15.6.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 170/46

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

2013/C 170/11

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2)

»LILIPUTAS«

EF-Nr.: LT-PGI-0005-0868-14.03.2011

BGB ( X ) BOB ( )

1. Betegnelse

»Liliputas«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Litauen

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.3 —

Ost

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Liliputas« er en håndlavet, halvfast ost med et højt fedtindhold (50 % i tørstof), som er cylinderformet med afrundede kanter. Den er 7,5-13,0 cm høj, 7,0-8,5 cm i diameter og har en vægt på 0,4-0,7 kg. Osten tilvirkes i landsbyen Belvederis af pasteuriseret, standardiseret komælk. Mælken koaguleres og koaglet bearbejdes, hvorefter ostemassen indsvøbes i osteklæde og til sidst presses i de traditionelle cylindriske forme. Osten modnes i mindst en måned ved hjælp af mikrofloraen inden i osten og på dens overflade. Der er især tale om skimmelsvampen Penicillium pallidum Smith, som forekommer naturligt i modningskældre i det geografiske område, som er anført i punkt 4.

Osten har fået betegnelsen »Liliputas« på grund af sin størrelse og de organoleptiske egenskaber opnås ved, at osten modner i små runde forme under tilstedeværelse af skimmelsvampen Penicillium pallidum Smith.

Tabel 1

Organoleptiske indikatorer for »Liliputas«

Indikator	Beskrivelse
Ydre	Skorpen er blød uden et tykt lag under og er dækket af en belægning af paraffin/polymer eller en anden sammensat belægning Der kan være mærker efter osteklædet og osteformen.
Lugt og smag	Frisk lugt og smag af mælkesyre, som er kendetegnende for denne fermenterede ost. Smagen kan forekomme let skarp og salt.
Konsistens	Ensartet, noget fast, elastisk, smelter let i munden.
Snitflade	Der kan undertiden forekomme små, ujævnt fordelte ovale, kantede eller let affladede huller.
Farve	Ensartet flødegul til gul

Tabel 2

Fysiske og kemiske egenskaber for »Liliputas«

Indikator	Mængde (%)
Fedtindhold i tørstof	50,0 ± 1,6
Minimumsindhold af tørstof	56,0
Saltindhold	2,0-3,0

Tabel 3

Gennemsnitlig næringsværdi pr. 100 gram »Liliputas«

Fedt (gram)	Protein (gram)	Kulhydrat (gram)	Energiindhold
			kcal	kJ
30,0	23,5	—	364	1 510

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

komælk

—	mælkesyre og starterkulturer sammensat af aromatiske mælkesyrebakterier

—	mælkekoagulerende enzymer

—

salt.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

Der er ingen specifikke kvalitetskrav eller begrænsninger, hvad angår oprindelsessted.

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

—	Forberedelse og enzymatisk koagulation af mælken: Mælk til ostefremstilling pasteuriseres og standardiseres på en sådan måde, at fedtindholdet i den modnede osts tørstof opfylder kravene i punkt 3.2. Mælkens koagulering fremkaldes ved tilsætning af enzymer, starterkulturer og calciumklorid.

—

Bearbejdning af koaglet og ostekornene: Koaglet bearbejdes mekanisk til ostekornene har opnået den rette størrelse og omrøres herefter. Når ostekornene dannes, aftappes en tredjedel af vallen, hvorefter ostekornene opvarmes. Efter opvarmningen omrøres ostekornene, indtil de når en størrelse på 4-5 mm og ikke længere er klæbrige, men er tørre og faste. Vandindholdet i osten må ikke overstige 44 %.

—

Formning og presning af osten: Osten formes af den sammenløbne mælk, også kaldet ostemassen. Processen varer 20-25 minutter, hvorefter ostemassen skæres i mindre stykker og lægges i de cylindriske forme ved håndkraft, hvor osten presses ved egen vægt. Under »selvpresningen« vendes ostene i formene to eller tre gange. Denne selvpresning varer 20-25 minutter.

