|
17.12.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 369/1 |
BERETNING
om årsregnskabet for fællesforetagendet Artemis for regnskabsåret 2012, med fællesforetagendets svar
2013/C 369/01
INDHOLD
|
|
Punkt |
Side |
|
Indledning … |
1-5 |
2 |
|
Oplysninger til underbygning af revisionserklæringen … |
6 |
2 |
|
Revisionserklæring … |
7-18 |
2 |
|
Erklæring om regnskabets rigtighed … |
12 |
3 |
|
Grundlag for en erklæring med forbehold om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed … |
13-16 |
3 |
|
Erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet … |
17 |
4 |
|
Bemærkninger om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning … |
19-23 |
4 |
|
Budgetgennemførelse … |
19-22 |
4 |
|
Indkaldelser af forslag … |
23 |
4 |
|
Bemærkninger om de centrale kontroller i fællesforetagendets overvågnings- og kontrolsystemer … |
24 |
4 |
|
Andre forhold … |
25-31 |
4 |
|
Den interne revisionsfunktion og Kommissionens Interne Revisionstjeneste … |
25-26 |
4 |
|
Tilsyn med og rapportering af forskningsresultater … |
27-29 |
5 |
|
Den årlige aktivitetsrapport … |
30 |
5 |
|
Opfølgning af tidligere bemærkninger … |
31 |
5 |
INDLEDNING
|
1. |
Fællesforetagendet Artemis, der ligger i Bruxelles, blev oprettet i december 2007 (1) for en periode på 10 år. |
|
2. |
Det vigtigste formål med fællesforetagendet er at fastlægge og gennemføre en forskningsdagsorden for udviklingen af vigtige teknologiområder vedrørende indlejrede computersystemer på tværs af forskellige anvendelsesområder med henblik på at styrke europæisk konkurrenceevne og bæredygtighed og skabe plads til helt nye markeder og samfundsnyttige anvendelsesformål (2). |
|
3. |
De stiftende medlemmer af fællesforetagendet Artemis er Den Europæiske Union repræsenteret ved Kommissionen, en række EU-medlemsstater (Belgien, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Frankrig, Italien, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige) samt Artemisia, der er en sammenslutning, som repræsenterer virksomheder og andre forskningsorganisationer, der beskæftiger sig med indlejrede computersystemer i Europa. I 2009 blev også Den Tjekkiske Republik, Cypern, Letland og Norge medlem af fællesforetagendet. |
|
4. |
Det maksimale EU-bidrag til fællesforetagendet Artemis' løbende udgifter og forskningsaktiviteter udgør 420 millioner euro, der skal betales over budgettet for syvende rammeprogram for forskning (3). Artemisia yder et bidrag på højst 30 millioner euro til de løbende udgifter. Artemismedlemsstaterne yder bidrag i naturalier til de løbende udgifter (ved at lette gennemførelsen af projekterne) og finansielle bidrag, som mindst udgør 1,8 gange EU's bidrag. De forskningsorganisationer, der deltager i projekterne, yder også bidrag i naturalier. |
|
5. |
Fællesforetagendet begyndte at arbejde selvstændigt den 26. oktober 2009. |
OPLYSNINGER TIL UNDERBYGNING AF REVISIONSERKLÆRINGEN
|
6. |
Retten har valgt en metode, som omfatter analytiske revisionshandlinger, test af transaktioner på fællesforetagendets niveau og en vurdering af centrale kontroller i overvågnings- og kontrolsystemerne. Dette suppleres med bevis opnået fra arbejde udført af andre revisorer (hvis relevant) og en analyse af ledelsens udtalelser. |
REVISIONSERKLÆRING
|
7. |
I overensstemmelse med artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har Retten:
|
Ledelsens ansvar
|
8. |
Ifølge artikel 33 og 43 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 (6) har ledelsen ansvaret for at udarbejde et årsregnskab for fællesforetagendet, som giver et retvisende billede, og for, at de transaktioner, som ligger til grund for regnskabet, er lovlige og formelt rigtige:
|
Revisors ansvar
|
9. |
Det er Rettens ansvar på grundlag af sin revision at afgive en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet (8) om årsregnskabets rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Retten udfører sin revision i overensstemmelse med IFAC's Internationale Standarder om Revision og etiske regler og INTOSAI's internationale standarder for overordnede revisionsorganer. Ifølge disse standarder skal Retten planlægge og udføre revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, om fællesforetagendets årsregnskab er uden væsentlig fejlinformation, og om de transaktioner, der ligger til grund for det, er lovlige og formelt rigtige. |
