|
29.8.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 285/730 |
P7_TA(2014)0168
Personkontrol ved de ydre grænser ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. februar 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på, at Kroatien og Cypern ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale visa til transit gennem eller forventet ophold på deres område af en varighed på højst 90 dage inden for en given periode på 180 dage og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 895/2006/EF og nr. 582/2008/EF (COM(2013)0441 — C7-0186/2013 — 2013/0210(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2017/C 285/69)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0441), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra a) og b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0186/2013), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0082/2014), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P7_TC1-COD(2013)0210
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. februar 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. …/2014/EU om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på, at Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale visa til transit gennem eller forventet ophold på deres område af en varighed på højst 90 dage inden for en given periode på 180 dage og om ophævelse af beslutning nr. 895/2006/EF og nr. 582/2008/EF
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 565/2014/EU).