Efter selvpresningen tages ostene ud af formene, indsvøbes i fugtigt osteklæde for at skorpen kan dannes og lægges tilbage i formene, inden der lægges låg på. Formene med ostene anbringes i presser, og presses i halvanden til to timer. Efter presningen tages ostene ud af formene, osteklædet fjernes og eventuelle skorpedannelser, der kan have dannet sig mellem formen og låget under presningen, skæres bort.

—

Saltning af osten: Ostene vejes og nedlægges i saltlage. Efter 48 timer tages de op af saltlagen, anbringes på hylder, tørres i 24 timer og hensættes herefter til modning på hylder i kælderen, hvor der holdes en temperatur på 10-14 °C og en luftfugtighed på 93-94 %, og skimmelsvampen Penicillium pallidum Smith forekommer naturligt.

—

Ostens modning: Ostene på hylderne vendes hver femte dag, således som beskrevet af de tre første osteproducenter, så de ikke kommer til at ligge på siden og bevarer deres form. Efter nogle dage dækkes ostens ydre af skimmellag, som vaskes af efter 15 dage. Osten tørres og lægges tilbage til hylden, så modningen kan fortsætte. Efter 30 dage, når osten er modnet fuldt ud, vaskes skimmellaget, som atter dækker ostens ydre som en puppe, af, hvorefter osten tørres og overtrækkes med voks.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

Ostene pakkes i kartonemballage. For at bevare ostens unikke egenskaber og beskytte den mod udtørring, hvis det beskyttende paraffinlag beskadiges, og på grund af dens ringe størrelse (vægt 0,4-0,7 kg), sælges den kun hel.

3.7. Specifikke mærkningsregler

På etiketten skal produktbetegnelsen, dvs. »Liliputas«, producentens navn, udtrykket »beskyttet geografisk betegnelse« og/eller EU-symbolet tydeligt angives.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område

»Liliputas« fremstilles i byen Belvederis, en lille litauisk landsby i Jurbarkas distriktskommune i Panemunė Regionalpark på floden Nemunas højre side, 1 km vest for Seredžius.

5. Tilknytning til det geografiske område

5.1. Det geografiske områdes egenart

Belvederis er stedet, hvor uddannelsen af mejerispecialister har sit historiske udspring i Litauen. I 1921 blev der oprettet en landbrugsskole på herregården, hvor der bl.a. blev undervist i mejeriproduktion. Få år senere blev skolen omdannet til en mejerihøjskole og i 1944 til en teknisk mejerihøjskole. Litauens mejeriuddannelsestradition udvikledes her i mange år. I løbet af de 34 år, som højskolen eksisterede, uddannedes mere end 800 mejerispecialister, hvoraf de fleste fik deres erfaring på Litauens ældste ostemejeri, der blev opført i 1928, og er det mejeri, hvor »Liliputas« fremstilles. Den mælk, der anvendtes til fremstilling af osten, blev opvarmet i et kar med en træfyret ovn. Centrifugen blev drevet ved håndkraft, og osteformene var af træ. Ostene blev vasket ved hjælp af håndbørster, i kælderen om vinteren og udendørs om sommeren. Ostemejeriet lå ved siden af et ishus, som blev benyttet til opbevaring af isblokke, der var hentet fra floden Nemunas. Isen blev anvendt til at nedkøle ostekældrene. Oprindelig fremstillede ostemejeriet i Belvederis halvfaste oste, som var større (2,5-3,0 kg) og runde, men fra 1958, da mejeriproduktionen blev udvidet, begyndte man at fremstille små oste på 0,4-0,7 kg, og navnet »Liliputas« slog an fra starten. Ostemesteren Jonas jarušaitis var den første, der mestrede fremstillingen af denne ost. Det første produktionsår blev der fremstillet knap 8 tons, men 40 år senere var produktionen steget til 130 tons. De gamle osteforme af træ er bevaret for eftertiden på ostemejeriet i Belvederis sammen med souveniræsker og postkort fra midten af 1900-tallet, hvorpå der er afbildet oste, som vaskes i et kar, og en indbydelse til at deltage i en kongelige banket og smage håndlavede oste og andre specialiteter fra Belvederis.

I dag fremstilles »Liliputas« stadig ved anvendelse af samme unikke og autentiske teknologi som i 1958. De særlige færdigheder og kundskaber er blevet overleveret fra generation til generation af de ansatte i ostemejeriet og har gjort det muligt at bevare produktets karakteristiske størrelse, organoleptiske egenskaber og kvalitet.

