16.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 451/69

Ordfører:

Juan Mendoza Castro

1.1

EØSU bifalder Kommissionens meddelelse og fremhæver vækstpotentialet i crowdfunding som alternativ finansieringskilde i EU.

1.2

Udvalget understreger, at crowdfunding er til gavn for økonomien på områder som investering, innovation og beskæftigelse, og at denne finansieringsmodel samtidig giver forbrugere på lånemarkedet flere valgmuligheder.

1.3

Den universelle adgang til crowdfunding sikrer, at personer med handicap ikke udelukkes fra denne finansieringskilde.

1.4

Da virksomheder i EU er mere afhængige af banklån end virksomheder i USA, rammes de hårdere af recessionens følgevirkninger i tilfælde af en finanskrise. Hertil kommer, at mange af EU's medlemsstater er for tilbageholdende med at yde lån til små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

1.5

EØSU påpeger, at SMV'erne er afhængige af banklån, og at de fortsat vil være det, selv om der findes alternative finansieringskilder, der ikke altid er let tilgængelige.

1.6

Crowdfunding er et bidrag til det finansielle økosystem, men kan ikke i sig selv løse virksomhedernes finansieringsproblemer.

1.7

Startupvirksomheder, unge innovatorer og socialøkonomiske virksomheder spiller en vigtig rolle i dagsordenen for 2020 og i den digitale dagsorden.

1.8

Crowdfunding med ikke-økonomisk afkast er udbredt i EU. Man bør undersøge virkningen af de skattemæssige incitamenter, som er forskellige i de forskellige medlemsstater.

1.9

En EU-lovgivning bør kun omfatte specifikke former for crowdfunding med økonomisk afkast og ikke donationer og andre former for nonprofitsponsorering.

1.10

EU-regler skal finde en balance mellem at beskytte investorerne og undgå overdreven regulering. For at styrke investorernes tillid er det imidlertid afgørende, at lovgiverne handler.

1.11

Målet med reglerne bør være en forenkling af de administrative formaliteter, hurtige beslutningsprocedurer og færrest mulige omkostninger samt neutralitet, gennemsigtighed, fravær af urimelig praksis og let adgang til klageprocedurer. Alt dette er til gavn for såvel udbydere som forbrugere.

1.12

Potentielle investorer skal modtage forståelig, klar hensigtsmæssig, korrekt og ikke-vildledende information.

1.13

EØSU foreslår, at EU supplerer medlemsstaternes indsats med støtte til nonprofitinitiativer, som fremmer værdier som beskæftigelse, solidaritet, pluralisme, demokrati og frihed.

1.14

Crowdfunding bør eksplicit anerkendes i medlemsstaternes lovgivning som den nye form for sponsorering, der er tale om.

2.1

Der har i de seneste år været en tendens til, at visse former for produktion flyttes fra virksomheder over til enkeltpersoner, som er blevet kaldt »prosumers« (producerende forbrugere) (1).

2.2

Denne tendens er blevet forstærket med udbredelsen af internettet og har givet anledning til fremkomsten af en »deleøkonomi« (collaborative economy), hvor en person beslutter at dele et gode, han/hun ejer, eventuelt mod betaling. Se EØSU's udtalelse om »Fælles eller delt forbrug: en bæredygtig model for det 21. århundrede« (2) og Europa-Parlamentets beslutning (3).

2.3

På denne baggrund har flere startupvirksomheder en blomstrende virksomhed på nettet, som i mange tilfælde gør det muligt for enkeltpersoner at bytte digitale og fysiske produkter uden mellemled. For ikke at skade tillidsforholdet er det desværre nødvendigt at være opmærksom på, at nettet kan misbruges af »eventyrere«.

2.4

Også på det finansielle område dukker der nye metoder op som f.eks. udstedelse af obligationer med højt afkast (»high yield«) på det europæiske primære marked og lokalt i Spanien gennem det nyligt oprettede alternative marked for fastforrentede værdipapirer (MARF).

2.5

»Direct lending« (direkte långivning) giver virksomhederne mulighed for finansiering via bilaterale forhandlinger med specialiserede markedsagenter og uden bankernes mellemkomst. Den mest alternative metode er crowdfunding, hvor sædvanligvis små investorer samles via internettet for at stille deres opsparede midler til rådighed for låntagerne.

