19.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 458/36

Ordfører:

Antonello PEZZINI

Medordfører:

Luis Miguel PARIZA CASTAÑOS

1.1

EØSU giver sin fulde støtte til de to forslag til forordninger, hvoraf det første har til formål at indføre et rundrejsevisum og visa til flere indrejser, idet konventionen om gennemførelsen af Schengenaftalen ændres, og det andet at omarbejde og dermed forbedre visumkodeksen for at fremme vækst og nye arbejdspladser.

1.2

EØSU er helt enig i Det Europæiske Råds anbefalinger af 23. juni 2014 om, at »den fælles visumpolitik [skal] moderniseres ved at lette den lovlige rejseaktivitet og styrke det lokale konsulære Schengensamarbejde, idet der opretholdes et højt sikkerhedsniveau, og det nye Schengenforvaltningssystem gennemføres«.

1.3

Det er EØSU's opfattelse, at alle tiltag (herunder visumpolitikken) for at forenkle og lette indrejse for enhver, der har ret, midler og lyst til at rejse til EU med ethvert legitimt formål for øje, bør støttes.

1.4

Europa er en del af en globaliseret og sammenkoblet verden med stigende international mobilitet, og derfor bør der sikres større synergi med andre strategiske sektorer som handel, turisme og kultur, og legitime og sikre indrejser bør gøres lettere på grundlag af fuld gensidighed.

1.5

Myndighederne bør især have fokus på unge fra tredjelande, da EU bl.a. ved at yde passende økonomisk bistand og lempe procedurerne kan indpode sine værdier i de yngre generationer, så en kultur af respekt og tolerance mellem folk opstår og vinder udbredelse og dæmmer op for enhver form for ekstremisme.

1.6

Ved at føre en sikker og bevidst indrejsepolitik bør EU i kraft af den integrationsproces, som medlemsstaterne har udformet og helhjertet arbejdet i retning mod i kølvandet på de dramatiske begivenheder i første halvdel af det 20. århundrede, blive stedet, hvor drømmen om fred, fremskridt, demokrati og respekt for alle borgere, om vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne går i opfyldelse.

1.7

En intelligent politik for indrejse i det europæiske område for retfærdighed og frihed bør følge af Nobelprisen, som EU fik tildelt som en konkret markering af landvindingerne inden for menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, opfattelsen af mennesket som en intelligent forbruger, bæredygtig udvikling, forsvar af og respekt for den enkeltes religiøse og seksuelle orientering og de europæiske borgeres sikkerhed.

1.8

Som forum for civilsamfundet mener EØSU, at intelligente og sikre forenklinger af adgangen til EU for borgere fra forskellige lande bør kunne bidrage til vækst og den økonomiske og sociale trivsel og tillige gøre det muligt at udbrede de værdier, som udgør grundlaget for EU-borgernes sameksistens.

1.9

EØSU er af den opfattelse, at tiden er ved at være løbet fra de kulturelle og politiske motiver, der fik de enkelte medlemsstater til at oprette egne ambassader, og at en fælles EU-repræsentation i tredjelande vil være et kvantespring i den måde, vi forholder os til resten af verden på. Det vil puste nyt liv i integrationsprocessen i Europa (herunder indrejsepolitikken) og løse mange af de problemer, der følger af forskellige visumudstedelsesprocedurer samt højne omdømmet og respekten for et EU med fuld politisk integration.

1.10

EØSU har derfor følgende anbefalinger til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet:

2.1

En fælles visumpolitik er et væsentligt element i skabelsen af et fælles område uden indre grænser og en naturlig følge af EUF-traktatens artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 79 under EUF-traktatens afsnit V »Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed«, hvorefter EU tildeles beføjelser vedrørende visum og opholdstilladelser til lovligt ophold i EU's medlemsstater.

2.2

Schengenreglerne vedrørende visumpolitikken, som er blevet udformet inden for det mellemstatslige Schengensamarbejde, er således blevet integreret i EU's institutionelle og juridiske rammer. For øjeblikket gælder visumkodeksen og den fælles visumpolitik kun for visum til kortvarige ophold (Schengenvisum til ophold af en varighed på 90 dage inden for en periode på 180 dage) og for visa udstedt af 22 medlemsstater og 4 associerede lande. Reglerne gælder ikke for Bulgarien, Kroatien, Cypern, Irland, Rumænien og Det Forenede Kongerige (1).

