16.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 451/142

Ordfører:

Adalbert KIENLE

1.1

EØSU støtter oprettelsen af en fælles lovgivningsmæssig og finansiel ramme for de EU-støtteordninger for uddeling af frugt og mælk i skoler, der hidtil er blevet forvaltet og støttet særskilt.

1.2

EØSU bakker især op om den tydelige styrkelse af den pædagogiske indsats i den fremtidige ordning, der kan yde et afgørende bidrag til kampen mod den stigende fedme hos børn og mod madspild, hvis potentialet udnyttes fuldt ud.

1.3

EØSU forventer en klar reduktion af den administrative og organisatoriske byrde. Medlemsstaterne skal have et tilstrækkeligt råderum til at tage højde for egne prioriteter og særlige karakteristika.

1.4

EØSU anbefaler, at bæredygtige — om muligt friske sæsonprægede og regionale/lokale — produkter fra Europa prioriteres.

2.1

På forskellige tidspunkter blev der oprettet selvstændige skoleordninger. Hvor det oprindeligt hovedsageligt var formålet at fremme afsætningen, er det i mellemtiden sunde kostvaner hos børn, der er blevet det centrale aspekt. Skolemælksordningen, der blev oprettet helt tilbage i 1977 under den fælles markedsordning for mælk, har senest dækket ca. 20 mio. børn om året. Skolefrugtordningen blev derimod til som en politisk forpligtelse i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager i 2007. Senest nød 8,6 mio. børn godt af denne ordning. Ordningerne fik på trods af sammenfald i mål og målgrupper forskellige lovgivningsmæssige og finansielle rammevilkår, og der var forskelle med hensyn til udformning og gennemførelse. Ingen af de to ordninger er blevet udnyttet fuldt ud, idet anvendelsen har varieret betydeligt medlemsstaterne imellem.

2.2

Som konsekvens af en klar kritik fra Revisionsretten og en efterfølgende grundig evaluering af begge skoleordninger samt en offentlig høring foreslår Kommissionen nu, at der oprettes en fælles lovgivningsmæssig og finansiel ramme for uddelingen af frugt, grøntsager og mælk til børn i skoler. Yderligere svagheder og mangler skal udbedres. Først og fremmest skal ordningerne understøttes af styrkede pædagogiske foranstaltninger.

2.3

Den nye ordning skal finansieres gennem det øgede budget, der er fastsat for skoleordningerne under den fælles landbrugspolitik 2020, dvs. maksimalt 230 mio. EUR om året (150 mio. EUR til skolefrugtordningen og 80 mio. EUR til skolemælksordningen).

3.1

EØSU støtter i høj grad de EU-støttede ordninger for uddeling af landbrugsprodukter til børn og unge i uddannelsesinstitutioner. Der mindes om, at EØSU i 1999 var en klar modstander af Kommissionens daværende planer om at standse EU-støtten til skolemælksordningen.

3.2

EØSU fremhæver, at en afbalanceret kost har meget stor betydning i barndom og skolealder. Samtidig er det påvist, at fattigdom — som er vokset i forbindelse med den finansielle og økonomiske krise — er en særlig stor risiko for navnlig børn og unges ernæring. Et alarmerende antal børn går hver dag i skole uden at have fået morgenmad. Både den stigende fedme og omfanget af madspild er store samfundsmæssige udfordringer.

3.3

Selvom det fortsat er frivilligt for medlemsstaterne at deltage, håber EØSU, at de nye skoleordninger vil blive anvendt og udnyttet fuldt ud i alle medlemsstater. EØSU er overbevist om, at andelen af frugt og grøntsager samt mejeriprodukter i børns ernæring på den måde kan øges vedvarende.

3.4

EØSU bifalder navnlig det større fokus på pædagogiske ledsageforanstaltninger fra EU's side. Dermed bekræftes tidligere opfordringer fra udvalget. Fremme af sundere kostvaner i navnlig barndom og skolealder samt et bedre kendskab til landbrug og fødevarekæder bør af de offentlige myndigheder, skoler, forældre, landbrugs- og fødevaresektor, civilsamfund og medier betragtes som en forpligtelse og en »fælles opgave«, som alle kan yde et bidrag til at løse.

3.5

Lærerne har afgørende betydning for skoleordningernes succes, og heldigvis er deres interesse og engagement stigende. En særlig motivationsfaktor for denne gruppe kan være den ekstra støtte til ordningerne gennem supplerende nationale tilskud eller sponsorer og civilsamfundsorganisationer. Sidstnævnte er især hensigtsmæssigt i socialt udsatte områder. EØSU støtter Kommissionens iværksættelse af pilotprojekter møntet på socialt svage og udsatte grupper.

3.6

Derfor støtter EØSU også udtrykkeligt de planlagte udvidede muligheder for at forbedre kendskabet til de lokale landbrugs- og fødevaresektorer, herunder deres produkter, arbejdsmetoder og samfundsmæssige ydelser, f.eks. gennem etablering af skolehaver, skoleudflugter, smagsprøver på landbrugsbedrifter og i håndværksvirksomheder eller erhvervelse af et »ernæringskørekort«. EØSU anser det for forbilledligt, at landmænd i nogle medlemsstater leverer skolemælken direkte til skolerne og dermed er i løbende kontakt med børnene.

3.7

På samme måde bifalder EØSU, at også landbrugsprodukter, som f.eks. olivenolie eller honning, lejlighedsvist kan indgå i ledsageforanstaltningerne, samt at spørgsmål om økologisk drift kan tages op. Det samme gælder for temaer som miljø eller madspild. EØSU anbefaler, at ledsageforanstaltningerne evalueres på et tidligt tidspunkt.

3.8

En EU-skoleordning kan kun blive en succes, hvis den tager højde for de nationale og regionale særpræg, forholdene i vuggestuer og skoler samt forventningerne hos børn og forældre. Netop høringerne har klart bekræftet, at den for høje administrative og organisatoriske byrde ofte anses for at være et irritationsmoment eller sågar en grund til ikke længere at deltage i de hidtidige skoleordninger. EØSU finder det derfor yderst vigtigt, at den konkrete udformning af den nye skoleordning giver betydelige synergieffekter. Skoler, deltagende virksomheder og forvaltning skal pålægges en væsentligt lavere administrativ og organisatorisk byrde.

3.9

EØSU mener, at de planlagte øgede støttemuligheder hvad angår logistik og udstyr, f.eks. til nedkøling af friske fødevarer, er hensigtsmæssige og vigtige.

3.10

EØSU er enigt i, at uddelingen af frugt og grøntsager — herunder bananer — samt mælk skal fremmes inden for rammerne af skoleordningerne. EØSU stiller spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at begrænse uddelingen til konsummælk og anbefaler videreførelse af et udvidet produktsortiment på mælkeområdet under hensyntagen til ernæringsmæssige og pædagogiske aspekter. EØSU ønsker udtrykkeligt, at anvendelsen af friske fødevarer fra bæredygtig europæisk produktion prioriteres. Så vidt det er muligt inden for rammerne af ordningerne bør produkter og aktiviteter i skoleordningerne have en sæsonbetinget og regional dimension eller høre ind under EU's beskyttede oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser (BOB og BGB) samt specialiteter.