|
10. |
Revisionen omfatter udførelse af handlinger med henblik på at opnå revisionsbevis vedrørende beløbene og oplysningerne i regnskabet og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder en vurdering af risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet og for, at de underliggende transaktioner i væsentligt omfang ikke opfylder kravene i Den Europæiske Unions retlige ramme, uanset om det skyldes besvigelser eller fejl. Ved vurderingen af disse risici tager revisor både hensyn til den interne kontrol, som skal sikre, at der udarbejdes et retvisende årsregnskab, og til de overvågnings- og kontrolsystemer, der er indført for at sikre de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, og udformer revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne. Revisionen omfatter også en vurdering af, om den anvendte regnskabspraksis er passende, og om de regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af regnskabet. |
|
11. |
Retten mener, at det tilvejebragte revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for denne revisionserklæring. |
Erklæring om regnskabets rigtighed
|
12. |
Det er Rettens opfattelse, at fællesforetagendets årsregnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede af dets finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultaterne af dets transaktioner og pengestrømme i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med bestemmelserne i dets finansforordning og de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastsat. |
Grundlag for en erklæring med forbehold om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
|
13. |
Fællesforetagendets strategi for efterfølgende kontrol (9) blev vedtaget ved en bestyrelsesbeslutning den 25. november 2010 og er et centralt redskab (10) for vurderingen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. I 2012 beløb de afholdte betalinger i relation til attester for godkendte omkostninger udstedt af medlemsstaternes finansieringsmyndigheder sig til 7,3 millioner euro, hvilket svarer til 43 % af de samlede operationelle betalinger. |
|
14. |
Med hensyn til projekternes omkostningsanmeldelser er revisionen blevet uddelegeret til medlemsstaternes nationale finansieringsmyndigheder. De administrative aftaler, der er indgået med de nationale finansieringsmyndigheder, har ingen praktiske bestemmelser om den efterfølgende revision. |
|
15. |
Fællesforetagendet Artemis modtog revisionsrapporter fra de nationale finansieringsmyndigheder, der dækkede ca. 45 % af omkostningerne til de afsluttede projekter. Fællesforetagendet vurderede imidlertid ikke kvaliteten af disse revisioner. Endvidere havde fællesforetagendet ved udgangen af april 2013 ikke modtaget oplysninger om revisionsstrategien fra alle de nationale finansieringsmyndigheder (11). Det var derfor ikke i stand til at vurdere, om de efterfølgende revisioner giver tilstrækkelig sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige (12). |
|
16. |
På grundlag af de oplysninger, der foreligger om gennemførelsen af fællesforetagendets strategi for efterfølgende revision er det ikke muligt for Retten at konkludere, om dette centrale redskab fungerer effektivt. |
Erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet
|
17. |
Det er Rettens opfattelse, at de transaktioner, der ligger til grund for, årsregnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2012, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige, når der ses bort fra de mulige virkninger af de forhold, der er beskrevet i grundlaget for en erklæring med forbehold i punkt 13-16. |
|
18. |
Bemærkningerne i det følgende drager ikke Rettens erklæringer i tvivl. |
BEMÆRKNINGER OM DEN BUDGETMÆSSIGE OG ØKONOMISKE FORVALTNING
Budgetgennemførelse
|
19. |
I strid med fællesforetagendets finansielle bestemmelser (13) viste dets offentliggjorte budget for 2012 ikke de opdelte betalingsbevillinger til aktionsudgifter. |
|
20. |
Fællesforetagendets budget for 2012 omfattede forpligtelsesbevillinger (aktionsudgifter) på 55,1 million euro. Ved udgangen af året besluttede bestyrelsen at nedsætte aktionsbevillingerne til 39,5 millioner euro, men fulgte ikke den procedure, der er fastsat i artikel 28 i de finansielle bestemmelser for fællesforetagendet (14). |
|
21. |
Udnyttelsesgraden for A) forpligtelsesbevillinger (aktionsudgifter) (efter nedsættelse af aktionsbevillingerne), B) betalingsbevillinger (aktionsudgifter) og C) betalingsbevillinger (administrative udgifter) var som følger:
|
|
22. |
Programlederens overslag over budgetgennemførelsen ved udgangen af 2012 og de faktiske betalinger afholdt under de forskellige indkaldelser var som følger:
Disse tal viser, at budgetudnyttelsesgraden er lav, hvilket navnlig skyldes den komplekse finansielle proces, der skal gennemføres i forbindelse med afslutningen af projekterne. |
|||||||||||||||||||||||
Indkaldelser af forslag
|
23. |
I Rådets forordning om oprettelse af fællesforetagendet Artemis var der afsat et maksimumbudget på i alt 410 millioner euro til dækning af aktionsudgifter. Den faktiske udnyttelsesgrad og den forventede værdi af indkaldelser af forslag samlet set svarer til 206 millioner euro (15), eller kun 50,2 % af det samlede budget. |
BEMÆRKNINGER OM DE CENTRALE KONTROLLER I FÆLLESFORETAGENDETS OVERVÅGNINGS- OG KONTROLSYSTEMER
|
24. |
I 2012 forstærkede fællesforetagendet sine bestræbelser på at etablere og implementere effektive procedurer for finansiel kontrol, regnskabskontrol og forvaltningskontrol. Som Retten anførte i sin beretning for 2011, skal der dog gøres en yderligere indsats særlig med hensyn til de interne kontrolstandarder (16) og den finansielle kontrol af omkostningsanmeldelser (17). |
ANDRE FORHOLD
Den interne revisionsfunktion og Kommissionens Interne Revisionstjeneste
|
25. |
Ifølge artikel 6, stk. 2, i forordningen om oprettelse af Artemis skal fællesforetagendet have sin egen interne revisionskapacitet. Men ved udgangen af 2012 var denne vigtige funktion i det interne kontrolsystem endnu ikke blevet oprettet. |
|
26. |
Beskrivelsen af de opgaver, Kommissionens Interne Revisionstjeneste skal udføre, blev vedtaget af bestyrelsen den 25. november 2010. Men rammeforordningens bestemmelse om Kommissionens interne revisors beføjelser er endnu ikke blevet indføjet i fællesforetagendets finansielle bestemmelser. |
Tilsyn med og rapportering af forskningsresultater
|
27. |
I forbindelse med syvende rammeprogram (FP7) er der oprettet et tilsyns- og rapporteringssystem, der omfatter beskyttelse, udbredelse og overførsel af forskningsresultater. |
|
28. |
I de aftaler om tilskud, der er indgået med modtagerne, har fællesforetagendet medtaget specifikke bestemmelser om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og udbredelse af forskningsresultater. Implementeringen af disse bestemmelser overvåges af fællesforetagendet på forskellige stadier under gennemførelsen af de finansierede projekter. |
|
29. |
Den måde, hvorpå resultaterne af dette tilsyn rapporteres, bør dog udvikles yderligere for helt at være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7 i afgørelse nr. 1982/2006/EF (18) og artikel 27 i forordning (EF) nr. 1906/2006 (19). |
Den årlige aktivitetsrapport
|
30. |
I den administrerende direktørs erklæring i den årlige aktivitetsrapport for 2012 er der taget forbehold med hensyn til strategien for efterfølgende revision. For så vidt angår gennemførelsen af strategien for efterfølgende revision er de oplysninger, der gives, imidlertid ikke udførlige nok. Bekymringen går hovedsageligt på, at fællesforetagendet ikke har analyseret de nationale finansieringsmyndigheders revisionsstrategier og de revisionsrapporter, det har modtaget fra dem (jf. punkt 13-17). |
Opfølgning af tidligere bemærkninger
|
31. |
I 2012 gjorde fællesforetagendet fortsat fremskridt med hensyn til at formalisere sine sikkerhedspolitikker. Der bør dog gøres en yderligere indsats for at få færdiggjort katastrofeberedskabsplanen (20). |
Vedtaget af Afdeling IV, der ledes af Louis GALEA, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 22. oktober 2013.
På Revisionsrettens vegne
Vítor Manuel da SILVA CALDEIRA
Formand
(1) Rådets forordning (EF) nr. 74/2008 af 20. december 2007 om oprettelse af fællesforetagendet Artemis til gennemførelse af det fælles teknologiinitiativ vedrørende indlejrede computersystemer (EUT L 30 af 4.2.2008, s. 52).
(2) En oversigt over fællesforetagendets beføjelser og aktiviteter vises i bilaget til orientering.
(3) Syvende rammeprogram, som blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1), samler alle forskningsrelaterede EU-initiativer under ét og spiller en vigtig rolle med hensyn til at opfylde målene for vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Rammeprogrammet er også et nøgleelement i det europæiske forskningsrum.
(4) Denne omfatter balancen og resultatopgørelsen, pengestrømsopgørelsen, opgørelsen over ændringer i nettoaktiver samt en oversigt over væsentlige regnskabspraksis og andre forklarende bemærkninger.
(5) Denne omfatter beretningen om budgetgennemførelsen samt en oversigt over budgetprincipperne og andre forklarende bemærkninger.
(6) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(7) De regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastsat, er baseret på de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (International Public Sector Accounting Standards, IPSAS), som er udgivet af International Federation of Accountants, og, når det er relevant, på International Accounting Standards (IAS)/International Financial Reporting Standards (IFRS) udgivet af International Accounting Standards Board.
(8) Artikel 185, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1).
(9) I den generelle finansieringsaftale mellem Europa-Kommissionen og fællesforetagendet er det fastsat, at den beslutningsdygtige bestyrelse vedtager fælleforetagendets strategi for efterfølgende revision med henblik på at give høj grad af sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige, og at strategien for efterfølgende revision er baseret på en undersøgelse af procedurerne og en undersøgelse af en stikprøve af de transaktioner, som alle eller en stikprøve af modtagerne har gennemført, og som navnlig i tilstrækkelig grad skal afspejle de involverede risici.
(10) I artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 74/2008 er det fastsat, at fællesforetagendet »sikrer, at dets medlemmers finansielle interesser er tilstrækkeligt beskyttet ved at udføre eller foranledige egnede interne og eksterne kontroller«, og at fællesforetagendet Artemis foretager »kontrol på stedet og finansiel audit blandt modtagerne af fællesforetagendet Artemis' offentlige midler. Sådan kontrol og audit gennemføres enten direkte af fællesforetagendet Artemis eller på dettes vegne af Artemismedlemsstaterne. Artemismedlemsstaterne kan foretage enhver anden kontrol, som de finder nødvendig, og meddeler resultaterne heraf til fællesforetagendet Artemis.«
(11) Den dokumentation, fællesforetagendet indtil videre har modtaget, er i de fleste tilfælde ikke tilstrækkelig til, at det kan vurdere disse strategier og gennemførelsen af dem, eftersom der ikke gives nærmere oplysninger om revisionsbestemmelserne (revisionstilgang og -metode, stikprøvens størrelse, hvilken form for finansiel kontrol de nationale finansieringsmyndigheder skal udføre mv.).
(12) Ifølge den strategi for efterfølgende revision, som Artemis' bestyrelse har vedtaget, skal fællesforetagendet mindst én gang om året vurdere, om de oplysninger, Artemis-medlemsstaterne har indsendt, giver tilstrækkelig sikkerhed for, at de gennemførte transaktioner er lovlige og formelt rigtige.
(13) Artikel 8, stk. 1, i de finansielle bestemmelser fastsætter, at budgettet omfatter ikke-opdelte bevillinger og opdelte bevillinger, og at sidstnævnte består af forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger.
(14) I medfør af artikel 28 i de finansielle bestemmelser skal enhver ændring af det årlige budget, herunder af stillingsfortegnelsen, være genstand for et ændringsbudget, der vedtages efter samme procedure som det oprindelige budget i overensstemmelse med bestemmelserne i vedtægtens artikel 27.
(15) Fællesforetagendet Artemis' overslag pr. 15. maj 2013.
(16) Den 22. september 2010 godkendte bestyrelsen fællesforetagendets rammer for intern kontrol, som består af 16 interne kontrolstandarder. Selv om der er gjort væsentlige fremskridt, er nogle af disse standarder stadig ikke fuldstændig implementeret.
(17) Med hensyn til finansiel kontrol af omkostningsanmeldelser forlader fællesforetagendet sig fuldt ud på de attester, som de nationale myndigheder fremlægger. Ud over kontrollen af det personale, der arbejder på projekterne (bruges kun som en indikator for personaleomkostninger til gennemførelse af aktiviteter), udfører fællesforetagendet ingen yderligere finansiel kontrol.
(18) Ifølge artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) skal Kommissionen føre løbende og systematisk tilsyn med gennemførelsen af syvende rammeprogram og de tilhørende særprogrammer og regelmæssigt aflægge rapport og formidle resultaterne af dette tilsyn.
(19) Ifølge artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (EUT L 391 af 30.12.2006, s. 1) skal Kommissionen føre tilsyn med gennemførelsen af indirekte aktioner på grundlag af de periodiske aktivitetsrapporter, der forelægges. Kommissionen skal især føre tilsyn med gennemførelse af planen for nyttiggørelse og formidling af forgrundsviden. Kommissionen skal også oprette og drive et informationssystem, der gør det muligt at gennemføre dette tilsyn på en effektiv og sammenhængende måde for hele syvende rammeprogram.
(20) a) finansielle kredsløb i tilfælde af en katastrofe; b) backup-procedurer til sikring af databaser gennem regelmæssig og hyppig backup og off-site lagring; c) en første aftale om anvendelse af Kommissionens installationer til at få adgang til de finansielle systemer (ABAC, SAP) og internettet.
BILAG
Fællesforetagendet Artemis (Bruxelles)
Beføjelser og aktiviteter
|
Unionens kompetenceområder i henhold til traktaten (Artikel 187 og 188 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) |
Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om syvende rammeprogram kan der ydes fællesskabsbistand til etablering af længerevarende offentlig-private partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer, som kan implementeres gennem fællesforetagender, jf. artikel 187 i traktaten. Rådets forordning (EF) nr. 74/2008 af 20. december 2007 om oprettelse af fællesforetagendet Artemis til gennemførelse af det fælles teknologi-initiativ. |
||||||||||
|
Fællesforetagendets beføjelser (Rådets forordning (EF) nr. 74/2008) |
Mål
|
||||||||||
|
Ledelse |
Bestyrelsen er fællesforetagendets ledelsesorgan. Den administrerende direktør er ansvarlig for den daglige ledelse, mens erhvervslivet (der omfatter store og små virksomheder og universiteter og forskningsinstitutioner) er repræsenteret ved industrisammenslutningen Artemis (Artemis-IA). Artemis-IA leverer formanden for bestyrelsen og medlemmerne af erhvervs- og forskningsudvalget, der er ansvarligt for det tekniske arbejdsprogram. Den offentlige sektor (de deltagende Artemis-medlemsstater og Europa-Kommissionen) er repræsenteret i bestyrelsen og i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder, der er ansvarligt for finansielle anliggender. |
||||||||||
|
Fællesforetagendets disponible ressourcer i 2012 |