2.3

I 2013 udstedte de nuværende 26 Schengenlande mere end 16,1 millioner Schengenvisa, hvilket skal ses i forhold til 1 7 2 04  391 ansøgninger. Schengenområdets landgrænse er 7  702 km lang med en søgrænse på 41  915 km og 644 grænseovergangssteder ad luftvejen. Ifølge nylige undersøgelser (2)»mistede« EU i 2012 i alt 6,6 millioner potentielle rejsende på grund af de komplekse procedurer for visumudstedelse med en tabt stigning i indrejser på mellem 30 % og 60 % og tabte indtægter på op til 130 milliarder EUR.

2.4

Nogle af de vigtigste foranstaltninger under Schengenreglerne er:

2.5

Visumkodeksen (3), som fastlægger harmoniserede procedurer og betingelser for udstedelse af visum til kortvarige ophold, er resultat af en »omarbejdning« og konsolidering af alle de retsakter, som regulerer betingelserne og procedurerne for udstedelse af denne type visum, og har erstattet de forældede afsnit i Schengenreglerne.

2.6

Den erklærede målsætning for visumkodeksen er at styrke sammenhængen i den fælles visumpolitik for at øge gennemsigtigheden og retssikkerheden og at styrke de proceduremæssige garantier og ligebehandlingen af visumansøgere ved at garantere service af høj kvalitet og fastlægge princippet om, at ansøgninger kun skal indgives ét sted (one-stop-shop) med henblik på at gøre lovlige rejser nemmere, forhindre ulovlig indvandring og opretholde offentlig orden og sikkerhed.

2.7

Styrkelsen af Schengenområdet, aftalen om et fælles europæisk asylsystem, forbedringen af den fælles visumpolitik, optrapningen af det europæiske samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og de endnu farligere afarter deraf for den enkelte borger (terrorisme, menneskehandel, cyberkriminalitet osv.) udgør samlet set store fremskridt, men de rækker ikke, og der er behov for et optrappet samarbejde inden for Schengenområdet og med tredjelande. Den fælles visumpolitik har også som målsætning at:

2.8

Nærmere bestemt hænger visumpolitikken sammen med EU's grænsepolitikker, eftersom visumpligtige borgere fra tredjelande skal gennem en første kontrol for at fastslå, om de opfylder betingelserne for indrejse i EU på det tidspunkt, hvor deres visumansøgning behandles.

2.9

Anvendelsen af visumkodeksen har blotlagt en række mangler bl.a.:

2.10

Europa er en del af en globaliseret og sammenkoblet verden med stigende international mobilitet, og derfor bør der sikres større synergi med andre strategiske sektorer som handel, turisme og kultur, og ophold af kortere varighed bør gøres nemmere for højt kvalificerede serviceleverandører. Antallet af potentielle besøgende, som af legitime grunde ønsker at opholde sig i mere end 90 dage inden for en periode på 180 dage i et Schengenland uden hensigt om at bosætte sig, vil helt sikkert stige.

2.10.1

Især de unge bør gives juridisk og økonomisk mulighed for nemt at rejse ind i et Europa, som ikke længere er et fort, men en studie i demokrati og tolerance for hele verden.

2.11

Den nye forvaltning af Schengensamarbejdet bør sikre, at den fri bevægelighed i et Schengenområde uden grænsekontrol også fremover fuldt ud tjener borgernes og den europæiske økonomis interesser, da der med moderniseringen af visumpolitikken og gennemførelsen af initiativet »intelligente grænser« skabes muligheder for lovlige rejser, samtidig med at der opretholdes et højt sikkerhedsniveau, og ansøgernes berettigede forventninger imødekommes.

2.12

I lyset af den forventede stigning i visumansøgninger bliver det afgørende, at Schengeninformationssystemet (SIS) og visuminformationssystemet (VIS) fungerer, som de skal, så der bliver færre muligheder for, at visumansøgere søger efter den letteste adgang til Schengenområdet ved at henvende sig til de lande, der opfattes som mindre strenge, eller hvor procedurerne er hurtigere og mindre tunge.

3.1

De vigtigste foranstaltninger i Kommissionens forslag kan sammenfattes således:

4.1

EØSU opfatter en fælles visumpolitik som et væsentligt element i skabelsen af et fælles område uden indre grænser, idet Schengenreglerne om visumpolitikken, som er udformet inden for rammerne af det mellemstatslige Schengensamarbejde, derved vil blive indarbejdet i EU's institutionelle og juridiske ramme, der er fastlagt i traktaten.

4.2

Et tættere samarbejde mellem konsulaterne er ønskeligt og bør ledsages af større interoperabilitet og konkrete tiltag i retning mod etablering af en fælles EU-repræsentation i mange lande rundt omkring i verden, så der sendes et klart signal om politisk vækst, og der banes vej for væsentlige besparelser med forenklede og ensartede procedurer.

4.2.1

Derudover har EU-Udenrigstjenesten (som har været operationel siden 1. januar 2011) ved siden af hovedsædet i Bruxelles 140 delegationer rundt om i verden, 3  292 ansatte og et budget for 2014 på 519 millioner EUR.

4.3

Samling af al lovgivning om behandling af visumansøgninger til ophold af kort varighed i et enkelt instrument og ændringer af visumudstedelsen har uden tvivl medvirket til at forenkle lovgivningen, forøge gennemsigtigheden og styrke retssikkerheden.

4.4

Udvalget bifalder den overordnede målsætning for visumkodeksen om at garantere, at den fælles visumpolitik virkelig er en fælles politik, og at alle medlemsstater anvender den på samme måde alle steder ved hjælp af et sæt juridiske bestemmelser og operationelle instrukser.

4.5

EØSU understreger betydningen af de økonomiske gevinster i form af økonomisk vækst og jobskabelse, der følger af, at det bliver lettere at rejse lovligt på et klart juridisk grundlag og ikke kun med henblik på ophold af højst 90 dages varighed inden for en periode på 180 dage.

4.6

Det bør også blive muligt for ansøgere fra tredjelande, som af legitime grunde ønsker ophold af længere varighed i Schengenområdet, f.eks. kunstnere, forretningsfolk, professorer, forskere, studerende og pensionister, i en periode, der overstiger 90 dage, uden at opholde sig mere end 90 dage i samme land, så længe et højt niveau af sikkerhed opretholdes.

4.7

Så snart de er vedtaget, bør bestemmelserne efter EØSU's opfattelse ikke blot gavne den økonomiske vækst i EU, men tillige gøre det muligt at fremme de fælles principper for EU-lovgivningen, som er formuleret i traktaten og chartret om grundlæggende rettigheder, over for andre kulturer rundt om i verden. Dvs.

4.8

EØSU støtter forslaget om et visum til flere indrejser, da det vil gøre det nemmere for den rejsende, dvs. i virkeligheden vil udstedelse af flere visa til flere indrejser lette den administrative byrde for såvel ansøgere som konsulater og give en betragtelig omkostningsbesparelse, bl.a. takket være visuminformationssystemet (VIS).

4.9

EØSU støtter derfor Kommissionens forslag, hvad angår:

5.1

EØSU støtter forslaget om bindende regler for at harmonisere de dokumenter, der skal vedlægges en visumansøgning inden for det lokale konsulære Schengensamarbejde, og om, at der hvert år aflægges rapport til lovgiverne om den generelle situation for at garantere sammenhængen og gennemsigtigheden. Reglerne skal sikre, at konsulaterne ser fuldstændigt ens på de krav, der skal opfyldes.

5.2

Garantien for, at der indsamles mere nøjagtige oplysninger efter revisionen af den liste af oplysninger, som medlemsstaterne udarbejder og indberetter, er efter EØSU's opfattelse helt afgørende for en hensigtsmæssig statistisk overvågning og bedre analyse af de enkelte elementer, typer og procedurer for udstedelse af visa med henblik på en ordentlig evaluering, som kan muliggøre opfyldelsen af de fremtidige målsætninger.

5.3

EØSU støtter indførelsen af et rundrejsevisum som juridisk instrument, der på grundlag af fornuftskriterier tillader personer, som af ærlige og legitime grunde ønsker at opholde sig i flere medlemsstater i Schengenområdet i mere end 90 dage inden for en periode af 180 dage uden at være mere end 90 dage i samme land.