3.1

Grønbogen om »Langsigtet finansiering af den europæiske økonomi« (4) igangsatte en bred debat om de forskellige faktorer, der sætter den europæiske økonomi i stand til at kanalisere finansiering til de investeringer, der er nødvendige for at sikre den økonomiske vækst (5).

3.2

Kommissionen definerer crowdfunding som en åben opfordring til den brede offentlighed — som regel via en webside — om at bidrage med midler til bestemte projekter eller virksomhedsinvesteringer. På denne måde sætter finansieringsplatforme eller -kampagner en masse ikke-professionelle investorer i kontakt med projektlederne. Det skal dog undgås, at disse platforme anvendes på en ulovlig måde.

3.3

De mest udbredte former for crowdfunding er:

3.4

Fordele: Crowdfunding er en alternativ finansieringskilde, der kendetegnes af fleksibilitet, samfundsdeltagelse og en stor variation af typer. Crowdfunding når desuden direkte ud til forbrugeren, letter markedsundersøgelser og giver adgang til lån for dem, der har sværest ved at opnå det.

3.5

Der er imidlertid også risici og udfordringer forbundet med crowdfunding: mulighed for svig eller hvidvaskning af penge, fraværet af et sekundært marked osv.

3.6

Af EU-lovgivning med relation til dette emne kan bl.a. nævnes reglerne om prospekter, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden (6), om markeder for finansielle instrumenter (7), betalingstjenester i det indre marked (8), forbrugerkredit (9) og realkredit (10).

3.7

Prioriteringer i Kommissionens grønbog: oprettelse af en ekspertgruppe om crowdfunding, som skal rådgive om forskellige aspekter, fremme af kendskabet til crowdfunding og oplysning herom, kortlægning af de gældende regler i medlemsstaterne for at vurdere, om der er behov for regulerende indgreb på EU-plan.

3.8

Kommissionen erkender, at finansiering i EU via crowdfunding stadig er marginal i forhold til banklån, men det er lovende sammenlignet med andre finansieringskilder som f.eks. »business angels« eller risikokapital.

3.9

Udviklingen af crowdfunding indebærer forskellige udfordringer. Det er f.eks. svært at gennemskue, hvilke regler der skal anvendes, hvilken rolle denne finansieringsform skal spille på det indre marked, og hvordan den integreres i det finansielle økosystem.

4.1

EØSU tager Kommissionens meddelelse til efterretning. Udvalget er enig i, at der er behov for at fremme kendskabet til en finansieringskanal med vækstpotentiale i Europa. Det er også enig i, at de alternative finansieringsmodeller kan hjælpe nyoprettede virksomheder med at bevæge sig op ad »finansieringstrappen«.

4.2

Grønbogen karakteriserer crowdfunding som en marginal finansieringskilde, og det underbygges af data, som viser, at den i 2012 tegnede sig for 735 mio. EUR (11), mens bankudlån til ikke-finansielle institutioner løb op i 6  000 mia. EUR (12).

4.3

Det skal imidlertid fremhæves, at anvendelsen af crowdfunding er steget meget. Globalt set er denne finansieringsform gradvist gået fra 530 mio. USD i 2009 til et anslået samlet beløb på 5,1 mia. USD i 2013, hvilket svarer til en årlig vækstrate på 76 %. Geografisk set har Nordamerika (og mest USA) været det største marked med 60 % af det samlede marked, efterfulgt af Europa, der tegner sig for 36 % (13).

4.4

Crowdfunding er til gavn for økonomien som et alternativ til de traditionelle finansieringskilder, der fremmer investering, innovation og jobskabelse. Dens potentielle indvirkning på udvikling af aktiviteter inden for den sociale økonomi, håndværksvirksomheder og mikrovirksomheder skal også fremhæves (14).

4.5

Det er nødvendigt af fremme og styrke den universelle adgang til crowdfundingplatformene for at sikre, at personer med handicap ikke udelukkes fra denne nye finansieringsform, der åbner nye muligheder for den tredje sektor (frivilligsektoren).

4.6

EØSU bifalder beslutningen om at lade repræsentanter for små og mellemstore virksomheder indgå i ekspertgruppen. I denne gruppe bør både udbuds- og efterspørgselssiden været repræsenteret.