Budget 57 446 787 euro til forpligtelser. 27 217 532 euro til betalinger (til aktioner). Ansatte pr. 31. december 2012 15 stillinger i henhold til stillingsfortegnelsen (8 midlertidigt ansatte og 7 kontraktansatte), hvoraf de 13 var besat. Operationelle aktiviteter (8); administrative opgaver (5); blandede opgaver (0). |
||||||||||
|
Resultater og tjenesteydelser leveret i 2012 |
Jf. fællesforetagendet Artemis' årlige aktivitetsrapport for 2012 på http://www.artemis-ju.eu/reference_documents |
||||||||||
|
Kilde: fællesforetagendet. |
|||||||||||
FÆLLESFORETAGENDETS SVAR
Bemærkning 15-16-17
Vi anerkender betydningen af strategien for efterfølgende revision og relevansen af Rettens bemærkninger. Vi ønsker imidlertid at tilføje følgende supplerende oplysninger:
|
1. |
På grund af de forskellige finansieringsordninger og nationale bestemmelser i de forskellige medlemsstater er efterfølgende revision kun gennemførlig for afsluttede projekter. I dette perspektiv blev en ny ændring af Artemis’ strategi for efterfølgende revision forelagt bestyrelsen i december og godkendt i januar 2013. |
|
2. |
Vi har modtaget oplysninger fra 15 medlemsstater om deres strategi for efterfølgende revision, der svarer til over 95 % af den udbetalte Artemis-finansiering fra begyndelsen til slutningen af 2012. |
|
3. |
Beretningerne om den efterfølgende revision og de modtagne attester om afsluttet projekt fra medlemsstaterne er blevet analyseret fra to synsvinkler:
|
|
4. |
Subsidiaritetsprincippet og fordelingen af opgaver, hvorved den finansielle kontrol i overensstemmelse med de nationale bestemmelser pålægges medlemsstaterne og den tekniske kontrol i overensstemmelse med de vedtagne bestemmelser pålægges Artemis, har været den vigtigste retningslinje i Artemis’ operationer. Vi er dog forstående over for Rettens betænkeligheder, og vi vil indføre en nøjere analyse af beretningerne om efterfølgende revision fra medlemsstaterne. |
Bemærkning 19
Det er korrekt, at 2012-budgettet, som blev vedtaget den 25. januar 2012, ikke viste de opdelte betalingsbevillinger til aktionsudgifter. Det er blevet rettet i et ændringsbudget for 2012, som blev vedtaget af bestyrelsen den 4. december 2012.
Bemærkning 20
Vi er enige i bemærkningen: En administrativ fejl resulterede i, at et ledende organ godkendte en revideret årlig gennemførelsesplan uden at godkende et særskilt, dertil svarende revideret budget.
Bemærkning 25
Artemis henviser til sit svar på samme spørgsmål i 2011 og rapporten af 3. marts 2013 om decharge for gennemførelsen af Fællesforetagendet Artemis’ budget for regnskabsåret 2011 til Budgetkontroludvalget. Svaret lød således:
Noterer sig, at ved udgangen af 2011 var fællesforetagendets interne revisionskapacitet endnu ikke blevet oprettet; minder om, at Kommissionens interne revisionstjeneste har været fællesforetagendets interne revisor siden 2010, og at den har fortaget en risikovurdering og udarbejdet en strategisk revisionsplan for 2012-2014, der blev forelagt fællesforetagendets bestyrelse; erkender, at den i betragtning af fællesforetagendets størrelse også vil varetage funktionen som intern revisionskapacitet.
Vi mener, at denne sidste bemærkning fuldt ud støtter vores holdning.
Bemærkning 26
Samme holdning som sidste år: Vi accepterer bemærkningen, men har med henblik på forenkling og effektivitet besluttet at ændre vores finansielle bestemmelser med hensyn til dette punkt, når vi skal ændre dem i forbindelse med den løbende ændring af finansforordningen vedrørende det almindelige budget.
Bemærkning 27-28-29
Artemis noterer sig med glæde Rettens anerkendelse af den indsats, der er gjort på dette område, og vil forsøge at styrke indsatsen med hensyn til rapportering og udbredelse.
Bemærkning 30
Se vores svar på bemærkning 15-17.