyggelse af misbrug ifølge det pågældende systems meddelelsessystems eller betalings- og afviklingssystems konventioner. [Ændring 33]

2.   Betalingsmodtagerens betalingsformidler skal have effektive procedurer til at verificere, hvorvidt der mangler følgende oplysninger om betaler og betalingsmodtager:

a)	ved pengeoverførsler, hvor betalers betalingsformidler er etableret inden for Unionen: de i artikel 5 krævede oplysninger

b)	ved pengeoverførsler, hvor betalers betalingsformidler er etableret uden for Unionen: de oplysninger om betaler og betalingsmodtager, som er fastsat i artikel 4, stk. 1 og 2, og i givet fald de i artikel 14 krævede oplysninger og

c)	ved batchfiloverførsler, hvor betalers betalingsformidler er etableret uden for Unionen: de oplysninger, der er fastsat i artikel 4, stk. 1 og 2, vedrørende batchfiloverførslen.

3.   Ved pengeoverførsler på over 1 000 EUR, hvor betalerens betalingsformidler er etableret uden for Unionen, skal betalingsmodtagerens betalingsformidler kontrollere betalingsmodtagerens identitet, hvis dennes identitet ikke allerede er blevet kontrolleret.

4.   Ved pengeoverførsler på ikke over 1 000 EUR, hvor betalerens betalingsformidler er etableret uden for Unionen, er betalingsmodtagerens betalingsformidler ikke forpligtet til at kontrollere oplysningerne om betalingsmodtageren, medmindre der foreligger mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.

Medlemsstaterne kan reducere eller se bort fra denne grænse, hvis det i henhold til den nationale risikovurdering er tilrådeligt at intensivere kontrollerne af pengeoverførsler, der ikke foretages fra en konto. Medlemsstater, der anvender denne undtagelse, underretter Kommissionen herom. [Ændring 34]

4a.     Hvis betalerens betalingsformidler har hjemsted i et tredjeland, der udgør et forøget risikoniveau, stilles der skærpede kundelegitimationskrav i henhold til direktiv …/…/EU  (*10) ved et grænseoverskridende korrespondentbankforhold med denne betalingsformidler. [Ændring 35]

Artikel 8

Pengeoverførsler med manglende eller ufuldstændige oplysninger om betaler og betalingsmodtager

1.   Betalingsmodtagerens betalingsformidler skal indføre effektive risikobaserede metoder baseret på de i artikel 16, stk. 2, og i bilag III til direktiv …/…/EU  (*11) identificerede risici til at fastslå, hvornår en pengeoverførsel, hvor de krævede fuldstændige oplysninger om betaler og betalingsmodtager mangler, skal gennemføres, afvises eller suspenderes, og hvilke hensigtsmæssige opfølgningsforanstaltninger der skal træffes. [Ændring 36]

Under alle omstændigheder skal betalerens betalingsformidler og betalingsmodtagerens betalingsformidler overholde alle gældende love eller administrative bestemmelser om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, navnlig forordning (EF) nr. 2580/2001, forordning (EF) nr. 881/2002 og direktiv …/…/EU  (*11) . [Ændring 37]

Hvis betalingsmodtagerens betalingsformidler betalingsformidleren ved modtagelsen af en overførsel bliver bekendt med, at de i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, artikel 5, stk. 1, og artikel 6 krævede oplysninger om betaler og betalingsmodtager mangler eller er ufuldstændige eller ikke er blevet udfyldt med de tegn eller input, der er tilladt ifølge det pågældende meddelelsessystems eller betalings- og afviklingssystems konventioner , afviser eller suspenderer betalingsformidleren enten overførslen eller og udbeder sig fuldstændige oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren , før betalingstransaktionen gennemføres . [Ændring 38]

2.   Undlader en betalingsformidler regelmæssigt at levere de krævede fuldstændige oplysninger om en betaler, skal betalingsmodtagerens betalingsformidler træffe forholdsregler, som i første omgang kan omfatte udsendelse af advarsler og fastsættelse af frister, og derefter enten afvise fremtidige pengeoverførsler fra denne betalingsformidler eller tage stilling til, om forretningsforbindelsen med denne betalingsformidler skal begrænses eller afsluttes. [Ændring 39]

Betalingsmodtagerens betalingsformidler indberetter dette til de myndigheder, der har ansvar for bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.

Artikel 9

Vurdering og rapportering

Betalingsmodtagerens betalingsformidler skal i henhold til betalingsformidlerens risikobaserede procedurer lade manglende eller ufuldstændige oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren indgå som en faktor af faktorerne ved vurderingen af, om pengeoverførslen eller dertil knyttede transaktioner er mistænkelige, og om den skal indberettes til den finansielle efterretningsenhed. Betalingsformidleren skal i sine effektive risikobaserede procedurer også fokusere på og træffe passende foranstaltninger over for andre risikofaktorer som fastlagt i artikel 16, stk. 3, og i bilag III til direktiv …/…/EU  (*12) . [Ændring 40]

Afdeling 3

Forpligtelser for mellembetalingsformidlere

Artikel 10

Opbevaring af oplysninger om betaler og betalingsmodtager sammen med overførslen

Mellembetalingsformidlere sikrer, at samtlige oplysninger, de modtager om betaleren og betalingsmodtageren sammen med en pengeoverførsel, opbevares sammen med denne overførsel.

Artikel 11

Verificering af, hvorvidt der mangler oplysninger om betaler og betalingsmodtager

1.   Mellembetalingsformidleren skal verificere, om felterne vedrørende oplysninger om betaler og betalingsmodtager i det meddelelsessystem eller betalings- og afviklingssystem, der anvendes til pengeoverførslen, er udfyldt med tegn eller input, der er tilladt ifølge det pågældende systems konventioner.

2.   Mellembetalingsformidleren skal have effektive procedurer til at verificere, hvorvidt der følgende oplysninger om betaler og betalingsmodtager mangler eller er ufuldstændige : [Ændring 41]

a)	ved pengeoverførsler, hvor betalers betalingsformidler er etableret inden for Unionen: de i artikel 5 krævede oplysninger

b)	ved pengeoverførsler, hvor betalers betalingsformidler er etableret uden for Unionen: de oplysninger om betaler og betalingsmodtager, som er fastsat i artikel 4, stk. 1 og 2, eller i givet fald de i artikel 14 krævede oplysninger, og

c)	ved batchfiloverførsler, hvor betalers betalingsformidler er etableret uden for Unionen: de oplysninger, der er fastsat i artikel 4, stk. 1 og 2, vedrørende batchfiloverførslen.

Artikel 12

Pengeoverførsler med manglende eller ufuldstændige oplysninger om betaler og betalingsmodtager

1.   Mellembetalingsformidleren skal indføre effektive risikobaserede metoder til at fastslå, hvornår en pengeoverførsel, hvor de krævede , om de modtagne oplysninger om betaler og betalingsmodtager mangler, skal gennemføres, afvises eller suspenderes, eller er ufuldstændige , og hvilke træffe passende opfølgningsforanstaltninger der skal træffes. [Ændring 42]

Hvis mellembetalingsformidleren ved modtagelsen af en overførsel bliver bekendt med, at de i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, artikel 5, stk. 1, og artikel 6 krævede oplysninger om betaler og betalingsmodtager mangler eller er ufuldstændige eller ikke er blevet udfyldt med de tegn eller input, der er tilladt ifølge det pågældende meddelelsessystems eller betalings- og afviklingssystems konventioner , afviser eller suspenderer betalingsformidleren enten overførslen eller og udbeder sig fuldstændige oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren , før betalingsoverførslen gennemføres . [Ændring 43]

2.   Undlader en betalingsformidler regelmæssigt at levere de krævede oplysninger om en betaler, skal betalingsformidleren træffe forholdsregler, som i første omgang kan omfatte udsendelse af advarsler og fastsættelse af frister, og derefter enten afvise fremtidige pengeoverførsler fra denne betalingsformidler eller tage stilling til, om forretningsforbindelsen med denne betalingsformidler skal begrænses eller afsluttes.

Betalingsformidleren indberetter dette til de myndigheder, der har ansvar for bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.

Artikel 13

Vurdering og rapportering

Betalingsformidleren skal lade manglende eller ufuldstændige oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren indgå som en faktor ved vurderingen af, om pengeoverførslen eller dertil knyttede transaktioner er mistænkelige, og om den skal indberettes til den finansielle efterretningsenhed.

Artikel 14

Tekniske begrænsninger

1.   Denne artikel finder anvendelse, når betalers betalingsformidler er etableret uden for Unionen, og mellembetalingsformidleren befinder sig inden for Unionen.

2.   Medmindre mellembetalingsformidleren ved modtagelsen af en pengeoverførsel bliver bekendt med, at de i denne forordning krævede oplysninger om betaler mangler eller er ufuldstændige, kan mellembetalingsformidleren anvende et betalingssystem med tekniske begrænsninger, der umuliggør, at oplysningerne om betaler kan medsendes med en pengeoverførsel, til at sende pengeoverførslerne til betalingsmodtagers betalingsformidler.

3.   Bliver mellembetalingsformidleren ved modtagelsen af en pengeoverførsel bekendt med, at de i denne forordning krævede oplysninger om betaler mangler eller er ufuldstændige, anvender mellembetalingsformidleren kun et betalingssystem med tekniske begrænsninger, hvis det er muligt at underrette betalingsmodtagers betalingsformidler herom enten inden for et betalings- eller meddelelsessystem, som gør det muligt at formidle denne oplysning, eller ved en anden procedure, forudsat at kommunikationsformen er accepteret eller aftalt mellem de to betalingsformidlere.

4.   Anvender mellembetalingsformidleren et betalingssystem med tekniske begrænsninger, stiller mellembetalingsformidleren efter anmodning fra betalingsmodtagers betalingsformidler inden for tre arbejdsdage efter modtagelsen af denne anmodning alle modtagne oplysninger om betaler til rådighed for denne betalingsformidler, uanset om disse oplysninger er fuldstændige eller ej.

KAPITEL III

SAMARBEJDE OG OPBEVARING AF REGISTRERINGER

Artikel 15

Samarbejdsforpligtelser og ækvivalens [Ændring 44]

1.    Betalingsformidlere og mellembetalingsformidlere efterkommer i overensstemmelse med procedurekravene i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor de er etableret, fuldt ud og straks udelukkende anmodninger fra de myndigheder, der har ansvar for bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme i den pågældende medlemsstat, for så vidt angår de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning. Der skal fastlægges særlige sikkerhedsbestemmelser for at sikre, at sådanne udvekslinger af oplysninger overholder kravene om beskyttelse af personoplysninger. Ingen andre eksterne myndigheder eller parter har adgang til de oplysninger, som er lagret af betalingsformidlere.[Ændring 45]

1a.     Eftersom en meget stor del af de ulovlige finansielle strømme ender i et skattely, bør Unionen øge sit pres på disse lande for at få dem til at samarbejde med henblik på at bekæmpe disse ulovlige finansielle strømme og forbedre gennemsigtigheden. [Ændring 46]

1b.     Betalingsformidlere, der er etableret i Unionen, anvender denne forordning på datterselskaber og filialer, der opererer i tredjelande, der ikke anses for at være ækvivalente.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 22a vedrørende anerkendelse af retlige og tilsynsmæssige rammer for jurisdiktioner uden for EU som værende ækvivalente med kravene i denne forordning. [Ændring 47]

Artikel 15a

Beskyttelse af personoplysninger

1.     For så vidt angår behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning, skal betalingsformidlerne udføre deres opgaver i medfør af denne forordning i overensstemmelse med den nationale ret, der gennemfører direktiv 95/46/EF.

2.     Betalingsformidlerne skal sikre, at data, der opbevares i medfør af denne forordning, kun anvendes til de heri beskrevne formål, og at de under ingen omstændigheder anvendes til kommercielle formål.

3.     Databeskyttelsesmyndighederne har beføjelser, herunder indirekte adgang, til enten ex officio eller på grundlag af en klage at undersøge enhver klage vedrørende problemer med behandlingen af personoplysninger. Dette bør navnlig omfatte adgang til datafilen hos betalingsformidleren og de kompetente nationale myndigheder. [Ændring 48]

Artikel 15b

Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer

Videregivelse af personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation, som ikke sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau som omhandlet i artikel 25 i direktiv 95/46/EF, må kun finde sted, såfremt:

a)	der er truffet hensigtsmæssige databeskyttelsesforanstaltninger og sikret hensigtsmæssige databeskyttelsesgarantier, og

b)	tilsynsmyndigheden efter en vurdering af disse foranstaltninger og garantier på forhånd har godkendt overførslen. [Ændring 49]

Artikel 16

Opbevaring af registreringer

Oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren må ikke opbevares længere end strengt nødvendigt. Betalerens betalingsformidler og betalingsmodtagerens betalingsformidler opbevarer registreringer af de i artikel 4, 5, 6 og 7 omhandlede oplysninger i 5 maksimalt fem år. I de i artikel 14, stk. 2 og 3, omhandlede tilfælde opbevarer mellembetalingsformidleren registre over alle modtagne oplysninger i fem år. Efter udløbet af denne periode skal personoplysninger slettes, medmindre andet er fastsat i national lovgivning, der er bestemmende for, under hvilke forhold betalingsformidlere kan eller skal opbevare oplysninger i længere tid. Medlemsstaterne kan kun tillade eller kræve opbevaring i længere tid under særlige omstændigheder, når det er behørigt begrundet , og begrundelsen er fremsat, og kun hvis det er nødvendigt af hensyn til forebyggelse, konstatering eller undersøgelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Oplysninger må højst opbevares i ti år efter gennemførelsen af pengeoverførslen , og opbevaring af personoplysninger skal være i overensstemmelse med den nationale ret, der gennemfører direktiv 95/46/EF . [Ændring 50]

Betalingsformidleren for betaleren, betalingsmodtageren og mellembetalingsformidlerne skal have de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse eller hændeligt tab, ændring eller uautoriseret videregivelse eller adgang. [Ændring 51]

De oplysninger, der indsamles om betaleren eller betalingsmodtageren af betalerens, betalingsmodtagerens og mellembetalingsformidlernes betalingsformidlere, skal slettes efter opbevaringsperiodens udløb. [Ændring 52]

Artikel 16a

Adgang til oplysninger og fortrolighed

1.     Betalingsformidlerne sikrer, at de oplysninger, der indsamles til de i forordningen beskrevne formål, kun er tilgængelige for eller begrænset til udpegede personer, hvis involvering er absolut nødvendig for at gennemføre den pågældende opgave.

2.     Betalingsformidlerne sikrer, at fortroligheden i forbindelse med de oplysninger, der behandles, overholdes.

3.     Personer, som har adgang til og arbejder med personoplysninger for betaleren eller betalingsmodtageren, skal respektere fortroligheden af behandlingen af oplysninger samt kravene til databeskyttelse.

4.     De kompetente myndigheder sikrer, at personer, der regelmæssigt indsamler eller behandler personoplysninger, får specifik databeskyttelsesuddannelse. [Ændring 53]

KAPITEL IV

SANKTIONER OG OVERVÅGNING

Artikel 17

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrative foranstaltninger og sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

2.   Medlemsstaterne påser, at der i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser vedrørende betalingsformidlere kan indføres sanktioner over for medlemmerne af ledelsesorganet og over for enhver anden person, som i henhold til national lovgivning er ansvarlig for overtrædelsen.

3.   Senest … (*13) giver medlemsstaterne Kommissionen og Det Fælles Udvalg for EBA, EIOPA og ESMA (dvs. Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder) meddelelse om de i stk. 1 omhandlede bestemmelser. De meddeler omgående Kommissionen og Det Fælles Udvalg for EBA, EIOPA og ESMA senere ændringer af bestemmelserne.

4.   De kompetente myndigheder tillægges alle de undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver. De kompetente myndigheder iværksætter et tæt samarbejde ved udøvelsen af deres sanktionsbeføjelser for at sikre, at sanktionerne eller foranstaltningerne får de ønskede virkninger, ligesom de koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.

Artikel 18

Særlige bestemmelser

1.   Denne artikel finder anvendelse på følgende overtrædelser af forordningens bestemmelser:

a)	gentagne tilfælde af manglende medsendelse af de krævede oplysninger om betaler og betalingsmodtager fra en betalingsformidlers side i strid med artikel 4, 5 og 6 [Ændring 54]

b)	alvorlige forsømmelser fra betalingsformidleres side med hensyn til at sikre opbevaring af registreringer, jf. artikel 16

c)	betalingsformidlers manglende indførelse af effektive risikobaserede politikker og procedurer som krævet i artikel 8 og 12

ca)	mellembetalingsformidlernes alvorlige forsømmelser af artikel 11 og 12. [Ændring 55]

2.   I de i stk. 1 omhandlede tilfælde omfatter de administrative foranstaltninger og sanktioner, som kan anvendes, mindst følgende:

a)	en offentlig meddelelse, hvori nævnes den fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art

b)	en afgørelse, hvorefter det pålægges den fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde

c)	hvis der er tale om en betalingsformidler: inddragelse af betalingsformidlerens tilladelse

d)	et midlertidigt forbud mod, at et medlem af betalingsformidlerens ledelsesorgan eller en anden fysisk person, som er ansvarlig, varetager funktioner hos betalingsformidleren

e)

hvis der er tale om en juridisk person: administrative bøder på op til 10 % af den juridiske persons samlede årsomsætning i det foregående forretningsår; er den juridiske person et datterselskab af et moderselskab, er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående forretningsår

f)	hvis der er tale om en fysisk person: administrative bøder på op til 5 000 000 EUR eller i medlemsstater, som ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta på … (*14)

g)	administrative bøder på op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes.

Artikel 19

Offentliggørelse af sanktioner

De kompetente myndigheder offentliggør administrative sanktioner og foranstaltninger, der er pålagt i de i artikel 17 og artikel 18, stk. 1, omhandlede tilfælde, skal offentliggøres uden ugrundet ophold, herunder oplysninger om overtrædelsens art og identiteten på de personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, medmindre offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod finansmarkedernes stabilitet hvis det er nødvendigt og hensigtsmæssigt efter en vurdering af den enkelte sag . [Ændring 56]

Såfremt offentliggørelse ville forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade, offentliggør de kompetente myndigheder sanktionerne anonymt.

Hvis en kompetent myndighed i en medlemsstat pålægger eller anvender en administrativ sanktion eller en anden foranstaltning i henhold til artikel 17 og 18, underretter den EBA om denne sanktion eller foranstaltning og om de omstændigheder, under hvilke den blev pålagt eller bragt i anvendelse. EBA indfører denne meddelelse i den centrale database over administrative sanktioner, som er oprettet i henhold til artikel 69 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU  (17) , og anvender de samme procedurer på den, som gælder for alle andre offentliggjorte sanktioner. [Ændring 57]

Artikel 20

De kompetente myndigheders anvendelse af sanktioner

Ved afgørelsen af, hvilken type administrative sanktioner eller foranstaltninger der skal anvendes, og hvor store de administrative bøder skal være, tager de kompetente myndigheder hensyn til alle relevante forhold, herunder:

a)	overtrædelsens grovhed og varighed

b)	den ansvarlige fysiske eller juridiske persons grad af ansvar

c)	den ansvarlige fysiske eller juridiske persons finansielle styrke med udgangspunkt i den ansvarlige juridiske persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst

d)	den ansvarlige fysiske eller juridiske persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse beløb kan beregnes

e)	tabene for tredjeparter, som kan tilskrives overtrædelsen, såfremt de kan beregnes

f)	den ansvarlige fysiske eller juridiske persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed

g)	overtrædelser, som den ansvarlige fysiske eller juridiske person tidligere har begået.

Artikel 21

Indberetning af overtrædelser

1.   Medlemsstaterne indfører effektive mekanismer, som tilskynder til at indberette overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning til de kompetente myndigheder. De fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger skal iværksættes for at beskytte oplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, hændeligt tab, ændring eller ulovlig videregivelse. [Ændring 58]

2.   De mekanismer, som er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte:

a)	særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om overtrædelser og opfølgningen heraf

b)	passende beskyttelse af informanter og personer, der indberetter potentielle eller faktiske overtrædelser [Ændring 59]

c)	beskyttelse af personoplysninger både hvad angår den person, som indberetter overtrædelserne, og den fysiske person, som formodes at være ansvarlig, i overensstemmelse med principperne i direktiv 95/46/EF.

3.   Betalingsformidlerne skal i samarbejde med de kompetente myndigheder indføre interne, egnede procedurer, der giver deres ansatte mulighed for at indberette overtrædelser internt via en sikker, uafhængig og anonym kanal. [Ændring 60]

Artikel 22

Overvågning

1.    Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder effektivt at overvåge og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kravene i denne forordning overholdes. EBA kan i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 udstede retningslinjer om processen i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, idet der tages højde for bedste praksis i medlemsstaterne. [Ændring 61]

1a.     Kommissionen koordinerer og overvåger omhyggeligt anvendelsen af denne forordning, for så vidt angår betalingsformidlere uden for Unionen, og styrker, hvor det er hensigtsmæssigt, samarbejdet med tredjelandes kompetente myndigheder med ansvar for at undersøge og sanktionere overtrædelser, jf. artikel 18. [Ændring 62]

1b.     Senest den 1. januar 2017 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af kapitel IV med særlig vægt på de grænseoverskridende sager, betalingsformidlere i tredjelande og deres nationale kompetente myndigheders udøvelse af undersøgelses- og straffebeføjelserne. Ved risiko for sikkerhedsbrud i forbindelse med lagring af data træffer Kommissionen passende og effektive foranstaltninger, herunder forelæggelse af et forslag til ændring af denne forordning. [Ændring 63]

Artikel 22a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.     Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.     Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 1a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra …  (*15).

3.     Den i artikel 15, stk. 1a, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.     Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.     En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 1a, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 64]

KAPITEL V

GENNEMFØRELSESBEFØJELSER

Artikel 23

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Udvalget til Forebyggelse af Hvidvaskning af Penge og Finansiering af Terrorisme (»udvalget«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 , forudsat at de gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget efter den heri fastsatte procedure, ikke ændrer de grundlæggende bestemmelser i denne forordning . [Ændring 65]

KAPITEL VI

UNDTAGELSER

Artikel 24

Aftaler med territorier eller lande , der ikke er omhandlet i traktatens artikel 355 [Ændring 66]

1.   Kommissionen kan med forbehold af artikel 15, stk. 1a, når der foreligger bekræftet ækvivalens, bemyndige en medlemsstat til at indgå aftaler med et land eller et territorium, der ikke indgår i Unionens område som omhandlet i traktatens artikel 355, som indeholder undtagelser fra denne forordning, hvorved det bliver muligt at behandle pengeoverførsler mellem dette land eller territorium og den pågældende medlemsstat som pengeoverførsler inden for medlemsstaten. [Ændring 67]

Der kan kun gives bemyndigelse til at indgå sådanne aftaler, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	det pågældende land eller territorium er i valutaunion med den pågældende medlemsstat, indgår i medlemsstatens valutaområde eller har undertegnet en monetær aftale med Unionen repræsenteret af en medlemsstat

b)	betalingsformidlere i det pågældende land eller territorium deltager direkte eller indirekte i den pågældende medlemsstats betalings- og afviklingssystem og

c)	det pågældende land eller territorium kræver, at betalingsformidlere inden for dets jurisdiktion anvender samme regler som fastsat i denne forordning.

2.   En medlemsstat, der ønsker at indgå en aftale som omhandlet i stk. 1, indsender en ansøgning til Kommissionen og leverer alle nødvendige oplysninger.

Når Kommissionen har modtaget en ansøgning fra en medlemsstat, behandles pengeoverførsler mellem denne medlemsstat og det pågældende land eller territorium midlertidigt som overførsler inden for denne medlemsstat, indtil der er truffet en afgørelse i henhold til proceduren i denne artikel.

Hvis Kommissionen skønner, at den ikke har alle nødvendige oplysninger, kontakter den inden for to måneder efter at have modtaget ansøgningen den pågældende medlemsstat og specificerer, hvilke yderligere oplysninger der kræves.