5.1

Den finansielle struktur er tæt forbundet med den økonomiske vækst og med krisens følger. I USA finder virksomhederne deres finansiering på kapitalmarkederne i højere grad end i EU, hvor de fleste er afhængige af banklån. Det relative omfang af bankfinansiering spænder fra knap 20 % i USA til over 60 % i nogle af EU's medlemsstater.

5.2

Bankerne er mere tilbøjelige til at yde lån under en »normal« recession og dæmper dermed dens indvirkning på økonomien. Situationen er imidlertid en anden, når en økonomisk krise får følgeskab af en finanskrise. I det tilfælde er recessionerne i banksystemorienterede lande tre gange så alvorlige som i lande, der har en markedsorienteret finansiel struktur (15).

5.3

I EU er manglen på tilstrækkelig finansiering det næststørste problem for virksomhederne (det største er at få kunder) (16).

5.4

Det vil utvivlsomt være meget gavnligt for den europæiske økonomi, hvis Den Europæiske Centralbank tilfører det finansielle system likviditet, så det bliver lettere for virksomhederne at optage lån.

6.1.1

EØSU har behandlet finansieringsproblemer i forskellige udtalelser og understreget de små og mellemstore virksomheders betydning for den europæiske økonomi (17).

6.1.2

Kreditstramning (credit crunch) truer økonomien og især SMV'ernes eksistens, eftersom banklån (ofte vanskelige at opnå) er en væsentlig finansieringskilde for dem. Dette er en af årsagerne til den store stigning i arbejdsløsheden, som især rammer visse af EU's medlemsstater.

6.1.3

Da der generelt er tale om mindre investeringsbeløb, henvender crowdfunding sig i det væsentligste til små og mellemstore virksomheder — herunder mikrovirksomheder — som udgør et overvældende flertal i den europæiske erhvervsstruktur (99,8 % af det samlede antal ikke-finansielle virksomheder i EU-28), og hvis bidrag til beskæftigelsen er afgørende, idet de beskæftiger 67,2 % af arbejdsstyrken (18).

6.1.4

EØSU konstaterer, at der er en vis skepsis over for effektiviteten af de alternative finansieringskilder. Kommissionens meddelelse om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi (19) er blevet betragtet som et skridt frem, men utilstrækkeligt for den europæiske sammenslutning af SMV'er, som mener, at crowdfunding vil blive brugt af et »lille« antal virksomheder. Startupvirksomheder udgør kun 1 % af SMV'erne (20).

6.2.1

EØSU understreger behovet for, at EU og medlemsstaterne fremmer og støtter crowdfunding, især når det gælder innovative startupvirksomheder. Startupvirksomheder, der beskæftiger sig med forskning og udvikling af højteknologiske projekter — et af målene for den digitale dagsorden — er særlig interessante på grund af deres potentielle evne til at fremme vækst og beskæftigelse. Dog bør man ikke udelukke de såkaldt traditionelle sektorer og håndværkssektoren, som også kan være meget innovative.

6.2.2

Desuden foreslår EØSU, at EU og medlemsstaterne fremmer og støtter crowdfunding med henblik på udvikling og styrkelse af social innovation, unge innovatorer og den sociale økonomi. Socialøkonomiske organisationer spiller en nøglerolle for opfyldelsen af Europa 2020-strategiens mål om social inklusion og inklusion af sårbare grupper gennem jobskabelse, da de gør det muligt at forene sociale og økonomiske værdier.

6.2.3

Crowdfunding egner sig ikke til finansiering af en virksomheds daglige funktioner, men er uforlignelig til den nævnte type af initiativer, der i mange tilfælde er lanceret af unge iværksættere, som ønsker at udvikle et konkret forretningsprojekt.

7.1

EØSU påpeger, at crowdfunding kan spille en ikke ubetydelig rolle som finansieringskilde sammen med andre utraditionelle former som business angels eller risikokapital (venture capital), win-win-lån (21) osv. Men i øjeblikket er det største problem for de økonomiske og monetære myndigheder, ud over kreditstramningen, de høje garantier, der kræves.

7.2

I EU kan fremme af finansieringskilder uden for banksystemet bidrage til at øge den tendens, der dukkede op for to årtier siden, nemlig virksomhedernes større tilbøjelighed til at benytte sig af kapitalmarkederne. Man bør tage solvenskravene op til overvejelse med henblik på at sikre tilbagebetaling af den investerede kapital og øge denne finansieringskildes juridiske sikkerhed.