5.4

EØSU mener, at en bedre definition af »kompetent« stat og en forenkling af ansøgningsskemaet styrker de proceduremæssige garantier og forhindrer langtrukken og problemfyldt sagsbehandling.

5.5

EØSU bifalder, at princippet om »personlig indgivelse« er blevet afskaffet, dog således at bestemmelserne om optagelse af fingeraftryk fra førstegangsvisumansøgere bibeholdes, og der er mulighed for en personlig samtale. Det bifalder også, at det præciseres, at elektroniske ansøgninger kan fremsendes indtil seks måneder inden den forventede indrejsedato. Dette forslag er især belejligt for hyppigt rejsende, som tidligere har ansøgt om visum, og hvis oplysninger stadig er gyldige for indrejse i Schengenområdet.

5.5.1

Under opretholdelse af det høje sikkerhedsniveau anbefaler EØSU en tilsvarende høj beskyttelse af persondata, biometriske data og »følsomme« oplysninger, hvilket EØSU tidligere har udtalt sig om (4). EØSU henstiller derfor, at EU-agenturet for forvaltning af store IT-systemer (eu-LISA) garanterer fuld beskyttelse af oplysningerne i VIS og SIS II.

5.6

Det er yderst positivt, at der skabes juridisk sikkerhed, og at de maksimale sagsbehandlingstider forkortes med udarbejdelsen af en forenklet, udtømmende liste over dokumenter, der skal vedlægges, og som ikke længere omfatter en rejsesygeforsikring, ikke mindst for rejsende, hvis pålidelighed og integritet er velkendt.

5.7

Forslaget om at fastlægge bindende regler på grundlag af objektive og klart definerede kriterier, så der kan skelnes mellem forskellige kategorier af ansøgere, bør skabe større fleksibilitet med hensyn til den dokumentation, der skal indsendes af ansøgere, som i de 12 måneder forud for ansøgningen har haft en positiv »visumhistorie« og er blevet registreret i VIS-databasen. EØSU mener, at dette vil gøre sagsgangen smidigere og mindske omkostningerne, bl.a. til visa til flere indrejser og til visa, der overskrider rejsedokumentets udløbsdato.

5.8

Den obligatoriske fritagelse for visumgebyret for klart definerede kategorier, først og fremmest mindreårige, studerende og personer omfattet af Erasmus Mundus-programmet, som alle medlemsstater skal håndhæve på samme måde, uanset hvor ansøgningen indgives, er i overensstemmelse med krav om ligestilling og ikkeforskelsbehandling og principper om juridisk sikkerhed.

5.9

EØSU anbefaler, at der skabes en passende fleksibilitet, men dog således at der stadig er en vis sikkerhedsmargin, når betingelserne for udstedelse af visa ved grænsen til søfolk og af turistvisa til kortvarige ophold ændres i forbindelse med en revision af bestemmelserne derom i visumkodeksen.

5.10

EØSU er ligeledes positiv over for ændringer i reglerne for lufthavnstransitvisa, så de bliver mere forholdsmæssige, og der sættes en stopper for medlemsstaternes restriktive tilgang.

5.11

Hvad angår udstedelsen af visa til tredjelandsstatsborgere, som ønsker at besøge familiemedlemmer, der er statsborgere i en medlemsstat og har bopæl i den pågældende medlemsstat, mener EØSU, at der som minimum bør gælde samme bestemmelser som i direktiv 2004/38/EF om unionsborgere og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, så de kan opretholde de familiemæssige bånd, idet procedurerne bør forenkles, og de bør fritages for visumgebyr.

5.12

EØSU mener, at ændringen af de eksisterende definitioner af konsulært samarbejde for at skabe større fleksibilitet og indføre princippet om obligatorisk repræsentation bør kunne udmønte sig i en omkostningsbesparelse og i bedre konsulær dækning og interoperabilitet mellem netværket af konsulater.

5.13

EØSU er desuden af den klare opfattelse, at en fælles repræsentation ville kunne løse en masse problemer, der følger af de forskellige visumudstedelsesprocedurer, indebære en betydelig økonomisk besparelse og sikre, at der er fodslag i EU også på dette område.