21.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 376/3

1.

ERINDRER OM, at der i henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastsættelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter; ligeledes skal Unionens indsats være et supplement til de nationale politikker og være rettet mod at forbedre folkesundheden; den skal også fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne om folkesundhed og om nødvendigt støtte deres indsats og fuldt ud respektere medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet,

2.

ERINDRER OM, at Rådet i sine konklusioner om moderne, lydhøre og bæredygtige sundhedssystemer, der blev vedtaget den 6. juni 2011, tilskyndede medlemsstaterne og Kommissionen til at indlede en refleksionsproces i regi af Folkesundhedsgruppen på Højt Plan for at identificere, hvordan man kan investere effektivt i sundhed med det formål at opnå moderne, lydhøre og bæredygtige sundhedssystemer,

3.

ERINDRER OM tilsagnet om at nå Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder samordningen af nationale tiltag gennem den årlige cyklus for samordning af de økonomiske politikker, det europæiske semester,

4.

ERINDRER OM, at de udfordringer, mål og principper, der er opstillet i Kommissionens hvidbog »Sammen om sundhed: en strategi for EU«, som blev vedtaget af Kommissionen den 23. oktober 2007 og bekræftet i Rådets konklusioner af 5.-6. december 2007, fortsat er gyldige og bidrager til opnåelsen af Europa 2020-målene,

5.

ERINDRER OM Rådets konklusioner om social investering i vækst og samhørighed af 20.-21. juni 2013 (1), Rådets konklusioner om den årlige vækstundersøgelse og den fælles beskæftigelsesrapport i forbindelse med det europæiske semester af 28. februar 2013 (2) samt godkendelsen af rapporten fra Udvalget for Social Beskyttelse om socialpolitiske reformer med henblik på vækst og samhørighed i forbindelse med evalueringen af det europæiske semester 2013 for så vidt angår beskæftigelsen og social- og arbejdsmarkedspolitikkerne af 15. oktober 2013 (3),

6.

NOTERER SIG de fremskridt, der er gjort i refleksionsprocessen med hensyn til at lade sundhed indgå i andre politikker inden for rammerne af gennemførelsen af Europa 2020-strategien, indkredsning af emner for et eventuelt tættere samarbejde mellem medlemsstaterne, udveksling af bedste praksis og fremskridt hen imod et mere koordineret samarbejde på EU-plan for at støtte medlemsstater, hvor dette er nødvendigt, med at sikre, at deres sundhedssystemer opfylder fremtidige udfordringer,

7.

BIFALDER det igangværende arbejde med refleksionsprocessen vedrørende de fem fastsatte mål:

a)

i løbet af de første tre europæiske semestre har sundhedsspørgsmål spillet en stadig større rolle, og nuancen i og konteksten for henvisningerne til en reform af sundhedssystemerne har udviklet sig med henblik på dels at sikre lige adgang for alle til sundhedsydelser af høj kvalitet og finansiering på grundlag af solidaritetsprincippet, dels at sikre en mere effektiv udnyttelse af de offentlige ressourcer, hvilket nu udtrykkeligt indgår som et politisk mål i Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2013,

b)

befolkningens sundhed kan, udover at være af værdi som sådan, have en positiv indflydelse på de økonomiske resultater som f.eks. arbejdskraftudbud og produktivitet, menneskelig kapital og de samlede offentlige udgifter, og spiller derfor en central rolle med henblik på at nå Europa 2020-målene og i det europæiske semester

c)

medlemsstaterne bør derfor tackle sociale og helbredsmæssige risici i løbet af borgernes liv og tage særligt hensyn til fordelene ved tidlig sygdomsforebyggelse og sundhedsfremmende foranstaltninger samt pleje og sikre adgang for alle til sundhedstjenester af høj kvalitet og modernisere sundhedssystemerne for at forbedre deres omkostningseffektivitet, tilgængelighed og holdbarhed

d)

omkostningseffektive og effektive sundhedsudgifter er produktive og vækstfremmende udgifter, og sundhedsinvesteringer bør anerkendes som et bidrag til den økonomiske vækst og sociale samhørighed

e)

medlemsstaterne står over for fælles udfordringer som følge af en aldrende befolkning, byrden af kroniske sygdomme, udfordringer i forbindelse med overførbare sygdomme, ændrede behov hos befolkningen, sundhedsmæssige uligheder, øgede forventninger fra patienternes side og stigende udgifter til sundhedspleje samt stadig færre ressourcer til rådighed for medlemsstaternes sundhedssystemer på grund af den aktuelle økonomiske situation

f)

den styrkede samordning af de økonomiske politikker kan gøre det nødvendigt at styrke koordineringen af sundhedsområdet på EU-plan under hensyntagen til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

g)

sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er nøglefaktorer for sundhedssystemernes langsigtede bæredygtighed og forøgelsen af antallet af sunde leveår

h)

politikudformnings- og beslutningsprocesser bør så vidt muligt være evidensbaserede og støttet af hensigtsmæssige sundhedsinformationssystemer

i)

sundhedsinvesteringer, der bl.a. finansieres via struktur- og investeringsfonde, kan spille en vigtig rolle for bæredygtige sundhedssystemer, men det fulde potentiale for en bedre udnyttelse af struktur- og investeringsfondene til medlemsstaternes sundhedsinvesteringer i perioden 2014-2020 er dog endnu ikke nået

j)

integrerede plejemodeller betragtes som vigtige, fornyende og lovende metoder til at forbedre sundhedssystemernes kvalitet og effektivitet og dermed deres bæredygtighed

k)

EU's rolle i forbindelse med vurderingen af sundhedssystemernes resultater i samarbejde og samordning med andre internationale organisationer, navnlig OECD og WHO, kan intensiveres yderligere og samtidig tilpasses de eksisterende systemer

l)

medlemsstaterne bør sikre, at deres befolkninger har adgang til økonomisk overkommelige, fornyende, effektive og sikre lægemidler og medicinsk udstyr og samtidig sikre sundhedssystemernes finansielle bæredygtighed,

a)

resultaterne af refleksionsprocessen i regi af Folkesundhedsgruppen på Højt Plan for at identificere, hvordan man kan investere effektivt i sundhed med det formål at opnå moderne, lydhøre og bæredygtige sundhedssystemer

b)

resultaterne af refleksionsprocessen om innovative tilgange til kroniske sygdomme inden for folkesundheden og sundhedssystemerne

c)

tilgangen i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om investering i sundhed, der blev vedtaget som en del af Europa-Kommissionens meddelelse om social investering i vækst og samhørighed (den sociale investeringspakke), som blev vedtaget den 18. februar 2013 (4), i hvilken det understreges, at sundhed er en værdi i sig selv og en forudsætning for økonomisk vækst og social samhørighed

d)

de fremskridt, der er gjort med EU's innovationspartnerskab vedrørende aktiv og sund aldring med hensyn til gennemførelsen af dets strategiplan samt styrkelsen af regionalt samarbejde, der er iværksat på grundlag af udvælgelsen af referencesteder

e)

den videre udbygning og konsolidering, idet der undgås dobbeltarbejde, af et sundhedsovervågnings- og informationssystem på EU-plan, der er baseret på EU's sundhedsindikatorer (ECHI) og eksisterende sundhedsovervågnings — og rapporteringssystemer, der er udviklet som følge af samarbejde mellem medlemsstaterne og modtager støtte fra programmer for fællesskabsaktioner på sundhedsområdet.

a)

når det er hensigtsmæssigt, at vurdere de mulige konsekvenser af reformer af sundhedssystemerne under nationale reformprogrammer, herunder direkte og indirekte virkninger for sundheden, fattigdommen blandt befolkningen, beskæftigelsesgraden, produktiviteten og konkurrenceevnen

b)

at sikre passende koordinering mellem de relevante rådssammensætninger (f.eks. EPSCO, økofin osv.), der beskæftiger sig med de forskellige aspekter af sundhed inden for rammerne af Europa 2020-strategien og det europæiske semester med henblik på at forbedre kvaliteten af den politiske dialog og at øge merværdien af drøftelser på EU-plan om sundhedspolitikker, der står over for udfordringer, der rækker ud over blot finanspolitisk holdbarhed

c)

at fortsætte dialogen, der sigter mod at forbedre den effektive brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) til sundhedsinvesteringer og at udveksle god praksis vedrørende planlægning, gennemførelse, overvågning og problemløsning i perioden 2014-2020 på basis af resultaterne af refleksionsprocessen angående dette spørgsmål og især værktøjskassen til effektiv brug af ESIF til sundhedsinvesteringer

d)

på frivillig basis at fastlægge og udvikle nationale politikker og programmer for integrerede former for pleje og justere den uensartede levering af sundheds- og socialtjenester ved

e)

at gøre brug af vurderingen af sundhedssystemernes resultater til beslutningstagning, ansvarlighed og gennemskuelighed

f)

at overveje udviklingen af et register over god praksis, der kan give eksempler på vellykket modernisering af sundheds- og plejesystemer og medvirke til at fremme de bedste løsninger under hensyntagen til det arbejde, der udføres af EU's innovationspartnerskab vedrørende aktiv og sund aldring

g)

at anmode Folkesundhedsgruppen på Højt Plan om at

a)

fortsat at gøre sig overvejelser om en passende vægtning af sundhed i forbindelse med Europa 2020-strategien for at sikre, at dette strategiske spørgsmål også inkluderes i fremtidige aktiviteter i forbindelse med det europæiske semester, med forbehold af den forestående evaluering af denne proces

b)

at sikre den nødvendige koordinering på nationalt plan og EU-plan, for at sundhedssektoren vægtes på passende vis i processen i forbindelse med det europæiske semester og strømline igangværende vurderinger af sundhedspleje på EU-plan, navnlig gennem styrket koordinering og samarbejde med Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik samt ved at undersøge og etablere en arbejdsrelation mellem Folkesundhedsgruppen på Højt Plan og Udvalget for Social Beskyttelse

c)

at fortsætte overvågningen med henblik på optagelse af sundhedsspørgsmålet i processen i forbindelse med det europæiske semester, ligeledes ved at udveksle oplysninger med medlemsstaterne om udviklingen på nationalt plan, og omsætte konceptet »adgang til pleje af god kvalitet« til operationelle vurderingskriterier, bl.a. med henblik på tematiske oversigter vedrørende sundhedssystemer

d)

på frivillig basis fortsat at overveje aspekter, der kan have en indvirkning på udbud, tilgængelighed, priser, omkostninger, patientsikkerhed samt innovation i forbindelse med lægemidler og medicinsk udstyr og, når det er relevant, på systemer, der letter adgangen, samtidig med at medlemsstaternes kompetenceområder respekteres

e)

at dele viden, erfaring og bedste praksis med hensyn til:

f)

at forbedre koordineringen af vurdering en af sundhedssystemernes resultater på EU-plan ved:

g)

at samarbejde med henblik på at etablere et bæredygtigt og integreret sundhedsinformationssystem på EU-plan, der bygger på det, der allerede er opnået ved hjælp af forskellige grupper og projekter, f.eks. projekter vedrørende EU's sundhedsindikatorer (ECHI) og overvågning af EU's sundhedsindikatorer (ECHIM), og navnlig at undersøge potentialet ved et redskab som f.eks. et samlet europæisk konsortium for en forskningsinfrastruktur inden for sundhedsinformation

h)

at forbedre koordineringen på EU-plan og udvikle en konkret EU-indsats for at mindske byrden i forbindelse med kroniske sygdomme, herunder ved at fastslå og formidle god praksis ved hjælp af den fælles indsats vedrørende kroniske sygdomme og fremme af sund aldring gennem hele livet, fremme moderne og effektiv tidlig forebyggelse og forvaltning af kroniske sygdomme samt investeringer i en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats, behandle multimorbiditet ved at tilpasse forskningsdagsordenen til de folkesundhedsmæssige behov, anvende indsigt fra adfærdsvidenskaber og andre discipliner, tilpasse dem til andre internationale processer og samarbejde med internationale organisationer

i)

at samarbejde med henblik på at evaluere EU-initiativer relateret til patientindflydelse og fremsætte idéer til politiktiltag, der sigter mod at skabe fordelagtige vilkår og udvikle retningslinger for patientindflydelse,

a)

at støtte udveksling af bedste praksis og gensidig læring blandt medlemsstaterne vedrørende effektiv og større anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde til sundhedsinvesteringer

b)

at støtte projekter vedrørende integreret pleje med særlig vægt på patientindflydelse og forvaltning og forebyggelse af kroniske sygdomme

c)

at støtte medlemsstaterne ved anvendelsen af vurderingen af sundhedssystemernes resultater

d)

at forelægge evalueringen af konceptet og tilgangen under EU's innovationspartnerskab vedrørende aktiv og sund aldring i første halvår af 2014 og rapportere to gange årligt om status i EU's innovationspartnerskab vedrørende aktiv og sund aldring, de hidtidige fremskridt og de næste skridt.