Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

2013/C 60/06

Denne offentliggørelse giver ret til at rejse indsigelse mod ansøgningen i henhold til artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer  (2)

»QUESO LOS BEYOS«

EF-Nr.: ES-PGI-0005-0806-22.04.2010

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Betegnelse:

»Queso Los Beyos«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Spanien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Den beskyttede geografiske betegnelse »Queso Los Beyos« omfatter ost, som er fremstillet af rå eller pasteuriseret ko-, fåre- eller gedemælk, der dog ikke blandes, ved koagulering af mælken; som modnes med mælkesyre i mindst 20 dage, eller i 60 dage, hvis den fremstilles af råmælk; som opfylder de krav, der er fastsat i varespecifikationen; og som har de egenskaber, der beskrives i det efterfølgende.

Fysiske egenskaber

Form: cylinderformet med flade eller let indadbuede sider.

Dimensioner: 6-9 cm høj og en diameter på 9-10 cm.

Vægt: mellem 250 og 500 gram.

Kemiske egenskaber

Tørstofindhold: mindst 50 %.

Fedtindhold i tørstof: mindst 45 %.

Proteinindhold i tørstof: mindst 30 %.

Organoleptiske egenskaber

Tynd, grov skorpe med en farve, der varierer fra cremet eller bleg gul til lysebrun afhængig af, om mælken kommer fra henholdsvis køer, geder eller får.

Massen er halvhård til hård, uden gæringshuller og med få mekanisk fremkaldte åbninger. Den smuldrer let, når man skærer i den. Massen er hvid, når den er fremstillet af gedemælk, og elfenbensfarvet eller bleg gul, når den er fremstillet af fåre- eller komælk.

Den har en fast konsistens, er ikke eller kun meget svagt eftergivende ved skæring og har middel til høj skørhed.

Den har en mild og mælkeagtig duft og aroma, som er mere intens for fåre- og gedeoste, hvor aromaen minder lidt om den dyreart, osten kommer fra.

Smagen er mild, men kan være kraftigere ved ost fremstillet af fåremælk, og med en let antydning af får eller ged i ost fremstillet af mælk fra disse dyr. Den er let salt og har en let syrlig, behagelig og velafbalanceret eftersmag af frisk mælk ved oste fremstillet af komælk og en mere intens og vedvarende smag ved fåre- og gedeoste.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Ko-, fåre- eller gedemælk, mælkesyrebakterier, calciumchlorid, osteløbe og salt. Traditionelt var det disse ingredienser, der blev anvendt, og det er det fortsat den dag i dag.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Alle etaper i ostefremstillingen, herunder modningen, skal finde sted inden for det afgrænsede geografiske område.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

—

3.7.   Særlige mærkningsregler:

De oste, der opfylder betingelserne for at blive markedsført med den beskyttede geografiske betegnelse, skal udover den enkelte producents mærkning (kontroletiket) også være påført en nummereret etiket, der garanterer produktets oprindelse. Udover nummeret skal etiketten også være påført »Beskyttet geografisk betegnelse« og »Queso Los Beyos«, samt logoet for den beskyttede geografiske betegnelse. På kontroletiketten skal det med store bogstaver være angivet, fra hvilken dyreart den mælk, der er brugt til osten, stammer, for at undgå, at forbrugeren vildledes.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det afgrænsede geografiske område, hvor fremstilling og modning af de oste, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Queso Los Beyos«, må foregå, omfatter følgende kommuner: Oseja de Sajambre, Amieva og Ponga. Førstnævnte hører administrativt under den selvstyrende region Castillien-Leon, mens de to sidstnævnte hører under den selvstyrende region Asturien.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Det geografiske område er naturligt afgrænset af forskellige bjergformationer: de Cantabriske Bjerge mod syd, udløbere af den vestlige del af bjergkæden Picos de Europa mod øst, bjergkæden Fontecha mod nord og den lille bjergkæde Ponga mod vest. Disse bjerge er årsagen til, at det har været vanskeligt at udvikle transportvejene, eftersom der skulle skaffes adgang til området over høje og svært fremkommelige bjergpas.

Inden for selve det geografiske område har det trods det ufremkommelige og svært fremkommelige terræn være muligt at skabe bedre transportmuligheder via de veje og stier, der forbinder landsbyerne i området og giver adgang til delte hyrdehytter. Det har betydet, at fælles sædvaner og mange fælles kendetegn er vokset frem på trods af de administrative grænser.

Omkring en tredjedel af arealet i området består af græsningsarealer, der kan anvendes størstedelen af året.

Man kan i store træk skelne mellem forskellige landskabsniveauer, som går igen i de tre kommuner: Et første, højt niveau med ujævne klippetinder og græsmarker højt oppe i bjergene (bjergpassene) mellem tinderne, et andet, mellemhøjt niveau, som er skovrigt med grønne græsgange fordelt ujævnt herimellem og et tredje, lavt niveau med høstbare enge og spredte træer.

Områdets højdeforhold har uden tvivl spillet en vigtig rolle for udviklingen af denne enestående ostetype, der er opstået ved, at man har udnyttet den overskydende mælk, der stammer fra en levevis, som har givet områdets beboere få alternativer. De store besværligheder med at etablere transportveje, som imidlertid har været lettere at etablere mellem kommunerne i det afgrænsede område, har været bestemmende for det tætte forhold mellem områdets indbyggere, idet de har boet side om side en del af året i hyrdehytterne i bjergpassene. De har delt fysisk levested og en levevis, som har ført til en fælles holdning til anvendelsen af de ressourcer, der var til rådighed, og således også til fremstillingen af osten »Queso Los Beyos«.

Jordernes egenskaber har også været afgørende, eftersom de har fremmet, at det traditionelle produktionssystem og forvaltning af besætninger, der var baseret på (ekstensiv) hyrdedrift i skove med udpræget sæsonbetoning, der afhang af de forskellige højder og græsningsarealernes sammensætning. Systemet med at udnytte mælk og kød gjorde det muligt at opnå to slags produkter: opdræt af de forskellige dyrearters afkom og fremstilling af ost af overskudsmælk, efter ophør af diegivning eller fravænning.

Historisk set havde dyreflokkene en særlig sammensætning, der afhang af terrænets beskaffenhed. Der var sågar forskelle inden for samme kommune, som var mere gunstige for nogle dyrearter frem for andre. Hyrderne havde som regel køer, får eller geder, men kun i sjældne tilfælde var det blandede flokke, og derfor var det endelige produkt ren fåre-, gede- eller koost, men sjældent en blanding af alle tre typer mælk. Det har været en af de vigtigste faktorer for udviklingen af denne ostetype.

Områdets særlige egenskaber har først og fremmest været bestemmende for udviklingen af ostetypen, men også for selve fremstillingsmetoden, som indbyggerne i landsbyerne i området har anvendt på grund af disse egenskaber, har også sat sit præg på det endelige produkt.

5.2.   Produktets egenart:

Produktets særlige egenskaber kommer først og fremmest til udtryk igennem udseendet, som adskiller sig fra alle de ostetyper, der fremstilles inden for det afgrænsede område. »Queso Los Beyos«-ost udmærker sig ved at være en lille ost, som er lidt bredere, end den er høj. Det er ikke ingen tilfældighed, at den er lille, fordi denne størrelse gør det muligt hurtigere at dræne vallen og tørre osten. Det er vigtigt, fordi aftapning af vallen altid finder sted, når osten hældes i forme, og det er i denne fase, at tyngdekraften dræner vallen fra ostemassen. På denne måde presses osten sammen ved hjælp af sin egen vægt, hvilket er en metode, der fortsat benyttes, og som giver massen dens konsistens og dets udseende. Det er ostemassens særlige egenskaber, dvs. at den er lukket og letsmuldrende, når man skærer i den. Smagen er mildere i de oste, der er fremstilles af komælk. Den er kraftigere i oste, der fremstilles af gedemælk og fåremælk, hvor smagen minder mere om den dyreart, den kommer fra. Alle ostene har altid en let syrlige smag, som skyldes den måde, de er lavet på, primært på grund af den anvendte type af mælkekoagulering, som gør, at smagen ikke bliver for kraftig.

Flere tekster beskriver ostens traditionelle fremstillingsmetode med ko-, gede- eller fåremælk, eksempelvis disse: I ostebogen »Los quesos artesanales de Asturias« (1985) kan man læse, at »»Queso Los Beyos«-osten kan fremstilles af ko, gede- og fåremælk, men efter lokal tradition blandede man ikke mælk fra forskellige dyr«. José A. Fidalgo Sánchez skriver det samme i rejsebogen »Asturias, parada y fonda« (1988), og det gør også Enric Canut m.fl. i ostebogen »Quesos« (1992), og samme forfatter gentager i »Manual de quesos, queseros y quesómanos«: »Man bruger sødmælk fra køer, geder eller får, men de forskellige typer blandes aldrig«.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Osten, som har sit navn efter den store kløft, Los Beyos, der er dannet i kalkstensklipperne af floden Sella på dens vej gennem kommunerne i det afgrænsede område, nyder traditionelt stor anerkendelse, der kan tilskrives oprindelsesområdet.

Omdømmet er den vigtigste forbindelse mellem det geografiske område og produktet. Det findes der en række belæg for i Miñano-ordbogen (1827) henvises der udtrykkeligt til denne osts gode kvalitet, men der findes tidligere bibliografiske henvisninger til den i »Catastro del Marqués de La Ensenada« (1752) og i de kommunale bekendtgørelser i områdets kommuner, hvoraf de tidligste stammer fra 1779. Senere omtales osten i mange bøger og skrifter, hvor den undertiden også behandles som hovedemne. Juan Gabriel Pallarés kalder den sin »Guía de productos de la tierra« (1998) for »østens juvel« eller »kløfternes søn«.

Ostens anerkendelse kommer også til udtryk i mange bøger om gastronomi, hvor den omtales som »Guía del buen comer español« (1929), »ostens gode smag« nævnes som en af dens særlige egenskaber. I »Lecciones de cocina regional« (1962) findes en beskrivelse, hvor det om osten siges, at den »har en meget god smag«. I »Comer en Asturias« (1980) nævnes osten blandt de vigtigste asturianske oste, hvilket også er tilfældet i »Cocina práctica de los quesos de España« (1983). Den er også med i »El Gran libro de la cocina asturiana« (1986), der beskriver den som: »karakteristisk for Los Beyos-kløften«.

Osten blev oprindeligt primært fremstillet til familiens brug eller til at betale huslejen, men den blev senere brugt til gaver, betaling eller byttevare, omend i beskedent omfang, og man udnyttede senere den overskydende mælk til at skabe en direkte indkomst. Denne handel var i starten begrænset til lokal handel, men den blev efterhånden udbredt til markeder i nærliggende kommuner, som f.eks. i Canga de Onis. Der er dem, der mener, at det netop var på dette marked, osten fik sit navn, da den kom fra området i Los Beyos-kløften.

Det var i denne kommune, at osten deltog i »Concurso — Exposición de Quesos Picos de Europa« (Konkurrencen — Osteudstilling fra Picos de Europa), som blev grundlagt på efterårsmarkedet i 1942. På rådhuset er der bevis for, at osten deltog i konkurrencen, hvor den fortsat konkurrerer om førstepladserne med andre ostevarianter fra de omkringliggende områder. »Queso Los Beyos«-osten har endvidere sin egen udstilling. Den asturianske avis »La Nueva España« bragte den 10. december 1984 nyheden: »Ponga fik i går sin egen udstilling af »Queso Los Beyos«-ost«. I andre avisartikler fra samme år kan man læse: »Queso Los Beyos«-osten –en økonomisk drivkraft og »Osten fra los Beyos bliver stadig mere populær«. Den 28. maj 2004 blev det offentliggjort i avisen »La Voz de Asturias«, at »Queso Los Beyos«-ostens første gastronomiske dage var blevet arrangeret, hvilket faldt sammen med den 21. udstilling om osten. Udstillingen er også blevet afholdt i kommunen Amieva siden 1992. På rådhusene er der dokumentation for, hvem der deltog i udstillingen, juryens sammensætning, præmiernes størrelse og præmievinderne.

Den dag i dag når udstillingerne fortsat nyhedsspalterne med deltagere fra områdets tre kommuner og et stort publikum.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006 (3))

http://www.magrama.gob.es/es/alimentacion/temas/calidad-agroalimentaria/pliego_queso_los_beyos_versi%C3%B3n_7.6.2012_tcm7-211510.pdf

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.

(3)  Se fodnote 2.