5.2. Produktets egenart

En særlig karakteristisk egenskab ved »Liliputas« er, at den er lille — den vejer kun 0,4-0,7 kg — og er beklædt med en voksbelægning, som beskytter den mod at blive beskadiget. »Liliputas« får sin friske mælkesyresmag og -lugt fra modningslagringen i små forme, der er anbragt i kølige, fugtige kældre, hvor skimmelsvampen Penicillium pallidum Smith forekommer. Der er ingen synlige spor af den mikroskopiske skimmelsvamp på vægge, hylder eller loft i modningsrummet, men nogle dage efter, at ostene er blevet saltet og anbragt på hylderne, begynder de at ligne silkeormspupper. Den beskyttende skorpe, som dannes under presningen, forhindrer de mikroskopiske skimmelsvampe i at trænge ind i osten. For at skorpen kan udvikles, tages ostene op af de cylindriske forme efter selvpresningen og indsvøbes i osteklæde, inden de lægges tilbage i de cylindriske forme og presses i presser.

Fremstillingen af ostene foregår på traditionel vis næsten kun ved håndkraft. Ostemassen skæres og anbringes i forme, og ostene indsvøbes i klæde, vendes, vaskes, tørres og voksbehandles manuelt. Det er en proces, hvor enkelt ost håndteres mere end 50 gange.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Ansøgningen om registrering af en beskyttet geografisk betegnelse baseres på tradition, den særlige fremstillingsteknik og produktets omdømme.

I offentlighedens bevidsthed er Belvederis, hvor mejerividenskaben har sit historiske udspring i Litauen, direkte forbundet med udsøgte »Liliputas«-ost, som er blevet fremstillet på samme måde siden 1958. Ostemejeriet i Belvederis er i dag det eneste sted, hvor denne unikke håndlavede ost fremstilles.

»Liliputas« får sin karakteristiske smag og lugt fra modningen i små forme ved hjælp af mikrofloraen inden i osten og på dens overflade og skimmelsvampen Penicillium pallidum Smith, som forekommer i kældre i det geografiske område, som er angivet i punkt 4, når ostene opbevares ved en konstant temperatur på 10-14 °C og en luftfugtighed på 93-94 %.

»Liliputas« har været udstillet på mange udstillinger i Litauen og uden for landets grænser og opnået stor fremgang på udstillinger i Leipzig, Poznań, Zagreb, London, Paris, København og Wien og andre steder. »Liliputas« vandt en guldmedalje på udstillingen »Agra-76« i det tidligere Østtyskland. Osten tildeltes et første klasses diplom i undersøgelsen/konkurrencen om ostekvalitet i 1984 i Uglich, USSR, og vandt en guldmedalje i konkurrencen om bedste litauiske produkt i 2002, som afholdtes af Den litauiske erhvervssammenslutning. På den internationale føde- og drikkevareudstilling »World Food Moscow 2005« vandt den en bronzemedalje, og på den internationale udstilling for agroindustrien »Zolotaya osen 2008«, ligeledes i Moskva, kastede »Liliputas« glans over Litauens nationale stand, som det litauiske landbrugsministerium stod for. På »AgroBalt 2010«, en international fagudstilling for landbrugs-, fødevare- og emballagebranchen, vandt »Liliputas« en pris for sine naturlige og økologiske egenskaber. »Liliputas«-osten og dens producenter, som brænder for produktet, har mange gange være omtalt i de litauiske medier (1999-2003).

Selvom prisen for »Liliputas« er dobbelt så høj, som for ost, der er produceret i et mekaniseret mejeri, har det en loyal kundeskare, som værdsætter kvalitet og naturlige håndlavede produkter. De producerede mængder har i årenes løb ligget på et stabilt niveau.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006 (3))

http://www.zum.lt/l.php?tmpl_into[0]=index&tmpl_name[0]=m_site_index2&tmpl_into[1]=middle&tmpl_id[1]=2704

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet forordning (EU) nr. 1151/2012.

(3) Se fodnote 2.