8.1

Donationer, rentefrie lån eller afkald på rettigheder kan benyttes i forbindelse med projekter af kommerciel karakter, men der er som regel tale om solidariske bidrag til sociale initiativer, der gennemføres af nonprofitorganisationer. Crowdsponsorering kan fremme skabelse eller fastholdelse af kultur- eller sportsaktiviteter.

8.2

Crowdfunding er en udbredt finansieringsmodel blandt socialøkonomiske virksomheder. Potentialet i denne tilgang, især med hensyn til inklusivt iværksætteri, skal vurderes i den bredere ramme, som udgøres af Kommissionens initiativ for socialt iværksætteri.

8.3

Eftersom der er forskel på medlemsstaternes skattemæssige behandling af donationer og visse former for investeringer, bakker EØSU op om Kommissionens forslag om at undersøge, hvilken indvirkning skatteincitamenterne har.

9.1.1

Crowdfunding kan kun blive styrket som en alternativ finansieringskilde, hvis der gøres noget for at øge investorernes tillid. Reguleringsmyndigheden bør spille en afgørende rolle på dette punkt.

9.1.2

Kommissionen nævner nogle »fremtidige tiltag«, som den eventuelt vil vedtage efter at have modtaget ekspertgruppens udtalelse. Efter EØSU's mening vil en styrkelse af crowdfunding på tværs af grænser helt sikkert kræve lovgivning, der harmoniserer de kriterier, medlemsstaterne allerede har vedtaget (eller er i færd med at vedtage). På disse »nye markeder« bør man være særlig opmærksom på at beskytte forbrugerne og deres interesser.

9.1.3

Harmoniseringen kunne bestå i vedtagelse af en forordning om crowdfundingplatforme med sigte på økonomisk afkast. Forordningen skulle som minimum omfatte:

9.1.4

Sponsoreringsaktiviteter og andre aktiviteter uden økonomisk afkast bør ikke omfattes af en eventuel EU-lovgivning, da de ikke indebærer de risici, der er forbundet med aktiviteter, der giver økonomisk afkast. Eventuelle uregelmæssigheder er allerede omfattet af medlemsstaternes administrative forskrifter og straffelovgivning.

9.1.5

EØSU foreslår, at der overvejes regulering af crowdfunding i følgende tilfælde:

9.1.6

En eventuel EU-lovgivning skal være fleksibel og afbalanceret. Den skal både undgå at regulere for meget (hvilket kunne hæmme udbredelsen af crowdfunding) og sikre, at investorerne beskyttes. Den skal med andre ord være objektiv, gennemsigtig, svare til de mål, der ligger til grund for den, og sikre et højt niveau af investorbeskyttelse.

9.1.7

Investorerne skal under alle omstændigheder være klar over, at en vis risiko aldrig kan udelukkes.

9.1.8

Enkle administrative procedurer og et minimum af bureaukrati er grundprincipperne. Desuden kræves der:

9.1.9

Reglerne bør sikre, at crowdfundingplatformene handler i overensstemmelse med følgende grundprincipper:

9.1.10

Oplysningerne til potentielle investorer skal være:

9.1.11

De projektejere, der lægger deres projekter ud på internettet, vil få deres immaterielle ejendomsret beskyttet, når forordningen om oprettelse af et fælles europæisk patent træder i kraft.

9.2.1

EØSU mener, at de offentlige myndigheder bør gennemføre oplysningskampagner om crowdfunding for at tilskynde virksomhederne til i højere grad at benytte sig af kapitalmarkederne. Især bør der gives relevant information til små og mellemstore virksomheder i samarbejde med deres organisationer.

9.2.2

Uddannelse af såvel iværksættere som investorer — og især af iværksættere i en ugunstig situation — kommer også til at spille en væsentlig rolle i forbindelse med indarbejdelsen af crowdfunding i den europæiske økonomi. Der bør i den sammenhæng sættes tilstrækkelige midler af til overførsel af den relevante viden til brug for administrationen af platformene og for den konkrete vurdering af transaktionernes risici.

9.2.3

Crowdfunding med ikke-økonomisk afkast

EØSU påpeger følgende: