9.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/303


P7_TA(2014)0185

Produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale (lovgivning om planteformeringsmateriale) ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale (lovgivning om planteformeringsmateriale) (COM(2013)0262 — C7–0121/2013 — 2013/0137(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2017/C 378/39)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0262),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0121/2013),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det østrigske Forbundsråd og det nederlandske parlaments Andetkammer, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

der henviser til forretningsordenens artikel 55,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7–0112/2014),

1.

forkaster Kommissionens forslag;

2.

opfordrer Kommissionen til at tage sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.