Når Kommissionen har alle de oplysninger, den finder nødvendige for at kunne vurdere ansøgningen, underretter den inden for en måned medlemsstaten herom og videresender ansøgningen til de andre medlemsstater.

3.   Senest tre måneder efter den underretning, der henvises til i stk. 2, fjerde afsnit, beslutter Kommissionen efter proceduren i artikel 23, stk. 2, hvorvidt den pågældende medlemsstat kan bemyndiges til at indgå en aftale som omhandlet i stk. 1 i denne artikel.

Under alle omstændigheder træffes den beslutning, der henvises i til første afsnit, senest 18 måneder efter at Kommissionen har modtaget ansøgningen.

3a.     Der sikres uafbrudt fortsættelse af eksisterende afgørelser vedrørende afhængige eller associerede områder, nemlig Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/43/EU  (18) , Kommissionens afgørelse 2010/259/EU  (19) og Kommissionens beslutning 2008/982/EF  (20) . [Ændring 68]

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 25

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1781/2006 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilaget.

Artikel 26

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra … (*16).

---

(1)  EUT C 166 af 12.6.2013, s. 2.

(2)  EUT C 271 af 19.9.2013, s. 31.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 11.3.2014.

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70).

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen (EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv …/…/EU om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L […] af]…], s. […]).

(*1)  Nummer, dato og EUT-reference på direktivet indeholdt i dok. COD 2013/0025.

(7)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(*2)  Nummer, dato og EUT-reference på direktivet indeholdt i dok. COD 2013/0025.

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 (EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1).

(*3)  Nummer, dato og EUT-reference på direktivet indeholdt i dok. COD 2013/0025.

(*4)  Nummer, dato og EUT-reference på direktivet indeholdt i dok. COD 2013/0025.

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(14)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser ( EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(15)  EUT L 345 af 8.12.2006, s. 1.

(*5)  Nummer, dato og EUT-reference på direktivet indeholdt i dok. COD 2013/0025.

(16)   EUT C 32 af 4.2.2014, s. 9 .

(*6)  Nummer, dato og EUT-reference på direktivet indeholdt i dok. COD 2013/0025.

(*7)   Nummer, dato og EUT-reference på direktivet indeholdt i dok. COD 2013/0025.

(*8)  Nummer, dato og EUT-reference på direktivet indeholdt i dok. COD 2013/0025.

(*9)   Nummer, dato og EUT-reference på direktivet indeholdt i dok. COD 2013/0025.

(*10)   Nummer, dato og EUT-reference på direktivet indeholdt i dok. COD 2013/0025.

(*11)  Nummer, dato og EUT-reference på direktivet indeholdt i dok. COD 2013/0025.

(*12)  Nummer, dato og EUT-reference på direktivet indeholdt i dok. COD 2013/0025.

(*13)  To år efter denne forordnings ikrafttræden.

(*14)  Datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(17)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(*15)   To år efter denne forordnings ikrafttræden.

(18)   Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/43/EU af 25. januar 2012 om bemyndigelse af Kongeriget Danmark til at indgå aftaler med Grønland og Færøerne om behandling af pengeoverførsler mellem Kongeriget Danmark og hvert af disse territorier som pengeoverførsler inden for Danmark i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 24 af 27.1.2012, s. 12).

(19)   Kommissionens afgørelse 2010/259/EU af 4. maj 2010 om bemyndigelse af Den Franske Republik til at indgå en aftale med Fyrstendømmet Monaco om, at pengeoverførsler mellem Den Franske Republik og Fyrstendømmet Monaco behandles som pengeoverførsler inden for Den Franske Republik i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 112 af 5.5.2010, s. 23).

(20)   Kommissionens beslutning 2008/982/EF af 8. december 2008 om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at indgå en aftale med Bailwick of Jersey, Bailwick of Guernsey og Isle of Man om, at pengeoverførsler mellem Det Forenede Kongerige og hvert af disse territorier behandles som pengeoverførsler inden for Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 352 af 31.12.2008, s. 34).

(*16)  Gennemførelsesdatoen for direktivet indeholdt i dok. COD 2013/0025.